Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Modtaget november 2011 Accepteret Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data Ove Andersen1, Harry Lahrmann2, Kristian Torp, 1Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, 2Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Abstrakt GPS data opsamles i mange sammenhænge f.eks. for at finde køretider i vejnettet. I denne artikel vises, hvorledes eksisterende GPS data kan bruges til at estimere brændstofforbruget for en tur. En metode til at estimere brændstofforbruget for en enkelt tur generaliseres til at kunne estimere brændstofforbruget for alle ture i vejnettet. Tre typiske ture med både by- og landkørsel bruges til at afprøve den generaliserede metode. Hovedkonklusionerne er for det første at optimering for brændstofforbrug giver andre ruter end, hvis der optimeres for hurtigste eller kortest rute. For det andet, at der er betydelige forskelle i det estimerede brændstofforbrug for forskellige ruter mellem de samme to punkter. For det tredje, at det estimerede brændstofforbrug ikke er en perfekt indikator, men det bedste der kan opnås uden, at der skal installeres nyt specialiseret udstyr i køretøjer. Introduktion Det er forholdsvist simpelt og billigt at opsamle GPS målinger fra køretøjer (1). Når større mængder GPS data indsamles fra et passende antal køretøjer kan disse data bruges til at beregne f.eks. køretider (2) (3) (4) (5). Det er ligeledes muligt ud fra GPS data at estimere miljøindikatorer, f.eks. hvor aggressivt kører bilister og er der nogle vejstrækninger, der har en højere (negativ) miljø påvirkning end andre (6). I denne artikel præsenteres et forsøg, hvor eksisterende GPS data anvendes til at estimere brændstofforbruget for enkelt ture og for vejnettet generelt. Dette gøres ved at opbygge en database med GPS data. Ud fra disse data gives et konkret forslag til estimeringen af brændstofforbruget og til at finde den mest brændstoføkonomiske rute mellem to punkter. I disse år er der øget fokus på biltrafikkens miljøpåvirkninger, samtidig med at der kan spares penge gennem reduktion af brændstofforbruget ved miljørigtig kørsel. Derfor er ruteplanlæggere, som tager højde for brændstofforbrug begyndt at dukke op. Disse planlæggere hjælper grundlæggende med at finde en såkaldt grøn rute (6) (7) (8). Problemet med planlæggerne er, at det er propritære løsninger, hvor det ikke er kendt hvilke algoritmer, der benyttes til at beregne brændstofbruget (eller miljøbelastningen). I denne artikel fremlægges et bud på hvorledes brændstofforbruget kan estimeres på en generel og åben måde. Med generel menes, at den samme model anvendes på alle typer af personbiler f.eks. en Ferrari og en lille Fiat. Tilsvarende er beregningsmetodikken ikke begrænset til f.eks. et Garmin, Nokia, eller TomTom apparat. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 1

2 Med åben menes, at de forskellige trin i beregningen er offentligt kendt således, at andre kan kommentere og vurdere på det estimerede brændstofforbrug. I det følgende afsnit præsenteres relateret arbejde. Herefter introduceres en metode for, hvordan brændstofforbruget estimeres ud fra GPS data. Resultater for forskellige ture sammenlignes ud fra korteste distance, hurtigste tid og mest brændstoføkonomiske. Ligeledes viser to kort, hvor det brændstoføkonomisk er billigt og dyrt at køre i hhv. hele Nordjylland og for Aalborg by. Et afsnit diskuterer styrker og svagheder ved den forslåede metode. Artiklen afrundes med en konklusion og forslag til videre arbejde. Relateret arbejde Der er to typer af relateret arbejde fra henholdsvis industrien og fra universiteterne. Disse typer behandles og beskrives separat i det følgende. Industrielt arbejde Flere navigationsprodukter har allerede ruteplanlæggere, som tager højde for benzinforbruget. Garmin har eksempelvis introduceret funktionaliteten ecoroute (6) (7) (8) i visse modeller af deres ruteplanlæggere. Lignende teknologier er introduceret med Vexia econav (9), Carbon Diem (10), Minorplanet VMIgreenlight (11) og Lysanda Eco-Log (12). Fælles for dem alle er, at de forsøger at give et bud på den mest økonomiske rute. Ligeledes giver disse ofte mulighed for at hjælpe til at forbedre kørestilen for bilisten. Fælles for disse teknologier er, at de er proprietære, og det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvilke parametre der bliver taget hensyn til, samt hvordan disse vægtes. Garmin siger: There are patents pending related to the algorithms and methods used by Garmin ecoroute technology. (8). Men hvorvidt dette vil åbne op for Garmins teknologier, er uvist. Akademisk arbejde Der er forsket bredt i feltet navigation, men området omhandlende navigation med hensyn til brændstofforbrug er stadigt ungt. Overordnet har fokus hovedsagligt været at finde den korteste og hurtigste rute så effektivt som muligt. Artiklerne (13), (14) og (15) beskriver, at der er en økonomisk og miljømæssig gevinst ved at vælge alternative ruter frem for hurtigste rute, samt at miljøbelastningen forøges på veje med højere hastigheder, men der tages f.eks. ikke hensyn til vejtyper og vejens tracé. (16) er et lignende projekt, men her benyttes opsamlet GPS data fra biler. Her påvises det, at op mod næsten halvdelen af rutevalgene ikke er optimale mht. brændstofforbrug. I artiklen (16) tages der højde for vejens belastningsgrad, køretøjet og vejtypen. Artiklen (17) viser, at summen af koteforskellene (bakkeindeks) på en rute har betydelig effekt på brændstofforbruget. I (18) er udviklet en ruteplanlægger, som vha. GPS data beregner den bedste økonomiske og mest miljømæssige rute på baggrund af accelerationer. I artiklen (18) gives to bud på forskellige metoder til beregning af ruter. I (19) opstilles en model til beregning af brændstofforbruget for forskellige typer af personbiler og lastbiler. Disse beregninger tager udgangspunkt i hastighed og acceleration. Dette arbejde er en reduceret og simplificeret udgave af arbejdet i (20). I (20) beskrives og afprøves en metode til at estimere brændstofforbruget for personbiler i et punkt, på baggrund af hastighed, acceleration og hældning på vejen. Arbejdet i (20) er en empirisk validering af de analytiske resultater beskrevet i (21). Metode Først præsenteres hvorledes brændstofforbruget for faktiske kørte ture estimeres. Herefter anvendes disse værdier til at forsyne et digitalt vejkort med et forventet brændstofforbrug for hvert vejsegment for at kunne sammenligne det estimerede brændstofforbrug for forskellige ruter mellem to punkter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 2

3 Beregning af brændstofforbrug for en tur I (21) er følgende formel for et estimat på brændstofforbruget opstillet, og evalueret med forsøg af (20). (1) forbrug = v (1,1 a + 9,81 h ) + 0, v 3 Hvor v er den aktuelle hastighed (i m/s), a er acceleration i m/s 2 og h er vejens gradient i grader. Formlen er en øjebliksformel, og beskriver kraften, der bliver brugt for at drive bilen frem i et øjeblik. Hvis vejsegmentets gradient ikke kendes kan denne sættes til 0 (nul) og den simplere formel nedenfor anvendes. (2) forbrug = v (1,1 a + 0,132) + 0, v 3 Reelt opstiller formlerne (1) og (2) et indeks for brændstofforbruget og ikke et estimat for brændstofforbruget. Af hensyn til læsevenligheden vil betegnelsen brændstofforbruget blive anvendt i det efterfølgende selv om en mere korrekt betegnelse er indeks for brændstofforbrug. Bemærk at der ikke er nogen enhed på det beregnede forbrug (det er en simpel metrik). I (20) normaliseres formlen ud fra en koefficient, som de har beregnet til at være hhv. 0,271, 0,261 og 0,258 for tre forskellige typer af personbiler. De argumenterer for (20), at gennemsnittet, dvs. 0,264, kan bruges for personbiler generelt. Ligeledes bestemmes det, a) at det normaliserede brændstofforbrug sættes til 1, når det estimerede forbruget er 0 eller negativt og b) en lineær funktion når forbruget er positivt. Det normaliserede forbrug fremgår således af følgende formel. 0,264 forbrug + 1 (3) normaliseret forbrug = 1, hvis v > 0, hvis v 0 Til estimeringen af brændstofforbruget for en tur skal derfor følgende data være tilgængelig for hver GPS måling: Køretøjs ID, tidspunkt, længdegrad, breddegrad samt hastighed. Et eksempel på sådanne data er vist i tabellen herunder. Det er data, der er tilgængelig som output fra alle GPS modtagere. I tabellen vises to meget korte ture (køretøjs ID=1 og ID =2) hvor data er sorteret i forhold til tiden. Køretøjs ID Tid Længdegrad Breddegrad Hastighed 1 12:00: :00: :00: :00: :00: :00: :00: Tabel 1: GPS målinger Hvis GPS målingerne for turen med køretøjs ID=1 i Tabel 1 indsættes i formel (3) kan brændstofforbrug estimeres. Resultatet er vist i Tabel 2 herunder. Køretøjs ID Start-Tid Stop-Tid Forbrugsindikator 1 12:00:00 12:00:01 2, :00:01 12:00:02 2, :00:02 12:00:03 10, :00:03 12:00:04 11,61 Tabel 2: Estimeret brændstofforbrug for en enkelt tur. Bemærk der er ikke nogen enhed på forbrugsindikator kolonnen. Da vi ikke kan opsamle bremseenergi, sættes negative accelerationer til 0. Det samlede brændstofforbrug estimeres ved at summere det beregnede forbrug for en tur. I eksemplet ovenover er estimatet for turen for Køretøjs ID = 1 således (2,65 + 2, , ,64) = 27,4. Bemærk at brændstofforbruget for konstant hastighed er betydeligt lavere end brændstofforbruget ved acceleration. Bemærk yderligere at det er mere Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 3

4 brændstofforbrugende at have den samme acceleration ved højere hastigheder i eksemplet fra 70 km/t til 75 km/t er mindre brændstofforbrugende end fra 75 km/t til 80 km/t. Med denne information kan det således estimeres et indeks for brændstofforbruget på en tur. Metoden giver et kvalificeret estimat af brændstofforbruget, men har også visse begrænsninger, som beskrives i (20). Disse begrænsninger er hovedsageligt, at modellen kræver GPS målinger hvert sekund og at estimatet kun passer på gennemsnittet af lette benzindrevne køretøjer. Skal der måles på f.eks. dieseldrevne køretøjer vil det kræve tilpasninger af visse konstanter. Den store fordele ved metoden er, at den kun benytter input som relativt let kan opsamles. Estimering af brændstofforbrug Det næste trin er at estimere hvilken rute vil være den mest brændstoføkonomiske baseret på det beregnede brændstofforbrug for de faktisk kørte ture. Som et eksempel: En chauffør sætter sig ind i sin bil og vil køre fra universitet til lufthavnen. I steder for at optimere for den korteste eller den hurtigste rute ønsker chaufføren at optimere for den mest brændstoføkonomiske rute. Brændstofforbruget for en rute findes ved at forsyne et digitalt vejkort med det estimerede brændstofforbrug for allerede kørte ture. Et eksempel er vist herunder i Figur 1, hvor det estimerede brændstofforbrug er 20 enheder for at køre på det første segment fra universitetet og mod højre. Den korteste vej fra universitet til lufthavnen er den direkte linje. Men de to ekstra kryds gør, at det antages at være hurtigere at køre den lange vej, men hvilken vej har det laveste brændstofforbrug? Vi udregner for hvert vejsegment gennemsnittet af brændstofforbruget for alle ture, der har passeret segmentet, og påfører segmentet dette gennemsnit. Det ses nu, at den korteste vej har et estimeret brændstofforbrug på = 80, mens den længere rute har et forbrug på = 70. Altså bør man for at få det laveste brændstofforbrug vælge den længste rute. Universitet Lufthavn Figur 1 Forbrugsvægte på segmenterne på et vejkort Brændstofforbruget for hvert segment estimeres som sagt ved at finde alle turene, der har brugt segmentet, og tage gennemsnittet af det estimerede brændstofforbrug. Eksemplet i Figur 2 viser to ture, der har passeret over tre segmenter. Begge ture logger et GPS punkt hvert sekund. Herudfra kan det ses, at bilist A (krydsene) har kørt langsommere end bilist B (cirklerne), da bilist A har flere GPS punkter på samme strækning. For hver gang en bilist har passeret et segment, summeres brændstofforbruget for dette segment. Disse summeringer er vist i Tabel 3 f.eks. er summen af bilist A s brændstofforbrug på segment ID = 1 beregnet til 40. Tallet 40 er fundet ud fra den GPS data, der er map-matchet til segment ID =1 for turen som bilist A har kørt. Disse GPS data er efterfølgende indsat i formelen for det normaliserede forbrug fra sektion Beregning af brændstofforbrug for en tur. For at finde brændstofforbruget for hvert segment beregnes gennemsnittet af brændstofforbruget for hvert segment. Det vil sige, at brændstofforbruget for segment ID=1 bliver ( ) / 2 = 45, da bilist A havde et brændstofforbrug på 40 og bilist B havde et brændstofforbrug på 50 for segment ID=1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 4

5 Bilist A x x x x x x x x x x x x x x x x x Bilist B o o o o o o o o Segment ID=1 Segment ID=2 Segment ID=3 Figur 2: Estimering af brændstofforbrug for to ture på tre segmenter Segment ID Bilist A Bilist B Gennemsnit Tabel 3: Estimering af brændstofforbrug fra ture til estimering af rute på kort Hermed er det nu muligt ud fra estimatet af brændstofforbruget for tidligere kørte ture at estimere brændstofforbruget for nye ture. Resultater De resultater, der præsenteres i dette afsnit, er fremkommet ved at bruge GPS data fra projektet Spar på Farten (22) (23). I dette projekt har 153 bilister i perioden kørt rundt med GPS udstyr. Positionen for hver bil er blevet logget hvert sekund, hvilket har produceret cirka 330 millioner GPS målinger. Disse målinger er alle hentet ind i en database og for hvert segment er et gennemsnitligt brændstofforbrug fundet ud fra de faktiske kørte ture. Krav til data Som tidligere vist, så findes brændstofforbruget på hvert segment ved at finde det gennemsnitlige brændstofforbrug for de ture, der har passeret hvert segment. Men da brændstofforbruget varierer meget, afhængigt af kørestil, tidspunkt, m.v., er det nødvendigt at have en vis mængde data for hvert segment, for at gennemsnittet bliver retvisende. Figur 3 viser en graf over, hvordan det gennemsnitlige brændstofforbrug udvikler sig fra en tur og op til ture på et længere segment på Sønderbro i Aalborg. Turene er sorteret efter dato, så de ældste ture kommer først og nyeste sidst.figur 4 viser et udsnit af de første ture, som giver et bedre overblik over udviklingen ved de første ture. Som det kan ses af de to grafer, så er det først efter ca ture brændstofforbruget har stabiliseret sig på cirka 0,13. De røde grafer viser antallet af forskellige bilister, der er registreret. Bemærk at når der kommer nye bilister til på segmentet, så ændrer det gennemsnits brændstofforbruget sig også specielt ved knækket på antal af bilister ved cirka 800 ture i Figur 3. Figur 4 viser, at når der er få ture har de enkelte ture høj vægtning og grafen for brændstofforbruget er ganske ustabilt. Efter cirka 100 ture skal der større og flere, ændringer i brændstofforbruget til, førend gennemsnittet forandres signifikant. Derfor bestemmes 100 ture som en grænse for, hvornår der er nok data til at sige gennemsnittet er stabilt. At gennemsnittet ændrer sig over længere tid kan skyldes nye bilisters anderledes kørestil eller ændringer af selve vejnettet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 5

6 Brændstofforbrug/meter 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 (100; 0,145) Antal ture Brændstofforbrug Antal bilister Antal forskellige bilister Figur 3: Gennemsnitligt brændstofforbrug efter antal ture for et segment (Sønderbro i Aalborg) Brændstofforbrug/meter 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, (100; 0,145) Brændstofforbrug 20 Antal bilister Antal ture 100 Antal forskellige bilister Figur 4: Gennemsnitligt brændstofforbrug for de første 1000 ture på et segment (Sønderbro i Aalborg) Figur 5 viser hvor mange unikke ture, der er tilgængelig for hvert segment i hele Nordjylland. Segmenterne er sorteret efter antallet af ture. Det kan ses, at der er segmenter med 100 eller flere ture tilknyttet af i alt segmenter. Her er vejene, hvor det er muligt at køre i begge retninger talt dobbelt, da løsningen tager højde for retning på segmenterne. De segmenter dækker alle større veje og mange af vejene i de større byer i Nordjylland, se evt. Figur 9. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 6

7 Antal ture pr. segment (28695; 100) Antal segmenter Figur 5: Antal ture pr. segment For at undgå at segmenter med få ture skal blive vægte skævt i forhold til segmenter med mange ture, skal der være mindst 100 ture på et segment før GPS data benyttes. Er der under 100 ture for et segment, så beregnes gennemsnits brændstofforbruget pr. meter for alle segmenter med mindst 100 ture, grupperet efter hastighedsgrænsen. Dette gennemsnitlige brændstofforbrug pr. meter ganges så op med længden af det enkelte segment med under 100 ture. Herved fås et gennemsnitligt beregnet brændstofforbrug. Det vil sige, at hvis segment ID=18, hvor der må køres 80 km/t, kun har tilknyttet 5 ture, så vil segment ID=18 få værdien af brændstofforbruget pr. meter for alle segmenter, hvor der må køres 80 km/t på og med mindst 100 ture, ganget op med længden af segment ID=18. Med denne løsning er det muligt at sætte et brændstofforbrug for alle segmenter i vejnetværket, hvor ved det bliver muligt at estimere brændstofforbruget mellem alle destinationer i området. Sammenligning af ture Der vil i dette afsnit blive præsenteret tre forskellige ruter for tre typiske ture i Nordjylland. De tre ture dække både by- og landkørsel. Fra Aalborg Sygehus til Hjørring Sygehus I Figur 6 vises forskellige ruter mellem Sygehus Syd i Aalborg og sygehuset i Hjørring. Der er mange ture mellem disse destinationer ( for motorvejen og for hovedvejen), da det er de to hovedsygehuse i Region Nord. Ruten vist i Figur 6A har den korteste distance. Ruten vist i Figur 6B er den mest brændstoføkonomisk og i ruten Figur 6C er den hurtigst (tidsmæssigt). Den korteste rute er fundet ved at lægge længderne for vejsegmenterne sammen fra det underliggende kort. Den mest brændstoføkonomiske er fundet som beskrevet i det foregående afsnit. Den hurtigste rute er fundet vha. de kørte ture. Den hurtigste rute er som den mest brændstoføkonomiske fundet vha. det samme sæt GPS data. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 7

8 Hjørring Hjørring Hjørring Brønderslev Brønderslev Brønderslev Aalborg Aalborg Aalborg A B C Figur 6: Aalborg Sygehus Syd til Hjørring Sygehus: A) Mindst brændstof B) Mindst distance C) Mindst tid Det skal bemærkes, at både data og kort senest er fra Det vil sige at ændringer i vejnettet siden ikke er taget med (de målte GPS data vil ikke passe med et nyere vejkort pga. ændringer). I praksis betyder dette, at de større ændringer i vejnettet, der f.eks. har været på havnefronten i Aalborg, ikke er med. I Tabel 4 ses i rækken med navnet Mindst brændstof først længden af den mest brændstoføkonomiske rute (53,4 km). Dette er ruten vist i Figur 6A. Den næste celle viser det beregnede brændstofforbrug for en tur på denne rute (7254). Slutteligt viser den sidste celle den beregnede køretid (36:30 minutter). Rækken med navnet Mindst distance viser de tre metrikker distance, brændstof og tid for ruten i Figur 6B og række med navnet Mindst tid viser de tre metrikker for ruten i Figur 6C. Sygehus Syd til Hjørring Distance (km) Brændstof Tid (mm:ss) Mindst brændstof, Figur 6A 53, :30 Mindst distance, Figur 6B 48, :54 Mindst tid, Figur 6C 54, :45 Tabel 4: Metrikker for ruterne Aalborg Sygehus Syd til Hjørring Sygehus Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 8

9 Den kortest rute krydser Limfjorden via broen og følger hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Den hurtigste krydser Limfjorden via tunnelen og kommer på motorvejen hurtigst muligt. Den mest brændstoføkonomiske rute kommer også hurtigst muligt på motorvejen, krydser Limfjorden via tunnelen og tager motorvejen op til Brønderslev. Herefter køres på hovedvejen, og denne følges resten af turen. Det er interessant, at de tre ruter er forskellige. Det giver andre ruter at optimere for brændstof sammenlignet med optimering for distance eller tid. Bemærk at den korteste rute er betydelig langsommere end de to andre ruter. Det er den længere køretid og den mere ujævne hastighed på hovedvejen frem for den mere jævne fart på motorvejene der gør, at den korteste rute ikke er den mest brændstoføkonomiske. Ligeledes går hovedvejen gennem byerne Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup, mens efter Brønderslev er der ingen byer frem mod Hjørring. Derfor kan det betale sig, mht. brændstof, at køre fra motorvejen i Brønderslev og fortsætte ad hovedvejen mod Hjørring. Vestbyen Aalborg Motorvejs afkørsel A Vestbyen Aalborg Motorvejs afkørsel B Vestbyen Aalborg Motorvejs afkørsel C Figur 7: Motorvej til Aalborg Vest (Vestbyen): A) Mindst brændstof B) Mindst distance C) Mindst tid Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 9

10 Fra motorvejen til Aalborg Vest I Figur 7 vises forskellige ruter mellem motorvejen og Vestbyen i Aalborg. Denne rute er interessant fordi Aalborg kommunes trafikplan forudsætter, at bilister mellem disse destinationer benytter Ring II i Aalborg (Østre Allé), som er markeret med grønne vejsegmenter på figurerne. Tabel 5 viser de tre metrikker for de tre forskellige ruter i Figur 7. Motorvej til Vestbyen Distance (km) Brændstof Tid (mm:ss) Mindste brændstof, Figur 7A 3, :36 Mindste distance, Figur 7B 3, :13 Mindste tid, Figur 7C 4, :14 Tabel 5: Metrikker for ruten motorvejen til Vestbyen Ruterne starter alle på Øster Allé, men ingen af ruterne følger denne. Alle tre ruter kører via havnen til Vestbyen, og er kun lidt forskellige. Kun mindste distance ruten vælger færdselsvejen nord omkring centrum, mens de to andre vælger at køre helt ned til havnefronten. Lufthavn Lufthavn Lufthavn Universitet Universitet Universitet A B C Figur 8: Aalborg Universitet til Aalborg Lufthavn A) Mindst brændstof B) Mindst distance C) Mindst tid Fra Aalborg Universitet til Aalborg Lufthavn I Figur 8 vises forskellige ruter mellem Aalborg Universitet og Aalborg Lufthavn. Disse ruter er interessant, fordi bilister kan vælge at krydse Limfjorden via tunnelen eller via broen. Tabel 6 viser de tre metrikker for de tre forskellige ruter fra Figur 8. Distance (km) Brændstof Tid (mm:ss) Universitet til lufthavn Mindste brændstof, Figur 8A 13, :39 Mindste distance, Figur 8B 11, :06 Mindste tid, Figur 8C 15, :32 Tabel 6: Metrikker for ruten universitet til lufthavn. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 10

11 Bemærk først, at den hurtigste rute også er den længste (35 % længere end den korteste). Ligeledes er ruten med mindste brændstofforbrug 35 % mindre brændstofforbrugende end den korteste rute, og 16 % mindre brændstofforbrugende end den hurtigste. Tidsmæssigt er der ligeledes stor forskel, over 68 % mellem den hurtigste og langsomste. Brændstofforbrugets geografi Brændstofforbruget i Nordjylland kan ses på kortet i Figur 9. Her er det gennemsnitlige brændstofforbrug regnet ud pr. meter vejstrækning for hvert segment for vejsegmenter med over 100 ture er vist på figuren. Brændstofforbruget er vist med farver, skiftende fra mørk grøn over gul til rød, alt efter om vejsegmentet har lavt, mellem eller højt brændstofforbrug pr. meter. Bemærk, at højt brændstofforbrug oftest forekommer i byerne, mens landevejene har et lavt eller mellem brændstofforbrug. Det er interessant, at motorveje generelt har et mellem brændstofforbrug, hvor hovedveje varierer mellem et lavt og mellem forbrug. Figur 9: Brændstofforbrugskort over Nordjylland Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 11

12 Figur 10 viser et kort over Aalborg og Nørresundby, hvor det ses at de fleste veje har et mellem brændstofforbrug. Herudover ses det at visse knudepunkter har et højt brændstofforbrug. Dette er sandsynligvis tæt forbundet med trængsel. Kortet viser, at det billigste sted at færdes pr. meter generelt er på motorvejene, så længe hastighedsgrænsen er 110km/t. Når hastighedsgrænse er 130kmt/t så stiger de kørte hastighederne ligeledes. Dette betyder at motorvejssegmenter bliver mere uøkonomiske at køre på. Figur 10: Brændstofforbrugskort over Aalborg og Nørresundby Diskussion I dette afsnit diskuteres styrker og svagheder ved den foreslåede metode til brændstofestimering. Herefter diskuteres de udfordringer, der har været ved at anvende et eksisterende sæt af GPS målinger til estimering af brændstofforbrug. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 12

13 Metode I det efterfølgende diskuteres fordele og ulemper ved brændstofestimeringsmetoden. Fordele En fordel ved estimeringsmetoden er, at den er gratis, hvis der er adgang til GPS data der indsamles i anden anledning, f.eks. flådestyringsanlæg. Med gratis menes, at metoden blot anvender GPS målinger til et nyt formål: estimering af brændstofforbrug. Det er altså ikke nødvendigt at installere et nyt apparat i køretøjerne. I selve estimeringen af brændstofforbruget straffes både for lav hastighed og for høj hastighed. Dette er vist i Figur 11A. Her vises det estimerede brændstofforbrug ved at køre meter med konstant fart ved forskellige hastigheder. Tilsvarende straffes ujævn kørsel, hvor der er mange accelerationer. Dette er vist i Figur 11B hvor brændstofforbruget ved forskellige accelerationer er vist for 50 km/t og 130 km/t. Brændstofforbrug på 1000 m Øjebliks brændstofforbrug Forbrug v. 130 km/t Forbrug v. 50 km/t Hastighed (km/t) Acceleration (m/s2) A B Figur 11: A) Brændstofforbrug for at køre meter B) Brændstofforbrug ved acceleration Det er ligeledes interessant at estimering af brændstof er en metrik, hvor en dobbelt så høj værdi svarer til et dobbelt så stort brændstofforbrug. Det er altså muligt overfor f.eks. flådeejere at komme med estimater på, hvad de kan spare i brændstof procentvis, hvis der optimeres for minimalt brændstof i stedet for hurtigste rute (bemærk her ses bort fra timelønnen for at have en chauffør i et køretøj). Ulemper En ulempe ved estimeringsmetoden er, at den ikke beregner det faktiske brændstofforbrug f.eks. at en rute kræver 3.1 liter brændstof. Et sådan tal er naturligvis stærkt afhængigt af det konkrete køretøj, f.eks., VW Polo BlueMotion versus en ældre Cadillac. Yderligere er det nødvendigt at kende mange andre parametre, såsom bilens vedligeholdelsestilstand f.eks. dæktrykket. Set i dette lys vurderes det kun at være muligt at beregne det faktiske brændstofforbrug, hvis disse data indsættes med GPS målingerne. Dette vil kræve at data fra bilens elektroniske indsprøjtning logges sammen med GPS målingerne. Derfor er det estimeret brændstofforbrug det bedste, der kan opnås vha. GPS målinger som dem, der anvendes i denne artikel, og som der generelt er nem adgang til. En begrænsning ved metoden er, at estimatet kun er gældende for en gennemsnitlig personbil (en VW Jetta er brugt i (20)). I den nuværende implementering af metoden tages der ikke højde for om det er en personbil, busser, lastbiler eller varevogne. Dette er udelukkende pga. data mangel. Er der tilstrækkeligt data til- Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 13

14 gængeligt for f.eks. varevogne, og disse kan skelnes fra personbiler i dataene, kan disse implementeres med den metode, der præsenteres her i denne artikel. Det kræver naturligvis, at brugeren vælger mellem de forskellige køretøjs typer når en optimal brændstoføkonomisk rute skal findes. Estimeringsmetoden er meget data krævende da GPS målinger skal opsamles med en høj frekvens (en måling per sekund). Det er altså ikke muligt at anvende eksisterende GPS målinger, der er opsamlet f.eks. hver 15 sekund. Der er forholdsvis mange GPS målinger tilgængelige optaget med 15 til 60 sekunders mellemrum. Disse data kan ikke anvendes af metoden præsenteret her. For at anvende disse data vil det kræve væsentlige forbedringer af bl.a. map-matching algoritmer. Hvis der eksisterer områder med dårlig dækning mht. GPS signalet f.eks. at der ofte er udfald er estimering af brændstofforbrug for disse områder dårligere end områder, hvor der mange anvendelige GPS målinger. Løsningsforslaget i denne artikel tager ikke højde for områder med få GPS målinger eller ringe GPS signal. I sådanne områder kan brændstofforbruget estimeres ved at anvende vejklasser så som motor- eller hovedvej. Ideen er at brændstofforbruget for en vejklasse beregnes for områder med mange GPS målinger. Dette brændstofforbrug overføres til den samme vejklasse i områder med få GPS målinger. Det estimerede forbrug for at køre på et segment, der er en del af et vejkryds, er det samme om man kører lige ud eller drejer. Det vil sige, at estimering af brændstofforbruget kun i begrænset omfang tager højde for, at det oftest er mere brændstofforbrugende at dreje til venstre og højre i et kryds end at køre lige ud. Det betyder, at de ruter der er optimale mht. estimeret brændstofforbrug kan have for mange sving og at dette føre til upraktiske ruter. På den anden side har optimering for distance akkurat det samme problem. Brændstofforbruget afhænger vejret, både vindretning og vindstyrke, men også af om der er regn eller sne på kørebanen. Metoden tager kun dette med i betragtningen, hvis fx regn og sne fører til forlængelse af køretiden eller til ujævn kørsel. At tage højde for vejret vil være en stor udfordring både mht. data tilgængelighed og data integration. En realistisk tilgangsvinkel er at estimere brændstofforbruget f.eks. måneds eller kvartalsvis for på den måde at se, om der er forskel i det estimerede brændstofforbrug f.eks. om sommeren versus om vinteren. Brug af eksisterende kort og GPS data Resultaterne i denne artikel er fremkommet ved at bruge det kort og de GPS målinger, der er tilgængelige fra projektet Spar på Farten. Dette kort og data har oprindeligt været brugt til at lave intelligent hastighedstilpasninger. I denne artikel er kortet og data brugt til et andet formål og dette har skabt nogle udfordringer. Den første udfordring er, at der ikke er nogen højdeangivelse på kortet. Ligeledes er GPS positionerne ikke ledsaget af et højdekoordinat (z-koordinat), fordi z-koordinaten, på den type GPS modtagere, der benyttes til GPS-systemer monteret i biler, er meget upræcis (24). I den oprindelige formel, som bruges til estimering af brændstofforbruget, er højde med i beregningerne. En mulighed kunne være, at inddrage en tredjeparts kilde til angivelse af højdekoordinater ud fra specifikke positioner og selv tilføje højdekoordinater til GPS positioner, da det kan antages køretøjer følger jordens overflade. Indenfor dette projekts økonomiske rammer har dette dog ikke været muligt. Som det næste er kortet ikke helt nøjagtigt. Som et eksempel, er den skiltede hastighed i alle gågader i Aalborg 15 km/t selv om man ikke må køre på gågaderne medmindre man læsser varer af om formiddagen. For at undgå at få ruter ad disse veje har vi ikke medtaget veje med en skiltet hastighed på 15 km/t eller derunder. Tilsvarende er der busveje, hvor det ifølge kortet er tilladt at køre. Vi har efter bedste overbevisning modificeret kortet så disse veje ikke anvendes i nogle af de foreslåede ruter. En tredje udfordring har været behandling af de vejsegmenter, som kun har få eller slet ingen ture tilknyttet og hvor usikkerheden på et beregnet gennemsnit vil være stor. Vi har i de tilfælde, hvor der er under Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 14

15 100 ture på et vejsegment estimeret brændstofforbruget som gennemsnittet af andre veje, hvor hastighedsgrænsen er den samme og med mere end 100 ture. Optimering af brændstofforbrug/tid/distance og funktionel vejnetsplanlægning I denne artikel har vi diskuteret optimering af rutevalg ud fra hhv. brændstofforbrug, tid og distance. Problemet ved alle tre metoder er, at de optimerer ud fra en enkelt omkostningsfaktor og ikke ud fra en samlet omkostningsopgørelse. Det næste problem er, at metoderne optimerer ud fra den enkelte trafikants perspektiv og ikke ud fra et samfundsperspektiv. Når et vejnet planlægges, sker det ud fra funktionelle principper, hvor vejene opdeles i lokalveje, trafikveje og overordnede trafikveje, og hvor vejenes udformning og skiltning efterfølgende etableres, så denne funktionelle opdeling understøttes. Formålet er, at få trafikken til at køre på de veje, der for den samlede trafik giver størst mulig mobilitet med færrest miljøomkostninger. Hvis vi tager turen fra Sygehus Syd i Aalborg til Hjørring figur 6 er den mest energiøkonomiske rute at forlade motorvejen ved Brønderslev og derfra køre ad den gamle landevej. Problemet med denne optimering er, at den ikke indregner f.eks. de samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker. Var disse omkostninger indregnet ville motorvejen måske have været ruten med de mindste samlede samfundsmæssige omkostninger. På denne måde udfordrer moderne navigationsanlæg og dermed også den her præsenterede metode den traditionelle trafikplanlægning, hvor forudsætningen har været, at trafikanterne i overvejende grad fulgte den fysiske udformning, den skiltning og den rutevejledning som trafikplanlæggeren har valgt for at understøtte den funktionelle klassificering af vejnettet. Konklusion Denne artikel har brugt eksisterende GPS målinger til at estimere brændstofforbruget for forskellige ruter mellem to destinationer. I estimeringen er en eksisterende metode til beregning af brændstofforbrug for en tur brugt. Ud fra disse ture er det estimerede brændstofforbrug tilføjet vejsegmenterne i et digitalt kort. Dette kort er brugt til at finde den korteste rute, den hurtigste rute og den mest brændstoføkonomiske rute mellem to punkter. Disse ruter er blevet sammenlignet for tre forskellige scenarier med både by- og landkørsel. Ud fra de beregnede ture kan det ses, at der er en klar forskel mellem ruter, der optimere for korteste rute, hurtigste rute og mindst brændstoføkonomiske rute. Det vil sige at estimering af brændstofforbrug giver en ny parameter til ruteoptimering i GPS navigationsanlæg. Hvis der ses på brændstofforbruget generelt, så er det brændstofbesparende at reducere hastighederne på motorvejene fra 130 km/t til 110 km/t. Desuden kan der indikeres en sammenhæng mellem trængsel og brændstofforbrug, da der ofte er højere brændstofforbrug i byområder, med tættere trafik. Herudover er det brændstoføkonomisk fornuftigt at køre med konstant hastighed, da det er eftervist at accelerationer er dyre, brændstofmæssigt. Det betyder, at fartpiloter, som sikre en konstant hastighed, kan være en økonomisk fornuftig investering. Der er en række interessante retninger for videre arbejde. Estimeringen af brændstofforbrug er meget data krævende. Det er derfor relevant at se på hvordan veje, hvor der er ingen eller få GPS målinger på kan indgå i beregninger. Tilsvarende er der store mængder GPS data med lav opsamlingsfrekvens, som ikke er benyttet. Acknowledgement Vi vil gerne takke Daisy Innovation for finansielle støtte og Projekt Spar på Farten og FlexDanmark for at levere data. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 15

16 Referencer 1. Road vehicle state estimation using low-cost GPS/INS. Leung, King Tin, et al., et al. 6, s.l. : Mechanical Systems and Signal Processing, 2011, Årg Detailed Speed and Travel Time Surveys using Low Cost GPS Equipment. Belliss, Graeme. s.l. : IPENZ Transportation Group Technical Conference, GPS pilotprojekt. Holm, J. og Foller, Jens Trafikdage på Aalborg Universitet. 4. Analyse af trængsel og hastigheder vha. GPS-data. Nielsen, Otto A Trafikdage på Aalborg Universitet. 5. Køretider, trængselsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data. Torp, Kristian og Lahrmann, Harry. Aalborg : Trafikdage Aalborg Universitet, Garmin. ecoroute. [Online] 7.. ecoroute flash application. [Online] 8.. ecoroute overview. [Online] 9. Vexia. econav. [Online] 10. Carbon Diem. Carbon Diem. [Online] 11. Minorplanet. VMIgreenlight. [Online] 12. Lysanda. Eco-Log. [Online] 13. Environmentally-Friendly Navigation. Barth, Matthew, Boriboonsomsin, Kanok og Vu, Alex. 2007, Intelligent Transportation Systems Conference, ITSC IEEE, s Fuel use and emissions comparisons for alternative routes, time of day, road grade, and vehicles based on in-use measurements. Frey, H. Christopher, Zhang, Kaishan og Rouphail, Nagui M. 2008, Environ Sci Technol, Årg. 42, s The effects of route choice decisions on vehicle energy consumption and emissions. Ahn, Kyoungho og Rakha, Hesham. 2008, Transportation Research Part D: Transport and Environment, Årg. 13, s Optimizing route choice for lowest fuel consumption - Potential effects of a new driver support tool. Ericsson, Eva, Larsson, Hanna og Brundell-Freij, Karin. 2006, Transportation Research Part C: Emerging Technologies, Årg. 14, s Impacts of Road Grade on Fuel Consumption and Carbon Dioxide Emissions Evidenced by Use of Advanced Navigation Systems. Barth, Matthew og Boriboonsomsin, Kanok : s.n., Transportation Research Record, Årg. 2139, s Andersen, Ove. Økonomisk og miljøhensigtsmæssig ruteplanlægning Estimating Vehicle Fuel Consumption and Emissions Based on Instantaneous Speed and Acceleration Levels. Ahn, Kyoungho, et al., et al. 2002, Journal of Transportation Engineering, Årg Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 16

17 20. Aggregate Fuel Consumption Model of Light-Duty Vehicles for Evaluating Effectiveness of Traffic Management Strategies on Fuels. Song, Guohua, Yu, Lei og Wang, Ziqianli. 9, 2009, Journal of Transportation Engineering, Årg. 135, s Jimenez-Palacios, Jose Luis. Understanding and Quantifying Motor Vehicle Emissions with Vehicle Specific Power and TILDAS Remote Sensing. Massachusetts Institute of Technology Spar på Farten-et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på incitament (forsikringsrabat). Lahrmann, Harry, et al., et al. s.l. : Trafikdage på Aalborg Universitet, Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N, Berthelsen K. K., Harms L. Pay as You Speed, ISA with incentive for not speeding: Results and interpretation of speed data. Accident Analysis & Prevention. In Press, Available online 9 April 2011, ISSN , DOI: /j.aap Mehaffey og Joe. Altitude Accuracy. gpsinformation.net. [Online] 2. Oktober [Citeret: ] 25. Spar På Farten. [Online] [Citeret: ] Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN Fagfællebedømt 17

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG VHA. GPS DATA Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Kristian

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beskyt miljøet og bundlinjen

Beskyt miljøet og bundlinjen 23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data

Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data Metode til beregning af køretider, trængsel og forsinkelser i kryds vha. GPS Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Torp, Kristian; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS Ove Aderse xcalibur@cs.aau.dk Istitut for Datalogi Aalborg Uiversitet Harry Lahrma lahrma@pla.aau.dk Trafikforskigsgruppe Aalborg Uiversitet Kristia Torp torp@cs.aau.dk

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012

Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012 Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012 Opgaven er delt op i 2 dele. Læs hele opgaven igennem inden I begynder. 1. Struktur I denne opgave skal der laves et system der håndterer salg

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

BRUGSANVISNING KARMA

BRUGSANVISNING KARMA 1 BRUGSANVISNING KARMA Inden du kører ud på din Karma scooter venligst læs denne vejledning nøje igennem. Karma scooteren er forsynet med drejesæde, som kan låses i 4 positioner. Når man forflytter sig

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 183 Offentligt Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Næstved Kommune har den 26. februar 2013 indstillet to linjeforslag, A og B, til VVMundersøgelse.

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Trafikforskningsgruppen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Ø Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010 Opgave: Turproduktion for byudviklingsområde

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Abstrakt. Introduktion

Abstrakt. Introduktion Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Optimeret Ruteforslag

Optimeret Ruteforslag Optimeret Ruteforslag TechHouse.dk a/s 12/08/2015 Version 1.0 Indhold INTRODUKTION... 6 OPSÆTNING AF OR... 7 Bruger opsætning... 7 1. Gruppe... 7 2. Vogn... 7 3. Opsamlings tid og type... 7 4. Afsætnings

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere