Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav"

Transkript

1 1 af :18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl > Afgrøder > Kartofler > Spisekartoffel - økologisk dyrkningsvejledning Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008 Spisekartoffel Produktionsmål Jordbehandling Ukrudtsbekæmpelse Optagning Jordbund Læggemateriale Vanding Spildkartofler/gengroninger Sædskifte Forspiring Sygdomme Opbevaring Sorter Plantetal og udsædsmængde Skadedyr Klargøring til salg Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav Produktionsmål Ved dyrkning af spisekartofler skal kvaliteten sættes i højsædet: Knoldene skal være velsmagende, kogefaste og uden misfarvning efter kogning. Endvidere må knoldenes udseende ikke være forringet af sår og stødpletter, som følge af uheldig håndtering. Jordbund Kartofler kan dyrkes på alle jorder, men svære lerjorder og lave mosejorder volder i praksis så mange kulturtekniske problemer, at de ikke egner sig til kartoffelavl. Ensartede sandjorde og milde lerjorde, som ikke er vandlidende, kan give de højeste udbytter af den bedste kvalitet. Det optimale reaktionstal afhænger af jordtypen. For JB1-JB3 er Rt på 5,5-5,8 passende. For JB4 -JB5 er Rt 6,0-6,4 passende og for JB6 bør reaktionstallet ligge på 6,8-7,0. Højere reaktionstal vil let medføre øget angreb af alm. skurv. Kaliumtallet bør ligge over 6, fosfortallet mellem 2 og 4 og magnesiumtallet over 4. Sædskifte Sædskiftet bør have mindst 3-4 kartoffelfrie år af hensyn til smitte med jordboende sygdomme og skadedyr. Bederoer, raps, græs og kløvergræs som forfrugt giver ofte øget angreb af rodfiltsvamp. Græs som forfrugt eller som ukrudt i sædskiftet kan også give problemer med smelderlarver, hvis græsset er ældre end 2 år. Kløvergræs, der har været anvendt til slæt, efterlader ofte jorden med et højt N-indhold i forhold til K-indhold. Tilfør derfor ekstra kalium, f.eks. som vinasse, til spisekartofler med slæt-kløvergræs som forfrugt. Sorter Skimmelresistensen er et vigtigt kriterium for sortsvalget i kartofler til opbevaring. Samtidigt skal udbytte og spisekvalitet være i top. For tidlige kartofler er skimmelresistensen af mindre betydning, hvorfor tidlighed og kvalitet prioriteres højest. Desuden kan det være en fordel at vælge sorter med lavt kvælstofbehov. Blandt middeltidlige sorter er Sava og Ditta hovedsorterne. Sava udmærker sig ved at være ret skimmelresistent især på knoldene, meget velsmagende og robust over for mekaniske beskadigelser. Den giver få og relativt store knolde, og den er kun svagt modtagelig for rattlevirus. Knoldene sættes højt i kammen, hvorfor mange farves grønne, en skavank der i nogen grad kan modvirkes ved en sen hypning. Sava kan have en langsom og uensartet fremspiring. Ditta har ovale knolde med dyb gul hud og lys gul kødfarve. Den er middelmodtagelig for kartoffelskimmel i top og mindre modtagelig i knolde, mindre modtagelig for rust, og skurv, resistent mod nematoder (Ro1 og Ro4). Ditta er en velsmagende, fastkogende skrællekartoffel, som også kan anvendes til salat. Den er lagerfast med mulighed for langtidsopbevaring. Ditta skal gødes forsigtigt med kvælstof af hensyn til kvaliteten. Sava og Ditta er begge sorter, der falder i danskernes smag, og de er efterspurgte i vore nabolande som økologiske kartofler. Det anbefales at forhøre sig om ønsker til sortsvalg hos sine potentielle aftagere, før man vælger sorter. Gødskning En kartoffelafgrøde på 300 hkg pr. ha fjerner ca. 90 kg N, 15 kg P og 135 kg K, men kartoffelafgrødens behov for gødning afhænger af jordbundens indhold af næringsstoffer. Kvælstofbehovet afhænger af jordtype, sort, forfrugt m.v. Er jordens kvælstofindhold lavt, f.eks. efter en kornafgrøde, vil en gødskning med 140 kg N pr. ha været passende med et forventet høstudbytte på 300 hkg. Hvis forfrugten er bælgsæd eller kløvergræs, er N-behovet 0-80 kg ha. Forholdet mellem kvælstof og kalium er væsentligt for kartoflernes kogekvalitet og holdbarhed. Der skal være ca. dobbelt så meget kalium som kvælstof til rådighed for kartoflerne. Ekstra kalium-gødskning kan evt. ske ved at tilføre vinasse eller ved at anvende en gødningstype med stort indhold af kalium i forhold til kvælstof. Det kan f.eks. være ajle eller gylle fra kvæg. Kartoflers gødningsbehov kan i et økologisk sædskifte opfyldes af f.eks tons kvæggylle pr. ha udbragt i foråret. Bruges komposteret husdyrgødning kan næringsstofbehovet dækkes med mindre gødningsmængder f.eks t/ha. Det er meget vigtigt, at gødningen fordeles jævnt på arealet. Gyllen nedfældes eller nedpløjes straks efter udbringning. I valget af gødningstype skal man være opmærksom på, at store mængder organisk materiale fremmer angreb af rodfiltsvamp. Jordbehandling Er forfrugten grønjord, bør den stubharves flere gange, inden den pløjes. Derved rives grønsværen så meget i stykker, at græsknolde og rodrester ikke generer den senere jordbehandling eller kartoffeloptagningen. Før lægning opharves jorden i cm's dybde. Harvning på tværs af læggeretningen letter styringen af lægger og hypper. Jorden må ikke udtørres ved gentagne harvninger.

2 2 af :18 Lerjorder og stenrige jorder kan med fordel renses for lerklumper og sten forud for kartoffellægning. Princippet i stenstrenglægningen er, at dyrkningslaget på mindst 22 cm holdes ren for lerknolde og sten. Det frasoldede materiale lægges i dybe furer mellem hver anden kartoffelrække. Omkostningerne til stenstrenglægning skal hentes hjem ved, at optagningen af kartofler kan foregå hurtigere og mere skånsom end ellers. Læggemateriale Til dyrkning af økologiske spisekartofler skal der anvendes økologisk fremavlet læggemateriale. Opstår en mangelsituation, kan Plantedirektoratet give tilladelse til, at der anvendes konventionelt avlet ubejdset læggemateriale. Udbuddet af ubejdsede sorter kan på dette tidspunkt være begrænset. På internettet (www.lr.dk/oekoudsaed) findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og læggemateriale samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologisk jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd og læggemateriale hos den lokale planteavlskonsulent Plantedirektoratets normer i bekendtgørelse nr af 30. december 2004 for udskiftning af læggekartofler følges. Spisekartoffelavlere skal indkøbe kontrolleret udsæd hvert år eller anvende delvis udskiftning af læggematerialet. Ved delvis udskiftning forstås enten: Indkøb af al læggemateriale af en sort i år 1 og så anvendelse af en del af høsten til udsæd i år 2 og derefter 100 pct. indkøb igen, eller Indkøb af 10 pct. af den mængde eller 10 pct. af det areal, der skal anvendes af en sort hvert år til opformering i år 1, og så anvendelse af høsten deraf til udsæd i år 2. Kravet om udskiftning er primært indført for at udrydde kartoffelringbakteriose i brugskartoffelavlen. Praktiseres opformering af egen udsæd, bør kartoflerne dyrkes som læggekartofler og ikke som spisekartofler. Det vil sige, at der spares på kvælstoftilførslen, at opformeringsarealet placeres isoleret fra brugskartoffelarealet, at alle syge planter bortluges i vækstsæsonen, at kartoflernes vækst standses ved tophugning/brænding, så snart knoldene er store nok, at kartoflerne tages op så snart skindet kan holde i godt vejr, og at de lagres under tørre og kølige forhold indtil næste forår. Ved indkøb af læggekartofler bør kvaliteten straks kontrolleres. Plantedirektoratets minimumskrav skal være opfyldt, men derudover kan man også selv undersøge kartoflernes spireevne. Læg f.eks. 20 kg knolde ind i et mørkt rum ved 20 o C. Om foråret vil de fleste sorter begynde at vise spiring i løbet af en uges tid. Forspiring Forspiring af læggematerialet giver ofte en stor udbytteforøgelse i økologisk dyrkning og hvor der kan vandes. Årsagen er, at kartoffelskimmel som regel nedvisner kartoffelmarken i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Ved forspiring af knoldene fremskyndes væksten, og man vil kunne opnå et rimeligt udbytte inden væksten standser. Forspiring af Sava har i forsøg givet op til 40 pct. i merudbytte. Forspiring startes mindst 6 uger før lægning. Det vil sige sidst i februar, men det er en fordel, hvis læggekartoflerne er fyldt i spirekasserne allerede om efteråret. Kartoflerne må højest ligge i halv-andet lag i spirekasserne. Kasserne stables i et isoleret rum med hvide vægge. Et hjørne af en lade afgrænset med halmballer og hvid plastik kan fint bruges. Temperaturen hæves til o C, indtil spiringen begynder. Varmekilden kan være en gaskanon med blæser eller en elvarmer med ventilator, hvor der er halm. Når spirerne har en længde på ca. 0,5 cm sænkes temperaturen igen til 4-7 o C, med mindre kartoflerne lægges med det samme. Den første uge behøves intet lys, men når de første spirer viser sig, belyses kartoflerne i 18 timer i døgnet. Derved opnås korte og stærke spirer. Alle knolde skal udsættes for lys. Det kan sikres ved, at de lodret hængende lysstofrør flyttes lidt rundt mellem stablerne af spirekasser hver anden dag. Der skal bruges et 65 W lysstofrør eller et 40 W energisparerør 36/82 for hver 4 m² gulvareareal. Fugtigheden i spirerummet holdes på pct. RH. Det er vigtigt at kontrollere dette med et hygrometer. Fugtigheden kan øges ved overspuling af gulvet med vand. Hvis man får brug for at bremse spiringen, kan det ske ved at sænke temperaturen til 4 og/eller ved at belyse knoldene hele døgnet. Har man ikke mulighed for at forspire kartoflerne, bør man i det mindste forvarme dem ved o C i ca. 10 dage før lægning. Det er især vigtigt ved brug af Sava, som kan være meget sen til at spire. For at mindske angreb af rodfiltsvamp er det vigtigt, at der på intet tidspunkt forekommer kondens på knoldene. Dette undgås ved at have en svag luftcirkulation i rummet. Eller ved at cirkulere luften nogle gange i løbet af døgnet ved hjælp af en blæser med timer. Plantetal og udsædsmængde Ved avl af spisekartofler tilstræbes planter/ha. Det svarer til en planteafstand på cm ved 75 cm rækkeafstand. Er der ikke mulighed for vanding, bør man holde sig til det laveste plantetal. Læggeknoldenes størrelse påvirker størrelsen på slutproduktet. Små læggeknolde (30/35 mm) giver relativt få og store kartofler. Store læggeknolde (50/55 mm) giver relativt mange og små kartofler. Derfor vælges en stor planteafstand, når der anvendes store læggekartofler - og omvendt, når der anvendes små læggekartofler. Anvendes udsæd i størrelse 30/50 mm, må man i Sava påregne at skulle anvende hkg udsæd pr. ha. Lægning Kartofler bør lægges når jorden er tjenlig i april måned. Jordtemperaturen vil da i 10 cm dybde være på 7-9 o C. Lægningen finder typisk sted midt i april. Forspirede kartofler kan dog lægges tidligere. Der må aldrig lægges kartofler i regnvejr eller i ubekvem jord. Forspirede kartofler skal lægges så skånsomt, at spirerne ikke knækker af. Læggedybden justeres, så oversiden af knolden er 1-2 cm under plan jordoverflade. Kørehastigheden bør ikke overskride 3,5 km/t for læggere med enkelt koprække og 5 km/t for læggere med dobbelt koprække. Læggeskæret må ikke være slidt, idet kartoflerne så ikke fordeles jævnt hen i rækken. For at lette styringen af renser og hypper, kan der på læggeren monteres et styreskær. Sørg for at få etableret en så bred forager, at der er god plads til optageren. Hvis man anvender maskinstation til opgaver i kartoffelmarken, bør man forlange, at materiellet er rengjort inden det kører ind på ens marker. I

3 3 af :18 modsat fald kan diverse skadegørere let spredes fra ejendom til ejendom. Det kunne være ringbakteriose og kartoffelcystenematoder. Ukrudtsbekæmpelse Jorden bør være fri for kvik forud for kartoffeldyrkning. Derfor kan forfrugten med fordel være helsæd eller vårsæd, så der er tid til gentagne stubharvninger i efteråret. En forårspløjet grønjord vil dog også give en rimelig lav kvikbestand forud for kartofler. Af hensyn til angreb af smelderlarver bør økologer med kartoffelavl i sædskiftet være ekstra omhyggelige med at undgå kraftige kvikforekomster på noget tidspunkt i sædskiftet. Frøukrudt kan bekæmpes mekanisk ved harvning kombineret med hypning. Metode 1: Så snart kammene bliver grønne af ukrudtskim, nedharves de. Kammene hyppes efter nogle timer op igen. Dette gentages, når nyt ukrudt spirer frem. Anvendes en let harve, der følger kammene, kan kartoflerne tåle denne behandling indtil fremspiring. Derefter må benyttes en langfingerharve eller let hypning. Metode 2: Ved lægning formes kun en lille kam. Ved efterfølgende hypninger lægges mere og mere jord på hver gang nyt ukrudt lige netop er spiret frem. Metode 3: Gentagen overkørsel med en stjernerullerenser, hver gang et nyt hold ukrudt er ved at spire frem. Dette gentages frem til planterne er cm høje, hvor behandlingerne begynder at trykke kartoflernes udvikling. Anvend evt. kamformer ved sidste behandling. Det er vigtigt, at al mekanisk ukrudtsbekæmpelse bliver udført på småt ukrudt Brænding af ukrudt kan også praktiseres i kartofler, hvor rodukrudt ikke er et problem. Med en fladebrænder afbrændes ukrudtet, når ca. 10 pct. af kartoflerne har stukket et blad over kammen. Kartoflerne bliver beskadiget lidt, men der bringes ikke nyt ukrudtsfrø til spiring. Fladebrænderen bør være lukket i siderne for at få god effekt på de yderste kamsider. Hastighed 7-8 km/t, gasforbrug: 50 kg/ha. Metoden er mindre afhængig af vejret end den mekaniske bekæmpelse. Vindstille og tørvejr er det optimale. Den afsluttende hypning udføres, lige før kartoflerne lukker rækkerne. Kammen skal være spids for at forebygge skimmelangreb i knoldene. Vanding Vandforsyningen er vigtig for såvel udbytte som kartoflernes kvalitet. Vandtildelingen bør styres ved hjælp af et vandingsregnskab. PlanteInfo: Vandregnskab er et godt værktøj til at holde styr på vandbalancen i hver enkelt mark.vanding øger udbyttet og er med til at sikre kvaliteten. Vanding er bl.a. en vigtig forebyggelse mod angreb af alm. skurv og knoporme. Vandingsregnskabet startes når planterne er cm høje og rosetten cm i diameter. Ved begyndende knolddannelse, 2-3 uger efter fremspiring, vandes op til markkapacitet. Gennem resten af vækstperioden vandes, når pct. af den plantetilgængelige vandmængde i rodzonen er brugt. Det vil på grovsandet jord med 60 cm roddybde sige ved mm underskud. På JB 4 må underskuddet komme op på mm før vanding er nødvendig. Vandingen afsluttes, når skimmelangrebet starter. Sygdomme Kartoffelskimmel er den største skadevolder i økologisk kartoffelavl. Den kan i værste fald halvere udbyttet. Svampen angriber kartoffeltoppen, og det resulterer i en total nedvisning. Endvidere kan svampesporer vaskes ned med regnvand og inficere knoldene, som derved ødelægges af tørforrådnelse. Kartoffelskimmels primærsmitte kommer fra inficeret læggemateriale. Symptomerne på et skimmelangreb på et blad er en sort plet med en lysegrøn (vanddrukken) ring i overgangszonen mellem det friske og det døde væv. Skimmelsvampens udbredelse begrænses ikke af bladets nerver. I fugtigt varmt vejr, typisk i juli måned, kan angrebet blive epidemisk og afløve kartoflerne i løbet af en uge. Knoldangrebet er tydeligst efter gennemskæring af kartoflen. Fra skrællen og indefter er det angrebne væv brunfarvet, og der er ingen skarp afgrænsning til det sunde væv. Forebyggelse af skimmelangreb kan ske ved: at anvende resistente sorter eller meget tidlige sorter at forspire eller forvarme udsæden. Man opnår så et rimeligt knoldudbytte inden skimmelen afløver marken at foretage en omhyggelig hypning. Svampesporerne skylles ikke så let ned gennem en stor kam at undgå at lægge kartofler nord for et læbælte mindst i en afstand, der svarer til læbæltets højde. Her vil der ofte være et skimmelfavorabelt mikroklima. Det kan også være en god ide, at have en anden afgrøde de første 5-10 m øst for et læbælte eventuelt at afhugge smittet top i de sorter hvor knoldene er mest skimmelfølsomme. En efterfølgende brænding af stubbene vil yderligere mindske smitterisikoen. Aftopperen må være nøje tilpasset rækkeafstanden så køreskader undgås. (Der er blandt økologer nogen uenighed om værdien af denne metode) Kartoflens rodfiltsvamp er også en stor skadevolder i økologiske kartofler. Rodfiltsvamp angriber i spiringsfasen og svækker spirerne samt deformerer de nye knolde. Smitten kommer dels fra jorden dels fra angrebne knolde, hvor de sorte sklerotier er lette at se. Jordsmitte reduceres ved at holde et sædskifte med 4-5 år fri for kartofler. Forfrugter som kløvergræs og ligeledes gødskning med dybstrøelse kan fremme angreb, da svampen trives med en stor mængde letomsætteligt organisk stof i jorden. Havre menes at mindske angreb af rodfiltsvamp. Den udsædsbårne smitte reduceres ved tidlig optagning af læggekartoflerne, tør og kølig opbevaring og forspiring/forvarmning af læggekartoflerne før lægning. Kartoffelskurv kan angribe knoldene og nedsætte deres ydre kvalitet. Alm. skurv forebygges primært ved at holde et lavt ph og ved vanding under knolddannelse. Fra knoldene er ærtestore og 6 uger frem, må jorden i kammen ikke blive tør. Har man en speciel kalkrig jord, kan der delvis kompenseres for skurvproblemet ved sortsvalget: Sava og Revelino er kun lidt modtagelige for skurv. Rattlevirus forårsager rustfarvede ringe og pletter i knoldene. Viruset overføres til kartoffelplanten ved gnav af fritlevende nematoder (ikke kartoffel-cystenematoder). Viruset opformeres i mange ukrudts- og kulturplanter, hvorfor kulturtekniske modforanstaltninger endnu ikke er kendt. Symptomerne forekommer sjældnere på lerjorder end på sandjorder. Der er forskel på sorternes modtagelighed over for rust. Sava er kun lidt modtagelig, hvorimod Revelino og Folva er meget modtagelige.

4 4 af :18 Skadedyr Stankelbenlarver kan blive et problem efter grønjord. Stankelben lægger æg i græs i august og begyndelsen af september. Hvis man holder jorden fri for vegetation i august, undgår man stankelbenæg og dermed angreb af larver. Forud for kartoflerne kan man placere en helsædsafgrøde, der efter høst og i august holdes sort og isås en efterafgrøde i september. Stankelbenlarver kan også direkte bekæmpes med Bacillus thuringiensis. Den forhandles under navnet Vectobac. Smelderlarver optræder hyppigst efter græsmarker ældre end 2 år og gør størst skade, når grønmassen er nedbrudt, det vil sige 2. og 3.-året efter græs. Ligeledes er der ofte angreb, hvor der er pletter med gammelt græsukrudt (kvik). Undgå kartofler sådanne steder i sædskiftet. Knoporme er larver af bl.a. ageruglen og optræder typisk på let jord i tørre somre. Vanding udgør en effektiv bekæmpelse. Der vandes hyppigt med mindre vandmængder i juni/juli måned, så det øverste jordlag holdes konstant fugtigt. Kartoffelcystenematoder, også kaldet kartoffelål, kan reducere udbyttet stærkt. Hvis man opdager cyster på kartoffelrødder, skal man anmelde det til Plantedirektoratet. Der stilles herefter krav om mindst 3 kartoffelfrie år i sædskiftet og dyrkning af nematodresistente sorter. Tidlig høst senest dage efter lægning har også sanerende effekt over for nematodebestanden. Coloradobiller. Angreb af coloradobiller ses som hullede blade og senere kraftig afløvning fra bladranden. De voksne biller er karakteristiske ved deres stribede dækvinger. Æggene er ovale, orangegule til rødgule med en længde på ca. 1,5 mm. Larverne er ved klækning orangerøde og senere rent røde med tydelige sorte prikker i 1-2 rækker langs siden i længderetningen. Coloradobiller overvintrer normalt ikke i Danmark og kommer normalt kun til landet i de år, hvor det er varmt, samtidig med at vinden i en stabil periode kommer fra syd og sydøst. Hvor billerne overvintrer, vil de komme op fra deres vinterhi cm nede i jorden, når middeltemperaturen når over C og søge hen til den nærmeste kartoffelmark. Efter en kort periode, hvor billerne spiser kartoffelblade, begynder de at parre sig og lægge æg, når temperaturen er over 17 C. Bekæmpelse Da billens livscyklus kræver en vis tid, kan man vinde udbytte ved at forspire læggekartoflerne og lægge dem tidligt, og på denne måde have mest muligt udbytte, før angrebet kommer. Coloradobiller kan først flyve når temperaturen er kommet over 22 C. Indtil da vandrer de fra deres vinterhi hen til den nye kartoffelmark. Man kan i mange tilfælde forsinke det første angreb ved at placere den ny kartofelmark i en afstand på mindst 200 m fra sidste års kartofler. Der er lavet lovende forsøg med at brænde pletter med biller, larver og æg med en håndholdt ukrudtsbrænder. Coloradobiller er ikke under offentlig bekæmpelse, og der er således ikke pligt til at bekæmpe angreb. Coloradobiller må dog ikke forekomme på bedrifter med autoriseret læggekartoffelavl. Nedvisning Nedvisning af kartoffeltoppen sker ofte som følge af angreb af kartoffelskimmel. Derfor vil man sjældent komme ud for at skulle standse kartoflernes vækst for at regulere størrelse og kvalitet. Men kommer skimmelangrebet sent, kan kogekvaliteten forringes, hvis kartoflerne får lov at gro længe. Det skyldes, at kartoflernes tørstofindhold stiger, og så "koger kartoflerne ud". Det er derfor en god ide jævnligt at udtage knoldprøver i august til prøvekogning. Når de første knolde viser tegn på "afskalning", må væksten i marken standses. Det kan ske ved aftopning, brænding eller kombination heraf. Optagning Optagning af kartofler til langtidsopbevaring skal indledes, straks når knoldene er modne. Det vil sige, når de slipper toppen, og når skindet kan holde på dem. Det vil normalt sige i august måned. Fra skindet kan hold forringe kartoflernes kvalitet dag for dag i jorden. Inden optagningen indledes, bør optageren gås grundigt igennem. Se efter, at alle beskyttelseslister er intakte og monter eventuelt ekstra gummibelægninger, hvor kartoflerne rammer jernkanter o.l. En prøvekørsel, hvor indstilling af skær, hjulafstand, kædehastighed og topkædehældning kontrolleres, bør man ikke undlade. Pas på, at bundkædens hastighed ikke væsentligt overstiger fremkørselshastigheden. Vær især opmærksom på de steder i optageren, hvor kartoflerne ændrer hastighed og retning; der er risikoen for beskadigelser størst. "Kartofler skal tages op i skjorteærmer!". Kartoflerne er mindre modtagelige for stød og slag, hvis de håndteres ved temperaturer over C. Er jordtemperaturen under 8 C, må man ikke indlede optagningen. Efter kolde nætter kan arbejdet derfor ikke indledes før hen på formiddagen. Til gengæld kan man roligt fortsætte optagningen til ud på aftenen. Optagning af kartofler skal altid foregå i tørvejr. Mange stødpletter og slagsteder forringer spisekartoflernes kvalitet i alvorlig grad, og lagringssvindet øges. Disse skader er ikke synlige på kartoflerne umiddelbart efter håndteringen, og derfor er det en god ide hver dag at udtage en knoldprøve til senere undersøgelse for beskadigelser. Hver dag udtages en spandfuld kartofler, når optagningen er godt i gang; den stilles ved 30 o C indtil næste dag, hvor den første halvdel skrælles. Viser der sig ingen mørke skygger under skrællen, kan man roligt fortsætte optagningen. Den sidste halvdel skrælles 2 døgn senere, og nu vil alle eventuelle beskadigelser være synlige. Viser skrælleprøverne tegn på, at kartoflerne beskadiges, skal fejlen findes og rettes, inden optagningen fortsættes. Spildkartofler/gengroninger Bekæmpelse er lettest om efteråret og vinteren umiddelbart efter dyrkning af kartofler. Efterlad så få spildkartofler på arealet som muligt efter høst af kartofler. Undlad efterårspløjning efter kartofler. Gentagne opharvninger og bortfrysning af spildkartofler i løbet af efteråret og vinteren er effektivt. Hvor der er risiko for store mængder spildkartofler, bør man undgå afgrøder, der konkurrerer dårligt med spildkartofler. I rækkesåede afgrøder kan radrensning effektivt afhjælpe problemerne med spildkartofler mellem rækkerne. Opbevaring For at undgå rådangreb skal kartoflerne tørres straks efter optagning. Efter tørring skal de ligge og sårhele ved C i et par uger. Herefter sænkes temperaturen til 3-4 C. Kartoflerne skal i hele lagerperioden ligge tørt, køligt og mørkt. Til kontrol heraf bør der i lagerbeholdningen eller kulen indlægges termometre og fugtighedsmåler.

5 5 af :18 Hvis kartoflerne opbevares i kuler, skal de straks efter optagning dækkes med et tykt lag løst halm. Herover lægges plastic, der først trækkes ned i siderne, når der er udsigt til frost. Der er flere kartofler, der rådner på grund af fugt og varme end på grund af frost. Lager, maskiner og redskaber bør rengøres og desinficeres én gang årligt. Klargøring til salg Kartofler bør være lune, når de håndteres, mindst 10 C, for at undgå stødpletter under pakningen. Spisekartofler sælges i 4 størrelser: brunekartolfer pillekartofler skrællekartofler bagekartofler (25-35 mm) (30-45 mm) (40-65 mm) (>60 mm) Kvalitetskrav (maksimal fejl i vægtprocent til det enkelte parti): Klasse I Klasse II Nye kartofler a) råd samt indre fejl b) grønne knolde c) fejl a + b, i alt maks d) tryk- og stødpletter, beskadigelser, larvegnav, deforme knolde, dyb skurv, i alt maks e) fejl c + d, i alt maks f) fremmed sort g) kartoffel-, pulver og netskurv samt rodfiltsvamp 8-8 h) rust Ved salg af spisekartofler til forretninger skal ovennævnte kvalitetskrav overholdes. Ud over de nævnte bestemmelser er der en række generelle kvalitetskrav, som kan findes i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 722 af 24. juli Sortering af kartofler kræver særlig autorisation fra Plantedirektoratet. Ved stalddørssalg af spisekartofler avlet på den pågældende bedrift som sælges direkte til forbruger, stilles der ikke krav om sortering eller autorisation. Udgivet dato: :46:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :46: ,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding 1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Markbrug nr. 224 Maj 2000 Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Søren Holm, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Stivelseskartofler Kartofler kan dyrkes til spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Denne dyrkningsvejledning handler om produktion af stivelseskartofler.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Stenfræsning og Stenstrenglægning Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere