Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav"

Transkript

1 1 af :18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl > Afgrøder > Kartofler > Spisekartoffel - økologisk dyrkningsvejledning Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008 Spisekartoffel Produktionsmål Jordbehandling Ukrudtsbekæmpelse Optagning Jordbund Læggemateriale Vanding Spildkartofler/gengroninger Sædskifte Forspiring Sygdomme Opbevaring Sorter Plantetal og udsædsmængde Skadedyr Klargøring til salg Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav Produktionsmål Ved dyrkning af spisekartofler skal kvaliteten sættes i højsædet: Knoldene skal være velsmagende, kogefaste og uden misfarvning efter kogning. Endvidere må knoldenes udseende ikke være forringet af sår og stødpletter, som følge af uheldig håndtering. Jordbund Kartofler kan dyrkes på alle jorder, men svære lerjorder og lave mosejorder volder i praksis så mange kulturtekniske problemer, at de ikke egner sig til kartoffelavl. Ensartede sandjorde og milde lerjorde, som ikke er vandlidende, kan give de højeste udbytter af den bedste kvalitet. Det optimale reaktionstal afhænger af jordtypen. For JB1-JB3 er Rt på 5,5-5,8 passende. For JB4 -JB5 er Rt 6,0-6,4 passende og for JB6 bør reaktionstallet ligge på 6,8-7,0. Højere reaktionstal vil let medføre øget angreb af alm. skurv. Kaliumtallet bør ligge over 6, fosfortallet mellem 2 og 4 og magnesiumtallet over 4. Sædskifte Sædskiftet bør have mindst 3-4 kartoffelfrie år af hensyn til smitte med jordboende sygdomme og skadedyr. Bederoer, raps, græs og kløvergræs som forfrugt giver ofte øget angreb af rodfiltsvamp. Græs som forfrugt eller som ukrudt i sædskiftet kan også give problemer med smelderlarver, hvis græsset er ældre end 2 år. Kløvergræs, der har været anvendt til slæt, efterlader ofte jorden med et højt N-indhold i forhold til K-indhold. Tilfør derfor ekstra kalium, f.eks. som vinasse, til spisekartofler med slæt-kløvergræs som forfrugt. Sorter Skimmelresistensen er et vigtigt kriterium for sortsvalget i kartofler til opbevaring. Samtidigt skal udbytte og spisekvalitet være i top. For tidlige kartofler er skimmelresistensen af mindre betydning, hvorfor tidlighed og kvalitet prioriteres højest. Desuden kan det være en fordel at vælge sorter med lavt kvælstofbehov. Blandt middeltidlige sorter er Sava og Ditta hovedsorterne. Sava udmærker sig ved at være ret skimmelresistent især på knoldene, meget velsmagende og robust over for mekaniske beskadigelser. Den giver få og relativt store knolde, og den er kun svagt modtagelig for rattlevirus. Knoldene sættes højt i kammen, hvorfor mange farves grønne, en skavank der i nogen grad kan modvirkes ved en sen hypning. Sava kan have en langsom og uensartet fremspiring. Ditta har ovale knolde med dyb gul hud og lys gul kødfarve. Den er middelmodtagelig for kartoffelskimmel i top og mindre modtagelig i knolde, mindre modtagelig for rust, og skurv, resistent mod nematoder (Ro1 og Ro4). Ditta er en velsmagende, fastkogende skrællekartoffel, som også kan anvendes til salat. Den er lagerfast med mulighed for langtidsopbevaring. Ditta skal gødes forsigtigt med kvælstof af hensyn til kvaliteten. Sava og Ditta er begge sorter, der falder i danskernes smag, og de er efterspurgte i vore nabolande som økologiske kartofler. Det anbefales at forhøre sig om ønsker til sortsvalg hos sine potentielle aftagere, før man vælger sorter. Gødskning En kartoffelafgrøde på 300 hkg pr. ha fjerner ca. 90 kg N, 15 kg P og 135 kg K, men kartoffelafgrødens behov for gødning afhænger af jordbundens indhold af næringsstoffer. Kvælstofbehovet afhænger af jordtype, sort, forfrugt m.v. Er jordens kvælstofindhold lavt, f.eks. efter en kornafgrøde, vil en gødskning med 140 kg N pr. ha været passende med et forventet høstudbytte på 300 hkg. Hvis forfrugten er bælgsæd eller kløvergræs, er N-behovet 0-80 kg ha. Forholdet mellem kvælstof og kalium er væsentligt for kartoflernes kogekvalitet og holdbarhed. Der skal være ca. dobbelt så meget kalium som kvælstof til rådighed for kartoflerne. Ekstra kalium-gødskning kan evt. ske ved at tilføre vinasse eller ved at anvende en gødningstype med stort indhold af kalium i forhold til kvælstof. Det kan f.eks. være ajle eller gylle fra kvæg. Kartoflers gødningsbehov kan i et økologisk sædskifte opfyldes af f.eks tons kvæggylle pr. ha udbragt i foråret. Bruges komposteret husdyrgødning kan næringsstofbehovet dækkes med mindre gødningsmængder f.eks t/ha. Det er meget vigtigt, at gødningen fordeles jævnt på arealet. Gyllen nedfældes eller nedpløjes straks efter udbringning. I valget af gødningstype skal man være opmærksom på, at store mængder organisk materiale fremmer angreb af rodfiltsvamp. Jordbehandling Er forfrugten grønjord, bør den stubharves flere gange, inden den pløjes. Derved rives grønsværen så meget i stykker, at græsknolde og rodrester ikke generer den senere jordbehandling eller kartoffeloptagningen. Før lægning opharves jorden i cm's dybde. Harvning på tværs af læggeretningen letter styringen af lægger og hypper. Jorden må ikke udtørres ved gentagne harvninger.

2 2 af :18 Lerjorder og stenrige jorder kan med fordel renses for lerklumper og sten forud for kartoffellægning. Princippet i stenstrenglægningen er, at dyrkningslaget på mindst 22 cm holdes ren for lerknolde og sten. Det frasoldede materiale lægges i dybe furer mellem hver anden kartoffelrække. Omkostningerne til stenstrenglægning skal hentes hjem ved, at optagningen af kartofler kan foregå hurtigere og mere skånsom end ellers. Læggemateriale Til dyrkning af økologiske spisekartofler skal der anvendes økologisk fremavlet læggemateriale. Opstår en mangelsituation, kan Plantedirektoratet give tilladelse til, at der anvendes konventionelt avlet ubejdset læggemateriale. Udbuddet af ubejdsede sorter kan på dette tidspunkt være begrænset. På internettet (www.lr.dk/oekoudsaed) findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og læggemateriale samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologisk jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd og læggemateriale hos den lokale planteavlskonsulent Plantedirektoratets normer i bekendtgørelse nr af 30. december 2004 for udskiftning af læggekartofler følges. Spisekartoffelavlere skal indkøbe kontrolleret udsæd hvert år eller anvende delvis udskiftning af læggematerialet. Ved delvis udskiftning forstås enten: Indkøb af al læggemateriale af en sort i år 1 og så anvendelse af en del af høsten til udsæd i år 2 og derefter 100 pct. indkøb igen, eller Indkøb af 10 pct. af den mængde eller 10 pct. af det areal, der skal anvendes af en sort hvert år til opformering i år 1, og så anvendelse af høsten deraf til udsæd i år 2. Kravet om udskiftning er primært indført for at udrydde kartoffelringbakteriose i brugskartoffelavlen. Praktiseres opformering af egen udsæd, bør kartoflerne dyrkes som læggekartofler og ikke som spisekartofler. Det vil sige, at der spares på kvælstoftilførslen, at opformeringsarealet placeres isoleret fra brugskartoffelarealet, at alle syge planter bortluges i vækstsæsonen, at kartoflernes vækst standses ved tophugning/brænding, så snart knoldene er store nok, at kartoflerne tages op så snart skindet kan holde i godt vejr, og at de lagres under tørre og kølige forhold indtil næste forår. Ved indkøb af læggekartofler bør kvaliteten straks kontrolleres. Plantedirektoratets minimumskrav skal være opfyldt, men derudover kan man også selv undersøge kartoflernes spireevne. Læg f.eks. 20 kg knolde ind i et mørkt rum ved 20 o C. Om foråret vil de fleste sorter begynde at vise spiring i løbet af en uges tid. Forspiring Forspiring af læggematerialet giver ofte en stor udbytteforøgelse i økologisk dyrkning og hvor der kan vandes. Årsagen er, at kartoffelskimmel som regel nedvisner kartoffelmarken i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Ved forspiring af knoldene fremskyndes væksten, og man vil kunne opnå et rimeligt udbytte inden væksten standser. Forspiring af Sava har i forsøg givet op til 40 pct. i merudbytte. Forspiring startes mindst 6 uger før lægning. Det vil sige sidst i februar, men det er en fordel, hvis læggekartoflerne er fyldt i spirekasserne allerede om efteråret. Kartoflerne må højest ligge i halv-andet lag i spirekasserne. Kasserne stables i et isoleret rum med hvide vægge. Et hjørne af en lade afgrænset med halmballer og hvid plastik kan fint bruges. Temperaturen hæves til o C, indtil spiringen begynder. Varmekilden kan være en gaskanon med blæser eller en elvarmer med ventilator, hvor der er halm. Når spirerne har en længde på ca. 0,5 cm sænkes temperaturen igen til 4-7 o C, med mindre kartoflerne lægges med det samme. Den første uge behøves intet lys, men når de første spirer viser sig, belyses kartoflerne i 18 timer i døgnet. Derved opnås korte og stærke spirer. Alle knolde skal udsættes for lys. Det kan sikres ved, at de lodret hængende lysstofrør flyttes lidt rundt mellem stablerne af spirekasser hver anden dag. Der skal bruges et 65 W lysstofrør eller et 40 W energisparerør 36/82 for hver 4 m² gulvareareal. Fugtigheden i spirerummet holdes på pct. RH. Det er vigtigt at kontrollere dette med et hygrometer. Fugtigheden kan øges ved overspuling af gulvet med vand. Hvis man får brug for at bremse spiringen, kan det ske ved at sænke temperaturen til 4 og/eller ved at belyse knoldene hele døgnet. Har man ikke mulighed for at forspire kartoflerne, bør man i det mindste forvarme dem ved o C i ca. 10 dage før lægning. Det er især vigtigt ved brug af Sava, som kan være meget sen til at spire. For at mindske angreb af rodfiltsvamp er det vigtigt, at der på intet tidspunkt forekommer kondens på knoldene. Dette undgås ved at have en svag luftcirkulation i rummet. Eller ved at cirkulere luften nogle gange i løbet af døgnet ved hjælp af en blæser med timer. Plantetal og udsædsmængde Ved avl af spisekartofler tilstræbes planter/ha. Det svarer til en planteafstand på cm ved 75 cm rækkeafstand. Er der ikke mulighed for vanding, bør man holde sig til det laveste plantetal. Læggeknoldenes størrelse påvirker størrelsen på slutproduktet. Små læggeknolde (30/35 mm) giver relativt få og store kartofler. Store læggeknolde (50/55 mm) giver relativt mange og små kartofler. Derfor vælges en stor planteafstand, når der anvendes store læggekartofler - og omvendt, når der anvendes små læggekartofler. Anvendes udsæd i størrelse 30/50 mm, må man i Sava påregne at skulle anvende hkg udsæd pr. ha. Lægning Kartofler bør lægges når jorden er tjenlig i april måned. Jordtemperaturen vil da i 10 cm dybde være på 7-9 o C. Lægningen finder typisk sted midt i april. Forspirede kartofler kan dog lægges tidligere. Der må aldrig lægges kartofler i regnvejr eller i ubekvem jord. Forspirede kartofler skal lægges så skånsomt, at spirerne ikke knækker af. Læggedybden justeres, så oversiden af knolden er 1-2 cm under plan jordoverflade. Kørehastigheden bør ikke overskride 3,5 km/t for læggere med enkelt koprække og 5 km/t for læggere med dobbelt koprække. Læggeskæret må ikke være slidt, idet kartoflerne så ikke fordeles jævnt hen i rækken. For at lette styringen af renser og hypper, kan der på læggeren monteres et styreskær. Sørg for at få etableret en så bred forager, at der er god plads til optageren. Hvis man anvender maskinstation til opgaver i kartoffelmarken, bør man forlange, at materiellet er rengjort inden det kører ind på ens marker. I

3 3 af :18 modsat fald kan diverse skadegørere let spredes fra ejendom til ejendom. Det kunne være ringbakteriose og kartoffelcystenematoder. Ukrudtsbekæmpelse Jorden bør være fri for kvik forud for kartoffeldyrkning. Derfor kan forfrugten med fordel være helsæd eller vårsæd, så der er tid til gentagne stubharvninger i efteråret. En forårspløjet grønjord vil dog også give en rimelig lav kvikbestand forud for kartofler. Af hensyn til angreb af smelderlarver bør økologer med kartoffelavl i sædskiftet være ekstra omhyggelige med at undgå kraftige kvikforekomster på noget tidspunkt i sædskiftet. Frøukrudt kan bekæmpes mekanisk ved harvning kombineret med hypning. Metode 1: Så snart kammene bliver grønne af ukrudtskim, nedharves de. Kammene hyppes efter nogle timer op igen. Dette gentages, når nyt ukrudt spirer frem. Anvendes en let harve, der følger kammene, kan kartoflerne tåle denne behandling indtil fremspiring. Derefter må benyttes en langfingerharve eller let hypning. Metode 2: Ved lægning formes kun en lille kam. Ved efterfølgende hypninger lægges mere og mere jord på hver gang nyt ukrudt lige netop er spiret frem. Metode 3: Gentagen overkørsel med en stjernerullerenser, hver gang et nyt hold ukrudt er ved at spire frem. Dette gentages frem til planterne er cm høje, hvor behandlingerne begynder at trykke kartoflernes udvikling. Anvend evt. kamformer ved sidste behandling. Det er vigtigt, at al mekanisk ukrudtsbekæmpelse bliver udført på småt ukrudt Brænding af ukrudt kan også praktiseres i kartofler, hvor rodukrudt ikke er et problem. Med en fladebrænder afbrændes ukrudtet, når ca. 10 pct. af kartoflerne har stukket et blad over kammen. Kartoflerne bliver beskadiget lidt, men der bringes ikke nyt ukrudtsfrø til spiring. Fladebrænderen bør være lukket i siderne for at få god effekt på de yderste kamsider. Hastighed 7-8 km/t, gasforbrug: 50 kg/ha. Metoden er mindre afhængig af vejret end den mekaniske bekæmpelse. Vindstille og tørvejr er det optimale. Den afsluttende hypning udføres, lige før kartoflerne lukker rækkerne. Kammen skal være spids for at forebygge skimmelangreb i knoldene. Vanding Vandforsyningen er vigtig for såvel udbytte som kartoflernes kvalitet. Vandtildelingen bør styres ved hjælp af et vandingsregnskab. PlanteInfo: Vandregnskab er et godt værktøj til at holde styr på vandbalancen i hver enkelt mark.vanding øger udbyttet og er med til at sikre kvaliteten. Vanding er bl.a. en vigtig forebyggelse mod angreb af alm. skurv og knoporme. Vandingsregnskabet startes når planterne er cm høje og rosetten cm i diameter. Ved begyndende knolddannelse, 2-3 uger efter fremspiring, vandes op til markkapacitet. Gennem resten af vækstperioden vandes, når pct. af den plantetilgængelige vandmængde i rodzonen er brugt. Det vil på grovsandet jord med 60 cm roddybde sige ved mm underskud. På JB 4 må underskuddet komme op på mm før vanding er nødvendig. Vandingen afsluttes, når skimmelangrebet starter. Sygdomme Kartoffelskimmel er den største skadevolder i økologisk kartoffelavl. Den kan i værste fald halvere udbyttet. Svampen angriber kartoffeltoppen, og det resulterer i en total nedvisning. Endvidere kan svampesporer vaskes ned med regnvand og inficere knoldene, som derved ødelægges af tørforrådnelse. Kartoffelskimmels primærsmitte kommer fra inficeret læggemateriale. Symptomerne på et skimmelangreb på et blad er en sort plet med en lysegrøn (vanddrukken) ring i overgangszonen mellem det friske og det døde væv. Skimmelsvampens udbredelse begrænses ikke af bladets nerver. I fugtigt varmt vejr, typisk i juli måned, kan angrebet blive epidemisk og afløve kartoflerne i løbet af en uge. Knoldangrebet er tydeligst efter gennemskæring af kartoflen. Fra skrællen og indefter er det angrebne væv brunfarvet, og der er ingen skarp afgrænsning til det sunde væv. Forebyggelse af skimmelangreb kan ske ved: at anvende resistente sorter eller meget tidlige sorter at forspire eller forvarme udsæden. Man opnår så et rimeligt knoldudbytte inden skimmelen afløver marken at foretage en omhyggelig hypning. Svampesporerne skylles ikke så let ned gennem en stor kam at undgå at lægge kartofler nord for et læbælte mindst i en afstand, der svarer til læbæltets højde. Her vil der ofte være et skimmelfavorabelt mikroklima. Det kan også være en god ide, at have en anden afgrøde de første 5-10 m øst for et læbælte eventuelt at afhugge smittet top i de sorter hvor knoldene er mest skimmelfølsomme. En efterfølgende brænding af stubbene vil yderligere mindske smitterisikoen. Aftopperen må være nøje tilpasset rækkeafstanden så køreskader undgås. (Der er blandt økologer nogen uenighed om værdien af denne metode) Kartoflens rodfiltsvamp er også en stor skadevolder i økologiske kartofler. Rodfiltsvamp angriber i spiringsfasen og svækker spirerne samt deformerer de nye knolde. Smitten kommer dels fra jorden dels fra angrebne knolde, hvor de sorte sklerotier er lette at se. Jordsmitte reduceres ved at holde et sædskifte med 4-5 år fri for kartofler. Forfrugter som kløvergræs og ligeledes gødskning med dybstrøelse kan fremme angreb, da svampen trives med en stor mængde letomsætteligt organisk stof i jorden. Havre menes at mindske angreb af rodfiltsvamp. Den udsædsbårne smitte reduceres ved tidlig optagning af læggekartoflerne, tør og kølig opbevaring og forspiring/forvarmning af læggekartoflerne før lægning. Kartoffelskurv kan angribe knoldene og nedsætte deres ydre kvalitet. Alm. skurv forebygges primært ved at holde et lavt ph og ved vanding under knolddannelse. Fra knoldene er ærtestore og 6 uger frem, må jorden i kammen ikke blive tør. Har man en speciel kalkrig jord, kan der delvis kompenseres for skurvproblemet ved sortsvalget: Sava og Revelino er kun lidt modtagelige for skurv. Rattlevirus forårsager rustfarvede ringe og pletter i knoldene. Viruset overføres til kartoffelplanten ved gnav af fritlevende nematoder (ikke kartoffel-cystenematoder). Viruset opformeres i mange ukrudts- og kulturplanter, hvorfor kulturtekniske modforanstaltninger endnu ikke er kendt. Symptomerne forekommer sjældnere på lerjorder end på sandjorder. Der er forskel på sorternes modtagelighed over for rust. Sava er kun lidt modtagelig, hvorimod Revelino og Folva er meget modtagelige.

4 4 af :18 Skadedyr Stankelbenlarver kan blive et problem efter grønjord. Stankelben lægger æg i græs i august og begyndelsen af september. Hvis man holder jorden fri for vegetation i august, undgår man stankelbenæg og dermed angreb af larver. Forud for kartoflerne kan man placere en helsædsafgrøde, der efter høst og i august holdes sort og isås en efterafgrøde i september. Stankelbenlarver kan også direkte bekæmpes med Bacillus thuringiensis. Den forhandles under navnet Vectobac. Smelderlarver optræder hyppigst efter græsmarker ældre end 2 år og gør størst skade, når grønmassen er nedbrudt, det vil sige 2. og 3.-året efter græs. Ligeledes er der ofte angreb, hvor der er pletter med gammelt græsukrudt (kvik). Undgå kartofler sådanne steder i sædskiftet. Knoporme er larver af bl.a. ageruglen og optræder typisk på let jord i tørre somre. Vanding udgør en effektiv bekæmpelse. Der vandes hyppigt med mindre vandmængder i juni/juli måned, så det øverste jordlag holdes konstant fugtigt. Kartoffelcystenematoder, også kaldet kartoffelål, kan reducere udbyttet stærkt. Hvis man opdager cyster på kartoffelrødder, skal man anmelde det til Plantedirektoratet. Der stilles herefter krav om mindst 3 kartoffelfrie år i sædskiftet og dyrkning af nematodresistente sorter. Tidlig høst senest dage efter lægning har også sanerende effekt over for nematodebestanden. Coloradobiller. Angreb af coloradobiller ses som hullede blade og senere kraftig afløvning fra bladranden. De voksne biller er karakteristiske ved deres stribede dækvinger. Æggene er ovale, orangegule til rødgule med en længde på ca. 1,5 mm. Larverne er ved klækning orangerøde og senere rent røde med tydelige sorte prikker i 1-2 rækker langs siden i længderetningen. Coloradobiller overvintrer normalt ikke i Danmark og kommer normalt kun til landet i de år, hvor det er varmt, samtidig med at vinden i en stabil periode kommer fra syd og sydøst. Hvor billerne overvintrer, vil de komme op fra deres vinterhi cm nede i jorden, når middeltemperaturen når over C og søge hen til den nærmeste kartoffelmark. Efter en kort periode, hvor billerne spiser kartoffelblade, begynder de at parre sig og lægge æg, når temperaturen er over 17 C. Bekæmpelse Da billens livscyklus kræver en vis tid, kan man vinde udbytte ved at forspire læggekartoflerne og lægge dem tidligt, og på denne måde have mest muligt udbytte, før angrebet kommer. Coloradobiller kan først flyve når temperaturen er kommet over 22 C. Indtil da vandrer de fra deres vinterhi hen til den nye kartoffelmark. Man kan i mange tilfælde forsinke det første angreb ved at placere den ny kartofelmark i en afstand på mindst 200 m fra sidste års kartofler. Der er lavet lovende forsøg med at brænde pletter med biller, larver og æg med en håndholdt ukrudtsbrænder. Coloradobiller er ikke under offentlig bekæmpelse, og der er således ikke pligt til at bekæmpe angreb. Coloradobiller må dog ikke forekomme på bedrifter med autoriseret læggekartoffelavl. Nedvisning Nedvisning af kartoffeltoppen sker ofte som følge af angreb af kartoffelskimmel. Derfor vil man sjældent komme ud for at skulle standse kartoflernes vækst for at regulere størrelse og kvalitet. Men kommer skimmelangrebet sent, kan kogekvaliteten forringes, hvis kartoflerne får lov at gro længe. Det skyldes, at kartoflernes tørstofindhold stiger, og så "koger kartoflerne ud". Det er derfor en god ide jævnligt at udtage knoldprøver i august til prøvekogning. Når de første knolde viser tegn på "afskalning", må væksten i marken standses. Det kan ske ved aftopning, brænding eller kombination heraf. Optagning Optagning af kartofler til langtidsopbevaring skal indledes, straks når knoldene er modne. Det vil sige, når de slipper toppen, og når skindet kan holde på dem. Det vil normalt sige i august måned. Fra skindet kan hold forringe kartoflernes kvalitet dag for dag i jorden. Inden optagningen indledes, bør optageren gås grundigt igennem. Se efter, at alle beskyttelseslister er intakte og monter eventuelt ekstra gummibelægninger, hvor kartoflerne rammer jernkanter o.l. En prøvekørsel, hvor indstilling af skær, hjulafstand, kædehastighed og topkædehældning kontrolleres, bør man ikke undlade. Pas på, at bundkædens hastighed ikke væsentligt overstiger fremkørselshastigheden. Vær især opmærksom på de steder i optageren, hvor kartoflerne ændrer hastighed og retning; der er risikoen for beskadigelser størst. "Kartofler skal tages op i skjorteærmer!". Kartoflerne er mindre modtagelige for stød og slag, hvis de håndteres ved temperaturer over C. Er jordtemperaturen under 8 C, må man ikke indlede optagningen. Efter kolde nætter kan arbejdet derfor ikke indledes før hen på formiddagen. Til gengæld kan man roligt fortsætte optagningen til ud på aftenen. Optagning af kartofler skal altid foregå i tørvejr. Mange stødpletter og slagsteder forringer spisekartoflernes kvalitet i alvorlig grad, og lagringssvindet øges. Disse skader er ikke synlige på kartoflerne umiddelbart efter håndteringen, og derfor er det en god ide hver dag at udtage en knoldprøve til senere undersøgelse for beskadigelser. Hver dag udtages en spandfuld kartofler, når optagningen er godt i gang; den stilles ved 30 o C indtil næste dag, hvor den første halvdel skrælles. Viser der sig ingen mørke skygger under skrællen, kan man roligt fortsætte optagningen. Den sidste halvdel skrælles 2 døgn senere, og nu vil alle eventuelle beskadigelser være synlige. Viser skrælleprøverne tegn på, at kartoflerne beskadiges, skal fejlen findes og rettes, inden optagningen fortsættes. Spildkartofler/gengroninger Bekæmpelse er lettest om efteråret og vinteren umiddelbart efter dyrkning af kartofler. Efterlad så få spildkartofler på arealet som muligt efter høst af kartofler. Undlad efterårspløjning efter kartofler. Gentagne opharvninger og bortfrysning af spildkartofler i løbet af efteråret og vinteren er effektivt. Hvor der er risiko for store mængder spildkartofler, bør man undgå afgrøder, der konkurrerer dårligt med spildkartofler. I rækkesåede afgrøder kan radrensning effektivt afhjælpe problemerne med spildkartofler mellem rækkerne. Opbevaring For at undgå rådangreb skal kartoflerne tørres straks efter optagning. Efter tørring skal de ligge og sårhele ved C i et par uger. Herefter sænkes temperaturen til 3-4 C. Kartoflerne skal i hele lagerperioden ligge tørt, køligt og mørkt. Til kontrol heraf bør der i lagerbeholdningen eller kulen indlægges termometre og fugtighedsmåler.

5 5 af :18 Hvis kartoflerne opbevares i kuler, skal de straks efter optagning dækkes med et tykt lag løst halm. Herover lægges plastic, der først trækkes ned i siderne, når der er udsigt til frost. Der er flere kartofler, der rådner på grund af fugt og varme end på grund af frost. Lager, maskiner og redskaber bør rengøres og desinficeres én gang årligt. Klargøring til salg Kartofler bør være lune, når de håndteres, mindst 10 C, for at undgå stødpletter under pakningen. Spisekartofler sælges i 4 størrelser: brunekartolfer pillekartofler skrællekartofler bagekartofler (25-35 mm) (30-45 mm) (40-65 mm) (>60 mm) Kvalitetskrav (maksimal fejl i vægtprocent til det enkelte parti): Klasse I Klasse II Nye kartofler a) råd samt indre fejl b) grønne knolde c) fejl a + b, i alt maks d) tryk- og stødpletter, beskadigelser, larvegnav, deforme knolde, dyb skurv, i alt maks e) fejl c + d, i alt maks f) fremmed sort g) kartoffel-, pulver og netskurv samt rodfiltsvamp 8-8 h) rust Ved salg af spisekartofler til forretninger skal ovennævnte kvalitetskrav overholdes. Ud over de nævnte bestemmelser er der en række generelle kvalitetskrav, som kan findes i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 722 af 24. juli Sortering af kartofler kræver særlig autorisation fra Plantedirektoratet. Ved stalddørssalg af spisekartofler avlet på den pågældende bedrift som sælges direkte til forbruger, stilles der ikke krav om sortering eller autorisation. Udgivet dato: :46:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :46: ,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Stivelseskartofler Kartofler kan dyrkes til spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Denne dyrkningsvejledning handler om produktion af stivelseskartofler.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Læggekartofler 2015. Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver.

Læggekartofler 2015. Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. Kartoffelbog 2015 Læggekartofler 2015 Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. Gode råd til kartoffelfolket. 1.Brug ikke læggekartofler fra husholdningen,

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Kartoffelhæfte 2014. L- H Foder

Kartoffelhæfte 2014. L- H Foder Kartoffelhæfte 2014 L- H Foder Februar 2014 Læggekartofler 2014 Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. HUSK DERFOR: 1.Brug ikke læggekartofler fra husholdningen,

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

NYHED. chok tilbud Gælder KUN d. 1-7 April. vind ½ års forbrug af royal canin foder. Vær med i konkurrencen, læs mere på side 2.

NYHED. chok tilbud Gælder KUN d. 1-7 April. vind ½ års forbrug af royal canin foder. Vær med i konkurrencen, læs mere på side 2. PLANTESÆK Normal pris 5 stk. 64,95 NYHED 39 95 Ta 5 stk. 7,99 stk. pris v/5 stk. SPAR 25 KR. chok tilbud Gælder KUN d. 1-7 April vind ½ års forbrug af royal canin foder. Vær med i konkurrencen, læs mere

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere