I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed."

Transkript

1 Kartoflen fra muld til mund. Introduktion Dette læringsforløb handler om, hvordan skolehaven kan fungere som læringsrum for faget madkundskab i september måned. Her kan kartoflerne graves op og kan ved rigtig opbevaring køligt og mørkt gemmes længe. Eleverne har måske haft mulighed for at følge kartoflen gennem en hel sæson i et undervisningsforløb i natur/teknologi og kan nu opleve, hvordan en kartoffel kan blive til mange. Dette forløb om Kartoflen fra muld til mund sætter fokus på undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer, hvor man ved hjælp af kartofler, grøntsager og andre ingredienser kan tilberede og udvikle en smag i retter med kartofler, der har værdi for andre. Desuden kan eleverne erhverve sig viden om, hvordan skræller og andet grønsagsaffald kan blive til næringsrig jord igen i kompostdyngen og på den måde bidrage til naturens kredsløb. Formål Formålet med læringsforløbet er at eleverne tilegner sig viden og forståelse for produktion af kartofler på bæredygtig vis, om affaldet herfra genbruges i kompost og om valg i forhold til råvarekvalitet, smag og tilberedning. I dette forløb skal eleverne føle, dufte og smage og blive klogere på dyrkningsmetoder, høst og hvordan kartoffelplanten indgår i naturens kredsløb som livgiver til nye vækster samt anvendelse af kartoflen i madlavningen. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger og træffe begrundede madvalg, der vedrører bæredygtighed, fødevarekvalitet, smag, madlavning. Læringsmål for madkundskab fra forenklede fælles mål I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed. Klassetrin Obligatorisk undervisning på klassetrin. Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed Kompetencemål Råvarekendskab Tegn på læring Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, sundhed, smag Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Kan redegøre for Eleven har viden om almindelige råvarers råvaregruppers smag smag og anvendelse og anvendelse. Bæredygtighed og miljø Kan eleven kende forskellige sorter kartofler? Kan eleven gøre rede for kartoflens 1

2 og bæredygtighed. 1 Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen 1 Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed. Kvalitetsforståelse og madforbrug Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer sæson? Kan eleven gøre rede for, hvordan kartoflen indgår i naturens kresløb? Kan eleven redegøre for kartoflen gennem hele forløbet fra jord til bord til jord igen i en tekst med billeder, en film med lyd eller i en digital plakat? Kompetenceområde: Madlavning Kompetencemål Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer til virkelighed i madlavningen Grundmetoder og madteknik Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Eleven kan lave mad Eleven har viden ud fra enkle om grundmetoder grundmetoder og og teknikker i teknikker madlavningen Smag og tilsmagning 1 Eleven kan skelne Eleven har viden mellem forskellige om grundsmage, grundsmage, konsistens og konsistens og aroma aroma 1 Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Madens æstetik Eleven har viden om sanselighed Tegn på læring Kan eleven tilberede retter med kartofler? Kan eleven undersøge og vurdere kartoflens smag? Kan eleven sætte ord på sansefulde oplevelser Læringsmål: Du sætter læringsmål for, hvad eleverne skal lære. Løbende gennem undervisningsforløbet justeres forløbet ud fra målene. Her kan eleverne bidrage til formulering af læringsmål og være medbestemmende om indholdet, fx ved at give forslag til nye vinkler på emnet eller fx smagstilsætninger og valg af ingredienser. Faglige begreber i temaet: Kartoffelsorter og -sæson, opbevaring og holdbarhed. Solanin, chlorogensyre, enzymet phenolase, stivelse, kostfibre, C-vitamin. De fem grundsmage, madlavningsteknikker som kogning, bagning, svitsning m.v., så færrest mulige næringsstoffer går tabt, hygiejniske rene og urene processer. Frøsorter, - størrelser og -spredning, indsamling samt opbevaring. 2

3 Omfang I alt 10 lektioner: I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I skolehaven: 4 lektioner. Kartofler. Fra jord til bord. Høst af efterårets kartofler og grøntsager og tilberedning af suppe. I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Eleverne laver en formidling af kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen. Planlægning, arbejdsform og materialevalg Tema om kartoflen ligger i september måned, hvor frø skal samles, og de sidste afgrøder graves op og høstes i skolehaven samt om hvordan organiske plantedele kan omsættes i kompost til gødning. Undervisningsforløbet planlægges i tre på hinanden følgende uger og tager udgangspunkt i elevernes undersøgende og eksperimenterende arbejde med fødevaren kartoflen i skolehaven og før/efter forløb i faglokalet. Forløbet sætter fokus på elevernes viden om råvarekendskab, kvalitetsforståelse og bæredygtighed omkring produktion og brug af kartoflen, deres praktiske arbejde med tilberedning af kartoflen samt sansemæssige oplevelser og erkendelser. Eleverne skal bl.a. lære om kartoflens vej fra jord til bord og hvordan den indgår i naturens kredsløb, udvikle retter med kartofler samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser. Materialevalget tager udgangspunkt i skolehavens og faglokalets muligheder i form af læremidler som redskaber, fødevarer, opskrifter, bøger m.v. Opgaverne kan formuleres som workshops, hvor eleverne er aktive medskabere og i dialog med hinanden og underviserne om opgavens løsning. Gennemførelse lektion i faglokalet til madkundskab Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I de første 3 lektioner skal eleverne lære om forskellige sorter kartofler, og hvad de enkelte sorter er bedst til madlavningen. De skal tilegne sig viden om kartoffelsæson, sæsonens betydning for C-vitaminindholdet og hvordan kartoflen håndteres og tilberedes. Materialer: 3

4 Forskellige sorter kartofler, salt, grundsmage (salt, sødt, surt, bittert, umami), faglokalets udstyr, læremidler, og hvad der er i køleskab og fryser. Læringsmål for lektion 1 3. Du kan kende forskellige sorter kartofler. Du kan undersøge, hvornår kartoflen er i sæson, sæsonens betydning for C- vitaminindholdet og hvor længe og hvordan den kan holde sig. Du kan gøre rede for, hvorfor kartoflen ændrer farve efter skrælning eller kogning og sætte ord på faglige begreber som stivelse, chlorogensyre og phenolase samt C- vitamin. Du kan tilberede kartoflen med forskellige metoder og smagstilsætninger og sætte ord på smag og konsistens Faktaboks. Kartoflens farveændringer Solanin er et giftigt bittert stof, som dannes sammen med det grønne plantefarvestof, klorofyl, når kartoflen udsættes for sollys. Hvis det grønne område er mindre end en 2-krone, kan man nøjes med at skære det grønne væk. For højt indhold af solanin kan give hovedpine eller mavesmerter. Chlorogensyre er en syre i kartoflen, der medvirker til den mørkfarvning, der kan indtræde kort tid efter, kartoflen er kogt. Syren danner et kompleks med jernet i kartoflen. Når komplekset kommer i forbindelse med ilt, iltes det til mørkfarvede forbindelser. Phenolase er en enzymatisk brun-/rødfarvning, der finder sted i rå, skrællede kartofler. Denne farvning er afhængig af sort, dyrkningsbetingelser m.m Indledning Du introducerer temaet: Kartofler med tilhørende læringsmål og opfordrer til, at elevernes indflydelse øges ved, at de formulerer supplerende læringsmål, fx ved at udfordre elevernes til at give forslag til kartoflens tilberedningsmetoder og smag. Du skriver en dagsorden og tidsplan på tavlen. Du taler med klassen om, hvornår kartoflen er i sæson og om kartoflens C-vitaminindhold og C- vitaminets betydning for kroppen. Samtalen kan tage udgangspunkt i en kort tekst eller skema. I samtalen indgår også temaet, Dyrkning af kartofler og elevernes erfaringer med dyrkning fra skolehaven eller hjemme vil være relevant at inddrage, som for eksempel gødning (kompost), lugning og hypning. 4

5 Faktaboks: Kartofler SÆSON DYRKNING C-VIT. INDHOLD OPBEVARING FORÅR Lægges til Lavt Køligt, fx i en garage spiring og sættes i jorden SOMMER Nye kartofler Højt Kort holdbarhedstid Umodne kartofler EFTERÅR Modne kartofler Højt Køligt og mørkt 4-6 o VINTER Gamle kartofler Daler måned for Køligt og mørkt 4-6 o måned FORÅR Gamle kartofler Ringe Køligt og mørkt 4-6 o Der er lagt forskellige sorter kartofler frem for eleverne. I dialogform udfordres elevernes kendskab til kartofler. Du spørger til, om eleverne kan se forskel på kartoflerne, om de kender sortsnavne og forskellige kartoffelretter, som eleverne kender og lader dem komme med forslag til tilberedningsmetoder. Du opfordrer eleverne til at tage billeder af processer og resultater, som de senere skal bruge til formidling i lektion 10. Bearbejdning Eleverne inddeles i grupper. De kartofler, der er lagt frem, skal eleverne undersøge og beskrive udseende, størrelse, farve m.m. Du opfordrer eleverne til at inddele kartoflerne i de tre kategorier og beskrive, hvilke retter med kartofler de kender og har smagt. (Se faktabokse) Faktaboks: Kartoffelsorter eksempler Melede kartofler fx Raja, Bintje, Estima Voksagtige kartofler fx Asparges, Sieglinde og nye kartofler Faste kartofler fx Sava, Revelino, Folva, Ditta, Ukama og Hansa Det undersøgende arbejde om kartofler fortsættes for alle grupper der rengøres, skrælles og koges kartofler fra de forskellige sorter i vand tilsat salt. Nogle kartofler koges med skræl på. Eleven iagttager, hvordan stivelse trækker ud af den rå kartoffel, når man skærer i den, og hvordan iltpåvirkning ændrer farven. Lærer og elever snakker om ændringer og sætter faglige begreber på. Eleverne mærker, når kartoflen er kogt og iagttager udseende, evt. farveændringer smag, styrke i smagen, og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af smagsfigur. 5

6 Faktaboks: Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Sukker, honning, rød peber, grønne ærter, gulerødder, bagte rødbeder, ketchup Citron, eddike, syrnede mælkeprodukter, syltede agurker Salt, kapers, tang, soja Nødder, rucola, kål, mørk chokolade, øl, malt, grape Tang, parmaskinke, parmesan, blåskimmelost, svampe, løvstikke, soltørrede tomater, fiskesovs, ansjoser Faktaboks: Analyser og vurder smagen i kartoflen, og sæt ord på Faktaboks: Analyser konsistensen i forskellige kartoffelsorter, vurder den og sæt ord på. Blød Cremet Fast Fedtet Geleret Grynet Hårdt Klistret Knasende Klumpet Luftigt Melet Mørt Saftigt Sejt Slimet Snerpende Sprødt Svampet Trævlet som får munden til at trække sig sammen Tørt Vandet Viskositet = tyndt- eller tyktflydende Kilde:

7 Undervisningsdifferentiering. For de elever, der er blevet hurtigt færdige og skal udfordres, kan en ekstra aktivitet tilrettelægges. Denne opgave kan gå ud på at tilsætte forskellige grundsmage til de kogte kartofler: salt, sødt, surt, bittert og umami. Smag, intensitet og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af ovenstående smagefigurer. Der sættes ord på smagen. Opsamling Du snakker med eleverne om, hvilke kartofler der egner sig til kogte, bagte, mosede kartoffelretter m.v. Eleverne kan udarbejde et skema med de forskellige sorter og egnethed i madlavningen. Eleverne kan skrive faglige begreber ind i skemaet. Du og eleverne følger sammen op på, hvad de nu ved om kartofler, og om de har opnået de opstillede læringsmål. Lektion 4-7. I skolehaven i september måned. Kartofler fra muld til mund. Indsamling af frø og høst af kartofler og de sidste grøntsager I skolehaven går dagens arbejde ud på at høste frø, kartofler og grøntsager og tilberede en suppe med ristede frø til. Dertil kommer erfaringer med kartoffel- og grønsagsaffald, der bringes til kompost og forståelse for, at skrællerne omsættes der og hvordan de bidrager til naturens kredsløb. Materialer: Små spande til indsamling af frø (en til hver sort), papirposer og sprittusser til frøposer, en greb pr. gruppe elever, spande til grøntsager og kartofler fra elevernes have, øvrige ingredienser til retten (se opskrift i supplerende materiale), køkkenudstyr til madlavning, husk stavblender eller kartoffelmoser, brænde, tændstikker og aviser, service til at spise af og med, opvaskeudstyr, håndsæbe, opvaskemiddel, viskestykker, klude og evt. en tørrebakke. Læringsmål/lektionsmål: Du kan bruge en greb til at grave med, så kartofler og grøntsager ikke bliver ødelagt. Du kan gøre rede for, hvorfor det er vigtigt med hygiejniske processer i madlavningen, rene som urene, oprydning, opvask m.v. Du kan klargøre og tilberede i gryde og tilsmage suppe og udvælge frø og riste på en pande til suppe. Du kan formidle madlavningsproces og resultat, samt være vært for måltidet. Du kan se og mærke, hvornår et frø er klar til at blive høstet og sætte ord på, hvad frøet kan bruges til, hvordan de spredes, og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Gennemførelse 7

8 Indledning Du taler med eleverne om, hvad dagens program er. Du udfordrer elevernes nysgerrighed gennem dialog og opfordrer til at stille spørgsmål og finde svar på dagens læringsmål. Fx kan der spørges til, om eleverne kan se mikroorganismerne i haven? (Se natur/teknologi om kompost). Om de har en ide om, hvad frøene på planterne bruges til? Om de kan se kartoffelplanterne? Mv. Eleverne opfordres til at tage billeder af processer og resultater, som anvendes til elevernes formidling undervejs om kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen og i lektion 10. Bearbejdning Del 1 Du og eleverne udforsker haven og ser på forskellige frø, planter og kompostbunke. I samtaler bl.a. om kompost, kompostorme og omsætning i kompostdyngen samt hvad frøet kan bruges til, og hvordan de spredes og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Eleverne undersøger, hvilke frø, der er modne og klar til at blive høstet. Eleverne høster frø og putter dem i poser og skriver navn på. Nogle kan evt. gemmes til at riste og komme på suppen som tilbehør. Del 2 Du samler eleverne i havestykket med kartofler og grøntsager og viser, hvordan man skal bruge en greb uden at hakke fx kartofler over. Eleverne deles i grupper og graver op, ryster jord af og sorterer i spande. I samtaler om kartoflens forskellige dele og hvordan skræller og andre plantedele kan genanvendes i komposten og give gødning til jorden. Alle vasker hænder og repeterer hygiejneregler Faktaboks om hygiejneregler Madlavningens tre hygiejnegrundregler er: Varm op, så bakterier dræbes. Køl af, og kom hurtigt i køleboks. Undgå at sprede bakterier, fx fra jord til bræt og kniv Eleverne gennemgår opskrift til suppe. Du opfordrer eleverne til at samtale om, om de vil følge opskriften, eller om de vil eksperimentere med at komme andre grøntsager i. Eleverne går i gang med madlavningen ved deres bålsted. Eleverne fordeler selv arbejdet imellem dem. Hver gruppe vælger en elev til at være bålansvarlig. De bålansvarlige tænder bål og holder gang i bålet. Du fungerer som vejleder under madlavningen, går rundt mellem grupperne, snakker med dem og hjælper dem, der har brug for hjælp. Du samtaler om skræller og andet affald, hvordan det kan komposteres m.v. Taler med grupperne om, hvordan de vil præsentere deres ret, og om de har et særligt navn eller kendetegn for deres suppe. Det kan være en speciel krydderurt eller et krydderi, der skal i deres suppe eller drysses over til sidst, fx løvstikke, der en krydderurt, der virker som ekstra smagsgiver og er bouillonagtig. 8

9 Du opfordrer eleverne til at overveje, hvordan de gerne vil have, den anden gruppe tager imod jeres suppe, samt overveje hvordan de selv vil tage imod den anden gruppes suppe. Læreren organiserer oprydning og opvask undervejs i madlavningen. Hurtige elever kan høste fx solsikkekerner eller andre frø til at riste på panden som tilbehør til suppen. Når alle grupper er færdige med deres mad, dækker de pænt op ved deres bord, henter evt. blomster og inviterer nabogruppen over på suppe. Hver gruppe præsenterer deres suppe for en anden gruppe?, de grøntsager, den er lavet af, og eventuelle særlige kendetegn for suppen. De to grupper nyder suppen sammen, inden de går over til nabobordet og bytter roller. Der må gerne gøres noget ud af det fælles måltid, det med at sidde sammen, spise og nyde maden, og hvordan den samme suppe kan smage forskelligt. Du går rundt mellem grupperne, smager på deres supper og udfordrer dem til at sætte ord på smag og konsistens og resultat. Du organiserer oprydning både omkring bålsted, spiseplads og i haven. Kartoffel-og grønsagsaffald bringes til kompost. Opsamling Eleverne tager grøntsager, kartofler, krydderurter og frø med hjem, hvor de opbevares til lektion Lektion 8-10 i faglokalet. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Lav en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Dette forløb ligger lige efter besøg i skolehaven i september måned, hvor kartofler, grøntsager og krydderurter er hentet med til skolen. Fødevarerne skal bruges til eksperimentering med egen eller andres opskrifter til selvvalgte retter. Derudover dokumenteres læringsmål gennem en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Materialer: Kartofler, grøntsager, frø, der ikke skal bruges til at så næste år, krydderurter, krydderier, andre fødevarer som fx skyr/creme fraiche, mælk, ost, æg, dåsetomater, røget fisk eller hvad der er i køleskab og fryser, gængse læremidler i faglokalet. Computere/iPads og fotos fra processer og resultater. 9

10 Læringsmål: Du kan udvælge fødevarer til en ret, hvor hovedingrediensen er kartofler. Du kan sammensætte ingredienser til en velsmagende ret, kan tilsmage og eksperimentere med smag. Du kan analysere, vurdere og sætte ord på smag, konsistens og resultat. Du kan formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen ved hjælp af en film, tekst med billeder eller en digital plakat. Gennemførelse Indledning Du samler op fra sidste undervisningsgang for eksempel i form af en løbeild. Hver elev siger en sætning fra det lærte og om oplevelserne i skolehaven. Derefter kan metadialog formuleres: Sidste gang har vi lært om Nu skal vi i gang med Læreren summerer op på, hvad der er lært af faglige begreber indtil nu, evt. inddrages fotos fra havebesøget. I samtalen kan elevernes dyrkningserfaringer fra skolehaven indgå, samt hvordan kartoflen har udviklet sig i løbet af sommeren til optagningen, herunder opgravning, kompostering, naturens kredsløb, og hvordan kartoflen opbevares i løbet af vinteren. Du introducerer, hvad der skal læres i dag, og strukturerer dagens arbejde ved hjælp af en dagsorden på tavlen med tidspunkter. Bearbejdning Du har gjort et varebord klar med mulige ingredienser til at eksperimentere med (se materialeliste) til madlavningen. Du introducerer mulige fremgangsmåder (bagning, gryderet, panderet m.v.), hvor mange elever retten skal være til og maksimum tidsforbrug. Eleverne samles i grupper og taler om, hvilken ret med kartofler, de vil lave. En elev udpeges til at skrive opskriften ned, en elev udpeges som ansvarlig til at fotografere proces og resultat. Retten tilberedes og serveres på et fælles bord. Grupperne formidler på skift deres resultat og indbyder til at smage. Læreren opfordrer til at sætte ord på smag, konsistens og resultat. Eleverne rydder op og sætter i opvaskemaskine. Opsamling Du introducerer afslutning på emnet om kartoflen med krav om formidling af tekst med billeder, en film med tekst eller tale eller en digital plakat. Resultatet skal bruges som en dokumentation af opnåede læringsmål eller for eksempel til en forældreaften med en udstilling. Afslutningsvis sidder eleverne gruppevis og samtaler om, hvordan de vil formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen, og laver aftaler om at bruge lektietid, hvor og hvornår. 10

11 Forslag til evaluering Du vurderer eleverne i klassen, og hvilken sværhedsgrad eleven kan magte med hensyn til opgaver og workshops. Hvis tidsrammen ikke er til det, kan dit didaktiske valg udelade nogle af opgaverne evt. for nogle af eleverne. Eleverne kan klare forløbet på flere niveauer i forhold til færdigheds- og vidensmål samt læringsmål. Du observerer tegn på opnåelse af læringsmål og er i dialog med eleverne vedrørende feedback på opnåelse. Evaluering af elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmål Læringsmålene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter du og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Du kan vælge en systematisk løbende evaluering i forhold til læringsmål, og tegn på at læringsmål er opnået. Det kan fx ske ved, at læreren observerer eleverne og nedskriver kommentarer, der kan bruges til at give feedback til eleverne på opnåede tegn på læring og evt. læringsvanskeligheder og mulighed for løsning. Du opfordrer til elevernes tilbagemelding om, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede deres læring. Inspirationsmateriale Udfordringsopgave: Du kan fx udvikle en opskrift med kartofler gennem eksperimentering og afprøvning, tage fotos af processen, begrunde valg og formidle den. Links til inspirationsmaterialer 11

12 # om kartofler i fx 1997, 1999, 2011 og 2013 materiale. Andet materiale Bøger: Enna, Kille: Kartofler på bordet. Politikkens Forlag. Møllehave, Johannes: Historien om den heldige kartoffel. People s Press Jr. Skaarup, Kirsten: Den lille bog om kartofler. Forlag: Legind Nordic. Steen-Møllere, Esther: 100 kartoffelretter. E-bog. SFA-89. Film: Eventyret om den vidunderlige kartoffel 12

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Kartoflen i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

GoCook 100% din ret bogen til madkundskab

GoCook 100% din ret bogen til madkundskab eksperimenter GoCook 100% din ret bogen til madkundskab Redaktion: Malene Østergaard Loft, Birthe Kyhn og Bente Svane Nielsen Layout og illustrationer: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Printet

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg Kød, troværdighed og godt slagterhåndværk Åbningstilbud Slagtermester Henrik, Silkeborg Mandag den 21. januar 2013 bliver Kælderslagteren til mad med mere Butikken fortsætter med en kombination af det

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1:

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist C AMPINGKOKKEN - kogebogen til den kulinariske campist CAMPINGKOKKEN En kulinarisk rejse i campingvognen Henning Kohl Køkkenchef Camping er nærvær god tid. Væk fra den stressede dagligdag. Camping er tid

Læs mere

Velkommen til endnu en kokkeskole

Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole Januar er måneden hvor vi kigger på en klar himmel, en lavt stående sol og en temperatur efter disse forhold. Vi må hige efter friske råvarer men realisere at sylteglas

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Indhold Workshop 1 - Intro 3 - De 5 grundsmage 3 Workshop 2 - Mærk konsistensen 5 Workshop 3 - Hvad betyder temperaturen?

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere