I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed."

Transkript

1 Kartoflen fra muld til mund. Introduktion Dette læringsforløb handler om, hvordan skolehaven kan fungere som læringsrum for faget madkundskab i september måned. Her kan kartoflerne graves op og kan ved rigtig opbevaring køligt og mørkt gemmes længe. Eleverne har måske haft mulighed for at følge kartoflen gennem en hel sæson i et undervisningsforløb i natur/teknologi og kan nu opleve, hvordan en kartoffel kan blive til mange. Dette forløb om Kartoflen fra muld til mund sætter fokus på undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer, hvor man ved hjælp af kartofler, grøntsager og andre ingredienser kan tilberede og udvikle en smag i retter med kartofler, der har værdi for andre. Desuden kan eleverne erhverve sig viden om, hvordan skræller og andet grønsagsaffald kan blive til næringsrig jord igen i kompostdyngen og på den måde bidrage til naturens kredsløb. Formål Formålet med læringsforløbet er at eleverne tilegner sig viden og forståelse for produktion af kartofler på bæredygtig vis, om affaldet herfra genbruges i kompost og om valg i forhold til råvarekvalitet, smag og tilberedning. I dette forløb skal eleverne føle, dufte og smage og blive klogere på dyrkningsmetoder, høst og hvordan kartoffelplanten indgår i naturens kredsløb som livgiver til nye vækster samt anvendelse af kartoflen i madlavningen. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger og træffe begrundede madvalg, der vedrører bæredygtighed, fødevarekvalitet, smag, madlavning. Læringsmål for madkundskab fra forenklede fælles mål I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed. Klassetrin Obligatorisk undervisning på klassetrin. Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed Kompetencemål Råvarekendskab Tegn på læring Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, sundhed, smag Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Kan redegøre for Eleven har viden om almindelige råvarers råvaregruppers smag smag og anvendelse og anvendelse. Bæredygtighed og miljø Kan eleven kende forskellige sorter kartofler? Kan eleven gøre rede for kartoflens 1

2 og bæredygtighed. 1 Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen 1 Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed. Kvalitetsforståelse og madforbrug Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer sæson? Kan eleven gøre rede for, hvordan kartoflen indgår i naturens kresløb? Kan eleven redegøre for kartoflen gennem hele forløbet fra jord til bord til jord igen i en tekst med billeder, en film med lyd eller i en digital plakat? Kompetenceområde: Madlavning Kompetencemål Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer til virkelighed i madlavningen Grundmetoder og madteknik Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Eleven kan lave mad Eleven har viden ud fra enkle om grundmetoder grundmetoder og og teknikker i teknikker madlavningen Smag og tilsmagning 1 Eleven kan skelne Eleven har viden mellem forskellige om grundsmage, grundsmage, konsistens og konsistens og aroma aroma 1 Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Madens æstetik Eleven har viden om sanselighed Tegn på læring Kan eleven tilberede retter med kartofler? Kan eleven undersøge og vurdere kartoflens smag? Kan eleven sætte ord på sansefulde oplevelser Læringsmål: Du sætter læringsmål for, hvad eleverne skal lære. Løbende gennem undervisningsforløbet justeres forløbet ud fra målene. Her kan eleverne bidrage til formulering af læringsmål og være medbestemmende om indholdet, fx ved at give forslag til nye vinkler på emnet eller fx smagstilsætninger og valg af ingredienser. Faglige begreber i temaet: Kartoffelsorter og -sæson, opbevaring og holdbarhed. Solanin, chlorogensyre, enzymet phenolase, stivelse, kostfibre, C-vitamin. De fem grundsmage, madlavningsteknikker som kogning, bagning, svitsning m.v., så færrest mulige næringsstoffer går tabt, hygiejniske rene og urene processer. Frøsorter, - størrelser og -spredning, indsamling samt opbevaring. 2

3 Omfang I alt 10 lektioner: I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I skolehaven: 4 lektioner. Kartofler. Fra jord til bord. Høst af efterårets kartofler og grøntsager og tilberedning af suppe. I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Eleverne laver en formidling af kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen. Planlægning, arbejdsform og materialevalg Tema om kartoflen ligger i september måned, hvor frø skal samles, og de sidste afgrøder graves op og høstes i skolehaven samt om hvordan organiske plantedele kan omsættes i kompost til gødning. Undervisningsforløbet planlægges i tre på hinanden følgende uger og tager udgangspunkt i elevernes undersøgende og eksperimenterende arbejde med fødevaren kartoflen i skolehaven og før/efter forløb i faglokalet. Forløbet sætter fokus på elevernes viden om råvarekendskab, kvalitetsforståelse og bæredygtighed omkring produktion og brug af kartoflen, deres praktiske arbejde med tilberedning af kartoflen samt sansemæssige oplevelser og erkendelser. Eleverne skal bl.a. lære om kartoflens vej fra jord til bord og hvordan den indgår i naturens kredsløb, udvikle retter med kartofler samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser. Materialevalget tager udgangspunkt i skolehavens og faglokalets muligheder i form af læremidler som redskaber, fødevarer, opskrifter, bøger m.v. Opgaverne kan formuleres som workshops, hvor eleverne er aktive medskabere og i dialog med hinanden og underviserne om opgavens løsning. Gennemførelse lektion i faglokalet til madkundskab Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I de første 3 lektioner skal eleverne lære om forskellige sorter kartofler, og hvad de enkelte sorter er bedst til madlavningen. De skal tilegne sig viden om kartoffelsæson, sæsonens betydning for C-vitaminindholdet og hvordan kartoflen håndteres og tilberedes. Materialer: 3

4 Forskellige sorter kartofler, salt, grundsmage (salt, sødt, surt, bittert, umami), faglokalets udstyr, læremidler, og hvad der er i køleskab og fryser. Læringsmål for lektion 1 3. Du kan kende forskellige sorter kartofler. Du kan undersøge, hvornår kartoflen er i sæson, sæsonens betydning for C- vitaminindholdet og hvor længe og hvordan den kan holde sig. Du kan gøre rede for, hvorfor kartoflen ændrer farve efter skrælning eller kogning og sætte ord på faglige begreber som stivelse, chlorogensyre og phenolase samt C- vitamin. Du kan tilberede kartoflen med forskellige metoder og smagstilsætninger og sætte ord på smag og konsistens Faktaboks. Kartoflens farveændringer Solanin er et giftigt bittert stof, som dannes sammen med det grønne plantefarvestof, klorofyl, når kartoflen udsættes for sollys. Hvis det grønne område er mindre end en 2-krone, kan man nøjes med at skære det grønne væk. For højt indhold af solanin kan give hovedpine eller mavesmerter. Chlorogensyre er en syre i kartoflen, der medvirker til den mørkfarvning, der kan indtræde kort tid efter, kartoflen er kogt. Syren danner et kompleks med jernet i kartoflen. Når komplekset kommer i forbindelse med ilt, iltes det til mørkfarvede forbindelser. Phenolase er en enzymatisk brun-/rødfarvning, der finder sted i rå, skrællede kartofler. Denne farvning er afhængig af sort, dyrkningsbetingelser m.m Indledning Du introducerer temaet: Kartofler med tilhørende læringsmål og opfordrer til, at elevernes indflydelse øges ved, at de formulerer supplerende læringsmål, fx ved at udfordre elevernes til at give forslag til kartoflens tilberedningsmetoder og smag. Du skriver en dagsorden og tidsplan på tavlen. Du taler med klassen om, hvornår kartoflen er i sæson og om kartoflens C-vitaminindhold og C- vitaminets betydning for kroppen. Samtalen kan tage udgangspunkt i en kort tekst eller skema. I samtalen indgår også temaet, Dyrkning af kartofler og elevernes erfaringer med dyrkning fra skolehaven eller hjemme vil være relevant at inddrage, som for eksempel gødning (kompost), lugning og hypning. 4

5 Faktaboks: Kartofler SÆSON DYRKNING C-VIT. INDHOLD OPBEVARING FORÅR Lægges til Lavt Køligt, fx i en garage spiring og sættes i jorden SOMMER Nye kartofler Højt Kort holdbarhedstid Umodne kartofler EFTERÅR Modne kartofler Højt Køligt og mørkt 4-6 o VINTER Gamle kartofler Daler måned for Køligt og mørkt 4-6 o måned FORÅR Gamle kartofler Ringe Køligt og mørkt 4-6 o Der er lagt forskellige sorter kartofler frem for eleverne. I dialogform udfordres elevernes kendskab til kartofler. Du spørger til, om eleverne kan se forskel på kartoflerne, om de kender sortsnavne og forskellige kartoffelretter, som eleverne kender og lader dem komme med forslag til tilberedningsmetoder. Du opfordrer eleverne til at tage billeder af processer og resultater, som de senere skal bruge til formidling i lektion 10. Bearbejdning Eleverne inddeles i grupper. De kartofler, der er lagt frem, skal eleverne undersøge og beskrive udseende, størrelse, farve m.m. Du opfordrer eleverne til at inddele kartoflerne i de tre kategorier og beskrive, hvilke retter med kartofler de kender og har smagt. (Se faktabokse) Faktaboks: Kartoffelsorter eksempler Melede kartofler fx Raja, Bintje, Estima Voksagtige kartofler fx Asparges, Sieglinde og nye kartofler Faste kartofler fx Sava, Revelino, Folva, Ditta, Ukama og Hansa Det undersøgende arbejde om kartofler fortsættes for alle grupper der rengøres, skrælles og koges kartofler fra de forskellige sorter i vand tilsat salt. Nogle kartofler koges med skræl på. Eleven iagttager, hvordan stivelse trækker ud af den rå kartoffel, når man skærer i den, og hvordan iltpåvirkning ændrer farven. Lærer og elever snakker om ændringer og sætter faglige begreber på. Eleverne mærker, når kartoflen er kogt og iagttager udseende, evt. farveændringer smag, styrke i smagen, og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af smagsfigur. 5

6 Faktaboks: Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Sukker, honning, rød peber, grønne ærter, gulerødder, bagte rødbeder, ketchup Citron, eddike, syrnede mælkeprodukter, syltede agurker Salt, kapers, tang, soja Nødder, rucola, kål, mørk chokolade, øl, malt, grape Tang, parmaskinke, parmesan, blåskimmelost, svampe, løvstikke, soltørrede tomater, fiskesovs, ansjoser Faktaboks: Analyser og vurder smagen i kartoflen, og sæt ord på Faktaboks: Analyser konsistensen i forskellige kartoffelsorter, vurder den og sæt ord på. Blød Cremet Fast Fedtet Geleret Grynet Hårdt Klistret Knasende Klumpet Luftigt Melet Mørt Saftigt Sejt Slimet Snerpende Sprødt Svampet Trævlet som får munden til at trække sig sammen Tørt Vandet Viskositet = tyndt- eller tyktflydende Kilde:

7 Undervisningsdifferentiering. For de elever, der er blevet hurtigt færdige og skal udfordres, kan en ekstra aktivitet tilrettelægges. Denne opgave kan gå ud på at tilsætte forskellige grundsmage til de kogte kartofler: salt, sødt, surt, bittert og umami. Smag, intensitet og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af ovenstående smagefigurer. Der sættes ord på smagen. Opsamling Du snakker med eleverne om, hvilke kartofler der egner sig til kogte, bagte, mosede kartoffelretter m.v. Eleverne kan udarbejde et skema med de forskellige sorter og egnethed i madlavningen. Eleverne kan skrive faglige begreber ind i skemaet. Du og eleverne følger sammen op på, hvad de nu ved om kartofler, og om de har opnået de opstillede læringsmål. Lektion 4-7. I skolehaven i september måned. Kartofler fra muld til mund. Indsamling af frø og høst af kartofler og de sidste grøntsager I skolehaven går dagens arbejde ud på at høste frø, kartofler og grøntsager og tilberede en suppe med ristede frø til. Dertil kommer erfaringer med kartoffel- og grønsagsaffald, der bringes til kompost og forståelse for, at skrællerne omsættes der og hvordan de bidrager til naturens kredsløb. Materialer: Små spande til indsamling af frø (en til hver sort), papirposer og sprittusser til frøposer, en greb pr. gruppe elever, spande til grøntsager og kartofler fra elevernes have, øvrige ingredienser til retten (se opskrift i supplerende materiale), køkkenudstyr til madlavning, husk stavblender eller kartoffelmoser, brænde, tændstikker og aviser, service til at spise af og med, opvaskeudstyr, håndsæbe, opvaskemiddel, viskestykker, klude og evt. en tørrebakke. Læringsmål/lektionsmål: Du kan bruge en greb til at grave med, så kartofler og grøntsager ikke bliver ødelagt. Du kan gøre rede for, hvorfor det er vigtigt med hygiejniske processer i madlavningen, rene som urene, oprydning, opvask m.v. Du kan klargøre og tilberede i gryde og tilsmage suppe og udvælge frø og riste på en pande til suppe. Du kan formidle madlavningsproces og resultat, samt være vært for måltidet. Du kan se og mærke, hvornår et frø er klar til at blive høstet og sætte ord på, hvad frøet kan bruges til, hvordan de spredes, og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Gennemførelse 7

8 Indledning Du taler med eleverne om, hvad dagens program er. Du udfordrer elevernes nysgerrighed gennem dialog og opfordrer til at stille spørgsmål og finde svar på dagens læringsmål. Fx kan der spørges til, om eleverne kan se mikroorganismerne i haven? (Se natur/teknologi om kompost). Om de har en ide om, hvad frøene på planterne bruges til? Om de kan se kartoffelplanterne? Mv. Eleverne opfordres til at tage billeder af processer og resultater, som anvendes til elevernes formidling undervejs om kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen og i lektion 10. Bearbejdning Del 1 Du og eleverne udforsker haven og ser på forskellige frø, planter og kompostbunke. I samtaler bl.a. om kompost, kompostorme og omsætning i kompostdyngen samt hvad frøet kan bruges til, og hvordan de spredes og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Eleverne undersøger, hvilke frø, der er modne og klar til at blive høstet. Eleverne høster frø og putter dem i poser og skriver navn på. Nogle kan evt. gemmes til at riste og komme på suppen som tilbehør. Del 2 Du samler eleverne i havestykket med kartofler og grøntsager og viser, hvordan man skal bruge en greb uden at hakke fx kartofler over. Eleverne deles i grupper og graver op, ryster jord af og sorterer i spande. I samtaler om kartoflens forskellige dele og hvordan skræller og andre plantedele kan genanvendes i komposten og give gødning til jorden. Alle vasker hænder og repeterer hygiejneregler Faktaboks om hygiejneregler Madlavningens tre hygiejnegrundregler er: Varm op, så bakterier dræbes. Køl af, og kom hurtigt i køleboks. Undgå at sprede bakterier, fx fra jord til bræt og kniv Eleverne gennemgår opskrift til suppe. Du opfordrer eleverne til at samtale om, om de vil følge opskriften, eller om de vil eksperimentere med at komme andre grøntsager i. Eleverne går i gang med madlavningen ved deres bålsted. Eleverne fordeler selv arbejdet imellem dem. Hver gruppe vælger en elev til at være bålansvarlig. De bålansvarlige tænder bål og holder gang i bålet. Du fungerer som vejleder under madlavningen, går rundt mellem grupperne, snakker med dem og hjælper dem, der har brug for hjælp. Du samtaler om skræller og andet affald, hvordan det kan komposteres m.v. Taler med grupperne om, hvordan de vil præsentere deres ret, og om de har et særligt navn eller kendetegn for deres suppe. Det kan være en speciel krydderurt eller et krydderi, der skal i deres suppe eller drysses over til sidst, fx løvstikke, der en krydderurt, der virker som ekstra smagsgiver og er bouillonagtig. 8

9 Du opfordrer eleverne til at overveje, hvordan de gerne vil have, den anden gruppe tager imod jeres suppe, samt overveje hvordan de selv vil tage imod den anden gruppes suppe. Læreren organiserer oprydning og opvask undervejs i madlavningen. Hurtige elever kan høste fx solsikkekerner eller andre frø til at riste på panden som tilbehør til suppen. Når alle grupper er færdige med deres mad, dækker de pænt op ved deres bord, henter evt. blomster og inviterer nabogruppen over på suppe. Hver gruppe præsenterer deres suppe for en anden gruppe?, de grøntsager, den er lavet af, og eventuelle særlige kendetegn for suppen. De to grupper nyder suppen sammen, inden de går over til nabobordet og bytter roller. Der må gerne gøres noget ud af det fælles måltid, det med at sidde sammen, spise og nyde maden, og hvordan den samme suppe kan smage forskelligt. Du går rundt mellem grupperne, smager på deres supper og udfordrer dem til at sætte ord på smag og konsistens og resultat. Du organiserer oprydning både omkring bålsted, spiseplads og i haven. Kartoffel-og grønsagsaffald bringes til kompost. Opsamling Eleverne tager grøntsager, kartofler, krydderurter og frø med hjem, hvor de opbevares til lektion Lektion 8-10 i faglokalet. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Lav en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Dette forløb ligger lige efter besøg i skolehaven i september måned, hvor kartofler, grøntsager og krydderurter er hentet med til skolen. Fødevarerne skal bruges til eksperimentering med egen eller andres opskrifter til selvvalgte retter. Derudover dokumenteres læringsmål gennem en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Materialer: Kartofler, grøntsager, frø, der ikke skal bruges til at så næste år, krydderurter, krydderier, andre fødevarer som fx skyr/creme fraiche, mælk, ost, æg, dåsetomater, røget fisk eller hvad der er i køleskab og fryser, gængse læremidler i faglokalet. Computere/iPads og fotos fra processer og resultater. 9

10 Læringsmål: Du kan udvælge fødevarer til en ret, hvor hovedingrediensen er kartofler. Du kan sammensætte ingredienser til en velsmagende ret, kan tilsmage og eksperimentere med smag. Du kan analysere, vurdere og sætte ord på smag, konsistens og resultat. Du kan formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen ved hjælp af en film, tekst med billeder eller en digital plakat. Gennemførelse Indledning Du samler op fra sidste undervisningsgang for eksempel i form af en løbeild. Hver elev siger en sætning fra det lærte og om oplevelserne i skolehaven. Derefter kan metadialog formuleres: Sidste gang har vi lært om Nu skal vi i gang med Læreren summerer op på, hvad der er lært af faglige begreber indtil nu, evt. inddrages fotos fra havebesøget. I samtalen kan elevernes dyrkningserfaringer fra skolehaven indgå, samt hvordan kartoflen har udviklet sig i løbet af sommeren til optagningen, herunder opgravning, kompostering, naturens kredsløb, og hvordan kartoflen opbevares i løbet af vinteren. Du introducerer, hvad der skal læres i dag, og strukturerer dagens arbejde ved hjælp af en dagsorden på tavlen med tidspunkter. Bearbejdning Du har gjort et varebord klar med mulige ingredienser til at eksperimentere med (se materialeliste) til madlavningen. Du introducerer mulige fremgangsmåder (bagning, gryderet, panderet m.v.), hvor mange elever retten skal være til og maksimum tidsforbrug. Eleverne samles i grupper og taler om, hvilken ret med kartofler, de vil lave. En elev udpeges til at skrive opskriften ned, en elev udpeges som ansvarlig til at fotografere proces og resultat. Retten tilberedes og serveres på et fælles bord. Grupperne formidler på skift deres resultat og indbyder til at smage. Læreren opfordrer til at sætte ord på smag, konsistens og resultat. Eleverne rydder op og sætter i opvaskemaskine. Opsamling Du introducerer afslutning på emnet om kartoflen med krav om formidling af tekst med billeder, en film med tekst eller tale eller en digital plakat. Resultatet skal bruges som en dokumentation af opnåede læringsmål eller for eksempel til en forældreaften med en udstilling. Afslutningsvis sidder eleverne gruppevis og samtaler om, hvordan de vil formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen, og laver aftaler om at bruge lektietid, hvor og hvornår. 10

11 Forslag til evaluering Du vurderer eleverne i klassen, og hvilken sværhedsgrad eleven kan magte med hensyn til opgaver og workshops. Hvis tidsrammen ikke er til det, kan dit didaktiske valg udelade nogle af opgaverne evt. for nogle af eleverne. Eleverne kan klare forløbet på flere niveauer i forhold til færdigheds- og vidensmål samt læringsmål. Du observerer tegn på opnåelse af læringsmål og er i dialog med eleverne vedrørende feedback på opnåelse. Evaluering af elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmål Læringsmålene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter du og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Du kan vælge en systematisk løbende evaluering i forhold til læringsmål, og tegn på at læringsmål er opnået. Det kan fx ske ved, at læreren observerer eleverne og nedskriver kommentarer, der kan bruges til at give feedback til eleverne på opnåede tegn på læring og evt. læringsvanskeligheder og mulighed for løsning. Du opfordrer til elevernes tilbagemelding om, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede deres læring. Inspirationsmateriale Udfordringsopgave: Du kan fx udvikle en opskrift med kartofler gennem eksperimentering og afprøvning, tage fotos af processen, begrunde valg og formidle den. Links til inspirationsmaterialer 11

12 # om kartofler i fx 1997, 1999, 2011 og 2013 materiale. Andet materiale Bøger: Enna, Kille: Kartofler på bordet. Politikkens Forlag. Møllehave, Johannes: Historien om den heldige kartoffel. People s Press Jr. Skaarup, Kirsten: Den lille bog om kartofler. Forlag: Legind Nordic. Steen-Møllere, Esther: 100 kartoffelretter. E-bog. SFA-89. Film: Eventyret om den vidunderlige kartoffel 12

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Kartoflen i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper Opskrifter Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad Supper Grøntsagssuppe af rå grøntsager 1 kogt kartoffel 1 gulerod, 1 tomat En lille smule peber Selleri, agurk osv. efter smag

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere