I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed.

Transkript

1 Kartoflen fra muld til mund. Introduktion Dette læringsforløb handler om, hvordan skolehaven kan fungere som læringsrum for faget madkundskab i september måned. Her kan kartoflerne graves op og kan ved rigtig opbevaring køligt og mørkt gemmes længe. Eleverne har måske haft mulighed for at følge kartoflen gennem en hel sæson i et undervisningsforløb i natur/teknologi og kan nu opleve, hvordan en kartoffel kan blive til mange. Dette forløb om Kartoflen fra muld til mund sætter fokus på undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer, hvor man ved hjælp af kartofler, grøntsager og andre ingredienser kan tilberede og udvikle en smag i retter med kartofler, der har værdi for andre. Desuden kan eleverne erhverve sig viden om, hvordan skræller og andet grønsagsaffald kan blive til næringsrig jord igen i kompostdyngen og på den måde bidrage til naturens kredsløb. Formål Formålet med læringsforløbet er at eleverne tilegner sig viden og forståelse for produktion af kartofler på bæredygtig vis, om affaldet herfra genbruges i kompost og om valg i forhold til råvarekvalitet, smag og tilberedning. I dette forløb skal eleverne føle, dufte og smage og blive klogere på dyrkningsmetoder, høst og hvordan kartoffelplanten indgår i naturens kredsløb som livgiver til nye vækster samt anvendelse af kartoflen i madlavningen. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger og træffe begrundede madvalg, der vedrører bæredygtighed, fødevarekvalitet, smag, madlavning. Læringsmål for madkundskab fra forenklede fælles mål I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed. Klassetrin Obligatorisk undervisning på klassetrin. Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed Kompetencemål Råvarekendskab Tegn på læring Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, sundhed, smag Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Kan redegøre for Eleven har viden om almindelige råvarers råvaregruppers smag smag og anvendelse og anvendelse. Bæredygtighed og miljø Kan eleven kende forskellige sorter kartofler? Kan eleven gøre rede for kartoflens 1

2 og bæredygtighed. 1 Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen 1 Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed. Kvalitetsforståelse og madforbrug Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer sæson? Kan eleven gøre rede for, hvordan kartoflen indgår i naturens kresløb? Kan eleven redegøre for kartoflen gennem hele forløbet fra jord til bord til jord igen i en tekst med billeder, en film med lyd eller i en digital plakat? Kompetenceområde: Madlavning Kompetencemål Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer til virkelighed i madlavningen Grundmetoder og madteknik Fase Færdighedsmål Vidensmål 1 Eleven kan lave mad Eleven har viden ud fra enkle om grundmetoder grundmetoder og og teknikker i teknikker madlavningen Smag og tilsmagning 1 Eleven kan skelne Eleven har viden mellem forskellige om grundsmage, grundsmage, konsistens og konsistens og aroma aroma 1 Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Madens æstetik Eleven har viden om sanselighed Tegn på læring Kan eleven tilberede retter med kartofler? Kan eleven undersøge og vurdere kartoflens smag? Kan eleven sætte ord på sansefulde oplevelser Læringsmål: Du sætter læringsmål for, hvad eleverne skal lære. Løbende gennem undervisningsforløbet justeres forløbet ud fra målene. Her kan eleverne bidrage til formulering af læringsmål og være medbestemmende om indholdet, fx ved at give forslag til nye vinkler på emnet eller fx smagstilsætninger og valg af ingredienser. Faglige begreber i temaet: Kartoffelsorter og -sæson, opbevaring og holdbarhed. Solanin, chlorogensyre, enzymet phenolase, stivelse, kostfibre, C-vitamin. De fem grundsmage, madlavningsteknikker som kogning, bagning, svitsning m.v., så færrest mulige næringsstoffer går tabt, hygiejniske rene og urene processer. Frøsorter, - størrelser og -spredning, indsamling samt opbevaring. 2

3 Omfang I alt 10 lektioner: I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I skolehaven: 4 lektioner. Kartofler. Fra jord til bord. Høst af efterårets kartofler og grøntsager og tilberedning af suppe. I faglokalet til madkundskab: 3 lektioner. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Eleverne laver en formidling af kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen. Planlægning, arbejdsform og materialevalg Tema om kartoflen ligger i september måned, hvor frø skal samles, og de sidste afgrøder graves op og høstes i skolehaven samt om hvordan organiske plantedele kan omsættes i kompost til gødning. Undervisningsforløbet planlægges i tre på hinanden følgende uger og tager udgangspunkt i elevernes undersøgende og eksperimenterende arbejde med fødevaren kartoflen i skolehaven og før/efter forløb i faglokalet. Forløbet sætter fokus på elevernes viden om råvarekendskab, kvalitetsforståelse og bæredygtighed omkring produktion og brug af kartoflen, deres praktiske arbejde med tilberedning af kartoflen samt sansemæssige oplevelser og erkendelser. Eleverne skal bl.a. lære om kartoflens vej fra jord til bord og hvordan den indgår i naturens kredsløb, udvikle retter med kartofler samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser. Materialevalget tager udgangspunkt i skolehavens og faglokalets muligheder i form af læremidler som redskaber, fødevarer, opskrifter, bøger m.v. Opgaverne kan formuleres som workshops, hvor eleverne er aktive medskabere og i dialog med hinanden og underviserne om opgavens løsning. Gennemførelse lektion i faglokalet til madkundskab Smag på kartoflen. Kartoflens forskellighed, egenskaber og brug i madlavningen. I de første 3 lektioner skal eleverne lære om forskellige sorter kartofler, og hvad de enkelte sorter er bedst til madlavningen. De skal tilegne sig viden om kartoffelsæson, sæsonens betydning for C-vitaminindholdet og hvordan kartoflen håndteres og tilberedes. Materialer: 3

4 Forskellige sorter kartofler, salt, grundsmage (salt, sødt, surt, bittert, umami), faglokalets udstyr, læremidler, og hvad der er i køleskab og fryser. Læringsmål for lektion 1 3. Du kan kende forskellige sorter kartofler. Du kan undersøge, hvornår kartoflen er i sæson, sæsonens betydning for C- vitaminindholdet og hvor længe og hvordan den kan holde sig. Du kan gøre rede for, hvorfor kartoflen ændrer farve efter skrælning eller kogning og sætte ord på faglige begreber som stivelse, chlorogensyre og phenolase samt C- vitamin. Du kan tilberede kartoflen med forskellige metoder og smagstilsætninger og sætte ord på smag og konsistens Faktaboks. Kartoflens farveændringer Solanin er et giftigt bittert stof, som dannes sammen med det grønne plantefarvestof, klorofyl, når kartoflen udsættes for sollys. Hvis det grønne område er mindre end en 2-krone, kan man nøjes med at skære det grønne væk. For højt indhold af solanin kan give hovedpine eller mavesmerter. Chlorogensyre er en syre i kartoflen, der medvirker til den mørkfarvning, der kan indtræde kort tid efter, kartoflen er kogt. Syren danner et kompleks med jernet i kartoflen. Når komplekset kommer i forbindelse med ilt, iltes det til mørkfarvede forbindelser. Phenolase er en enzymatisk brun-/rødfarvning, der finder sted i rå, skrællede kartofler. Denne farvning er afhængig af sort, dyrkningsbetingelser m.m Indledning Du introducerer temaet: Kartofler med tilhørende læringsmål og opfordrer til, at elevernes indflydelse øges ved, at de formulerer supplerende læringsmål, fx ved at udfordre elevernes til at give forslag til kartoflens tilberedningsmetoder og smag. Du skriver en dagsorden og tidsplan på tavlen. Du taler med klassen om, hvornår kartoflen er i sæson og om kartoflens C-vitaminindhold og C- vitaminets betydning for kroppen. Samtalen kan tage udgangspunkt i en kort tekst eller skema. I samtalen indgår også temaet, Dyrkning af kartofler og elevernes erfaringer med dyrkning fra skolehaven eller hjemme vil være relevant at inddrage, som for eksempel gødning (kompost), lugning og hypning. 4

5 Faktaboks: Kartofler SÆSON DYRKNING C-VIT. INDHOLD OPBEVARING FORÅR Lægges til Lavt Køligt, fx i en garage spiring og sættes i jorden SOMMER Nye kartofler Højt Kort holdbarhedstid Umodne kartofler EFTERÅR Modne kartofler Højt Køligt og mørkt 4-6 o VINTER Gamle kartofler Daler måned for Køligt og mørkt 4-6 o måned FORÅR Gamle kartofler Ringe Køligt og mørkt 4-6 o Der er lagt forskellige sorter kartofler frem for eleverne. I dialogform udfordres elevernes kendskab til kartofler. Du spørger til, om eleverne kan se forskel på kartoflerne, om de kender sortsnavne og forskellige kartoffelretter, som eleverne kender og lader dem komme med forslag til tilberedningsmetoder. Du opfordrer eleverne til at tage billeder af processer og resultater, som de senere skal bruge til formidling i lektion 10. Bearbejdning Eleverne inddeles i grupper. De kartofler, der er lagt frem, skal eleverne undersøge og beskrive udseende, størrelse, farve m.m. Du opfordrer eleverne til at inddele kartoflerne i de tre kategorier og beskrive, hvilke retter med kartofler de kender og har smagt. (Se faktabokse) Faktaboks: Kartoffelsorter eksempler Melede kartofler fx Raja, Bintje, Estima Voksagtige kartofler fx Asparges, Sieglinde og nye kartofler Faste kartofler fx Sava, Revelino, Folva, Ditta, Ukama og Hansa Det undersøgende arbejde om kartofler fortsættes for alle grupper der rengøres, skrælles og koges kartofler fra de forskellige sorter i vand tilsat salt. Nogle kartofler koges med skræl på. Eleven iagttager, hvordan stivelse trækker ud af den rå kartoffel, når man skærer i den, og hvordan iltpåvirkning ændrer farven. Lærer og elever snakker om ændringer og sætter faglige begreber på. Eleverne mærker, når kartoflen er kogt og iagttager udseende, evt. farveændringer smag, styrke i smagen, og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af smagsfigur. 5

6 Faktaboks: Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Sukker, honning, rød peber, grønne ærter, gulerødder, bagte rødbeder, ketchup Citron, eddike, syrnede mælkeprodukter, syltede agurker Salt, kapers, tang, soja Nødder, rucola, kål, mørk chokolade, øl, malt, grape Tang, parmaskinke, parmesan, blåskimmelost, svampe, løvstikke, soltørrede tomater, fiskesovs, ansjoser Faktaboks: Analyser og vurder smagen i kartoflen, og sæt ord på Faktaboks: Analyser konsistensen i forskellige kartoffelsorter, vurder den og sæt ord på. Blød Cremet Fast Fedtet Geleret Grynet Hårdt Klistret Knasende Klumpet Luftigt Melet Mørt Saftigt Sejt Slimet Snerpende Sprødt Svampet Trævlet som får munden til at trække sig sammen Tørt Vandet Viskositet = tyndt- eller tyktflydende Kilde:

7 Undervisningsdifferentiering. For de elever, der er blevet hurtigt færdige og skal udfordres, kan en ekstra aktivitet tilrettelægges. Denne opgave kan gå ud på at tilsætte forskellige grundsmage til de kogte kartofler: salt, sødt, surt, bittert og umami. Smag, intensitet og konsistens analyseres og vurderes ved hjælp af ovenstående smagefigurer. Der sættes ord på smagen. Opsamling Du snakker med eleverne om, hvilke kartofler der egner sig til kogte, bagte, mosede kartoffelretter m.v. Eleverne kan udarbejde et skema med de forskellige sorter og egnethed i madlavningen. Eleverne kan skrive faglige begreber ind i skemaet. Du og eleverne følger sammen op på, hvad de nu ved om kartofler, og om de har opnået de opstillede læringsmål. Lektion 4-7. I skolehaven i september måned. Kartofler fra muld til mund. Indsamling af frø og høst af kartofler og de sidste grøntsager I skolehaven går dagens arbejde ud på at høste frø, kartofler og grøntsager og tilberede en suppe med ristede frø til. Dertil kommer erfaringer med kartoffel- og grønsagsaffald, der bringes til kompost og forståelse for, at skrællerne omsættes der og hvordan de bidrager til naturens kredsløb. Materialer: Små spande til indsamling af frø (en til hver sort), papirposer og sprittusser til frøposer, en greb pr. gruppe elever, spande til grøntsager og kartofler fra elevernes have, øvrige ingredienser til retten (se opskrift i supplerende materiale), køkkenudstyr til madlavning, husk stavblender eller kartoffelmoser, brænde, tændstikker og aviser, service til at spise af og med, opvaskeudstyr, håndsæbe, opvaskemiddel, viskestykker, klude og evt. en tørrebakke. Læringsmål/lektionsmål: Du kan bruge en greb til at grave med, så kartofler og grøntsager ikke bliver ødelagt. Du kan gøre rede for, hvorfor det er vigtigt med hygiejniske processer i madlavningen, rene som urene, oprydning, opvask m.v. Du kan klargøre og tilberede i gryde og tilsmage suppe og udvælge frø og riste på en pande til suppe. Du kan formidle madlavningsproces og resultat, samt være vært for måltidet. Du kan se og mærke, hvornår et frø er klar til at blive høstet og sætte ord på, hvad frøet kan bruges til, hvordan de spredes, og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Gennemførelse 7

8 Indledning Du taler med eleverne om, hvad dagens program er. Du udfordrer elevernes nysgerrighed gennem dialog og opfordrer til at stille spørgsmål og finde svar på dagens læringsmål. Fx kan der spørges til, om eleverne kan se mikroorganismerne i haven? (Se natur/teknologi om kompost). Om de har en ide om, hvad frøene på planterne bruges til? Om de kan se kartoffelplanterne? Mv. Eleverne opfordres til at tage billeder af processer og resultater, som anvendes til elevernes formidling undervejs om kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen og i lektion 10. Bearbejdning Del 1 Du og eleverne udforsker haven og ser på forskellige frø, planter og kompostbunke. I samtaler bl.a. om kompost, kompostorme og omsætning i kompostdyngen samt hvad frøet kan bruges til, og hvordan de spredes og hvorfor de har forskellige størrelser og udseende. Eleverne undersøger, hvilke frø, der er modne og klar til at blive høstet. Eleverne høster frø og putter dem i poser og skriver navn på. Nogle kan evt. gemmes til at riste og komme på suppen som tilbehør. Del 2 Du samler eleverne i havestykket med kartofler og grøntsager og viser, hvordan man skal bruge en greb uden at hakke fx kartofler over. Eleverne deles i grupper og graver op, ryster jord af og sorterer i spande. I samtaler om kartoflens forskellige dele og hvordan skræller og andre plantedele kan genanvendes i komposten og give gødning til jorden. Alle vasker hænder og repeterer hygiejneregler Faktaboks om hygiejneregler Madlavningens tre hygiejnegrundregler er: Varm op, så bakterier dræbes. Køl af, og kom hurtigt i køleboks. Undgå at sprede bakterier, fx fra jord til bræt og kniv Eleverne gennemgår opskrift til suppe. Du opfordrer eleverne til at samtale om, om de vil følge opskriften, eller om de vil eksperimentere med at komme andre grøntsager i. Eleverne går i gang med madlavningen ved deres bålsted. Eleverne fordeler selv arbejdet imellem dem. Hver gruppe vælger en elev til at være bålansvarlig. De bålansvarlige tænder bål og holder gang i bålet. Du fungerer som vejleder under madlavningen, går rundt mellem grupperne, snakker med dem og hjælper dem, der har brug for hjælp. Du samtaler om skræller og andet affald, hvordan det kan komposteres m.v. Taler med grupperne om, hvordan de vil præsentere deres ret, og om de har et særligt navn eller kendetegn for deres suppe. Det kan være en speciel krydderurt eller et krydderi, der skal i deres suppe eller drysses over til sidst, fx løvstikke, der en krydderurt, der virker som ekstra smagsgiver og er bouillonagtig. 8

9 Du opfordrer eleverne til at overveje, hvordan de gerne vil have, den anden gruppe tager imod jeres suppe, samt overveje hvordan de selv vil tage imod den anden gruppes suppe. Læreren organiserer oprydning og opvask undervejs i madlavningen. Hurtige elever kan høste fx solsikkekerner eller andre frø til at riste på panden som tilbehør til suppen. Når alle grupper er færdige med deres mad, dækker de pænt op ved deres bord, henter evt. blomster og inviterer nabogruppen over på suppe. Hver gruppe præsenterer deres suppe for en anden gruppe?, de grøntsager, den er lavet af, og eventuelle særlige kendetegn for suppen. De to grupper nyder suppen sammen, inden de går over til nabobordet og bytter roller. Der må gerne gøres noget ud af det fælles måltid, det med at sidde sammen, spise og nyde maden, og hvordan den samme suppe kan smage forskelligt. Du går rundt mellem grupperne, smager på deres supper og udfordrer dem til at sætte ord på smag og konsistens og resultat. Du organiserer oprydning både omkring bålsted, spiseplads og i haven. Kartoffel-og grønsagsaffald bringes til kompost. Opsamling Eleverne tager grøntsager, kartofler, krydderurter og frø med hjem, hvor de opbevares til lektion Lektion 8-10 i faglokalet. Kartoffelmåltider og formidling. Eksperimenter med kartofler, grøntsager og frø fra skolehaven i madlavningen. Lav en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Dette forløb ligger lige efter besøg i skolehaven i september måned, hvor kartofler, grøntsager og krydderurter er hentet med til skolen. Fødevarerne skal bruges til eksperimentering med egen eller andres opskrifter til selvvalgte retter. Derudover dokumenteres læringsmål gennem en formidling af kartoflens vej fra jord til bord - og til jord igen. Materialer: Kartofler, grøntsager, frø, der ikke skal bruges til at så næste år, krydderurter, krydderier, andre fødevarer som fx skyr/creme fraiche, mælk, ost, æg, dåsetomater, røget fisk eller hvad der er i køleskab og fryser, gængse læremidler i faglokalet. Computere/iPads og fotos fra processer og resultater. 9

10 Læringsmål: Du kan udvælge fødevarer til en ret, hvor hovedingrediensen er kartofler. Du kan sammensætte ingredienser til en velsmagende ret, kan tilsmage og eksperimentere med smag. Du kan analysere, vurdere og sætte ord på smag, konsistens og resultat. Du kan formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen ved hjælp af en film, tekst med billeder eller en digital plakat. Gennemførelse Indledning Du samler op fra sidste undervisningsgang for eksempel i form af en løbeild. Hver elev siger en sætning fra det lærte og om oplevelserne i skolehaven. Derefter kan metadialog formuleres: Sidste gang har vi lært om Nu skal vi i gang med Læreren summerer op på, hvad der er lært af faglige begreber indtil nu, evt. inddrages fotos fra havebesøget. I samtalen kan elevernes dyrkningserfaringer fra skolehaven indgå, samt hvordan kartoflen har udviklet sig i løbet af sommeren til optagningen, herunder opgravning, kompostering, naturens kredsløb, og hvordan kartoflen opbevares i løbet af vinteren. Du introducerer, hvad der skal læres i dag, og strukturerer dagens arbejde ved hjælp af en dagsorden på tavlen med tidspunkter. Bearbejdning Du har gjort et varebord klar med mulige ingredienser til at eksperimentere med (se materialeliste) til madlavningen. Du introducerer mulige fremgangsmåder (bagning, gryderet, panderet m.v.), hvor mange elever retten skal være til og maksimum tidsforbrug. Eleverne samles i grupper og taler om, hvilken ret med kartofler, de vil lave. En elev udpeges til at skrive opskriften ned, en elev udpeges som ansvarlig til at fotografere proces og resultat. Retten tilberedes og serveres på et fælles bord. Grupperne formidler på skift deres resultat og indbyder til at smage. Læreren opfordrer til at sætte ord på smag, konsistens og resultat. Eleverne rydder op og sætter i opvaskemaskine. Opsamling Du introducerer afslutning på emnet om kartoflen med krav om formidling af tekst med billeder, en film med tekst eller tale eller en digital plakat. Resultatet skal bruges som en dokumentation af opnåede læringsmål eller for eksempel til en forældreaften med en udstilling. Afslutningsvis sidder eleverne gruppevis og samtaler om, hvordan de vil formidle kartoflens vej fra jord til bord og til jord igen, og laver aftaler om at bruge lektietid, hvor og hvornår. 10

11 Forslag til evaluering Du vurderer eleverne i klassen, og hvilken sværhedsgrad eleven kan magte med hensyn til opgaver og workshops. Hvis tidsrammen ikke er til det, kan dit didaktiske valg udelade nogle af opgaverne evt. for nogle af eleverne. Eleverne kan klare forløbet på flere niveauer i forhold til færdigheds- og vidensmål samt læringsmål. Du observerer tegn på opnåelse af læringsmål og er i dialog med eleverne vedrørende feedback på opnåelse. Evaluering af elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmål Læringsmålene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter du og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Du kan vælge en systematisk løbende evaluering i forhold til læringsmål, og tegn på at læringsmål er opnået. Det kan fx ske ved, at læreren observerer eleverne og nedskriver kommentarer, der kan bruges til at give feedback til eleverne på opnåede tegn på læring og evt. læringsvanskeligheder og mulighed for løsning. Du opfordrer til elevernes tilbagemelding om, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede deres læring. Inspirationsmateriale Udfordringsopgave: Du kan fx udvikle en opskrift med kartofler gennem eksperimentering og afprøvning, tage fotos af processen, begrunde valg og formidle den. Links til inspirationsmaterialer

12 # om kartofler i fx 1997, 1999, 2011 og 2013 materiale. Andet materiale Bøger: Enna, Kille: Kartofler på bordet. Politikkens Forlag. Møllehave, Johannes: Historien om den heldige kartoffel. People s Press Jr. Skaarup, Kirsten: Den lille bog om kartofler. Forlag: Legind Nordic. Steen-Møllere, Esther: 100 kartoffelretter. E-bog. SFA-89. Film: Eventyret om den vidunderlige kartoffel 12