Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om"

Transkript

1 Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om affald fremmer genanvendelse i hjemmet Affald generelt Storbritannien EU-Kommissionen inspirerer til affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Europa Spild af kartofler kan begrænses Affaldsforebyggelse Storbritannien LCA af genanvendt glas i byggematerialer Genanvendelse Italien Materialegenanvendelse giver store ressourcebesparelser Ressource-effektivitet Tyskland Genanvendelse og genbrug af australsk bygge- og anlægsaffald Genanvendelse Australien Genanvendelse får stigende økonomisk betydning i EU Økonomi og affald Europa Emballage har stor indflydelse på mængden af madspild Emballage Sverige Virksomhederne skal have mere ud af mindre Ressource-effektivitet Verden LCA-vurdering af nedrivningsaffald i Portugal Livscyklusanalyser Portugal Ny fransk lovgivning ændrer affaldsgebyr Økonomi og affald Frankrig Genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam Genanvendelse Tyskland Miljøvenlig behandling af restprodukter fra biogasanlæg Organisk affald Tyskland Procedure for asketest er misvisende Deponering Sverige Sammenligning af forskellige affaldsforbrændingsmetoder Forbrænding Finland Overkapacitet til forbrænding mindsker incitamentet til forebyggelse Affaldsforebyggelse Tyskland

2 GE BRUG BETALER SIG Et nyt redskab er udviklet til at beregne konsekvenser af direkte genbrug. Metoden viser, at genbrug i både husholdninger og i erhvervslivet har betydelige positive økonomiske, miljømæssige og jobskabende effekter. Genbrug af t-shirts sparer fx husholdningerne i Storbritannien for 1,5 mia. kr. i forhold til indkøb af nye. y metode med mange muligheder De økonomiske konsekvenser af genbrug kan være svære at identificere og kvantificere sammenlignet med eksempelvis genanvendelse. WRAP har derfor udviklet et nyt redskab som gør brugeren i stand til at vurdere effekterne af at genbruge et specifikt produkt, målt på tre miljøindikatorer og to økonomiske indikatorer. Baseret på livscyklus- og cost-benefit-analyser, giver metoden brugeren mulighed for at sammenligne forskellige produktgrupper samt at undersøge mulighederne for at forbedre effekterne af øget genbrug. Generelt er det største problem med metoden imidlertid, at det er svært at skaffe valide data. Kan bruges bredt Metoden vil kunne anvendes i forbindelse med fastlæggelse af politikker på området for genbrug og affaldsforebyggelse. Mere specifikt vil man bl.a. kunne identificere, hvilke produkter en fremtidig ressourceindsats bør fokusere på. Man vil også kunne identificere potentielle forandringer indenfor allerede fastlagt genbrugspraksis, samt hjælpe til forståelse af hvilke centrale områder der påvirker resultaterne. Store besparelser på klimagasudledninger I forlængelse af metodeudviklingen har WRAP gennemført fire forskellige casestudier, hvor man har analyseret produktgrupperne tøj, møbler, elektriske produkter samt kontormøbler. Studierne viser, at øget genbrug af de tre væsentlige produktgrupper i husholdningen alene kan reducere britiske klimagasudledninger med gennemsnitligt 4 mio. tons CO2-ækvivalenter om året frem mod De viser samtidig, at netto-jobeffekterne ved at genbruge er positive indenfor alle fire produktgrupper. Tøj I det første studie har man valgt at fokusere på bomulds t-shirts og uldtrøjer. Omkring tons t- shirts bliver i UK genbrugt hvert år, svarende til omkring halvdelen af alle t-shirts som kasseres. Nogenlunde samme andel af uldtrøjer bliver genbrugt. I tillæg til de ovenstående positive klimaeffekter viser analysen, at husholdningerne samtidig sparer mere end 1,5 milliard kr. om året, som resultat af salg gennem genbrugsportaler samt som følge af at nye køb undgås. Det tilsvarende tal for uldtrøjer er 178 mio. kr. Netto-jobeffekten af den nuværende genbrugspraksis for de to produktgrupper vurderes at være 500 jobs for t-shirts og jobs for uldtrøjer.

3 Møbler Resultaterne for genbrug af møbler fra husholdningen er knap så markante omend fortsat positive. Man har i studiet valgt at fokusere på sofaer og spiseborde, og ved den nuværende genbrugspraksis sparer de to produkter sammenlagt tæt på tons CO2 ækv. om året. For hver sofa som sættes til salg på en genbrugsportal eller i en genbrugsbutik sparer man samtidig miljøet for 55 kg CO2-ækv. Der vurderes at være ejn en meget lille, men dog positiv, netto-jobeffekt ved at genbruge sofaer og spiseborde. Elektriske apparater Indenfor elektriske apparater har man valgt at analysere på vaskemaskiner og fjernsyn. Af alle udskiftede vaskemaskiner i UK bliver kun omkring 3 % genbrugt, mens resten bliver sendt til genanvendelse eller på lossepladsen. Omkring 13 % af alle udskiftede fjernsyn bliver genbrugt. Til trods for den lave genbrugsrate er resultaterne imidlertid også her positive. Hvert eneste direkte genbrugte fjernsyn vurderes at spare atmosfæren for lidt mere end 100 kg CO2 ækv. om året, mens en genbrugt vaskemaskine sparer os for omkring 30 kg CO2 ækv. om året. I tillæg hertil kan husholdningerne spare op imod 4,5 mia. kr om året ved at købe og sælge brugte fjernsyn, mens brugte vaskemaskiner kan indbringe omkring 300 mio. kr. om året til husholdningerne. Kontormøbler Studiet af kontormøbler viser, at skriveborde og kontorstole hvert år bliver genbrugt i UK. Samlet set svarer dette til omkring ton sparet CO2 ækv. om året og netto job-effekten af at håndtere brugte kontorborde og -stole er estimeret til hhv. 200 og 20 jobs. Studiet viser derudover, at hvert genbrugt bord kan generere en nettoomsætning på omkring 700 kr. til genbrugsorganisationer eller til staten, og at erhvervslivet hvert år sender skriveborde for omkring 80 mio. kr. på lossepladsen. Samlet set viser WRAP-studierne således, at et øget genbrug i husholdninger og erhverv ikke alene har en markant, positiv effekt på miljøet, men faktisk også skaber økonomiske gevinster og nye arbejdspladser. WRAP 2011: A methodology for quantifying the environmental and economic impacts of reuse, WRAP November 2011, Project Code: SAP 134 WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: clothing WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Electrical items WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Domestic Furniture

4 WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Office Furniture NK RESSOURCEREVOLUTIO SKAL OPFYLDE VERDE S BEHOV For at undgå ressourcemangel i de næste 20 år, er det nødvendigt med en stigende ressourceforsyning, ændrede tankegange og en markant ændring i udvinding og anvendelse af ressourcer. Det er hovedbudskabet i ny rapport fra McKinsey. Et ressourceintensivt århundrede Forskning har vist, at der findes rigelige muligheder for at øge og forbedre produktiviteten og på den måde imødekomme ressourceudfordringen. Spørgsmålet er blot om den private og den offentlige sektor tilstrækkeligt hurtigt er i stand til at implementere de tiltag, der kan forhindre endnu højere ressourcepriser, øget omskiftelighed og potentielt uoprettelige skader på miljøet. I løbet af det 20. århundrede faldt prisen på de vigtigste ressourcer med næsten 50 % i reelle priser. Dette var overraskende, da den globale befolkning firdobledes i denne periode og det globale økonomiske resultat steg 20-fold. Samlet resulterede det i et boom i efterspørgslen på forskellige ressourcer på mellem 600 og %. Faldet i ressourcepriserne opstod som følge af en kombination af teknologisk fremgang og opdagelsen af nye, billige forsyningskilder. Desværre kan man sjældent ud fra ressourcepriserne se de sekundære konsekvenser af produktion og anvendelse af ressourcerne, herunder drivhusgasser og tab af biodiversitet. Ressourceeffektivitetens top 15 McKinsey-rapporten identificerer 130 potentielle forbedringer i ressourceeffektiviteten, og udpeger samtidig de 15 vigtigste muligheder for forbedring af ressourceeffektiviteten, hvoraf de tre første vurderes at kunne levere godt en tredjedel af det samlede potentiale: 1. Energieffektivitet i bygninger 2. Øget udbytte fra større landbrug 3. Begrænsning af madaffald 4. Begrænsning af kommunalt vandspild 5. Bymæssig fortætning 6. Højere energieffektivitet i jern- og stålindustrien 7. Øget udbytte fra mindre landbrug 8. Øget effektivitet af brændstof til transport 9. Øget andel af elektriske og hybride transportmidler 10. Reduceret ødelæggelse af landbrugsjord

5 11. Forbedret ståleffektivitet hos slutbruger 12. Øget genindvinding af olie og kul 13. Forbedring af kunstvandingsteknikker 14. Skift af transport fra vej til tog og skib 15. Øget effektivitet på kraftværker Det vurderes, at de identificerede muligheder for forbedring af ressourceproduktiviteten vil kunne dække næsten 30 % af ressourcebehovet i Vellykket implementering af tiltagene vil mere end kunne udligne den forventede stigning i behovet for landområder i de næste 20 år samt håndtere mere end 80 % af den forventede vækst i behovet for energi, 60 % af den forventede vækst i behovet for vand og en fjerdedel af den forventede vækst i behovet for stål. Den samlede værdi for samfundet, forbundet med disse effektivitetsforbedringer inklusive markedsværdien af de sparede ressourcer forventes at være 2,9 billioner USD i 2030 i reelle priser, før opgørelse af miljømæssige fordele og tilskud. Omfattende udvidelse af forsyningen Ifølge McKinsey vil det dog ikke være nok kun at sætte skub i produktiviteten for at imødekomme efterspørgslen i den nærmeste fremtid. Forsyningen må også vokse. For energiens vedkommende peges der på, at en betragtelig mængde af forsyningsstigningen kan komme fra den hurtige udvikling af ukonventionelle gasforsyninger, såsom skifergas. En hurtig ekspansion af forsyningen kan skabe både økonomiske muligheder og udfordringer. Med en fornuftig tilgang kan efterspørgsel efter ressourcer potentielt forvandle ressourcerige lande til stærke økonomier. Omvendt vil ressourceintensive lande, der importerer en høj andel af deres ressourcer gå en svær tid i møde. Det nødvendige strategiskifte I forhold til den offentlige sektor peger McKinsey på, at håndtering af ressourceudfordringen nødt til at starte med nye institutionelle tankegange og mekanismer, der kan udvikle mere koordinerede tilgange, som skaber stærkere indbyrdes sammenhørighed mellem ressourcesystemerne. Endvidere bør offentlige myndigheder overveje handling på tre områder: Først og fremmest skal markedssignalerne styrkes. For det andet skal prisuafhængige markedssvigt rettes til og for det tredje skal samfundets langsigtede robusthed styrkes. I den private sektor vil ressourcerelaterede trends i de kommende to årtier forme den konkurrencemæssige dynamik for en række sektorer. Flere virksomheder er nødt til at være mere opmærksomme på ressourcerelaterede forhold i deres forretningsstrategier og beslutte en mere fælles tilgang med hensyn til at forstå, hvordan ressourcer kan forme deres profit, producere ny vækst og nye innovationsmuligheder.

6 McKinsey Global Institute Resource Revolution: Meeting the world s energy, materials, food, and water needs AA U DERVIS I G OM AFFALD FREMMER GE A VE DELSE I HJEMMET Det britiske projekt Taking Home Action on Waste (THAW) har undersøgt effekten af skoleundervisning om affald. Projektet klædte eleverne på til at tage budskabet om reduce, reuse and recycle med hjem til deres familier og engagere dem i bæredygtig affaldshåndtering. I løbet af projektet steg familiernes genanvendelse med 8,6 %. Børn bærer forandring med sig Når det kommer til affaldshåndtering er ændring i vaner, adfærd og offentlighedens deltagelse lige så vigtigt som tekniske eller økonomiske aspekter. Børn kan ofte være effektive forkæmpere, når det kommer til ændring af deres forældres vaner og livsstil, og såvel formel som uformel undervisning om affald spiller en væsentlig rolle i denne proces. Formel undervisning om affald i skolesammenhæng kan spille en vigtig rolle for øget offentlig deltagelse. Flere studier har vist, at der er en øget miljøbevidsthed i offentligheden, men på trods af denne bevidsthed er der forskel på de indrapporterede tal og den egentlige genanvendelse. THAW-projektet forsøger at kvantificere effektiviteten af et undervisningsprogram for affald. Undervisningsmetoden er udviklet af Waste Watch, som er en britisk miljøorganisation. THAW-projektets metode Projektets formål var at øge bevidstheden hos børn og deres familier, at fremme affaldsbegrænsning, genanvendelse og genbrug samt vise, hvor effektivt konceptet med overvågning og evaluering er. I projektet deltog 6700 elever fordelt på 39 skoler i Sydengland og projektet løb over to et halvt år. Kort fortalt blev projektet udviklet i henhold til følgende retningslinjer: En gruppe elever blev bedt om at svare på et indledende spørgeskema for at fastlægge grundniveauet før projektets start. Projektet blev lanceret på et åbent møde, efterfulgt af tre temauger, hvor alle børn undersøgte hver af de 3 R er (reduce, reuse, recycle) gennem en række praktiske aktiviteter i klasseværelset. Hver klasseaktivitet blev efterfulgt af hjemmearbejde/lektier og på den måde kom undervisningen om affald ind i hjemmet. Projektet blev afsluttet på et åbent møde, hvor eleverne blev bedt om at gennemgå det arbejde, de havde udført. Afslutningsvist blev de elever, der havde svaret på det indledende spørgeskema, bedt om at svare på det igen for på den måde at måle deres fremskridt.

7 Tre forskellige datasæt blev indsamlet i løbet af projektet. De bestod af 1) Børnenes viden om bæredygtig affaldshåndtering før og efter projektet, 2) De tiltag børnene og deres familier gennemførte som et resultat af projektet og 3) Projektets indflydelse på mængden af genanvendt affald og restaffald i de områder, hvor projektet blev udført. Opmuntrende resultater Sammenligning af spørgeskemaerne før og efter projektet viste en klar forbedring i børns viden om bæredygtig affaldshåndtering. Der var mindst tre gange så mange rigtige svar efter projektforløbet. Det viste også, at familiernes adfærd kan blive positivt påvirket via skoleundervisningen. Resultatet for de deltagende familier var en gennemsnitlig stigning på 8,6 % i genanvendelse, herunder 4,3 % stigning i genanvendelse af papir og 8,7 % stigning indsamling af dåser, glas og tekstiler til genanvendelse. Der var samtidig et fald på 4,5 % i mængden af restaffald. Maddox P., Doran C., Williams I.D., Kus M., The role of intergenerational influence in waste education programmes: The THAW project. Waste Management, 31, LM EU-KOMMISSIO E I SPIRERER TIL AFFALDSFOREBYGGELSE Gode råd om affaldsforebyggelse er der mange af i Kommissionens nyligt offentliggjorte rapport om affaldsforebyggelse. Rapporten skal tjene som inspiration til udvikling af affaldsforebyggelsesprogrammer i EU. Rapporten har særligt fokus på forebyggelse af bio-affald. Mange lande er i gang med affaldsforebyggelse EU-Kommissionen har undersøgt, hvilke initiativer de enkelte lande har igangsat med hensyn til affaldsforebyggelse og beskrevet landendes initiativer og politikker i et fakta-ark for hvert land. Det konkluderes, at mange lande har erfaringer med affaldsforebyggelse og at flere lande også har erfaringer med at sætte kvantitative mål for affaldsforebyggelsen, f.eks. gennem reduktionskrav til mængden af affald. Initiativer til affaldsforebyggelse er mest udbredte indenfor municipal affald, farligt affald og industri affald. De typiske affaldsfraktioner, der fokuseres på er madaffald og bygge- og anlægsaffald fulgt af emballageaffald. Rapporten fremhæver også, at affaldsforebyggelse først og fremmest handler om mennesker og deres adfærd dernæst om videnskab og tekniske løsninger.

8 Tre udvalgte områder Kommissionen skal ifølge affaldsdirektivet støtte medlemslandene i udarbejdelsen af deres affaldsforebyggelsesplaner, og rapporten vurderer derfor, hvor det giver størst miljøeffekt at sætte ind med affaldsforebyggelse. Udover madspild, som Kommissionen allerede har prioriteret, anbefaler Kommissionen at fokusere affaldsforebyggelsesprogrammer på farlige kemiske stoffer og byggeområdet. For hver af disse områder er der lavet en aktivitetsplan, som baserer sig på livscyklusprincipper. Indikatorer en vanskelig sag Indikatorer for affaldsforebyggelse udpeges som et vanskeligt område. På den anden side er det vigtigt at kunne måle effekten af de initiativer der sættes i gang. Rapporten diskuterer ni meget forskellige indikatorer som muligheder. Anbefalinger for bio-affald Bioaffald er et varmt emne i EU. Bio-affald er defineret som bionedbrydeligt have- og parkaffald samt madaffald fra husholdninger, restauranter mv. Meddelelse nr. 235 om bio-affald fra 2010 indeholder en række initiativer, som kommissionen skal implementere. Derfor indeholder rapporten også en guide til forebyggelse af madspild. Guiden er tænkt til at kunne anvendes både nationalt regionalt og lokalt. Derudover er det også analyseret, hvilke mål, som kan sættes for bio-affald og madspild. To mål foreslås 10 % reduktion i madaffald fra husholdninger og 10 % reduktion i ressource tabet fra bioprodukter (organiske produkter). EU-Kommissionen 2012: Evolution of (bio-) waste generation / prevention and (bio-) waste prevention indicators BJK SPILD AF KARTOFLER KA BEGRÆ SES Spildet af ferske kartofler er stort. En britisk undersøgelse fra 2009 viser, at de engelske husholdninger kasserer tons spiselige kartofler hvert år. En ny undersøgelse har set nærmere på årsagerne til dette spild og giver bud på, hvordan problemet kan løses. Omfattende spild af kartofler Mængden af spiselige kartofler, der kasseres i husholdningerne i Storbritannien er stort. I 2009 blev der kasseret 13 kg spiselige kartofler per husholdning svarende til en værdi på 95 kroner per husholdning eller 2 mia. kroner for hele Storbritannien. Dertil skal lægges et spild i kæden fra primærproduktionen til forbrugeren. WRAP-undersøgelsen Reducing supply chain and consumer potato waste giver

9 anvisninger på, hvordan kartofler kan emballages bedre, håndteres bedre i detailhandlen og hvordan spildet kan mindskes i husholdningerne. Forbrugerne køber for mange kartofler forbrugere blev interviewet om deres indkøb af kartofler, opbevaring af kartofler derhjemme, hvordan de behandlede grønne eller spirede kartofler og hvordan de tilberedte kartofler. Undersøgelsen viste, at kartofler ofte købes af ren vane og at spild af kartofler ikke er noget der lægges særligt mærke til. Mange så på datoen for holdbarhed, når de købte kartofler. 8 % kasserede kartoflerne hjemme, hvis de havde overskredet datoen uanset kartoflernes tilstand. Mange forbrugere var opmærksomme på, hvordan de opbevarede kartofler derhjemme, men en del opbevarede dem forkert. De fleste købte emballerede kartofler og opbevarede dem i emballagen. Derfor er salgsemballagen vigtig for holdbarheden. Ikke tilberedte kartofler blev primært kasseret pga. råd, mug, spiring eller grønne pletter. Mange tilkendegav, at de brugte tilberedte kartofler til anden madlavning, men meget få frøs kartoffelrester ned til senere brug. Spild i butikken kan reduceres Rapporten har set på, hvordan detailhandlen kan mindske spildet og øge salgskvaliteten. Det vigtigste er nænsom behandling af kartoflerne, hvilket kræver information og træning af personalet i butikkerne. Der blev også udført forsøg med forskellige emballager for at vurdere, hvordan holdbarheden kunne forlænges. Plastemballage, der var perforeret og emballage med meget print (lidt lys gennemtrængning) gav de bedste resultater. Under forsøgsbetingelserne kunne holdbarheden forlænges med 3-4 dage. Kølig opbevaring af kartoflerne i butikkerne og overdækning om natten for at mindske spiring og grønne kartofler forlængede holdbarheden af kartoflerne. Den bedste opbevaring hos forbrugeren er opbevaring i stofposer og detailhandlen opfordres derfor til at sælge poser til opbevaring af kartofler hjemme. WRAP 2012:Reducing supply chain and consumer potato waste BJK LCA AF GE A VE DT GLAS I BYGGEMATERIALER Et italiensk firma har udviklet en metode til at genanvende ukurant glasemballage affald og teknisk glas (skærmglas, glasfiber) i byggematerialer. Et LCA-studie vurderer, hvilke miljøeffekter denne genanvendelsesmetode har i forhold til alternativet deponering.

10 Fra glas til isolering Den nye behandling er specielt egnet til glas, der ikke kan genanvendes og som alternativt ville ende på deponi. Produktet kaldes genanvendt glasskum, RFG (Recycled Foam Glass) og sælges som et grønt byggemateriale, der kan bruges som isoleringsmateriale og letvægts beton.det er kun glasemballage, som ikke kan genanvendes på anden måde, der bør genanvendes som RFG. Førsteprioriteten for glasaffald er genanvendelse til nye glasprodukter, da andre metoder, inklusiv RGF, er meget energiintensive. RGF-processen foregår ved 900 º C. Ingen fordel ved mindre deponi LCA-studiet ser på følgende indikatorer: Samlet energibehov, globalt opvarmningspotentiale, forsuringspotentiale, eutrofieringspotentiale og fotokemisk ozondannelsespotentiale. Vurderingen viser, at der ud fra et miljømæssigt synspunkt ikke kan argumenteres for genanvendelse til RFG for at undgå deponering, da gevinsterne ved undgået deponering opvejes af transport. Sodaglas gavner mest Blandinger af de to typer glasaffald sodaglas (emballageglas, ruder og almindelige drikkeglas) og specialglas er medtaget i vurderingen af tre forskellige forhold. Sodaglas er her sorteringsresten fra sortering af glas til genanvendelse som indeholder relativt meget metal og plast. Dette metal og plast sorteres fra i processen og genanvendes. Det betyder at denne glastype, ifølge LCA-studiet egner sig bedst til genanvendelse som RFG, da genanvendelsen af biprodukterne ved sorteringen tæller meget positivt miljømæssigt. Energikilde altafgørende for resultat El leveret fra det italienske elnet er brugt som basis i beregningerne. Hvis en anden energikilde bliver brugt til produktionen af RFG, bliver miljø og ressource-belastning væsentligt lavere. Som alternativer er brugt naturgas og el produceret med naturgas. LCA en indeholder også en følsomhedsanalyse af nøgleparametre såsom transportafstande. Blengini, G.A., M. Busto, M. Fantoni, D. Fino Eco-efficient waste glass recycling: Integrated waste management and green product development through LCA. Waste Management (2011) (in press) BM

11 MATERIALEGE A VE DELSE GIVER STORE RESSOURCEBESPARELSER Høj kvalitet af affaldshåndtering gennem genanvendelse af materiale og nyttiggørelse af energi bidrager væsentligt til ressourcebesparelser. Et tysk studie viser, at genanvendelse og nyttiggørelse af affald fra fire metaltyper og tre plasttyper sparede anvendelsen af næsten 50 mio. tons ressourcer i form af materiale og energi. Svært at kvantificere effekt Det er svært at kvantificere, hvordan besparelser af energi og råvarer faktisk bidrager til ressourcebeskyttelse. Huller i affaldsstatistikken udgør en del af problemet, da de ofte giver information om affaldsudviklingen men ikke om, hvordan affaldet bliver anvendt. Den indikator for ressourceproduktivitet, der er anvendt i Tysklands nationale bæredygtighedsstrategi, afslører således ikke i hvilken grad primære råvarer bliver erstattet af sekundære råvarer. yt studie forventes offentliggjort snart Et studie, der er udført af INTECUS for den tyske Miljøstyrelse, har udviklet sekundære materialestrømme for visse typer genanvendeligt affald og på det grundlag beskrevet, hvordan affaldssektoren bidrager til ressourceproduktiviteten. Studiet som forventes at blive offentliggjort snart i UBA-Texte -serien, er en fortsættelse af en række undersøgelser, der skal belyse affaldshåndteringens bidrag til ressourceproduktiviteten i Tyskland. En af anbefalingerne var at vurdere og vise sekundære råmaterialer som en særskilt kategori, for på den måde at inkorporere effekten af råmaterialers erstatning i præsentationen af indikatoren for direkte materialeinput DMI (som er direkte input af alle materialer, som anvendes i en økonomi). Beregninger for metal og plast Affaldshåndteringens bidrag til ressourceproduktivitet fremkommer ved at de sekundære råmaterialer bliver omregnet fra mængden af behandlet affald til produktion af nye varer samt ved at sammenholde den mængde med det primære råmaterialeinput. Da der findes flest fyldestgørende datasæt for 2007, er dette år anvendt som basisår. Det første skridt var at følge affaldsstrømmene fra de opstod til deres endelige anvendelse. Materialestrømme for metal, plast bygge- og anlægsaffald og biologisk nedbrydeligt affald blev analyseret i lav detaljeringsgrad ud fra affaldsstatistikkerne. Der blev udført en mere detaljeret undersøgelse af materialestrømme for jern og stål, guld og kobber og for plast af typerne polyethylen (PE), polyethylenterephthalat (PET) og polyvinylchlorid (PVC). Valget af disse detaljerede materialestrømme blev foretaget på grund af deres relevans for ressourceproduktivitet og især for råmaterialeproduktiviteten.

12 Affaldshåndtering bidrager væsentligt til ressourcebesparelser Ved anvendelse af de sekundære materialer i de affaldsstrømme der er dækket af dette studie, vil 50 millioner tons materialeressourcer være sparet i 2007 ressourcer, der ellers skulle have været anvendt til at producere erstattede råmaterialer og energikilder. Som en konsekvens heraf ville det direkte materialeinput (DMI) have været øget med den samme mængde uden genanvendelse. Dette svarer til en samlet mængde på 1,4 milliarder tons indenlandsk indvinding og import af abiotiske råmaterialer, når alle input medregnes. UBA 2012: INTECUS study Ermittlung des Beitrages der Abfallwirtschaft zur Steigerung der Ressourcenproduktivität sowie des Anteils des Recyclings an der Wertschöpfung unter Darstellung der Verwertungs- und Beseitigungspfade des ressourcenrelevanten Abfallaufkommens (Determination of the contributions of the waste management sector to increasing resource productivity and of the share recycling takes in the value-added chain displaying the paths of recovery of relevant waste) for Federal Environment Agency, November 2011 (to be published in UBA-Texte series) UBA 2012: Resource conservation (oversigt) JR GE A VE DELSE OG GE BRUG AF AUSTRALSK BYGGE- OG A LÆGSAFFALD Affald fra bygge- og anlægssektoren er højt på dagorden i mange lande. Den australske regering har udgivet en guide med fokus på genbrug og genanvendelse i forsyningskæden med mange gode eksempler fra australske virksomheder. Byggematerialer udgør halvdelen af alle materialer der anvendes og ca. halvdelen af affaldsmængden på verdensplan. Genbrugs- og genanvendelsesindustrien kan derfor yde et væsentligt bidrag til at mindske bygningers påvirkning på affaldsmængden. Formålet med vejledningen er at oplyse om fordelene ved genbrug og genanvendelse og sætte fokus på, hvordan barrierer er blevet overvundet. Det vil hjælpe med at stimulere til mere genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i hele forsyningskæden. Genbrug af tæpperdet australske tæppefirma Ontera tilbyder kunderne at tage deres udtjente tæppe tilbage uden omkostninger. Ontera renser tæppet og frisker designet op. Så det kan få et nyt liv som tæppe i endnu syv år. Firmaet genbruger m2 tæpper.

13 Innovation med gamle materialer The Old Leura Dairy (OLD) er resultatet af udviklingen af seks luksuriøse, øko-venlige bygninger, der tilbyder firma-ophold og indkvartering af turister i The Blue Mountains i New South Wales. Bygningerne er opført med 95 % genbrugte og genanvendte materialer fra lokalområdet. De genbrugte materialer bestod af: Mere end 12 km. tømmer Bølgeblik fra tage anvendt til belægning Håndvaske og toiletter Vinduer og døre Belysningsarmaturer 40 ton mursten Tæpper anvendt som ekstra isolering under gulvet Fordele for fremtidige projekter 100 Hutt Street er en kommerciel kontorbygning, der huser hovedkontoret for Built Environs. 100 Hutt Street blev renoveret i perioden Der blev anvendt et vurderingsværktøj til bygninger udviklet af The Green Building Council of Australia s Green Star. Renoveringen opnåede en samlet vurdering på fem grønne stjerner. I løbet af byggeriet indførte 100 Hutt Street en affaldshåndteringsplan og genanvendte eller genbrugte 95 % af byggeaffaldet fra byggeaktiviteterne (målt i vægt).et væsentligt incitament til genanvendelse og genbrug af byggeaffaldet var at Built Environs kunne vise, hvad deres firma var i stand til. Erfaringer fra projektet anvendes nu i deres projekter for kunder. Mere viden og bedre design Guiden beskriver de vigtigste udfordringer for fremtiden, som er mere viden i industrien og krav til uddannelse for at hjælpe projektledere og ingeniører med at forstå de nye genanvendte materialers specifikationer. En anden stor udfordring er, at bygninger bør designes til dekonstruktion. En bygning, der er udformet til at blive skilt ad når den er udtjent, giver store muligheder for ressourcegenvinding. Australian Government 2012: Construction and demolition waste guide recycling and re-use across the supply chain. Department of Sustainability, Environment, Water, Population and Communities AA

14 GE A VE DELSE FÅR STIGE DE ØKO OMISK BETYD I G I EU Genanvendelse skaber mange fordele for økonomien ved at sikre råmaterialer, skabe arbejdspladser, handel og muligheder for innovation. Genanvendelse er en væsentlig bestanddel, hvis vi skal frembringe en grøn økonomi. Grøn økonomi Traditionelt er genanvendelse blevet fremmet med miljømæssige argumenter men genanvendelsen har også en stigende økonomisk betydning. Det Europæiske Miljøagentur og dets temacenter for bæredygtig forbrug og produktion har i en ny brochure og baggrundsrapport dokumenteret denne betydning. Større omsætning, flere jobs og sikring af de nødvendige råmaterialer Fra 2004 til 2008 blev den økonomiske omsætning som følge af genanvendelse af glas, papir, plast, jern og en række andre metaller mere end fordoblet og nåede et niveau på mere end 450 milliarder kr. i En stor del af denne omsætning er forbundet med eksport af genanvendelige materialer ud af EU. Krisen har betydet en vis afmatning, men værdien af eksporten af genanvendelige materialer ud af EU var allerede i 2010 generelt på et højere niveau end før krisen. Antallet af jobs i genanvendelses-sektoren steg i EU i løbet af 0 ne fra 422 jobs per million indbyggere i 2000 til 611 i Miljøagenturets publikationer viser også, hvor stor en andel af EU s totale forbrug af en række materialer, der bliver dækket af den nuværende genanvendelse. Og hvor stor den andel kan øges til, hvis man forudsætter 100% genanvendelse. Men selv ikke 100% genanvendelse kan dække vores nuværende alt for høje forbrug af materialer. Sjældne metaller Genanvendelse af mere sjældne metaller er helt afgørende, hvis EU skal i være i front med nye teknologier, specielt indenfor elbiler, informationsteknologier og vedvarende energi. Men disse metaller anvendes mere spredt og i små mængder i de enkelte produkter. Den eksisterende genanvendelsesinfrastruktur har endnu ikke fokuseret tilstrækkeligt på dette problem, hvilket betyder, at mange af disse sjældne metaller bliver tabt. Earnings, jobs and innovation: the role of recycling in a green economy, The European Environment Agency, December EEA Report No 8/2011 Green economy and recycling in Europe, The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production, December ETC/SCP working paper 5/2011 CF

15 EMBALLAGE HAR STOR I DFLYDELSE PÅ MÆ GDE AF MADSPILD Et nyt svensk studie konkluderer, at % af husholdningers madspild er direkte relateret til emballage. God emballage kan forhindre madspild Madspild er blevet et vigtigt emne i de seneste år, bl.a. fordi produktion og distribution af fødevarer kræver store mængder energi. Derudover repræsenterer madspild et stort og unødvendigt spild af værdifulde ressourcer og forårsager miljømæssige påvirkninger i forbindelse med affaldshåndtering. God emballage kan reducere madspild. For eksempel kan variation i emballage-størrelser opfylde forskellige krav eller man kan tilføje et låg for at gøre emballagen genlukkelig og på den måde direkte påvirke potentielt madspild. Andre aspekter kunne være, at man forsyner varen med information om korrekt opbevaring eller hvordan man fortolker mindst holdbar til datoen. Dårlig emballage kan øge madspild En undersøgelse udført i 61 svenske husholdninger viste, at husholdningerne i gennemsnit kasserede 1,7 kg mad per uge. Undersøgelsen omfattede både måling af madspild, dagbogsføring om madspild, spørgeskemaer om indkøbsadfærd og synspunkter vedrørende emballage. De undersøgte familier var delt i to grupper, hvor den ene gruppe havde modtaget undervisning om miljø før undersøgelsen, hvilket førte til mindre madspild end i den anden gruppe. Undersøgelsen afslørede, at de mest almindelige forhold ved emballage, som påvirker mængden af madspild er emballage, der er svær at tømme og for stor størrelse. 3/4 af de emballager, der var svære at tømme var yoghurt og ymer i papkartoner og 1/4 af emballagerne, der var svære at tømme, var flydende margarine, marmelade, mayonnaise og supper, som var pakket i plast, glas eller metal. Endvidere blev mindst holdbar til -datoen identificeret som et vigtigt aspekt, der har indflydelse på generering af madspild, på trods af at den ikke er direkte forbundet med selve emballagen. En forklaring af hvad mindst holdbar til -datoen egentlig betyder, vil kunne påvirke reduktion af madspild. Husholdningerne foretrak altså emballage, der var let at tømme, let at genlukke og let at genanvende. Det at emballagen var svær at tømme synes at være den dårligste egenskab for emballage. Ingen af deltagerne havde bemærket en forbindelse mellem madspild på grund af madvare der var blevet dårlig og det at købe for meget mad. Deltagernes opmærksomhed på fødevareemballagens rolle variererede betragteligt. Williams H., Wikström F., Otterbring T., Löfgren M., Gustafsson A., Reasons for household food waste with special attention to packaging. Journal of Cleaner Production, 24, LM

16 VIRKSOMHEDER E SKAL HAVE MERE UD AF MI DRE En ny rapport fra World Economic Forum fokuserer på virksomhedernes rolle i forbindelse med bæredygtigt forbrug og ressourceeffektivitet. Hovedbudskabet er, at den private sektor har en enestående mulighed for markant at nedbringe de miljømæssige konsekvenser af det private forbrug. Virksomhederne kan nedbringe presset på verdens ressourcer Den globale økonomi er bygget op omkring et overforbrug af knappe ressourcer og en uholdbar belastning af miljøet. Hvis denne udvikling skal ændres, skal virksomhederne bl.a. til at investere mere i ny teknologi, i højere grad substituere materialeforbrug samt genbruge og genanvende mere. World Economic Forum analyserer problemstillingen gennem fokus på hhv. forbrugernes efterspørgselsmuligheder, virksomhedens forsyningsmuligheder samt virksomhedsledernes muligheder for at påvirke politikker og rammer i en gunstig retning. Ved at ændre måden, hvorpå virksomhederne interagerer med forbrugerne, tænker forretningsmodeller, konstruerer værdikæder og processer samt måden hvorpå de spiller en aktiv rolle i forbindelse med fastlæggelse af politikker på området, kan virksomhederne opnå en betydelig indflydelse på de presserende ressourceudfordringer som verden står overfor. Konsekvenserne for manglende handling kan være katastrofale I rapporten har Oxford Economics beregnet de økonomiske konsekvenser af de eksisterende klimaaftaler samt mulige ressourceknaphedsscenarier i verdens største økonomier. Man har fokuseret på hhv. ressource- og energieffektivitet og budskabet er klart: Manglende handling vil medføre uoverstigelige globale økonomiske tab. Eksempelvis vil stigende jern- og stålpriser kunne betyde en nedgang i økonomisk output på op imod 2 trillioner $. Det viser sig samtidig, at hvis man følger de allerede fastsatte reguleringer for CO2-udslip kan det betyde et tab på 1,8 trillioner $ for de store globale økonomier. Har man i stedet en mere progressiv tilgang til energieffektivitet med bl.a. hurtigere innovation, flere teknologiske investeringer samt en målrettet lovgivning kunne tabet potentielt nedbringes med 1 trillion $. Med de rette forandringer kan enorme summer spares I rapporten foreslås det derfor, at virksomhederne påvirker efterspørgslen, således at det bæredygtige valg bliver det umiddelbare og oplagte valg. Samtidig skal nye forretningsmodeller forandre hele værdikæden således, at ineffektivitet bliver elimineret og der skabes nye samarbejder virksomhederne imellem. Det foreslås også, at der skal rejses finansiering, som muliggør tænkning med en længere tidshorisont indenfor både markeder og cash-flow. Til sidst anbefales det, at de private virksomhedsledere gør en indsats for at gennemføre offentlig-private samarbejder og for at gøre en

17 indsats for at påvirke den politiske proces i forbindelse med grønne offentlige indkøb, subsidiereformer og handelsaftaler. Det understreges samtidig, at hvis en ressourceeffektiv vækst skal blive en realitet er forandringer nødvendige i alle virksomheder verden over, store som små. World Economic Forum 2012: More with Less: Scaling Sustainable Consumption and Resource Efficiency, World Economic Forum in collaboration with Accenture, January 2012 NK LCA-VURDERI G AF EDRIV I GSAFFALD I PORTUGAL En ny metode til at vurdere miljøeffekter ved affaldsbehandling af byggeaffald ud fra et livscyklusperspektiv er blevet udviklet samt afprøvet på 15 nedrivningsprojekter i Portugal. Konklusionen er genanvendelse skal øges til over 90 % og affaldet skal i større omfang kunne indgå i nye bygninger for at opnå en betydelig miljøeffekt i forhold til deponering. Metode kræver færre data I modsætning til mange tidligere metoder til at vurdere miljøeffekterne via LCA, er der ikke det samme behov for store mængder data, hvilket vil sænke omkostningerne og tidsforbruget i forbindelse med vurderingen. Tanken bag metoden er, at benytte sig af en top-down metode i lighed med input-output analyser, som normalt foretages på makroniveau. Metoden kan kun benyttes til sammenligning af scenarier og kan altså ikke bruges til at vise bygningers reelle miljømæssige påvirkninger. Vurderingen går på at kunne kvantificere miljøeffekterne ved forskellige former for nedrivning og affaldsbehandling. Metoden bygger på at bruge data baseret på en standard bygning, som derfra kan benyttes til at estimere fordelingen af miljøeffekterne over bygningens livscyklus. Store forskelle i transportafstande Når et basisscenarie er beregnet, kan dette bruges til at vurdere andre scenarier, hvori der ændres på faktorer såsom og transportdistancer, metode til affaldsbehandling. Derved fås en indikation af, hvorvidt det vil være favorabelt at ændre på affaldsbehandlingen, i forhold til en bygnings livscyklus. I de 15 nedrivningsprojekter, som er undersøgt, er der store forskelle på transportafstande alt efter om affaldet deponeres eller genanvendes. Et scenarie, hvor en stor del af affaldet genanvendes, men ikke i

18 nye byggematerialer, gav ikke en stor miljøfordel i forhold til deponering. Scenarier med meget høj genanvendelse til brug i nye byggematerialer eller høj kombineret genanvendelse og genbrug gav den største miljømæssige effekt i forhold til deponering. Coelho, A.; de Brito, J. (2012) Influence of construction and demolition waste management on the environmental impact of buildings. Waste Management 32: MR Y FRA SK LOVGIV I G Æ DRER AFFALDSGEBYR Franske kommuner får nu mulighed for at fastsætte en del affaldsgebyret variabelt. Der er tale om en mindre revolution, da affaldsgebyrer hidtil har været et fast beløb betalt per husstand, som blev opkrævet som en del af skatten. En del af affaldsgebyret gøres variabelt Det franske Parlament har i et tillæg til finansloven for 2012 besluttet, at 20 og 45 % af affaldsgebyret for husholdninger kan gøres variabelt. Kommunen kan basere den variable del på vægten af affald, volumen eller indsamlingshyppighed. Endvidere kan den variable del sættes forskelligt for forskellige affaldsfraktioner. Kriterier for og metoder til evaluering af kvaliteten vil blive besluttet på kommunalt niveau og kan genforhandles årligt. Dette gælder også for kollektive husholdninger, hvor beskatningen skal fordeles i henhold til lejeværdien for hver enkelt husholdning. De opkrævede gebyrer i henhold til denne nye metode, må ikke overstige de tidligere opkrævede gebyrer. Et andet tillæg foreskriver, at den variable del af gebyret i en periode på højst 5 år kan beregnes ud fra af antallet af medlemmer pr. husholdning i stedet for mængden af affald. Dette skulle muliggøre tid til acceptabel implementering af de nye regler. Forudser negative konsekvenser Frankrig er et af de få lande i Nordeuropa, der endnu ikke har implementeret PAYT (PayAsYouThrow). PAYT anses som en god metode til at overholde mål for affaldsreduktion, men implementeringen heraf er upopulær og står overfor sociale og tekniske udfordringer i Frankrig. Det franske parlament har analyseret de potentielle negative sociale konsekvenser for at være i stand til at begrænse dem mest muligt. Det forventes, at forsinkelser og progressive løsninger vil begrænse den offentlige modstand. Snyder for at komme af med affald Gebyrer baseret på affaldets mængde eller vægt påvirker i højere grad større familier og familier med lav indtægt. Reduktion af affald og metoder til sortering af affald er lettere at håndtere for velhavende husholdninger og individuelle boliger end for husholdninger i sociale boligbyggerier. En meget udbredt

19 metode i Frankrig er at snyde med at komme af med affaldet. Dette indbefatter at dumpe affald på nærliggende offentlige indsamlingssteder (hvis nabokommunen ikke har indført PAYT) eller i naboens affaldsspand. For at begrænse dette misbrug kan det være nødvendigt at indføre dyre sikrede containere og videoovervågning, hvilket hurtigt resulterer i voksende udgifter til affaldsindsamling oveni de øgede budgetterede udgifter til at nå de franske mål for mere genanvendelse af affald. Den heraf resulterende stigning i offentlige udgifter til affaldshåndtering kan betyde, at de bæredygtige mål for affald bliver meget upopulære i befolkningen, som skal betale mere for affaldshåndteringen. Den mest populære tilgang er derfor billig indsamling af restaffald til forbrænding. Dokumenter fra det franske parlament 2011:The main amendment by B. Pancher The sub- amendment by F. Brottes Compte-rendu of debate BL GE A VE DELSE AF FOSFOR FRA SPILDEVA DSSLAM Genanvendelse af fosfor fra kommunalt spildevandsslam må betragtes som afgørende for et bæredygtigt landbrug og bæredygtig ressourceanvendelse, da naturlig forekomst af uorganisk fosfor er begrænset. I Tyskland er der igangsat flere store forskningsprojekter, som giver forskellige løsninger. Økonomi vigtig i fremtiden En international undersøgelse, der har involveret eksperter fra 40 lande og som er udført af Fraunhofer Institut, har vist, at genanvendelse af fosfor også af økonomiske årsager, vil være almindeligt udbredt i industrialiserede lande i de næste 20 år. Et afgørende aspekt bliver kvaliteten af den producerede gødning. På nuværende tidspunkt lader det til, at simple teknologier såsom genvinding fra våd slam er en af de foretrukne løsninger. Eksisterende metoder Der eksisterer allerede en del meget forskellige metoder til genvinding af fosfor fra spildevand, spildevandsslam og slamaske. Der anvendes hovedsageligt metoder, der baserer sig på kemiske processer. Indtil videre kræver disse processer brug af metalliske salte som det flokkuleringsmiddel eller

20 anvendelse af store mængder svovlsyre. Udover at være dyre, har disse metoder også ført til miljømæssige bekymringer. Det er endvidere ikke sikret, at planterne kan optage fosforen produceret ved disse kemiske processer, da de komplekse forfor forbindelser kan gøre fosforen svært tilgængelig for planterne. Derfor har tyske forskere ledt efter en mere miljømæssigt acceptabel metode. y metode hvor fosfor bindes i bygplanter Byg er blevet anvendt til at binde fosforen fra slammet i løbet af dets vækstfase, som derefter omdannes til et kompostsubstrat eller frisk gødning. En undersøgelse udført af German Leibniz Institute of Vegetable and Ornamental Crops viste at byg, der bliver dyrket direkte på stabiliseret slam, kan absorbere store mængder fosfor. Man fandt, at vårbyg var særligt effektivt til dette formål. Den højeste absorptionsrate blev opnået ved at anvende et tæt frøbed 2 uger efter spiring. Det gav et fosforindhold i planten på 1,7 %, sammenlignet med den normale koncentration, som ligger mellem 0,4 0,9 %. Undersøgelsen viste, at med hensyn til det samlede fosfor-udtræk fra slammet, var det bedste resultat efter syv ugers vækst og med en tæthed på planter pr. m2. Den særlige fordel ved brug af byg er, at tungmetaller i slammet som f.eks. cadmium og kobber absorberes af plantens rødder, hvor det kun er fosfor der optages af de overjordiske dele af planten. Formålet med denne metode er naturligvis ikke at producere byg, men at udvinde fosfor fra slam på en miljøvenlig og prisbillig måde. Næste skridt bliver at udvinde de fosforholdige dele fra planten ved hjælp af en passende høsteteknik og at anvende dem i komposteringsprocessen. Adskillelse af rødder og overjordiske vil også udelukke tungmetaller og dermed vil det skadelige indhold i slammet mindskes. En anden mulighed der nævnes er at anvende den grønne byg direkte som et fosforholdigt gødningsprodukt. Markedspotentialet for lignende genanvendelsesteknologier for gødning vil stige i den nærmeste fremtid. Det forventes at voksende miljøbevidsthed vil forhindre udspredning af slam indenfor landbruget i flere lande over de næste 10 år. Brock, A. & Ruppel, S 2011: Natürlich recycelt (Naturally recycled). Umweltmagazin 10/11, 2011 p BMBF/BMU Funding Programme 2012: "Recycling management of plant nutrients, especially fosforus" JR

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULÆR ØKONOMI Side 2 af 8 CIRKULÆR ØKONOMI- PAKKEN HERUNDER REVISIONEN AF SEKS AFFALDSDIREKTIVER CIRKULÆR ØKONOMI Side 3 af 8 Indledende bemærkninger 's affaldslovgivning

Læs mere

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi Appendiks Målsætninger Advisory Board for cirkulær økonomi Målsætninger Målsætninger for dansk erhvervslivs omstilling 03 til en mere cirkulær økonomi Ressourceproduktivitet 04 Cirkularitet 06 Cirkulær

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa

Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa Ressourcer, affald og genanvendelse i Europa Birgit Munck- Kampmann European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production Teknik og Miljø Politisk Forum 2009 Under contract with the European

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til:

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Status for EUkommissionens guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Kommissionen forslår Fælles metoder for at beregne andelen af det såkaldte

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere