Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om"

Transkript

1 Genbrug betaler sig Affaldsforebyggelse Storbritannien Ressourcerevolution skal opfylde verdens behov Ressource-effektivitet Verden Undervisning om affald fremmer genanvendelse i hjemmet Affald generelt Storbritannien EU-Kommissionen inspirerer til affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Europa Spild af kartofler kan begrænses Affaldsforebyggelse Storbritannien LCA af genanvendt glas i byggematerialer Genanvendelse Italien Materialegenanvendelse giver store ressourcebesparelser Ressource-effektivitet Tyskland Genanvendelse og genbrug af australsk bygge- og anlægsaffald Genanvendelse Australien Genanvendelse får stigende økonomisk betydning i EU Økonomi og affald Europa Emballage har stor indflydelse på mængden af madspild Emballage Sverige Virksomhederne skal have mere ud af mindre Ressource-effektivitet Verden LCA-vurdering af nedrivningsaffald i Portugal Livscyklusanalyser Portugal Ny fransk lovgivning ændrer affaldsgebyr Økonomi og affald Frankrig Genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam Genanvendelse Tyskland Miljøvenlig behandling af restprodukter fra biogasanlæg Organisk affald Tyskland Procedure for asketest er misvisende Deponering Sverige Sammenligning af forskellige affaldsforbrændingsmetoder Forbrænding Finland Overkapacitet til forbrænding mindsker incitamentet til forebyggelse Affaldsforebyggelse Tyskland

2 GE BRUG BETALER SIG Et nyt redskab er udviklet til at beregne konsekvenser af direkte genbrug. Metoden viser, at genbrug i både husholdninger og i erhvervslivet har betydelige positive økonomiske, miljømæssige og jobskabende effekter. Genbrug af t-shirts sparer fx husholdningerne i Storbritannien for 1,5 mia. kr. i forhold til indkøb af nye. y metode med mange muligheder De økonomiske konsekvenser af genbrug kan være svære at identificere og kvantificere sammenlignet med eksempelvis genanvendelse. WRAP har derfor udviklet et nyt redskab som gør brugeren i stand til at vurdere effekterne af at genbruge et specifikt produkt, målt på tre miljøindikatorer og to økonomiske indikatorer. Baseret på livscyklus- og cost-benefit-analyser, giver metoden brugeren mulighed for at sammenligne forskellige produktgrupper samt at undersøge mulighederne for at forbedre effekterne af øget genbrug. Generelt er det største problem med metoden imidlertid, at det er svært at skaffe valide data. Kan bruges bredt Metoden vil kunne anvendes i forbindelse med fastlæggelse af politikker på området for genbrug og affaldsforebyggelse. Mere specifikt vil man bl.a. kunne identificere, hvilke produkter en fremtidig ressourceindsats bør fokusere på. Man vil også kunne identificere potentielle forandringer indenfor allerede fastlagt genbrugspraksis, samt hjælpe til forståelse af hvilke centrale områder der påvirker resultaterne. Store besparelser på klimagasudledninger I forlængelse af metodeudviklingen har WRAP gennemført fire forskellige casestudier, hvor man har analyseret produktgrupperne tøj, møbler, elektriske produkter samt kontormøbler. Studierne viser, at øget genbrug af de tre væsentlige produktgrupper i husholdningen alene kan reducere britiske klimagasudledninger med gennemsnitligt 4 mio. tons CO2-ækvivalenter om året frem mod De viser samtidig, at netto-jobeffekterne ved at genbruge er positive indenfor alle fire produktgrupper. Tøj I det første studie har man valgt at fokusere på bomulds t-shirts og uldtrøjer. Omkring tons t- shirts bliver i UK genbrugt hvert år, svarende til omkring halvdelen af alle t-shirts som kasseres. Nogenlunde samme andel af uldtrøjer bliver genbrugt. I tillæg til de ovenstående positive klimaeffekter viser analysen, at husholdningerne samtidig sparer mere end 1,5 milliard kr. om året, som resultat af salg gennem genbrugsportaler samt som følge af at nye køb undgås. Det tilsvarende tal for uldtrøjer er 178 mio. kr. Netto-jobeffekten af den nuværende genbrugspraksis for de to produktgrupper vurderes at være 500 jobs for t-shirts og jobs for uldtrøjer.

3 Møbler Resultaterne for genbrug af møbler fra husholdningen er knap så markante omend fortsat positive. Man har i studiet valgt at fokusere på sofaer og spiseborde, og ved den nuværende genbrugspraksis sparer de to produkter sammenlagt tæt på tons CO2 ækv. om året. For hver sofa som sættes til salg på en genbrugsportal eller i en genbrugsbutik sparer man samtidig miljøet for 55 kg CO2-ækv. Der vurderes at være ejn en meget lille, men dog positiv, netto-jobeffekt ved at genbruge sofaer og spiseborde. Elektriske apparater Indenfor elektriske apparater har man valgt at analysere på vaskemaskiner og fjernsyn. Af alle udskiftede vaskemaskiner i UK bliver kun omkring 3 % genbrugt, mens resten bliver sendt til genanvendelse eller på lossepladsen. Omkring 13 % af alle udskiftede fjernsyn bliver genbrugt. Til trods for den lave genbrugsrate er resultaterne imidlertid også her positive. Hvert eneste direkte genbrugte fjernsyn vurderes at spare atmosfæren for lidt mere end 100 kg CO2 ækv. om året, mens en genbrugt vaskemaskine sparer os for omkring 30 kg CO2 ækv. om året. I tillæg hertil kan husholdningerne spare op imod 4,5 mia. kr om året ved at købe og sælge brugte fjernsyn, mens brugte vaskemaskiner kan indbringe omkring 300 mio. kr. om året til husholdningerne. Kontormøbler Studiet af kontormøbler viser, at skriveborde og kontorstole hvert år bliver genbrugt i UK. Samlet set svarer dette til omkring ton sparet CO2 ækv. om året og netto job-effekten af at håndtere brugte kontorborde og -stole er estimeret til hhv. 200 og 20 jobs. Studiet viser derudover, at hvert genbrugt bord kan generere en nettoomsætning på omkring 700 kr. til genbrugsorganisationer eller til staten, og at erhvervslivet hvert år sender skriveborde for omkring 80 mio. kr. på lossepladsen. Samlet set viser WRAP-studierne således, at et øget genbrug i husholdninger og erhverv ikke alene har en markant, positiv effekt på miljøet, men faktisk også skaber økonomiske gevinster og nye arbejdspladser. WRAP 2011: A methodology for quantifying the environmental and economic impacts of reuse, WRAP November 2011, Project Code: SAP 134 WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: clothing WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Electrical items WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Domestic Furniture

4 WRAP 2011: Benefits of reuse. Case study: Office Furniture NK RESSOURCEREVOLUTIO SKAL OPFYLDE VERDE S BEHOV For at undgå ressourcemangel i de næste 20 år, er det nødvendigt med en stigende ressourceforsyning, ændrede tankegange og en markant ændring i udvinding og anvendelse af ressourcer. Det er hovedbudskabet i ny rapport fra McKinsey. Et ressourceintensivt århundrede Forskning har vist, at der findes rigelige muligheder for at øge og forbedre produktiviteten og på den måde imødekomme ressourceudfordringen. Spørgsmålet er blot om den private og den offentlige sektor tilstrækkeligt hurtigt er i stand til at implementere de tiltag, der kan forhindre endnu højere ressourcepriser, øget omskiftelighed og potentielt uoprettelige skader på miljøet. I løbet af det 20. århundrede faldt prisen på de vigtigste ressourcer med næsten 50 % i reelle priser. Dette var overraskende, da den globale befolkning firdobledes i denne periode og det globale økonomiske resultat steg 20-fold. Samlet resulterede det i et boom i efterspørgslen på forskellige ressourcer på mellem 600 og %. Faldet i ressourcepriserne opstod som følge af en kombination af teknologisk fremgang og opdagelsen af nye, billige forsyningskilder. Desværre kan man sjældent ud fra ressourcepriserne se de sekundære konsekvenser af produktion og anvendelse af ressourcerne, herunder drivhusgasser og tab af biodiversitet. Ressourceeffektivitetens top 15 McKinsey-rapporten identificerer 130 potentielle forbedringer i ressourceeffektiviteten, og udpeger samtidig de 15 vigtigste muligheder for forbedring af ressourceeffektiviteten, hvoraf de tre første vurderes at kunne levere godt en tredjedel af det samlede potentiale: 1. Energieffektivitet i bygninger 2. Øget udbytte fra større landbrug 3. Begrænsning af madaffald 4. Begrænsning af kommunalt vandspild 5. Bymæssig fortætning 6. Højere energieffektivitet i jern- og stålindustrien 7. Øget udbytte fra mindre landbrug 8. Øget effektivitet af brændstof til transport 9. Øget andel af elektriske og hybride transportmidler 10. Reduceret ødelæggelse af landbrugsjord

5 11. Forbedret ståleffektivitet hos slutbruger 12. Øget genindvinding af olie og kul 13. Forbedring af kunstvandingsteknikker 14. Skift af transport fra vej til tog og skib 15. Øget effektivitet på kraftværker Det vurderes, at de identificerede muligheder for forbedring af ressourceproduktiviteten vil kunne dække næsten 30 % af ressourcebehovet i Vellykket implementering af tiltagene vil mere end kunne udligne den forventede stigning i behovet for landområder i de næste 20 år samt håndtere mere end 80 % af den forventede vækst i behovet for energi, 60 % af den forventede vækst i behovet for vand og en fjerdedel af den forventede vækst i behovet for stål. Den samlede værdi for samfundet, forbundet med disse effektivitetsforbedringer inklusive markedsværdien af de sparede ressourcer forventes at være 2,9 billioner USD i 2030 i reelle priser, før opgørelse af miljømæssige fordele og tilskud. Omfattende udvidelse af forsyningen Ifølge McKinsey vil det dog ikke være nok kun at sætte skub i produktiviteten for at imødekomme efterspørgslen i den nærmeste fremtid. Forsyningen må også vokse. For energiens vedkommende peges der på, at en betragtelig mængde af forsyningsstigningen kan komme fra den hurtige udvikling af ukonventionelle gasforsyninger, såsom skifergas. En hurtig ekspansion af forsyningen kan skabe både økonomiske muligheder og udfordringer. Med en fornuftig tilgang kan efterspørgsel efter ressourcer potentielt forvandle ressourcerige lande til stærke økonomier. Omvendt vil ressourceintensive lande, der importerer en høj andel af deres ressourcer gå en svær tid i møde. Det nødvendige strategiskifte I forhold til den offentlige sektor peger McKinsey på, at håndtering af ressourceudfordringen nødt til at starte med nye institutionelle tankegange og mekanismer, der kan udvikle mere koordinerede tilgange, som skaber stærkere indbyrdes sammenhørighed mellem ressourcesystemerne. Endvidere bør offentlige myndigheder overveje handling på tre områder: Først og fremmest skal markedssignalerne styrkes. For det andet skal prisuafhængige markedssvigt rettes til og for det tredje skal samfundets langsigtede robusthed styrkes. I den private sektor vil ressourcerelaterede trends i de kommende to årtier forme den konkurrencemæssige dynamik for en række sektorer. Flere virksomheder er nødt til at være mere opmærksomme på ressourcerelaterede forhold i deres forretningsstrategier og beslutte en mere fælles tilgang med hensyn til at forstå, hvordan ressourcer kan forme deres profit, producere ny vækst og nye innovationsmuligheder.

6 McKinsey Global Institute Resource Revolution: Meeting the world s energy, materials, food, and water needs AA U DERVIS I G OM AFFALD FREMMER GE A VE DELSE I HJEMMET Det britiske projekt Taking Home Action on Waste (THAW) har undersøgt effekten af skoleundervisning om affald. Projektet klædte eleverne på til at tage budskabet om reduce, reuse and recycle med hjem til deres familier og engagere dem i bæredygtig affaldshåndtering. I løbet af projektet steg familiernes genanvendelse med 8,6 %. Børn bærer forandring med sig Når det kommer til affaldshåndtering er ændring i vaner, adfærd og offentlighedens deltagelse lige så vigtigt som tekniske eller økonomiske aspekter. Børn kan ofte være effektive forkæmpere, når det kommer til ændring af deres forældres vaner og livsstil, og såvel formel som uformel undervisning om affald spiller en væsentlig rolle i denne proces. Formel undervisning om affald i skolesammenhæng kan spille en vigtig rolle for øget offentlig deltagelse. Flere studier har vist, at der er en øget miljøbevidsthed i offentligheden, men på trods af denne bevidsthed er der forskel på de indrapporterede tal og den egentlige genanvendelse. THAW-projektet forsøger at kvantificere effektiviteten af et undervisningsprogram for affald. Undervisningsmetoden er udviklet af Waste Watch, som er en britisk miljøorganisation. THAW-projektets metode Projektets formål var at øge bevidstheden hos børn og deres familier, at fremme affaldsbegrænsning, genanvendelse og genbrug samt vise, hvor effektivt konceptet med overvågning og evaluering er. I projektet deltog 6700 elever fordelt på 39 skoler i Sydengland og projektet løb over to et halvt år. Kort fortalt blev projektet udviklet i henhold til følgende retningslinjer: En gruppe elever blev bedt om at svare på et indledende spørgeskema for at fastlægge grundniveauet før projektets start. Projektet blev lanceret på et åbent møde, efterfulgt af tre temauger, hvor alle børn undersøgte hver af de 3 R er (reduce, reuse, recycle) gennem en række praktiske aktiviteter i klasseværelset. Hver klasseaktivitet blev efterfulgt af hjemmearbejde/lektier og på den måde kom undervisningen om affald ind i hjemmet. Projektet blev afsluttet på et åbent møde, hvor eleverne blev bedt om at gennemgå det arbejde, de havde udført. Afslutningsvist blev de elever, der havde svaret på det indledende spørgeskema, bedt om at svare på det igen for på den måde at måle deres fremskridt.

7 Tre forskellige datasæt blev indsamlet i løbet af projektet. De bestod af 1) Børnenes viden om bæredygtig affaldshåndtering før og efter projektet, 2) De tiltag børnene og deres familier gennemførte som et resultat af projektet og 3) Projektets indflydelse på mængden af genanvendt affald og restaffald i de områder, hvor projektet blev udført. Opmuntrende resultater Sammenligning af spørgeskemaerne før og efter projektet viste en klar forbedring i børns viden om bæredygtig affaldshåndtering. Der var mindst tre gange så mange rigtige svar efter projektforløbet. Det viste også, at familiernes adfærd kan blive positivt påvirket via skoleundervisningen. Resultatet for de deltagende familier var en gennemsnitlig stigning på 8,6 % i genanvendelse, herunder 4,3 % stigning i genanvendelse af papir og 8,7 % stigning indsamling af dåser, glas og tekstiler til genanvendelse. Der var samtidig et fald på 4,5 % i mængden af restaffald. Maddox P., Doran C., Williams I.D., Kus M., The role of intergenerational influence in waste education programmes: The THAW project. Waste Management, 31, LM EU-KOMMISSIO E I SPIRERER TIL AFFALDSFOREBYGGELSE Gode råd om affaldsforebyggelse er der mange af i Kommissionens nyligt offentliggjorte rapport om affaldsforebyggelse. Rapporten skal tjene som inspiration til udvikling af affaldsforebyggelsesprogrammer i EU. Rapporten har særligt fokus på forebyggelse af bio-affald. Mange lande er i gang med affaldsforebyggelse EU-Kommissionen har undersøgt, hvilke initiativer de enkelte lande har igangsat med hensyn til affaldsforebyggelse og beskrevet landendes initiativer og politikker i et fakta-ark for hvert land. Det konkluderes, at mange lande har erfaringer med affaldsforebyggelse og at flere lande også har erfaringer med at sætte kvantitative mål for affaldsforebyggelsen, f.eks. gennem reduktionskrav til mængden af affald. Initiativer til affaldsforebyggelse er mest udbredte indenfor municipal affald, farligt affald og industri affald. De typiske affaldsfraktioner, der fokuseres på er madaffald og bygge- og anlægsaffald fulgt af emballageaffald. Rapporten fremhæver også, at affaldsforebyggelse først og fremmest handler om mennesker og deres adfærd dernæst om videnskab og tekniske løsninger.

8 Tre udvalgte områder Kommissionen skal ifølge affaldsdirektivet støtte medlemslandene i udarbejdelsen af deres affaldsforebyggelsesplaner, og rapporten vurderer derfor, hvor det giver størst miljøeffekt at sætte ind med affaldsforebyggelse. Udover madspild, som Kommissionen allerede har prioriteret, anbefaler Kommissionen at fokusere affaldsforebyggelsesprogrammer på farlige kemiske stoffer og byggeområdet. For hver af disse områder er der lavet en aktivitetsplan, som baserer sig på livscyklusprincipper. Indikatorer en vanskelig sag Indikatorer for affaldsforebyggelse udpeges som et vanskeligt område. På den anden side er det vigtigt at kunne måle effekten af de initiativer der sættes i gang. Rapporten diskuterer ni meget forskellige indikatorer som muligheder. Anbefalinger for bio-affald Bioaffald er et varmt emne i EU. Bio-affald er defineret som bionedbrydeligt have- og parkaffald samt madaffald fra husholdninger, restauranter mv. Meddelelse nr. 235 om bio-affald fra 2010 indeholder en række initiativer, som kommissionen skal implementere. Derfor indeholder rapporten også en guide til forebyggelse af madspild. Guiden er tænkt til at kunne anvendes både nationalt regionalt og lokalt. Derudover er det også analyseret, hvilke mål, som kan sættes for bio-affald og madspild. To mål foreslås 10 % reduktion i madaffald fra husholdninger og 10 % reduktion i ressource tabet fra bioprodukter (organiske produkter). EU-Kommissionen 2012: Evolution of (bio-) waste generation / prevention and (bio-) waste prevention indicators BJK SPILD AF KARTOFLER KA BEGRÆ SES Spildet af ferske kartofler er stort. En britisk undersøgelse fra 2009 viser, at de engelske husholdninger kasserer tons spiselige kartofler hvert år. En ny undersøgelse har set nærmere på årsagerne til dette spild og giver bud på, hvordan problemet kan løses. Omfattende spild af kartofler Mængden af spiselige kartofler, der kasseres i husholdningerne i Storbritannien er stort. I 2009 blev der kasseret 13 kg spiselige kartofler per husholdning svarende til en værdi på 95 kroner per husholdning eller 2 mia. kroner for hele Storbritannien. Dertil skal lægges et spild i kæden fra primærproduktionen til forbrugeren. WRAP-undersøgelsen Reducing supply chain and consumer potato waste giver

9 anvisninger på, hvordan kartofler kan emballages bedre, håndteres bedre i detailhandlen og hvordan spildet kan mindskes i husholdningerne. Forbrugerne køber for mange kartofler forbrugere blev interviewet om deres indkøb af kartofler, opbevaring af kartofler derhjemme, hvordan de behandlede grønne eller spirede kartofler og hvordan de tilberedte kartofler. Undersøgelsen viste, at kartofler ofte købes af ren vane og at spild af kartofler ikke er noget der lægges særligt mærke til. Mange så på datoen for holdbarhed, når de købte kartofler. 8 % kasserede kartoflerne hjemme, hvis de havde overskredet datoen uanset kartoflernes tilstand. Mange forbrugere var opmærksomme på, hvordan de opbevarede kartofler derhjemme, men en del opbevarede dem forkert. De fleste købte emballerede kartofler og opbevarede dem i emballagen. Derfor er salgsemballagen vigtig for holdbarheden. Ikke tilberedte kartofler blev primært kasseret pga. råd, mug, spiring eller grønne pletter. Mange tilkendegav, at de brugte tilberedte kartofler til anden madlavning, men meget få frøs kartoffelrester ned til senere brug. Spild i butikken kan reduceres Rapporten har set på, hvordan detailhandlen kan mindske spildet og øge salgskvaliteten. Det vigtigste er nænsom behandling af kartoflerne, hvilket kræver information og træning af personalet i butikkerne. Der blev også udført forsøg med forskellige emballager for at vurdere, hvordan holdbarheden kunne forlænges. Plastemballage, der var perforeret og emballage med meget print (lidt lys gennemtrængning) gav de bedste resultater. Under forsøgsbetingelserne kunne holdbarheden forlænges med 3-4 dage. Kølig opbevaring af kartoflerne i butikkerne og overdækning om natten for at mindske spiring og grønne kartofler forlængede holdbarheden af kartoflerne. Den bedste opbevaring hos forbrugeren er opbevaring i stofposer og detailhandlen opfordres derfor til at sælge poser til opbevaring af kartofler hjemme. WRAP 2012:Reducing supply chain and consumer potato waste BJK LCA AF GE A VE DT GLAS I BYGGEMATERIALER Et italiensk firma har udviklet en metode til at genanvende ukurant glasemballage affald og teknisk glas (skærmglas, glasfiber) i byggematerialer. Et LCA-studie vurderer, hvilke miljøeffekter denne genanvendelsesmetode har i forhold til alternativet deponering.

10 Fra glas til isolering Den nye behandling er specielt egnet til glas, der ikke kan genanvendes og som alternativt ville ende på deponi. Produktet kaldes genanvendt glasskum, RFG (Recycled Foam Glass) og sælges som et grønt byggemateriale, der kan bruges som isoleringsmateriale og letvægts beton.det er kun glasemballage, som ikke kan genanvendes på anden måde, der bør genanvendes som RFG. Førsteprioriteten for glasaffald er genanvendelse til nye glasprodukter, da andre metoder, inklusiv RGF, er meget energiintensive. RGF-processen foregår ved 900 º C. Ingen fordel ved mindre deponi LCA-studiet ser på følgende indikatorer: Samlet energibehov, globalt opvarmningspotentiale, forsuringspotentiale, eutrofieringspotentiale og fotokemisk ozondannelsespotentiale. Vurderingen viser, at der ud fra et miljømæssigt synspunkt ikke kan argumenteres for genanvendelse til RFG for at undgå deponering, da gevinsterne ved undgået deponering opvejes af transport. Sodaglas gavner mest Blandinger af de to typer glasaffald sodaglas (emballageglas, ruder og almindelige drikkeglas) og specialglas er medtaget i vurderingen af tre forskellige forhold. Sodaglas er her sorteringsresten fra sortering af glas til genanvendelse som indeholder relativt meget metal og plast. Dette metal og plast sorteres fra i processen og genanvendes. Det betyder at denne glastype, ifølge LCA-studiet egner sig bedst til genanvendelse som RFG, da genanvendelsen af biprodukterne ved sorteringen tæller meget positivt miljømæssigt. Energikilde altafgørende for resultat El leveret fra det italienske elnet er brugt som basis i beregningerne. Hvis en anden energikilde bliver brugt til produktionen af RFG, bliver miljø og ressource-belastning væsentligt lavere. Som alternativer er brugt naturgas og el produceret med naturgas. LCA en indeholder også en følsomhedsanalyse af nøgleparametre såsom transportafstande. Blengini, G.A., M. Busto, M. Fantoni, D. Fino Eco-efficient waste glass recycling: Integrated waste management and green product development through LCA. Waste Management (2011) (in press) BM

11 MATERIALEGE A VE DELSE GIVER STORE RESSOURCEBESPARELSER Høj kvalitet af affaldshåndtering gennem genanvendelse af materiale og nyttiggørelse af energi bidrager væsentligt til ressourcebesparelser. Et tysk studie viser, at genanvendelse og nyttiggørelse af affald fra fire metaltyper og tre plasttyper sparede anvendelsen af næsten 50 mio. tons ressourcer i form af materiale og energi. Svært at kvantificere effekt Det er svært at kvantificere, hvordan besparelser af energi og råvarer faktisk bidrager til ressourcebeskyttelse. Huller i affaldsstatistikken udgør en del af problemet, da de ofte giver information om affaldsudviklingen men ikke om, hvordan affaldet bliver anvendt. Den indikator for ressourceproduktivitet, der er anvendt i Tysklands nationale bæredygtighedsstrategi, afslører således ikke i hvilken grad primære råvarer bliver erstattet af sekundære råvarer. yt studie forventes offentliggjort snart Et studie, der er udført af INTECUS for den tyske Miljøstyrelse, har udviklet sekundære materialestrømme for visse typer genanvendeligt affald og på det grundlag beskrevet, hvordan affaldssektoren bidrager til ressourceproduktiviteten. Studiet som forventes at blive offentliggjort snart i UBA-Texte -serien, er en fortsættelse af en række undersøgelser, der skal belyse affaldshåndteringens bidrag til ressourceproduktiviteten i Tyskland. En af anbefalingerne var at vurdere og vise sekundære råmaterialer som en særskilt kategori, for på den måde at inkorporere effekten af råmaterialers erstatning i præsentationen af indikatoren for direkte materialeinput DMI (som er direkte input af alle materialer, som anvendes i en økonomi). Beregninger for metal og plast Affaldshåndteringens bidrag til ressourceproduktivitet fremkommer ved at de sekundære råmaterialer bliver omregnet fra mængden af behandlet affald til produktion af nye varer samt ved at sammenholde den mængde med det primære råmaterialeinput. Da der findes flest fyldestgørende datasæt for 2007, er dette år anvendt som basisår. Det første skridt var at følge affaldsstrømmene fra de opstod til deres endelige anvendelse. Materialestrømme for metal, plast bygge- og anlægsaffald og biologisk nedbrydeligt affald blev analyseret i lav detaljeringsgrad ud fra affaldsstatistikkerne. Der blev udført en mere detaljeret undersøgelse af materialestrømme for jern og stål, guld og kobber og for plast af typerne polyethylen (PE), polyethylenterephthalat (PET) og polyvinylchlorid (PVC). Valget af disse detaljerede materialestrømme blev foretaget på grund af deres relevans for ressourceproduktivitet og især for råmaterialeproduktiviteten.

12 Affaldshåndtering bidrager væsentligt til ressourcebesparelser Ved anvendelse af de sekundære materialer i de affaldsstrømme der er dækket af dette studie, vil 50 millioner tons materialeressourcer være sparet i 2007 ressourcer, der ellers skulle have været anvendt til at producere erstattede råmaterialer og energikilder. Som en konsekvens heraf ville det direkte materialeinput (DMI) have været øget med den samme mængde uden genanvendelse. Dette svarer til en samlet mængde på 1,4 milliarder tons indenlandsk indvinding og import af abiotiske råmaterialer, når alle input medregnes. UBA 2012: INTECUS study Ermittlung des Beitrages der Abfallwirtschaft zur Steigerung der Ressourcenproduktivität sowie des Anteils des Recyclings an der Wertschöpfung unter Darstellung der Verwertungs- und Beseitigungspfade des ressourcenrelevanten Abfallaufkommens (Determination of the contributions of the waste management sector to increasing resource productivity and of the share recycling takes in the value-added chain displaying the paths of recovery of relevant waste) for Federal Environment Agency, November 2011 (to be published in UBA-Texte series) UBA 2012: Resource conservation (oversigt) JR GE A VE DELSE OG GE BRUG AF AUSTRALSK BYGGE- OG A LÆGSAFFALD Affald fra bygge- og anlægssektoren er højt på dagorden i mange lande. Den australske regering har udgivet en guide med fokus på genbrug og genanvendelse i forsyningskæden med mange gode eksempler fra australske virksomheder. Byggematerialer udgør halvdelen af alle materialer der anvendes og ca. halvdelen af affaldsmængden på verdensplan. Genbrugs- og genanvendelsesindustrien kan derfor yde et væsentligt bidrag til at mindske bygningers påvirkning på affaldsmængden. Formålet med vejledningen er at oplyse om fordelene ved genbrug og genanvendelse og sætte fokus på, hvordan barrierer er blevet overvundet. Det vil hjælpe med at stimulere til mere genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i hele forsyningskæden. Genbrug af tæpperdet australske tæppefirma Ontera tilbyder kunderne at tage deres udtjente tæppe tilbage uden omkostninger. Ontera renser tæppet og frisker designet op. Så det kan få et nyt liv som tæppe i endnu syv år. Firmaet genbruger m2 tæpper.

13 Innovation med gamle materialer The Old Leura Dairy (OLD) er resultatet af udviklingen af seks luksuriøse, øko-venlige bygninger, der tilbyder firma-ophold og indkvartering af turister i The Blue Mountains i New South Wales. Bygningerne er opført med 95 % genbrugte og genanvendte materialer fra lokalområdet. De genbrugte materialer bestod af: Mere end 12 km. tømmer Bølgeblik fra tage anvendt til belægning Håndvaske og toiletter Vinduer og døre Belysningsarmaturer 40 ton mursten Tæpper anvendt som ekstra isolering under gulvet Fordele for fremtidige projekter 100 Hutt Street er en kommerciel kontorbygning, der huser hovedkontoret for Built Environs. 100 Hutt Street blev renoveret i perioden Der blev anvendt et vurderingsværktøj til bygninger udviklet af The Green Building Council of Australia s Green Star. Renoveringen opnåede en samlet vurdering på fem grønne stjerner. I løbet af byggeriet indførte 100 Hutt Street en affaldshåndteringsplan og genanvendte eller genbrugte 95 % af byggeaffaldet fra byggeaktiviteterne (målt i vægt).et væsentligt incitament til genanvendelse og genbrug af byggeaffaldet var at Built Environs kunne vise, hvad deres firma var i stand til. Erfaringer fra projektet anvendes nu i deres projekter for kunder. Mere viden og bedre design Guiden beskriver de vigtigste udfordringer for fremtiden, som er mere viden i industrien og krav til uddannelse for at hjælpe projektledere og ingeniører med at forstå de nye genanvendte materialers specifikationer. En anden stor udfordring er, at bygninger bør designes til dekonstruktion. En bygning, der er udformet til at blive skilt ad når den er udtjent, giver store muligheder for ressourcegenvinding. Australian Government 2012: Construction and demolition waste guide recycling and re-use across the supply chain. Department of Sustainability, Environment, Water, Population and Communities AA

14 GE A VE DELSE FÅR STIGE DE ØKO OMISK BETYD I G I EU Genanvendelse skaber mange fordele for økonomien ved at sikre råmaterialer, skabe arbejdspladser, handel og muligheder for innovation. Genanvendelse er en væsentlig bestanddel, hvis vi skal frembringe en grøn økonomi. Grøn økonomi Traditionelt er genanvendelse blevet fremmet med miljømæssige argumenter men genanvendelsen har også en stigende økonomisk betydning. Det Europæiske Miljøagentur og dets temacenter for bæredygtig forbrug og produktion har i en ny brochure og baggrundsrapport dokumenteret denne betydning. Større omsætning, flere jobs og sikring af de nødvendige råmaterialer Fra 2004 til 2008 blev den økonomiske omsætning som følge af genanvendelse af glas, papir, plast, jern og en række andre metaller mere end fordoblet og nåede et niveau på mere end 450 milliarder kr. i En stor del af denne omsætning er forbundet med eksport af genanvendelige materialer ud af EU. Krisen har betydet en vis afmatning, men værdien af eksporten af genanvendelige materialer ud af EU var allerede i 2010 generelt på et højere niveau end før krisen. Antallet af jobs i genanvendelses-sektoren steg i EU i løbet af 0 ne fra 422 jobs per million indbyggere i 2000 til 611 i Miljøagenturets publikationer viser også, hvor stor en andel af EU s totale forbrug af en række materialer, der bliver dækket af den nuværende genanvendelse. Og hvor stor den andel kan øges til, hvis man forudsætter 100% genanvendelse. Men selv ikke 100% genanvendelse kan dække vores nuværende alt for høje forbrug af materialer. Sjældne metaller Genanvendelse af mere sjældne metaller er helt afgørende, hvis EU skal i være i front med nye teknologier, specielt indenfor elbiler, informationsteknologier og vedvarende energi. Men disse metaller anvendes mere spredt og i små mængder i de enkelte produkter. Den eksisterende genanvendelsesinfrastruktur har endnu ikke fokuseret tilstrækkeligt på dette problem, hvilket betyder, at mange af disse sjældne metaller bliver tabt. Earnings, jobs and innovation: the role of recycling in a green economy, The European Environment Agency, December EEA Report No 8/2011 Green economy and recycling in Europe, The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production, December ETC/SCP working paper 5/2011 CF

15 EMBALLAGE HAR STOR I DFLYDELSE PÅ MÆ GDE AF MADSPILD Et nyt svensk studie konkluderer, at % af husholdningers madspild er direkte relateret til emballage. God emballage kan forhindre madspild Madspild er blevet et vigtigt emne i de seneste år, bl.a. fordi produktion og distribution af fødevarer kræver store mængder energi. Derudover repræsenterer madspild et stort og unødvendigt spild af værdifulde ressourcer og forårsager miljømæssige påvirkninger i forbindelse med affaldshåndtering. God emballage kan reducere madspild. For eksempel kan variation i emballage-størrelser opfylde forskellige krav eller man kan tilføje et låg for at gøre emballagen genlukkelig og på den måde direkte påvirke potentielt madspild. Andre aspekter kunne være, at man forsyner varen med information om korrekt opbevaring eller hvordan man fortolker mindst holdbar til datoen. Dårlig emballage kan øge madspild En undersøgelse udført i 61 svenske husholdninger viste, at husholdningerne i gennemsnit kasserede 1,7 kg mad per uge. Undersøgelsen omfattede både måling af madspild, dagbogsføring om madspild, spørgeskemaer om indkøbsadfærd og synspunkter vedrørende emballage. De undersøgte familier var delt i to grupper, hvor den ene gruppe havde modtaget undervisning om miljø før undersøgelsen, hvilket førte til mindre madspild end i den anden gruppe. Undersøgelsen afslørede, at de mest almindelige forhold ved emballage, som påvirker mængden af madspild er emballage, der er svær at tømme og for stor størrelse. 3/4 af de emballager, der var svære at tømme var yoghurt og ymer i papkartoner og 1/4 af emballagerne, der var svære at tømme, var flydende margarine, marmelade, mayonnaise og supper, som var pakket i plast, glas eller metal. Endvidere blev mindst holdbar til -datoen identificeret som et vigtigt aspekt, der har indflydelse på generering af madspild, på trods af at den ikke er direkte forbundet med selve emballagen. En forklaring af hvad mindst holdbar til -datoen egentlig betyder, vil kunne påvirke reduktion af madspild. Husholdningerne foretrak altså emballage, der var let at tømme, let at genlukke og let at genanvende. Det at emballagen var svær at tømme synes at være den dårligste egenskab for emballage. Ingen af deltagerne havde bemærket en forbindelse mellem madspild på grund af madvare der var blevet dårlig og det at købe for meget mad. Deltagernes opmærksomhed på fødevareemballagens rolle variererede betragteligt. Williams H., Wikström F., Otterbring T., Löfgren M., Gustafsson A., Reasons for household food waste with special attention to packaging. Journal of Cleaner Production, 24, LM

16 VIRKSOMHEDER E SKAL HAVE MERE UD AF MI DRE En ny rapport fra World Economic Forum fokuserer på virksomhedernes rolle i forbindelse med bæredygtigt forbrug og ressourceeffektivitet. Hovedbudskabet er, at den private sektor har en enestående mulighed for markant at nedbringe de miljømæssige konsekvenser af det private forbrug. Virksomhederne kan nedbringe presset på verdens ressourcer Den globale økonomi er bygget op omkring et overforbrug af knappe ressourcer og en uholdbar belastning af miljøet. Hvis denne udvikling skal ændres, skal virksomhederne bl.a. til at investere mere i ny teknologi, i højere grad substituere materialeforbrug samt genbruge og genanvende mere. World Economic Forum analyserer problemstillingen gennem fokus på hhv. forbrugernes efterspørgselsmuligheder, virksomhedens forsyningsmuligheder samt virksomhedsledernes muligheder for at påvirke politikker og rammer i en gunstig retning. Ved at ændre måden, hvorpå virksomhederne interagerer med forbrugerne, tænker forretningsmodeller, konstruerer værdikæder og processer samt måden hvorpå de spiller en aktiv rolle i forbindelse med fastlæggelse af politikker på området, kan virksomhederne opnå en betydelig indflydelse på de presserende ressourceudfordringer som verden står overfor. Konsekvenserne for manglende handling kan være katastrofale I rapporten har Oxford Economics beregnet de økonomiske konsekvenser af de eksisterende klimaaftaler samt mulige ressourceknaphedsscenarier i verdens største økonomier. Man har fokuseret på hhv. ressource- og energieffektivitet og budskabet er klart: Manglende handling vil medføre uoverstigelige globale økonomiske tab. Eksempelvis vil stigende jern- og stålpriser kunne betyde en nedgang i økonomisk output på op imod 2 trillioner $. Det viser sig samtidig, at hvis man følger de allerede fastsatte reguleringer for CO2-udslip kan det betyde et tab på 1,8 trillioner $ for de store globale økonomier. Har man i stedet en mere progressiv tilgang til energieffektivitet med bl.a. hurtigere innovation, flere teknologiske investeringer samt en målrettet lovgivning kunne tabet potentielt nedbringes med 1 trillion $. Med de rette forandringer kan enorme summer spares I rapporten foreslås det derfor, at virksomhederne påvirker efterspørgslen, således at det bæredygtige valg bliver det umiddelbare og oplagte valg. Samtidig skal nye forretningsmodeller forandre hele værdikæden således, at ineffektivitet bliver elimineret og der skabes nye samarbejder virksomhederne imellem. Det foreslås også, at der skal rejses finansiering, som muliggør tænkning med en længere tidshorisont indenfor både markeder og cash-flow. Til sidst anbefales det, at de private virksomhedsledere gør en indsats for at gennemføre offentlig-private samarbejder og for at gøre en

17 indsats for at påvirke den politiske proces i forbindelse med grønne offentlige indkøb, subsidiereformer og handelsaftaler. Det understreges samtidig, at hvis en ressourceeffektiv vækst skal blive en realitet er forandringer nødvendige i alle virksomheder verden over, store som små. World Economic Forum 2012: More with Less: Scaling Sustainable Consumption and Resource Efficiency, World Economic Forum in collaboration with Accenture, January 2012 NK LCA-VURDERI G AF EDRIV I GSAFFALD I PORTUGAL En ny metode til at vurdere miljøeffekter ved affaldsbehandling af byggeaffald ud fra et livscyklusperspektiv er blevet udviklet samt afprøvet på 15 nedrivningsprojekter i Portugal. Konklusionen er genanvendelse skal øges til over 90 % og affaldet skal i større omfang kunne indgå i nye bygninger for at opnå en betydelig miljøeffekt i forhold til deponering. Metode kræver færre data I modsætning til mange tidligere metoder til at vurdere miljøeffekterne via LCA, er der ikke det samme behov for store mængder data, hvilket vil sænke omkostningerne og tidsforbruget i forbindelse med vurderingen. Tanken bag metoden er, at benytte sig af en top-down metode i lighed med input-output analyser, som normalt foretages på makroniveau. Metoden kan kun benyttes til sammenligning af scenarier og kan altså ikke bruges til at vise bygningers reelle miljømæssige påvirkninger. Vurderingen går på at kunne kvantificere miljøeffekterne ved forskellige former for nedrivning og affaldsbehandling. Metoden bygger på at bruge data baseret på en standard bygning, som derfra kan benyttes til at estimere fordelingen af miljøeffekterne over bygningens livscyklus. Store forskelle i transportafstande Når et basisscenarie er beregnet, kan dette bruges til at vurdere andre scenarier, hvori der ændres på faktorer såsom og transportdistancer, metode til affaldsbehandling. Derved fås en indikation af, hvorvidt det vil være favorabelt at ændre på affaldsbehandlingen, i forhold til en bygnings livscyklus. I de 15 nedrivningsprojekter, som er undersøgt, er der store forskelle på transportafstande alt efter om affaldet deponeres eller genanvendes. Et scenarie, hvor en stor del af affaldet genanvendes, men ikke i

18 nye byggematerialer, gav ikke en stor miljøfordel i forhold til deponering. Scenarier med meget høj genanvendelse til brug i nye byggematerialer eller høj kombineret genanvendelse og genbrug gav den største miljømæssige effekt i forhold til deponering. Coelho, A.; de Brito, J. (2012) Influence of construction and demolition waste management on the environmental impact of buildings. Waste Management 32: MR Y FRA SK LOVGIV I G Æ DRER AFFALDSGEBYR Franske kommuner får nu mulighed for at fastsætte en del affaldsgebyret variabelt. Der er tale om en mindre revolution, da affaldsgebyrer hidtil har været et fast beløb betalt per husstand, som blev opkrævet som en del af skatten. En del af affaldsgebyret gøres variabelt Det franske Parlament har i et tillæg til finansloven for 2012 besluttet, at 20 og 45 % af affaldsgebyret for husholdninger kan gøres variabelt. Kommunen kan basere den variable del på vægten af affald, volumen eller indsamlingshyppighed. Endvidere kan den variable del sættes forskelligt for forskellige affaldsfraktioner. Kriterier for og metoder til evaluering af kvaliteten vil blive besluttet på kommunalt niveau og kan genforhandles årligt. Dette gælder også for kollektive husholdninger, hvor beskatningen skal fordeles i henhold til lejeværdien for hver enkelt husholdning. De opkrævede gebyrer i henhold til denne nye metode, må ikke overstige de tidligere opkrævede gebyrer. Et andet tillæg foreskriver, at den variable del af gebyret i en periode på højst 5 år kan beregnes ud fra af antallet af medlemmer pr. husholdning i stedet for mængden af affald. Dette skulle muliggøre tid til acceptabel implementering af de nye regler. Forudser negative konsekvenser Frankrig er et af de få lande i Nordeuropa, der endnu ikke har implementeret PAYT (PayAsYouThrow). PAYT anses som en god metode til at overholde mål for affaldsreduktion, men implementeringen heraf er upopulær og står overfor sociale og tekniske udfordringer i Frankrig. Det franske parlament har analyseret de potentielle negative sociale konsekvenser for at være i stand til at begrænse dem mest muligt. Det forventes, at forsinkelser og progressive løsninger vil begrænse den offentlige modstand. Snyder for at komme af med affald Gebyrer baseret på affaldets mængde eller vægt påvirker i højere grad større familier og familier med lav indtægt. Reduktion af affald og metoder til sortering af affald er lettere at håndtere for velhavende husholdninger og individuelle boliger end for husholdninger i sociale boligbyggerier. En meget udbredt

19 metode i Frankrig er at snyde med at komme af med affaldet. Dette indbefatter at dumpe affald på nærliggende offentlige indsamlingssteder (hvis nabokommunen ikke har indført PAYT) eller i naboens affaldsspand. For at begrænse dette misbrug kan det være nødvendigt at indføre dyre sikrede containere og videoovervågning, hvilket hurtigt resulterer i voksende udgifter til affaldsindsamling oveni de øgede budgetterede udgifter til at nå de franske mål for mere genanvendelse af affald. Den heraf resulterende stigning i offentlige udgifter til affaldshåndtering kan betyde, at de bæredygtige mål for affald bliver meget upopulære i befolkningen, som skal betale mere for affaldshåndteringen. Den mest populære tilgang er derfor billig indsamling af restaffald til forbrænding. Dokumenter fra det franske parlament 2011:The main amendment by B. Pancher The sub- amendment by F. Brottes Compte-rendu of debate BL GE A VE DELSE AF FOSFOR FRA SPILDEVA DSSLAM Genanvendelse af fosfor fra kommunalt spildevandsslam må betragtes som afgørende for et bæredygtigt landbrug og bæredygtig ressourceanvendelse, da naturlig forekomst af uorganisk fosfor er begrænset. I Tyskland er der igangsat flere store forskningsprojekter, som giver forskellige løsninger. Økonomi vigtig i fremtiden En international undersøgelse, der har involveret eksperter fra 40 lande og som er udført af Fraunhofer Institut, har vist, at genanvendelse af fosfor også af økonomiske årsager, vil være almindeligt udbredt i industrialiserede lande i de næste 20 år. Et afgørende aspekt bliver kvaliteten af den producerede gødning. På nuværende tidspunkt lader det til, at simple teknologier såsom genvinding fra våd slam er en af de foretrukne løsninger. Eksisterende metoder Der eksisterer allerede en del meget forskellige metoder til genvinding af fosfor fra spildevand, spildevandsslam og slamaske. Der anvendes hovedsageligt metoder, der baserer sig på kemiske processer. Indtil videre kræver disse processer brug af metalliske salte som det flokkuleringsmiddel eller

20 anvendelse af store mængder svovlsyre. Udover at være dyre, har disse metoder også ført til miljømæssige bekymringer. Det er endvidere ikke sikret, at planterne kan optage fosforen produceret ved disse kemiske processer, da de komplekse forfor forbindelser kan gøre fosforen svært tilgængelig for planterne. Derfor har tyske forskere ledt efter en mere miljømæssigt acceptabel metode. y metode hvor fosfor bindes i bygplanter Byg er blevet anvendt til at binde fosforen fra slammet i løbet af dets vækstfase, som derefter omdannes til et kompostsubstrat eller frisk gødning. En undersøgelse udført af German Leibniz Institute of Vegetable and Ornamental Crops viste at byg, der bliver dyrket direkte på stabiliseret slam, kan absorbere store mængder fosfor. Man fandt, at vårbyg var særligt effektivt til dette formål. Den højeste absorptionsrate blev opnået ved at anvende et tæt frøbed 2 uger efter spiring. Det gav et fosforindhold i planten på 1,7 %, sammenlignet med den normale koncentration, som ligger mellem 0,4 0,9 %. Undersøgelsen viste, at med hensyn til det samlede fosfor-udtræk fra slammet, var det bedste resultat efter syv ugers vækst og med en tæthed på planter pr. m2. Den særlige fordel ved brug af byg er, at tungmetaller i slammet som f.eks. cadmium og kobber absorberes af plantens rødder, hvor det kun er fosfor der optages af de overjordiske dele af planten. Formålet med denne metode er naturligvis ikke at producere byg, men at udvinde fosfor fra slam på en miljøvenlig og prisbillig måde. Næste skridt bliver at udvinde de fosforholdige dele fra planten ved hjælp af en passende høsteteknik og at anvende dem i komposteringsprocessen. Adskillelse af rødder og overjordiske vil også udelukke tungmetaller og dermed vil det skadelige indhold i slammet mindskes. En anden mulighed der nævnes er at anvende den grønne byg direkte som et fosforholdigt gødningsprodukt. Markedspotentialet for lignende genanvendelsesteknologier for gødning vil stige i den nærmeste fremtid. Det forventes at voksende miljøbevidsthed vil forhindre udspredning af slam indenfor landbruget i flere lande over de næste 10 år. Brock, A. & Ruppel, S 2011: Natürlich recycelt (Naturally recycled). Umweltmagazin 10/11, 2011 p BMBF/BMU Funding Programme 2012: "Recycling management of plant nutrients, especially fosforus" JR

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477.

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477. Agenda 1. Cirkulær økonomi 2. Rethink Business 3. Perspektivering Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477 1 Hovedbudskaber Cirkulær økonomi kan give inspiration til, hvorfor og hvordan den

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere