RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD 1. 3 Risikostyringsnyt JANUAR Foto: Borgmester Steen Vindum. Leder Fra globale risici til kommunale risici

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN JANUAR 2015 INDHOLD 1 2 Leder Fra globale risici til kommunale risici Borgmesterstafetten Steen Vindum Silkeborg Kommune 3 Risikostyringsnyt Vippebræt er meget populært i Nordfyns Kommune 5 Markedsnyt Cyber risici Fire stædige myter 9 Foreningsnyt Risikostyringskonference 2015 Generalforsamling 2015 Sikkerhedsnålen Selvsagt Håbet er lysegrønt Foto: Borgmester Steen Vindum 13 Opslagstavlen

2 LEDER FRA GLOBALE RISICI TIL KOMMUNALE RISICI KALENDER 12. marts 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 15. april 2015 Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Danske Risikorådgiveres generalforsamling, Comwell Aarhus april 2015 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference, Comwell Aarhus 7. maj 2015 Erfamøde for kommunerne i Region Syddanmark 21. maj 2015 Danske Risikorågiveres temadag om forsikring og frivillige Den 15. januar udkom Global Risk Report I 10 år er disse globale risikorapporter hvert år udgivet i forbindelse med World Economic Forums internationale topmøde i Davos. Global Risk Report forsøger således år efter år at kortlægge det, som organisationerne og virksomhederne bag rapporten anser for de væsentligste risici på globalt plan i det år, som vi går ind i. Det er med andre ord et bud på de helt store og verdensomspændende risici, der her er tale om, ikke legepladssikkerhed. Man kan mene, at det er en lidt trist begyndelse på et nyt år: Velkommen til årets potentielle katastrofer! Tager vi os ikke sammen, er det nemlig ikke hverdagsagtige udfordringer, der truer, men snart en energikatastrofe, snart et økonomisk kollaps, snart ekstremt vejr, snart cyberkriminalitet, snart konflikter mellem stater snart et komplekst samspil mellem de mange trusler! Til forskel fra tidligere er der dog i år tilføjet forskellige forslag til håndtering af de udpegede risici. Der er derved lidt trøst at hente. Man kan forholde sig forskelligt til sådanne rapporter. De fremhævede risici er naturligvis ikke taget ud af ingenting, men de bygger på den anden side heller ikke på rene fakta. De er udtryk for en begrundet, men dog subjektiv opfattelse af, hvordan verden ser ud, og hvad der kan gøres ved den. Det er ikke Moses, der kommer ned fra bjerget med besked fra himlen. Det skal vi huske. Det er mennesker, der står bag rapporten, mennesker med særlige udsyn og særlige politiske holdninger. Det er også godt at erindre, at det sjældent går så galt, som visse holder af at prædike. Men uanset om man synes, at der er tale om et klarsyn eller et sortsyn, vil rapporterne få deres betydning også for kommuner fjernt fra Davos. Rapporterne påvirker nemlig politikere og beslutningstagere. De vil blive diskuteret i kredse med beslutningskraft, og også danske opfattelser, forslag og beslutninger vil blive præget af dem. Mere eller mindre. Men ubemærket går disse rapporter sjældent hen over landet. Det vil sige, at også vi, der arbejder med mere nære og håndgribelige risici, vil skulle forholde os til disse globale risici. Men hvordan er det lige, at man som fx risikokoordinator i en kommune får oversat relevante globale trusler til noget, der er også er relevant for ens daglige arbejde, og som noget man kan handle på? Det er ikke altid nemt. Det er muligt, at konflikter mellem stater er en trussel (også) i 2015, men hvad gør jeg, sådan rent konkret, ved det i min kommune? Det er, som om sådanne risici forbliver noget abstrakte. Men lad os hjælpe hinanden med dette oversættelsesarbejde. Lad os i 2015 kritisk diskutere, hvilke af disse trusler vi finder er rigtige og relevante for vores arbejde, og hvordan vi så konstruktivt kan håndtere dem i den sammenhæng, der nu engang er vores. Med andre ord, lad 2015 blive et år, hvor vi bliver endnu bedre til at udveksle og vidensdele og ikke lade os handlingslamme af dommedagslignende rapporter det er det, vi har foreningen til. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 BORGMESTERSTAFETTEN STEEN VINDUM, BORGMESTER, SILKEBORG KOMMUNE Borgmester Steen Vindum har overtaget depechen fra Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl Nielsen. Her fortæller han, hvilke udfordringer Silkeborg Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. Silkeborg Kommune er en kommune i vækst. Kommunen har netop rundet borger nr og har et klart mål om at runde borgere i For at kunne nå det mål, har kommunen iværksat en erhvervsstrategi, der skal gøre det nemmere at drive virksomhed i Silkeborg Kommune. Steen Vindum ønsker at give depechen videre til borgmester Torsten Nielsen fra Viborg Kommune. Vækst kommer ikke af sig selv, og det er et område vi har valgt prioritere højt i Silkeborg Kommune. Hvis der ingen arbejdspladser er, flytter folk ikke til kommunen. Derfor har vi i Silkeborg Kommune et mål om at skabe 300 nye arbejdspladser om året i de næste 10 år, fortæller borgmester Steen Vindum. Silkeborg Kommune har netop vedtaget en ny, offensiv erhvervsstrategi, der skal skabe rammerne for vækst. Det er et område, der står hans hjerte nær, og han er meget bevidst om at få skabt vækst i kommunen. I løbet af 2016 er Silkeborgmotorvejen færdig, og med den bliver det meget nemmere at komme til og fra Silkeborg. Fire nye erhvervsområder langs motorvejen vil gøre det nemmere for nye og eksisterende virksomheder, da motorvejen skaber god tilgængelighed for både virksomheder og medarbejdere. Vi håber og tror på, at med motorvejen bliver der skabt et godt fundament for væksten i kommunen, fortæller Steen Vindum. Ud over vækst, nævner Steen Vindum også skolereformen, som én af de risici kommunen står overfor. Med skolereformen er risikoen, at vi ikke lykkes med den, fortæller Steen Vindum. Dog har kommunen på et tidligt tidspunkt indledt et tæt samarbejde med lærerforeningen, hvor der er stor fokus på skoleledelse. Der er skabt et stort forventningspres på kommunerne, og vi arbejder meget på at indfri disse forventninger og få succes med reformen, fortsætter Steen Vindum. Sammenlægningen af Beredskabet til 20 enheder i Danmark nævner Steen Vindum også som en risiko. Silkeborg og Viborg Kommuners beredskaber bliver lagt sammen, men borgmesteren har ingen planer om at lukke nogen af de fire brandstationer, der er i Silkeborg Kommune. Vi skal stadig være tæt på borgere og virksomheder i tilfælde af brand. Derfor har vi ingen planer om at lukke nogen af brandstationerne. Det skal fortsat være trygt og sikkert at bo og drive virksomhed i Silkeborg, fortæller borgmesteren. Hvis Steen Vindum skal pege på fremtidige risici, nævner han ligesom de fleste andre kommuner klimarisici. Silkeborg Kommune er klimakommune og stiller blandt andet en lang række krav til nye boligudstykningsområder. Men jeg vil understrege, at væksten er og bliver vores største risici og dermed prioritet, afslutter borgmester Steen Vindum. 2

4 RISIKOSTYRINGSNYT VIPPEBRÆT ER MEGET POPULÆRT I NORDFYNS KOMMUNE Nordfyns Kommune satser på at blive blandt Danmarks fem sundeste arbejdspladser i Derfor er der stort fokus på sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Målet med den store indsats er at få de ansatte til at røre sig mere i arbejdstiden, forebygge arbejdsskader og skabe et godt arbejdsmiljø. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, ekstern konsulent for Danske Risikorådgivere For snart et år siden fik risikorådgiver John Jørgensen og HR-konsulent Lone Slothuus Nordsof en god idé. De ville gerne motivere de kontoransatte til at komme lidt mere på fødderne. Ikke at de skulle til at løbe rundt på gangene, men ved at få mere bevægelse ind i det stillesiddende arbejde på kontoret. Det var i forvejen en udfordring at få folk til at bruge deres hæve-sænke-borde til at komme op og stå, så hvis man kunne gøre noget for at motivere de ansatte til at komme mere på fødderne, ville man gerne dette. Kommunen konsulterede derfor en ergoterapeut, som blandt andet fortalte om fordelene ved at bruge et vippebræt, både til at motivere de ansatte til at komme op af stolen, men som også kunne styrke musklerne i læg og ryg samt sætte gang i blodomløbet. Kommunen gik i gang med at undersøge mulighederne for vippebræt, men fandt at ingen af de gængse produkter på markedet opfyldte kommunens behov. Man ønskede blandt andet et større bræt, så man havde større bevægelighed på brættet, men også et blødere underlag, så man kunne stå længere uden at blive træt i fødder og ryg. Derfor tog risikorådgiver John Jørgensen sagen i egen hånd og snedkererede en prototype, som sidenhen er blevet brugt som model for det vippebræt, der nu er så populært i kommunen. I forbindelse med produktionen af vippebrættet ønskede man at gøre det til et Nordfynsprojekt og valgte derfor Nordfynsværkstedet, der er et aktivitetscenter under Handicapcenter Nordfyn, til at producere brættet. Det har også den fordel, at de penge vi investerer i produktet bliver i kommunen, og vi er med til at holde et godt værksted kørende, fortæller John Jørgensen. 3

5 Videreudvikling Vippebrættet er en del at den helhedsindsats Nordfyns Kommune laver inden for sundhedsfremme for ansatte i kommunen. Og faktisk overvejer man at udvikle en ny model af vippebrættet, der vipper fra side til side og ikke frem og tilbage, som den første model. Der har været et par forespørgsler på denne funktion, så det forsøger vi nu at imødekomme, forklarer John Jørgensen. John Jørgensens forklaring på ikke at tage patent på vippebrættet ligger i, at kommunen selv er blevet inspireret af lignende produkter på markedet og gerne vil være med til at inspirere andre kommuner til at være innovative på sundhedsområdet. Hvis vi kan være med til at inspirere andre til at være innovative på området, er det jo blot en ekstra gevinst ved at have udviklet brættet. Jeg vil dog understrege, at det vigtigste for os har været, at vores ansatte kan mærke en effekt af at bruge vippebrættet, og at det bliver produceret i kommunen, fortæller John Jørgensen. Kommunaldirektør Morten V. Pedersen glæder sig over dette konkrete udtryk for innovation i Nordfyns Kommune. Vi opfordrer vores medarbejdere til at lade sig inspirere til idéer, der kan omsættes i egen praksis og give merværdi. Vippebrættet passer også fint med vores intention om at blive blandt Danmarks fem sundeste arbejdspladser i og Danmarks sundeste arbejdsplads i 2016, fortæller Morten V. Pedersen. Som en del af Nordfyns Kommunes sundhedssatsning er man blandt andet også begyndt at kigge mere på forebyggende fremfor helbredende tiltag i de sundhedspakker kommunen tilbyder. Her har man blandt andet fokus på mindfulness, nudging og kostvejledning. Endelig har man gennem det seneste år arbejdet på, at Nordfyns Kommune bliver sundhedscertificeret i Sundhedscertificeringen bliver varetaget af Dansk Firmaidrætsforbund. Udover at være et kvalitetsstempel er det også en hjælpende hånd til sundhedsarbejdet. Risikorådgiver John Jørgensen demonstrerer vippebrættet, som er en god hjælp til at få lidt mere bevægelse ind i det stillesiddende kontorarbejde. 4

6 MARKEDSNYT CYBER RISICI - KRYPTERING VIA RANSOMWARE Som det fremgår af landsdækkende medier er flere danske kommuner og virksomheder i Danmark for nylig blevet angrebet af Ransomware. Af Tine Olsen Willis Kontaktoplysninger Willis Klaus Stubkjær Andersen Tlf.: ksa@willis.dk Tine Olsen Tlf.: tio@willis.dk Risici ved ransomware og kryptering Ransomware er en type malware(ondsindet computerkode), der lægges på en eller flere computersystemer med det formål at kryptere data, dvs. gøre data ulæsbare/ utilgængelige. Efterfølgende tilbyder gerningsmanden dekryptering mod betaling og på den måde afpresses ejeren af data for penge. Ransomware distribueres typisk via spamkampagner, hvor brugerne modtager en med en vedhæftet fil eller et link, som brugeren lokkes til at klikke på. En anden måde at distribuere Ransomware på er via brugerens besøg på en kompromitteret hjemmeside. Hvis en bruger (f.eks. en medarbejder) aktiverer Ransomwarekrypteringen efterlades ejeren af dataene i en situation, hvor eneste mulighed er, at køre backup data og håbe på, at de utilgængelige data kan genetableres. Hvis backupfilerne også er inficerede, så står valget mellem at betale penge til bagmændene, hvilket politiet ikke anbefaler, da betaling ikke altid fører til frigivelse af data, eller at opgive dataene. Risikostyring Det er illusorisk at sikre sig 100 % mod cyberangreb. Risici kan dog reduceres væsentligt ved korrekt risikostyring. Generelt Willis anbefaler, at man, ud over løbende og frekvent backup af data (mindst 1 gang dagligt), som minimum overvejer følgende: 1. Analyse af risici, herunder identifikation af de for organisationen væsentlige data, og konsekvenser af en cyber hændelse 2. Udarbejdelse af it-politik og beredskabsplan inddelt i niveauer og afhængigt af dataenes væsentlighed 3. Håndtering af risici, herunder implementering af sikkerhedsforanstaltninger og integrering i organisationen 4. Intern information om de kritiske elementer i IT sikkerhedspolitikken, herunder understreger alvoren 5. Opfølgning (f.eks. halv- eller helårligt) på overholdelse af IT sikkerhedspolitikken samt effektiviteten af de implementerede sikkerhedsforanstaltninger 6. Løbende overvågning og opdatering samt test 7. Forsikring 5

7 Konkret Willis har udarbejdet en risikoanalyse, der kan skabe et overblik over organisationens overordnede IT og Telerelaterede risici set i et helhedsperspektiv samt give inspiration til identifikation af cyber risici. I tillæg tilbyder vi at udarbejde en cyber risikorapport, eventuelt i samarbejde med de førende IT sikkerhedsrådgivere, der kan bidrage til en diskussion af mere tekniske aspekter. I relation til Ransomware anbefales det, at informere alle interessenter om at overveje en ekstra gang, inden man klikker på vedhæftede filer og link. Samtidig bør webbrowsere, styresystemer og antivirus samt firewall software opdateres. Cyberforsikring En cyberforsikring tilbyder risikofinansiering i form af dækning af erstatningskrav og omkostninger ved en cyber hændelse. En cyberforsikring tilpasses individuelt, men kan dække følgende: Undersøgelsesomkostninger hvilket betyder, at organisationen får dækket sine omkostninger til at undersøge systemnedbrud/virusangreb, blot ved mistanke /atypisk aktivitet på servere m.v. Omkostninger i forbindelse med cyberafpresning/ransomeware. Omkostninger til at genetablere data Kriseberedskab til at håndtere en cyber hændelse, det være sig økonomi, jura, IT mv. Udgifter til PR firma, som kan afhjælpe eller begrænse negativ omtale i pressen som følge af en cyber hændelse Sagsomkostninger og forligsomkostninger, når der bliver rejst sag mod virksomheden med påstand om brud på persondataloven el. lign. Idet en cyberforsikring bør tilpasses den enkelte organisations individuelle behov, er det vigtigt, at have dybdegående kendskab til de forskellige udbyderes forsikringsprodukter og deres dækningsomfang. For at sikre vores kunder den bedste dækning, har Willis derfor en tæt dialog med de førende forsikringsselskaber om deres produkter, og har i samarbejde med flere af disse forsikringsselskaber udviklet særligt brede forsikringsbetingelser, og/eller policetillæg. 6

8 MARKEDSNYT FIRE STÆDIGE MYTER - ANSVAR FOR EGNE DATA Trenden blandt kommuner og virksomheder er klar: tilgangen til risikostyring har ændret sig. Der er kommet større fokus på ejerskab af data og dermed øget behov for egen it-løsning. Ønsket om at gøre sig fri af sine rådgiveres it-løsning og selv bestemme, hvordan man tilrettelægger indsatsen, vinder stærkt frem. Og den mulighed at virksomheder i en og samme itløsning kan samarbejde med forskellige rådgivere, ja, den er svær at tale imod! Af Allan Lundbjerg Nielsen InsuBiz Kontaktoplysninger InsuBiz Allan Nielsen Tlf.: ani@insu.biz Alligevel er der mange, der forfalder til sådan-har-vi-altid-gjort -løsningen. Man har været vant til, at it-løsningen var en del af aftalen med forsikringsmægleren eller forsikringsselskabet. Når man går i udbud med forsikringer og/eller mæglerydelsen, er det med andre ord en del af udbuddet, at forsikringsmægleren eller selskabet skal stille en it-løsning til rådighed. Vi peger her på 4 stædige myter, der kan være årsagen, men vi tillader os ved samme lejlighed at imødegå myterne, da de er og bliver uddaterede. Myte#1 Når vi beder forsikringsmægleren eller forsikringsselskabet inkludere it-løsningen som en del af ydelsen, får vi stillet den gratis til rådighed! Nej, intet er gratis i denne verden! Omkostningerne til it-løsningen indgår i forsikringsmæglerens eller forsikringsselskabets prissætning. Når forsikringsmægleren inkluderer egen it-løsning, er det fordi, at det kan betale sig. Det vil nemlig blive lidt vanskeligere at skifte forsikringsmægler, da det nu ikke alene handler om at skifte rådgiver, men også it-løsning, hvilket indebærer overførsel af data, oplæring af medarbejdere osv. Derfor er det en god idé at adskille tingene: køb forsikringsrådgivning af forsikringsmægleren, køb din it-løsning af en it-virksomhed og vælg en forsikringsmægler med erfaring fra offentlige virksomheder, der bruger din it-løsning. Myte#2 Vi sparer et separat udbud af it-løsningen, når vi inkluderer it-løsningen i udbuddet af forsikringsmæglerydelsen. Ja og nej. Ofte koster en selvstændig kommerciel it-løsning ikke så meget, at du behøver at støde imod udbudsreglerne. Vær også opmærksom på, at der er forskel på et it-system fra en forsikringsmægler og et selvstændigt it-system. Med en it-løsning fra en forsikringsmægler får du som regel en browser-løsning stillet til rådighed, mens forsikringsmægleren sidder på selve backend systemet. Med dit eget system har du fuld adgang 24/7 til alle data og selv er i stand til at lave lige nøjagtig de udtræk du vil når du vil! 7

9 Myte#3 Det kræver højt specialiserede medarbejdere at drive et sådant system, og det ligger uden for vores kerneforretning. Nej, det kræver ikke specialiserede medarbejdere og det vil stille dig langt stærkere i din kerneforretning. At gøre sig uafhængig af sin forsikringsmæglers it-løsning er kommet for at blive. At splitte den normale forsikringsmæglerydelse op i forsikringsrådgivning, skaderådgivning og risikorådgivning og ikke bare lægge alle æg i samme kurv, er formentlig også kommet for at blive. Og at der er kommercielle it-løsninger på markedet, der kan styrke kommunens tilgang til risikostyring, det er fakta! Myte#4 Hvis vi ønsker kun at have én samarbejdspartner, så er vi nødt til at vælge en forsikringsmægler, der tilbyder alle ydelser: it-løsning, forsikringsmægling, ingeniørydelser, juridisk kompetence, skadebehandling, aktuarydelser osv. Nej, ikke nødvendigvis. Der findes en gylden middelvej, hvor forsikringsmægleren tilbyder en løsning som rummer alle de nævnte kompetencer i samarbejde med udvalgte leverandører inden for de enkelte fagområder. Forsikringsmægleren er ansvarlig for og koordinerer samarbejdet på tværs af fagområderne. At solen drejer rundt om jorden og at blodsugende igler kan helbrede dig er kendte eksempler på forhenværende sandheder eller gamle myter, som tid, viden og erfaring har gjort has på. Vi håber, det samme vil blive tilfældet med de fire stædige myter om placering af data. 8

10 FORENINGSNYT DANSKE RISIKORÅDGIVERES RISIKOSTYRINGSKONFERENCE 2015 Danske Risikorådgivere har hermed fornøjelsen af at inviterer til Risikostyringskonference. Overskriften på årets konference er Danmark som indvandringsland - udfordringer og risici? DATO OG STED 16. og 17. april 2015 Comwell Aarhus Værkmestergade Aarhus TILMELDING info@danskerisikoraadgivere. dk TILMELDINGSFRIST 13. marts 2015 PROGRAM Programmet bliver sendt til alle medlemmer primo februar 2015 Vi kan nu løfte sløret på temaet for dette års risikostyringskonferencen. Temaet bliver Danmark som indvandringsland - udfordringer og risici. Vi skal blive klogere på, hvilken betydning den massive indvandring i EU fra andre dele af verden har i Danmark og hvordan vil den påvirke udviklingen herhjemme? Kan vi håndtere den udfordring økonomisk, uddannelses- og arbejdsmæssigt og kulturelt? Vi har inviteret en række eksperter på området, som hver især vil fortælle om deres erfaringer og viden på området. På konferencen vil der i år også være workshop. Vi har inviteret tre af vores samarbejdspartnere, Gaihede, Contea og Nordisk Aktuarservice samt lektor Michael Nørager. Emnerne på de fire workshops bliver:: Contea Risikoledelse og forsikringsudbud. Gaihede Risikostyring i forbindelse med nybyggeri og renovering. Nordisk Aktuarservice Endelig titel på emnet kommer til at fremgå af programmet, men omhandler aktuarberegninger. Michael Nørager, lektor Aarhus Universitet Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Du kan tilmelde dig allerede nu. Vi glæder os til at se dig den 16. og 17. april. 9

11 FORENINGSNYT GENERALFORSAMLING 2015 Foreningen Danske Risikorådgivere afholder ordinær generalforsamling torsdag den 16. april 2015 kl på Comwell Aarhus. Forslag sendes til: Steen Nedergaard Jensen på Foreningen Danske Risikorådgivere afholder ordinær generalforsamling torsdag den 16. april 2015 kl på Comwell Aarhus, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab 4. Godkendelse af budget og kontingent for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. Formand (ulige årstal) b. Næstformand (lige årstal) c. Øvrige medlemmer (2 ulige år og 1 lige år) d. 2 bestyrelsessuppleanter - en 1. suppleant og en 2. suppleant (hvert år) 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse og udlægges på foreningens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen 10

12 FORENINGSNYT SIKKERHEDSNÅLEN 2015 Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) At kandidaten har gjort noget særligt til fremme af risikostyringstanken i sin kommune, region, styrelse eller sin virksomhed. 2) At kandidaten har bidraget til udvikling af risikostyring generelt. 3) At kandidaten har bidraget til at udvikle risikostyring specielt enten ved at: Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater - nytænkning Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver Producere ny viden som andre kan gøre nytte af På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet området. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen vurderer de indkomne forslag og beslutter tildeling af årets pris. Sikkerhedsnålen bliver overrakt i forbindelse med generalforsamlingen på foreningens Årskonference den april 2015 på Comwell Aarhus. Indstillinger sendes til foreningen på info@danskerisikoraadgivere.dk. Fristen for indstilling er den 13. marts Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefon

13 SELVSAGT HÅBET ER LYSEGRØNT ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Dette er min første klumme for bladet Risikorådgiveren, og i den vil jeg håbe. Jeg håber, at jeg som repræsentant for branchen for sikkerhed og sikring med denne og de næste mange klummer kan inspirere og måske provokere de danske risikorådgivere. Og jeg håber, at jeg derved kan styrke vores samarbejde om at sikre Danmark. Klummerne vil handle om stort som småt og nyt som gammelt indenfor sikring og sikkerhed, og nogle ting håber jeg, I vil være enige med mig i, mens vi må affinde os med at være uenige om andre. En af de ting, jeg håber, vi er enige om, er at persondatabeskyttelse er vigtig. Faktisk er det så vigtigt, at det har en særlig europæisk dag, som vi i Danmark kalder Databeskyttelsesdagen. Dagen, der i år var 28. januar, skal skabe opmærksomhed omkring og forståelse for vigtigheden af at værne om persondata. Vi synes, det er så vigtigt, at vi var med til at sponsere et arrangement i Folketinget. Dagen skal medvirke til at udfolde debatten om emnet, så lad os da endelig debattere. Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Øvrige klummeskribenter: Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer Vi kan jo starte med at debattere beskyttelsen af de data, Danmarks mange overvågningskameraer producerer. Mange offentlige instanser, herunder kommuner, bruger kameraer til at overvåge deres områder, og det synes jeg jo er en glimrende idé. Jeg er egentlig også tryg ved de krav, vi med lov om tv-overvågning og Persondataloven allerede har til overvågning og opbevaring af overvågningsbilleder. Problemet er bare, at loven ikke bliver overholdt. Jeg ser gang på gang kameraer, der filmer ulovligt, og selvom jeg gerne ville tro på, at de offentlige instanser har styr på de data, de indsamler med kameraerne, tyder alt på, at det ikke er tilfældet. Det er i hvert fald sjældent Datatilsynet inspicerer en kommunes tv-overvågning og finder at alt er i orden. Tværtimod finder tilsynet, der faktisk varsler deres inspektioner i forvejen, basale fejl som opbevaring af optagelser i mere end de lovlige 30 dage, manglende information om overvågning og fri adgang til optagelser for uvedkommende. Jeg håber, vi er enige om, at det kan gøres bedre? Og jeg håber, vi sammen kan hjælpes ad med at gøre det bedre. Mikkel Vindfeldt Advokat og rådmand Kammeradvokaten 12

14 OPSLAGSTAVELEN TEMADAG OM FORSIKRING OG FRIVILLIGE BEMÆRK! Danske Risikorådgivere har fået ny mailadresse og telefon fra den 1. januar Telefon: Danske Risikorådgivere holder temadag den 21. maj 2015 om frivillige og forsikring. Invitation sendes til medlemmerne i februar, men reservér din plads nu ved at tilmelde dig på: info@danskerisikoraadgivere.dk IKKE LOVLIGT AT TEGNE ULYKKES- OG ANSVARSFOR- SIKRING FOR PERSONER, DER LEVERER EN FRIVILLIG INDSATS I KOMMUNEN GLOBAL RISKS REPORT 2015 Læs den 10. udgave af Global Risks Report 2015 på danskerisikoraadgivere.dk Læs Statsforvaltningens afgørelse på danskerisikoraadgivere.dk 13

15 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE