Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård"

Transkript

1 Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård Jeg vil hermed forsøge at beskrive en gammel bondegård og livet på denne i erne, da jeg var dreng og opholdt mig meget på gården, der lå ca. midt i Løvel, nemlig på grunden til Tinggade nr.26, hvor nu kun det moderniserede stuehus er tilbage, da avisbygningerne blev nedrevet for en halv snes år siden. Gården var oprindelig fire1ænget med stråtag og mødding anbragt midt på gårdspladsen, der var brolagt med sten. Gården havde som de andre et navn, nemlig Gåsekjærgård, og det skyldes formentlig, at den lå nær gadekæret, hvori der levede en del ænder og gæs. Hver gård havde et navn, såsom Toftegård, Gyngkærsgård, Rørbækgård osv. men mange af dem er nu gået i glemmebogen. Gårdens alder er vanskelig at bedømme, men der har temmelig sikkert været bebyggelse på grunden siden middelalder. Foruden de fire længer, var der også et lille bagehus, der lå ned mod Fåer s dam, medens der lidt syd vest for stuehuset lå et andet lille hus, der blev kaldt Hæly, og som blev benyttet til svine- og fåresti. Øst for gården lå en lille mark, der hed Laurits Toft, og syd for stuehuset var den gamle blomsterhave. Jordarealet med markerne var på ca. 50 tdr., og det havde form som en stor trekant, hvor gården befandt sig i spidsen. Der hørte også ca.20 tdr. eng til, og som var i Skalså-dalen. Det var et langt smalt stykke, der næsten gik fra foden af bakkerne til Løvel og ud til åen. Fra meget gammel tid havde man også ret til at skære tørv i Langmosen, der ligger nord for Toftegården. Beboerne. Gårdens ejer var Laurits Kristensen, som var født i Ø, der ligger i nærheden af Ørum. Hans broder Kristian var landpost i Løvel, medens en anden broder var hotelkarl i Silkeborg. En søster var gift med slagter Andersen. Foruden at drive sin ejendom var Laurits også en ivrig handelsmand, som solgte og købte heste, kvæg og svin, når der var marked i Viborg, eller han handlede med omegnens landmænd, som han kom ud til i hestevogn, eller han lejede min far til at køre for sig i den gamle Ford, og det kunne sommetider gå lystelig til på de ture, hvor far på en eller anden mærkelig måde havde fået købt en langbenet hest af tvivlsom race, og som vi næsten aldrig var kommet af med igen.

2 Hans kone hed Mette Marie, som stammede fra Ingstrup mølle. Hun var en stille og beskeden kone, som passede sit arbejde i hus og have. Hendes mor hed Kristiane, som også levede på gården de sidste år af hendes liv. Der var to børn i ægteskabet, hvor af den ældste var Marie, der næsten som en karl arbejdede i mark, stald og lade og af den grund gerne gik i lange benklæder. Hendes fritidsinteresse var håndbold, som hun dyrkede med ildhu uden lige, ligesom hun, som de andre unge i byen godt kunne lide at gå til bal i salen eller i en af de omliggende landsbyer. Anders var som sin mor en stille og rolig person, som omsorgsfuldt og flittigt gjorde sit arbejde. Han havde hele sit liv boet hjemme, medens Marie havde været på systue i Viborg et års tid. I daglig omtale gik de som Marie og Anders til Laurits. Endelig skal nævnes forkarlen Poul Skovgaard, der i mange år tjente hos Laurits. Han var en overgang formand og kasserer for ungdomsforeningen og mødte således op, når der var bal og andre arrangementer. Efter gården var nedlagt kom Poul jævnligt hos Anders og Marie og han mødte hver dag op og fik sin middagsmad på klokkeslæt. Hele familien er nu døde og borte og ligger begravet på Løvel kirkegård. Også Poul, der til sidst boede i bager Sørensens hus, er død. Bygninger. I stuehuset var nedgangen til kælderen i forrådskammeret eller spisekammer, som lå i den østlige ende af bygningen. Her nede fandtes bl.a. 2-3 store saltkar beregnet til kødpølser mm. Da man ikke havde køleskab eller fryseboks blev kødet nedsaltet og opbevaret på et køligt sted, som kælderen jo var. Kødet stammede fra en af gårdens grise, der var blevet slagtet kort før jul. I køkkenet, hvor madlavningen jo foregik, var et stort komfur, der på oversiden havde aftagelige jernringe, så man kunne regulere kogehullerne til de forskellige gryder og pander. Man tændte op ved hjælp af pinde og holdt ilden ved lige med tørv og brændsel, således at man kunne få kogt og stegt de forskellige gamle jyske middagsretter. I køkkenet fik man morgenmaden (davren) serveret, og den bestod af øllebrød, mælk, brød, ost, smør og forskelligt kødpålæg. Når Laurits var færdig med sit øllebrød, slikkede han sin hornske ren og hængte den op i vinduessprossen, så den var klar til næste morgen. Soveværelset lå i det sydøst lige hjørne af huset, og vest for dette var dagligstuen med dens gamle møbler fra en forsvunden tid. På den ene væg var bl.a. et bræt, hvorpå hang nogle lange piber, hvis hoveder var lavet af merskum, hvorpå var malet små billeder bl.a. et af en hjort. Tobakken til disse piber var langskåret og blev pakket i store papirposer af Obel eller Færch. På en stor kommode stod en del messinggenstande så som strygejern, lysestager, morter osv., medens der på væggene hang billeder af slægtninge, forhenværende præster og lærere. Et par landskabsbilleder var der også, samt et af kirken. I dagligstuen spiste man middagsmaden (onden), der foruden kartofler og sovs, der var tykt brunt eller hvidt) kunne bestå af enten frikadeller, bøf, medisterpølse, sylte, kylling eller flæsk.

3 Sommetider vankede der også pandekager eller æbleskiver. Til dessert var det som regel frugtgrød med fløde, der stod på menuen, og den var tilvirket af frugter fra gårdens have, der lå lige syd. for stuehuset og disse frugter var solbær, stikkelsbær, jordbær, hindbær, æbler og pærer. Efter middagssøvn fik folkene en kop kaffe med en småkage til. Aftensmaden (natter) fik man også i dagligstuen. Til det hørte stuvede kartofler eller hvidkål plus brød og pålæg, samt nymalket mælk, så man kunne få maden skyllet ned. Inden man gik til ro, blev der kl. 9 om aftenen serveret kaffe med hjemmebagt kringle. Midt på formiddagen fik karlene et par mellemmadder, som, når de arbejdede i marken, blev bragt ud af Marie eller Mette Marie. Alle råvarer undtagen kolonialvarer til al den gode mad blev leveret fra gårdens egne marker, have og besætning. Fra dagligstuen førte en dør ind til Maries værelse, der lå ud mod gårdspladsen, medens en anden dør mod vest gav adgang til en lille stue, hvor i sin tid Kristiane boede, og nu bl.a. spinderokken havde til huse. Rokken blev brugt i de lange vinteraftner af Mette Marie til at spinde garn af ulden fra gårdens får. Stuehusets fordør førte fra gårdspladsen ind i gang eller entre, på hvis ene væg der hang velpudset seletøj til 2 heste. Det var lavet af fint læder samt forsynet med skinnende messingbeslag og klokker, og som kun blev brugt ved særlige lejligheder, når man skulle være fint kørende til gilde på en af omegnens gårde. Når man kom ind i gangen, kom man ad en dør til højre ind i karlekammeret, der var lang og smalt, og hvor foruden et par stole og bord var to senge, der var anbragt i forlængelse af hinanden, beregnet til for- og andenkarlen. Det sidste værelse i huset var den fine stue, der lå i det sydvestlige hjørne, og som kun blev brugt et par gange om året, når der var gilde eller familiesammenkomst. Møblerne var af den grund tildækket med lagner, og det var sjælden, der blev fyret i kakkelovnen, så der kunne godt blive lidt klamt og koldt i denne stue, som var gårdens mest fredfyldte. Oppe på loftet var anbragt ting, der ikke var i brug mere bl.a. den gamle barnevogn, et par dragekister og ikke at forglemme gårdens sædekorn, der lå spredt ud over gulvet og blev vendt en gang imellem, så der kunne komme frisk luft til. Kornet blev bragt op på loftet i nogle store sække, og da det foregik ad en ret stejl trappe kunne det godt være et ret hårdt arbejde, hvor kræfterne skulle lægges i. Opvarmningen af stuerne skete ved hjælp af kakkelovne, der blev fyret med tørv eller brænde, og optændingen foretoges med småpinde og papir, der blev overhældt med en sjat petroleum, hvortil en tændt svovlstik blev sat til. I køkkenet kunne man nøjes med den varme komfuret afgav. Belysningen kom fra petroleumslamper, der var kunstfærdigt udformet af messing, porcelæn og glas. Petroleummet blev hældt på en beholder, hvorfra det gennem en væge blev suget op til et lampeglas, hvorfra der så spredte sig et gult og naturligt lys ud over stuen. Vandet blev leveret fra det lille vandværk, der var blevet indrettet ved en gravhøj, som bærer navnet Gøjhøj. Vestlige længe:

4 Længen langs gl. Røddingvej var ligesom de øvrige længer bygget af røde mursten og havde stråtækket tag. De fleste af bygningens staldvinduer var små og halvmåneformede, medens stalddørene var todelte, således at man evt. kunne nøjes med at åbne den øverste halvdel. Mellem stuehus og længen var en lille smøge, der førte ud til gl. Røddingvej, og for at komme der ud måtte man endvidere over en lille gangbro, der var lagt over en grøft, hvori flød regnvand og ajle. I bygningens sydlige ende var et rum, der blev brugt til opbevaring af tørv, der skulle bruges til opvarmning af komfur og kakkelovne. Efter tørverum kom der så en vognport, der som navnet antyder, var garage for arbejdskøretøjer. Vognporten blev også et par gange om året benyttet til slagtning bl.a. af julegrisen, der hylede og skreg, når den blev ført til slagtebænken. Hestestalden, hvor de store jyske heste og deres føl havde til huse fulgte efter vognporten. Her var gulvet belagt med små toppede brosten, der var overstrøet med halm i båsene, hvor hestene kunne ligge og hvile om natten, medens gangen, der var bag båsene fik et tyndt lag sand, så det var nemmere at feje skidtet væk, når der skulle gøres rent. Foran hestene var krybber, hvori man lagde foder til dem, og det kunne være hakkelse, roer eller gulerødder, og der kunne også være en klump salt, som de kunne slikke på. Mellem bås og gang var en rende, der på jysk hed grebning, og i denne forrettede hestene deres nødtørft i form af gødning og ajle. På væggen var der knager til ophængning af seletøj, når det ikke var i brug. Inde i stalden var der også bygget et lille stenhus til lænkehunden med udgang til gårdsplads, så denne nemt kunne overvåges for fremmede gæster. Fra hestestalden førte en dør ind til kostalden, hvis gulv også var brolagt med sten, og her var der også båse og krybber beregnet til køer og kalve, medens de små kalve havde et aflukket rum, hvor de kunne gå frit omkring. Der var også en gang, hvor man kunne køre med en hjulbør, når grebningen skulle renses for møg. Uden for stalddøren var et vandtrug, der også blev brugt til afkøling af mælken, der var blevet hældt på junger. Til tomme og rengjorte junger var der på væggen anbragt et stativ, hvor de kunne hænge. Oppe på loftet blev høet opbevaret, og det var med hestevogn blevet hentet nede i engen og gennem Drøvten kørt op til Løvel, hvor det igennem et par store lemme blev forket ind på høloftet. Den nordlige længe: Længen havde i stedet for vinduer 4 luger, der kunne lukkes med skodder. Mellem længen og Tinggade var en ret høj tjørnehæk samt en halv snes store træer, som vi drenge havde megen fornøjelse med at klatre op i. På hjørnet af Tinggade og gl. Røddingvej var ajlebeholderen, der med cementrør var sat i forbindelse med kostalden, og når beholderen skulle tømmes, skete det ved hjælp af en håndpumpe. Mellem indkørslen fra Tinggade og Toften var hestegangen, der leverede kraft eller energi til gårdens tærskeværk, og den bestod simpelthen af en kraftig bjælke på 5-6 meters længde, der var anbragt vandret en halv meter over jordoverfladen. Den ene ende var med tandhjul sat i forbindelse med tærskeværket, der befandt sig i laden,

5 medens man i den anden ende bandt en hest for, og når hesten så gik, bevægede bjælken sig som en urviser. Det kunne være søvndyssende for hesten hele tiden at gå rundt og rundt, og for at det hele ikke skulle gå i stå, gik der en dreng bag ved og opmuntrede krikken med råb og små slag i enden, således at der kunne leveres en hestekraft (hk) til maskineriet. I den vestlige ende af længen var der et rum til roer, og af den grund blev kaldt roehuset. Roerne var med hestevogn blevet hentet fra kuler i marken og blevet forket ind ad lugen til roehuset. I rummet var roeraspen, der kunne snitte og findele roer, så det var lettere for husdyrene at æde og fordøje maden. En trappe førte op til et hul, der gav adgang til høloftet, hvorfra man smed bunker af hø ned på gulvet, når der skulle fodres. Fra roerummet førte en dør ud i vognporten, hvor bl.a. gårdens fine hestevogn stod. Vognporten kunne lukkes med 2 porte, dog var der i hver port en dør, der gav adgang ud til Tinggade. Efter porten kom der igen et rum, hvori man opbevarede halm, der var gået igennem det gamle tærskeværk, der som før nævnt blev trukket ude fra hestegangen. Foruden tærskeværket var der i laden en hakkelsemaskine, som man brugte til at gøre halmstrå korte(hakkelse), så det kunne bruges til hestefoder. Der var også en lille maskine, der kunne rense kornet for avner, når det var blevet tærsket. Det foregik ved håndkraft, idet man ved hjælp af et håndsving fik en sold sat i bevægelse, således at kornkernerne blev skilt fra avner og strå. I den østlige ende af længen, var der i gavlen en luge, der kunne lukkes med lem, og som blev brugt til at forke kornneg igennem fra hestevogn til laden, hvor negene skulle lægges pænt, så der ingen plads gik til spilde. Østlige længe: Mellem længen og købmandsforretningen var en firkantet mark, der blev kaldt Laurits toft. Det var en græsmark, hvor der gerne gik et par dyr og græssede. Os i købmandsforretninger havde meget samkvem med familien på gården, bl.a. havde vi Viborg Stifts Folkeblad i fællesskab, så når vi havde læst den, gik vi over med den ad en sti, der begyndte ved vor havehæk og gik over toften over til gården. Hver sommer kom der et lille omrejsende tivoli til Løvel, hvor det på toften opsatte skyde- og spilletelte, samt luftgynge og karrusel. Der var også rejst en høj mast midt på pladsen. Oppe på toppen af masten lavede så en artist fra Randers akrobatiske øvelser. Om aftenen blev pladsen oplyst af kulørte lamper, der spejlede sig i Fåes dam Ved længens sydlige ende var en dejlig sanddynge, som vi børn gerne måtte lege i, og her byggede vi så af sandet bøndergårde med stalde og båse med tilhørende dyr, der var lavet af pinde. I nærheden af sanddyngen var en lavning i græsmarken, hvor en hoppe eller ko blev anbragt, når der skulle foregå bedækning af hingst eller tyr. På toften var der også rejst en høj stang, hvor der i toppen var bundet en snor, som i den løse ende var påmonteret en bold. To mænd skiftede så til at slå til bolden med et bræt, og den der først fik snoren viklet om stangen havde vundet. I den nordlige del af længen var der lade med en luge ud til toften, og her opbevarede man korn og foderstoffer, der blev losset ind ad lugen. De øvrige rum i længen blev

6 brugt til forskellige ting. Om vinteren blev de brugt til markredskaber, og sommetider var der også plads til et par dyr, der ikke kunne være andre steder, ligesom også gårdens wc var her. Det var ikke med slip og træk, nej det var et bræt med et hul i, som man sad på, og afføringen forsvandt ned i en tønde, der engang i mellem måtte tørnmes ud i møddingen. Også i denne bygning var et muret hundehus med direkte udgang til gårdsplads. Haven lå syd for stuehuset. I den var der frugttræer, hvorpå der voksede æbler, pærer, blommer og medens der var buske, der gav stikkelsbær, ribs, solbær og hindbær og så var der selvfølgelig et jordbærbed. Ellers var der en del gammeldags blomster, græsplæner og gange, der snoede sig rundt i haven, samt naturligvis en flagstang. Bagehuset og Hæly: Bagehuset, der lå nær Fåes dam, var et lille stråtækket hus, hvor man bagte rug- og sigtebrød. Foruden bagningen foregik også gårdens storvask her, samtidig som huset også var hjem for høns og ænder. Bagningen skete én gang om måneden, og så blev der bagt mange brød. Det startede tidlig om morgenen med. at ovnen blev opvarmet ved hjælp af brænde, tørv og lyng, og når ovnen så var varm nok, blev brødene sat på en plade og ført ind i ovnen. Rugbrødene vejede 8 pund (4 kg.) og var runde som de sønderjyske rugbrød. Også ca. en gang om måneden blev der vasket, og da der var meget snavset arbejdstøj, der skulle i gruekedlen, var det et større arbejde, der godt kunne vare hele dagen. Hønsene og ænderne levede et dejligt og sorgfrit liv, idet de kunne gå ud i den frie natur, ja ænderne havde endda adgang til et forfriskende bad i dammen. Hæly lå sydvest for stuehuset, og var et lille hus, hvor der engang havde boet en snedker, men nu blev brugt til grise- og fåresti. I huset var foruden dyrene roer og grutning, samt en roerasper, der ved hjælp af håndkraft blev brugt til snitte roer med. Der var også plads til hø og halm, som var en yndet legeplads for de mange rotter og mus, som levede her og boede oppe under stråtaget. Arbejdet på gården. Gårdens hestebestand bestod af kraftige jyske og belgiske heste, der selvfølgelig alle havde et navn. Foruden de voksne heste var der gerne 3-4 plage og føl, der gik ret frit omkring og legede. Dyrene havde naturligvis deres opholdssted i hestestalden, hvor der var lunt og rart. Til daglig arbejdede hestene i markerne og engen, medens de i fritiden gik løse om sommeren i en indhegning eller var tøjret på en græsmark. Når de kom hjem fra arbejdet i marken, blev seletøjet taget af dem, og de fandt selv hen til vandtruget for at drikke, hvorefter de blev aftørret for sved og snavs. Derefter blev de striglet og børstet. Vel anbragt i deres respektive båse blev de så fodret med hakkelse, korn og roer. Der blev muget ud under dem, og de fik nyt strøelse lagt i deres båse. Inden forkarlen gik til ro om aftenen, blev hestene fodret af til natten. Juleaften blev der serveret en ekstra godbid til dem.

7 Køerne havde ligesom hestene navne og ikke numre. De havde navne efter en landsby, og det var navne som Ullits, Bjerregrav, Hersom, Navntoft osv. og kaldte man så på koen med dens navn, kom den luntende ligesom en hund. Køerne blev malket to gange om dagen, tidlig om morgenen og ved 6 tiden om aftenen. Malkningen skete ved håndkraft, medens man sad p å en lille trebenet stol ved siden af koen. Når spanden så var blevet fyldt med mælk, blev den gennem en si hældt over i større spand, der hed en mælkejunge, der efter malkningen blev sat ud i vandtruget, så mælken kunne afkøles. Jungerne blev så på en lille vogn kørt ud til Tinggade, hvor mælkekusken hentede dem, og kørte dem til mejeriet, hvor mælken kunne blive behandlet og lavet til smør, ost, fløde og is. Op ad formiddagen kom mælkekusken så tilbage, og nu var jungerne fyldt med skummetmælk, der kunne bruges til grise og kalve. Ved malkningen mødte også gårdens 5-6 katte op for at få serveret friskmalket mælk i deres skål. Hele vinteren var køerne opstaldet, medens de om sommeren kom ud på marken for at græsse. Den første dag de skulle ud, var de helt vilde og kåde, så det var ikke nemt at holde styr på flokken. På marken blev køerne så tøjret ved hjælp af bindsel, kæde og tøjrepæl, og de skulle så flyttes en to tre gange om dagen, når de havde ædt græsset, hvor de stod. Man rykkede så pælen op ved at trække i kæden, og til at få pælen hugget i jorden, havde man en særlig hammer. Det skete også, at dyrene gik løse i en indhegning, og så slap vi jo for at skulle flytte dem. Når køerne skulle ud i marken om morgenen og hjem om aftenen, blev hele flokken ved hjælp af kæder bundet sammen i rækker og geledder ligesom en deling soldater. Når de kom hjem om aftenen og nærmede sig Fåes dam, var de ikke til styre, da de ville ned til dammen for at drikke, og så var det med at få dem skilt ad så hurtig som muligt. Når de så var færdig med at drikke, fandt de selv hjem, ligesom de også kunne fin de deres egen bås, så sig ikke, at køer er dumme. Hver dag blev der muget i kostalden, og nyt halm og strøelse blev last i båsene, så dyrene kunne ligge blødt om natten. Staldgangen blev fejet og strøet med fint sand og møget blev på en hjulbør kørt ud på møddingen op ad et bræt, der kunne være vådt og slimet, og så var det med at holde tungen lige i munden, så man ikke selv havnede i møddingen. Grisene, der boede ovre i Hæly, skulle også fodres, og det foregik under megen skrigen og hylen, indtil de havde fået den første mundfuld. Foderet bestod af grutning, som er malet korn, hvor man ikke har sigtet skallerne fra, og skummetmælk, ligesom der også vankede raspede roer. Også hos grisene skulle der muges ud, og de skulle også have frisk forsyning af halm og strøelse til at ligge på. Det hændte jo, at en so skulle til parring. Den blev så lukket ind i en stor tremmekasse, læsset op på en hestevogn og kørt ud til en gård, som havde en orne gående, og her blev bedækningen så foretaget. Når så tiden var inde, hvor soen skulle føde en masse smågrise, og det skete gerne om natten, så måtte en karl eller pige våge over den og optræde som jordemoder, når tiden var inde. Fårene, der også boede i Hæly, var nemmere at passe, da de det meste af året gik ude og passede sig selv. En gang i mellem skulle de have ulden klippet af, og så blev de bastet og bundet, lagt ned på et bræt og så kom saksen i brug. Når det

8 var sket, havde de helt forandret udseende og så meget mindre ud, og de var da også lidt forvirret og fortumlet efter den behandling. Den afklippede uld blev vasket for senere at blive bearbejdet på rokken til vinter. Når der så var blevet garn ud af det kunne Mette Marie begynde at strikke strømper, vanter, halstørklæder mm. Høns, ænder, gæs og duer skulle også have mad og vand, og når Mette Marie strøede korn ud og sagde kylie, kylle, kom de farende fra alle verdens hjørner for at hugge i sig. Der var aldrig mangel på friske æg, og dem vi ikke selv kunne spise blev vasket i eddike, lagt i en spånkurv for senere at blive solgt i brugsen. Om foråret var der en være leben af dyrebørn, som skulle passes og plejes på forskellig vis. Der var føl, kalve, smågrise, lam, kyllinger, gedekid, killinger, hvalpe, gæslinger og ællinger og fælles for dem alle var, at de var kåde og legesyge. Gården var selvforsynende med madvarer. 0p til jul blev der slagtet en stor gris, der var blevet godt fodret, så den vejede ca. 300 pund eller 150 kg. Slagtningen foregik tidligt om morgenen, og det skete i den vognport, der gik ud til gl. Røddingvej. I vognporten var der på to omvendte saltkar anbragt en stige, hvor grisen kunne ligge. Grisen blev nu hentet fra svinestalden under megen hylen og skrigen, som om den vidste, at dens sidste time var kommet. Den blev nu bundet og bastet på alle ben, medens hovedet blev bøjet bagover, så slagteren kunne stikke sin store kniv ind i den strakte hals og give den dødsstødet. Nu strømmede der en masse blod ud, som blev opsamlet i spande, hvori der var kommet noget havre- eller byggryn, og der skulle røres kraftigt rundt i spanden for at væsken ikke skulle størkne for hurtigt. Indholdet af spanden blev brugt til at lave blodpølser af, og de næste par dage spiste vi stegt blodpølser med sirup til. Grisen blev nu overhældt med kogende vand, så man med en hornskraber kunne få alle hår og børster fjernet, så skindet blev fint og blankt. Derefter blev den hængt op på en krog og med et snit blev bugen skåret op, så indvoldene væltede ud. Grisen blev så skåret ud i stykker, saltet og lagt i kar, der blev anbragt i kælderen, hvorfra man så i vinterens løb hentede det, man havde brug for. Mette Marie og Marie havde så kød og flæsk, så de på deres komfur kunne tilberede alle de gode gamle jyske middagsretter, som vi kender f.eks. frikadeller, medisterpølse, bøf, flæskesteg, grisesylte, stegt flæsk osv., der blev serveret sammen med melede kartofler, som om sommeren var nyopgravet fra marken samt brun eller hvid sovs. Tilbehør kunne være syltetøj, rødbeder, græskar eller agurkesalat. Desserten kunne være frugtgrød med fløde, kærnemælkssuppe eller øllebrød med flødeskum. Sidst på sommeren blev der syltet og henkogt en stor del af havens og urtehavens frugt og grønsager, og det var ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, jordbær, blommer og kirsebær og af grønsager var det græskar, agurker, rødbeder, rabarber og tomater. Når det så var blevet syltet eller henkogt, blev det hældt på flasker og glas, for der efter at blive henstillet på hylder i forrådskammeret, hvorfra det så kunne hentes i vinterens løb.

9 En gang imellem skulle der tærskes korn, og var det kun en lille smule, der skulle tærskes, foregik det ved hjælp af en plejl, der var en lang todelt stang, hvis ene del kunne bevæge sig i alle retninger. Negene blev så skåret op og bredt ud over logulvet, hvorefter man med plejlen slog avner og korn løse. Ellers brugte man tærskemaskinen, der som før omtalt blev drevet fra hestegangen. Laurits eller forkarlen skar negene op og stoppede dem en for en ind i maskinen, hvor der var en slags pigtromle, der kunne skille kærner og avner fra stråene, der kom ud af den anden ende af maskinen, hvor pigen eller anden karlen tog i mod og forkede det væk, medens kornet kom i sække, efter det i en rensemaskine var blevet befriet for avner. Noget af kornet blev solgt, medens noget blev malet til grutning for at blive brugt til svinefoder. Det, der skulle bruges som sædekorn, blev båret op på stuehusets loft, hvor det blev spredt ud, så det ikke skulle blive varmt og spire, hvorfor det også en gang imellem skulle vendes. Under tærskningen støvede det meget, alt i medens musene for forvildede omkring jagtet af gårdens katte, og vi andre var meget snavsede, når arbejdet var slut. To gange om året blev der gjort hovedrengøring i stuehuset, nemlig forår og efterår, og det var et større stykke arbejde, der kunne tage lang tid, idet al1e møbler skulle afvaskes, sølvtøjet pudses skinnende blankt. Sofa, stole og tæpper kom ud i det fri i haven, hvor det kunne blive udluftet. Tæpper og dyner blev lagt over tjørnehækken og gennembanket med en særlig støvbanker, da der ikke fandtes støvsuger på gården. Op til højtiderne skulle haven luges, plænen klippes og gangene fint rives. Gårdspladsen skulle også have en omgang, så der blev luget græs væk mellem de toppede sten for til sidst grundig fejet. En gang imellem skulle gårdens stråtag fornyes, og så blev de] sendt bud efter tækkemanden, som anbragte et stativ på taget, hvorpå han kunne stå og arbejde med en lang stor nål og snor, der brugtes til at binde stråene til lægterne, medens der på den indvendige side af taget sad en dreng, som skulle sørge for, at nålen igen blev stukket ud til tækkemanden. Arbejdet i mark og eng. Jordarealet havde som før omtalt form som en trekant med gården anbragt i den ene spids, og hele arealet var omgivet af et dige, der stammede fra den tid, da gårdens jord blev samlet på et sted. Før hen i tiden havde gårdene deres jord spredt ud over sognet i mindre lodder, medens andet var fællesjord. Digerne var på to steder blevet gravet igennem på en bredde på ca.2 m., fordi der omkring l. verdenskrig her var gået tipvognsspor igennem. Banen gik fra Kølsen og Ejstrup og befordrede mergel til de omkringliggende gårde, og man kunne stadigvæk finde kulstykker på markerne, som stammede fra tipvognslokomotivet. Der hvor Mosevænget nu er, var i sin tid en græsmark, der i mange år blev brugt til fodboldbane, hvor der er blevet udkæmpet mange drabelige kampe mellem nabosognenes klubber. På hjørnet af gl. Røddingvej og Engvej, lige nord for skolen, hvor man avlede grøn-, rød- og hvidkål, samt

10 gulerødder, persille og andre grønsager. Mod vest var en række kirsebærtræer af hvis frugter man lavede saft, der kunne bruges til saftevand. I mange år havde mine forældre lejet den sydlige dal af kålhaven, og her tilbragte mine forældre og os børn adskillige timer med havearbejde. Lige syd for kålhaven var der nogle gamle jordhuller, der en gang havde været brugt til opbevaring af kartofler, og som vi kaldte de gamle kartoffelkuler, og som nu blev brugt som en herlig legeplads. Tværs over marken gik en grøft, der var ca.2 m. dyb, og som engang havde ledt vand fra en mose ned til Kirkedalen. Vi havde en gang en hund, der var løbet bort, og som vi efter lang tids ugen fandt i denne dybe grøft, som den ikke kunne komme op af. Midt op imellem markerne gik en vej, som et stykke oppe delte sig i to, en gik til venstre og den anden til højre og begge endte de ude ved diget. Et par steder var der lavninger, der for det meste af tiden var vandfyldte og omgæret af lidt siv. På de forskellige marker blev der dyrket korn, roer, kartofler og kløver. Forårsarbejdet startede omkring l. marts, og noget af det første, vi skulle lave, var, at samle sten op fra marken, lægge dem i en gammel spand og bære dem ud til kanten af marken, hvor de blev anbragt i bunker for senere at blive afhentet med hestevogn. Det var et kedeligt og trivielt arbejde at gå en hel forårsdag og samle sten op. Møddingen var i vinterens løb blevet fyldt godt op, og nu skulle den så tømmes, så møget kunne bruges som gødning på marken, og derfor blev der sendt bud efter en daglejer, der hele dagen så skulle læsse møget op i en arbejdsvogn, medens to andre vogne uafbrudt kørte mellem marken og gården. Når man kom op i marken med et læs, blev den ene sidefjæl løftet, så det var nemmere at rage indholdet ned på jorden i passende bunker, der så senere blev spredt ud over marken i en passende tykkelse. Ajlebeholderen var også blevet fyldt, og da også ajlen kunne bruges som gødning, blev den ved håndkraft pumpet op i en ajletønde, der var anbragt på en arbejdsvogn, og som havde en spreder påmonteret i bagenden, så når man kom op på marken, blev denne spreder åbnet og under langsom kørsel fossede væsken ud over jorden. En gang imellem brugte man også lidt kali eller superfosfat til græsmarkerne, og det skete på den måde, at Laurits sad i bag enden af vognen og strøede kunstgødningen jævnt ud over agrene. Efter gødningen skulle jorden så gøres klar til såning af korn, roer og lægning af kartofler. Der blev pløjet med to heste, og så var det med at holde tungen lige i munden, så plovfuren ikke blev alt for snoede, og når man så kom op til enden af marken, skulle der et særligt snuptag til for at få ploven vendt. Bag plovmanden var der gerne en masse måger, der sværmede omkring ham for at finde orme. Kultivatorharven var også i brug, og den kunne køres på sådan en måde, at marken blev harvet to gange, uden det var nødvendigt at vende harven. Når jorden så var klar, kunne såningen begynde. Kornet, der skulle sås var rug, byg, havre og hvede, og før man fik såmaskine, foregik det ved håndkraft, idet man havde sædekornet i en sæk, der med en snor var bundet om halsen. Man tog så en håndfuld korn, og strøede det med en fejende bevægelse ud over marken, og var man særlig dygtig, kunne man bruge begge hænder i takt; men ellers blev såmaskinen, som blev

11 trukket af en hest, brugt. Maskinen havde påmonteret en kasse, hvori man hældte sædekornet, der igennem nogle rør kunne løbe ned i mulden, og da disse rør ret tit blev tilstoppede, måtte en dreng gå bagefter maskinen og en gang imellem løfte i rørene, så kornet frit kunne løbe ned i jorden. Når kornet så var sået på de forskellige marker, skulle det harves ned i mulden, og det skete med en let harve, der kaldtes for en sletharve. Den bestod af 3-4 små harver, der kunne skilles og samles efter behov. Derefter blev markerne tromlet med en stor ringtromle, hvorpå der varet jernsæde, så man var fri for at gå. Roerne, som hed kålrabier og turnips, blev sået med en radsåmaskine, der kun havde 2 rør, fordi roerne skulle vokse op i rækker med ca. ½m afstand. Nogle kartofler, der havde ligget til spiring, skulle også lægges i jorden, og det foregik på den måde, at vi fik kartoflerne i en spand, og så gik vi bag plovmanden og med. passende mellemrum, lagde vi en kartoffel i den fure, ploven lige havde lavet. Når så ploven næste gang kom forbi, blev kartoflerne tildækket med jord fra ny plovfure. I engen blev der også lagt lidt kartofler, ellers var det meste af engen græsmarker, hvor græsset fik lov at gro, indtil det kunne høstes og tørres til hø. En indhegning blev brugt til ungkvæg, som kom derned tidlig om foråret for at blive opfedet, og de kom først hjem sent på efteråret. Når de så skulle hjem i stalden, var de blevet halvvilde, og det kunne være en postyr at få dem jaget op gennem Drøvten til Løvel. En gang imellem måtte vi ned og tælle dem, da det hændte, de brød ud af indhegningen, så det var en større eftersøgning, der blev sat i gang, hvis de var løbet langt bort. Resten af foråret gik med rense mellem rækkerne af roer og kartofler, hvi1ket foregik med en radrenser, der blev trukket af en enkel hest. På de små marker lige øst og syd for haven blev der slået grøntfoder til grisene med en le, der sommetider skulle slibes på en rund slibesten, der stod ved den østlige gavl til stuehuset. Slibestenen blev drejet med et håndsving, og på stativet var en kasse med vand, hvor i stenen kunne løbe og blive fugtet. Der blev også så tid til at få stalde og svinestier rengjort, kalket og få vinduerne vasket. I båsene lå et tykt lag gammelt strøelse, der havde hobet sig op i vinterens løb, og da det var blevet godt stampet til af grise og kalve. var det blevet til et hårdt lag, og samtidig var der en masse lopper, der løb over på os, så vi skulle igennem en større rengøring, når vi var færdige med arbejdet. Der skulle også laves tørv, og det skete nede i engen, hvor der fandtes tørvejord ved en lille mose. Arbejdet i engen varede hele dagen, så vi havde godt med mad hjemmefra, og som bestod af en stor æggepandekage med flæsk, mellemmadder med ost, pølse og æg, samt saftevand og hjemmelavet øl. Tørvejorden blev med en stor tørvespade skåret ud af mosebrinken, hevet op på engen, hvor den blev lagt i store balker, der herefter blev stukket ud til almindelig tørv, der efter nogle dage skulle vendes, så de kunne gennemtørres af solen, for så derefter at blive samlet i fine stakker, der var nemme at læsse på hestevogn, når de skulle befordres hjem til gårdens tørverum i Løvel.

12 Når roerne var blevet tilpas store og var blevet radrenset, skulle de udtyndes, det vil sige, at man med en hakke fjernede alle de små overflødige roeplanter, således at der i rækken kun stod en roe på en afstand af ca cm. Det kunne være et. trivielt arbejde, når solen bagede fra en skyfri himmel, og vi syntes at der var meget langt ned til enden af rækken. Sommetider fik en mand eller kone akkord på at tynde en roemark, og så blev marken målt op med en alenstok for at regne ud, hvor mange alen rækkerne var, da betalingen blev udregnet efter det. Så kom høhøsten, som foregik nede i engen, hvor græsset efterhånden var blevet så høj, at det var tjenligt til at blive slået, som før i tiden skete med høle. Nu havde vi fået en slåmaskine, så nu var det blevet betydelig lettere. Når kløveren så var blevet slået for derpå at blive revet sammen i lange rækker af en rivemaskine, der havde et håndtag, som kunne løfte den store rive, hvor ved græsset blev frigivet i en bunke. Høet blev så forket sammen i stakke, så det kunne stå og tørre, til det skulle hjem til laden i Løvel på en arbejdsvogn, der var påmonteret et skraw, der bestod af fire planker, der var sat sammen til en firekant med en stor spiger i hvert hjørne, og det gjorde bundarealet større, så der kunne læsses mere hø på vognen, og for at holde sammen på det store læs, blev der oven på læsset lagt en stor bjælke på langs og som med reb blev forbundet til vognen. Læsset var så højt, at det var nødvendigt at træde op på ryggen af den brede jyske hest for at komme op på toppen af læsset. Sådan en høstdag var der stor trafik mellem Løvel og engen med læssede og tomme hestevogne, og der blev både snakket og sunget på turen. Før i tiden blev kornet mejet af en mand med en le, og bag ham gik en kone eller pige og bandt kornet op, det vil sige, at hun med en riv (krat) samlede kornet i passende bundter og ombandt dem med snor, der var lavet af halmstrå, og bundtet kaldtes nu for et neg. Leen, der blev brugt flittigt, skulle sommetider have bladet slebet eller hvæsset, hvilket skete med en slibestang, der, når den ikke var i brug, sad i en læderrem på leens skaft. Nu var det slåmaskinen, der lavede arbejdet, det vil sige, at den mejede kornet af nede ved. roden og lagde det i passende bundter, der så ved håndkraft blev bundet sammen af flettede halmstrå. Negene blev så rejst op og sat sammen to og to i trave for at tørres. Negene blev sat i sæt eller skak, der bestod af 12 stk. så det var nemt at tælle udbyttet op. Når kornet var blevet tørt, skulle det køres hjem i laden, hvilke foregik på en arbejdsvogn, der forsynet med et skraw, og en mand forkede negene fra stakken op til pigen, som stod i vognen og tog i mod. Negene skulle læsses omhyggeligt i lag på vognen, således at læsset ikke skulle skride ud og få det hele til at vælte. Ved hjemkomsten til gården, blev negene så forket ind igennem en lem, der var i gavlen, der vendte ud mod Laurits toft. Indenfor stod så pigen og tog i mod, og hun skulle sørge for at kornet blev gulvet, og det vil sige, at det blev lagt pænt i lag, så der kunne være så meget som muligt i laden. Kunne kornet ikke være i laden, blev det anbragt i en rund stak på toften, og der skulle en vis erfaring til for at lave en fin stak. Den 17. august, var gerne en af de dage, hvor man kørte høsten i hus, og da min søster Ella fyldte år på denne dato, blev

13 høstfolkene inviteret over til kaffe og lagkage. På marken, blev det tiloversblevne aks og strå, og som ret nærliggende blev kaldt for rivelse, da det blev revet sammen med rivemaskinen for derefter at blive kørt hjem for bl.a. at blive brugt som hønsefoder. I oktober begyndte kartoffeltoppene at visne, og så var tiden inde, hvor vi skulle til at tage kartofler op. Kartoflerne blev først hugget løse ved hjælp af en svingplov eller en kartoffelkrat. Ved selve optagningen kravlede vi på knæ mellem to rækker og brugte et lille håndgreb til at rage kartoflerne op af jorden og fylde dem i en spånkurv, som vi skubbede foran os imellem de to rækker, vi var ved at tage op. Når kurven så var fuld, blev indholdet hældt ud i en kule, der var en lav fordybning i jorden. Når alle kartofler var samlet, blev de tildækket med halm og jord, hvori der var nogle huller, så luften kunne komme ind og forhindre, at der skete forrådnelse. Kartoffeltoppene blev senere nedpløjet og således brugt som gødning i jorden. Jeg husker særlig en dag, hvor vi skulle tage kartofler op nede i engen, hvor der havde frosset et par grader om natten, således at mulden var lettere stivnet, da vi skulle i gang tidlig om morgenen, så det var lidt af en barsk omgang. Så var det roernes tur til at blive taget op af jorden, hvilket skete i november, først runkelroerne og så kålrabierne, der var de mest robuste og godt kunne klare en smule frost. Optagningen skete ved hånd kraft, idet man brugte en roeraspe, hvis ene ende var forsynet med et blad som på et skuffeljern og to modhager, og når roehakken blev skubbet frem, kunne toppen skæres af roen, og ved tilbagetrækning af hakken huggede man de to modhager i roen og trak til, således at roen blev hevet op af jorden. To rækker optagne roer blev samlet til en række, således at en vogn kunne køre imellem rækkerne. Roerne blev så forket op i vognen fra begge sider, idet der var to mand til det. Når vognen så var fyldt op, blev den kørt ned til enden af marken, hvor der var anlagt en kule i en fordybning i jorden. Sidefjælene på vognen blev løftet op, således at fleste af roerne selv kunne trille ned. Når alle roer så var samlet, blev kulen tildækket med halm og jord og forsynet med lufthuller, så der kunne komme noget frisk luft ind. Roetoppene blev også samlet sammen og kørt hjem til brug som svinefoder. Det, der ikke kunne bruges som foder, blev nedpløjet og virkede således som gødning i jorden. Noget af det sidste, der skulle foretages i mark og eng var efterårspløjning, der skulle være færdig, inden frosten meldte sig, og det kunne til tider være en våd omgang, når regnen silede ned, og det var diset og tåget. Det var ved at være mørkt, når plovkarlen og de to heste vendte hjem til gården. Når kartoffelmarken skulle pløjes, gik en dreng eller pige bag plovkarlen for at samle de kartofler op, der kom til syne i plovfuren, og som ikke var blevet fundet ved optagningen. Der skulle også fyldes sand og grus i hullerne på markvejen, samt grøfter, der skulle renses for slam, og så skulle man i øvrigt huske at få ploven med hjem den sidste pløjedag, så ikke Jerusalems skomager kunne hvile sig ved den julenat, hvad han ikke måtte ifølge overleveringen. Jul.

14 Op til jul fik kvindfolkene travlt med at bage og lave hjemmebrygget øl. Der blev bagt pebernødder, klejner, brune kager osv. Mette Maries pebernødder var en særlig slags, der kunne være lidt hårde. Der blev gjort rent i stuerne og sølvtøjet blev pudset, samt pyntet juletræ. Juleaften blev der serveret risengrød og flæskesteg med hvide og brune kartofler, samt tyk brun sovs, rødkål og syltetøj. Drikkevarer var saftevand og hjemmebrygget øl. Dyrene blev der også tænkt på, idet der blev lagt ekstra halm i båsene, strøet fint sand på gangene, og de fik nogle godbidder, således fik hestene en portion havrekærner, inden man gik til ro juleaften. Når der var vasket op efter spisningen, blev juletræet tændt, og man sang de gamle julesalmer, for derefter at udveksle gaver. Nytårsaften skulle alle løse ting gemmes af vejen, da nytårsløjerne gik ud på at fjerne ting som vogne og møgbører. Ellers besøgte man naboer og venner, hvor man rigelig blev beværtet med øl, vin og småkager. Slutning. Det var så historien om den gamle forsvundne bondegård midt i Løvel by, hvorfra jeg har så mange skønne minder, jeg nødigt ville undvære. Familien Kristensen var de bedste naboer, man kunne have, og de var altid parat, hvis vi havde brug for hjælp og råd. Lad denne lille beretning være et beskedent minde om den gamle bondegård og dens beboere: Laurits, Mette Marie, Kristiane, Marie, Anders, Kresten og Poul, som nu alle er borte. Slut.

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Min far, Andreas Jensen, er født 20.9.1886 i Oxenbøl ved Vestervig. Hans far, Niels Jensen, var arbejdsmand og

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Hovedrengøring sommer 2010

Hovedrengøring sommer 2010 Hovedrengøring sommer 2010 VARME TRAPPE Det forventes, at der ved hovedrengøringen mindst udføres følgende: 1. Spindelvæv i "lofterne" fjernes med en kost. 2. Vinduerne mod gården, som kan nås, vaskes

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere