Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård"

Transkript

1 Gammel bondegård i Løvel. Gåsekjærgård Jeg vil hermed forsøge at beskrive en gammel bondegård og livet på denne i erne, da jeg var dreng og opholdt mig meget på gården, der lå ca. midt i Løvel, nemlig på grunden til Tinggade nr.26, hvor nu kun det moderniserede stuehus er tilbage, da avisbygningerne blev nedrevet for en halv snes år siden. Gården var oprindelig fire1ænget med stråtag og mødding anbragt midt på gårdspladsen, der var brolagt med sten. Gården havde som de andre et navn, nemlig Gåsekjærgård, og det skyldes formentlig, at den lå nær gadekæret, hvori der levede en del ænder og gæs. Hver gård havde et navn, såsom Toftegård, Gyngkærsgård, Rørbækgård osv. men mange af dem er nu gået i glemmebogen. Gårdens alder er vanskelig at bedømme, men der har temmelig sikkert været bebyggelse på grunden siden middelalder. Foruden de fire længer, var der også et lille bagehus, der lå ned mod Fåer s dam, medens der lidt syd vest for stuehuset lå et andet lille hus, der blev kaldt Hæly, og som blev benyttet til svine- og fåresti. Øst for gården lå en lille mark, der hed Laurits Toft, og syd for stuehuset var den gamle blomsterhave. Jordarealet med markerne var på ca. 50 tdr., og det havde form som en stor trekant, hvor gården befandt sig i spidsen. Der hørte også ca.20 tdr. eng til, og som var i Skalså-dalen. Det var et langt smalt stykke, der næsten gik fra foden af bakkerne til Løvel og ud til åen. Fra meget gammel tid havde man også ret til at skære tørv i Langmosen, der ligger nord for Toftegården. Beboerne. Gårdens ejer var Laurits Kristensen, som var født i Ø, der ligger i nærheden af Ørum. Hans broder Kristian var landpost i Løvel, medens en anden broder var hotelkarl i Silkeborg. En søster var gift med slagter Andersen. Foruden at drive sin ejendom var Laurits også en ivrig handelsmand, som solgte og købte heste, kvæg og svin, når der var marked i Viborg, eller han handlede med omegnens landmænd, som han kom ud til i hestevogn, eller han lejede min far til at køre for sig i den gamle Ford, og det kunne sommetider gå lystelig til på de ture, hvor far på en eller anden mærkelig måde havde fået købt en langbenet hest af tvivlsom race, og som vi næsten aldrig var kommet af med igen.

2 Hans kone hed Mette Marie, som stammede fra Ingstrup mølle. Hun var en stille og beskeden kone, som passede sit arbejde i hus og have. Hendes mor hed Kristiane, som også levede på gården de sidste år af hendes liv. Der var to børn i ægteskabet, hvor af den ældste var Marie, der næsten som en karl arbejdede i mark, stald og lade og af den grund gerne gik i lange benklæder. Hendes fritidsinteresse var håndbold, som hun dyrkede med ildhu uden lige, ligesom hun, som de andre unge i byen godt kunne lide at gå til bal i salen eller i en af de omliggende landsbyer. Anders var som sin mor en stille og rolig person, som omsorgsfuldt og flittigt gjorde sit arbejde. Han havde hele sit liv boet hjemme, medens Marie havde været på systue i Viborg et års tid. I daglig omtale gik de som Marie og Anders til Laurits. Endelig skal nævnes forkarlen Poul Skovgaard, der i mange år tjente hos Laurits. Han var en overgang formand og kasserer for ungdomsforeningen og mødte således op, når der var bal og andre arrangementer. Efter gården var nedlagt kom Poul jævnligt hos Anders og Marie og han mødte hver dag op og fik sin middagsmad på klokkeslæt. Hele familien er nu døde og borte og ligger begravet på Løvel kirkegård. Også Poul, der til sidst boede i bager Sørensens hus, er død. Bygninger. I stuehuset var nedgangen til kælderen i forrådskammeret eller spisekammer, som lå i den østlige ende af bygningen. Her nede fandtes bl.a. 2-3 store saltkar beregnet til kødpølser mm. Da man ikke havde køleskab eller fryseboks blev kødet nedsaltet og opbevaret på et køligt sted, som kælderen jo var. Kødet stammede fra en af gårdens grise, der var blevet slagtet kort før jul. I køkkenet, hvor madlavningen jo foregik, var et stort komfur, der på oversiden havde aftagelige jernringe, så man kunne regulere kogehullerne til de forskellige gryder og pander. Man tændte op ved hjælp af pinde og holdt ilden ved lige med tørv og brændsel, således at man kunne få kogt og stegt de forskellige gamle jyske middagsretter. I køkkenet fik man morgenmaden (davren) serveret, og den bestod af øllebrød, mælk, brød, ost, smør og forskelligt kødpålæg. Når Laurits var færdig med sit øllebrød, slikkede han sin hornske ren og hængte den op i vinduessprossen, så den var klar til næste morgen. Soveværelset lå i det sydøst lige hjørne af huset, og vest for dette var dagligstuen med dens gamle møbler fra en forsvunden tid. På den ene væg var bl.a. et bræt, hvorpå hang nogle lange piber, hvis hoveder var lavet af merskum, hvorpå var malet små billeder bl.a. et af en hjort. Tobakken til disse piber var langskåret og blev pakket i store papirposer af Obel eller Færch. På en stor kommode stod en del messinggenstande så som strygejern, lysestager, morter osv., medens der på væggene hang billeder af slægtninge, forhenværende præster og lærere. Et par landskabsbilleder var der også, samt et af kirken. I dagligstuen spiste man middagsmaden (onden), der foruden kartofler og sovs, der var tykt brunt eller hvidt) kunne bestå af enten frikadeller, bøf, medisterpølse, sylte, kylling eller flæsk.

3 Sommetider vankede der også pandekager eller æbleskiver. Til dessert var det som regel frugtgrød med fløde, der stod på menuen, og den var tilvirket af frugter fra gårdens have, der lå lige syd. for stuehuset og disse frugter var solbær, stikkelsbær, jordbær, hindbær, æbler og pærer. Efter middagssøvn fik folkene en kop kaffe med en småkage til. Aftensmaden (natter) fik man også i dagligstuen. Til det hørte stuvede kartofler eller hvidkål plus brød og pålæg, samt nymalket mælk, så man kunne få maden skyllet ned. Inden man gik til ro, blev der kl. 9 om aftenen serveret kaffe med hjemmebagt kringle. Midt på formiddagen fik karlene et par mellemmadder, som, når de arbejdede i marken, blev bragt ud af Marie eller Mette Marie. Alle råvarer undtagen kolonialvarer til al den gode mad blev leveret fra gårdens egne marker, have og besætning. Fra dagligstuen førte en dør ind til Maries værelse, der lå ud mod gårdspladsen, medens en anden dør mod vest gav adgang til en lille stue, hvor i sin tid Kristiane boede, og nu bl.a. spinderokken havde til huse. Rokken blev brugt i de lange vinteraftner af Mette Marie til at spinde garn af ulden fra gårdens får. Stuehusets fordør førte fra gårdspladsen ind i gang eller entre, på hvis ene væg der hang velpudset seletøj til 2 heste. Det var lavet af fint læder samt forsynet med skinnende messingbeslag og klokker, og som kun blev brugt ved særlige lejligheder, når man skulle være fint kørende til gilde på en af omegnens gårde. Når man kom ind i gangen, kom man ad en dør til højre ind i karlekammeret, der var lang og smalt, og hvor foruden et par stole og bord var to senge, der var anbragt i forlængelse af hinanden, beregnet til for- og andenkarlen. Det sidste værelse i huset var den fine stue, der lå i det sydvestlige hjørne, og som kun blev brugt et par gange om året, når der var gilde eller familiesammenkomst. Møblerne var af den grund tildækket med lagner, og det var sjælden, der blev fyret i kakkelovnen, så der kunne godt blive lidt klamt og koldt i denne stue, som var gårdens mest fredfyldte. Oppe på loftet var anbragt ting, der ikke var i brug mere bl.a. den gamle barnevogn, et par dragekister og ikke at forglemme gårdens sædekorn, der lå spredt ud over gulvet og blev vendt en gang imellem, så der kunne komme frisk luft til. Kornet blev bragt op på loftet i nogle store sække, og da det foregik ad en ret stejl trappe kunne det godt være et ret hårdt arbejde, hvor kræfterne skulle lægges i. Opvarmningen af stuerne skete ved hjælp af kakkelovne, der blev fyret med tørv eller brænde, og optændingen foretoges med småpinde og papir, der blev overhældt med en sjat petroleum, hvortil en tændt svovlstik blev sat til. I køkkenet kunne man nøjes med den varme komfuret afgav. Belysningen kom fra petroleumslamper, der var kunstfærdigt udformet af messing, porcelæn og glas. Petroleummet blev hældt på en beholder, hvorfra det gennem en væge blev suget op til et lampeglas, hvorfra der så spredte sig et gult og naturligt lys ud over stuen. Vandet blev leveret fra det lille vandværk, der var blevet indrettet ved en gravhøj, som bærer navnet Gøjhøj. Vestlige længe:

4 Længen langs gl. Røddingvej var ligesom de øvrige længer bygget af røde mursten og havde stråtækket tag. De fleste af bygningens staldvinduer var små og halvmåneformede, medens stalddørene var todelte, således at man evt. kunne nøjes med at åbne den øverste halvdel. Mellem stuehus og længen var en lille smøge, der førte ud til gl. Røddingvej, og for at komme der ud måtte man endvidere over en lille gangbro, der var lagt over en grøft, hvori flød regnvand og ajle. I bygningens sydlige ende var et rum, der blev brugt til opbevaring af tørv, der skulle bruges til opvarmning af komfur og kakkelovne. Efter tørverum kom der så en vognport, der som navnet antyder, var garage for arbejdskøretøjer. Vognporten blev også et par gange om året benyttet til slagtning bl.a. af julegrisen, der hylede og skreg, når den blev ført til slagtebænken. Hestestalden, hvor de store jyske heste og deres føl havde til huse fulgte efter vognporten. Her var gulvet belagt med små toppede brosten, der var overstrøet med halm i båsene, hvor hestene kunne ligge og hvile om natten, medens gangen, der var bag båsene fik et tyndt lag sand, så det var nemmere at feje skidtet væk, når der skulle gøres rent. Foran hestene var krybber, hvori man lagde foder til dem, og det kunne være hakkelse, roer eller gulerødder, og der kunne også være en klump salt, som de kunne slikke på. Mellem bås og gang var en rende, der på jysk hed grebning, og i denne forrettede hestene deres nødtørft i form af gødning og ajle. På væggen var der knager til ophængning af seletøj, når det ikke var i brug. Inde i stalden var der også bygget et lille stenhus til lænkehunden med udgang til gårdsplads, så denne nemt kunne overvåges for fremmede gæster. Fra hestestalden førte en dør ind til kostalden, hvis gulv også var brolagt med sten, og her var der også båse og krybber beregnet til køer og kalve, medens de små kalve havde et aflukket rum, hvor de kunne gå frit omkring. Der var også en gang, hvor man kunne køre med en hjulbør, når grebningen skulle renses for møg. Uden for stalddøren var et vandtrug, der også blev brugt til afkøling af mælken, der var blevet hældt på junger. Til tomme og rengjorte junger var der på væggen anbragt et stativ, hvor de kunne hænge. Oppe på loftet blev høet opbevaret, og det var med hestevogn blevet hentet nede i engen og gennem Drøvten kørt op til Løvel, hvor det igennem et par store lemme blev forket ind på høloftet. Den nordlige længe: Længen havde i stedet for vinduer 4 luger, der kunne lukkes med skodder. Mellem længen og Tinggade var en ret høj tjørnehæk samt en halv snes store træer, som vi drenge havde megen fornøjelse med at klatre op i. På hjørnet af Tinggade og gl. Røddingvej var ajlebeholderen, der med cementrør var sat i forbindelse med kostalden, og når beholderen skulle tømmes, skete det ved hjælp af en håndpumpe. Mellem indkørslen fra Tinggade og Toften var hestegangen, der leverede kraft eller energi til gårdens tærskeværk, og den bestod simpelthen af en kraftig bjælke på 5-6 meters længde, der var anbragt vandret en halv meter over jordoverfladen. Den ene ende var med tandhjul sat i forbindelse med tærskeværket, der befandt sig i laden,

5 medens man i den anden ende bandt en hest for, og når hesten så gik, bevægede bjælken sig som en urviser. Det kunne være søvndyssende for hesten hele tiden at gå rundt og rundt, og for at det hele ikke skulle gå i stå, gik der en dreng bag ved og opmuntrede krikken med råb og små slag i enden, således at der kunne leveres en hestekraft (hk) til maskineriet. I den vestlige ende af længen var der et rum til roer, og af den grund blev kaldt roehuset. Roerne var med hestevogn blevet hentet fra kuler i marken og blevet forket ind ad lugen til roehuset. I rummet var roeraspen, der kunne snitte og findele roer, så det var lettere for husdyrene at æde og fordøje maden. En trappe førte op til et hul, der gav adgang til høloftet, hvorfra man smed bunker af hø ned på gulvet, når der skulle fodres. Fra roerummet førte en dør ud i vognporten, hvor bl.a. gårdens fine hestevogn stod. Vognporten kunne lukkes med 2 porte, dog var der i hver port en dør, der gav adgang ud til Tinggade. Efter porten kom der igen et rum, hvori man opbevarede halm, der var gået igennem det gamle tærskeværk, der som før nævnt blev trukket ude fra hestegangen. Foruden tærskeværket var der i laden en hakkelsemaskine, som man brugte til at gøre halmstrå korte(hakkelse), så det kunne bruges til hestefoder. Der var også en lille maskine, der kunne rense kornet for avner, når det var blevet tærsket. Det foregik ved håndkraft, idet man ved hjælp af et håndsving fik en sold sat i bevægelse, således at kornkernerne blev skilt fra avner og strå. I den østlige ende af længen, var der i gavlen en luge, der kunne lukkes med lem, og som blev brugt til at forke kornneg igennem fra hestevogn til laden, hvor negene skulle lægges pænt, så der ingen plads gik til spilde. Østlige længe: Mellem længen og købmandsforretningen var en firkantet mark, der blev kaldt Laurits toft. Det var en græsmark, hvor der gerne gik et par dyr og græssede. Os i købmandsforretninger havde meget samkvem med familien på gården, bl.a. havde vi Viborg Stifts Folkeblad i fællesskab, så når vi havde læst den, gik vi over med den ad en sti, der begyndte ved vor havehæk og gik over toften over til gården. Hver sommer kom der et lille omrejsende tivoli til Løvel, hvor det på toften opsatte skyde- og spilletelte, samt luftgynge og karrusel. Der var også rejst en høj mast midt på pladsen. Oppe på toppen af masten lavede så en artist fra Randers akrobatiske øvelser. Om aftenen blev pladsen oplyst af kulørte lamper, der spejlede sig i Fåes dam Ved længens sydlige ende var en dejlig sanddynge, som vi børn gerne måtte lege i, og her byggede vi så af sandet bøndergårde med stalde og båse med tilhørende dyr, der var lavet af pinde. I nærheden af sanddyngen var en lavning i græsmarken, hvor en hoppe eller ko blev anbragt, når der skulle foregå bedækning af hingst eller tyr. På toften var der også rejst en høj stang, hvor der i toppen var bundet en snor, som i den løse ende var påmonteret en bold. To mænd skiftede så til at slå til bolden med et bræt, og den der først fik snoren viklet om stangen havde vundet. I den nordlige del af længen var der lade med en luge ud til toften, og her opbevarede man korn og foderstoffer, der blev losset ind ad lugen. De øvrige rum i længen blev

6 brugt til forskellige ting. Om vinteren blev de brugt til markredskaber, og sommetider var der også plads til et par dyr, der ikke kunne være andre steder, ligesom også gårdens wc var her. Det var ikke med slip og træk, nej det var et bræt med et hul i, som man sad på, og afføringen forsvandt ned i en tønde, der engang i mellem måtte tørnmes ud i møddingen. Også i denne bygning var et muret hundehus med direkte udgang til gårdsplads. Haven lå syd for stuehuset. I den var der frugttræer, hvorpå der voksede æbler, pærer, blommer og medens der var buske, der gav stikkelsbær, ribs, solbær og hindbær og så var der selvfølgelig et jordbærbed. Ellers var der en del gammeldags blomster, græsplæner og gange, der snoede sig rundt i haven, samt naturligvis en flagstang. Bagehuset og Hæly: Bagehuset, der lå nær Fåes dam, var et lille stråtækket hus, hvor man bagte rug- og sigtebrød. Foruden bagningen foregik også gårdens storvask her, samtidig som huset også var hjem for høns og ænder. Bagningen skete én gang om måneden, og så blev der bagt mange brød. Det startede tidlig om morgenen med. at ovnen blev opvarmet ved hjælp af brænde, tørv og lyng, og når ovnen så var varm nok, blev brødene sat på en plade og ført ind i ovnen. Rugbrødene vejede 8 pund (4 kg.) og var runde som de sønderjyske rugbrød. Også ca. en gang om måneden blev der vasket, og da der var meget snavset arbejdstøj, der skulle i gruekedlen, var det et større arbejde, der godt kunne vare hele dagen. Hønsene og ænderne levede et dejligt og sorgfrit liv, idet de kunne gå ud i den frie natur, ja ænderne havde endda adgang til et forfriskende bad i dammen. Hæly lå sydvest for stuehuset, og var et lille hus, hvor der engang havde boet en snedker, men nu blev brugt til grise- og fåresti. I huset var foruden dyrene roer og grutning, samt en roerasper, der ved hjælp af håndkraft blev brugt til snitte roer med. Der var også plads til hø og halm, som var en yndet legeplads for de mange rotter og mus, som levede her og boede oppe under stråtaget. Arbejdet på gården. Gårdens hestebestand bestod af kraftige jyske og belgiske heste, der selvfølgelig alle havde et navn. Foruden de voksne heste var der gerne 3-4 plage og føl, der gik ret frit omkring og legede. Dyrene havde naturligvis deres opholdssted i hestestalden, hvor der var lunt og rart. Til daglig arbejdede hestene i markerne og engen, medens de i fritiden gik løse om sommeren i en indhegning eller var tøjret på en græsmark. Når de kom hjem fra arbejdet i marken, blev seletøjet taget af dem, og de fandt selv hen til vandtruget for at drikke, hvorefter de blev aftørret for sved og snavs. Derefter blev de striglet og børstet. Vel anbragt i deres respektive båse blev de så fodret med hakkelse, korn og roer. Der blev muget ud under dem, og de fik nyt strøelse lagt i deres båse. Inden forkarlen gik til ro om aftenen, blev hestene fodret af til natten. Juleaften blev der serveret en ekstra godbid til dem.

7 Køerne havde ligesom hestene navne og ikke numre. De havde navne efter en landsby, og det var navne som Ullits, Bjerregrav, Hersom, Navntoft osv. og kaldte man så på koen med dens navn, kom den luntende ligesom en hund. Køerne blev malket to gange om dagen, tidlig om morgenen og ved 6 tiden om aftenen. Malkningen skete ved håndkraft, medens man sad p å en lille trebenet stol ved siden af koen. Når spanden så var blevet fyldt med mælk, blev den gennem en si hældt over i større spand, der hed en mælkejunge, der efter malkningen blev sat ud i vandtruget, så mælken kunne afkøles. Jungerne blev så på en lille vogn kørt ud til Tinggade, hvor mælkekusken hentede dem, og kørte dem til mejeriet, hvor mælken kunne blive behandlet og lavet til smør, ost, fløde og is. Op ad formiddagen kom mælkekusken så tilbage, og nu var jungerne fyldt med skummetmælk, der kunne bruges til grise og kalve. Ved malkningen mødte også gårdens 5-6 katte op for at få serveret friskmalket mælk i deres skål. Hele vinteren var køerne opstaldet, medens de om sommeren kom ud på marken for at græsse. Den første dag de skulle ud, var de helt vilde og kåde, så det var ikke nemt at holde styr på flokken. På marken blev køerne så tøjret ved hjælp af bindsel, kæde og tøjrepæl, og de skulle så flyttes en to tre gange om dagen, når de havde ædt græsset, hvor de stod. Man rykkede så pælen op ved at trække i kæden, og til at få pælen hugget i jorden, havde man en særlig hammer. Det skete også, at dyrene gik løse i en indhegning, og så slap vi jo for at skulle flytte dem. Når køerne skulle ud i marken om morgenen og hjem om aftenen, blev hele flokken ved hjælp af kæder bundet sammen i rækker og geledder ligesom en deling soldater. Når de kom hjem om aftenen og nærmede sig Fåes dam, var de ikke til styre, da de ville ned til dammen for at drikke, og så var det med at få dem skilt ad så hurtig som muligt. Når de så var færdig med at drikke, fandt de selv hjem, ligesom de også kunne fin de deres egen bås, så sig ikke, at køer er dumme. Hver dag blev der muget i kostalden, og nyt halm og strøelse blev last i båsene, så dyrene kunne ligge blødt om natten. Staldgangen blev fejet og strøet med fint sand og møget blev på en hjulbør kørt ud på møddingen op ad et bræt, der kunne være vådt og slimet, og så var det med at holde tungen lige i munden, så man ikke selv havnede i møddingen. Grisene, der boede ovre i Hæly, skulle også fodres, og det foregik under megen skrigen og hylen, indtil de havde fået den første mundfuld. Foderet bestod af grutning, som er malet korn, hvor man ikke har sigtet skallerne fra, og skummetmælk, ligesom der også vankede raspede roer. Også hos grisene skulle der muges ud, og de skulle også have frisk forsyning af halm og strøelse til at ligge på. Det hændte jo, at en so skulle til parring. Den blev så lukket ind i en stor tremmekasse, læsset op på en hestevogn og kørt ud til en gård, som havde en orne gående, og her blev bedækningen så foretaget. Når så tiden var inde, hvor soen skulle føde en masse smågrise, og det skete gerne om natten, så måtte en karl eller pige våge over den og optræde som jordemoder, når tiden var inde. Fårene, der også boede i Hæly, var nemmere at passe, da de det meste af året gik ude og passede sig selv. En gang i mellem skulle de have ulden klippet af, og så blev de bastet og bundet, lagt ned på et bræt og så kom saksen i brug. Når det

8 var sket, havde de helt forandret udseende og så meget mindre ud, og de var da også lidt forvirret og fortumlet efter den behandling. Den afklippede uld blev vasket for senere at blive bearbejdet på rokken til vinter. Når der så var blevet garn ud af det kunne Mette Marie begynde at strikke strømper, vanter, halstørklæder mm. Høns, ænder, gæs og duer skulle også have mad og vand, og når Mette Marie strøede korn ud og sagde kylie, kylle, kom de farende fra alle verdens hjørner for at hugge i sig. Der var aldrig mangel på friske æg, og dem vi ikke selv kunne spise blev vasket i eddike, lagt i en spånkurv for senere at blive solgt i brugsen. Om foråret var der en være leben af dyrebørn, som skulle passes og plejes på forskellig vis. Der var føl, kalve, smågrise, lam, kyllinger, gedekid, killinger, hvalpe, gæslinger og ællinger og fælles for dem alle var, at de var kåde og legesyge. Gården var selvforsynende med madvarer. 0p til jul blev der slagtet en stor gris, der var blevet godt fodret, så den vejede ca. 300 pund eller 150 kg. Slagtningen foregik tidligt om morgenen, og det skete i den vognport, der gik ud til gl. Røddingvej. I vognporten var der på to omvendte saltkar anbragt en stige, hvor grisen kunne ligge. Grisen blev nu hentet fra svinestalden under megen hylen og skrigen, som om den vidste, at dens sidste time var kommet. Den blev nu bundet og bastet på alle ben, medens hovedet blev bøjet bagover, så slagteren kunne stikke sin store kniv ind i den strakte hals og give den dødsstødet. Nu strømmede der en masse blod ud, som blev opsamlet i spande, hvori der var kommet noget havre- eller byggryn, og der skulle røres kraftigt rundt i spanden for at væsken ikke skulle størkne for hurtigt. Indholdet af spanden blev brugt til at lave blodpølser af, og de næste par dage spiste vi stegt blodpølser med sirup til. Grisen blev nu overhældt med kogende vand, så man med en hornskraber kunne få alle hår og børster fjernet, så skindet blev fint og blankt. Derefter blev den hængt op på en krog og med et snit blev bugen skåret op, så indvoldene væltede ud. Grisen blev så skåret ud i stykker, saltet og lagt i kar, der blev anbragt i kælderen, hvorfra man så i vinterens løb hentede det, man havde brug for. Mette Marie og Marie havde så kød og flæsk, så de på deres komfur kunne tilberede alle de gode gamle jyske middagsretter, som vi kender f.eks. frikadeller, medisterpølse, bøf, flæskesteg, grisesylte, stegt flæsk osv., der blev serveret sammen med melede kartofler, som om sommeren var nyopgravet fra marken samt brun eller hvid sovs. Tilbehør kunne være syltetøj, rødbeder, græskar eller agurkesalat. Desserten kunne være frugtgrød med fløde, kærnemælkssuppe eller øllebrød med flødeskum. Sidst på sommeren blev der syltet og henkogt en stor del af havens og urtehavens frugt og grønsager, og det var ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, jordbær, blommer og kirsebær og af grønsager var det græskar, agurker, rødbeder, rabarber og tomater. Når det så var blevet syltet eller henkogt, blev det hældt på flasker og glas, for der efter at blive henstillet på hylder i forrådskammeret, hvorfra det så kunne hentes i vinterens løb.

9 En gang imellem skulle der tærskes korn, og var det kun en lille smule, der skulle tærskes, foregik det ved hjælp af en plejl, der var en lang todelt stang, hvis ene del kunne bevæge sig i alle retninger. Negene blev så skåret op og bredt ud over logulvet, hvorefter man med plejlen slog avner og korn løse. Ellers brugte man tærskemaskinen, der som før omtalt blev drevet fra hestegangen. Laurits eller forkarlen skar negene op og stoppede dem en for en ind i maskinen, hvor der var en slags pigtromle, der kunne skille kærner og avner fra stråene, der kom ud af den anden ende af maskinen, hvor pigen eller anden karlen tog i mod og forkede det væk, medens kornet kom i sække, efter det i en rensemaskine var blevet befriet for avner. Noget af kornet blev solgt, medens noget blev malet til grutning for at blive brugt til svinefoder. Det, der skulle bruges som sædekorn, blev båret op på stuehusets loft, hvor det blev spredt ud, så det ikke skulle blive varmt og spire, hvorfor det også en gang imellem skulle vendes. Under tærskningen støvede det meget, alt i medens musene for forvildede omkring jagtet af gårdens katte, og vi andre var meget snavsede, når arbejdet var slut. To gange om året blev der gjort hovedrengøring i stuehuset, nemlig forår og efterår, og det var et større stykke arbejde, der kunne tage lang tid, idet al1e møbler skulle afvaskes, sølvtøjet pudses skinnende blankt. Sofa, stole og tæpper kom ud i det fri i haven, hvor det kunne blive udluftet. Tæpper og dyner blev lagt over tjørnehækken og gennembanket med en særlig støvbanker, da der ikke fandtes støvsuger på gården. Op til højtiderne skulle haven luges, plænen klippes og gangene fint rives. Gårdspladsen skulle også have en omgang, så der blev luget græs væk mellem de toppede sten for til sidst grundig fejet. En gang imellem skulle gårdens stråtag fornyes, og så blev de] sendt bud efter tækkemanden, som anbragte et stativ på taget, hvorpå han kunne stå og arbejde med en lang stor nål og snor, der brugtes til at binde stråene til lægterne, medens der på den indvendige side af taget sad en dreng, som skulle sørge for, at nålen igen blev stukket ud til tækkemanden. Arbejdet i mark og eng. Jordarealet havde som før omtalt form som en trekant med gården anbragt i den ene spids, og hele arealet var omgivet af et dige, der stammede fra den tid, da gårdens jord blev samlet på et sted. Før hen i tiden havde gårdene deres jord spredt ud over sognet i mindre lodder, medens andet var fællesjord. Digerne var på to steder blevet gravet igennem på en bredde på ca.2 m., fordi der omkring l. verdenskrig her var gået tipvognsspor igennem. Banen gik fra Kølsen og Ejstrup og befordrede mergel til de omkringliggende gårde, og man kunne stadigvæk finde kulstykker på markerne, som stammede fra tipvognslokomotivet. Der hvor Mosevænget nu er, var i sin tid en græsmark, der i mange år blev brugt til fodboldbane, hvor der er blevet udkæmpet mange drabelige kampe mellem nabosognenes klubber. På hjørnet af gl. Røddingvej og Engvej, lige nord for skolen, hvor man avlede grøn-, rød- og hvidkål, samt

10 gulerødder, persille og andre grønsager. Mod vest var en række kirsebærtræer af hvis frugter man lavede saft, der kunne bruges til saftevand. I mange år havde mine forældre lejet den sydlige dal af kålhaven, og her tilbragte mine forældre og os børn adskillige timer med havearbejde. Lige syd for kålhaven var der nogle gamle jordhuller, der en gang havde været brugt til opbevaring af kartofler, og som vi kaldte de gamle kartoffelkuler, og som nu blev brugt som en herlig legeplads. Tværs over marken gik en grøft, der var ca.2 m. dyb, og som engang havde ledt vand fra en mose ned til Kirkedalen. Vi havde en gang en hund, der var løbet bort, og som vi efter lang tids ugen fandt i denne dybe grøft, som den ikke kunne komme op af. Midt op imellem markerne gik en vej, som et stykke oppe delte sig i to, en gik til venstre og den anden til højre og begge endte de ude ved diget. Et par steder var der lavninger, der for det meste af tiden var vandfyldte og omgæret af lidt siv. På de forskellige marker blev der dyrket korn, roer, kartofler og kløver. Forårsarbejdet startede omkring l. marts, og noget af det første, vi skulle lave, var, at samle sten op fra marken, lægge dem i en gammel spand og bære dem ud til kanten af marken, hvor de blev anbragt i bunker for senere at blive afhentet med hestevogn. Det var et kedeligt og trivielt arbejde at gå en hel forårsdag og samle sten op. Møddingen var i vinterens løb blevet fyldt godt op, og nu skulle den så tømmes, så møget kunne bruges som gødning på marken, og derfor blev der sendt bud efter en daglejer, der hele dagen så skulle læsse møget op i en arbejdsvogn, medens to andre vogne uafbrudt kørte mellem marken og gården. Når man kom op i marken med et læs, blev den ene sidefjæl løftet, så det var nemmere at rage indholdet ned på jorden i passende bunker, der så senere blev spredt ud over marken i en passende tykkelse. Ajlebeholderen var også blevet fyldt, og da også ajlen kunne bruges som gødning, blev den ved håndkraft pumpet op i en ajletønde, der var anbragt på en arbejdsvogn, og som havde en spreder påmonteret i bagenden, så når man kom op på marken, blev denne spreder åbnet og under langsom kørsel fossede væsken ud over jorden. En gang imellem brugte man også lidt kali eller superfosfat til græsmarkerne, og det skete på den måde, at Laurits sad i bag enden af vognen og strøede kunstgødningen jævnt ud over agrene. Efter gødningen skulle jorden så gøres klar til såning af korn, roer og lægning af kartofler. Der blev pløjet med to heste, og så var det med at holde tungen lige i munden, så plovfuren ikke blev alt for snoede, og når man så kom op til enden af marken, skulle der et særligt snuptag til for at få ploven vendt. Bag plovmanden var der gerne en masse måger, der sværmede omkring ham for at finde orme. Kultivatorharven var også i brug, og den kunne køres på sådan en måde, at marken blev harvet to gange, uden det var nødvendigt at vende harven. Når jorden så var klar, kunne såningen begynde. Kornet, der skulle sås var rug, byg, havre og hvede, og før man fik såmaskine, foregik det ved håndkraft, idet man havde sædekornet i en sæk, der med en snor var bundet om halsen. Man tog så en håndfuld korn, og strøede det med en fejende bevægelse ud over marken, og var man særlig dygtig, kunne man bruge begge hænder i takt; men ellers blev såmaskinen, som blev

11 trukket af en hest, brugt. Maskinen havde påmonteret en kasse, hvori man hældte sædekornet, der igennem nogle rør kunne løbe ned i mulden, og da disse rør ret tit blev tilstoppede, måtte en dreng gå bagefter maskinen og en gang imellem løfte i rørene, så kornet frit kunne løbe ned i jorden. Når kornet så var sået på de forskellige marker, skulle det harves ned i mulden, og det skete med en let harve, der kaldtes for en sletharve. Den bestod af 3-4 små harver, der kunne skilles og samles efter behov. Derefter blev markerne tromlet med en stor ringtromle, hvorpå der varet jernsæde, så man var fri for at gå. Roerne, som hed kålrabier og turnips, blev sået med en radsåmaskine, der kun havde 2 rør, fordi roerne skulle vokse op i rækker med ca. ½m afstand. Nogle kartofler, der havde ligget til spiring, skulle også lægges i jorden, og det foregik på den måde, at vi fik kartoflerne i en spand, og så gik vi bag plovmanden og med. passende mellemrum, lagde vi en kartoffel i den fure, ploven lige havde lavet. Når så ploven næste gang kom forbi, blev kartoflerne tildækket med jord fra ny plovfure. I engen blev der også lagt lidt kartofler, ellers var det meste af engen græsmarker, hvor græsset fik lov at gro, indtil det kunne høstes og tørres til hø. En indhegning blev brugt til ungkvæg, som kom derned tidlig om foråret for at blive opfedet, og de kom først hjem sent på efteråret. Når de så skulle hjem i stalden, var de blevet halvvilde, og det kunne være en postyr at få dem jaget op gennem Drøvten til Løvel. En gang imellem måtte vi ned og tælle dem, da det hændte, de brød ud af indhegningen, så det var en større eftersøgning, der blev sat i gang, hvis de var løbet langt bort. Resten af foråret gik med rense mellem rækkerne af roer og kartofler, hvi1ket foregik med en radrenser, der blev trukket af en enkel hest. På de små marker lige øst og syd for haven blev der slået grøntfoder til grisene med en le, der sommetider skulle slibes på en rund slibesten, der stod ved den østlige gavl til stuehuset. Slibestenen blev drejet med et håndsving, og på stativet var en kasse med vand, hvor i stenen kunne løbe og blive fugtet. Der blev også så tid til at få stalde og svinestier rengjort, kalket og få vinduerne vasket. I båsene lå et tykt lag gammelt strøelse, der havde hobet sig op i vinterens løb, og da det var blevet godt stampet til af grise og kalve. var det blevet til et hårdt lag, og samtidig var der en masse lopper, der løb over på os, så vi skulle igennem en større rengøring, når vi var færdige med arbejdet. Der skulle også laves tørv, og det skete nede i engen, hvor der fandtes tørvejord ved en lille mose. Arbejdet i engen varede hele dagen, så vi havde godt med mad hjemmefra, og som bestod af en stor æggepandekage med flæsk, mellemmadder med ost, pølse og æg, samt saftevand og hjemmelavet øl. Tørvejorden blev med en stor tørvespade skåret ud af mosebrinken, hevet op på engen, hvor den blev lagt i store balker, der herefter blev stukket ud til almindelig tørv, der efter nogle dage skulle vendes, så de kunne gennemtørres af solen, for så derefter at blive samlet i fine stakker, der var nemme at læsse på hestevogn, når de skulle befordres hjem til gårdens tørverum i Løvel.

12 Når roerne var blevet tilpas store og var blevet radrenset, skulle de udtyndes, det vil sige, at man med en hakke fjernede alle de små overflødige roeplanter, således at der i rækken kun stod en roe på en afstand af ca cm. Det kunne være et. trivielt arbejde, når solen bagede fra en skyfri himmel, og vi syntes at der var meget langt ned til enden af rækken. Sommetider fik en mand eller kone akkord på at tynde en roemark, og så blev marken målt op med en alenstok for at regne ud, hvor mange alen rækkerne var, da betalingen blev udregnet efter det. Så kom høhøsten, som foregik nede i engen, hvor græsset efterhånden var blevet så høj, at det var tjenligt til at blive slået, som før i tiden skete med høle. Nu havde vi fået en slåmaskine, så nu var det blevet betydelig lettere. Når kløveren så var blevet slået for derpå at blive revet sammen i lange rækker af en rivemaskine, der havde et håndtag, som kunne løfte den store rive, hvor ved græsset blev frigivet i en bunke. Høet blev så forket sammen i stakke, så det kunne stå og tørre, til det skulle hjem til laden i Løvel på en arbejdsvogn, der var påmonteret et skraw, der bestod af fire planker, der var sat sammen til en firekant med en stor spiger i hvert hjørne, og det gjorde bundarealet større, så der kunne læsses mere hø på vognen, og for at holde sammen på det store læs, blev der oven på læsset lagt en stor bjælke på langs og som med reb blev forbundet til vognen. Læsset var så højt, at det var nødvendigt at træde op på ryggen af den brede jyske hest for at komme op på toppen af læsset. Sådan en høstdag var der stor trafik mellem Løvel og engen med læssede og tomme hestevogne, og der blev både snakket og sunget på turen. Før i tiden blev kornet mejet af en mand med en le, og bag ham gik en kone eller pige og bandt kornet op, det vil sige, at hun med en riv (krat) samlede kornet i passende bundter og ombandt dem med snor, der var lavet af halmstrå, og bundtet kaldtes nu for et neg. Leen, der blev brugt flittigt, skulle sommetider have bladet slebet eller hvæsset, hvilket skete med en slibestang, der, når den ikke var i brug, sad i en læderrem på leens skaft. Nu var det slåmaskinen, der lavede arbejdet, det vil sige, at den mejede kornet af nede ved. roden og lagde det i passende bundter, der så ved håndkraft blev bundet sammen af flettede halmstrå. Negene blev så rejst op og sat sammen to og to i trave for at tørres. Negene blev sat i sæt eller skak, der bestod af 12 stk. så det var nemt at tælle udbyttet op. Når kornet var blevet tørt, skulle det køres hjem i laden, hvilke foregik på en arbejdsvogn, der forsynet med et skraw, og en mand forkede negene fra stakken op til pigen, som stod i vognen og tog i mod. Negene skulle læsses omhyggeligt i lag på vognen, således at læsset ikke skulle skride ud og få det hele til at vælte. Ved hjemkomsten til gården, blev negene så forket ind igennem en lem, der var i gavlen, der vendte ud mod Laurits toft. Indenfor stod så pigen og tog i mod, og hun skulle sørge for at kornet blev gulvet, og det vil sige, at det blev lagt pænt i lag, så der kunne være så meget som muligt i laden. Kunne kornet ikke være i laden, blev det anbragt i en rund stak på toften, og der skulle en vis erfaring til for at lave en fin stak. Den 17. august, var gerne en af de dage, hvor man kørte høsten i hus, og da min søster Ella fyldte år på denne dato, blev

13 høstfolkene inviteret over til kaffe og lagkage. På marken, blev det tiloversblevne aks og strå, og som ret nærliggende blev kaldt for rivelse, da det blev revet sammen med rivemaskinen for derefter at blive kørt hjem for bl.a. at blive brugt som hønsefoder. I oktober begyndte kartoffeltoppene at visne, og så var tiden inde, hvor vi skulle til at tage kartofler op. Kartoflerne blev først hugget løse ved hjælp af en svingplov eller en kartoffelkrat. Ved selve optagningen kravlede vi på knæ mellem to rækker og brugte et lille håndgreb til at rage kartoflerne op af jorden og fylde dem i en spånkurv, som vi skubbede foran os imellem de to rækker, vi var ved at tage op. Når kurven så var fuld, blev indholdet hældt ud i en kule, der var en lav fordybning i jorden. Når alle kartofler var samlet, blev de tildækket med halm og jord, hvori der var nogle huller, så luften kunne komme ind og forhindre, at der skete forrådnelse. Kartoffeltoppene blev senere nedpløjet og således brugt som gødning i jorden. Jeg husker særlig en dag, hvor vi skulle tage kartofler op nede i engen, hvor der havde frosset et par grader om natten, således at mulden var lettere stivnet, da vi skulle i gang tidlig om morgenen, så det var lidt af en barsk omgang. Så var det roernes tur til at blive taget op af jorden, hvilket skete i november, først runkelroerne og så kålrabierne, der var de mest robuste og godt kunne klare en smule frost. Optagningen skete ved hånd kraft, idet man brugte en roeraspe, hvis ene ende var forsynet med et blad som på et skuffeljern og to modhager, og når roehakken blev skubbet frem, kunne toppen skæres af roen, og ved tilbagetrækning af hakken huggede man de to modhager i roen og trak til, således at roen blev hevet op af jorden. To rækker optagne roer blev samlet til en række, således at en vogn kunne køre imellem rækkerne. Roerne blev så forket op i vognen fra begge sider, idet der var to mand til det. Når vognen så var fyldt op, blev den kørt ned til enden af marken, hvor der var anlagt en kule i en fordybning i jorden. Sidefjælene på vognen blev løftet op, således at fleste af roerne selv kunne trille ned. Når alle roer så var samlet, blev kulen tildækket med halm og jord og forsynet med lufthuller, så der kunne komme noget frisk luft ind. Roetoppene blev også samlet sammen og kørt hjem til brug som svinefoder. Det, der ikke kunne bruges som foder, blev nedpløjet og virkede således som gødning i jorden. Noget af det sidste, der skulle foretages i mark og eng var efterårspløjning, der skulle være færdig, inden frosten meldte sig, og det kunne til tider være en våd omgang, når regnen silede ned, og det var diset og tåget. Det var ved at være mørkt, når plovkarlen og de to heste vendte hjem til gården. Når kartoffelmarken skulle pløjes, gik en dreng eller pige bag plovkarlen for at samle de kartofler op, der kom til syne i plovfuren, og som ikke var blevet fundet ved optagningen. Der skulle også fyldes sand og grus i hullerne på markvejen, samt grøfter, der skulle renses for slam, og så skulle man i øvrigt huske at få ploven med hjem den sidste pløjedag, så ikke Jerusalems skomager kunne hvile sig ved den julenat, hvad han ikke måtte ifølge overleveringen. Jul.

14 Op til jul fik kvindfolkene travlt med at bage og lave hjemmebrygget øl. Der blev bagt pebernødder, klejner, brune kager osv. Mette Maries pebernødder var en særlig slags, der kunne være lidt hårde. Der blev gjort rent i stuerne og sølvtøjet blev pudset, samt pyntet juletræ. Juleaften blev der serveret risengrød og flæskesteg med hvide og brune kartofler, samt tyk brun sovs, rødkål og syltetøj. Drikkevarer var saftevand og hjemmebrygget øl. Dyrene blev der også tænkt på, idet der blev lagt ekstra halm i båsene, strøet fint sand på gangene, og de fik nogle godbidder, således fik hestene en portion havrekærner, inden man gik til ro juleaften. Når der var vasket op efter spisningen, blev juletræet tændt, og man sang de gamle julesalmer, for derefter at udveksle gaver. Nytårsaften skulle alle løse ting gemmes af vejen, da nytårsløjerne gik ud på at fjerne ting som vogne og møgbører. Ellers besøgte man naboer og venner, hvor man rigelig blev beværtet med øl, vin og småkager. Slutning. Det var så historien om den gamle forsvundne bondegård midt i Løvel by, hvorfra jeg har så mange skønne minder, jeg nødigt ville undvære. Familien Kristensen var de bedste naboer, man kunne have, og de var altid parat, hvis vi havde brug for hjælp og råd. Lad denne lille beretning være et beskedent minde om den gamle bondegård og dens beboere: Laurits, Mette Marie, Kristiane, Marie, Anders, Kresten og Poul, som nu alle er borte. Slut.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO DREJEBOG BØRN GØR EN FORSKEL EN DAG I NAROMURO En dag i Naromuro Formålet med denne dag er, at eleverne oplever, hvordan dagen forløber i en afrikansk landsby, Naromuro, og hvordan køn påvirker ens dag.

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for

Læs mere

15. september 2016 Stegte Ål

15. september 2016 Stegte Ål 15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA REVIDERET Til sprogvurdering af børn i børnehaveklassen 1 Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

FRITTERENS MÅNEDSBREV

FRITTERENS MÅNEDSBREV FRITTERENS MÅNEDSBREV SÅDAN GIK NOVEMBER MÅNED I november måned fik børnene følgende at spise til eftermiddagsmad. Husk, som altid, at Lone gerne tager mod forslag til eftermiddagsmaden. A38 med ymerdrys

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, der prøver at rekonstruere og levendegøre brydningstiden i Danmark

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

De 2-3 årige på grøn stue

De 2-3 årige på grøn stue Dagens Høst I september måned har alle børn i Dybbølsten Børnehave arbejdet med temaet høst. Vi har på de 3 stuer haft forskellige aktiviteter og oplevelser. Nogle af disse oplevelser vil vi dele med jer.

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere