,1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ",1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl."

Transkript

1 _-\G E R D ''t- R K -:; l ~- G S L ~-ER E BI::\D III Kl~LTURPLANTERNE P'antedyrkning - Landbrugets kulturplanter - Ensilering _? hobjergning - Frøavl - Frugt- og køkkenhaven - Markplanen FOR LÆREBOG LANDBRUGSSKOLEN OTTENDE UDGAVE 1960 KOMMISSION: ANDFLSBOGTRYKKERIET I ODENSE

2 48 Nogen egentlig tørring af kornet opnås næppe, så det opbevarede korn skal have et vandindhold på højst 18 procent. Ved at flytte kornet, hver gang temperaturen nærmer sig 25 graders celsius, kan man sikre sig en forsvarlig opbevaring af kornet. Ved anskaffelse af en kornsilo er det fordelagtigst trods større anskaffelsespris at få den lavet med skrå, selvudtømmende bund. Man bør gøre sig klart, at det er langt vanskeligere at opbevare korn i siloer. Den største omhyggelighed bør udvises, og hyppig omrøring i efterårstiden må ikke undlades - uanset vandprocent. Sækkeopbevaring: En del landmænd foretrækker at opbevare deres korn i sække. Det kræver en ret stor investering i sække, og man skal være opmærksom på museangreb. løvrigt er metoden let og sikker også ved ret høje vandprocenter. / Vintersæd. Sædvanligvis dyrkes her i Danmark kun et enkelt skifte med vintersæd - hvede eller rug. Hveden har en produktionsevne som ingen anden kornart, men kræver god jord i god gødningskraft for at kunne lykkes på tilfredsstillende måde. Rugen er nøjsom og hører først og fremmest hjemme på de udprægede sandjorde. På overgangsjorderne giver rugen som regel større udbytte end hveden, også selvom der tilføres store salpetermængder. Når man imidlertid ofte alligevel ser hvede valgt fremfor rug på de middelsvære jorder, må årsagen søges deri, at hvede er en bedre salgsvare, samt at rug i højere grad er tilbøjelig til at gå i leje. Til fordel for rug taler, at den er mere vinterfast og mindre udsat for sygdomsangreb. Hvede. Hvede hører til de al1erældste kulturplanter. Den dyrkedes i store dele af Asien for ca år siden og har gennem tiderne været vel nok den vigtigste kulturplante. Der findes flere arter af hvede, heraf er almindelig hvede langt den mest betydningsfulde. Blomsterstanden er et aks. Småaksene har 3-6 blomster og 3-5 kærner, der sidder løst, så hvedekornet er nøgent. Kærnen er gul til rød, glat og med længdefurer. Spidsen er fint behåret. Kornva~glclI varierer fra Rumvægten er ca. 12X pund hollandsk svarl~lidc til en hektolitervægl pi'l ca. 75. HvedclI er se!vllestvlver. Som 1I:l'Vlltstiller hvl~dl'lislore hav Iii ;111',//'111/(//'/1. nell lykkes 49 bedst på svær jord, men kan også give gode fold på de noget mildere lerjorder, forudsat at de er velgødede. På sandjord hører hveden ikke hjemme. Ikke alene skal jorden være god, den må også være i god kultur. Den skal være velkalket og veldrænet, selvom den med henblik på vandlidende jord ikke er slet så sart som rug - en smule overfladevand i tøbrudstiden gør således sjældent større skade; men der må være gode muligheder for, at vandet kan ledes bort, ellers lykkes den ikke. Vi befinder os nær hvedens nordgrænse. Det ses derved, at det ofte kniber med overvintringen, og at en våd og kold forsommer næsten altid betinger et forholdsvist lille hvedeudbytte. I varme somre giver hveden mest. Med henblik på overvintringen, skal det dog understreges, at de nyere skandinaviske hvedesorter er væsentlig mere vinteri'aste end de gamle og de midteuropæiske sorter. Sorter. I forrige århundrede dyrkedes især forskellige landsorter (dansk brun hvede). De var nøjsomme og hårdføre, men gav for lidt i udbytte. I 1874 indførtes den engelske Squareheadhvede. Den var yderig, men mindre hårdfør. I vinteren frøs Squareheadhveden praktisk talt helt væk. Af den smule, der overvintrede, lykkedes dd forsøgsleder N. P. Nielsen, Tystofte, at skabe en ny og bedre sort, f'i'.i'tojte Småhvede. Den fik en enorm udbredelse - i 1918 var den :;;liedes dyrket på 70 pct. af hvedearealet. Siden er der kommet mange andre sorter frem - overvejende fra danske og svenske forædlingsvirksomheder, og småhveden blev for Ira'ngt af sorter som Pajbjerg Idealhvede og Lawaetz Alshvede m. fl. Ilisse er senere blevet erstattet af de sorter, vi benytter i dag. Af disse ::k;t1nævnes: IVeibulls Eroica. En ret stivstrået og meget vinterfast sort. Den JIIlIdncr ret sent og har ret små kærner. I en lang årrække var Eroica,1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. 010/11' 56. Sorten er meget yderig og overordentlig vinterfast. Strået n kort og stift. Modningen indtræffer ret tidligt. IVl'ihulls Banco. Ligeledes en meget yderig og vinterfast sort, der ILI'skn kan sidestilles med 0tofte 56. Rumvægten er høj. Modningen IIliddl'llidlig. W,'ihulls SI/lrk/'. Fn ny, sa.tdelcs lovende sort, der er både yderig, :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl. ( "IIIt'lfto / l,'.1'111"i';: cr cn i'r:liisksort. Den er meget højt ydende, kærnen 1'1 ::illi', str;ll'i cr kllrt II", slii't. Sorten ~~rikke vinterfast, hvorfor den l,lill i'tliljl"lil'fdyd, nin)'. i landds nlildl"sk l"',iil'.

3 50 51 Af andre sorter, der har en vis interesse, kan nævnes: Hunsballe R, Skandia III B, Svalehvede og Heine's VII. Om især sidstnævnte gælder, at den er modtagelig for angreb af gulrust. Om sorterne iøvrigt henvises til Statens Forsøgsvirksomhed for Plantekulturs»Korte Meddelelser«, samt til de provinsielle planteavlsberetninger. Sædskifte. Tidligere avlede man ofte hvede efter helbrak, men efter at brakarealerne er svundet stærkt ind, er man gået over til at dyrke hvede efter anden afgrøde. I sukkerroeegne ofte efter tidligt optagne sukkerroer. Efter en kortvarig græsmark eller efter en staldfoderafgrøde kan der skabes en udmærket hvedeafgrøde, såfremt en indtrædende tørke ikke hindrer jordens pløjning og behandling iøvrigt. Oftest er havre forfrugten, hvilket også går an. Byg bør af hensyn til faren for fodsyge aldrig anvendes før hvede. Af andre afgrøder, man med godt resultat kan vælge som forfrugt, kan nævnes: kålroefrø, raps, hør, tidlige og middeltidlige kartofler samt ærter. Jordbehandling. Ved såningen må jorden være velbehandlet og bekvem. Man må her erindre, at fodsygen er tilbøjelig til at blive særlig slem på ubekvem jord. Tromling før såningen vil ofte være hensigtsmæssig; derimod bør den undgås efter såningen, da hvedemarken helst skal gå ind i vinteren med en letknoldet overflade, der kan binde sneen og beskytte mod vindslid. En forårsharvning med granatharve, frøharve eller lignende bør foretages. Derved brydes vinterskorpen og man får bekæmpet en del frøukrudt. Harvningen bør efterfølges af en tromling, der betinger, at knoldene knuses og eventuelle sten trykkes ud, så de generer mindre i høsten. Såning. ForsØgene har vist, at den bedste såtid for hvede er fra september. I landets nordlige egne måske en uge før. Såes der for tidligt, bliver hveden let så kraftig, at risikoen for sneskimmel bliver for stor. Såes den for sent, når planten ikke den Ønskede udvikling, og den bliver mere modtagelig for vinterskade. En noget sen såning forhindrer dog ikke altid, at der kan avles et stort hvedeudbytte, og det er et spørgsmål, om ikke jordens 11l~kvcmhed ved såningen spiller en nok så stor roue, I hvert tilfælde skall11:til ikke gennemføre en rettidig såning på bekostning ar stlbcdcts tilsl:lild. Det kan være klogere at vente en uge ekstra i hi'thet 0111 al fil.!',l'ilili'iii~ ført en god såning. Uds:cdsl1l:l'lIgdcn cr IX0200 k)'. PI". ha. hv(lr 11Il')',l'I:II'h:t'1I1',n:,f k:l'i'llnllcs sl~1ltdsl' (I)', :11' spirl'l'viii'11.ild~;;i'lh'li hil' :111 id ;1i"sV;III1Pt'S, Overvintring. Lang tids barfrost kan lave stor skade. Ligeledes kan om foråret afvekslende varme om dagen og frost om natten svække hvedebestanden alvorligt. Når man skal tage stilling til, hvorvidt en hvedemark skal pløjes om eller ej, skal man vise nogen forsigtighed, inden man griber til ompløjning. Hvedens evne til at buske sig om foråret er stor, og en tynd bestand kan godt betinge en god afgrøde, blot den er nogenlunde jævn. Et ekstra salpetertilskud på 50- kg pr. ha på et tidligt tidspunkt om foråret kan ofte være en stor hjælp til at opnå en tilstrækkelig buskning. EfterårsgØdskning med salpeter giver intet merudbytte, hvad fremgår af følgende forsøg: J. s~lld kg salpeter, efterår. Ingen gødning, efterår. 2. såtid s~tid s~tid EfterårsgØdskning med kvælstof har ikke kunnet modvirke udbytte 1I('(lgangenved den sene såning. Sygdomme cg skadedyr: Hveden angribes af stinkbrand, hvorfor den dlid bør afsvampes. Efter tøbrud er der fare for sneskimmel. For ikke,ii risikere sortrust, bør berberis vulgaris være udryddet. Gulrust findes I,'vllligt, hvor man ikke benytter en modstandsdygtig sort. Fodsyge op Il:ldl'l'. hvor sædskiftet er uheldigt; hvede bør således aldrig følge efter II' :;dv eller efter byg..\1 skadedyr er der grund til at advare mod hvedemyg, havreål og I 11")',"11måde fritfluelarver. (Ilmult. De vigtigste ukrudtsplanter er valmuer, kornblomst og 111,"11(\:; kamille. De bekæmpes ved sprøjtning med M-hormon sidst i ''1'1 d. ('''hytte. Gennemsnitsudbyttet er ca. 35 hkg pr. ha. På forsøgs- I.IIIl)l\~rne er udbyttet ca. 45 hkg pr. ha, Det maximale udbytte under "III1:;ligeforhold er hkg. VI.r11vcdegiver på almindelig agerjord for lille et udbytte. Gennem ",11Ild, IUi'tman her regne med pct. mindre afgrøde end af byg. 1',1I.lvjllrd klarer vårhveden sig noget bedre, idet den her kun giver, I() pd. mindre end byg. Såfremt der kan opnås en merpris på ca. III IHI, bil der være god mening i at dyrke den på mose-, eng- og <ivli"i"ldc, Ik vigtigste sorter er: Weibulls Pondus, Weibulls Kam II, "IIt/," I'rogn's,\' og S,,(dØ! /':l/a. V.lillvl'lle \'I 11'1slivstriit-1. I>d luodner ca. 2 uger senere end byg, lln'lh.t1~ I'vlllih'l. Til (lpl'lldrill)', 1'1' tlci' n:l'ppc forskel på uden 1""d,,I, "I', t1:til:;k hvl'il,',

4 52 S3 Til bagning er det anderledes. Jo større og mere porøst brød, der kan fås af en given mængde mel, des bedre kvalitet. Kvalitetsegenskaberne er knyttet til proteinstoffernes mængde og sammensætning. De kan samles i følgende hovedpunkter: 1. Udmalingsprocenten _ den skal være ca. 75 og er et udtryk for, hvor meget mel der kan fås af kg hvede. 2. Evnen til at opsuge vædske. Jo større denne evne er, des større brødudbytte. 3. Farven, der Ønskes så hvid som mulig. 4. BrØdets størrelse - jo større, des bedre. S. En god evne til hurtigt at kunne nedbryde stivelse til sukker. Amerikansk mel har den bedste bageevne. Dansk vårhvede er næsten lige så god, hvorimod dansk vinterhvede har den ringeste bageevne. Ved rigelig og sen kvælstofgødskning forøger man hvedens proteinindhold. Det samme resultat opnås også med en bælgplanteafgrøde som forfrugt. Rug. I modsætning til vore andre kornarter' er rugen fremmedbefrugter. Bestøvning sker ved vindens hjælp, og det er af stor betydning, at vejret i blomstringstiden er varmt og tørt. Nattefrost kan Ødelægge blomsterne og koldt, fugtig vejr kan hæmme befrugtningen. Stærk blæst, når rugen»dræer«, er heller ikke heldig. Blomsterstanden er et aks. I hvert småaks er der 2-S blomster. Som oftest udvikles der i småakset 2 kærner. Disse er løst omsluttet af avnerne og er nøgne. Som følge af fremmedbefrugtningen er faren for krydsbefrugtning sorterne imellem temmelig stor. Det er derfor en fordel at have samme sort på samme egn. Rugen stiller ingen større krav til jordbunden. Selv på den letteste jord giver den udbytte, og den er ofte første eller en af de første afgrøder på nyopdyrket hede. - Det er dog et krav, at jorden skal være sund, især med henblik på vandforholdene. Den tåler ikke vandlidende jord, ligesom overfladevand kan virke Ødelæggende. På let jord og overgangsjordene er rugen velegnet som al'grøde. Pi'. grund af sin tilbøjelighed til lejesæd er den mindre egnet på sva~r lerjord og slet ikke egnet på kær- og dyndjord, lavmose o. lign. Overl'or vinteren er rugen ikke følsom, og den overvintrn sikkert selv i de hiirdeste vintre, blot jorden ikke er vandlidende. SlIl'lcl'. I :L'ldre lid dyrkedes en ny\jslllll,siili'lk:l'rjll'11'01'111:,,( ;alllllld dansk I'IIJ',". Ikil blev afly\sl ar fine ovnvejelhk indl'~\lk slll'ln. bi. ;1., 'ro I'.I'lil'lI,!!, ('1/1/I1,i/II'/II!.'. Ili,\se to afl~\,';le,\ar 111'0lIill,I,'.I' ""1',[,'1'11,[,' filt Samsø og Petkusrug fra Brandenburg i Tyskland. Især Petkusrugen fik enorm betydning, og helt op til vore dage har det været vor mest dyrkede rugsort. Af sorter, der har interesse i dag, skal nævnes: Sejet Kærnerug. En meget højtydende sort med ret blødt strå. Borris Perlerug. Også en højtydende sort med ret blødt strå. Både kærnerugen og perlerugen har middel kærnestørrelse og rumvægt. Petkusrug. Sorten har et middelgodt udbytte. Den klarer sig især godt under ringe vækstvilkår. Strået er ret stivt. KærnestØrrelse og rumvægt høj. Svaløf Kongsrug II. Kærneudbyttet er under middel, men på grund al' det stive strå har sorten interesse ved rugdyrkning på svær jord. I{umvægten er knap middel og kærnerne ret små. Sædskifte. Som regel dyrkes rug efter vårsæd, men også afgrøder :;Ollltidlige og dliddeltidlige kartofler, forskihlige frøafgrøder, ærter, lupiner, 1. års græs m. fl. anvendes ofte som forfrugt. Med held kan man have rug efter rug - i det hele taget stiller rugen klin små krav med henblik på placeringen i sædskiftet. ()I'te lægges der ud i rug. Man kan opnå et ret godt såbed, og da IIIJ',I~nmodner tidligt og dækker ret svagt opnås som regel, et tilfreds ',I i1ll'nde resultat. Siilling. Ingen af vore kornarter kræver en mere omhyggelig jord I..-handling end rugen. Jorden skal være både ren og bekvem. Især 1',1::1';1'1" jord skal man være varsom. t Id n vigtigt, at rugen sås så tidligt, at den kan få en passende lidvikling inden vinteren: ForsØg ved Statens forsøgsstationer viser hil ",('lille: ,1', salpeter, efterår. '"'''''' I',~ldning, efterår. 25. lo. aug. sept Sådato 92 94okt. sept. 25. okt lindler synes dagene omkring 10. september at være det mest h,ld,i',(' lidspunkt. I landets nordligste og barskeste egne må man dog,iiit dagene omkring 1. september som bedste såtid. Det samme kan '1"\::, ~;i'd"rel1lt rugen sås på mager jord i dårlig gødningskraft. <;;djll'll'rtill'y\rsel om efteråret har ikke betydet nogen fordel og har 01.,1.1" kiil1lld l110dvirkeudbyttenedgangen ved sen såning. IltI~;;nlslll;l'lIgden kan varieres inden for ret vide grænser, uden at 01<1hl'l~\llT btlll'lidhyttd sylldnligt. Ca. 180 kg pr. ha må i alminde Iwhl'll allses ror :,t va..c passelide. Pii lerjord kan man eventuelt redu III' Ud~:;l'lb)lI:l'llVdl'll til l'a. Ihil k", pr. ha. I Id',;nil-ll h~11va'({' vdrcllsd 0l~ hør altid arsv:llllpcs,

5 54 55 Med henblik på at få vinterskorpen brudt og for at hæmme frøukrudtet er en forårsharvning, eventuelt med efterfølgende tromling, tilrådelig. Sygdr>mme og skadedyr: Rugen plages sjældent af sygdomme og skadedyr; blot skal man sørge for altid at have udsæden afsvampet af hensyn til stængelbrand. Ved velrenset udsæd undgås i nogen måde meldrøjer. Sneskimmel kan efter snerig vinter og ved en tæt bestand volde en del skade. Ukrudt. Som i hvede træffes her kornblomst, valmue og lugtløs kamille. Desuden ofte alm. hejre, agergåseurt og klinte. De bekæmpes med M-hormon sidst i april. Udbytte. Gennemsnitsudbyttet er på grund af rugens udbredelse på de dårlige jorde ret lavt - kun ca. 22 hkg pr. ha. På Statens forsøgsstationer avles gennemsnitlig ca. 35 hkg pr. ha. Maksimumudbyttet under gunstige forhold er hkg pr. ha. Vårrug. På lette sandjorde i Jylland dyrkes nu og da vårrug. Dels i renbestand og dels i blanding med vårsæd. Den anvendte sort er Petkus vårrug. I statsforsøg på sandjord og lavmose var resultaterne: Majabyg. Ørnhavre. Petkus vårrug. Vårrug + Archerbyg. Vårrug + Ørnhavre. Sandjord Kærne Halm På let sandjord kan vårrugen have en vis berettigelse på grund af det store halmudbytte, I et tørt år klarer vårrugen sig måske noget bedre. På lavmose har den ingen interesse. Vaarsæd Lavmose Kærne Mere end halvdelen af vårsæden her i Danmark er byg. Havre ol'. blandsæd beslaglægger hver kun ca. en fjerdedel af vi'trsædsareald. Det er helt rigtigt, at byg således er vor vigtigste kornart, idel dd under langt de fleste forhold giver mere end havre. I statsforsylgt'lic har byg på sandjord givet ca. 2.5 hkg kærne lliere end havre; d('j'illlllll gav havren ca. lo pd. mcrl' pii lavlillisl'.(>iiii'l'/',11l'1 i flldrn'lilicdl'l klarer hyg sig imidleltid alligevel Iwdsl. Halm For de fleste landmænd er det dog ikke et spørgsmål om enten-eller, men om både-og. Både af sædskifternæssige og fodringsmæssige grunde er det heldigt med noget havre, og fordelingen: to-tre bygmarker og cen havremark, som er det almindeligste i danske sædskifter, vil i de neste tilfælde være korrekt. Byg. Byg har 3 enblomstrede småaks ved hvert led. Småaksene er ordnede i 6 længderækker, 3 på hver side af akset. Hos 6-r. byg er alle blom ':lerne frugtbare; her bliver der altså 6 rækker kærner. Kærnerne i de III midterrækker er større end kærnerne i de øvrige 4 rækker, hvis kær- Ilcr er skæve. Hos 2-r. byg kommer kun midterrækkerne til udvikling - bygget 1>1 iver toradet. Alle kærnerne er her lige store og regelmæssige. Resterne,Ii'(le 4 andre rækker ses på akset som langstrakte skæl. Inderavnerne er hos byg sammenvokset med kærnerne til en sejg, I v:nrynket skal. På nedre inderavne sidder stakken, der især når en,lill' udvikling i varme, tørre egne. Byg kan iøvrigt deles i nikkende byg og opret byg. Her i landet er,\,1.i-radet, nikkende byg, det benyttes. AI o-radet byg blev der tidligere dyrket en hel del Nu er den I '1.dd isk talt udgået af dyrkningen. II vad jordbunden angår, ynder bygget en sund, kalkrig lermuld. I III" lykkes det også udmærket på velgødede og velkultiverede sand 1",,1,' Kun de allertarveligste jordtyper må anses for uegnede til byg, I" li, 11 i11['.. Med henblik på kulturtilstanden kræver bygget en for I' 'I d.1i1l'11passende reaktion. Det er den af vore kornarter, der stiller oi,i(lrsk krav til jordens kalkindhold. På dårligt afvandet jord får Ill'llL~ringen fornøjelse af bygget. 1'.1 1',;1'1'-, eng- og mosearealer kan byg give udmærkede afgrøder, Id,,1.1,'11 almindelige kulturtilstand er i orden.."hlk.. I ældre tid dyrkedes»gammel dansk byg«, en noget uens "I, l, hi(hlstrilct og ret sildig bygform. I 1834 kom fra England den 1"IIII.I/'l'lIdt' Illaltbygsort Chevalier-byg, og i slutningen af forrige lllillll\lil'lle koill også fra England - Prentice-byg. Disse to sorter Ili 111 :',tllr IIdhr(~ddse. De var yderige, men blødstråede. To sorter, ',111/, '/ ("liltll'\',i~ (li'. A /wd Ilillder-hyg blev på Abed forsøgsstation 1111,'11.11 Iii flll:l'idll'sorln ror II/wt/ O/Ili/, IIhed Kl'llia og A hed Maja. III',',,' t It' ~:IIII('1"I'. is;n Maja har' haft enorm hetydning i dansk

6 56 57 til såning om foråret. Såtiden er belyst ved statsforsøg Hovedresultaterne af disse forsøg var: 1. såtid (ca. 19/3-26/3) 2. såtid (ca /4) 3. såtid (ca /4) 4. såtid (ca. 20/4-29/4) hkg kærne pr. ha Forholdstal A Byg - som byg skal se ud. bygdyrkning, og endnu avles der en del Maja-byg. Indirekte har de haft betydning derved, at de fleste af de moderne sorter kan føre deres afstamning tilbage til disse tre sorter. Af nyere sorter skal nævnes: Svaløf Bonus. En meget yderig sort med middelstore kærner og ret blødt strå. Carlsberg II. En ret stivstrået og meget højtydende sort. En udmærket maltbygsort. Kærnen er stor. Rumvægten ret lav. Weibulls Rika og Weibulls Herta. To søstersorter der foruden et højt udbytte udmærker sig ved et meget stivt strå. Sorterne har is,cr interesse på svær lerjord. Kærnerne middelstore, rumvægten høj. Andre sorter af interesse: Abed Mentor, Hafnia, Pajbjerg Drost A. Øtofte Fero, Proctor og Weibulls Ingrid. Sædskifte. Den bedste forfrugt er en velholdt, velgødet rodfrugtafgrøde. Baade med henblik på tilstand og næringsforhold er jordbunden her, som bygget ynder det. Byg kan indgå efter græs; mcn her må havre som regel foretrækkes. Byg efter andet korn hylr i videst muligt omfang undgås. Som dæksæd for udlæg egner hyl'. siv. fortrinligt. Såning. Byg sætter pris prl cn vclhclwndlct jord. Dette opn:"lsil'liest cfll~r en rodfrllgtafgryl<k' evl. en h:l'igpl:iiik':il,'.rylde. I>l'l skal SilSSI',lidli,..t SOIllIlluligt. d. v, s, Si',slla,l jlll'dl'li n l1('kvl'lli Bygget radsås på 10 cm afstand. Udsædsmængden bør være ca, IHO kg pr. ha. På tarvelig jord og under forhold, hvor man Ønsker slærk ukrudtsharvning, ca. 200 kg. Sygdomme og skadedyr: Hvor forfrugten har været hvede eller byg, lt der risiko for fodsyge. Nøgen brand skæmmer ofte bygmarkerne, Illen bekæmpes ved varmtvandsafsvampning. Almindelig afsvampning Iwskytter mod stribesyge og bladpletsyge og bør altid foretages. Af ;lildre sygdomme skal her nævnes bygrust og meldug. Af skadedyr kan smelderlarver være slemme. Stankelbenslarver kan 11)'dedes gøre megen skade. Havreål kan endvidere betinge store Øde Li')',I',dser. Byg udsættes ofte for mangel sygdomme, og opmærksomheden må IWlllcdesbåde på lyspletsyge og gulspidssyge. 'Ikrudt. En lang ræk~ ukrudtsplanter, såvel frøukrudt som rod "I.,udl, spiller her en betydelig rolle. BI. a. kan nævnes»agerkål«, l" "Iilidet gåsefod, flyvehavre, kvik, agertidsler, agersvinemælk, følfod III II Sprøjtning bør foretages i tidsrummet omkring 1. juni. IltlhyUc. Gennemsnitsudbyttet er hkg pr. ha. IstatsforsØgene 11\\',1(':; der dog over 40 hkg i gennemsnit. Maksimumudbyttet er ca. t,l) (,'i hkg pr. ha. Malthyg. Til dyrkning af maltbyg kræves udover en egnet sort, at ("ltkll er ensartet og ikke alt for kvælstofrig. Varen, man leverer, skal l.l'i,' sorlsren og skal kunne spire hurtigt og ensartet. Vandindholdet. I..d V:l'I'Clavt. Farven skal være lys og strågul, lugten frisk, og spid 'lill' IlIii ikke være mørktfarvede. Et stort kvælstofindhold i bygget 'I 1I11l'Idigl. I\bll 111 ii ved produktion af maltbyg være særlig omhyggelig under hl \:.1, t:l'i'skning og opbevaring, for at kravene til en 1. klasses maltbyg,i.,d killiiie opfyldcs. Iluvrl'. I la VIl' II 'h:l' l'li lop. <kr l1l'sliir :d' IkrhloJllstrl'dl' SJll:I:lks, I hvert '.III:'lill-::IIdvildl'~ifl:l 1\ ka'lill'l. I dl' IIl'1ka'lIll'lk Sllli',aksl'I k:l'i'nl'l'lil'

7 58 59 Abed Max. En meget højtydende og stivstrået sort. Skalprocenten er høj. Kærnen stor. Rumvægten høj. Pajbjerg Rex A. En højtydende, ret stivstrået sort med tyndskallede, store kærner. Rumvægten middel. Svaløf' Stål A. Kærneudbyttet middelhøjt og strået stift. Kærnen ::101' og tyndskallet. Rumvægten ret høj. Abed Palu. En meget stivstrået sort med middelhøjt kærneudbytte. I:i;er egnet til lav jord. Rumvægten er meget høj. Kærnen middelstor. :;kalprocenten middelhøj. 1\1' andre sorter skal nævnes: Svaløf Ørn E, Marne og Borris Opus II. Sædskifte. Af hensyn til faren for havre ål bør havre kun indgå een,':iii!!;i omdriften. løvrigt kan den bruges hvor som helst, omend den 'I s~erligvelegnet efter græs. Havre er egnet som udlægsafgrøde; men 'II stivstrået byg er bedre, idet den skygger mindre og rømmer jorden Ildligere. ~;;Ining.Havren bør sås så tidligt som muligt, hvilket nedenstående ill::i'orsøg fra beviser. r. såtid (ca. 19/3-29/3). '. såtid (ca. '31/3-10/4) /. l. såtid (ca. 11/4-22/4)..1. sfltid (ca. 20/4-4/5). hkg. kærne pr, ha Forholdstal En prima havre afgrøde. af forskellig størrelse. Kærnen er omsluttet (ikke sammenvokset) af inderavnerne; disse er ret tykke, så skalprocenten er temmelig høj. Ikke sjældent oplever man afskallede kærner. De har ringe spireevne og er værdiløse til udsæd. Efter inderavnens farve skelner man mellem hvid og gul havre (skalprocenten er fra 24-27) samt grå og sort havre (skalprocent 30-33). Havren stiller kun små krav til klima og jordbund. Den sættcr pris på rigelig nedbør, men kan iøvrigt herhjemme trives na~stcn ovcralt. På gode lermuldede jorde opnås de største udbytter; men havren lykkes også udmærket på sand-, ka.~r-og mosejord. Den er ikke særlig fordringsfuld med henhlik på kalkforh(1ldcnc, tv:ertimod lidcr dell orle :11' Iysplctsyge pii kalk rig jord. SOI lt"'.de lilest fl'cllltr:l'dcllde sorln i dal', t'r: I I, l<lverstørre udbytte betinger tidlig såning, at faren for skadedyr I i I rritfluer - formindskes, kærnekvaliteten og stråstivheden for- I".I" I II Ilds:cdsmængde på kg pr. ha er passende (Grå havre I 01\ L:' pr. ha). Er jorden ubekvem, kan der være grund til at anvende 'lill.'.'() kg. ~'n',l!llmmcog skadedyr: Af sygdomme skal nævnes nøgen og dæk I, f II"I'I,'/Jmlld,.I'ortrust og kronrust. Lyspletsygen kan hærge voldsomt l" 'ILIII":III111anglende jorder. ',L.\lltlvr~;angrcb forekommer ofte, og havren angribes slemt af såvel f, flfl,i k J/I/I/fref,.I'melderlarver og fritfluelarver. Pas endelig på havre "I,,,, d, I vl'l nok er havrens værste fjende. l '.11I11. 1>C sammc ukrudtsarter, som er nævnt i afsnittet om byg, ", '.')'<'1i havre. Sprøjtning foretages ca. 1. juni. 11,1\. C1~ udhylte. K:erncspildct er stort ved overmoden havre. At 1101',,1'111' hvlskll for la'li/'.e Cl' derfor forhllndet mcd rct stor risiko. \I ',, , ",1111Idn h:lvn'li dell :11' vorc kllrtlarll'r, der t'i',licr sig

Plante dyrkning II. Landbrugets. Kulturplanter Frøavl. Markplan. Redigeret af

Plante dyrkning II. Landbrugets. Kulturplanter Frøavl. Markplan. Redigeret af Landbrugets Plante dyrkning II Kulturplanter Frøavl Markplan Redigeret af Po Hartvig Larsen Det kgl. danske Landhusholdningsselskab Landhusholdningsselskabets Forlag. København 1969 2) Kontrol med fremavlen:

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2009 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2012 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere