,1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ",1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl."

Transkript

1 _-\G E R D ''t- R K -:; l ~- G S L ~-ER E BI::\D III Kl~LTURPLANTERNE P'antedyrkning - Landbrugets kulturplanter - Ensilering _? hobjergning - Frøavl - Frugt- og køkkenhaven - Markplanen FOR LÆREBOG LANDBRUGSSKOLEN OTTENDE UDGAVE 1960 KOMMISSION: ANDFLSBOGTRYKKERIET I ODENSE

2 48 Nogen egentlig tørring af kornet opnås næppe, så det opbevarede korn skal have et vandindhold på højst 18 procent. Ved at flytte kornet, hver gang temperaturen nærmer sig 25 graders celsius, kan man sikre sig en forsvarlig opbevaring af kornet. Ved anskaffelse af en kornsilo er det fordelagtigst trods større anskaffelsespris at få den lavet med skrå, selvudtømmende bund. Man bør gøre sig klart, at det er langt vanskeligere at opbevare korn i siloer. Den største omhyggelighed bør udvises, og hyppig omrøring i efterårstiden må ikke undlades - uanset vandprocent. Sækkeopbevaring: En del landmænd foretrækker at opbevare deres korn i sække. Det kræver en ret stor investering i sække, og man skal være opmærksom på museangreb. løvrigt er metoden let og sikker også ved ret høje vandprocenter. / Vintersæd. Sædvanligvis dyrkes her i Danmark kun et enkelt skifte med vintersæd - hvede eller rug. Hveden har en produktionsevne som ingen anden kornart, men kræver god jord i god gødningskraft for at kunne lykkes på tilfredsstillende måde. Rugen er nøjsom og hører først og fremmest hjemme på de udprægede sandjorde. På overgangsjorderne giver rugen som regel større udbytte end hveden, også selvom der tilføres store salpetermængder. Når man imidlertid ofte alligevel ser hvede valgt fremfor rug på de middelsvære jorder, må årsagen søges deri, at hvede er en bedre salgsvare, samt at rug i højere grad er tilbøjelig til at gå i leje. Til fordel for rug taler, at den er mere vinterfast og mindre udsat for sygdomsangreb. Hvede. Hvede hører til de al1erældste kulturplanter. Den dyrkedes i store dele af Asien for ca år siden og har gennem tiderne været vel nok den vigtigste kulturplante. Der findes flere arter af hvede, heraf er almindelig hvede langt den mest betydningsfulde. Blomsterstanden er et aks. Småaksene har 3-6 blomster og 3-5 kærner, der sidder løst, så hvedekornet er nøgent. Kærnen er gul til rød, glat og med længdefurer. Spidsen er fint behåret. Kornva~glclI varierer fra Rumvægten er ca. 12X pund hollandsk svarl~lidc til en hektolitervægl pi'l ca. 75. HvedclI er se!vllestvlver. Som 1I:l'Vlltstiller hvl~dl'lislore hav Iii ;111',//'111/(//'/1. nell lykkes 49 bedst på svær jord, men kan også give gode fold på de noget mildere lerjorder, forudsat at de er velgødede. På sandjord hører hveden ikke hjemme. Ikke alene skal jorden være god, den må også være i god kultur. Den skal være velkalket og veldrænet, selvom den med henblik på vandlidende jord ikke er slet så sart som rug - en smule overfladevand i tøbrudstiden gør således sjældent større skade; men der må være gode muligheder for, at vandet kan ledes bort, ellers lykkes den ikke. Vi befinder os nær hvedens nordgrænse. Det ses derved, at det ofte kniber med overvintringen, og at en våd og kold forsommer næsten altid betinger et forholdsvist lille hvedeudbytte. I varme somre giver hveden mest. Med henblik på overvintringen, skal det dog understreges, at de nyere skandinaviske hvedesorter er væsentlig mere vinteri'aste end de gamle og de midteuropæiske sorter. Sorter. I forrige århundrede dyrkedes især forskellige landsorter (dansk brun hvede). De var nøjsomme og hårdføre, men gav for lidt i udbytte. I 1874 indførtes den engelske Squareheadhvede. Den var yderig, men mindre hårdfør. I vinteren frøs Squareheadhveden praktisk talt helt væk. Af den smule, der overvintrede, lykkedes dd forsøgsleder N. P. Nielsen, Tystofte, at skabe en ny og bedre sort, f'i'.i'tojte Småhvede. Den fik en enorm udbredelse - i 1918 var den :;;liedes dyrket på 70 pct. af hvedearealet. Siden er der kommet mange andre sorter frem - overvejende fra danske og svenske forædlingsvirksomheder, og småhveden blev for Ira'ngt af sorter som Pajbjerg Idealhvede og Lawaetz Alshvede m. fl. Ilisse er senere blevet erstattet af de sorter, vi benytter i dag. Af disse ::k;t1nævnes: IVeibulls Eroica. En ret stivstrået og meget vinterfast sort. Den JIIlIdncr ret sent og har ret små kærner. I en lang årrække var Eroica,1<'11 dominerende sort. Den er nu praktisk talt afløst af andre sorter. 010/11' 56. Sorten er meget yderig og overordentlig vinterfast. Strået n kort og stift. Modningen indtræffer ret tidligt. IVl'ihulls Banco. Ligeledes en meget yderig og vinterfast sort, der ILI'skn kan sidestilles med 0tofte 56. Rumvægten er høj. Modningen IIliddl'llidlig. W,'ihulls SI/lrk/'. Fn ny, sa.tdelcs lovende sort, der er både yderig, :,1 iv:;1ri'll" Ol', villkri'asl. ( "IIIt'lfto / l,'.1'111"i';: cr cn i'r:liisksort. Den er meget højt ydende, kærnen 1'1 ::illi', str;ll'i cr kllrt II", slii't. Sorten ~~rikke vinterfast, hvorfor den l,lill i'tliljl"lil'fdyd, nin)'. i landds nlildl"sk l"',iil'.

3 50 51 Af andre sorter, der har en vis interesse, kan nævnes: Hunsballe R, Skandia III B, Svalehvede og Heine's VII. Om især sidstnævnte gælder, at den er modtagelig for angreb af gulrust. Om sorterne iøvrigt henvises til Statens Forsøgsvirksomhed for Plantekulturs»Korte Meddelelser«, samt til de provinsielle planteavlsberetninger. Sædskifte. Tidligere avlede man ofte hvede efter helbrak, men efter at brakarealerne er svundet stærkt ind, er man gået over til at dyrke hvede efter anden afgrøde. I sukkerroeegne ofte efter tidligt optagne sukkerroer. Efter en kortvarig græsmark eller efter en staldfoderafgrøde kan der skabes en udmærket hvedeafgrøde, såfremt en indtrædende tørke ikke hindrer jordens pløjning og behandling iøvrigt. Oftest er havre forfrugten, hvilket også går an. Byg bør af hensyn til faren for fodsyge aldrig anvendes før hvede. Af andre afgrøder, man med godt resultat kan vælge som forfrugt, kan nævnes: kålroefrø, raps, hør, tidlige og middeltidlige kartofler samt ærter. Jordbehandling. Ved såningen må jorden være velbehandlet og bekvem. Man må her erindre, at fodsygen er tilbøjelig til at blive særlig slem på ubekvem jord. Tromling før såningen vil ofte være hensigtsmæssig; derimod bør den undgås efter såningen, da hvedemarken helst skal gå ind i vinteren med en letknoldet overflade, der kan binde sneen og beskytte mod vindslid. En forårsharvning med granatharve, frøharve eller lignende bør foretages. Derved brydes vinterskorpen og man får bekæmpet en del frøukrudt. Harvningen bør efterfølges af en tromling, der betinger, at knoldene knuses og eventuelle sten trykkes ud, så de generer mindre i høsten. Såning. ForsØgene har vist, at den bedste såtid for hvede er fra september. I landets nordlige egne måske en uge før. Såes der for tidligt, bliver hveden let så kraftig, at risikoen for sneskimmel bliver for stor. Såes den for sent, når planten ikke den Ønskede udvikling, og den bliver mere modtagelig for vinterskade. En noget sen såning forhindrer dog ikke altid, at der kan avles et stort hvedeudbytte, og det er et spørgsmål, om ikke jordens 11l~kvcmhed ved såningen spiller en nok så stor roue, I hvert tilfælde skall11:til ikke gennemføre en rettidig såning på bekostning ar stlbcdcts tilsl:lild. Det kan være klogere at vente en uge ekstra i hi'thet 0111 al fil.!',l'ilili'iii~ ført en god såning. Uds:cdsl1l:l'lIgdcn cr IX0200 k)'. PI". ha. hv(lr 11Il')',l'I:II'h:t'1I1',n:,f k:l'i'llnllcs sl~1ltdsl' (I)', :11' spirl'l'viii'11.ild~;;i'lh'li hil' :111 id ;1i"sV;III1Pt'S, Overvintring. Lang tids barfrost kan lave stor skade. Ligeledes kan om foråret afvekslende varme om dagen og frost om natten svække hvedebestanden alvorligt. Når man skal tage stilling til, hvorvidt en hvedemark skal pløjes om eller ej, skal man vise nogen forsigtighed, inden man griber til ompløjning. Hvedens evne til at buske sig om foråret er stor, og en tynd bestand kan godt betinge en god afgrøde, blot den er nogenlunde jævn. Et ekstra salpetertilskud på 50- kg pr. ha på et tidligt tidspunkt om foråret kan ofte være en stor hjælp til at opnå en tilstrækkelig buskning. EfterårsgØdskning med salpeter giver intet merudbytte, hvad fremgår af følgende forsøg: J. s~lld kg salpeter, efterår. Ingen gødning, efterår. 2. såtid s~tid s~tid EfterårsgØdskning med kvælstof har ikke kunnet modvirke udbytte 1I('(lgangenved den sene såning. Sygdomme cg skadedyr: Hveden angribes af stinkbrand, hvorfor den dlid bør afsvampes. Efter tøbrud er der fare for sneskimmel. For ikke,ii risikere sortrust, bør berberis vulgaris være udryddet. Gulrust findes I,'vllligt, hvor man ikke benytter en modstandsdygtig sort. Fodsyge op Il:ldl'l'. hvor sædskiftet er uheldigt; hvede bør således aldrig følge efter II' :;dv eller efter byg..\1 skadedyr er der grund til at advare mod hvedemyg, havreål og I 11")',"11måde fritfluelarver. (Ilmult. De vigtigste ukrudtsplanter er valmuer, kornblomst og 111,"11(\:; kamille. De bekæmpes ved sprøjtning med M-hormon sidst i ''1'1 d. ('''hytte. Gennemsnitsudbyttet er ca. 35 hkg pr. ha. På forsøgs- I.IIIl)l\~rne er udbyttet ca. 45 hkg pr. ha, Det maximale udbytte under "III1:;ligeforhold er hkg. VI.r11vcdegiver på almindelig agerjord for lille et udbytte. Gennem ",11Ild, IUi'tman her regne med pct. mindre afgrøde end af byg. 1',1I.lvjllrd klarer vårhveden sig noget bedre, idet den her kun giver, I() pd. mindre end byg. Såfremt der kan opnås en merpris på ca. III IHI, bil der være god mening i at dyrke den på mose-, eng- og <ivli"i"ldc, Ik vigtigste sorter er: Weibulls Pondus, Weibulls Kam II, "IIt/," I'rogn's,\' og S,,(dØ! /':l/a. V.lillvl'lle \'I 11'1slivstriit-1. I>d luodner ca. 2 uger senere end byg, lln'lh.t1~ I'vlllih'l. Til (lpl'lldrill)', 1'1' tlci' n:l'ppc forskel på uden 1""d,,I, "I', t1:til:;k hvl'il,',

4 52 S3 Til bagning er det anderledes. Jo større og mere porøst brød, der kan fås af en given mængde mel, des bedre kvalitet. Kvalitetsegenskaberne er knyttet til proteinstoffernes mængde og sammensætning. De kan samles i følgende hovedpunkter: 1. Udmalingsprocenten _ den skal være ca. 75 og er et udtryk for, hvor meget mel der kan fås af kg hvede. 2. Evnen til at opsuge vædske. Jo større denne evne er, des større brødudbytte. 3. Farven, der Ønskes så hvid som mulig. 4. BrØdets størrelse - jo større, des bedre. S. En god evne til hurtigt at kunne nedbryde stivelse til sukker. Amerikansk mel har den bedste bageevne. Dansk vårhvede er næsten lige så god, hvorimod dansk vinterhvede har den ringeste bageevne. Ved rigelig og sen kvælstofgødskning forøger man hvedens proteinindhold. Det samme resultat opnås også med en bælgplanteafgrøde som forfrugt. Rug. I modsætning til vore andre kornarter' er rugen fremmedbefrugter. Bestøvning sker ved vindens hjælp, og det er af stor betydning, at vejret i blomstringstiden er varmt og tørt. Nattefrost kan Ødelægge blomsterne og koldt, fugtig vejr kan hæmme befrugtningen. Stærk blæst, når rugen»dræer«, er heller ikke heldig. Blomsterstanden er et aks. I hvert småaks er der 2-S blomster. Som oftest udvikles der i småakset 2 kærner. Disse er løst omsluttet af avnerne og er nøgne. Som følge af fremmedbefrugtningen er faren for krydsbefrugtning sorterne imellem temmelig stor. Det er derfor en fordel at have samme sort på samme egn. Rugen stiller ingen større krav til jordbunden. Selv på den letteste jord giver den udbytte, og den er ofte første eller en af de første afgrøder på nyopdyrket hede. - Det er dog et krav, at jorden skal være sund, især med henblik på vandforholdene. Den tåler ikke vandlidende jord, ligesom overfladevand kan virke Ødelæggende. På let jord og overgangsjordene er rugen velegnet som al'grøde. Pi'. grund af sin tilbøjelighed til lejesæd er den mindre egnet på sva~r lerjord og slet ikke egnet på kær- og dyndjord, lavmose o. lign. Overl'or vinteren er rugen ikke følsom, og den overvintrn sikkert selv i de hiirdeste vintre, blot jorden ikke er vandlidende. SlIl'lcl'. I :L'ldre lid dyrkedes en ny\jslllll,siili'lk:l'rjll'11'01'111:,,( ;alllllld dansk I'IIJ',". Ikil blev afly\sl ar fine ovnvejelhk indl'~\lk slll'ln. bi. ;1., 'ro I'.I'lil'lI,!!, ('1/1/I1,i/II'/II!.'. Ili,\se to afl~\,';le,\ar 111'0lIill,I,'.I' ""1',[,'1'11,[,' filt Samsø og Petkusrug fra Brandenburg i Tyskland. Især Petkusrugen fik enorm betydning, og helt op til vore dage har det været vor mest dyrkede rugsort. Af sorter, der har interesse i dag, skal nævnes: Sejet Kærnerug. En meget højtydende sort med ret blødt strå. Borris Perlerug. Også en højtydende sort med ret blødt strå. Både kærnerugen og perlerugen har middel kærnestørrelse og rumvægt. Petkusrug. Sorten har et middelgodt udbytte. Den klarer sig især godt under ringe vækstvilkår. Strået er ret stivt. KærnestØrrelse og rumvægt høj. Svaløf Kongsrug II. Kærneudbyttet er under middel, men på grund al' det stive strå har sorten interesse ved rugdyrkning på svær jord. I{umvægten er knap middel og kærnerne ret små. Sædskifte. Som regel dyrkes rug efter vårsæd, men også afgrøder :;Ollltidlige og dliddeltidlige kartofler, forskihlige frøafgrøder, ærter, lupiner, 1. års græs m. fl. anvendes ofte som forfrugt. Med held kan man have rug efter rug - i det hele taget stiller rugen klin små krav med henblik på placeringen i sædskiftet. ()I'te lægges der ud i rug. Man kan opnå et ret godt såbed, og da IIIJ',I~nmodner tidligt og dækker ret svagt opnås som regel, et tilfreds ',I i1ll'nde resultat. Siilling. Ingen af vore kornarter kræver en mere omhyggelig jord I..-handling end rugen. Jorden skal være både ren og bekvem. Især 1',1::1';1'1" jord skal man være varsom. t Id n vigtigt, at rugen sås så tidligt, at den kan få en passende lidvikling inden vinteren: ForsØg ved Statens forsøgsstationer viser hil ",('lille: ,1', salpeter, efterår. '"'''''' I',~ldning, efterår. 25. lo. aug. sept Sådato 92 94okt. sept. 25. okt lindler synes dagene omkring 10. september at være det mest h,ld,i',(' lidspunkt. I landets nordligste og barskeste egne må man dog,iiit dagene omkring 1. september som bedste såtid. Det samme kan '1"\::, ~;i'd"rel1lt rugen sås på mager jord i dårlig gødningskraft. <;;djll'll'rtill'y\rsel om efteråret har ikke betydet nogen fordel og har 01.,1.1" kiil1lld l110dvirkeudbyttenedgangen ved sen såning. IltI~;;nlslll;l'lIgden kan varieres inden for ret vide grænser, uden at 01<1hl'l~\llT btlll'lidhyttd sylldnligt. Ca. 180 kg pr. ha må i alminde Iwhl'll allses ror :,t va..c passelide. Pii lerjord kan man eventuelt redu III' Ud~:;l'lb)lI:l'llVdl'll til l'a. Ihil k", pr. ha. I Id',;nil-ll h~11va'({' vdrcllsd 0l~ hør altid arsv:llllpcs,

5 54 55 Med henblik på at få vinterskorpen brudt og for at hæmme frøukrudtet er en forårsharvning, eventuelt med efterfølgende tromling, tilrådelig. Sygdr>mme og skadedyr: Rugen plages sjældent af sygdomme og skadedyr; blot skal man sørge for altid at have udsæden afsvampet af hensyn til stængelbrand. Ved velrenset udsæd undgås i nogen måde meldrøjer. Sneskimmel kan efter snerig vinter og ved en tæt bestand volde en del skade. Ukrudt. Som i hvede træffes her kornblomst, valmue og lugtløs kamille. Desuden ofte alm. hejre, agergåseurt og klinte. De bekæmpes med M-hormon sidst i april. Udbytte. Gennemsnitsudbyttet er på grund af rugens udbredelse på de dårlige jorde ret lavt - kun ca. 22 hkg pr. ha. På Statens forsøgsstationer avles gennemsnitlig ca. 35 hkg pr. ha. Maksimumudbyttet under gunstige forhold er hkg pr. ha. Vårrug. På lette sandjorde i Jylland dyrkes nu og da vårrug. Dels i renbestand og dels i blanding med vårsæd. Den anvendte sort er Petkus vårrug. I statsforsøg på sandjord og lavmose var resultaterne: Majabyg. Ørnhavre. Petkus vårrug. Vårrug + Archerbyg. Vårrug + Ørnhavre. Sandjord Kærne Halm På let sandjord kan vårrugen have en vis berettigelse på grund af det store halmudbytte, I et tørt år klarer vårrugen sig måske noget bedre. På lavmose har den ingen interesse. Vaarsæd Lavmose Kærne Mere end halvdelen af vårsæden her i Danmark er byg. Havre ol'. blandsæd beslaglægger hver kun ca. en fjerdedel af vi'trsædsareald. Det er helt rigtigt, at byg således er vor vigtigste kornart, idel dd under langt de fleste forhold giver mere end havre. I statsforsylgt'lic har byg på sandjord givet ca. 2.5 hkg kærne lliere end havre; d('j'illlllll gav havren ca. lo pd. mcrl' pii lavlillisl'.(>iiii'l'/',11l'1 i flldrn'lilicdl'l klarer hyg sig imidleltid alligevel Iwdsl. Halm For de fleste landmænd er det dog ikke et spørgsmål om enten-eller, men om både-og. Både af sædskifternæssige og fodringsmæssige grunde er det heldigt med noget havre, og fordelingen: to-tre bygmarker og cen havremark, som er det almindeligste i danske sædskifter, vil i de neste tilfælde være korrekt. Byg. Byg har 3 enblomstrede småaks ved hvert led. Småaksene er ordnede i 6 længderækker, 3 på hver side af akset. Hos 6-r. byg er alle blom ':lerne frugtbare; her bliver der altså 6 rækker kærner. Kærnerne i de III midterrækker er større end kærnerne i de øvrige 4 rækker, hvis kær- Ilcr er skæve. Hos 2-r. byg kommer kun midterrækkerne til udvikling - bygget 1>1 iver toradet. Alle kærnerne er her lige store og regelmæssige. Resterne,Ii'(le 4 andre rækker ses på akset som langstrakte skæl. Inderavnerne er hos byg sammenvokset med kærnerne til en sejg, I v:nrynket skal. På nedre inderavne sidder stakken, der især når en,lill' udvikling i varme, tørre egne. Byg kan iøvrigt deles i nikkende byg og opret byg. Her i landet er,\,1.i-radet, nikkende byg, det benyttes. AI o-radet byg blev der tidligere dyrket en hel del Nu er den I '1.dd isk talt udgået af dyrkningen. II vad jordbunden angår, ynder bygget en sund, kalkrig lermuld. I III" lykkes det også udmærket på velgødede og velkultiverede sand 1",,1,' Kun de allertarveligste jordtyper må anses for uegnede til byg, I" li, 11 i11['.. Med henblik på kulturtilstanden kræver bygget en for I' 'I d.1i1l'11passende reaktion. Det er den af vore kornarter, der stiller oi,i(lrsk krav til jordens kalkindhold. På dårligt afvandet jord får Ill'llL~ringen fornøjelse af bygget. 1'.1 1',;1'1'-, eng- og mosearealer kan byg give udmærkede afgrøder, Id,,1.1,'11 almindelige kulturtilstand er i orden.."hlk.. I ældre tid dyrkedes»gammel dansk byg«, en noget uens "I, l, hi(hlstrilct og ret sildig bygform. I 1834 kom fra England den 1"IIII.I/'l'lIdt' Illaltbygsort Chevalier-byg, og i slutningen af forrige lllillll\lil'lle koill også fra England - Prentice-byg. Disse to sorter Ili 111 :',tllr IIdhr(~ddse. De var yderige, men blødstråede. To sorter, ',111/, '/ ("liltll'\',i~ (li'. A /wd Ilillder-hyg blev på Abed forsøgsstation 1111,'11.11 Iii flll:l'idll'sorln ror II/wt/ O/Ili/, IIhed Kl'llia og A hed Maja. III',',,' t It' ~:IIII('1"I'. is;n Maja har' haft enorm hetydning i dansk

6 56 57 til såning om foråret. Såtiden er belyst ved statsforsøg Hovedresultaterne af disse forsøg var: 1. såtid (ca. 19/3-26/3) 2. såtid (ca /4) 3. såtid (ca /4) 4. såtid (ca. 20/4-29/4) hkg kærne pr. ha Forholdstal A Byg - som byg skal se ud. bygdyrkning, og endnu avles der en del Maja-byg. Indirekte har de haft betydning derved, at de fleste af de moderne sorter kan føre deres afstamning tilbage til disse tre sorter. Af nyere sorter skal nævnes: Svaløf Bonus. En meget yderig sort med middelstore kærner og ret blødt strå. Carlsberg II. En ret stivstrået og meget højtydende sort. En udmærket maltbygsort. Kærnen er stor. Rumvægten ret lav. Weibulls Rika og Weibulls Herta. To søstersorter der foruden et højt udbytte udmærker sig ved et meget stivt strå. Sorterne har is,cr interesse på svær lerjord. Kærnerne middelstore, rumvægten høj. Andre sorter af interesse: Abed Mentor, Hafnia, Pajbjerg Drost A. Øtofte Fero, Proctor og Weibulls Ingrid. Sædskifte. Den bedste forfrugt er en velholdt, velgødet rodfrugtafgrøde. Baade med henblik på tilstand og næringsforhold er jordbunden her, som bygget ynder det. Byg kan indgå efter græs; mcn her må havre som regel foretrækkes. Byg efter andet korn hylr i videst muligt omfang undgås. Som dæksæd for udlæg egner hyl'. siv. fortrinligt. Såning. Byg sætter pris prl cn vclhclwndlct jord. Dette opn:"lsil'liest cfll~r en rodfrllgtafgryl<k' evl. en h:l'igpl:iiik':il,'.rylde. I>l'l skal SilSSI',lidli,..t SOIllIlluligt. d. v, s, Si',slla,l jlll'dl'li n l1('kvl'lli Bygget radsås på 10 cm afstand. Udsædsmængden bør være ca, IHO kg pr. ha. På tarvelig jord og under forhold, hvor man Ønsker slærk ukrudtsharvning, ca. 200 kg. Sygdomme og skadedyr: Hvor forfrugten har været hvede eller byg, lt der risiko for fodsyge. Nøgen brand skæmmer ofte bygmarkerne, Illen bekæmpes ved varmtvandsafsvampning. Almindelig afsvampning Iwskytter mod stribesyge og bladpletsyge og bør altid foretages. Af ;lildre sygdomme skal her nævnes bygrust og meldug. Af skadedyr kan smelderlarver være slemme. Stankelbenslarver kan 11)'dedes gøre megen skade. Havreål kan endvidere betinge store Øde Li')',I',dser. Byg udsættes ofte for mangel sygdomme, og opmærksomheden må IWlllcdesbåde på lyspletsyge og gulspidssyge. 'Ikrudt. En lang ræk~ ukrudtsplanter, såvel frøukrudt som rod "I.,udl, spiller her en betydelig rolle. BI. a. kan nævnes»agerkål«, l" "Iilidet gåsefod, flyvehavre, kvik, agertidsler, agersvinemælk, følfod III II Sprøjtning bør foretages i tidsrummet omkring 1. juni. IltlhyUc. Gennemsnitsudbyttet er hkg pr. ha. IstatsforsØgene 11\\',1(':; der dog over 40 hkg i gennemsnit. Maksimumudbyttet er ca. t,l) (,'i hkg pr. ha. Malthyg. Til dyrkning af maltbyg kræves udover en egnet sort, at ("ltkll er ensartet og ikke alt for kvælstofrig. Varen, man leverer, skal l.l'i,' sorlsren og skal kunne spire hurtigt og ensartet. Vandindholdet. I..d V:l'I'Clavt. Farven skal være lys og strågul, lugten frisk, og spid 'lill' IlIii ikke være mørktfarvede. Et stort kvælstofindhold i bygget 'I 1I11l'Idigl. I\bll 111 ii ved produktion af maltbyg være særlig omhyggelig under hl \:.1, t:l'i'skning og opbevaring, for at kravene til en 1. klasses maltbyg,i.,d killiiie opfyldcs. Iluvrl'. I la VIl' II 'h:l' l'li lop. <kr l1l'sliir :d' IkrhloJllstrl'dl' SJll:I:lks, I hvert '.III:'lill-::IIdvildl'~ifl:l 1\ ka'lill'l. I dl' IIl'1ka'lIll'lk Sllli',aksl'I k:l'i'nl'l'lil'

7 58 59 Abed Max. En meget højtydende og stivstrået sort. Skalprocenten er høj. Kærnen stor. Rumvægten høj. Pajbjerg Rex A. En højtydende, ret stivstrået sort med tyndskallede, store kærner. Rumvægten middel. Svaløf' Stål A. Kærneudbyttet middelhøjt og strået stift. Kærnen ::101' og tyndskallet. Rumvægten ret høj. Abed Palu. En meget stivstrået sort med middelhøjt kærneudbytte. I:i;er egnet til lav jord. Rumvægten er meget høj. Kærnen middelstor. :;kalprocenten middelhøj. 1\1' andre sorter skal nævnes: Svaløf Ørn E, Marne og Borris Opus II. Sædskifte. Af hensyn til faren for havre ål bør havre kun indgå een,':iii!!;i omdriften. løvrigt kan den bruges hvor som helst, omend den 'I s~erligvelegnet efter græs. Havre er egnet som udlægsafgrøde; men 'II stivstrået byg er bedre, idet den skygger mindre og rømmer jorden Ildligere. ~;;Ining.Havren bør sås så tidligt som muligt, hvilket nedenstående ill::i'orsøg fra beviser. r. såtid (ca. 19/3-29/3). '. såtid (ca. '31/3-10/4) /. l. såtid (ca. 11/4-22/4)..1. sfltid (ca. 20/4-4/5). hkg. kærne pr, ha Forholdstal En prima havre afgrøde. af forskellig størrelse. Kærnen er omsluttet (ikke sammenvokset) af inderavnerne; disse er ret tykke, så skalprocenten er temmelig høj. Ikke sjældent oplever man afskallede kærner. De har ringe spireevne og er værdiløse til udsæd. Efter inderavnens farve skelner man mellem hvid og gul havre (skalprocenten er fra 24-27) samt grå og sort havre (skalprocent 30-33). Havren stiller kun små krav til klima og jordbund. Den sættcr pris på rigelig nedbør, men kan iøvrigt herhjemme trives na~stcn ovcralt. På gode lermuldede jorde opnås de største udbytter; men havren lykkes også udmærket på sand-, ka.~r-og mosejord. Den er ikke særlig fordringsfuld med henhlik på kalkforh(1ldcnc, tv:ertimod lidcr dell orle :11' Iysplctsyge pii kalk rig jord. SOI lt"'.de lilest fl'cllltr:l'dcllde sorln i dal', t'r: I I, l<lverstørre udbytte betinger tidlig såning, at faren for skadedyr I i I rritfluer - formindskes, kærnekvaliteten og stråstivheden for- I".I" I II Ilds:cdsmængde på kg pr. ha er passende (Grå havre I 01\ L:' pr. ha). Er jorden ubekvem, kan der være grund til at anvende 'lill.'.'() kg. ~'n',l!llmmcog skadedyr: Af sygdomme skal nævnes nøgen og dæk I, f II"I'I,'/Jmlld,.I'ortrust og kronrust. Lyspletsygen kan hærge voldsomt l" 'ILIII":III111anglende jorder. ',L.\lltlvr~;angrcb forekommer ofte, og havren angribes slemt af såvel f, flfl,i k J/I/I/fref,.I'melderlarver og fritfluelarver. Pas endelig på havre "I,,,, d, I vl'l nok er havrens værste fjende. l '.11I11. 1>C sammc ukrudtsarter, som er nævnt i afsnittet om byg, ", '.')'<'1i havre. Sprøjtning foretages ca. 1. juni. 11,1\. C1~ udhylte. K:erncspildct er stort ved overmoden havre. At 1101',,1'111' hvlskll for la'li/'.e Cl' derfor forhllndet mcd rct stor risiko. \I ',, , ",1111Idn h:lvn'li dell :11' vorc kllrtlarll'r, der t'i',licr sig

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

LANDBRUGETS PLANTEAVL

LANDBRUGETS PLANTEAVL C. P. LAURDSEN LANDBRUGETS PLANTEAVL OTTENDE VED UDGAVE C. P. LAURDSEN OG P, HARTVG LARSEN Udgivet DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNNGSSELSKAB at DET DANSKE FORLAG, _ VESTRE BOULEVARD 41. KØBENHAVN V. OG LANDHUSHOLDNNGSSELSKABETS

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

De danske kornsorter:

De danske kornsorter: De danske kornsorter: 1 Dette er en redigeret udgave af et undervisningsmateriale udarbejdet af Nordisk Genbank. Redigeringen er foretaget af Møllehistorisk Samling, Nordjyllands Historiske Museum, 2011.

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica

Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica Nyt nordisk korn Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica I det nye nordiske køkken er der interesse for lokalt producerede fødevarer og gerne af gamle ikke alt for forædlede

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Høstinformation 2014/15

Høstinformation 2014/15 Høstinformation 2014/15 Afhentning af afgrøder - ring på telefon: 99 36 17 17 Vi arbejder for dig - og sammen skaber vi resultater Kornmodtagelse Standardkvalitet Foderbyg vår/vinter Maltbyg Foderrug Foderhvede

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere