EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 11. marts /2051(COS) UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om socialpolitik: udkast til fælles rapport om social integration (KOM(2001) 565 C5-0109/ /2051(COS)) Rådgivende ordfører: Joke Swiebel AD\ doc PE

2 PE /6 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 22. januar 2002 valgte Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder Joke Swiebel til rådgivende ordfører. På møder den 25. og 26. februar 2002 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Anna Karamanou (formand), Jillian Evans,(næstformand), Joke Swiebel, (rådgivende ordfører), María Antonia Avilés Perea, Regina Bastos, Lone Dybkjær, Fiorella Ghilardotti, Lissy Gröner, Heidi Anneli Hautala, Rodi Kratsa- Tsagaropoulou, Maria Martens, Amalia Sartori, Miet Smet, Patsy Sörensen, Helena Torres Marques, Feleknas Uca og Ilda Figueiredo. AD\ doc 3/6 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Kommissionen skal roses for dette første omfattende dokument om politikkerne i forhold til fattigdom og social udstødelse. Den lægger med rette vægt på det vigtige ved at deltage på arbejdsmarkedet som hovedstrategien i bekæmpelsen af fattigdom og udstødelse. Denne politiske indgangsvinkel er særlig relevant for kvinder, idet der gennemsnitligt set er en tilbøjelighed til, at kvinder er underrepræsenteret og genstand for diskrimination på arbejdsmarkedet. Rapporten understreger også socialpolitikkens dobbelte rolle: Den fremmer ikke alene social samhørighed, men har også et produktivt aspekt. En forbedring af dårligt stillede gruppers produktivitet og indtjeningsevne fremmer disses økonomiske uafhængighed. Dette har en gunstig indvirkning på statslige budgetter og fremmer velstand og økonomisk vækst. Kommissionen har gjort et prisværdigt forsøg på at integrere kønsperspektivet i denne rapport. Man kunne imidlertid spørge, om dette forsøg virkelig er tænkt igennem og afspejler den samlede indsigt og viden, der findes inden for dette område. I tråd med den europæiske beskæftigelsesstrategi omfatter de målsætninger, der er nævnt i denne rapport, beskæftigelse for alle mænd og kvinder og fremme af mulighederne for at forene arbejde og familieliv (engelsk udgave, s. 26). Rapporten undlader dog at omtale, at den ulige fordeling af lønnet beskæftigelse og ulønnet husligt arbejde og omsorgsopgaver mellem kvinder og mænd er den nøglefaktor, der skaber den overrepræsentation af kvinder, som findes blandt mennesker i fattigdom. Kvinders fattigdom er direkte knyttet til deres manglende økonomiske muligheder og uafhængighed. Økonomisk selvstændighed for kvinder bør fremmes gennem lønnet beskæftigelse, der giver en bæredygtig indkomst for dem selv og de personer, som de forsørger. Øget handlekraft for kvinder er derfor en kritisk faktor i bekæmpelsen af fattigdom. Dette er ikke en teoretisk spidsfindighed, som fremsættes alene for diskussionens skyld. Den indgangsvinkel, der citeres her 1, har følgende logiske konsekvenser. For det første bør fordelingen af roller og opgaver efter køn i samfundet medtages i listen over de hovedmekanismer, som fordeler muligheder og ressourcer. Der er behov for en kønsrolleanalyse af fordelingseffekten af arbejdsmarkedet, skattesystemet, social sikring, uddannelse, boligforhold mv. på fattigdom, men først og fremmest må kønssystemet 2 selv (som enten støttes eller anfægtes af staten) betragtes som den mest afgørende faktor, der bevirker fattigdom blandt kvinder. For det andet er de fattigdomsindikatorer, der anvendes i denne forbindelse hvis de betragtes ud fra et kønsrolleperspektiv irrelevante eller usande. Den relative fattigdomskvotient, defineret som det antal enkeltpersoner, der lever i husstande, hvor indkomsten er under 60% af den nationale udlignede medianindkomst, er blind over for fordelingen af ressourcer og magt inden for familien. Som en logisk følge af denne fejlagtige indgangsvinkel synes den samlede kønsskævhed lille. 3 Al politisk opmærksomhed rettes derfor mod de kønsskævheder i 1 Baseret på Beijing-handlingsprogrammet (1995), Beijing plus Fem-redegørelsen (2000), Verdensbankens rapporter Engendering Development (2000) osv. 2 De ulige andele af mænd og kvinder inden for lønnet og ulønnet arbejde og de ideologier og opfattelser, som den ulighed er baseret på. 3 Kommissionen synes at erkende, at der er en faldgrube her (se fodnote 3 på side 12, (engelsk udgave)), men drager PE /6 AD\ doc

5 forbindelse med fattigdom, der bliver synlige ved denne indgangsvinkel, dvs. den relative fattigdomskvotient for ældre kvinder, der bor alene, og for enlige mødre. Foranstaltninger rettet mod disse grupper er måske socialt begrundet, men er ikke intet mere end udtryk for, at det er for sent at skyde brønden til, når barnet er druknet. Den virkelige årsag til den relativt høje fattigdom blandt enlige mødre og ældre kvinder er deres manglende økonomiske muligheder og afhængighed i tidligere perioder af deres liv, især under ægteskab. For det tredje for så vidt angår bekæmpelsen af fattigdom blandt kvinder, udgør strategien om fremme af kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og forening af arbejde og familieliv kun den ene halvdel af løsningen. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse bør give dem bæredygtige indkomster, som underbygger deres uafhængighed og handlekraft. Politiske pakker, der fremhæver deltidsarbejde og orlovsordninger i for høj grad, kan være skadelige for opretholdelsen af kvinders indtjeningsevne livet igennem. Forening af arbejde og familie bør have den betydning, at såvel mænd som kvinder hver især kunne kombinere deres respektive lønnet beskæftigelse og husligt arbejde og omsorgsopgaver. Dette ville forhindre den ene partner i at blive et uundværligt værktøj for den andens karriere med alle de velkendte følger for sidstnævntes økonomiske uafhængighed. KONKLUSIONER Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: A. der henviser til det handlingsprogram, der blev vedtaget på FN's fjerde kvindekonference (Beijing, 1995), herunder de såkaldte Beijing plus Fem-anbefalinger, der blev vedtaget på FN's Generalforsamlings ekstraordinære samling (New York, juni 2000), B. der henviser til, at overrepræsentation af kvinder blandt de fattige i første omgang skyldes kvinders manglende økonomiske selvstændighed som følge af den ulige fordeling af lønnet beskæftigelse og ulønnet husligt arbejde og omsorgsopgaver mellem kvinder og mænd, 1. anmoder Kommissionen om at iværksætte en dybgående undersøgelse af omfanget af den økonomiske uafhængighed eller selvstændighed blandt kvinder, navnlig kvinder med familieopgaver, i Den Europæiske Union, idet der tages højde for de forskellige typer husstande, som kvinder indgår i, og de forskellige faser af deres liv; 2. anmoder Kommissionen om at indarbejde arbejdskraftens kønsbestemte opdeling som en selvstændig nøglefaktor i dens analytiske ramme for det politiske program om social integration og at medtage økonomisk selvstændighed navnlig for kvinder med familiemæssigt ansvar som et af dets hovedmål; ikke den logiske konklusion. Den rådgivende ordfører anbefaler, at der ses nærmere på det kønsrelaterede udviklingsindeks (Gender-related Development Index (GDI)), der er udviklet af UNDP. Se Human Development Report (New York, 1995). AD\ doc 5/6 PE

6 3. opfordrer medlemsstaterne til ikke kun at integrere kønsperspektivet i deres politikker og programmer og opgøre deres data efter køn, men også at fremme kvinders økonomiske selvstændighed som et prioriteret mål for deres tiltag til social integration, og til at rapportere om de fremskridt, der gøres i denne henseende; 4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og anvende kønsrelevante indikatorer for fattigdom, dvs. ikke kun måle husstandsindkomster, men også være behørigt opmærksomme på de individuelle indkomster for de forskellige medlemmer af en husstand; 5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme muligheden for at forene arbejde og familieliv på en sådan måde, at kvinder får mulighed for at oppebære bæredygtige indkomster, der sikrer dem økonomisk selvstændighed og selvstændig social sikring; 6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at arbejde for foranstaltninger, som vedrører den sociale infrastruktur, f.eks. børnepasning, frivilligt arbejde og offentlig transport i landdistrikter for at gøre det lettere for kvinder at forene arbejde og familieliv; 7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere bekæmpelse af vold mod kvinder og beskyttelse af deres reproduktive og seksuelle rettigheder i deres tiltag til social integration, idet det drejer sig om vigtige faktorer, som bidrager til kvinders selvstændighed og selvstændiggørelse; 8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligebehandling af arbejdstagere med usikre og atypiske ansættelsesforhold; 9. opfordrer medlemsstaterne til at fremme pensionssystemer, der er baseret på individuelle rettigheder, og til at udvikle og gennemføre foranstaltninger, bl.a. i form af sociale ydelser, for enlige mødre, der kan forøge deres indtjeningsevne og deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. PE /6 AD\ doc