Kan n. natur. Svampe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan n. natur. Svampe"

Transkript

1 o Kan n natur Svampe

2 Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor, I bor i verden, er der natur, dyr og planter, der betyder noget særligt for jer. Nogle børn har aldrig set havet. Nogle børn lever med kulde, sæler og evig sne. Andre børn møder sværme af græshopper og giraffer, men har aldrig mærket følelsen af et snefnug på kinden. I 2009 fik Danmark en naturkanon. Det er ikke en kanon, der kan skyde med kanonkugler. Det er en liste med 216 eksempler på natur, som betyder noget særligt for os danskere. Der er både dyr, planter, sten, svampe, steder og naturtyper i Danmarks Naturkanon. Kanonen skal hjælpe os med at lære noget mere om vores natur. Den skal også give os lyst til at opleve og undersøge vores nære verden. Her i bogen kan I lære mere om de 12 arter af svampe i Danmarks Naturkanon. God fornøjelse Mød os inde i bogen 2-3 Hvad er en svamp? Svampe i alle regnbuens farver 4-5 Tag med på svampejagt Ægte honningsvamp 6-7 Penicillin Skarlagen vokshat 8-9 Gærsvampe Blomkålssvamp Karl Johan Almindelig stinksvamp Kanon Natur Svampe Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen/Miljøministeriet august 2011 Tekst: Ole Laursen og Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen Fotos: Ole Laursen, Ida Malling, Jens H. Petersen, Biopix Grafisk tilrettelægning: Tankestregen/Brandpunktet Janne Rose/Susan Tang Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s ISBN: Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på Ager-champignon Tøndersvamp Almindelig kantarel Grøn fluesvamp Stor parykhat 32 Andre sære svampe På den sidste side kan du finde en lille forklaring på nogle af de sære og svære ord. 1

3 Hvad er en svamp? Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhatte og andre svampe i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Men paddehattene er ikke hele svampen. For at forstå mere om svampene, kan vi sammenligne dem med et æbletræ. Paddehatten kaldes også for svampens frugtlegeme. Æblerne er æbletræets frugtlegeme. Frugtlegemet bruges, når svampen skal formere sig til nye svampe. Inden i frugtlegemerne har svampene sporer. Sporerne er svampens frø, som svarer til æblets kerner. Svampestøv Sporerne er svampens frø, og de er så små og lette, at de kan føres rigtig langt bort for at vokse som en ny svamp. En kæmpestøvbold producerer det største antal børn for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner ( ) sporer. Svampe samarbejder med træer og andre planter Mange svampe samarbejder med planter under jorden. Svampens mycelium vokser tæt sammen med planternes rødder og gør rodnettet større. Det kalder man for svamperod eller med et lidt sværere ord mykorrhiza. Svampen hjælper planterne med at optage vand og næringsstoffer fra jorden. Planten giver til gengæld svampen mad i form af sukkerstoffer. Derfor hedder det paddehatte Svampenes frugtlegemer kaldes for paddehatte, fordi man i gamle dage troede, at padderne (frøer og tudser) sad i læ under svampene, når det regnede. Resten af svampene lever godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig mad og vand. De tynde tråde kaldes for hyfer, og alle hyferne kaldes tilsammen for svampens mycelium. Det kan minde om et edderkoppenet, der er vævet ind i jorden. Myceliet kan sammenlignes med æbletræets rødder, stamme, grene og blade. Svampe er hverken planter eller dyr. De har deres helt eget rige. Mennesker og andre dyr får energi til at leve og vokse fra den mad, vi spiser. Planterne får deres energi fra sollyset. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale levende eller dødt. Nogle svampe hjælper andre organismer og får mad som betaling for hjælpen. Organisk materiale er stof, som er dannet af levende dyr, planter og svampe. Det kan altså være et dødt dyr, visne blade, en hundelort eller en champignon. Mange svampe er rigtig gode til at nedbryde træ og hårde plantedele, som ikke kan nedbrydes af andre. Derfor er de en vigtig del af naturens affaldssystem. Der findes også andre svampe end dem, der får paddehatte. På side 8 kan du for eksempel læse om gærsvampe og på side 6 om skimmelsvampe med penicillin. 2 3

4 Tag med på svampejagt Brug en jagtbase Når I er på svampejagt, er det altid en god ide at finde en base. Basen kan ligge et centralt sted, der er nemt at finde, og hvor der er lyst og dejligt. Her kan man gå ud fra og altid vende tilbage til, hvis man skal have hjælp, og når man skal mødes med de andre. På basen kan I samle svampene og lave en udstilling. Naturen bugner af svampe. I kan tage på svampejagt for at lære mere om dem. Nogle går på jagt efter de bedste spisesvampe. Andre bruger svampene, når de pynter op til jul eller farver tøj. En del fotograferer svampe, og mange undrer sig bare over de sære og mystiske svampe med deres fantastiske former og forunderlige farver. Og så er der nogle, der interesserer sig for at finde de fleste og mest sjældne svampe i den danske natur. Planlæg jeres egen svampejagt. Hvorfor kurv og kniv? Svampe går let i stykker. I en plastikpose bliver svampene mast og ødelagt. Derfor er en kurv med flad bund eller en papirpose med nogle overskårne mælkekartoner eller frugtbakker i bunden gode. Kniven bruges til at skære jord og dårlige steder fra spisesvampe. Med børsten renser man svampen for det sidste jord, smådyr og snavs.? Hvad skal vi have med? Svampejagt kræver ikke meget udstyr. Passende tøj og fodtøj. Flade kurve til at opbevare svampene i. Knive og måske små børster til at rense svampene med. Bøger til at bestemme, hvilke svampe I har fundet. Måske et kamera. Madpakke og noget at drikke, hvis det er en lang tur. Hvor skal vi tage hen? Der er masser af gode steder at finde svampe. I kan finde flest i skoven om efteråret. Efter nogle uger med regn i august, september og oktober myldrer svampene op. Der gror forskellige svampe i løvskove og nåleskove. Der er også mange svampe på græsplæner, marker, fodboldbaner og i krat. Nogle svampe kan I finde hele året. Det gælder for eksempel mange af poresvampene, der vokser på træer. VIGTIGT 1. Spis aldrig svampe, du ikke kender. 2. Vask hænder, når du har rørt ved svampe. Lav en svampeudstilling i naturen Efterhånden, som I finder forskellige svampe, bringes de tilbage til basen og bestemmes. Skriv på tallerkenen, hvilken svamp I har fundet, og stil den op i skovbunden som en udstilling. Når flere svampe kommer til, kan I sammenligne og flytte rundt, hvis nogen er lagt forkert. Hvis I ikke ved, hvilken svamp I har fundet, skriver I ikke noget. Måske kan nogen af de andre hjælpe jer. Vælg de flotteste eksemplarer, og til sidst har I en udstilling med alle svampene fra jeres tur. Tag nogle fotos og lav en liste, som I kan bruge næste gang, I skal samle svampe. Vendespil Tag to eksemplarer af 20 forskellige svampe og læg hver af de 40 svampe under en tallerken. Spil huskespil, hvor I skal vende tallerkenerne to ad gangen og finde de par, der passer sammen. Det er sværere, hvis I også skal huske, hvad de hedder. I skal bruge: 40 paptallerkener, en tusch.? Udfordringer fra jagtens start Prøv at finde på sjove og lærerige udfordringer til hinanden, når I tager på svampejagt i mindre grupper: Hvem finder den største svamp? Hvem finder flest forskellige svampe? Kan vi finde svampe i alle regnbuens farver? Hvem finder den svamp, der dufter bedst eller stinker værst? Hvem finder en mælkehat? 4 5

5 Penselskimmelsvamp, som hjælper med Penicillin Penicillium notatum Det er ikke alle svampe, der får store, flotte paddehatte. Skimmelsvampe er bittesmå og formerer sig med små, ukønnede sporer. De kan gøre det usundt at leve i vores huse. De angriber mad, så brød, marmelade og frugt efter få dage kan være dækket af grøn pels. De kan afgive giftstoffer i maden, så I skal altid kassere brød eller marmelade, der er angrebet. Medicin til millioner Men der er også skimmelsvampe, som vi skal være rigtig glade for. En skimmelsvamp har reddet millioner af menneskeliv. I Danmark kalder vi den for penselskimmel. I 1928 blev det opdaget, at en penselskimmelsvamp kunne udskille et stof, der dræber skadelige bakterier. Det var den engelske læge Alexander Fleming, der nærmest ved et uheld opdagede stoffet, som han kaldte for penicillin efter svampens latinske navn. Penicillin er altså ikke en svamp men et stof, der kommer fra en penselskimmelsvamp. Først under anden verdenskrig fandt man ud af, hvordan penicillinen kunne masseproduceres. Medicinen reddede tusindvis af soldater fra at dø af infektioner. Efter krigen gik forskere fra hele verden på jagt efter andre skimmelsvampe, der kunne give os ny medicin. Penicillin og alle de andre nye lægemidler fik fællesbetegnelsen antibiotika. De fleste af jer har sikkert prøvet at få en kur med antibiotika for halsbetændelse eller en anden infektion. Udseende og levested Der er mange forskellige slags penselskimmelsvampe. Den, som Alexander Fleming brugte, har det latinske navn Penicillium notatum. Der er mange forskellige penselskimmelsvampe, og de findes overalt. De får energi ved at nedbryde organisk materiale. Derfor har de enorm stor betydning for at nedbryde blade og andet materiale i naturen. Svampene er så små, at det kan være svært at se dem. Deres hyfer vokser inde i det, de lever af. Deres sporer er ukønnede og kan spredes med vinden. De kaldes konidier og kan have flotte farver. Det er dem, vi kan se som blå, grøn, gul, brun eller sort overtræk på maden eller fugtige vægge. Hvis I ser penselskimmelsvampe i et mikroskop, ligner enderne små koste eller pensler. Mennesket og svampen Penselskimmelsvampe bruges også til at lave forskellige oste. Svampene er med til at modne ostene og give dem smag. Hvidskimmeloste som camembert, brie og castello har en overflade med en hvid penselskimmelsvamp, som modner osten udefra. Blåskimmeloste som roquefort, gorgonzola og danablu har med nåle fået en blå penselskimmelsvamp sendt ind i osten. Svampene giver smag til ostene og er ufarlige at spise. I kan bruge ostene til at kigge nærmere på skimmelsvampene. I skal bruge: En eller flere skimmelsvampe, brød, æbler, vand, plastikposer eller beholdere. Skær nogle skiver brød eller frugt. Gør dem fugtige og sæt nogle bitte små stykker skimmel fra ostene på maden. Man kalder det at pode med svampen. Husk at have rene hænder og redskaber. Svampene vokser bedst, hvor der er varmt og fugtigt. Behøver de lys? Svampene kan vokse hurtigt, så hold øje med dem allerede efter et par dage. I kan lave en række forsøg, hvor I prøver at finde andre skimmelsvampe på skolen eller i naturen. Man skal ikke indånde for mange konidier fra skimmelsvampene, da nogle af dem indeholder stoffer, der kan give allergi. Derfor skal I ikke åbne for meget for poserne, men smide dem i affaldsspanden til forbrænding, når I er færdige.? Hvad nu hvis? Hvad sker der, hvis I ikke gør brødet fugtigt? Kan svampene bedre gro på noget andet end brød eller frugt? Kan man dyrke svampe ved bare at hælde lidt jord fra naturen på brødet? 6 7

6 Bagerigær Saccharomyces cerevisiae Gærsvampe er en anden slags bittesmå svampe, som heller ikke får noget frugtlegeme. Hver gærsvamp består af én enkelt levende celle. De har altså heller ingen hyfer. Naturen er fyldt med forskellige gærsvampe, men I kender nok bedst den gær, som vi bager med. Bagegær Når I køber en lille pakke gær, der vejer 50 gram, får I milliarder små levende gærceller, der er parate til at arbejde for jer. Når I køber gæren, ligger de små celler og venter i en slags dvale ved køleskabstemperatur. De elsker sukkerstoffer, som de uden brug af ilt kan nedbryde til energi, kuldioxid og alkohol. Det kaldes for gæring. Gæring i naturen Gæring sker helt af sig selv ude i naturen. For eksempel kan sukkerholdige bær og frugter begynde at gære om sommeren. For år siden opdagede man i Mesopotamien, at man kunne brygge øl, der var naturligt gæret, og år senere begyndte egypterne at bage hævet brød. Først mange tusind år senere opdagede man, at det var de bittesmå gærsvampe, man skulle takke.? Hvad sker der? Gærsvampene elsker sukkerstofferne. De nedbryder sukkeret ved gæring og napper selv energien til at leve og formere sig. De deler sig lynhurtigt ved knopskydning, som I kan se på billedet. Derfor behøver I kun en lille smule gær til en dej, hvis den står længe.? Hvad sker der? Kuldioxid og alkohol er affaldsstoffer. I en dej, der hæver, vil alkoholen være med til at give smag, og kuldioxiden vil gøre brødet luftigt med masser af små bobler. Hvis der er masser af ilt, kan gærsvampene sagtens nedbryde sukkeret gennem ånding som dyr og mennesker.? Hvad sker der? Gærsvampene arbejder bedst ved en temperatur mellem C. Ved 40 C holder gæren op med at vokse, og ved 60 C dør gærcellerne. Det gør de altså, når brødet bages. Samtidig fordamper alkoholen og forsvinder ud af brødet. Når man laver øl, vin eller alkohol ved gæring, sørger man selvfølgelig for at holde på alkoholen. Tag med gærsvampene på arbejde Begynd med at smuldre gæren fra den ene pakke. Hæld forsigtigt gæren ned i den ene flaske og fyld op med 35 grader varmt vand til to centimeter under toppen. Ryst flasken, til gæren er helt opløst. Gør det samme med den anden flaske og gær, men stop, når flasken er halvt fyldt med vand. Hæld nu to skefulde sukker i flasken og ryst den, til sukker og gær er opløst. Fyld vand på, så der er lige meget i hver flaske. Pust ballonerne op en gang, før I laver forsøget. Så bliver de mere smidige og pustes lettere op. Sæt nu en ballon på halsen af hver af de to flasker. I skulle kunne se noget i løbet af ½-1 time. Det går hurtigst, hvis I ved hjælp af et vandbad kan holde temperaturen på grader. Lad bare forsøget stå i flere timer og hold øje med resultatet. I skal bruge: To pakker gær, to flasker, sukker, vand, to balloner. Alkohol i naturen Det er ikke kun mennesker, der bliver fulde af alkohol. Dyr, der spiser gærede frugter og bær i naturen, kan også blive fulde. Det gælder for eksempel hvepse, køer, chimpanser og elefanter. Det er sket, at en flok fulde elefanter har hærget landsbyer i Afrika og Asien. Han opfandt hullerne i osten Det var den danske mikrobiolog, Sigurd Orla-Jensen, der opfandt hullerne i osten. Hullerne er bobler af kuldioxid, som stammer fra gæring. Svampene i dig Alle mennesker har gærsvampe som en naturlig ting i vores krop for eksempel i huden, mundhulen og tarmen. Gærsvampe kan give infektioner i hud, negle eller andre steder på kroppen. 8 9

7 Karl Johan Boletus edulis Karl Johan-svampen er en rørhat. Rørhatte er bløde og har en stok og en hat. Under hatten sidder en masse tynde rør tæt sammen. Inde i rørene dannes sporerne. Rørhatte vokser på jorden og danner svamperod med forskellige træer. Karl Johan-svampen er opkaldt efter den svenske konge, Karl 14. Johan, som holdt meget af at spise svampen. Den er stor og flot og en af de allerbedste spisesvampe. Den store brune hat er normalt centimeter bred og ligner den øverste halvdel af en stor bolle. Karl Johan kaldes også spiselig rørhat, selv om næsten alle rørhatte kan spises. Der er andre, der elsker Karl Johan Der er også mange dyr, der elsker Karl Johan. Rådyr spiser dem gerne. I kan måske se, hvordan de har rodet i skovbunden. Sneglene guffer løs, og det kan man se på hattene. Inde i stokken finder man tit larver af svampemyg, så det er en god ide lige at skære stokken igennem. Karl Johan kan gemmes Hvis I finder Karl Johan, skal I selvfølgelig smage på dem. Der findes hundredvis af forskellige opskrifter i kogebøger og på nettet. Hvis man vil gemme svampene, kan man fryse dem, henkoge dem eller måske tørre dem. Tørrede Karl Johan svampe smager af endnu mere end frosne eller friske svampe. Hvis I skal tørre svampe, skal de virkelig blive knastørre. Ellers angribes de af skimmelsvampe. Rens svampene og skær dem i tynde skiver. Hvis det er godt vejr, trækkes skiverne på snor og hænges op i solen. De kan også hænges i et tørt og varmt fyrrum eller tørres på et stykke stof på et gulv med gulvvarme. Endelig kan de tørres i en varmluftsovn ved cirka 30 grader med lågen på klem. De skal være der i lang tid. Hatten kan have forskellige brune farver. Stokken ligner en tønde eller en kølle. Den er hvidlig eller lys brun med et fint hvidt netmønster øverst på stokken og lyse rør under hatten. Sporerne er olivenbrune. Det kan man se på gamle svampe, eller hvis I laver et sporekast. Hvordan, kan I se på side 13. Indsamling De bedste Karl Johan spisesvampe er unge og faste, og rørene er stadig hvide. De kan nu sagtens spises, når de bliver større blot de stadig er faste i kødet. De kan ikke forveksles med meget giftige svampe. I skal dog passe på fætteren galderørhat. Den ligner lidt, men er superbitter og gør enhver svamperet uspiselig, selv om den ikke er giftig. Galderørhat kan kendes på sit mørke, brune net på stokken. Når den bliver ældre, får den rosafarvede rør. Hvis I er i tvivl, så prøv at smage på et lille stykke af svampen. Hvis det er en galderørhat, ved I det med det samme. Her finder I den Da Karl Johan laver svamperod med træer, finder I den altid i skove. Heldigvis er den ret almindelig. Den kan lide mosrig skovbund uden alt for mange blade. Den kan danne svamperod med både bøg, eg, gran og andre nåle- og løvtræer. I kan finde den allerede i august, men der er normalt flest i august og september. I skal bruge: Nogle Karl Johan-svampe, en snor, en skarp kniv, sol, et tørt rum eller en varmluftsovn. Rørhatte tryller med farver Kødet på nogle rørhatte skifter næsten øjeblikkelig farve, hvis man skærer dem over. Særligt blå og smukke bliver indigorørhattene. De skifter fra lys gul til dyb blå på få sekunder

8 Ager-champignon Agaricus arvensis Ager-champignon tilhører lamelsvampene. Det hedder de, fordi deres sporer dannes mellem nogle tynde lameller under svampenes hatte. Der er mange forskellige lamelsvampe. Ager-champignon gror frit i naturen, men den er i tæt familie med de dyrkede champignoner, I kan købe i bakker i supermarkedet. Udseende Som andre champignoner har store ager-champignon en ring omkring stokken. Det er resterne af en hinde, der beskytter svampens lameller, mens den er lille. Man kalder det et lamelsvøb. Hos ager-champignonen har svøbet et flot stjerne- eller tandhjulsmønster. Lav et sporekast Svampenes sporer er så mikroskopisk små, at vi normalt ikke kan se dem i luften. Kun når vi trykker på en støvbold i skovbunden, får vi en lille synlig støvsky af sporer. Sporernes farve er tit et vigtigt kendetegn for svampene. I kan lave et lille smukt kunstværk af svampesporer og samtidig få en god ide om, hvilken svamp I har fat i. Det kaldes også for et sporekast. Skær forsigtigt stokken af svampene. I skal kun bruge hatten. Læg et sort og et hvidt stykke karton ved siden af hinanden. Anbring hattene med lamellerne nedad, så de ligger med halvdelen på det hvide karton og den anden halvdel på det sorte karton. Sæt eventuelt en lille skål ned over hver hat, så de er beskyttet mod udtørring, bevægelse og vind. Lad dem stå et helt stille sted et par timer. Løft nu forsigtigt skålene og hattene. Der er dannet et fint mønster af de sporer, der er drysset fra lamellerne og ned på kartonet. Det er meget let at komme til at tvære de lette sporer ud, så vær forsigtig. Svampenes sporer kan have mange forskellige farver. De kan være helt sorte, hvide, gule, lilla, brune eller endda lyserøde. I kan ikke regne med, at sporerne har samme farve som lamellerne. Hatten og stokken er hvid eller svagt gullig. Det er en stor svamp. Hatten kan blive op til 15 centimeter, og svampen kan blive 20 centimeter høj. Når den bliver gammel, kan hatten skinne som silke. Lamellerne er først rosa. Senere bliver de lysebrune og til sidst helt chokoladebrune. Hvis man skærer svampen igennem, dufter den af marcipan eller svagt af lakrids. Indsamling Ager-champignon er en rigtig god spisesvamp. Den smager mildt og nøddeagtigt og kan bruges som de champignoner, I køber i butikkerne. Nogle champignonarter kan ophobe små mængder af tungmetaller som bly og kadmium. Derfor skal man ikke spise dem mere end et par gange om året. Champignoner kan forveksles med andre svampe, så vær forsigtig. Den farligste er snehvid fluesvamp, der er dødeligt giftig. Den har dog hvide lameller og gror sammen med træer. Den findes altså ikke midt på åbne marker, og den har ikke brune lameller. Hvis I er i tvivl, så spis aldrig svampene, og tjek gerne i flere forskellige svampebøger. Hvis I gerne vil gemme sporekastet, kan I sprøjte det med hårlak. Gør det på god afstand og vær forsigtige. Efterhånden lærer I de forskellige farver at kende. Så kan I lave en hel samling af billeder med svampestøv på forskellige farvede baggrunde. Sporer i mikroskopet Hvis I gerne vil kigge nærmere på sporerne i et mikroskop, kan I på samme måde lave et sporekast direkte på et lille objektglas. Det er de små aflange glas, der passer under mikroskoperne. I skal bruge: Nogle friske svampe (store lamelsvampe er bedst), en kniv, sort og hvidt karton, små glasskåle. Her finder I den Ager betyder mark, og I finder da også ager-champignonen på græsmarker, i græsplæner, ved vejrabatter med græs og lignende steder. Den kan bedst lide næringsrig jord, så steder med græssende dyr og dermed kokasser eller hestepærer er rigtig gode. Der kan den findes fra juni til oktober. Især efter regnvejr, så jorden er fugtig

9 Almindelig kantarel Cantharellus cibarius Det latinske navn, cantharellus, betyder drikkekar. Det hentyder til svampens form, der kan minde om et tragtformet glas. Kantareller er i familie med køllesvampe og poresvampe og ikke med de andre hatsvampe. Normalt vil en hatsvamp kun bruge et par uger på at komme op ad jorden og rådne bort igen. Kantareller kan vokse meget langsommere og gå helt i stå i perioder. Det er godt, for kantarellerne er en af de allerbedste spisesvampe. Udseende Kantareller er lette at kende og meget eftertragtede. De lyser op i skovbunden med de klare, æggeblom- Finder I flere, end I kan nå at spise med det samme, kan svampene sagtens holde sig et godt stykke tid i køleskabet. Ellers kan de fryses ned, efter I har stegt dem lidt på en pande. De gode indsamlingssteder for kantareller er nogle af de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark. Har I først fundet et godt kantarel-sted, så røb det ikke for nogen Kantarellerne kommer igen år efter år. En rigtig god stuvning I kan lave en fremragende stuvning af kantarellerne. Lav dem over bål, når I nu alligevel er i skoven. Rens de friskplukkede kantareller for jord, græs og blade med en blød børste. Store svampe skæres i lidt mindre stykker, små svampe kommes hele på en meget varm I skal bruge: Kantareller Pande til bål Smør Fløde Salt og peber Citronsaft Eventuelt frisk bredbladet persille eller timian Godt brød megule farver. De kan variere fra cremegul til gulorange. Hatten er 3-8 centimeter og har en kruset/bølget pande. Steg i rigeligt smør. Væsken inddampes og fløden kant. De lamelagtige ribber er grove og løber ned ad stokken, som er kort og ofte bøjet. Svam- tilsættes, så den lige dækker svampene halvt. Lad pene er lyse og faste i kødet. De har en behagelig smag og lugter lidt som abrikoser. retten simre, til fløden bliver lidt tykkere. Rå kantareller har en bitter smag, som forsvinder, når I tilbereder dem. Smag til med citronsaft, salt og Find kantarellerne Almindelig kantarel er ligesom rørhatte og fluesvampe helt peber og eventuelt lidt timian. Rist brødet og kom svampestuvningen på. Pynt afhængig af et særligt samarbejde med træerne. De danner med persillen. svamperod og findes derfor altid under træer. Kantareller er ikke så kræsne med hensyn til træernes art. De vokser især sammen med bøg, eg, birk, gran og fyr. Kantareller vokser altså i både løv- og nåleskove, men de er mest almindelige i mosrige nåleskove på mager jord. I bøgeskove kan I finde kantareller i græstuer på mosdækket skovbund, hvor de gerne vokser i små klynger. Indsamling Kantareller er fremme fra midt i juli til først i november. De bliver heldigvis sjældent angrebet af insektlarver. Det er sikkert fordi, de smager bittert. Den eneste svamp, der minder lidt om kantarellen, er den orange kantarel. Den er meget mere orange og kan også spises, men den smager slet ikke så godt som almindelig kantarel

10 Stor parykhat Coprinus comatus En af de spisesvampe, som er lettest at genkende, er stor parykhat. Den er meget almindelig og vokser, hvor vi tit færdes: på velgødede steder som græsplæner, i parker, på kreaturgræssede marker og langs skovveje, hvor den lever af at nedbryde dødt plantemateriale. Dens latinske navn, Coprinus comatus, kommer af græsk kopros, som betyder gødning og det latinske comatus, som betyder langhåret. Den optræder i flok og kendes let på den slanke, æggeformede facon og dens hvide hat med skæl. Når svampen modner, altså bliver lidt ældre, krøller hatten lidt udad og bliver sort. Der sidder gerne en fin lille ring tilbage på stokken. Når svampen er gammel, er hatten blevet til en blækagtig, fedtet klat oven på stokken. Derfor kaldes den også for paryk-blækhat. Udseende Hatten er cylinderformet, lukket og cirka 3-5 cm bred og 5-10 cm høj. Den er hvid med en lys, brunlig top, dækket af tydelige, udstående skæl. Lamellerne er meget tætte, først hvide, senere rosa. Til sidst bliver de helt sorte og flyder sammen til en blækagtig væske. Stokken er cm høj og 0,5-1 cm tyk, hvid, hul og skør. Sporerne er sorte. Der er ikke rigtig nogen anden svamp, som kan forveksles med parykhat. Hos almindelig blækhat er hatten glat og blygrå. Dejlig spisesvamp Stor parykhat er en meget fin spisesvamp. Man skal plukke svampen, mens den er ung og hvid. Desværre er mange smådyr som larver og orme også meget glade for svampe, og tit står en dejlig markchampignon eller rørhat fuld af huller. Det gode ved parykhatten er, at den næsten altid er fri for insektlarver. Og den er nem at få op af jorden med en kniv. Højsæson i begyndelsen af oktober. Høns i parykhat Stor parykhat forgår hurtigt, så de skal spises samme dag og helst tilberedes lige så snart, I kommer hjem. Hvis man gemmer et par blækhatte til næste dag, vil de sandsynligvis være forvandlet til blæk. Svampene egner sig fint til stuvning. Til et stykke ristet brød bruges lidt fløde, når den overskydende væske er dampet væk. Krydres med salt og peber. Stokkene minder lidt om asparges, så I kan sagtens lave høns i parykhat. Har I flere svampe, end I skal bruge samme dag, kan de fryses, både som forstegte (man steger lige væsken af først) eller som ubehandlede. De egner sig ikke til tørring. Gør-det-selv-blæk Lav jeres eget blæk med et par af parykhattene. Lad dem ligge en dag eller to i en lille skål. Ret hurtigt vil svampene blive omdannet til en flydende, sort væske, som I kan bruge til at skrive eller tegne med

11 Svampe i alle regnbuens farver I kan finde svampe i alle regnbuens farver. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor nogle svampe er så farvestrålende. Det kan hjælpe os, når vi skal kende forskel på dem. Prøv at finde svampe i så mange farver som muligt. Når I kommer tilbage, kan I lægge svampene op i en svamperegnbue. Har I tænkt på, hvor mange forskellige slags grønne, gule, røde, hvide og brune nuancer, der findes? Garnfarvning med svampe Man har fra gamle dage kunnet farve stof og garn med forskellige planter. Det kan I også bruge mange Farvning I Danmark har vi omkring 20 rigtig gode farvesvampe og 20 andre, som også kan bruges. Svampens farve betyder ikke meget for resultatet. I kan bruge friske eller tørrede svampe. De tørrede giver den kraftigste farve. Friske svampe skæres i mindre stykker. Tørrede svampe nulres i småstykker og lægges i vaskeposen eller strømpen. Derved undgår man at skulle pille svampestykker ud af garnet bagefter. Beregn cirka samme vægt svampe som garnvægten. Læg svampeposen i gryden med vand og kom det våde garn i. Der skal være så meget vand, at garnet kan bevæges frit. Varm gryden langsomt op til 90 grader og hold den på den temperatur. Bevæg forsigtigt garnet rundt en gang imellem. Tag gryden af varmen efter en time og lad det hele køle af. Uld er meget sart, når den Hvilke svampe til hvilke farver? Der er flere svampe, som giver nogenlunde de samme nuancer. Her er blot nævnt en eller to af dem, som er nemmest at finde. Gule farver: Knippe-svovlhat, flammehatte-arter. Violette/rosa farver: Rødlig okkerporesvamp. Rød/laks/orange farver: Kanel-slørhatte. Grålige farver: Sortfiltet viftesvamp. Grågule/beige farver: Gammelt rørlag fra rørhatte. svampe til. Det er en sjov og ret nem aktivitet, som passer til skolekøkkenet eller ude over et bål. er våd, så pil ikke svamperester ud af den, før den er tør. Vask og skyl Bind snor løst omkring garnet 3-5 steder. Det holder på garnet, så det ikke kommer i uorden. Vask det i sæbe (uden optisk hvidt eller blegemiddel) eller shampoo for at få urenheder og uldfedt væk og skyl grundigt i rent vand. Bejdsning For at farven kan trænge ind i garnets fibre, skal det først bejdses. I skal bruge: 50 gram uldgarn (100 %) Alun Snor Shampoo eller sæbe Svampe, friske eller tørrede Tag forsigtigt garnet op af farvebadet og skyl det godt. Hæng det til tørre på en rundstok væk fra sollys. Andet og tredje bad Er der mere farve tilbage, kan man farve nyt garn i samme bad. Det vil så få en lysere nuance. Gentag med endnu et bundt garn for en endnu lysere farve. Kom så meget vand i gryden, at garnet kan flyde frit. Tilsæt 15 En rustfri gryde Det er ikke kun garn, man kan farve gram alun og sørg for, at det er helt opløst, inden det våde garn læg- Termometer med svampe. Tekstiler kan også ges i. Opvarm gryden langsomt til cirka 90 grader. Det må helst ikke Rørepinde farves, ligesom I også kan lave koge. Hold denne temperatur i en times tid og rør lidt i garnet af og til. Tag gryden af komfuret og lad det hele køle af. Nu er garnet klar til farvning. Det kan også tørres og gemmes til senere brug. Vaskepose eller nylonstrømpe Vand nogle fine akvareller, altså male på papir med farvebadet

12 Ægte honning De er smukke, men ægte honningsvamp er en trædræber. Den angriber levende træer og ødelægger det friske træ, der skulle fældes og sælges. Honningsvampen kan ved kraftige angreb ende med at slå træerne ihjel. svamparmillaria mellea Tjek træet Når I finder honningsvampen, kan I måske se, hvordan den breder sig i træet og snylter ved at vokse gennem træet, under barken og til sidst svække træet så meget, at det dør. Prøv at brække barken af et træ eller en træstub, der er angrebet af honningsvampen. Under barken eller i jorden rundt omkring rødderne kan I se honningsvampens mycelium. Under barken kan I tit finde et hvidt tæppe af tynde myceliehyfer. Måske kan I også finde nogle tykkere sorte strenge. De ligner næsten små sorte rødder. Det er myceliestrenge, som har fået en mørkere skal. De vokser ned i jorden og er med til at sprede svampen til andre træer gennem rødderne. Udseende Ægte honningsvamp vokser mange frugtlegemer sammen i store bundter nederst på træer eller på træstubbe. De har bøjede stokke, der kan blive op til centimeter lange. Det virker som om, de vokser væk fra de andre svampe i bundtet, så alle har noget af hatten fri. Lidt ligesom en plante, der søger mod lyset. Nederst er det som om, stokkene er vokset sammen, og øverst har de en gullig ring omkring den mørkere stok. Lamellerne er først hvide og senere lysebrune. Sporerne er hvide. Hattene er mellem 2-8 centimeter i diameter og gulbrune som honning. Midt på hattene er de mørkebrune, og så bliver de lysere ud mod kanten. De har også et voksagtigt og lidt fedtet udseende. Næsten som om, der er hældt tynd honning ud over hattene. Der er flere forskellige honningsvampe, der ligner hinanden. Find svampen Ægte honningsvamp vokser normalt på løvtræsstubbe især bøg, ask og ahorn, men sjældne gange også på nåletræ. I kan finde dem fra de allersidste dage i august til engang i begyndelsen af november

13 Skarlagen vokshat Hygrocybe punicea De hedder vokshatte, fordi de med deres tykke lameller, glinsende overflade og stærke, klare farver ser ud som om, de er lavet af voks eller plastik. Udseende Skarlagen vokshat er en af de største og flotteste vokshatte. Den kan blive op til 12 centimeter høj, og hatten kan også blive 12 centimeter bred. Hatten er højrød, næsten blodrød, og lamellerne er røde eller orange. Hatten bliver mere gullig på de ældre svampe. Hvis I laver et sporekast, kan I se, at sporerne er hvide. Det er de på de fleste vokshatte. Levested på overdrevet Der er flest skarlagen vokshat om efteråret fra august til november. I kan bedst finde dem på udyrkede græsmarker, hvor køer, heste eller får hjælper med at holde græsset nede. Sådanne marker kaldes også for overdrev. Det er tørre marker, der er svære at opdyrke, fordi de for eksempel ligger på bakker og stejle skrænter. Her gror de næsten altid sammen med andre vokshatte. Allerede i bronzealderen valgte man i landsbyerne de ringeste og mest stenede marker, som lå langt fra byen, til græsning for dyrene. Jorden blev mager og fattig på næring. Græs og andre planter blev gnavet helt kort. Det betyder, at der i dag er helt særlige forhold for planter, svampe og dyr på overdrevene. Det er en spændende naturtype med mange arter, der ikke findes andre steder i naturen. I kan for eksempel møde mere end halvdelen af de danske sommerfugle på overdrevene. Mennesket og vokshattene Jo ældre overdrevet er, jo flere slags vokshatte kan I finde. Mange vokshatte er sjældne og truede. Man har brugt antallet af forskellige slags vokshatte til at bestemme naturværdien af forskellige overdrev. Hvis der er 4-8 arter, har overdrevet lokal betydning. Hvis der er 9-16 arter, har det regional betydning, og hvis der er over 16 arter, er det et naturområde af national betydning. Der er i alt cirka 40 af den slags overdrev i Danmark.? Hvad skal man gøre for at passe på overdrevene? Trusler mod overdrevenes natur Overdrev en blevet en truet naturtype i Danmark. Det betyder, at mange dyr, planter og svampe, der kun gror på overdrevene, også er truede. Der er ikke så mange husdyr, der skal på græs, og over-drevene gror derfor til og bliver til krat. Nogle steder er der blevet plantet skov. Andre steder har landmanden nye maskiner, der kan opdyrke jorden, bruge sprøjtegifte eller tilføre gødning på de bakkede landskaber. Lav vokshatte af hjemmelavet modellervoks Alun, salt og mel blandes i en skål med en ske. Tilsæt olie og kogende vand under omrøring og ælt til en ensartet dej. Vær meget forsigtig med det varme vand og den varme dej. Den færdige dej minder om elastisk marcipan. Del den i mindre stykker og farv dem med forskellige frugtfarver eller farvepulvere. Lav en samling og en udstilling af svampe i modellervoks. Hvis I har noget tilovers, kan det gemmes i en plastikpose eller en lufttæt beholder i køleskabet. I skal bruge: en skål en grydeske 2 spsk. alun 2 dl fint salt 5 dl mel 2 spsk. olie 5 dl kogende vand frugtfarve 22 23

14 Blomkålssvamp Sparassis crispa Blomkålssvampen lever op til sit navn. Frugtlegemet på svampen ligner nemlig blomkål, både i størrelse og udseende. Selv lugten kan minde om syrlig kål, og lugten bliver kraftigere sur, jo ældre svampen bliver. Blomkålssvampen har sin helt egen familie, blomkålssvampfamilien. Det er ikke alle steder i Danmark, I kan finde blomkålssvampen. Den er ikke truet, men heller ikke almindelig. Den er en udmærket spisesvamp, som er sprød i kødet og smager let nøddeagtigt. Den må ikke spises rå. På grund af den meget foldede overflade er blomkålssvampen dog svær at rense. Husk, at I ikke skal plukke svampene, hvis I ikke skal bruge dem til noget. Lad svampene blive stående, så de er med til at give de næste gæster i naturen en god oplevelse.? Tjek gemmestedet Folderne bruges som gemmested af alle de smådyr, som også synes, svampen er en lækkerbisken. Inde blandt alle de krøllede folder kan der gemme sig et mylder af liv. Snegle, larver, biller, myg. Prøv at dele svampen midt over og se, hvor mange dyr, der har gemt sig i alle folderne. Hvad er det for dyr? Er det æg, larver eller voksne? Er der nogle, der spiser hinanden? Prøv at sammenligne med andre svampe. Er der nogle dyr, der foretrækker en svamp for en anden? Hvorfor bliver dyrene tiltrukket af netop den svamp? Har svampen en fordel af det? Find svampen Frugtlegemet er næsten kugleformet, og det kan blive op mod cm i diameter. Fra en kort, rodlignende stok breder en masse krusede, sprøde og bløde folder sig ud til alle sider. En enkelt svamp kan veje helt op til 14 kg, men det normale er mellem 1 og 9 kg. Farven går fra cremefarvet over gullig til gulbrun. Sporerne er hvidlige. Den vokser mest enkeltvis på rødderne eller stubbe af gamle nåletræer i plantager og skove. Den kan komme igen år efter år. Blomkålssvampen lever som snylter på døde eller næsten døde træer. Det betyder, at den henter næring fra træet uden at give noget igen. I finder den om efteråret, og højsæson er i september. Med sit særprægede udseende er det svært at forveksle den med andre svampe

15 Almindelig stinksvamp Phallus impudicus Kan man tage på svampejagt med næsen? Ja, hvis I ikke er for sarte, kan I finde en moden stinksvamp i skovbunden, hvis I bruger lugtesansen. Som navnet antyder, synes vi mennesker ikke, at stinksvampen lugter godt. Det gør fluerne til gengæld, og det er smart. Stinksvampens små sporer ligger i en stinkende, klæbrig olivengrøn slim, som fluer elsker. Fluerne spiser sporeslimen, der spredes med både flueklatter og fluernes ben, når fluerne flyver videre ud i verden. Stokken kan blive centimeter høj, og den strækker sig op i løbet af kort tid. Stokken er hul indeni. På toppen af den lange hvide stok har svampen en kegleformet hat. I starten er den helt dækket af den olivengrønne, stinkende sporemasse, men efter et stykke tid, hvor fluerne har spist løs, kan I se et smukt hvidt mønster nedenunder. Der er en masse små kamre næsten som i en bikube. Navnet På latin hedder stinksvampen Phallus impudicus. Det betyder den skamløse fallos og hentyder til formen. Fra gamle dage har folk også kaldt svampen for præstepik. På grund af formen og stanken er den mange steder blevet anset som djævlens værk. I viktoriatidens England fandtes foreninger af gudfrygtige kvinder, der indsamlede svampene for at ødelægge dem. Find svampen I kan finde almindelig stinksvamp fra juli til oktober. Den er, som navnet antyder, almindelig i Danmark. Den findes tit i granskov, hvor den lyser op i skovbunden og er let at finde. Den vokser også i løvskov og findes endda i haver og parker. Lugten er en vammel og stærk mellemting mellem gylle og rådnende døde dyr. Glæd jer. Fræk svamp og heksekunster Det er ikke kun stanken, som er særlig ved stinksvampen. Som stor ligner frugtlegemet en tissemand, og som ung en bævrende gelé-kugle, der minder om et æg. Ægget kaldes også for et hekseæg. Det er så mærkeligt og dukker så pludseligt op i skovbunden, at man i gamle dage måske troede, at der kom hekse ud af det. Hekseægget er hvidt og kugleformet. Det bliver 3-7 centimeter stort, og det virker tungt og føles geléagtigt. Det lugter ikke endnu, og hvis I skærer det igennem, kan I se en gelémasse med en hvid, mandelformet del i midten. Den kan spises og smager lidt af nødder. Hvis I finder et hekseæg, så lad være med at tage det med indendørs. Når hekseægget efter nogle dage er klar til at vokse videre, går det nemlig hurtigt, og så lugter det fælt. Andre duftsvampe Anistragthat og anissavblad dufter af lakrids. Kugleknoldet fluesvamp lugter af rå kartofler. Stor løghat lugter af hvidløg. Pelargonie-slørhatten dufter af blomster. Kokos-mælkehat dufter af kokos. Det kan være svært at beskrive dufte eller lugte. Det er for eksempel ikke alle, der synes, kantareller dufter af abrikos. Del jer ind i nogle grupper, der får fem forskellige svampe. Grupperne skal have de samme fem svampe, så I kan sammenligne jeres beskrivelser bagefter. Skær nogle svampe igennem og lugt til dem. Skriv ned, hvad I er blevet enige om, og hør gruppernes beskrivelser i fællesskab. Ligner de hinanden? 26 27

16 Tøndersvamp Fomes fomentarius Tøndersvampen er en poresvamp. Porerne er bittesmå huller på undersiden af svampene. De er så små, at de er svære at se. Porerne er enderne på nogle meget tynde rør, som går op i svampen. I rørene sidder svampens mikroskopiske sporer. Fra et frugtlegeme kan svampen sende op mod 78 millioner sporer ud i luften hver dag. Mød tøndersvampen i naturen Tøndersvampen ligner en gråstribet hestehov. Den vokser på døende og døde stammer af bøgetræer og nogle gange på birketræer. Svampen kan blive mange år gammel. Hvert år får den en ny ring på hoven. Den kan være op til 50 centimeter bred og 25 centimeter tyk. Den er hård og træagtig. Hvad lever den af? Tøndersvampen angriber sårede træer og lever af at nedbryde træet. Når man kan se svampens frugtlegemer på træerne, er svampen ved at have spist op. Træet er ikke længere friskt og stærkt indeni. Det er på vej til at dø, og derfor kan der falde store grene af. Det er ikke under sådan et træ, I skal holde skovtur. Lav en stenalderlighter Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp til at opfange gnister, når man slog med stål på flint. I kan lave jeres egen stenalderlighter ved hjælp af lidt tøndersvamp. Sav svampen i tynde skiver. Pas på fingrene. Den er hård at skære i. I skal kun bruge det fløjlsagtige, brune lag, der ligger øverst på svampen. Skiverne koges en times tid i halvt vand og halvt aske. Skyl stykkerne godt og tør dem. Så nulres eller bankes stykkerne, så de bliver bløde igen og får en flosset kant. De helt tørre stykker opbevares i en lille dåse. I skal bruge: Tag en cirka ti centimeter lang hyldegren og fjern marven med et langt søm eller en strikkepind. Grenen skal I bruge, når I puster til gløderne. Læg et stykke af svampen oven på flintestenen og slå på flinten med ildstålet tæt på svampen. Det kræver lidt øvelse at få mange gnister. Når en glød lander på fyrsvampen, begynder det at ryge. I skal nu holde gløden i live ved at puste forsigtigt gennem pusterøret. Læg den glødende svamp tæt på små stykker af birkebark, træspåner, tørt græs eller dun fra dunhammer. Pust videre for at få ilden til at fænge. Pust og læg gradvist større og større stykker pinde på, indtil I har et bål. Svampetøj til biskoppen Tøndersvampen er blevet brugt til at lave et materiale, der minder om ruskind. Ærkebiskoppen i Freiburg fik en hel præstedragt af tøndersvamp. Stoffet blev også brugt til både huer, tøfler og varme underskørter. Standser blødninger Når man i gamle dage havde tandpine, gik man til smeden. Når han trak en tand ud, lagde han et stykke tøndersvamp på såret. Så holdt det op med at bløde. en tøndersvamp en kniv eller nedstryger et stykke hyldegren aske et ildstål flintesten vand en gryde I de gamle døde træer bor mange andre svampe, insekter, fugle og smådyr. Derfor skal de have lov til at blive liggende i skovbunden. Navnet Tøndersvampen har sit navn fra det tyske zünder, der betyder at tænde. Det er også derfor, den hedder fyrsvamp på dansk. Andre anvendelser af tøndersvamp I Sibirien blandede man tøndersvamp i snus og tobak. Tønder-svampen er en god nålepude. Det har insektforskere brugt, når de skulle sætte insekterne på nåle til deres samling. Svampen kan som farvesvamp give mørkebrune farver

17 Grøn fluesvamp Amanita phalloides Der findes meget giftige svampe i naturen i Danmark. I efteråret 2010 blev fem personer i Danmark indlagt med livstruende forgiftninger efter at have spist grøn fluesvamp. Alle fem stammer fra Sydøstasien. Der findes en god spisesvamp, som ligner den grønne fluesvamp. Alle var i livsfare, og en 10-årig pige og hendes mormor måtte have ny lever på grund af forgiftningerne. At der findes giftige svampe betyder ikke, at man skal lade være med at samle eller spise de lækre svampe. Vi lader heller ikke være med at spise brombær eller skovjordbær, fordi der findes giftige bær i naturen. Men det er selvfølgelig vigtigt, at I kender både spisesvampene og de giftige svampe. I skal aldrig spise en svamp, hvis I ikke er helt sikre på, hvad det er for en Genkend den grønne fluesvamp Der er cirka 25 forskellige slags fluesvampe i Danmark. Her findes både dødeligt giftige og nogle fine spisesvampe. Den grønne er en af de giftigste. De helt nye grønne fluesvampe er pakket ind i en lille pose. Når de vokser op, brister posen, og tilbage sidder rester af posen ved svampens fod. Der er en anden hinde, der dækker fluesvampens lameller. Når svampen folder hatten ud, sidder resterne af hinden som en ring på stokken. Hatten kan blive op til 12 centimeter i diameter. Den er olivengrøn eller gullig. Lamellerne under hatten er hvide, og de er ikke vokset fast på stokken. Stokken kan blive op til 15 centimeter høj, og den ligner en kølle med en rund knold nederst. Find svampen Den grønne fluesvamp danner svamperod med forskellige løvtræer for eksempel bøg, eg og hassel. Derfor findes den i skove og nær træer. Den er ret almindelig, og I kan finde mange i gamle bøgeskove fra august til oktober. Blege eksemplarer af grøn fluesvamp kan forveksles med andre fluesvampe som snehvid fluesvamp eller kugleknoldet fluesvamp. De kan godt ligne unge champignoner, men champignoner har mørke lameller, når de bliver større. Den snehvide fluesvamp Snehvid fluesvamp er som grøn fluesvamp dødeligt giftig. Den ligner grøn fluesvamp, men er hvid over det hele. Rød fluesvamp Rød fluesvamp er med sin røde hat med de hvide pletter måske den mest kendte svamp. Mange tror, den er dødeligt giftig, men den er kun moderat giftig. Det betyder naturligvis ikke, at I kan spise den.? Vidste du det? Den romerske kejser Claudius blev måske forgiftet med grøn fluesvamp. Historier beretter, at hans kone Agrippa ville have, at hendes søn Nero blev ny kejser. Derfor fik hun en giftblander til at lave en svamperet med grøn fluesvamp. Claudius fik ondt i maven efter et stykke tid. For at være sikker på Claudius død, fik Agrippa oven i købet Claudius læge til at give ham endnu en dosis svampesaft, der var forklædt som mave-medicin. Fra fluesvamp til fluegift Det er en af de svage gifte i den røde fluesvamp, der har givet svampene deres navn. I gamle dage blev svampen brugt som fluedræber. Hatten blev mast sammen med noget sukker i en skål, der kunne stilles i vinduet

18 Andre Almindelig judasøre Vokser på stammer og grene af hyldebuske ved vandet. Den ligner et gummiøre. Kan tørres og spises. Stor løghat Meget almindelig efterårssvamp i bøgeskoven. Dufter kraftigt af hvidløg og kan bruges som krydderi i maden. Almindelig guldgaffel Det er let at se, hvorfor svampen har fået sit navn. Lyser op i skovbunden, hvor den vokser på døde stubbe og grene. Violet ametysthat Det er næsten ikke til at tro, at der findes svampe med så klare og smukke farver. Violet ametysthat gror i skoven om efteråret. Den kan spises. sære Almindelig østershat Man kan købe østershatte som spisesvampe i supermarkedet. De ligner østers i både form og farve. I kan også finde dem i naturen. Her gror de fra tidlig sommer til sen vinter i knipper på døde stammer af løvtræer. Særligt bøg, men også kastanje og birk. Stor trompetsvamp På tysk kaldes den for Totentrompete, som betyder dødstrompet. Ligner små sorte trompeter, der vokser sammen under bøgetræer. Rigtig god spisesvamp og et godt gemmested for bænkebidere og andre smådyr. svampe Mælkehatte Der kommer mælkelignende saft ud af mælkehattene, hvis man trækker en negl hen over lamellerne. Saften er som regel meget stærk og beskytter svampen mod at blive ædt. Støvbolde Er små kugler, fyldt med sporestøv. Spredes for eksempel, når det regner på svampene. Prøv at skyde på dem med en vandpistol. Kæmpestøvbolden kan spises og er på størrelse med en fodbold. Støvbolde kaldte man i gamle dage for ulvefis. Ordbog Alun: Alun er et metalsalt, som indeholder aluminium. Saltet er opløseligt i vand og har en sur-sød smag. Alun har været kendt siden oldtiden, hvor man blandt andet brugte det til at stoppe mindre blødninger. Det bruges også til så forskellige ting som vandrensning, deodoranter og skumslukkere. Antibiotika: Medicin, som hæmmer eller dræber mikroorganismer. Stofferne dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter. Det første var penicillin, som er fundet hos en skimmelsvamp. Bejdsning: Bejdsning er en proces, der forandrer et materiales overflade. Hertil bruges forskellige væsker, kaldet bejdser. Bejdsning anvendes blandt andet ved farvning af tøj. Så bindes farverne bedre til stoffet og garnet, og farverne bliver kraftigere, klarere og holder længere. Frugtlegeme Frugtlegemet bruges, når svampen skal formere sig til nye svampe. Inden i frugtlegemerne har svampene sporer. Sporerne er svampens frø. Frugtlegemerne skal sørge for, at sporerne spredes bedst muligt. Vi kender dem også som paddehatte, men de kan være så små som en tiendedel millimeter og op til en meter i diameter. Gæring Nogle svampe skaffer sig energi ved at nedbryde sukkerstoffer. Når de ikke bruger ilt og omdanner sukkerstofferne til energi, kuldioxid og alkohol, kaldes det for gæring. Det sker i naturen, men vi mennesker bruger det også til at bage brød og lave øl, vin og alkohol. Hyfe Hyfer er lange svampeceller, der ligner tynde rør. De kan bore sig gennem det, som svampene lever af. Langt de fleste svampe er opbygget af hyfer. I frugtlegemerne er hyferne viklet tæt ind i hinanden ligesom tråde i et garnnøgle. Det gør frugtlegemerne faste og stærke. Hyferne danner det netværk, der kaldes for svampens mycelium. Infektion Angreb fra mikroorganismer i en anden organisme. Som regel vil infektionen medføre betændelse. Mikroorganismer er for eksempel virus, bakterier, svampe og encellede dyr. Konidier En slags svampesporer, der er ukønnede. De er meget små og kommer for eksempel fra skimmelsvampe. Lameller En lamel er en tynd skive eller plade. Hos hatsvampe vokser de tynde plader tæt sammen på undersiden af hatten. Lamellerne giver svampen en stor beskyttet overflade, hvor sporerne kan dannes. Mykorrhiza Kaldes også for svamperod og er et samarbejde mellem svampe og planter. Svampen vokser under jorden sammen med en plantes rødder. Svampen hjælper planten med næringsstoffer og vand. Planten hjælper svampen med sukkerstoffer, dannet ved fotosyntese. Mycelium Et mycelium er den del af svampen, der skaffer energi og stof til at vokse. Hvis man sammenligner med et træ, er myceliet både svampens rødder, stamme, grene og blade. Det består af mange forgrenede hyfer og kan under blade eller bark ligne et hvidt edderkoppespind. Overdrev Særlig naturtype, som er opstået på marker, der gennem mange år er brugt til græssende dyr. På overdrevene er der mange særlige planter, dyr og svampe, der ikke findes andre steder. Overdrev er en truet naturtype, og det er beboerne derfor også. Snylter Planter, dyr eller svampe, der lever på bekostning af andre ved at stjæle næring fra dem. Kaldes også for parasitter. Sporer Svampenes frø. Svampesporerne har ikke som planternes frø en madpakke med næring med, når de spredes. Derfor kan de være mikroskopisk små og ligne støv. 32

19 Svampe findes overalt, og de er hver for sig helt særlige og fantastiske. Nogle er der mange af, andre skal vi passe bedre på. Her i bogen kan du møde de 12 svampearter, der er med i Danmarks Naturkanon. Du får også nogle gode ideer til, hvordan du kan finde og undersøge svampene ude i naturen. Naturkanonen er kort fortalt blevet til med et ønske om at gøre os alle klogere på naturen og give os inspiration til oplevelser i naturen. For jo mere, vi ved om naturen og jo mere, vi bruger den jo større omtanke vil vi også have for den. Og vi vil føle os mere forpligtede til at passe på den. Et af målene med naturkanonen er, at den skal bruges til undervisning af skolebørn. Vi i Miljøministeriet og i Danmarks Naturfredningsforening er derfor glade for sammen at kunne give de danske lærere og elever en mulighed for at dykke ned i en af kanonens kategorier, nemlig svampene. Hele naturkanonen kan ses på Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Karen Ellemann Ella Maria Bisschop-Larsen ISBN

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var

Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var TM Mit navn er Villy Dyrekær og jeg er naturekspert. Slim er videnskabeligt fascinerende for en berømt naturelsker som mig. Vidste du, at det engang var slimede mikrober, der regerede verden? For billioner

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100. SVAMPE SVAMPE SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.000 KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Eriks Mad og Musik Honningglacerede porrer. Mousserende velkomstdrink. Valnøddedip/-dressing

Eriks Mad og Musik Honningglacerede porrer. Mousserende velkomstdrink. Valnøddedip/-dressing Eriks Mad og Musik 8. 0. 0 Mousserende velkomstdrink (pr. glas) 0 cl tør mousserende vin eller champagne. cl Campari spsk friskpresset citronsaft sukkerknald Appelsinskal Honningglacerede porrer spsk god

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille.

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille. Vafler Vafler med flødeskum 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 2. Melet røres i mælken til en jævn blanding. 3. En æggeblomme tilsættes. 4. Æggehviden piskes stiv. 1. Fløden piskes til skum. 2.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 135-142 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHOKOLADEFONDANT MED AFTER EIGHT 100 g smør 125 g mørk chokolade 4 past. æggeblommer 4 past. æggehvider 40 g sukker 20 g hvedemel 10 stk After Eight Pynt: Evt.

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

15. september 2016 Stegte Ål

15. september 2016 Stegte Ål 15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere