Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Nr. Teknik- og Miljøudvalget (1.000 kr.) > Politikområde 9: Natur og miljø 9.1 Klipning af græs på boldbaner reduceres Primært reduceret indsats på træningsbaner, der vil få græshøjder på op til 7 cm. 9.2 Ophør Blå Flag Springvand i Søparken Aabybro slukkes Reduceret vedligeholdelse af de offentlige stier i kystområdet 9.5 Nedklassificering af offentlige vandløb 0 95 Politikområde 10: Infrastruktur og beredskab 10.1 Slukning af gadebelysningen i 3 sommermåneder 10.2 Reduceret indsats på trafiksikkerhedsområdet. Der deltages ikke længere i trafiksikkerhedskampagner og der igangsættes ikke nye opgaver på området Kollektiv trafik. Ved hjælp af NT s konsulenter kulegraves følgende områder 1. Kollektiv trafik og skolereformen 2. Rute 108 Fjerritslev-Løgstør 3. Kørsel uden for myldretider (f.eks. rute 600) 4. Metrobus 2 5. Flextur højere egenbetaling 6. Stoppestedsfaciliteter med henblik på at finde en samlet besparelse på Nr. Teknik- og Miljøudvalget (1.000 kr.) > Politikområde 10: Infrastruktur og beredskab 10.4 Nedklassificering af offentlige veje overdragelse af offentlig vejbelysning ved private veje til lodsejerne

2 9.1 Klipning af græs på boldbaner reduceres kr. 7. Kort beskrivelse af forslag Budgettet til klipning af græs på boldbaner reduceres med kr. i 2015 og kr. i overslagsårene. 8. Beregning Udgiften til klipning af græs på boldbaner har i 2013 været på ca kr. for ca. 46 klipninger. Besparelsen i 2015 på kr. vil derfor udgøre ca. 37,6 %, mens besparelsen i overslagsårene på kr. vil udgøre ca. 48,3 %. I 2015 vil besparelsen medføre, at det kun er selve kampbanerne, der klippes to gange om ugen, de resterende klippes en gang. Samtidig må det forventes, at de baner, som kun bliver klippet en gang, skal vertikalskæres en ekstra gang på grund af det afklippede græs, der vil få en længde, der gør, at der opstår et større filtlag i græsset. Dette vil medføre en udgift på ca kr. Der vil kunne spares i størrelsesordning kr. på gødning på KFL-udvalgets område. I overslagsårene vil besparelsen medføre, at alle baner fremover kun klippes en gang om ugen. Samtidig må det forventes, at alle baner skal vertikalskæres en ekstra gang. Dette vil medføre en udgift på ca kr. Der vil kunne spares i størrelsesordning kr. på gødning på KFL-udvalgets område. Det vil være meget svært at udnytte de til formålet egnede græsklipningsmaskiner optimalt om sommeren, hvis der ikke længere skal klippes to gange, men der kan ikke skæres ned i antallet, idet redskabsbærerne, som anvendes til klipningen ombygges og indgår i vinterberedskabet med kost og saltspreder. De 2 ekstra vertikalskæringer vil betyde ekstra omkostninger på bortskaffelse af det opsamlede græs, denne post er ikke beregnet. 9. Konsekvens for borgere/brugere Konsekvenserne er langt græs at spille i og opkridtningen vil dermed blive besværliggjort, mere uønsket vegetation, reducering af gødningsmængden vil få store konsekvenser og vi vil ikke kunne leve op til JBU og DBU s krav til pleje af stadions. 10. Konsekvens for personale herunder MED-systemets kommentarer Besparelsen svarer til ca. 1 helårsansat 2015 og 1,5 helårsansat i overslagsårene. 11. Investeringsbehov 12. Tidshorisont Fra Ophør Blå Flag kr. Der ansøges ikke om 9 blå flag til strandene samt 2 i havne. Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer gode oplevelser ved strand og havn. Blå Flag ordningen arbejder for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø. Derfor tildeles flagene hvert år til dem, som gør en ekstra indsats for miljøet eller 39

3 forsøger at højne strandens eller havnenes standard. I den forbindelse stilles en række vilkår. Her i 2014 er der varslet nye krav om, at trafikken reguleres på de strande, hvor der er bilkørsel. Det betyder, at trafikken skal reguleres på 5 strande i Jammerbugt Kommune. Den budgetterede udgift er til blå flags sekretariat for køb af blå flag. Blå Flag er en miljømærkningsordning der garanterer at stranden arbejder for at sikre vores fælles natur og miljø. Gæster og lokale folk inddrages ved afholdelse af miljøaktiviteter og andre arrangementer for børn og unge. De informeres om, hvad man selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en Blå Flag strand. Derudover skal en Blå flag strand være ren og velholdt, have livredningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter mm. Dette er alt sammen med til at alle får en god oplevelse på stranden. Selvom strande og havn ikke tildeles Blå Flag vil det fortsat være muligt at holde stort set samme serviceniveau. Den erhvervsmæssige konsekvens kan være ringere markedsføring af området og synliggørelse af høj badevandskvalitet. 5. Investeringsbehov Fra Springvand i Søparken slukkes kr. Der undlades at opsætte springvand i perioden 1. april til 1. oktober Springvandet blev opført og doneret til Jammerbugt Kommune i 2007 af den lokale Rotaryklub i Aabybro, på den betingelse, at kommunen fremover stod for drift og vedligeholdelse af springvandet. På grund af en del naboklager blev der i 2009 etableret vindmåler, som kunne styre vandhøjden på strålen, således at nedfaldsstøjen herfra blev markant mindre. Mindreudgifter til opsætning om foråret og nedtagning om efteråret, udgifter til elektriker for frakobling, samt elforbrug. Nedgang i rekreativ værdi for naboer og besøgende til søen. 40

4 5. Investeringsbehov Fra januar Reduceret vedligeholdelse af offentlige stier i kystområdet kr. Budgettet til vedligeholdelse af de offentlige stier i kystområdet reduceres med kr. fra kr. til kr. Vej og Park passer og plejer i alt 40 offentlige stier i kystområdet. Stierne går fra baglandet i sommerhusområdet ned til stranden, og er placeret i området fra skellet til Hjørring Kommune (Løkken) i nord og til Blokhus by. Til at forbinde en del af stierne er der en langsgående sti sti 100. Denne sti passes og plejes primært af Skov- og Naturstyrelsen med undtagelse af ca. 30 %, som passes af Jammerbugt Kommune. Der tilføres og udlægges i størrelsesordenen ca. 200m³ flis hvert år til afdækning af stierne og markering af stiforløbet. Flisen bruges som blødt underlag, men også samtidig for at holde uønsket vegetation væk. Samtidig er flisen med til at styrke underlaget, hvor der i dag et meget højt slid på grund af ikke mindst mountainbikere, som oftere og oftere benytter stierne til deres motionsture mm. En reduktion på kr. svarer til en reduktion på 23,8 % af budgettet. Konsekvenserne er, at stier efterhånden vil blive tillukket med udhængende grene og dermed nedsat fremkommelighed, mindre tid til udlægning af flis til vedligeholdelse og skiltning. Det visuelle billede vil ændres markant og der må forventes mange klager fra brugerne. Besparelsen svarer til ca. ¼ mand på årsbasis 5. Investeringsbehov Fra Nedklassificering af offentlige vandløb kr. Jammerbugt Kommune har en samlet strækning kommunevandløb på 512 km. Umiddelbart vil 15 vandløb med en samlet strækning på ca. 19 km kunne nedklassificeres. 41

5 Procedure for nedklassificering af vandløb/vandløbsstrækninger: Nedklassificering af vandløb skal behandles efter bestemmelserne i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 381 af 14. april 2011 om klassifikation og registrering af vandløb samt vandløbslovens bestemmelser. I forbindelse med overdragelse af vedligeholdelsespligten til bredejere / lodsejere skal vandløbet være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet for vandløbet. Der skal ikke udarbejdes nyt regulativ for nedklassificerede vandløb. Samlet tidshorisont for nedklassificering vil være ca. 8 måneder fra det tidspunkt, der træffes beslutning om at starte en proces. Kriterier for nedklassificering af offentlige vandløb: Forvaltningen foreslår følgende kriterier for at et offentligt vandløb kan klassificeres som privat: Vandløbet er anlagt til særlige, private formål. Vandløbet primært tjener til afledning af vand fra private arealer. Vandløbet primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme Anlagt til særlige, private formål: Vandløb, der er anlagt til særlige, private formål, er i bemærkningerne til lovforslaget specificeret som fx fødekanaler i forbindelse med dambrug samt kanaler og grøfter indenfor pumpelag. Rørlagte vandløb bør anses, som anlagt til private formål, da vandløb hovedsagelig er rørlagt for at tilgodese bredejernes interesse, så jordarealet kan benyttes. Primær afledning af vand fra private arealer og ejendomme: Vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer, er i bemærkningerne til lovforslaget specificeret som vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra marker og skove og spildevand fra enkeltejendomme. For vandløb, hvor der tilledes vejvand, skal der foretages en beregning af mængden af vejvand i vandløbene, idet vandløbet kan nedklassificeres, hvis mængden af vejvand er lavere end 25 %. Vandløb, der modtager spildevand fra større spildevandsanlæg, kan ikke nedklassificeres. Naturbeskyttelseslovens 3: Vandløb, der er udpeget som 3-beskyttede vandløb og vandløb, hvor betydelige strækninger løber gennem 3-beskyttede naturtyper nedklassificeres ikke. Besparelsen på vedligeholdelsen af de nedklassificerede vandløb vil være på ca kr., svarende til en reduktion på 3,7 % af det samlede budget for vedligeholdelse. Lodsejere skal fremover selv afholde udgifterne for vedligeholdelse af de nedklassificerede vandløb. besparelse på personale, da det udføres af private firmaer. 42

6 5. Investeringsbehov Fra

7 10.1 Slukning af gadebelysningen i 3 sommermåneder kr. Slukning af gadebelysning i perioden 15. maj 15. august. Da det er årets lyseste måneder (1½ måned på begge sider af solhverv) er det i samråd med vores kontrakthaver på gadebelysning vurderet, at besparelsen vil være ca kr. Slukning omfatter ikke gadelyset i Blokhus. Konsekvenserne er at alle gader og stræder m.v. vil være mørklagte og uden belysning. Eneste belysning vil være markante rundkørsler i det åbne land. Belysning ved fodgængerfelter vil også være slukket, med mindre man vil ofre en omlægning af el-forsyningen til disse anlæg. Der vil være omkostninger forbundet med omstilling af nogle af anlæggene, samt mindre reparationer som følge af fugt- / tæringsskader, når anlæggene igen tændes 5. Investeringsbehov Fra Reduceret indsats på trafiksikkerhedsområdet kr. Budgettet for trafiksikkerhed reduceres med kr. fra kr. til kr. Ikke relevant Der vil fremover ikke være midler til nye fysiske tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. De tilbageværende midler vil være bundet til vedligeholdelse af eksisterende anlæg, kampagner samt nødvendige trafiktællinger og udarbejdelse af uheldsstatistik. Alt efter hvor meget manuelt arbejde, der er med den enkelte kampagne, kan arbejdslønnen udgøre op til ca. 50 % af den forslåede besparelse, svarende til ¼ fuldtidsstilling ved Vej og Park. 5. Investeringsbehov Fra

8 10.3 Kollektiv trafik kr. Reduktion af udgifterne på kr. i 2015 til den åbne, kollektive trafik, der omfatter åben buskørsel, handicapkørsel og flextur. Ved hjælpe af NT s konsulenter kulegraves følgende områder: 2.1 Kollektiv trafik og skolereformen 2.2 Rute 108 Fjerritslev-Løgstør 2.3 Kørsel uden for myldretider (f.eks. rute 600) 2.4 Metrobus Flextur højere egenbetaling 2.6 Stoppestedsfaciliteter med henblik på at finde en samlet besparelse på kr. i De enkelte områder kan beskrives således: 2.1. Skolereformen Skolereformen har givet store udfordringer til køreplan Der er lagt forslag frem, hvor der er fjernet tre ture på forskellige ruter i kommunen. Der udover er der muligvis ikke skåret ind til benet til næste køreplan pga. den senere skoleplanlægning og dermed stor usikkerhed over det reelle kørselsbehov. Til køreplan har vi erfaringerne fra køreplan at bygge på, og sammen med evt. justeringer på skolestrukturen vil det være muligt at lave en køreplan, der passer skarpere til skolernes kørselsbehov. En evt. kommende skolestrukturændring med færre skoler vil betyde, at flere elever bliver kørselsberettiget end i dag, og dermed bliver der umiddelbart behov for mere kørsel. I så fald vil det være oplagt at få NT til at udføre et omstillingsprojekt for at få kørslen tilpasset mest effektivt til de ændrede behov. Potentiale: Uvist Rute 108 Fjerritslev-Løgstør Det bør analyseres, om ruten skal skæres over, så den ikke deles med Vesthimmerlands Kommune. Dermed kan køreplanen muligvis tilpasses bedre til Jammerbugt Kommunes behov, især hvis der sker ændringer i Fjerritslev og omegn. Potentiale: Uvist Kørsel uden for myldretider Der er enkelte ture, der køres uden for myldretiden. F.eks. en formiddagstur på rute 600 Aabybro-Gjøl. Potentiale: kr. /år (anslået ud fra en bruttoudgift på kr.) 2.4. Metrobus 2 Den fælleskommunale Metrobus 2 Aabybro-Biersted-Nørhalne-Aalborg har et betydeligt højere serviceniveau end øvrige ruter, som Jammerbugt Kommune betaler til. På hverdage er 45

9 frekvensen meget højere og over flere timer end lokalruterne, herunder aften. Metrobus 2 tilbyder kørsel i weekender, hvilket lokalruterne heller ikke gør. I regnskab 2013 kostede metrobus kr. brutto ud af en samlet brutto udgift til busser på kr. altså ca. 30 % af den samlede bruttoudgift. Metrobussen havde for Jammerbugt Kommunes andel en selvfinansieringsgrad på ca. 15 % i Der kan gennemføres: Reduceret eller ingen kørsel lørdage Reduceret eller ingen kørsel søndag Reduceret eller ingen kørsel om aftenen Reduceret kørsel om dagen Jammerbugt går helt ud af metrobus 2-linjen og servicerer Biersted og Nørhalne på anden vis. Potentiale: Over kr./år afhængig af, hvad der stilles i stedet for metrobussen Flextur højere takst for egenbetaling Jammerbugt og Rebild Kommuner anvender den laveste takst for egenbetaling, nemlig 3,50 kr. pr. km. Kommunerne kan vælge mellem fire takster: 3,50-5,00-8,00 og 12,00 kr. pr. km. En øget egenbetalingstakst vil mindske kørselsforbruget (antallet ture), og muligvis give en lidt højere indtægt dog ikke hvis man vælger de højeste takster. I forbindelse med omlægningen af flextrafikken i 2009 i Jammerbugt Kommune afsatte kommunen kr. netto årligt til flextur, og dette beløb holder vi os fortsat under. NT kan regne på nettoudgiften for hver takst. Potentiale: Uvist Stoppestedsfaciliteter. Stoppestedsfaciliteter er periferi-ydelser og kan i princippet nedprioriteres. Jammerbugt har givet uofficielt tilsagn om tilskud til to stoppestedsprojekter. Det ene omhandler busterminaler/superstoppesteder i Fjerritslev og Brovst det andet opgradering af stoppestederne langs regionalruterne. Jammerbugt har tidligere nikket til at bidrage til disse projekter med 50 % egenfinansiering, men det kan kommunen lade være med at medvirke til. Potentiale: Terminaler/superstop: kr. 1 fordelt over et par år som udgangspunkt Stoppesteder: kr. hvert af årene i alt kr. Hvis Jammerbugt ikke deltager i disse stoppestedsprojekter, siger kommunen samtidig nej tak til et statsligt tilskud på et tilsvarende beløb. 1 Fjerritslev Brovst I alt Jammerbugts andel kr kr kr kr. 46

10 Reducering af antal afgange vil give forringelser i serviceniveauet for de borgere, der anvender de ruter, der bliver reducerede. Der vil ikke være direkte konsekvenser for kommunalt ansatte. 5. Investeringsbehov Afklares i det udredningsarbejde, der skal gennemføres i samarbejde med NT. Kan være fuldt implementeret i I 2015 vil der være halvårsvirkning Nedklassificering af offentlige veje 0 kr. Procedure for nedklassificering af offentlige veje: Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje er en længerevarende proces og skal ske efter bestemmelserne i loven om offentlige veje 90: Beslutningen skal varsles 4 år i forvejen. Beslutningen skal træffes senest 6 år efter varslet ellers er det forfra. Her skal der også tages højde for klageinstansens tidsforbrug. Der skal udarbejdes en tilstandsrapport for vejen, som skal leve op til en vis standard. Potentialet for de offentlige grusveje er i 2008 opgjort til 70 km ud af 113 km svarende til kr. pr. år Overdragelse af offentlig vejbelysning ved private veje til lodsejerne 0 kr. Overdragelse af offentlig vejbelysning ved private veje til lodsejerne skal ske efter bestemmelserne i loven om private fællesveje 59. Der er ca. 900 lamper på private fællesveje. Jammerbugt Kommune har pr indgået 10-årig kontrakt med Thy-Mors Energi A/S (TME) om sanering, eftersyn og drift af vejbelysningen. Hovedformålet med kontrakten var at danne grundlag for en væsentlig afgifts-godtgørelse på elforbruget. I udbudsfasen blev det besluttet at medtage vejbelysningen på de private fællesveje, der var forsynet fra vejbelysningen på de kommunale veje. Dette skulle ses i lyset af, at en separering af de to ledningsnet er meget kompleks, idet ledningsnettet er bygget op som et samlet forsyningsnet fra den tid, hvor vejbelysningen hørte under elforsyningerne. I kontrakten er der en mulighed for at udtage vejbelysningen på de private fællesveje som almindelig afgang/tilgang af master. Af hensyn til lighedsprincippet skal kontraktens private fællesveje dog behandles under et. Mange private fællesveje består af fhv. korte sideveje. Eksempelvis er flere boligveje i Fjerritslev delt op således, at stamvejen er kommunevej og sidevejene private fællesveje. Af- 47

11 brydes ledningsnettet ved disse sideveje, skal der sættes et nyt tilslutningssted op. Etableringsomkostningen vil være ca kr. + tilslutningsafgift + målerleje på 650 kr. /år. Ved at udtage de private fællesveje kan energiforbruget og alm. vedligehold, p.t. 325,- kr./år pr. lyskilde spares. Saneringspuljen reguleres ikke ved til og afgang. Antallet af lyskilder på private fællesveje indeholdt i kontrakten skønnes at være ca. 900 lyskilder, svarende til en besparelse på ca kr./år. Tilsvarende vil borgernes samlede omkostninger være ca kr. alene til etablering af ca. 300 nye tilslutningssteder. Hertil kommer tilslutningsafgift + målerleje på ca kr./år + almindelige udgifter til drift og vedligehold. 48