Forsøg med enzymer. Forsøg med enzymer 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg med enzymer. Forsøg med enzymer 1"

Transkript

1 Forsøg med enzymer 1 Forsøg med enzymer Metabolismen er de levende cellers stofomsætning. De mange processer er oftest katalyseret af enzymer. Nogle af processerne er nedbrydende (biolytiske eller kataboliske), andre er opbyggende (biosyntetiske, anaboliske). Enzymerne er derfor afgørende for organismernes livsytringer. Derudover har enzymer fundet en vigtig plads i industriel produktion. Eksperimenterne på de følgende sider kan bruges til at belyse disse forskellige sider af enzymernes rolle. Oversigt 1. Forsøg med amylase Simpelt, klassisk forsøg til eftervisning af stivelsesnedbrydning og diskussion af begrebet diffusion. 2. Forsøg med catecholase (1) Simpelt forsøg med et enzym udvundet fra kartoffel. Forsøget kan bruges til at illustrere enzymers specifitet samt eftervise sammenhæng mellem enzymaktivitet og temperatur, ph og betydningen af co-faktoren. Forsøget kan bruges i sin helhed eller skaleres til et mindre omfattende, hurtigt udført forsøg. 3. Forsøg med catecholase (2) Forsøg hvor enzymaktivitet følges spektrofotometrisk. Der laves forsøg med hæmning. Forsøgsresultaterne indsættes i et Lineweaver-Burk diagram. 4. Forsøg med biosyntese Simpelt og hurtigt forsøg til påvisning af stivelsesopbygning hos kartofler. Der kan evt. anvendes spektrofotometer til påvisning af stivelsesdannelsen. 5. Amylases nedbrydning af stivelse Forsøg til påvisning af stivelsesnedbrydning. Anvendelse af spektrofotometer, fastlæggelse af måleområde, standardkurve. Træning i pipettering. Stivelsesnedbrydning med og uden iod. 6. Kinetisk undersøgelse af enzymet lactase Enzymkinetik belyst ved lactases nedbrydning af ONPG. En mindre udbygning giver anledning til at eftervise enzymhæmning. 7. Sweetzyme Forsøg med omdannelse af glucose til fructose ved hjælp af et immobiliseret enzym. Stikordsregister α-amylase... 2;14 β-galactosidase ADP-glucose AGPase... 10;13 Aspergillus oryzae... 2;14;18 biosyntese catecholase... 4 Dialyseforsøg... 2 diastase... 2 Enzylac inhibitor... 7;20 Kluyveromyces lactis K M... 9;18 Lactase Lineweaver-Burk diagram... 9 Lugols iodopløsning (opskrift) Novozymes Sweetzyme IT Novozymes Termamyl 120 L... 2;14 Selivanoffs reagens (opskrift) Standardkurve (grundprincip) Stivelsesprøve... 2 Sweetzyme V max... 9;18

2 Forsøg med amylase Forsøg med enzymer 2 α-amylase er et enzym, der katalyserer spaltning af α-glycosid bindinger i stivelse. Enzymet kan ikke katalysere en fuldstændig nedbrydning. Bindinger, der er terminale (dvs. placeret ude i enden af molekylet), eller sådanne, der støder op til en α-1,6 binding bliver ikke spaltet. Enzymet dannes af mange forskellige organismer inklusiv Homo sapiens. Sigma A 6211 er en α-amylase (=diastase) fra Aspergillus oryzae (en svamp). (2004: Pris units 27,20 ), ph optimum 6,9. α-amylase kan også fås hos Erhvervsakademiet Roskilde Novozymes Termamyl 120 L (2004: pris 105 kr.) Mennesker har α-amylase bl.a. i spyttet, men koncentrationerne er varierende fra person til person og fra situation til situation, så forsøg med spyt falder ikke altid ens ud. Formål I dette forsøg belyses bl.a. stivelses nedbrydning ved hjælp af α-amylase. Stivelse er en væsentlig bestanddel af de fleste organismers føde. Stivelse syntetiseres af planterne, og er en af de væsentligste energikilder for både planter og dys metabolisme. I dette forsøg skal vi undersøge, hvorfor stivelse må fordøjes, før det kan udnyttes af cellerne. Materialer: 3 stykker dialyseslange, ca. 10 cm lange og 1,5-2 cm i diameter. Snor (fx kinesertråd). 3 store reagensglas (evt. propper, til at fastholde snor). Pipetter. Saks. 0,5 g opløselig stivelse opløses i vand til 100 ml (koges). Maltose opløsning (c = 0,1 M). Diastase-opløsning (75 mg enzym opløses til 10 ml). Lugol's iodopløsning. JJK-opl. laves umiddelbart før forsøget (1 del Lugol s iodopl blandes med 4 dele vand). Forsøgsopstilling til fordøjelse af stivelse (dialyseslangen har porer med diameter ca. 20 Å). Fremgangsmåde Foretag stivelsesprøver på hvert af følgende materialer: Stivelsesopløsning, maltoseopløsning, diastase-opløsning, vand. Noter resultaterne i tabellen (se næste side). Stivelsesprøve. Tilføj nogle få dråber Lugol s iodopløsning til en smule af den opløsning, der skal prøves. Blandingen vil antage en kraftig blå farve, såfremt den indeholder stivelse (prøven kan foretages med Lugol s iodopløsning og et par dråber testopløsning i de små fordybninger på en porcelænsplade (et farvekar)). Dialyseforsøg Opstil reagensglas m.m. som vist på figuren ovenfor. (Illustrationen viser opstillingen med de materialer, der anvendes i forsøg A). Der tilsættes opløsninger til dialyseslange og reagensglas, som angivet i tabellen (se resultat- og opstillingsark på næste side). Dialyseslangen fugtes først og åbnes forsigtigt. Den ene ende snøres til, det ønskede materiale tilsættes (et par ml), hvorpå den anden ende ligeledes snøres til. Husk ved hvert forsøg skal ydersiden af dialysesækken skylles i rindende vand, før den anbringes i reagensglasset.

3 Studiespørgsmål Forsøg med enzymer 3 1. Hvilken enzym-hovedgruppe skal enzymet α-amylase placeres i? 2. Forudsig hvilke stoffer, man vil vente at finde i og udenfor dialysesækken efter kort tids forløb. 3. Efter et stykke tids forløb iagttages indholdet af dialysesæk og reagensglas i forsøgene A og B. Disse iagttagelser noteres i kolonnen til forsøgsresultater. Forklar de iagttagne resultater. Hvilke slutninger kan man drage med hensyn til partikelstørrelserne i stivelsesopløsningen og Lugol's iodopløsning? 4. Var det nødvendigt at have begge forsøg (A og B)? Forklar. 5. Hvilket resultat vil du forvente, hvis vi tester indholdet af reagensglasset i forsøg C for maltose? Bemærkninger I forsøg C foretages på sædvanlig vis stivelsetest (den resterende prøve (både dialysesæk og reagensglas) kan forsigtigt hældes op i et et lille reagensglas og testes for indhold af reducerende sukker vha. Benedicts eller Fehlings reagens). Vær opmærksom på at både kortkædet opløselig stivelse og enzymopløsning kan give en reducerende reaktion. Kontrolforsøg er derfor ikke altid mulige. Resultatskemaer Opløsning Stivelse Maltose Diastase Vand Stivelsesprøve (pos. el neg.) Forsøg Indhold i dialysesæk Indhold i Resultater reagensglas Dialysesæk Reagensglas A Stivelsesopl. JJK-opl. - B JJK-opl. Stivelsesopl. C ½ stivelsesopl. + ½ diastaseopl. Destilleret vand

4 Forsøg med enzymer 4 Forsøg med catecholase (1) I dette forsøg skal vi arbejde med enzymet catecholase (også kaldet catechol oxidase, eller polyphenol oxidase). Enzymet forekommer almindeligt i planter. Her spiller det en vigtig rolle bl.a. som i plantens forsvar mod angreb af mikroorganismer. Enzymet kan udvindes fra frisk kartoffelsaft. Enzymets substrater er catechol (pyrochatechol, = 1,2 dihydroxybenzen) og oxygen. Substraterne reagerer med hinanden i enzymets bindingslomme (= active site ) og danner benzoquinon (brungul farve). Benzoquinon hæmmer mikroorganismer og forhindrer derved angreb. I ikke beskadigede celler er catecholasen placeret isoleret fra omgivelserne inde i små vesikler. Formål At påvise enzymaktivitet, samt at eftervise forskellige faktorers indvirkning på denne (f.eks. ph og temperatur). Materialer Friske kartofler (mellemstørrelse), blender, kaffefilter, Büchnertragt, reagensglas, propper, bægerglas, termometre, kogende vand, is og isbad, sug, en serie pufferopløsninger (ph 2, 4, 6, 8, 10, 12), 1,2 dihydroxybenzen (1% opløsning) Sigma C 9510 (2004: Pris 100g 21,70 ), hydroquinon (1,4 dihydroxybenzen) 1% opløsning Sigma H 9003 (2004: Pris 100g 26,30 ), PTU N-phenylthiourinstof (Phenylthiocarbamid, PTC) Sigma P 7629 (2004: Pris 10 g 33,70 ), destilleret vand, pipetter. Bemærk mærkningen af kemikalierne! Fremgangsmåde En kartoffel skrælles, skæres i små stykker og blendes (tilføj evt. en smule isvand). Sug straks kartoffelsaften igennem et kaffefilter klippet til, så det passer i en Büchnertragt. Kartoffelekstraktet sættes straks i et tilproppet reagensglas på isbad (der skal være så lidt luft som muligt i glasset). I. Dannelse og bestemmelse af benzoquinon I denne del af forsøget ser vi enzymets virkning på 1,2 dihydroxybenzen (=catechol). Bland Start farve Slut farve (efter 5 min.) 10 dråber kartoffel-ekstrakt og 10 dråber 1% catechol opl. 10 dråber kartoffel-ekstrakt og 10 dråber H 2 O 10 dråber 1% catechol opl. og 10 dråber H 2 O

5 Forsøg med enzymer 5 II. Enzym specifitet I dette forsøg undersøger vi om enzymet også kan omdanne hydroquinon til benzoquinon. Bland Start farve Slut farve (efter 5 min.) 10 dråber kartoffelekstrakt og 10 dråber 1% cathecol 10 dråber kartoffelekstrakt og 10 dråber 1% hydroquinon 10 dråber 1% hydroquinon og 10 dråber H 2 O III. Temperatur effekt Sæt 6 par bægerglas op. I hvert bægerglas placeres 2 reagensglas. I det ene kommes 10 dråber kartoffelekstrakt, i det andet 10 dråber 1% catechol opløsning. Bægerglassene fyldes med vand, således at temperaturen kan holdes nogenlunde konstant. Lad reagensglassene stå, til væsken og glasset har samme temperatur som vandet (ca. 3 min.). Bland indholdet sammen og lad det reagere i 5 minutter. Temperatur C Start farve Slut farve (5 min. efter sammenblandingen) 0 C 20 C 40 C 60 C 80 C 100 C IV. Betydningen af ph Opstil 7 reagensglas. I hvert glas kommes 40 dråber ph puffer-opløsning. Derpå tilsættes 10 dråber kartoffelekstrakt (bland) og endelig 10 dråber 1% catechol (bland) ph Start farve Slut farve (5 min. efter tilsætning af catechol)

6 Forsøg med enzymer 6 V. Cofaktor Phenylthiocarbamid (PTC) har en meget høj affinitet for kobberioner - større end catecholases, og phenylthiocarbamidet snupper enzymets kobberion. Bland Start farve Slut farve (5 min. efter at catechol er tilføjet) Reagensglas A 10 dråber kartoffelekstrakt og 5 PTC krystaller blandes. Efter 5 minutter tilsættes 10 dråber 1% catechol. Reagensglas B 10 dråber kartoffelekstrakt. Efter 5 minutter tilsættes 10 dråber 1% catechol Studiespørgsmål 1. Skriv formlen for 1,2 dihydroxybenzen. 2. Opskriv et afstemt reaktionsskema, hvor 1,2 dihydroxybenzen + oxygen bliver til benzoquinon 3. Hvorfor er de 2 sidste test i afsnit I. taget med? 4. Hvilken konklusion kan vi træffe på baggrund af II.? 5. Forklar resultaterne i III. 6. Hvordan kan man forklare, at ph har betydning for enzymets aktivitet? 7. Gør rede for resultatet i forsøg V.

7 Forsøg med enzymer 7 Forsøg med catecholase (2) Formål I dette forsøg undersøger vi catechecolasens aktivitet. Desuden efterviser vi, hvorledes phenylthiocarbamid virker som inhibitor (hæmmer). Materialer Friske kartofler (mellemstørrelse), blender, kaffefilter, Büchnertragt, reagensglas, prop, reagensglasstativ, is og isbad, sug, 1,2 dihydroxybenzen (1% opløsning) Sigma C 9510 (2004: Pris 100g 21,70 ), PTU N-phenylthiourinstof (Phenylthiocarbamid, PTC) Sigma P 7629 (2004: Pris 10 g 33,70 ), destilleret vand, pipetter (5 ml, 3 ml, 20 µl, 100 µl), spektrofotometer helst med mulighed for dataopsamling, kuvetter, evt. centrifuge og centrifugeglas. Bemærk oplysningssedler på kemikalierne! Fremgangsmåde 1) Spektrofotometeret tændes. Der skal måles ved 540 nm, i 3-5 minutter. 2) Gør parat til at fremstille 2 fortyndingsserier. 2 rækker reagensglas, 5 i hver, sættes op i et stativ (reagensglassene skal have en dimension, så man bekvemt og hurtigt kan afpipettere 5 ml og 3 ml (alternativt skal man have bægerglas parat til ophældning og efterfølgende afpipettering). Glassene mærkes 1-5, den ene række mærkes tillige + PTC. 3) Glas 2, 3, 4 og 5 i begge rækker påfyldes 5 ml vand. 4) Afvej: a) 1,2 dihydroxybenzen til fremstilling af i alt 20 ml opløsning, c = 4,8 mm b) Phenylthiocarbamid til fremstilling af 1 mlopløsning, c = 10mM 5) En kartoffel skrælles, skæres i små stykker, og blendes (tilføj evt. en smule isvand). Sug straks kartoffelsaften igennem et kaffefilter klippet til, så det passer i en Büchnertragt. Kartoffelekstraktet (=enzymopløsningen) sættes straks i et tilproppet reagensglas på isbad (der skal være mindst muligt luft i glasset). Ønsker man en klarere kartoffelekstrakt, kan ekstraktet centrifugeres et par minutter ved omdrejninger/min, hvorpå supernatanten anvendes som enzymopløsning. 6) Spektrofotometeret nulstilles. Tilsæt 3 ml vand til en kuvette. Overfør 100 µl enzymopløsning og bland. 7) Tilsæt vand til phenylthiocarbamidet og overfør 20 µl til hvert enkelt reagensglas i den PTCmærkede række. 8) Tilsæt vand (20 ml) til det afvejede 1,2 dihydroxybenzenen. Del de 20 ml i 2 x 10 ml, der ophældes i de to glas nr. 1. 9) I begge rækker overføres nu 5 ml fra glas 1 til glas 2. Der blandes og proceduren fortsættes indtil glas 5 indeholder 10 ml blandet opløsning; de øvrige glas har hver 5 ml. 10) Overfør 3 ml fra glas 1 (uden PTC) til en kuvette, der sættes i spektrofotometret. Tag 100 µl enzymopløsning i en pipette. Start dataopsamlingen (5 min., målinger/min.) og tilsæt de 100 µl enzymopløsning til kuvetten (denne forbliver i spektrofotometeret). Bland ved at suge væske frem og tilbage et par gange (PAS PÅ stød ikke luft ned i kuvetten). Når målingen er slut gemmes resultaterne. Nu gentages måleproceduren blot med glas 2. Fortsæt indtil alle glas i begge rækker er målt.

8 Forsøg med enzymer 8 Resultater Find initialomsætningshastigheden i de forskellige måleserier. Reaktionshastigheden (v) kan udtrykkes ved absorbanskurvens hældning, lige efter enzymtilsætningen, v = A t (Hvis målingerne er gode nok, kan man lave en standardkurve og finde v i enheden mm/min.. Udfra målinger ved forskellige substratkoncentrationer, kan man skønne den absorbansværdi som kurven asymptotisk nærmer sig til. Denne værdi svarer til en total omsætning af det tilstedeværende substrat til benzoquinon.) Eksempel på resultat: Figuren viser en måleserie (uden hæmning). Resultatskema (uden PTC) Glas 1 Glas 2 Glas 3 Glas 4 Glas 5 [S] * 1/[S] A v = t 1/v Resultatskema (med PTC) Glas 1 Glas 2 Glas 3 Glas 4 Glas 5 [S] 1/[S] A v = t 1/v * Ved beregningen af substratkoncentration kan man se bort fra fortyndingen med enzym og PTC.

9 Forsøg med enzymer 9 Studiespørgsmål 1. Hvilken rolle spiller cathecholoxidase for planten (se forgående øvelse) 2. Forklar hvorfor phenylthiocarbamid virker som inhibitor på enzymaktiviteten (se foregående øvelse). 3. Fremstil (brug regneark) to grafer, der viser resultaterne af de to forsøgsrækker. Afbildningen skal vise 1/v som funktion af 1/[S] Denne afbildning kaldes et Lineweaver-Burk diagram. Grafens skæring af y-aksen er lig med 1/V max, skæringen med x aksen angiver = 1/K M + PTC /v ,5-0,5 0,5 1,5 2,5 3,5-10 1/[S] Lineweawer-Burk diagram. Afbilding af 1/v som funktion af 1/[S] 4. Gør rede for hvilken type hæmning der er fundet i forsøget (ændres V max eller K M?)

10 Forsøg med enzymer 10 Forsøg med biosyntese hos kartoffel Forsøget kan gennemføres med eller uden spektrofometer. Ved fotosyntesen danner planter carbohydrat. Carbohydraterne oplagres bl.a som stivelse. Stivelsen i kartofler er placeret i stivelseskorn (se figuren til højre). Stivelseskornene, der er ret tunge og kan centrifugeres fra i et kartoffelekstrakt. I kartofler er stivelsen påhæftet fosfat, med een fosfat-ester binding pr glucoseenheder. Rent teknisk er disse stivelses-fosfatgrupper vigtige, idet stivelsen derved opnår nogle bedre egenskaber med hensyn til stabilitet og anvendelighed i fødevareindustrien. Derfor arbejder man med at gensplejse kartofler, sådan at man kan få sorter, der i højere grad end normalt sætter fosfat til stivelse. Stivelsen i kartofler syntetiseres næsten som glykogen hos mennesket, der dannes dog ikke UDPglucose men ADP-glucose. Figur 1. Syntesen af amylose (uforgrenet stivelse) Formål At påvise at kartoflers enzymsystem opbygger stivelse. Materialer Friske kartofler (mellemstørrelse), blender, kaffefilter, Büchnertragt, reagensglas, prop, reagensglasstativ, målekolber, pipetter (5mL, 20µL, 50 µl, 100µL), sug, glucose, maltose, glucose-1-p (α-d-glucose-1-phosphat di Kalium salt; Sigma G 6875 (Pris: g 43,50 ), stopur, centrifuge og centrifugeglas (helst med skruelåg), frisk Lugol s iodopløsning (til 5 ml vand tilsættes 0,127 g I 2 (afvej iodkrystaller) og 0,5 g KI, der fyldes op til 10 ml, opløsningen opbevares mørkt (brun flaske)). I et udbygget forsøg kan man anvende spektrofotometer, kuvetter, kartoffelmel. Fremgangsmåde Vandet til fremstilling af opløsninger skal have stuetemperatur. 1) Spektrofotometer tændes (måling ved 560nm) 2) Opløs 0,5 g glucose i 50 ml vand. 3) Opløs 0,5 g maltose i 50 ml vand. 4) Afvej 0,5 g glucose-1-p, sukkeret placeres i en tom målekolbe (50 ml). 5) Opstil 3 reagensglas i reagensglasstativ (glassene mærkes: G-1-P, G og M)

11 Forsøg med enzymer 11 6) Overfør 5 ml glucose opløsning til glas G, og 5 ml maltose til glas M 7) Et farvekar (porcelænsplade med små fordybninger) gøres parat med en række dråber til stivelsespåvisning (Lugol s iodopløsning) 8) Et par kartofler (stuetemperatur) skrælles og skæres i små stykker, hvorpå de blendes evt. sammen med lidt vand (der skal bruges i alt 20 ml ekstrakt). Sug straks kartoffelsaften igennem et kaffefilter klippet til, så det passer i en Büchnertragt. Kartoffelekstraktet (=enzymopløsningen) hældes straks i centrifugeglas gerne med låg (der skal være mindst muligt luft i glasset). PAS PÅ, at de forskellige centrifugeglas har præcis samme vægt. Der centrifugeres i ca. 3 min. ved omdrejninger/min. 9) Test supernatant (topvæsken) i centrifugeglasset for stivelsesreaktion (det forberedte farvekar). Hvis reaktionen er negativ forsættes forsøget. (- er testen derimod positiv centrifugeres yderligere 3 min.). 10) Spektrofotometeret nulstilles. En kuvette påfyldes 3 ml vand, 20 µl Lugols iodopløsning, 50 µl vand og 50 µl enzymopløsning. 11) Tilsæt 50 ml vand til det afvejede glucose-1-p 12) Overfør 5 ml glucose-1-p til glas G-1-P Uden spektrofotometer 13) Overfør 5 ml enzymekstrakt til hver af glassene G-1-P, G og M og bland. Samtidigt startes et stopur 14) Hvert minut tages en dråbe fra hvert af de 3 glas til stivelsesprøve (klargjort farvekar ). Notér evt. farveændring. Med spektrofotometer 13) Overfør 5 ml enzymekstrakt til hver af glassene G-1-P, G og M og bland. Samtidigt startes et stopur 14) En kuvette gøres parat med 3 ml vand og 20 µl Lugols iodopløsning. 15) Efter 2 minutter udtages 100 µl fra glas G-1-P. Prøven blandes med indholdet i kuvetten. Absorbtionen aflæses og noteres. 16) Der tages et par dråber fra glasset G og M til stivelsesprøve (klargjort farvekar ). 17) Efter yderligere 2 minutter gentages punkterne Forsæt med i alt ca. 10 målinger Notér evt. farveændring ved glas G og M 18) 0,2 g kartoffelmel opløses i ca. 80 ml vand. Opløsningen koges, der fyldes op til 100 ml. 19) En kuvette gøres klar med 3 ml vand, 20 µl Lugols iodopløsning, 50 µl vand og 50 µl enzymopløsning. Tilsæt 100 µl kartoffelmelopløsning. Mål absorbtionen 20) På tilsvarende måde måles med tilsætning af 75-, 50-, og 25 µl tilsat kartoffelmelopløsning. Fremstil standardkurve.

12 Resultater Tid (min.) G-1-P G M Forsøg med enzymer 12 Resultater Tid G-1-P (min.) Abs Standardkurve Stivelses konc. (mg/ml) 0,063 0,047 0,032 0,016 G Evt. stivelsesreaktion Abs. M Evt. stivelsesreaktion

13 Forsøg med enzymer 13 Eksempel på standardkurve: 0,45 y = 5,5301x + 0,0375 0,4 0,35 0,3 Abs. 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0,000 0,020 0,040 0,060 0,080 mg/ml Studiespørgsmål 1. Hvorfor kan det være nødvendigt for planter at omlejre monosaccharider til polysaccharider? 2. Hvilken betydning har stivelsen for kartoflen? 3. Opskriv formlen for glucose-1-p samt ADP-glucose (ADP angives ved forkortelse) 4. AGPase (se Fig. 1) kaldes også ADP-glucose Pyrophosphorylase. Hvorfor det? 5. Hvilken hovedgruppe skal enzymet placeres i? 6. Beskriv (anvend formler) hvordan stivelse er opbygget. 7. Kan man være sikker på, at processen forløber ved hjælp af enzymer? Skitser et udbygget forsøg, som kan vise at enzymer er afgørende. 8. Hvor mange mg G-1-P er oprindeligt tilstede i vores testvolumen (de udtagne 100µL), hvor mange mg/ml bliver det i kuvetten? (vi antager, at enzymopløsningen oprindeligt er uden G-1-P). 9. Hvor store stivelsesmængder er fundet (mg/ml i kuvetten)? 10. Hvordan ville forsøget være gået, hvis vi havde brugt glucose-6-p? (se i biokemi-bogen) 11. Hvorfor må man formode, at kartoflens størrelse og alder er af betydning?

14 Forsøg med enzymer 14 Amylases nedbrydning af stivelse Polysaccharidet stivelse kan nedbrydes af α-amylase. Enzymet kan ikke foretage en fuldstændig nedbrydning. Bindinger, der er terminale (dvs. placeret ude i enden af molekylet), eller sådanne, der støder op til en α-1,6 binding bliver ikke spaltet. Enzymet dannes af mange forskellige organismer inklusiv Homo sapiens. Sigma A 6211 er en α-amylase (=diastase) fra Aspergillus oryzae (en svamp). (2004: Pris units 27,20 ), ph optimum 6,9. α-amylase kan også fås hos Erhvervsakademiet Roskilde Novozymes Termamyl 120 L (2004: pris 105 kr.) Mennesker har α-amylase bl.a. i spyttet, men koncentrationerne er varierende fra person til person og fra situation til situation, så forsøg med spyt falder ikke altid heldigt ud. Formål I forsøgene undersøger vi stivelsesnedbrydning ved α-amylase, derudover belyses nogle metoder, der kan bruges ved målinger af enzymaktiviteter. Materialer Spektrofotometer med dataopsamling, kuvetter, målekolber, pipetter (3mL, µl) Stivelse-stamopløsning: 0,5 g opløselig stivelse (Sigma S 2630; : Pris g 19,20 ) opløses til 100 ml. Opløsningen koges OBS! afkøles før afpipettering (den varme stivelsesopløsning vil tvinge luft ud af pipettespidsen og gøre afmålingen ukorrekt) Lugols iodopløsning: Laves umiddelbart før forsøget. Opbevares i brun, lukket flaske. Til 5 ml vand tilsættes 0,127 g I 2 (iodkrystaller afvejes) og 0,5 g KI (kaliumiodid). Der fyldes op til 10 ml. α-amylase opløsning: Laves umiddelbart før brug. 75 mg α-amylase * (Sigma A 6211) opløses til 10 ml Fastlæggelse af måleområde 1) Basislinie, bølgelængdeskan (med 0-prøve) (Hvad skal vi bruge som reference (= 0-prøve)? se evt. pkt. 2) 2) Spektrum bølgelængdeskan 3 ml vand + 20 µl stivelse-stamopløsning + 20 µl Lugols iodopløsning blandes i en kuvette. Hvilken bølgelængde vil være optimal til et forsøg, hvor vi måler på koncentration af stivelse, når det er blandet med Lugol s iodopløsning? (eksempel på resultat: Se næste side) * 75 mg diastase opløses til 10 ml. 1mg = 42 U. Fra Aspergillus oryzae. 1U = frigør 1 mg maltose på 3 min.

15 Forsøg med enzymer 15 Eksempel på resultat: Standardkurve - sammenhæng mellem koncentration og farveintensitet Et stort hold kan opdeles i et passende antal grupper, f.eks. 5. Hver gruppe forbereder 3 mærkede bægerglas, indeholdende 10 ml vand. Bægerglasset tilsættes stivelsesstamopløsning (evt. bortpipettere først et volumen svarende til det volumen stivelsesopløsning, der skal tilsættes). Til sidst tilføjes 20 µl Lugol s iodopløsning (evt. kan man blot lave en fælles fortyndingsserie og måle på den). Farveintensiteterne iagttages og måles i spektrofotometer. Fremstil et regneark til beregning af stivelseskoncentrationen µg/ml og afbildning af absorbans som funktion af stivelseskoncentration µg/ml (standardkurve) Tilsat µl stivelsesstamopløsning Glas Hold Hold Hold Hold Hold Eksempel på standardkurve ABS ,05 0,1 0,15 0,2 0,25 stivelse mikro-g/ml

16 Forsøg med enzymer 16 Enzymaktivitet (1) Stil 2 stk. 50 ml bægerglas på et stykke hvidt papir. I begge glas kommes 10 ml H 2 O, 50 µl stivelses-stamopløsning og 5 µl Lugol s iodopløsning. Til det ene glas tilsættes 200 µl vand, til det andet 200 µl enzymopløsning. Iagttag udviklingen i de 2 bægerglas. Planlæg, hvordan vi kan foretage en spektrofotometrisk måling af den iagttagne reaktion Hvilken reference (0-prøve) skal anvendes? Hvilken bølgelængde skal spektrofotometeret indstilles på? Materialer og fremgangsmåde (en råskitse) 10 ml H 2 O tilsættes 5 µl JJK og 50 µl stivelsesstamopløsning. Pipetter 3 ml til en kuvette. Indstil spektrofotometert til at måle i 10 minutter (en måling pr. sekund) Start måling Tilsæt 75 µl enzymopløsning. Sug straks efter indholdet op i en 3 ml engangspipette og ned i kuvetten igen. Herved blandes indholdet. Eksempel på resultat:

17 Forsøg med enzymer 17 Studiespørgsmål 1. Hvordan forklarer I det fundne kurveforløb? 2. Hvor meget stivelse er til stede i henholdsvis bægerglas og kuvette? 3. Hvordan kan vi bestemme ændringen i stivelsesmængden pr. tidsenhed? (Hvad udtrykker dette mål?) 4. Hvor meget maltose kan maksimalt dannes ved nedbrydningen af stivelsen? 5. Hvor lang tid er diastasen om, at nedbryde stivelsen? 6. Hvordan vil I beregne enzymets aktivitet? Enzymaktivitet (2) Opstil et bægerglas som angivet under Enzymaktivitet (1), dog UDEN Lugol s iodopløsning. Forbered en porcelænsplade (farvekar) med en dråbe Lugol s iodopløsning i hver af de små fordybninger. Tilsæt 50 µl enzymopløsning samtidig med at et stopur startes. Hvert 15. sekund udtages et par dråber til test for stivelse. Hvordan forløber forsøget, sammenlignet med forsøget Enzymaktivitet (1)? Bemærkninger Forsøget kan nu udbygges som følger: Volumenet i forsøg (2) ganges op til i alt 50 ml. Der forberedes en række kuvetter (skal kunne indeholde 3 ml). I hver kuvette placeres 5 µl Lugol s iodopløsning. Hvert 15. sekund udtages 3 ml prøve. Prøven tilsættes til glasset med Lugol s iodopløsning. Stivelseskoncentrationen bestemmes ved standardkurve og spektrofotometermåling. Beregn enzymets aktivitet Studiespørgsmål Hvordan kan vi forklare eventuelle forskelle mellem de målte reaktionshastigheder i de 2 forskellige forsøg? (find oplysninger på nettet om iods indflydelse på enzymatiske procesforløb).

18 Forsøg med enzymer 18 Kinetisk undersøgelse af enzymet Lactase Lactase er en β-galactosidase som katalyserer hydrolyse af lactose til D-glucose og D-galactose. β-galactosidase produceres af mange forskellige organismer. De enzymer, der er i handlen, er oftest produceret af bakterier eller svampe. Til forsøg kan man f.eks. købe enzymet Sigma G 5160 fra Aspergillus oryzae, (2004: Pris U 34,40 ) ph opt. 4,5, temp. opt. 30 C. Billigere er Enzylac fra apoteket. Formål i dette forsøg er at bestemme Michaelis-Menten konstanterne V max og K M for lactase. Lactose-intolerans (eller malabsorption) Evnen til at spalte lactose (mælkesukker) er hos nogle nedsat pga. mangel på enzymet lactase i tyndtarmen. Problemet er mest udbredt i asiatiske lande og i lande, hvor indtagelsen af mælkeprodukter er lav. For de fleste børn med lactose-intolerans aftager evnen til selv at nedbryde lactose i 3-4 års alderen, hvilket betyder, at lactosen primært nedbrydes af bakterier i tyktarmen til organiske syrer og CO 2. Det kan give ubehag i form af mavekrampe, luft i maven og i visse tilfælde diarré. I Danmark har 3-6 procent af befolkningen laktose-intolerans. Det ses især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Til at afhjælpe problemet kan man købe lactasedråber og behandle laktoseholdig føde med lactase, inden den spises. I dette forsøg vil vi bruge et syntetisk substrat: Ortho-nitrophenyl-β-D-galactopyranosid (ONPG) Hydrolyse af ONPG giver β-galactose og orthonitrophenolat (ONP), som er gult. 1,6 ABS [S] = 8 mm Der skal gennemføres en række forsøg med forskellige koncentrationer af substratet ONPG. Dannelsen af ONP følges ved at måle reaktionsblandingens absorbans ved 420 nm, hvor det dannede ONP absorberer mere end andre stoffer i reaktionsblandingen. 1,4 1,2 1 Hældningskoefficient 0,0212 s -1 [S] = 2 mm Absorbans ved 420 nm afbildes som funktion af tiden. Initialhastigheden i hvert forsøg ud fra tangents hældningskoefficient. 0,8 0,6 0,4 Hældningskoefficient 0,0121 s -1 0,2 t/s Information om Enzylac: Enzylac produceres af gærsvampen Kluyveromyces lactis. Enzymet har K M = 2,5 [mm] (der findes flere isomere former af enzymet med forskellige K M værdier), temp. opt. 35 C, ph opt. 7

19 Materialer Forsøg med enzymer 19 Ortho-nitrophenyl-β-D-galactopyranosid (ONPG, MW 301,3). Opløsning i vand, c = 20mM. Opløsningen er holdbar nogle dage i køleskab. Længere holdbarhed i dybfryser. ONPG Sigma N (2004: Pris 500 mg 13,80 ) (Ved at anvende halvmikro kuvetter kan man skære ned på mængderne og spare på det ret dyre substrat) Phosphatpuffer ph = 7 (Anvendes en anden β-galactosidase, skal pufferen ændres, f.eks. vil en acetat puffer med ph 4,5 være passende til lactase fra Aspergillus oryzae) Lactasedråber Enzylac kan købes på apoteker. Produktet kan opbevares i årevis i køleskab. Enzylac fortyndes med vand for at opnå en passende reaktionshastighed: 5 dråber i 5 ml vand som udgangspunkt, justeres efter produktets alder. Spektrofotometer, PC, programmet Datalyse eller andet program til dataopsamling. Automatpipetter 100 µl, 1000 µl, 5000 µl. Fremgangsmåde Spektrofotometer indstilles til 420 nm og nulstilles på opløsning nr. 5 dog uden tilsat enzym, se blandeskema nedenfor. Stamopløsning af substrat S og pufferopløsning P afmåles med pipetter direkte i kuvetter, se blandeskema nedenfor. Umiddelbart før måling tilsættes 100 µl enzymopløsning og der blandes, hvorefter absorbansen straks måles som funktion af tiden. Efter 100 sekunder skulle der være tilstrækkeligt med data og målingen kan gemmes. Blandeskema til 3 ml kuvetter fra regnearket enzymkinetik_onpg.xls * Enzymkinetik med lactase og ONPG konc. ONPG stamopløsning 20 mm samlet volumen analyse 3000 µl molar absorbans ONP v. 420 nm /(M cm) nr S-stam /µl puffer/µl Enzym/µL [S] / mm Absorbans hældning Datalyse [S] / mm v / µm/min ,2 0, , ,6 0, , ,0 0, , ,0 0, , ,0 0, , ,0 0, , ,0 0, , ,0 0, , ,0 0, ,0 292 * Regnearket kan findes på adressen

20 Forsøg med enzymer 20 Databehandling Steady state initialhastighed bestemmes ud fra tangentens hældningskoefficient. Sammenhørende værdier af substratkoncentration og steady state initialhastighed afbildes. Konstanterne K M og V max bestemmes ved at tilpasse en Michaelis-Menten kurve til eksperimentelle data vha. et regneark (se fodnote side 20) Studiespørgsmål 1. Opskriv hydrolysereaktionen med strukturformler 2. Giv en begrundelse for at der dannes o-nitrophenolat (ikke o-nitrophenol) 3. Gennemfør et gennemregnet eksempel på databehandling (foruden anvendelse af regneark) 4. Forklaring af betydningen af konstanterne K M og V max 5. Lactase er klassificeret med nummeret EC Forklar hvad der ligger i nummeret 6. Et alternativt navn for lactase er Exo-(1-4)-beta-D-galactanase. Forklar hvad der ligger i dette navn. Bemærkning Forsøget Kinetisk undersøgelse af enzymet Lactase kan udbygges, idet vi introducerer en enzymhæmning. Man kan benytte methyl β-d-thiogalactosid (TMG, konc. i rektionsblanding c = 15 mm) eller/og methyl β-d-galactopyranosid (MPG, konc. i rektionsblanding c = 3 mm) TMG; Sigma M 8146 (2004: Pris 250 mg 63,50 ) MPG, Sigma M 1379 (2004: Pris 1 g 25,90 ) -eller den noget billigere løsning β- lactose. Sigma L 1768 (2004: Pris 1 kg. 34,80 ) Sammenlignet med ONPG binder Lactose væsentlig svagere til enzymet. Formål I dette forsøg undersøges introduktionen af en hæmmer (inhibitor) i et enzymatisk procesforløb. Materialer Lactose stamopløsning. Bemærk ved afvejning om der benyttes lactose eller lactose monohydrat. Der laves 10 ml, c = 1,2 M (se i øvrigt forsøget Kinetisk undersøgelse af enzymet Lactase ) Enzymkinetik med lactase, ONPG og lactose konc. lactose stamopløsning konc. ONPG stamopløsning 1,2 M 20 mm samlet volumen analyse 3000 µl molar absorbans ONP v. 420 nm /(M cm) Der tilsættes 500 µl lactose pr. glas (puffer-volumen nedsættes tilsvarende 500 µl pr. glas) Proceduren er som tidligere anført. Bestem K M og V max. Databehandling

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12 Side 1 af 23 SRO for 2. y 2012 Opgaveformulering: Med udgangspunkt i enzymet catecholase, som du har lavet to forsøg med, skal du lave enzymkinetiske undersøgelser. Du skal redegøre for centrale begreber

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Plasmidoprensning med kogemetode Oprensning af plasmid DNA med kogemetode for brug til transformation og restriktionsanalyse

Plasmidoprensning med kogemetode Oprensning af plasmid DNA med kogemetode for brug til transformation og restriktionsanalyse www.volvoxdk.dk C. Girnth-Diamba og B. Fahnøe, 2010 Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Solrød Gymnasium, Solrød Center 2 DK 2680 Solrød Strand, Denmark E: sgcg@solgym.dk og sgbf@solgym.dk Plasmidoprensning

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Alkalisk fosfatase i undervisningen

Alkalisk fosfatase i undervisningen Alkalisk fosfatase i undervisningen Lars Bjarne Nielsen, Brøndby Gymnasium, Marianne Schou Nielsen og Marie Eiland, Køge Gymnasium Kendskab til metoder og teorier inden for bioteknologi fylder mere og

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013. 1 Statistisk resultatvurdering

Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013. 1 Statistisk resultatvurdering 1 Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013 1 Statistisk resultatvurdering 1.01 a) 1,0002 g og 0,00016 g b) 0,016 % c) 95 %: [1,0001 g; 1,0003 g]; 99 %: [1,0000 g; 1,0003 g]; 99,9 % [0,9999

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Rendyrket matrixsubstans til matrix-assisteret-laser-desorption-ionisering time-of-flight-massespektrometri (MALDI-TOF-MS). CARE- produkterne er designet til at

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Eco-Drive Chronograph

Eco-Drive Chronograph Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere