Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk)

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: København Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk/tyrkisk. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Normeret studietid: 180 ECTS Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Hebrew) Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes e af propædeutisk undervisning i hebraisk (30 ECTS) i tilknytning til bacheloruddan- nelsen. Maksimumramme: Danmarks Statistik: Der er hverken fastsat en maksimum- UDD 6602 ramme af universitetet eller af ministe- AUDDD 6602 riet. KOT: : Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsenn kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bachelorad- gangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistor rie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediterings- jf. rapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 3

3 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Københavns Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Hebrew) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Engelsk B Side 1/2

5 Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er mulighed for propædeutisk undervisning i hebraisk svarende til 30 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6602 AUDD 6602 KOT: Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for semitisk og tyrkisk. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for hebraisk Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for hebraisk Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i hebraisk består af: Kernefaglig ekspert Lutz Eberhard Edzard, professor i semitisk sprogvidenskab ved Oslo Universitet siden Ph.D. fra UC Berkeley (1992) og "Habilitation" fra Universität Bonn (1998). Alexander-von-Humboldt-Fellow ved Universitetet i Oslo i 1999/2000. Sine interesser omfatter samlignende semittisk språkvitenskap, arabisk (inkl. "Judeo-Arabic"), hebraisk, vitenskapshistorie (grammatikk) og diplomatiske dokumenter i flere semittiske språk. Medutgiver til online-versjonen av _Encyclopedia of Arabic Language and Linguistics_ (Brill), redaktør for semittisk i tidskrift _Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft_ (Harrassowitz) og medredaktør av online-tidskrift Journal of Arabic and Islamic Studies. Aftagerrepræsentant Peter Frederiksen, direktør for Horisont Rejser. Peter Frederiksen er cand.mag. i historie og erhvervsøkonomi, og har en årrække undervist i gymnasieskolen. Som historiker har han primært beskæftiget sig med Sydøstasiens historie, hvor han har skrevet flere bøger om Vietnam og Cambodjas historie. Som direktør for Horisont Rejser beskæftiger han en række akademiske medarbejdere. Studerende Stud.mag. Helene Håbendal Christensen, engelsk og samfundsfag, AU. Helene arbejder som studentermedhjælper ved AU Forskning, Talent og Internationalisering og er studenterrepræsentant i Uddannelsesfagudvalg (UFU) ved afdeling for Engelsk. Hun har desuden været studenterrepræsentant for Engelsk i studienævn for Sprog, Litteratur og Kultur, AU. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om ToRS aftagerpanel, undervisningsevaluering, ph.d.'er 27. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om talgrundlaget for gruppeudviklingssamtaler (GRUS) på ToRS 19. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om sprogkrav på den samfundsfaglige profil 1. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om STÅ-produktion og implementering af kvalitetspolitikken på ToRS 2. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om fakultetets procedurer for analyse og opfølgning på institutternes kvalitetsredegørelse 20. november 2012 modtaget revideret indstilling for uddannelsernes titler 5

11 21. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fakultetets system for ledelsesinformation 22. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om dimittendernes beskæftigelse Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. oktober 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. dimittenddialog 16. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. kompetenceprofilerne 17. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret med endelig kompetenceprofil for den samfundsfaglige profil 18. januar modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. kvalitetsredegørelserne Kriterium 4, kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at læringsmålene for de obligatoriske fagelementer på den samfundsfaglige profil ikke omfattede kompetenceprofilens mål om, at de studerende skal have et indgående kendskab til religionerne i Mellemøsten og religionens betydning nationalt, regionalt og globalt. Akkrediteringspanelet vurderede desuden, at de mål i kompetenceprofilen for den semitiske profil, der handler om hebraisk, ikke var dækket af fagelementernes læringsmål, som netop fokuserer på, at de studerende skal lære andre semitiske sprog. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har fremsendt nye kompetenceprofiler for den samfundsfaglige og semitiske profil, som understøttes af fagelementernes læringsmål. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5, både bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at fakultetet ikke gennem kvalitetsredegørelserne, den løbende dialog med institutterne eller på anden vis sikrede, at institutterne har en klar ansvarsfordeling i forhold til frafald og studieprogression, og at institutterne levede op til politikkens krav på dette område. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, at kvalitetsredegørelsernes nuværende form i nogen grad gør det muligt at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af frafald og gennemførelse. Fra 1. oktober 2013 vil redegørelserne desuden indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Indstilling for kandidatuddannelsen På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 4, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 25. januar

12 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger ACE Denmark bemærker, at bachelor- og kandidatuddannelserne i arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk udbydes under samme studieordninger som Mellemøstens sprog og samfund. Der er store indholdsmæssige overlap mellem uddannelserne både hvad angår undervisning og de bagvedliggende forskningsmiljøer, som er samlet under Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut på Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Der er visse overlap i akkrediteringspanelerne for disse uddannelser, men der har været gennemført et besøg for hver sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelse. Det betyder, at informationer, der er fremkommet på ét besøg, er anvendt i vurderingen på tværs af de fire uddannelser, når det er relevant. 7

13 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i hebraisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke er i dialog med den del af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i hebraisk. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det er centralt for indstillingen, at uddannelsen er knyttet til et forskningsmiljø af høj kvalitet, og tilrettelæggelsen sikrer, at de studerende kan nå målene i kompetenceprofilen og bachelorniveauet. Samtidig er der en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Der er dog eksempler på, at kvalitetssikringen af uddannelsen ikke foregår på et tilstrækkeligt systematisk niveau. Uddannelsesledelsen har ikke en løbende dialog med dimittenderne, og tallene for studieprogression har ikke været anvendt tilstrækkeligt systematisk til at identificere eventuelle problemer på uddannelsen. Universitetet har imidlertid iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt på de identificerede problemer. Det drejer sig om, at fakultetet aktuelt er ved at etablere løbende dimittendundersøgelser og implementere et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. 8

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i hebraisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender, men det er ikke dokumenteret, hvordan fakultetets dimittendundersøgelse eller ToRS' kandidatnetværk bidrager til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det er centralt for indstillingen, at uddannelsen er knyttet til et forskningsmiljø af høj kvalitet, og tilrettelæggelsen sikrer, at de studerende kan nå målene i kompetenceprofilen og bachelorniveauet. Samtidig er der en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Der er dog eksempler på, at kvalitetssikringen af uddannelsen ikke foregår på et tilstrækkeligt systematisk niveau. Uddannelsesledelsen har ikke en løbende dialog med dimittenderne, og anvendelsen af nøgletal har kun i nogen grad gjort det muligt at identificere eventuelle problemer på uddannelsen. Det skyldes bl.a., at instituttet ikke har nedskrevne procedurer med klare ansvarsfordelinger på dette område. Universitetet har imidlertid iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt på de identificerede problemer. Det drejer sig om, at fakultetet aktuelt er ved at etablere løbende dimittendundersøgelser og implementere et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. 9

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund En bachelor kan formulere en selvstændig, men afgrænset og relativt enkel, problemstilling, identificere teorier og metoder, som er relevante for løsningen af denne, indsamle og analysere mindre datamængder og formidle resultaterne inden for rammerne af akademiske krav og normer samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Endvidere vil bacheloren have opnået: Viden om en regions samfundsmæssige og kulturelle forhold i historisk perspektiv videnskabelige tilgange til sprog-, kultur- og samfundsanalyse aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner metoder til undersøgelser af sproglige, historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. Færdigheder i at fungere som formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer strukturere egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for specialiseringen og humanistisk kulturanalyse foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger læse og forstå en videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver selvstændigt planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling inden for en afgrænset tidsramme. Kompetencer i at formidle perspektiver mellem forskellige kulturer kunne fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling, herunder læring og faglig udvikling formidle viden inden for de akademiske krav og normer, hvor metode- og teorivalg er reflekteret arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Specifikke kompetencemål for bacheloruddannelserne i arabisk, hebraisk, tyrkisk og persisk Viden Sproglig sproganalyse som anvendt i det studerede sprog sproglige forhold i det studerede område videnskabelige og metodiske tilgange til sprog- og litteraturanalyse af originaltekster. Kultur og samfundsanalytisk generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i det studerede område i et historisk perspektiv centrale aspekter af regionens kultur- og samfundsforhold, herunder særligt religionen islam i dens forskellige grene og former hvorledes forhold i det studerede område relaterer sig til globale forhold videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner i faget. 11

17 Færdigheder Sproglig forstå materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog analysere det studerede sprog på baggrund af indsigt i elementær lingvistik arbejde hensigtsmæssigt med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem oversætte mellem det studerede sprog og dansk kommunikere på det studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau. Kultur og samfundsanalytisk indsamle relevant materiale knyttet til et problemfelt inden for samfund, kultur og historie i det studerede område identificere og analysere udvalgte forhold inden for samfund, kultur og historie analysere samfund, kultur og historie i regionen med et komparativt perspektiv analysere og forstå den processuelle karakter af samfunds- og kulturprocesser og deres bundethed af tid og rum indkredse vigtige forskningsfelter og relatere dem til forskningshistorien. Kompetencer Sproglig benytte materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog oversætte mellem det studerede sprog og dansk udforme analyser af det studerede sprog, herunder forklaringer på grammatiske konstruktioner kommunikere på de studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for det studerede sprog og dets litteratur identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om sproglige og litterære problemstillinger perspektivere kontrastivt og historisk i tid og rum. Kultur og samfundsanalytisk selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for faget identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om det studerede områdes historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger diskutere forskellige perspektiver på problemfeltet, herunder historiske perspektivere regionale problemfelter til andre regioner. (Studieordning for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 12

18 Bacheloruddannelsens struktur Semester Fagelement ECTS-point 7 Bachelorprojekt 15 Medier og populærkultur i Israel 15 6 TILVALG 15 TILVALG 15 5 TILVALG 15 Moderne hebraisk litteratur 15 Mundtlig fremstilling i hebraisk 5 4 Kommunikativt hebraisk 2 10 Moderne jødiske identiteter eller klassisk jødisk kultur og civilisation 15 3 Kommunikativt hebraisk 1 15 Moderne jødisk historie og samfund 15 2 Videnskab og videnskabsteori 15 Hebraisk (propædeutik B) 15 1 Mellemøstens moderne historie 15 Hebraisk (propædeutik A) 15 (Udarbejdet på af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer for alle tre profiler: Et godt kendskab til teorier og metoder samt anvendelse af disse inden for forskellige områder af studiet (lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi). Evnen til at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et afgrænset empirisk eller teoretisk felt samt at sætte dette arbejde i forhold til eksisterende forskning på feltet. Evnen til at reflektere over teorier og metoder og derigennem forstå, hvorledes viden om genstandsfeltet opstår. Færdighed i at sætte sig ind i en anden kultur og sprog samt evnen til at formidle sin viden. Områdespecifik problematik i et kontrastivt og historisk perspektiv Fælles for profilerne er, at beherskelse af et af BA-sprogene (arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk) indgår som et basalt element i uddannelsen. Den færdige kandidat i Mellemøstlige sprog og samfund har derfor som en af sine hovedkompetencer færdigheden i at arbejde med primærkilder på originalsproget. Specialkompetencer for den sproglig-litterære profil: Selvstændig analyse af kildetekster (litterære dokumenter og sagprosa) mht. sproglig struktur, symbolsk repræsentation, og sociokulturel kontekst. Overblik over sprogområdets litteraturkanon og litterære udvikling: skønlitteratur og sagprosa. Overblik over sprogområdets sproglige forhold: grundlæggende lingvistiske strukturer, historiske forvandlingsprocesser, aktuel sprogudvikling, talesprogets varianter, sprog og minoritetsforhold, sprog i medier, politik og religion. Sprogfærdighedskompetence: god færdighed i selvstændigt at læse og forstå originaltekster og i at oversætte fra det studerede sprog til dansk; rimelig færdighed i at oversætte fra dansk til det studerede sprog og i fri, mundtlig kommunikation på det studerede sprog. (Studieordning for kandidatuddannelserne i mellemøstlige sprog og samfund) Specialkompetencer for den samfundsfaglige profil: Kandidaten har opnået: (A: Viden og forståelse) Et grundigt historisk kendskab til regionens nyere og nyeste historie baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til regionens økonomiske, politiske, sociale og kulturelle karakteristika baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til medier og mediernes måde at arbejde på i det sproglige område den studerende har valgt at specialisere sig i (arabisk, persisk, tyrkisk, hebraisk) Kendskab til skiftende teoretiske og metodiske tilgange til studiet af de mellemøstlige samfund (B: Færdigheder) Sikkerhed i selvstændigt at læse og analysere tekster på det studerede sprog med inddragelse af udvalgte samfundsvidenskabelige metoder Sikkerhed i selvstændigt at læse, fortolke og analysere regionens massemedier og den måde de forskellige medier arbejder på Færdighed i at formidle sin faglige viden til det omgivende samfund, fagfæller og studerende på forskellige niveauer C: Kompetencer Kompetence i at gennemføre selvstændige og kritiske analyser af forhold og problemstillinger, der præger regionen som helhed og de enkelte stater i særdeleshed med inddragelse af materiale på det studerede sprog og funderet på et sikkert valg af teori og metode 14

20 Kompetence i at rådgive om og undervise i regionen henholdsvis det område, det studerede sprog relaterer sig til med inddragelse af materiale på det studerede sprog Kompetence i at varetage formidlingsopgaver, udarbejde information om regionen og forestå konsulentvirksomhed i såvel en dansk som en global sammenhæng (Revideret kompetenceprofil modtaget 17. januar 2013 i forbindelse med universitetets høringssvar) Specialkompetencer for den semitiske profil: Kandidaten har opnået: A) Viden: Grundlæggende kundskaber i aramæisk/arabisk eller aramæisk/hebræisk En bred viden om det semitiske områdes sproglige udvikling i et sammenlignende perspektiv Et grundigt kendskab til hovedsprogets (arabisk eller hebraisk) sproglige forhold: sproghistorie, strukturelle særkender og sociokulturelle sammenhænge En bred viden om de lingvistiske metoder anvendt i indenfor den semitiske filologi B) Færdigheder: Grundlæggende sikkerhed i at læse originalkilder på sprogene arabisk, hebraisk og aramæisk Sikkerhed i selvstændigt at læse, oversætte og analysere originalkilder på de studerede sprog ved hjælp af sproglige arbejdsmodeller og praktisk sprogfærdighed Sikkerhed i på selvstændig vis at anvende fagets lingvistiske teorier og metoder Færdighed i at formidle sin faglige viden til både samfund, fagfæller og studerende C) Kompetencer Kompetence i at levere selvstændige og kritiske analyser af det studerede sprog, den studerede litteratur og disses kulturhistoriske kontekst ud fra et sikkert valg af teori og metode Kompetencen til at rådgive og undervise på de studerede sprogs område (Revideret kompetenceprofil modtaget 10. januar 2013 i forbindelse med universitetets høringssvar) 15

21 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i hebraisk med samfundsfaglig profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Tilvalg 3: Valg mellem modul 1-12, 13, og 17-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 & 2 15 Modul 15: Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 1-13 og 17-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 15 Modul 19: Medier i Mellemøsten 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 1-10, 13, og 16-18, samt Modul 14: Mellemøstforskningens historie 15 Kandidatuddannelsen i hebraisk med sproglig-litterær profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Tilvalg 3: Valg mellem modul 4-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 & 2 15 Modul 3: Moderne sprog: Fonetik, morfologi og syntaks 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 4-23, dog ikke det samme som i Tilvalg 1 15 Modul 2: Klassisk litteratur med litterær teori og metode 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 4-10 samt Modul 1: Sproghistorie 15 Kandidatuddannelsen i hebraisk med semitisk profil Sem. Fagelement ECTS 4 Speciale 30 3 Modul 13: Aramæisk II 15 Modul 12: Arabisk II 15 2 Tilvalg 2: Valg mellem modul 4-8 eller 21-23, dog ikke det samme som i tilvalg 1 15 Modul 10: Indføring i Aramæisk 15 1 Tilvalg 1: Valg mellem modul 4-8 eller Modul 9b: Arabisk I 15 Moduler: Modul 1. Sproghistorie, Modul 2. Klassisk litteratur med litterær teori og metode, Modul 3. Moderne sprog fonetik, morfologi og syntaks, Modul 4: Moderne litteratur med litterær teori og metode, Modul 5: Dialekter og andre beslægtede sprogformer, Modul 6: Skriftlig kommunikativ færdighed, Modul 7: Kommunikativ færdighed, Modul 8: Indføring i semistik, Modul 9b: Arabisk I, Modul 10: indføring i aramæisk aramæisk I, Modul 12: Arabisk II, Modul 13: Aramæisk II, Modul 14: Mellemøstforskningens historie, Modul 15: Struktur og forandring i Mellemøstens historie, Modul 16: De mellemøstlige landes økonomi og politiske systemer, Modul 17: Sociologi i Mellemøsten, Modul 18: Religion i Mellemøsten, Modul 19: Medier i Mellemøsten, Modul 20: Antropologi i Mellemøsten, Modul 21: Emnekursus A, Modul 22: Emnekursus B, Modul 23: Projektorienteret forløb. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for kandidatuddannelserne i mellemøstlige sprog og samfund) 16

22 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aftagerpanelet, der er fælles for ToRS, er bredt sammensat for at kunne dække instituttets 25 uddannelser. Af samme grund fokuserer aftagerpanelet primært på uddannelserne fra et overordnet, strategisk perspektiv og beskæftiger sig ikke direkte med det konkrete indhold i uddannelserne. ToRS har procedurer for dialogen med aftagerpanelet, hvoraf det fremgår, at studienævnet løbende skal diskutere input fra aftagerpanelet med relevans for uddannelserne. Ansvaret for at implementere input fra panelets diskussioner ligger hos studielederen. Udviklingen af projektorienterede forløb på instituttets kandidatuddannelser er et konkret resultat af samarbejdet med aftagerpanelet. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2008 og holder ca. 3 møder årligt. Panelet har primært diskuteret karriereorienterede emner, og flere deltagere har desuden fungeret som oplægsholdere på en karriereaften for de studerende. Det fremgår endvidere af referaterne fra aftagerpanelets møder, at panelet af flere omgange har drøftet udviklingen af kandidatnetværket på ToRS og de eksisterende dimittendfora på KU. På mødet den 6. september 2012 diskuterede panelet fakultetets forestående spørgeskemaundersøgelse samt opfølgning på en tidligere diskussion om forholdet mellem uddannelseskompetencer og arbejdsmarkedsbehov. Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerpanelet på ToRS dækker samtlige 25 uddannelser på instituttet, og derfor ikke er uddannelsesnært. Akkrediteringspanelet anerkender dette valg, idet uddannelserne på ToRS typisk er meget små med få studerende per årgang. Der er desuden flere fællestræk mellem uddannelserne, som gør det muligt for ét bredt aftagerpanel at dække relevante beskæftigelsesområder.. Akkrediteringspanelet vurderer, at flere af aftagerpanelets medlemmer er direkte relevante for arbejdsmarkedet for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i hebraisk bl.a. en chefrådgiver i udenrigsministeriet, og at de øvrige medlemmer repræsenterer brancher, som også er relevant for uddannelsen herunder museer, medier og industrien. I dokumentationsrapporten beskriver universitetet desuden dialogen med aftagere ud over aftagerpanelet. Heraf fremgår, at en medarbejder på instituttet siden februar 2012 har haft ansvar for at skabe en database med de virksomheder, som har ansat dimittender fra ToRS, som kan danne udgangspunkt for instituttets dialog med aftagerne. Medarbejderen har også gennemført en mindre undersøgelse blandt aftagere af dimittender fra arabisk, hebraisk, tyrkisk og persisk, som bl.a. peger på, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad lærer at modtage feedback. På besøget på uddannelsen spurgte akkrediteringspanelet ind til undersøgelsen, og det fremgik, at uddannelsesledelsen betragtede den som en pilotundersøgelse med anvendelige resultater, og at instituttets ansvarlige AC-medarbejder netop har til opgave at videreudvikle denne type dialog og sikre, at resultaterne tages op i studienævnet. På besøget spurgte akkrediteringspanelet ind til undervisernes dialog med aftagere, og der kom flere eksempler på, at underviserne indgår i samarbejde med relevante arbejdsgivere for de studerende herunder Udenrigsministeriet, hvilket blev bekræftet af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne løbende 17

23 dialog giver underviserne viden om kandidaternes arbejdsmarked, som ikke nødvendigvis har betydning for uddannelsen, men som f.eks. indgår i deres vejledning af de studerende og som en del af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, som dog i højere grad drejer sig om de studerendes karrieremuligheder og temaer vedrørende hele instituttets uddannelsesportefølje end om udvikling af den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det er positivt, at instituttet har oprettet en database med relevante aftagere og indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere af dimittender, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at uddannelsens undervisere er i løbende dialog med relevante aftagere, og at denne dialog inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende. Gælder kun for bacheloruddannelsen Alle fem bachelordimittender fra perioden er fortsat på en kandidatuddannelse på KU. Uddannelsens ledelse er imidlertid ikke i dialog med aftagerne af de dimittender, der er fortsat på en anden kandidatuddannelse end kandidatuddannelsen i hebraisk. Af grundoplysningerne fremgår, at der blev optaget tre kandidatstuderende i 2011, men ingen i 2010 og På besøget på uddannelsen spurgte panelet ind til overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelsesledelsen fremhævede, at de studerende vejledes til at træffe de studievalg, der er rigtige for dem, og at de i øvrigt ikke har set et behov for at være i dialog med aftagerne af de dimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i hebraisk. Det fremgik desuden af besøget, at den kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, som hører under samme studienævn som hebraisk, tiltrækker en del studerende fra instituttets bacheloruddannelser. Universitetet har ikke angivet, hvor mange dimittender fra bacheloruddannelsen i hebraisk, der har valgt at læse videre på denne uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med aftagerne af de dimittender, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i hebraisk. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden er alle fem bachelordimittender fra hebraisk fortsat på en kandidatuddannelse på KU, men universitetet er kun i dialog med de tre, der er fortsat på kandidatuddannelsen i hebraisk. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke er i dialog med eller har viden om de øvrige dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens to VIP'er har en løbende, uformel dialog med størstedelen af uddannelsens dimittender og kender til deres aktuelle beskæftigelsessituation. På besøget på uddannelsen blev det klart, at denne uformelle dialog anvendes i vejledningen og undervisningen af de nuværende studerende. ToRS arbejder på at opbygge mere formelle strukturer til at understøtte den løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Et af tiltagene er kandidatnetværket, som dimittenderne opfordres til at melde sig ind i, når de færdiggør deres uddannelse. Dette sker f.eks. ved den årlige ceremoni for dimittender, hvor der også er en tradition for, at en tidligere studerende fortæller om sin karriere. Netværket administreres af den samme medarbejder, som har ansvar for at udvikle dialogen med aftagerne, men uddannelsesledelsen pointerede på besøget, at det har været en udfordring at få dimittenderne i tale på denne måde. Akkrediteringspanelet anerkender, at instituttet er i færd med at bygge de administrative rammer op for dimittenddialogen, men bemærker, at kandidatnetværket blev etableret i 2009, og at universitetet ikke har dokumenteret, hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til og anvender denne dialog. Universitetet fremhæver desuden Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten (NASIM), som en vigtig, men uformel, kilde til kontakt med dimittenderne og deres tidligere undervisere. Relevante input fra dimittenderne om uddannelsens indhold og profil vil blive bragt videre til uddannelsesle- 18

24 delsen. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der endnu ikke har været grund til at foretage ændringer på uddannelsen som følge af dialogen i NASIM, men akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der eksisterer en uformel dialog i NASIM, og at instituttet og flere af uddannelsens undervisere på den baggrund får viden om dimittendernes beskæftigelsessituation, som de kan inddrage i vejledningen af de studerende Fakultetet har med den nye kvalitetssikringspolitik indført, at der fremover skal gennemføres spørgeskemabaserede dimittendundersøgelser hvert 4. år første gang i slutningen af Undersøgelserne skal bruges til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem dimittendernes profiler og deres beskæftigelse, samt om der er eventuelle mangler i uddannelserne. Universitetet har fremsendt resultatet af en test af spørgeskemaerne, som har været sendt til 14 dimittender fra kandidatuddannelsen i arabisk. Af testrapporten fremgår, at spørgsmålene primært relaterer sig til dimittendernes beskæftigelsessituation og i mindre grad til uddannelsens indhold og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender. I forhold til at anvende dimittenddialogen i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne fremgik det af besøget, at uddannelsens VIP'er har en løbende, uformel dialog med mange af uddannelsens dimittender, og at denne dialog anvendes i vejledningen og undervisningen af de studerende. Uddannelsesledelsen på ToRS følger op på VIP ernes uformelle dialog som led i de årlige gruppeudviklingssamtaler (GRUS) med fokus på om tilbagemeldingerne skal have betydning for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Universitetet pointerer desuden, at dimittenddialogen vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af helt nye studieordninger (Høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer, at den systematiske dialog med uddannelsens dimittender aktuelt er begrænset, og at universitetet ikke har eksempler på, at VIP'ernes personlige kontakt og ToRS' kandidatnetværk i praksis har bidraget til udvikling uddannelserne og uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelet anerkender, at dialogen ikke nødvendigvis behøver at føre til ændringer i studieordningerne. Panelet anerkender også, at GRUS er et relevant forum for uddannelsesledelsen til at følge med i undervisernes uformelle dialog med dimittenderne. Men panelet vurderer, at der ikke er en tilstrækkeligt entydig og systematisk praksis for hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til dimittenddialogen. Panelet bemærker positivt, at undervisernes uformelle dialog med dimittenderne kommer de nuværende studerende til gode i undervisning og vejledning. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet anfører, at alle fem bachelordimittender fra de seneste tre år er fortsat på en kandidatuddannelsen på KU. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens primære VIP oplyser, at alle 3 dimittender fra perioden er i beskæftigelse. UI's beskæftigelsesstatistikker for "småfag" viser desuden, at ledigheden for dimittender fra KU var 5 % i 2007, 5 % i 2008 og 14 % i På det humanistiske hovedområde var ledigheden 9 % i 2007, 6 % i 2008 og 13 % i Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der er tale om meget få dimittender og vurderer på baggrund af uddannelsens VIP'ers viden om deres beskæftigelsessituation, at de seneste års dimittender har fundet beskæftigelse sig i et tilfredsstillende omfang. 19

25 Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen De fem bachelorer, der er dimitteret i perioden er alle fortsat på en kandidatuddannelse på KU. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelordimittenderne i overvejende grad kan siges at finde relevant beskæftigelse, i det omfang de læser videre på en kandidatuddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens VIP'er har kendskab til den aktuelle beskæftigelsessituationen for de tre dimittender, der er uddannet fra 2009 til En er studieadjunkt på ToRS, en er ansat som fuldmægtig på Det Humanistiske Fakultet, og den tredje underviser i Mellemøsten-relaterede emner på aftenskoler. Derudover har VIP'erne redegjort for beskæftigelsessituationen for yderligere 13 dimittender. Det fremgår ikke hvilken periode, der er tale om, eller hvor mange, der evt. er bachelordimittender. Dimittenderne har fundet beskæftigelse på Det Kongelige Bibliotek, Det Jødiske Museum, universiteter samt i kommuner, medie-, it- og oversættelsesvirksomheder. Universitetet har også dokumenteret beskæftigelsen for kandidatdimittenderne i perioden 2005 til 2010 med tal fra Danmarks Statistik. Heraf fremgår, at 3 af de 5 beskæftigede dimittender har arbejde, der kræver kompetencer på højeste niveau. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har dokumenteret, at dimittenderne i tilstrækkelig grad finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke er i dialog med den del af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i hebraisk. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, og at instituttet har indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at undervisernes uformelle dialog med relevante aftagere inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende, og at dimittenderne videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med hovedområdet på landsplan. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at den systematiske dialog med uddannelsens dimittender aktuelt er begrænset, og at universitetet ikke har eksempler på, at VIP'ernes personlige kontakt og ToRS' kandidatnetværk i praksis har bidraget til udvikling uddannelserne og uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelet anerkender, at dialogen ikke nødvendigvis behøver at føre til ændringer i studieordningerne. Panelet anerkender også, at GRUS er et relevant forum for uddannelsesledelsen til at følge med i undervisernes uformelle dialog med dimittenderne. Men panelet vurderer, at der ikke er en tilstrækkeligt entydig og systematisk praksis for hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til dimittenddialogen. Panelet vurderer ydermere, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med dimittenderne., og at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel. Instituttet har desuden indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at undervisernes uformelle dialog med relevante aftagere og dimittender inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dimittenderne finder beskæftigelse i et omfang, der er sammenligneligt med hovedområdet, og at der i overvejende grad er tale om relevant beskæftigelse. 20