Sund mad og kostmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad og kostmodeller"

Transkript

1 Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 1 Sunde kostvaner kendetegnes ved et varieret og balanceret indtag af lødige madvarer i passende mængder og et beskedent indtag af slik og underlødige mad- og drikkevarer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er helheden, altså summen af vore kost- og aktivitetsvaner, der afgør, om vi har en sund levevis. Madens udseende, duft, smag, konsistens, pris og tilgængelighed samt spisemiljø og samvær med andre har stor betydning for vores lyst til at spise ernæringsrigtigt. Sund levevis kan praktiseres på mange måder. Et måltid sushi med grøn te og rask spadseretur er eksempler på et måltid og en aktivitet, som kan være med til at trække livsstilen i en sund retning, hvorimod en stor pose slik og en hel aften foran fjernsynet trækker den modsatte vej. 1

2 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne n og har dermed passende indhold af energi og næringsstoffer n samt andre biologisk aktive bestanddele. Fordeler dagskosten påp 4 6 måltider. m Har et varieret og balanceret indhold af friske og lødige madvarer med gode sensoriske og mikrobiologiske egenskaber. Fri for forureningsstoffer. Tilberedes og anrettes påp en hygiejnisk forsvarlig måde, der bevarer næringsstofferne n og fremmer smagsoplevelsen. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 2 Biologisk aktive bestanddele er ikke egentlige næringsstoffer, men har alligevel betydning for opretholdelse af vores sundhed. Eks. antioxidanter, som ikke er vitaminer, lycopener mm. Friskhed dækker flere ting. Eksempelvis: Kød eller fisk med et højt indhold af fordærvende eller sygdomsfremkaldende bakterier er ikke friskt. Friske frugter og grønsager skal være rene, saftspændte og fri for stødpletter, køleskader, vådråd og mug. Frosne grønsager af god kvalitet er som regel bedre end friske af dårlig kvalitet. Langvarig eller uhensigtsmæssig opbevaring/tilberedning af fødevarer forringer fødevarernes næringsværdi. C-vitaminindhold i frugt og grønt falder, fedt harskner (smør) og polyumættede fedtsyrer omdannes til frie radikaler (olier). Lødige fødevarer har et højt indhold af essentielle næringsstoffer i forhold til energiindholdet, hvorimod underlødige fødevarer har et højt indhold af tom energi som mættet fedt, sukker eller alkohol i forhold til energiindholdet. Sensoriske egenskaber dækker over madens smag, udseende, lugt og tekstur. Tekstur er en betegnelse for madens struktur og konsistens. 2

3 Kostmodeller viser, hvordan sund kost kan sammensættes Modellerne tager udgangspunkt i næringsstofanbefalingerne og bruges i formidlingen om sunde kostvaner overfor ikke ernæringsprofessionelle ringsprofessionelle Modellerne kan være v udformet som Madpyramider Kostråd Måltidsmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 3 Der findes en række pædagogiske modeller, som har til formål at vise, hvordan man kan sammensætte sund mad, som lever op til næringsstofanbefalingerne. Eksempelvis madpyramider, kostråd og måltidsmodeller. Modellerne viser den anbefalede type og mængde af levnedsmidler i kosten over en periode (dag/uge) eller i enkeltstående måltider. (Næringsstofanbefalinger beskrives i diasserien Næringsstofanbefalinger). Kostråd og kostmodeller omfatter eksempelvis: Madpyramider: Mange lande har udgivet deres egen kostpyramide, som er tilpasset lokale forhold. Andre madpyramider er internationale f. eks. WHO s CINDI Food Pyramid. Kostråd: De 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd. WHO s 12 steps to healthy eating med uddybende tekst i CINDI dietary guide. Kostrådene Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet i Danmark. Visualiseret med Kostkompasset. Fødevarestyrelsen i Danmark Måltidsmodeller Tallerkenmodeller for varme og kolde måltider. Giv måltidet en hånd (frokost på arbejdspladser og i skoler). 3

4 WHO s CINDI food pyramid Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 4 CINDI Food Pyramid er udarbejdet af WHO s regionalkontor for Europa. Fortolkningen af pyramiden er beskrevet i CINDI dietary guide. Formålet med guiden er at give sundhedspersonale korrekt information om mad og ernæring, så de kan bidrage til at forbedre folkesundheden i deres egen region gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Guiden anlægger et helhedsyn på kost og motion og uddyber baggrunden for CINDI food pyramid og 12 steps to healthy eating (12 nøgleområder til fremme af sunde spisevaner). Hvert nøgleområde skal ses i sammenhæng med de øvrige områder og de uddybende forklaringer, som fremgår af guidens tekst. CINDI Food Pyramid/guiden tager udgangspunkt i hvilke fødevarer, det kan anbefales at spise. Det anbefales at tilpasse guiden til lokale forhold. CINDI = The countrywide integrated non communicable disease intervention program (det landsomfattende samarbejde om forebyggelse og kontrol af ikke smitsomme sygdomme som fedme, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, højt blodtryk og kræft). Kilder: 1. CINDI food pyramid: steps to healthy eating: 3. CINDI dietary guide: 4

5 Pyramidens opbygning Pyramiden hjælper med at vælge v den rette type og mængde af mad fra fødevaregrupperne. f Trafiklysenes farver viser det anbefalede mængdeforhold mellem grupperne. Fødevarer i det grønne område anbefales i store mængder. Fødevarer i det orange område anbefales i begrænsede mængder. m Fødevarer i det røde r område anbefales i meget små mængder. Kilde: CINDI dietary guide: who.int/document/e /E70041.pdf. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 5 Pyramiden omgives af 4 fysisk aktive personer for at gøre opmærksom på, at kost og fysisk aktivitet går hånd i hånd i forhold til sund levevis uddybes dias 9. Pyramiden bærer også teksten Enjoy a healthy diet, som har til formål at gøre opmærksom på måltidernes sociale, kulturelle og nydelsesmæssige aspekter uddybes dias 10. Andre pyramider og kostcirkel se En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide, Ernæringsrådet publikation nr

6 Pyramidens grønne lag Pyramidens bund har to grønne lag. Det ene med stivelses- og fiberrige madvarer som grove kornprodukter, ris, pasta og kartofler. Det andet med grønsager og frugt, der kun giver lidt energi, men mange vitaminer, mineraler og andre biologisk aktive stoffer. WHO anbefaler, at vi får f r mindst halvdelen vores energi fra de to grønne lag. Typisk 450 g fra det nederste lag og mindst 400 g frugt og grønt daglig. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 6 Fuldkornsprodukter og kartofler bør udgøre en væsentlig del af indtaget fra det nederste grønne lag, da disse har højere indhold af fibre, vitaminer, mineraler og andre biologisk nyttige stoffer end afskallede kornprodukter. Kogte kartofler har lavere energiindhold end pasta og ris. Desuden indeholder kartofler C-vitamin, hvilket ikke findes i pasta og ris. Derfor kan det anbefales, at kartofler ofte indgår i de varme måltider. I Grønland og Danmark anbefales børn under 10 år 400 g frugt og grønt om dagen, mens større børn og voksne anbefales mindst 600 g frugt og grønt om dagen. Bemærk at kartofler i ernæringsmæssig sammenhæng ikke regnes som frugt og grønt. 6

7 Pyramidens orange lag Vi har kun behov for begrænsede mængder m af fødevarerne f i det orange lag. Til højre h ses magert kød, k fugle, fisk, æg g og tørrede bælgfrugter, b som giver proteiner, vitaminer, jern og andre mineraler. Til venstre ses magre mejeriprodukter, som giver protein, vitaminer, calcium og andre mineraler. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 7 Voksne har brug for 0,8 g protein per kg legemsvægt per dag svarende til 8 10 E%, mens der i de nordiske lande er tradition for at indtage cirka 15 E% (1). Ved energibehov på 9 MJ anbefales 200 g om dagen fra højre side og godt 300 g fra venstre (2). I DK anbefales ½ liter mager mælk og 25 g ost daglig, da der er tradition for at drikke mælk. I Grønland er der tradition for et højt indtag af kød og fisk. Pyramiden kan tilpasses Grønlandske forhold, da man kan spise mere end 200 g om dagen, hvis der er tale om magert kød af vilde dyr, fisk, fugle og havpattedyr, og man undgår de mest forurenede produkter. Kød uden synligt fedt fra vilde dyr som ren, moskusokse, hare, fugle, hval og sæl er magert og meget næringsrigt. Opdrættede dyr indeholder mere intramuskulært fedt end vilde dyr. Intramuskulært fedt i opdrættede dyr er overvejende mættet, hvorimod umættet fedt dominerer hos vilde dyr. Herudover udmærker kød af vildt og havpattedyr sig ved et højt indhold af jern. Både magre og fede fisk anbefales, da de er næringsrige (PUFA, protein, jod, selen og D-vitamin). Der er få forureningsstoffer i landpattedyr, hvorimod hval, sæl, isbjørn og havfugle indeholder en del tungmetaller (Hg, Pb og Cd) og vanskeligt nedbrydelige stoffer (DDT, PCB, chlordan og dieldrin). Vanskeligt nedbrydelige stoffer er fedtopløselige og findes især i fedtet. Tungmetaller er vandopløselige og findes især i lever og nyrer samt i mindre grad i muskelvæv (3, 4). Undgå fugle skudt med blyhagl, fordi kødet forurenes herved (3, 4). Fisk, især de fede og fiskeindmad (torskelever) indeholder forureningsstoffer, men da fiskene kommer længere nede i fødekæden end havpattedyrene, er indholdet generelt væsentligt lavere end i havpattedyrene. Hellefisk indeholder dog en del kviksølv (3, 4). 1. NNR 2004 side CINDI dietary guide: 3. Bjerregård P. Folkesundhed i Grønland. Inussuk nr side Miljøgifte i Grønland. Red. Johansen P, Rydahl K. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hovedland

8 Pyramidens røde lag Laget indeholder energitætte tte fødevarer, f som vi kun bør b r spise lidt af, fordi de giver meget ener- gi, men ingen/få næringsstoffer. Eksempelvis: olie, smør, margarine, mayonnaise, remoulade, orsoq og tunnoq. fløde, creme fraiche,, fede oste, spegepølse, rullepølse lse og andre fede pølser. p sukker, sodavand, saftevand og slik. kager, flødeis, chips, friturestegt mad mm. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 8 Orsoq er energitæt, men har en hensigtsmæssig fedtsyresammensætning, idet indholdet af monoumættede fedtsyrer og langkædede n-3 fedtsyrer er højt. Desværre har orsoq også et højt indhold af forureningsstoffer. Tunnoq er energitæt og har en dårlig fedtsyresammensætning, idet indholdet af mættede fedtsyrer er højt. Fede mejeriprodukter som sødmælk, fløde, creme fraiche og fede oste bør kun spises i små mængder på grund af deres høje indhold af mættet fedt. Sukker, sodavand, saftevand, bolcher, vingummi og lakrids bidrager med energi, men indeholder næsten ingen essentielle næringsstoffer, kun masser af energi fra almindeligt sukker og andre raffinerede sukkerarter. Derfor fortynder de kostens næringstæthed. 8

9 Pyramidens 4 personer En fysisk aktiv livsstil med daglig fysisk aktivitet anbefales. Mennesker har lettere ved at holde vægten, v hvis de har en sund livsstil og regelmæssigt udfører moderat fysisk aktivitet. Desuden mindre risiko for type-2 2 diabetes, hjertekarsygdomme, højt h blodtryk, hoftebrud og psykiske sygdomme. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 9 Pyramiden omgives af 4 fysisk aktive personer for at gøre opmærksom på, at kost og fysisk aktivitet går hånd i hånd i forhold til sund levevis. I de 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd anbefales børn og voksne mindst 1 times fysisk aktivitet om dagen. I NNA 2004 anbefales børn mindst 1 times fysisk aktivitet daglig af moderat til intens karakter. Aktivitetsformerne skal variere og give mulighed for at barnet udvikler god kondition, udholdenhed, muskelstyrke, bevægelighed, smidighed, hurtighed, reaktionsevne og koordination. I NNA 2004 anbefales voksne mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet daglig udover det, som indgår i en inaktiv livsstil. Mindst 60 minutters moderat eller intensiv aktivitet om dagen forbedrer sundheden yderligere og kan være nødvendigt for at forebygge vægtøgning. Herudover anbefales 3 4 timers moderat motion eller 1 2 timers intensiv motion per uge. 9

10 Enjoy a healthy diet! Pyramiden ledsages af denne tekst for at understrege: glæden ved at nyde maden er en vigtig social del af vores hverdag. familie, venner, traditioner, samfundsforhold og fødevarers f tilgængelighed har stor betydning for spisevanerne. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 10 Pyramiden bærer teksten Enjoy a healthy diet, som har til formål at gøre opmærksom på måltidernes sociale, kulturelle og nydelsesmæssige aspekter. 10

11 De 10 grønlandske kostråd paarisa.gl Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 11 De 10 Kostråd er den kostmodel Grønlands Ernæringsråd har udarbejdet som redskab til at formidle viden om sunde kostvaner til befolkningen. Modellen er tilpasset grønlandske forhold, men de bagvedliggende budskaber er de samme som i De Nordiske Næringsstofanbefalinger, WHO s CINDI Food Pyramid eller det danske kostkompas (de 8 danske kostråd). Følges kostrådene, dækkes behovet for vitaminer, mineraler og andre livsnødvendige næringsstoffer, ligesom risikoen for at blive overvægtig eller få livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, højt blodtryk, kræft, forstoppelse og knogleskørhed nedsættes. Kostrådene sætter fokus på hele kosten, idet det er den rette kombination af forskellige fødevarer og mængderne heraf, der afgør, om kosten har en ernæringsrigtig sammensætning. For at være sundhedsfremmende og forebygge livsstilssygdomme, skal ernæringsrigtig kost spises i en mængde, der svarer til energibehovet. Hvis man er fysisk aktiv svarende til anbefalingerne, kan en mindre mængde energitætte og underlødige fødevarer indgå i en kost, der som helhed er sund. Bliver indtaget heraf for højt, stiger risikoen for overvægt, livsstilssygdomme og underernæring. Fysisk inaktive kan have så lavt energibehov, at de har svært ved at dække behovet for proteiner, livsnødvendige fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Gennemgang og uddybning af De 10 kostråd se diasserien De 10 kostråd. 11

12 De 8 kostråd / Kostkompasset Kilde: altomkost.dk viden om De 8 kostråd d / Kostkompasset Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 12 I Danmark har myndighederne valgt De 8 kostråd til at formidle viden om ernæringsrigtig kost til forbrugere og skoleelever. Kostrådene anskueliggøres også i en model, kaldet Kostkompasset. Myndighederne = Fødevarestyrelsen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kilder: www. Altomkost.dk Viden om De 8 kostråd. www. Altomkost.dk Viden om Kostkompasset. 12

13 Tallerkenmodellen varm mad 2/5 kartofler, ris, pasta og brød 2/5 grønt og frugt 1/5 kød, k fisk, æg, bønner og linser Kilder: altomkost.dk Y-tallerken paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 4 Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 13 Tallerkenmodellen for varme måltider viser det relative forhold mellem levnedsmiddelgrupperne ved sammensætning af sunde middagsmåltider til raske normalvægtige personer. Tallerkenen inddeles i tre felter, hvor det mindste er til proteinrige levnedsmidler. 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grønsager (gerne 2 forskellige slags) eller frugt Lille, mellem eller stor tallerken Der er forskel på, om maden øses op på en stor eller en lille tallerken, så tallerkenstørrelsen skal passe til den enkelte persons energibehov. Gryderetter dobbelt så meget grønt som kød eller fisk Y-tallerkenen er nem at bruge til varme måltider, hvor kød/fisk, kartofler og grønsager serveres hver for sig, mens det umiddelbart er svært med gryderetter, hvor kød og grønt er blandet sammen og måske også ligger i en sovs. Her kan man bruge huskereglen, at der skal være mindst dobbelt så mange gram grøntsager, som kød eller fisk i retten. Altså mindst 1 kg grøntsager til ½ kg kød eller fisk. Kilder: Fødevarestyrelsen: Y-tallerken dækkeserviet 4. 13

14 Tallerkenmodellen varm mad Spis alle slags fisk og kød k d med under 10 g fedt per 100 g. Kog maden eller steg i olie, flydende eller blød plantemargarine. Spar påp fedtstoffet / hæld h stegefedtet ud ved servering. Spis ikke fedtkanten påp steg, koteletter og andet kød. k Brug kogevand fra grønsager, blendede grønsager, skummet- og letmælk lk som væske v og smagsgiver i sovs. Brug citronsaft, appelsinsaft, vineddike, fromage frais, yoggi,, ymer, cheasy fraiche eller små mængder olie i salatdressinger. Brug min. 200 g grønsager og 200 g kartofler per person. Damp eller kog grønsager og kartofler. Spis frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød d til dessert. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 14 Da grønsager indeholder mindre energi end kartofler, ris og pasta, kan grønsagsmængden bevares eller sættes op og kartoffelmængden sættes ned, hvis man ønsker at tabe sig. 14

15 Tallerkenmodel - kold mad Kilder: altomkost.dk y-tallerken paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 3 Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 15 Tallerkenmodellen for kolde frokostmåltider viser det relative forhold mellem levnedsmiddelgrupperne ved sammensætning af sundt smørrebrød til raske normalvægtige personer. Portionsstørrelsen skal svare til den enkeltes energibehov f.eks. 2, 4 eller 6 stykker smørrebrød. Tallerkenen inddeles i tre felter, hvor det mindste er til proteinrige levnedsmidler. 1/5 fisk, kød, fjerkræ, æg eller ost 2/5 brød 2/5 grønsager eller frugt Vælg fortrinsvis magert pålæg (kødpålæg højst 10 g fedt per 100 g og ost højst 16% / 30+). Brødet kan være tykke skiver rugbrød, fuldkornsbrød og andet groft brød med mindst 6 g fibre per 100 g. Disse brødtyper kræver meget tyggearbejde, sådan at mætheden indfinder sig, inden man har spist for meget. Undlad fedtstof på brød eller brug et tyndt lag blødt plantefedtstof. Brug frugt og grønt som pålæg på nogle af madderne (banan, æble, kartoffel, agurk, tomat, avocado, rosiner), eller spis en portion råkost, en gulerod, et æble eller andet frugt og grønt til smørrebrødet. Brug også friske eller syltede grønsager til at pynte maden med. Drik gerne et glas skummet-, let- eller laktosefri mælk til maden for at få calcium. 15

16 Giv måltidet en hånd Kilde: www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer Ilinniarfissuaq 20. maj HBH huskeregler til frokosten/giv måltidet en hånd Til en sund frokost er der fem gode huskeregler som vist på hånden. Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg. Brød - helst rugbrød eller groft brød. Pålæg - kød, ost eller æg. Kødpålæg højst 10 g fedt per 100, ost højst 16 g per 100 g / 30+. Fisk - mindst en slags fiskepålæg af fed eller mager fisk. Frugt - det friske og søde. Læs mere om 5 huskeregler til frokosten / Giv måltidet en hånd på: eller 16

17 Litteraturliste og nethenvisninger 1. CINDI Food Pyramid who.int/nutrition _2 2. CINDI dietary guide: who.int/document/e /E70041.pdf steps to healthy eating: who.int/nutrition/ _1. 4. De 10 kostråd. Grønlands Ernæringsr ringsråd d paarisa.gl indsatsområder der kost og fysisk aktivitet. 5. De 8 kostråd d / Kostkompasset / Y-tallerkenen Y / Giv måltidet en håndh nd. altomkost.dk viden om. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH

18 Litteraturliste og nethenvisninger 6. Bjerregård rd P. Folkesundhed i Grønland nland. Inussuk nr Miljøgifte i Grønland. Red. Johansen P, Rydahl K. Danmarks Miljøunders undersøgelser, Aarhus Universitet. Hovedland Y-tallerkenen. paa.arbejde..arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 3 og huskeregler til frokosten. www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer Nordic Nutrition Recommendations Nord2004:13. Nordic Council of Ministers, Copenhagen Ilinniarfissuaq 20. maj HBH

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole

KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole 1. Baggrund Hvorfor en kostpolitik i børneinstitutioner?

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere