Sund mad og kostmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad og kostmodeller"

Transkript

1 Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 1 Sunde kostvaner kendetegnes ved et varieret og balanceret indtag af lødige madvarer i passende mængder og et beskedent indtag af slik og underlødige mad- og drikkevarer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er helheden, altså summen af vore kost- og aktivitetsvaner, der afgør, om vi har en sund levevis. Madens udseende, duft, smag, konsistens, pris og tilgængelighed samt spisemiljø og samvær med andre har stor betydning for vores lyst til at spise ernæringsrigtigt. Sund levevis kan praktiseres på mange måder. Et måltid sushi med grøn te og rask spadseretur er eksempler på et måltid og en aktivitet, som kan være med til at trække livsstilen i en sund retning, hvorimod en stor pose slik og en hel aften foran fjernsynet trækker den modsatte vej. 1

2 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne n og har dermed passende indhold af energi og næringsstoffer n samt andre biologisk aktive bestanddele. Fordeler dagskosten påp 4 6 måltider. m Har et varieret og balanceret indhold af friske og lødige madvarer med gode sensoriske og mikrobiologiske egenskaber. Fri for forureningsstoffer. Tilberedes og anrettes påp en hygiejnisk forsvarlig måde, der bevarer næringsstofferne n og fremmer smagsoplevelsen. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 2 Biologisk aktive bestanddele er ikke egentlige næringsstoffer, men har alligevel betydning for opretholdelse af vores sundhed. Eks. antioxidanter, som ikke er vitaminer, lycopener mm. Friskhed dækker flere ting. Eksempelvis: Kød eller fisk med et højt indhold af fordærvende eller sygdomsfremkaldende bakterier er ikke friskt. Friske frugter og grønsager skal være rene, saftspændte og fri for stødpletter, køleskader, vådråd og mug. Frosne grønsager af god kvalitet er som regel bedre end friske af dårlig kvalitet. Langvarig eller uhensigtsmæssig opbevaring/tilberedning af fødevarer forringer fødevarernes næringsværdi. C-vitaminindhold i frugt og grønt falder, fedt harskner (smør) og polyumættede fedtsyrer omdannes til frie radikaler (olier). Lødige fødevarer har et højt indhold af essentielle næringsstoffer i forhold til energiindholdet, hvorimod underlødige fødevarer har et højt indhold af tom energi som mættet fedt, sukker eller alkohol i forhold til energiindholdet. Sensoriske egenskaber dækker over madens smag, udseende, lugt og tekstur. Tekstur er en betegnelse for madens struktur og konsistens. 2

3 Kostmodeller viser, hvordan sund kost kan sammensættes Modellerne tager udgangspunkt i næringsstofanbefalingerne og bruges i formidlingen om sunde kostvaner overfor ikke ernæringsprofessionelle ringsprofessionelle Modellerne kan være v udformet som Madpyramider Kostråd Måltidsmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 3 Der findes en række pædagogiske modeller, som har til formål at vise, hvordan man kan sammensætte sund mad, som lever op til næringsstofanbefalingerne. Eksempelvis madpyramider, kostråd og måltidsmodeller. Modellerne viser den anbefalede type og mængde af levnedsmidler i kosten over en periode (dag/uge) eller i enkeltstående måltider. (Næringsstofanbefalinger beskrives i diasserien Næringsstofanbefalinger). Kostråd og kostmodeller omfatter eksempelvis: Madpyramider: Mange lande har udgivet deres egen kostpyramide, som er tilpasset lokale forhold. Andre madpyramider er internationale f. eks. WHO s CINDI Food Pyramid. Kostråd: De 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd. WHO s 12 steps to healthy eating med uddybende tekst i CINDI dietary guide. Kostrådene Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet i Danmark. Visualiseret med Kostkompasset. Fødevarestyrelsen i Danmark Måltidsmodeller Tallerkenmodeller for varme og kolde måltider. Giv måltidet en hånd (frokost på arbejdspladser og i skoler). 3

4 WHO s CINDI food pyramid Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 4 CINDI Food Pyramid er udarbejdet af WHO s regionalkontor for Europa. Fortolkningen af pyramiden er beskrevet i CINDI dietary guide. Formålet med guiden er at give sundhedspersonale korrekt information om mad og ernæring, så de kan bidrage til at forbedre folkesundheden i deres egen region gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Guiden anlægger et helhedsyn på kost og motion og uddyber baggrunden for CINDI food pyramid og 12 steps to healthy eating (12 nøgleområder til fremme af sunde spisevaner). Hvert nøgleområde skal ses i sammenhæng med de øvrige områder og de uddybende forklaringer, som fremgår af guidens tekst. CINDI Food Pyramid/guiden tager udgangspunkt i hvilke fødevarer, det kan anbefales at spise. Det anbefales at tilpasse guiden til lokale forhold. CINDI = The countrywide integrated non communicable disease intervention program (det landsomfattende samarbejde om forebyggelse og kontrol af ikke smitsomme sygdomme som fedme, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, højt blodtryk og kræft). Kilder: 1. CINDI food pyramid: steps to healthy eating: 3. CINDI dietary guide: 4

5 Pyramidens opbygning Pyramiden hjælper med at vælge v den rette type og mængde af mad fra fødevaregrupperne. f Trafiklysenes farver viser det anbefalede mængdeforhold mellem grupperne. Fødevarer i det grønne område anbefales i store mængder. Fødevarer i det orange område anbefales i begrænsede mængder. m Fødevarer i det røde r område anbefales i meget små mængder. Kilde: CINDI dietary guide: who.int/document/e /E70041.pdf. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 5 Pyramiden omgives af 4 fysisk aktive personer for at gøre opmærksom på, at kost og fysisk aktivitet går hånd i hånd i forhold til sund levevis uddybes dias 9. Pyramiden bærer også teksten Enjoy a healthy diet, som har til formål at gøre opmærksom på måltidernes sociale, kulturelle og nydelsesmæssige aspekter uddybes dias 10. Andre pyramider og kostcirkel se En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide, Ernæringsrådet publikation nr

6 Pyramidens grønne lag Pyramidens bund har to grønne lag. Det ene med stivelses- og fiberrige madvarer som grove kornprodukter, ris, pasta og kartofler. Det andet med grønsager og frugt, der kun giver lidt energi, men mange vitaminer, mineraler og andre biologisk aktive stoffer. WHO anbefaler, at vi får f r mindst halvdelen vores energi fra de to grønne lag. Typisk 450 g fra det nederste lag og mindst 400 g frugt og grønt daglig. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 6 Fuldkornsprodukter og kartofler bør udgøre en væsentlig del af indtaget fra det nederste grønne lag, da disse har højere indhold af fibre, vitaminer, mineraler og andre biologisk nyttige stoffer end afskallede kornprodukter. Kogte kartofler har lavere energiindhold end pasta og ris. Desuden indeholder kartofler C-vitamin, hvilket ikke findes i pasta og ris. Derfor kan det anbefales, at kartofler ofte indgår i de varme måltider. I Grønland og Danmark anbefales børn under 10 år 400 g frugt og grønt om dagen, mens større børn og voksne anbefales mindst 600 g frugt og grønt om dagen. Bemærk at kartofler i ernæringsmæssig sammenhæng ikke regnes som frugt og grønt. 6

7 Pyramidens orange lag Vi har kun behov for begrænsede mængder m af fødevarerne f i det orange lag. Til højre h ses magert kød, k fugle, fisk, æg g og tørrede bælgfrugter, b som giver proteiner, vitaminer, jern og andre mineraler. Til venstre ses magre mejeriprodukter, som giver protein, vitaminer, calcium og andre mineraler. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 7 Voksne har brug for 0,8 g protein per kg legemsvægt per dag svarende til 8 10 E%, mens der i de nordiske lande er tradition for at indtage cirka 15 E% (1). Ved energibehov på 9 MJ anbefales 200 g om dagen fra højre side og godt 300 g fra venstre (2). I DK anbefales ½ liter mager mælk og 25 g ost daglig, da der er tradition for at drikke mælk. I Grønland er der tradition for et højt indtag af kød og fisk. Pyramiden kan tilpasses Grønlandske forhold, da man kan spise mere end 200 g om dagen, hvis der er tale om magert kød af vilde dyr, fisk, fugle og havpattedyr, og man undgår de mest forurenede produkter. Kød uden synligt fedt fra vilde dyr som ren, moskusokse, hare, fugle, hval og sæl er magert og meget næringsrigt. Opdrættede dyr indeholder mere intramuskulært fedt end vilde dyr. Intramuskulært fedt i opdrættede dyr er overvejende mættet, hvorimod umættet fedt dominerer hos vilde dyr. Herudover udmærker kød af vildt og havpattedyr sig ved et højt indhold af jern. Både magre og fede fisk anbefales, da de er næringsrige (PUFA, protein, jod, selen og D-vitamin). Der er få forureningsstoffer i landpattedyr, hvorimod hval, sæl, isbjørn og havfugle indeholder en del tungmetaller (Hg, Pb og Cd) og vanskeligt nedbrydelige stoffer (DDT, PCB, chlordan og dieldrin). Vanskeligt nedbrydelige stoffer er fedtopløselige og findes især i fedtet. Tungmetaller er vandopløselige og findes især i lever og nyrer samt i mindre grad i muskelvæv (3, 4). Undgå fugle skudt med blyhagl, fordi kødet forurenes herved (3, 4). Fisk, især de fede og fiskeindmad (torskelever) indeholder forureningsstoffer, men da fiskene kommer længere nede i fødekæden end havpattedyrene, er indholdet generelt væsentligt lavere end i havpattedyrene. Hellefisk indeholder dog en del kviksølv (3, 4). 1. NNR 2004 side CINDI dietary guide: 3. Bjerregård P. Folkesundhed i Grønland. Inussuk nr side Miljøgifte i Grønland. Red. Johansen P, Rydahl K. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hovedland

8 Pyramidens røde lag Laget indeholder energitætte tte fødevarer, f som vi kun bør b r spise lidt af, fordi de giver meget ener- gi, men ingen/få næringsstoffer. Eksempelvis: olie, smør, margarine, mayonnaise, remoulade, orsoq og tunnoq. fløde, creme fraiche,, fede oste, spegepølse, rullepølse lse og andre fede pølser. p sukker, sodavand, saftevand og slik. kager, flødeis, chips, friturestegt mad mm. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 8 Orsoq er energitæt, men har en hensigtsmæssig fedtsyresammensætning, idet indholdet af monoumættede fedtsyrer og langkædede n-3 fedtsyrer er højt. Desværre har orsoq også et højt indhold af forureningsstoffer. Tunnoq er energitæt og har en dårlig fedtsyresammensætning, idet indholdet af mættede fedtsyrer er højt. Fede mejeriprodukter som sødmælk, fløde, creme fraiche og fede oste bør kun spises i små mængder på grund af deres høje indhold af mættet fedt. Sukker, sodavand, saftevand, bolcher, vingummi og lakrids bidrager med energi, men indeholder næsten ingen essentielle næringsstoffer, kun masser af energi fra almindeligt sukker og andre raffinerede sukkerarter. Derfor fortynder de kostens næringstæthed. 8

9 Pyramidens 4 personer En fysisk aktiv livsstil med daglig fysisk aktivitet anbefales. Mennesker har lettere ved at holde vægten, v hvis de har en sund livsstil og regelmæssigt udfører moderat fysisk aktivitet. Desuden mindre risiko for type-2 2 diabetes, hjertekarsygdomme, højt h blodtryk, hoftebrud og psykiske sygdomme. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 9 Pyramiden omgives af 4 fysisk aktive personer for at gøre opmærksom på, at kost og fysisk aktivitet går hånd i hånd i forhold til sund levevis. I de 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd anbefales børn og voksne mindst 1 times fysisk aktivitet om dagen. I NNA 2004 anbefales børn mindst 1 times fysisk aktivitet daglig af moderat til intens karakter. Aktivitetsformerne skal variere og give mulighed for at barnet udvikler god kondition, udholdenhed, muskelstyrke, bevægelighed, smidighed, hurtighed, reaktionsevne og koordination. I NNA 2004 anbefales voksne mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet daglig udover det, som indgår i en inaktiv livsstil. Mindst 60 minutters moderat eller intensiv aktivitet om dagen forbedrer sundheden yderligere og kan være nødvendigt for at forebygge vægtøgning. Herudover anbefales 3 4 timers moderat motion eller 1 2 timers intensiv motion per uge. 9

10 Enjoy a healthy diet! Pyramiden ledsages af denne tekst for at understrege: glæden ved at nyde maden er en vigtig social del af vores hverdag. familie, venner, traditioner, samfundsforhold og fødevarers f tilgængelighed har stor betydning for spisevanerne. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 10 Pyramiden bærer teksten Enjoy a healthy diet, som har til formål at gøre opmærksom på måltidernes sociale, kulturelle og nydelsesmæssige aspekter. 10

11 De 10 grønlandske kostråd paarisa.gl Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 11 De 10 Kostråd er den kostmodel Grønlands Ernæringsråd har udarbejdet som redskab til at formidle viden om sunde kostvaner til befolkningen. Modellen er tilpasset grønlandske forhold, men de bagvedliggende budskaber er de samme som i De Nordiske Næringsstofanbefalinger, WHO s CINDI Food Pyramid eller det danske kostkompas (de 8 danske kostråd). Følges kostrådene, dækkes behovet for vitaminer, mineraler og andre livsnødvendige næringsstoffer, ligesom risikoen for at blive overvægtig eller få livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, højt blodtryk, kræft, forstoppelse og knogleskørhed nedsættes. Kostrådene sætter fokus på hele kosten, idet det er den rette kombination af forskellige fødevarer og mængderne heraf, der afgør, om kosten har en ernæringsrigtig sammensætning. For at være sundhedsfremmende og forebygge livsstilssygdomme, skal ernæringsrigtig kost spises i en mængde, der svarer til energibehovet. Hvis man er fysisk aktiv svarende til anbefalingerne, kan en mindre mængde energitætte og underlødige fødevarer indgå i en kost, der som helhed er sund. Bliver indtaget heraf for højt, stiger risikoen for overvægt, livsstilssygdomme og underernæring. Fysisk inaktive kan have så lavt energibehov, at de har svært ved at dække behovet for proteiner, livsnødvendige fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Gennemgang og uddybning af De 10 kostråd se diasserien De 10 kostråd. 11

12 De 8 kostråd / Kostkompasset Kilde: altomkost.dk viden om De 8 kostråd d / Kostkompasset Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 12 I Danmark har myndighederne valgt De 8 kostråd til at formidle viden om ernæringsrigtig kost til forbrugere og skoleelever. Kostrådene anskueliggøres også i en model, kaldet Kostkompasset. Myndighederne = Fødevarestyrelsen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kilder: www. Altomkost.dk Viden om De 8 kostråd. www. Altomkost.dk Viden om Kostkompasset. 12

13 Tallerkenmodellen varm mad 2/5 kartofler, ris, pasta og brød 2/5 grønt og frugt 1/5 kød, k fisk, æg, bønner og linser Kilder: altomkost.dk Y-tallerken paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 4 Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 13 Tallerkenmodellen for varme måltider viser det relative forhold mellem levnedsmiddelgrupperne ved sammensætning af sunde middagsmåltider til raske normalvægtige personer. Tallerkenen inddeles i tre felter, hvor det mindste er til proteinrige levnedsmidler. 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grønsager (gerne 2 forskellige slags) eller frugt Lille, mellem eller stor tallerken Der er forskel på, om maden øses op på en stor eller en lille tallerken, så tallerkenstørrelsen skal passe til den enkelte persons energibehov. Gryderetter dobbelt så meget grønt som kød eller fisk Y-tallerkenen er nem at bruge til varme måltider, hvor kød/fisk, kartofler og grønsager serveres hver for sig, mens det umiddelbart er svært med gryderetter, hvor kød og grønt er blandet sammen og måske også ligger i en sovs. Her kan man bruge huskereglen, at der skal være mindst dobbelt så mange gram grøntsager, som kød eller fisk i retten. Altså mindst 1 kg grøntsager til ½ kg kød eller fisk. Kilder: Fødevarestyrelsen: Y-tallerken dækkeserviet 4. 13

14 Tallerkenmodellen varm mad Spis alle slags fisk og kød k d med under 10 g fedt per 100 g. Kog maden eller steg i olie, flydende eller blød plantemargarine. Spar påp fedtstoffet / hæld h stegefedtet ud ved servering. Spis ikke fedtkanten påp steg, koteletter og andet kød. k Brug kogevand fra grønsager, blendede grønsager, skummet- og letmælk lk som væske v og smagsgiver i sovs. Brug citronsaft, appelsinsaft, vineddike, fromage frais, yoggi,, ymer, cheasy fraiche eller små mængder olie i salatdressinger. Brug min. 200 g grønsager og 200 g kartofler per person. Damp eller kog grønsager og kartofler. Spis frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød d til dessert. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 14 Da grønsager indeholder mindre energi end kartofler, ris og pasta, kan grønsagsmængden bevares eller sættes op og kartoffelmængden sættes ned, hvis man ønsker at tabe sig. 14

15 Tallerkenmodel - kold mad Kilder: altomkost.dk y-tallerken paa-arbejde. arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 3 Ilinniarfissuaq 20. maj HBH. 15 Tallerkenmodellen for kolde frokostmåltider viser det relative forhold mellem levnedsmiddelgrupperne ved sammensætning af sundt smørrebrød til raske normalvægtige personer. Portionsstørrelsen skal svare til den enkeltes energibehov f.eks. 2, 4 eller 6 stykker smørrebrød. Tallerkenen inddeles i tre felter, hvor det mindste er til proteinrige levnedsmidler. 1/5 fisk, kød, fjerkræ, æg eller ost 2/5 brød 2/5 grønsager eller frugt Vælg fortrinsvis magert pålæg (kødpålæg højst 10 g fedt per 100 g og ost højst 16% / 30+). Brødet kan være tykke skiver rugbrød, fuldkornsbrød og andet groft brød med mindst 6 g fibre per 100 g. Disse brødtyper kræver meget tyggearbejde, sådan at mætheden indfinder sig, inden man har spist for meget. Undlad fedtstof på brød eller brug et tyndt lag blødt plantefedtstof. Brug frugt og grønt som pålæg på nogle af madderne (banan, æble, kartoffel, agurk, tomat, avocado, rosiner), eller spis en portion råkost, en gulerod, et æble eller andet frugt og grønt til smørrebrødet. Brug også friske eller syltede grønsager til at pynte maden med. Drik gerne et glas skummet-, let- eller laktosefri mælk til maden for at få calcium. 15

16 Giv måltidet en hånd Kilde: www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer Ilinniarfissuaq 20. maj HBH huskeregler til frokosten/giv måltidet en hånd Til en sund frokost er der fem gode huskeregler som vist på hånden. Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg. Brød - helst rugbrød eller groft brød. Pålæg - kød, ost eller æg. Kødpålæg højst 10 g fedt per 100, ost højst 16 g per 100 g / 30+. Fisk - mindst en slags fiskepålæg af fed eller mager fisk. Frugt - det friske og søde. Læs mere om 5 huskeregler til frokosten / Giv måltidet en hånd på: eller 16

17 Litteraturliste og nethenvisninger 1. CINDI Food Pyramid who.int/nutrition _2 2. CINDI dietary guide: who.int/document/e /E70041.pdf steps to healthy eating: who.int/nutrition/ _1. 4. De 10 kostråd. Grønlands Ernæringsr ringsråd d paarisa.gl indsatsområder der kost og fysisk aktivitet. 5. De 8 kostråd d / Kostkompasset / Y-tallerkenen Y / Giv måltidet en håndh nd. altomkost.dk viden om. Ilinniarfissuaq 20. maj HBH

18 Litteraturliste og nethenvisninger 6. Bjerregård rd P. Folkesundhed i Grønland nland. Inussuk nr Miljøgifte i Grønland. Red. Johansen P, Rydahl K. Danmarks Miljøunders undersøgelser, Aarhus Universitet. Hovedland Y-tallerkenen. paa.arbejde..arbejde.dkdk materialer dækkeserviet d 3 og huskeregler til frokosten. www. Mad-paa paa-arbejde. arbejde.dk dk materialer Nordic Nutrition Recommendations Nord2004:13. Nordic Council of Ministers, Copenhagen Ilinniarfissuaq 20. maj HBH

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner Maj 2010 Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgnin- Lokal kostpolitik Side Aabenraa 1 Kommunes overordnede

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ishøj Kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere