SIG-Ernæring fs13 Faglig Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIG-Ernæring fs13 Faglig Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter"

Transkript

1 Patientinformationer SIG-Ernæring har igennem nogle år samlet råd og vejledninger om ernæring til kræftpatienter. Mange kræftkræftpatienter får pga. sygdom eller behandling problemer der medvirker til øget infektionsrisiko, flere indlæggelser og eventuelt udsættelse af behandlinger. Rådene har til hensigt at mindske disse gener. Materialet er revideret af sygeplejersker i SIG-Ernæring fs13 september Patientinformationerne bygger overvejende på viden fra lærebøger samt den erfaring og viden læger, sygeplejersker, patienter og pårørende har gjort gennem årerne i praksis. Vi håber informationerne kan være en støtte og inspiration for kræftpatienter og pårørende, sygeplejersker og andre, der plejer kræftpatienter eller skal udforme patientinformationer om kost i sundhedssektoren rundt om i Danmark. Patientinformationerne samlet Muligheder og ideer når din appetit er lille Kvalme og opkastning Mundgener, mundtørhed, ømhed i munden, Smagsændringer Halsbrand Diarré Forstoppelse Hygiejne ved håndtering af madvarer Revideret september

2 Muligheder og ideer når din appetit er lille Der findes ingen madvarer, der kan fremme lysten til at spise. Derimod findes madvarer, der er lettere at spise ved nedsat appetit. Vi vil i det følgende give forslag til, hvad du kan gøre, hvis appetitten svigter. Måske følger du i forvejen en diæt på grund af sukkersyge, et ønske om at sænke kolesteroltallet eller andet. Men er du i risiko for underernæring, anses de umiddelbare følger heraf, at have så store konsekvenser for dit helbred, at ønsket om at kunne dække dit energi- og proteinbehov har første prioritet. Det kan betyde at du tilbydes og anbefales mad, der normalt ikke er en del af diæten. Mere energi i mindre mad! Dit energi- og proteinbehov er det samme eller øget under sygdom. For at tilgodese det forhold, bør du nedsætte mængden af mad, der fylder meget, fx groft brød, grønsager, kartofler, ris, pasta og grynprodukter. I stedet kan de nødvendige kalorier opnås ved at spise energirig mad. Fedt indeholder mange kalorier (= energi). Ved at anvende mere fedt i madlavningen kan du få tilført meget energi, uden maden fylder mere. Samtidig er det vigtig at du vælger mad med et højt indhold af protein. Her følger nogle forslag til at energi- og proteinberige maden samt oplysning om levnedsmidler, der har et højt fedtindhold: Anvend sødmælk, fløde og cremefraiche som erstatning for vand og bouillon, hvor det er muligt for eksempel i øllebrød, havregrød, fars, supper og saucer. Drik mælk - gerne sødmælk eller letmælk til måltiderne. Drik juice og saft i stedet for vand. Cremefraiche og piskefløde kan tilsættes bagværk og desserter og kan anvendes som tilbehør til kager, frugtgrød og frugt. Flødeis kan tilsættes protein- og energirige drikke og kan desuden spises som mellemmåltid eventuelt sammen med hakkede nødder, frugter eller bær. Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær opmærksom på, at æggeblommer også kan anvendes i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige drikke. Køb æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Ved brug af æg i retter, der ikke koges for eksempel protein- og energirige drikke eller desserter, anbefaler vi, at man altid anvender pasteuriserede æg. Færdig fremstillede protein- og energirige drikke. De færdigfremstillede protein- og energirige drikke har ofte et højere protein- og energiindhold end de hjemmelavede, og de kan være en god løsning, hvis du er træt og synes, at madlavning er uoverkommelig eller behøver et tilskud til din vanlige kost. Drikkene findes i mange variationer. Det kan derfor være en god ide at få hjælp til at beregne dit behov og finde den type drik, du har behov for. Mange foretrækker at få drikkene serveret kolde. De kan fryses og spises som is eller sorbet eller hældes på isterningeposer, fryses og derefter spises i mindre portioner. Revideret september

3 De kan købes på apoteket eller direkte hos producenterne. De gængse firmanavne er Nutricia, Novartis, Fresenius Kabi og Abbott. Mange produkter er tilskudsberettigede. Vurderer lægen, at du har behov for proteinog energitilskud kan 60% af udgifterne dækkes af Sygesikringen. Lægen udfylder en ernæringsrecept, som skal vises der, hvor du køber produktet. Opdateret oversigt over tilskudsberettigede ernæringsprodukter fås på : Sundhedsstyrelsens liste over tilskudsberettigede præparater. Ost er godt i alle varianter, især de bløde delikatesse- og smøreoste, gerne i rigelig mængde. Ost kan anvendes i salatskålen, saucer, farsretter, smeltet over kød- og fiskeretter, og i gratiner. Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjelig og har et stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som fars og lignende. Flødesaucer passer til de fleste fiskeretter. Spis legerede supper frem for klare supper, da de har et højere energiindhold. Nødder, peanuts og pistacienødder kan anvendes som snacks. Hakkede nødder kan drysses over desserter og bruges til tærter. Chips har et højt energiindhold og kan anvendes som mellemmåltid. Pomfritter og anden friturestegt mad har et højt fedtindhold og giver dermed meget energi. Produkter som Petite Danone, Grand Danone og andre færdigfremstillede desserter har et højt protein- og energiindhold. Skummetmælkspulver har et højt indhold af protein og kan tilsættes supper, saucer og retter, hvor der i forvejen indgår mælk. Det kan købes på apoteket og i Matas forretninger. Der findes også andre former for proteinkoncentrater på markedet. Spørg personalet. I afdelingen har vi brochure over forskellige produkter. Maltodextrin er et ernæringsprodukt, der har et højt indhold af kulhydrater og dermed energi. Produktet kan fx tilsættes drikke som kaffe, te, juice, saft, supper og bouillon. Maltodextrin har ingen farve, mange kan ikke smage det og det ændrer ikke på drikkens konsistens. Maltodextrinopløsning (3.5 dl): 100 g (2,5 dl) maltodextrin 3 dl kogt vand Maltodextrin og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 1700 kj. 1 spsk (= 10 ml) indeholder 48 kj. Opløsningen kan holde sig et døgn i køleskabet og fordeles efter behag i alt, hvad der drikkes og eventuelt spises dagen igennem. Maltodextrin kan købes på apoteker. Der kan være andre varenavne. Revideret september

4 Der findes mange proteinpulvere på markedet fx Protifar og Atpro 100. Her giver vi et eksempel på anvendelse af Atpro 100. Atpro 100 anvendes direkte fra emballagen, når du vil berige den enkelte portion, eller du kan lave en koncentreret opløsning af pulveret, som fordeles i mad og drikke i løbet af dagen. Den koncentrerede opløsning er egnet til: Saftevand, juice, frugtgrød, grønsagsjuice, øllebrød, havregrød, kartoffelmos og sauce. Atpro 100 har en gennemtrængende bismag, men tilsætter man samtidig Maltodextrin ophæves smagen. Du bør blande dem i forholdet 1:1. Atpro 100 kan købes på apoteker og i Matas forretninger Atpro 100-opløsning (1,25 dl): 50 g (3/4dl) Atpro dl kogt vand Atpro 100 og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 45 g protein og 809 kj. 1 spsk (= 10 ml) af opløsningen giver 3,8 g protein og 65 kj. Anvendes koldt vand, kan det opløses i mikroovnen på 10 sekunder. Opløsningen er holdbar 1 døgn i køleskabet. Proteintilskud må ikke benyttes som fuldkost, da proteinsammensætningen ikke repræsenterer alle de former for protein kroppen har brug for. Flere muligheder og ideer Mange små måltider Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt. Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplerer med små mellemmåltider. Det kan være lettere at drikke dig til kalorier end at spise. Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse, hvorved du kan spise og drikke hyppigere. Med suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og proteinbehov selv over lange perioder. Et mellemmåltid kunne være: Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis Varm kakao med flødeskum Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og energirige drikke Flødeis f.eks. Magnum Revideret september

5 Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx ris á la mande, budding, Danone yoghurt, mælkesnitte Frugtgrød med piskefløde Ymer, yoghurt, koldskål Kage - gerne med flødeskum til Franskbrød med smør og ost eller pålæg Lille croissant med kyllingesalat Et stort stykke brie 60% på en lille kiks. Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg Røget laks på et lille stykke brød med dressing Tynde agurker og gulerodsstave med dip af cremefraiche 38% En lille skål chips eller pomfritter med dip Spis når du kan Spis når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke til det bliver spisetid, da lysten så måske er væk. Sig ikke nej Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, du får tilbudt. Det kan resultere i en ond cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet om at finde frem til en god løsning, så du får den ernæring du har brug for hver dag. Spis kold mad Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så lad vær med at spise den varme. Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med kold mad. Spis små portioner Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage appetitten. Revideret september

6 Anvend findelt mad Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot frem for frisk frugt. Server godt med sauce Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille. Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede, legerede/flydende retter kan være lettest at spise. Syrligt tilbehør Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til det varme måltid. En aperitif er en god ide! Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time før måltidet kan stimulere din appetit. Drik først efter hovedmåltiderne. Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem hovedmåltiderne. Motion Bevægelse og motion skærper din appetit. Forsøg derfor at gå en tur i den friske luft hver dag. Fortsæt med dine hjemlige gøremål i det omfang, du har energi og overskud til det. Bevægelse er sammen med energi og protein forudsætningen for genopbygning af dine muskler. Fysisk aktivitet er desuden befordrende for dit psykiske velvære. Det øger din selvtillid, når du selv gør noget aktivt for at genopbygge din krop. Tag andre sanser i brug Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser farvestrålende ud og er anrettet pænt. Spis hyggeligt - lad andre lave maden Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: luftet ud inden måltidet, en dug på bordet, et tændt stearinlys, du sidder behageligt, du spiser i selskab med andre, eller hvis andre har lavet maden. Brug fryseren Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at tage lidt med til fryseren. Revideret september

7 Når du har brug for at dæmpe eller fjerne gener Ved at forebygge eller fjerne, dæmpe eller kompensere for uønskede gener og bivirkninger fra sygdom og behandling, øger du dit velbefindende og forbedrer muligheden for at kunne spise tilstrækkeligt. På de følgende sider har vi samlet en række forslag og vejledninger, der kan være til inspiration for dig. Kvalme og opkastning Hvis du har kvalme og / eller opkastninger er det vigtigt at tale med lægen og sygeplejersken. Der er mange muligheder for kvalmestillende medicin, som kan tilpasses den enkelte. Derudover er der noget, du selv kan gøre for at afhjælpe kvalme og opkastninger: Tag den kvalmestillende medicin ½ - 1 time før måltider. Får du fast daglig kvalmebehandling fordelt over hele døgnet, er tidspunktet i forhold til måltidet dog uden betydning. Spis og drik hyppigt og når appetitten er størst. Det kan for nogle være umiddelbart efter søvn og hvile. Fordel måltiderne over så mange timer på døgnet som muligt, da en overfyldt mave kan give kvalme og trykken i maven. En tør kiks, en tvebak eller ristet brød kan begrænse kvalme. Sid behageligt under måltidet. Mellemgulvet skal være rettet ud, for at der kan blive plads til maden. Sørg for at få rigelig væske. Nogen synes at fx cola eller andre kulsyreholdige drikke virker kvalmestillende. En anden måde at få væske på er via sodavandsis, saftbaserede energidrikke, der fryses og spises som sorbet. Få andre til at lave maden. Kold mad kan være lettere at spise, da lugten fra den varme mad kan give kvalme. Ideer til kolde retter kan være: små anretninger med diverse patéer, kolde supper, oste, tunsalat, æg og ost, fiskemousser og pastasalater. Den kolde mad kan anrettes i god tid, og mange produkter kan købes færdiglavet. Syrlige madvarer kan nedsætte / afhjælpe kvalmen, det kan fx være frugt og tilbehør til maden som syltede asier og rødbeder. Revideret september

8 Indtag små måltider med mildt smagende madvarer. Sørg for god udluftning, da et dårligt indeklima kan give kvalme. Slap af efter måltidet, da aktivitet kan fremkalde kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men lig ikke ned. Ligger du i en hospitalsseng, så hæv hovedgærdet. Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme. Let motion, fx kan en gåtur eller en cykeltur skærpe appetitten og nedsætte kvalme. Et syrligt bolche, en pebermyntepastil eller tandbørstning kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og derved forhindre kvalmen i at opstå. Det kan også friske op at skylle munden med kamillete eller dansk vand. Hvis der er stor sandsynlighed for kvalme/opkastning efter behandlingen med kemoterapi, er følgende madvarer bedst: banan, havregrød, ristet brød med mild ost, tvebakker, kiks og knækbrød. Stærk lakrids, saltstænger og chips kan medvirke til at begrænse kvalme. For nogle kan det at høre musik, lytte til radio og se TV være afledende og hjælpe på kvalme. Følgende kan forværre kvalmen: Fremmedartet/ubehagelig luft, lugten af stegt mad, mad med stærk lugt, fed mad, krydret mad, parfumeret lugt, overanstrengelse og træthed. Smerter kan give kvalme, som igen kan påvirke appetitten. Det er vigtigt at få en sådan ond cirkel brudt og eventuelt for en kortere periode få mere smertestillende medicin. Revideret september

9 Mundgener Kemoterapi og strålebehandling kan hæmme immunforsvaret og give bivirkninger i form af betændelse med bakterier, svampe, virus, betændelseslignende tilstande og tørhed i munden. Disse bivirkninger kan medføre belægninger, sår, smerter, sejt spyt og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundgener. Tal altid med personalet, hvis disse gener opstår, da nogle kan og skal afhjælpes med medicinsk behandling og følg først og fremmest den vejledning du får om mundpleje i afdelingen. Her nævner vi nogle tiltag, som kan være med til at nedsætte mundgenerne. Generelle anbefalinger for kosten ved mundgener: Mosede, blendede, legerede eller bløde retter er ofte lettere at bearbejde i munden og synke. Det kan for eksempel være: Legerede supper, hytteost, smøreost, blendede/mosede grøntsager, kogte retter tilberedt med hakket kød, syrnede mælkeprodukter, for eksempel kærnemælk, drikkecultura, drikkeyoghurt. Mælk kan gøre spyt mere sejt, når den drikkes. Hvis det er tilfældet så anvend i stedet mælken i madlavningen. Mad der oftest er lettere at spise: Fisk eller fjerkræ, alle æggeretter (hårdkogte æg kan dog være svære at synke), budding, fromager, sorbet, is, banan mos af modne bananer og babymad på glas. Tilbered retter med rigelig sauce eller brug for eksempel smør, salatdressing, fløde eller mayonnaise for at få maden mere lind. Rugbrød vil ofte være svært at spise, men ristet brød eller franskbrød uden skorpe glider oftere nemmere ned, evt. dyppet i suppe, bouillon eller stegesky. Kager og kiks kan dyppes i mælk eller kakao, te, kaffe. Undgå stærkt krydrede retter og stærk alkohol. Syrligt og salt mad kan forværre mundgenerne. Undgå syrlig mad som appelsin, citrus, grapefrugt, tomat og banan. Meget friske, let grønne bananer kan svie i munden. For varm eller for kold mad vil brænde i en øm mund og vil forværre generne yderligere. Tag en mundfuld væske for at linde på madens konsistens, før den synkes. På nogle sygehuse er der mulighed for at få gratinkost. Det vil sige måltider, hvor al maden har konsistens som gratin. Maden er blød og mild i smagen og behøver ikke at blive tygget. Tykke mælkeprodukter kan være lettere at synke end tynde ved synkebesvær. Tyndt flydende mad kan jævnes med mel, piskefløde, æg eller husblas. Stivelsespulver Attylet eller Nutilis kan tilsættes supper og varme og kolde drikke. De kan købes på apoteket. Revideret september

10 Mundtørhed Hvis spytproduktionen er nedsat og munden derfor tør, kan madlyst og smagsoplevelser påvirkes negativt. Nedsat spytproduktion øger risikoen for huller i tænderne, og denne risiko øges ved indtagelse af sukker. Følgende anbefalinger kan mellem måltiderne stimulere spytproduktionen og holde munden fugtig: Omhyggelig tand- og mundhygiejne flere gange daglig Skyl munden hyppigt med danskvand Reducer tobaksforbruget eller undlad helt at ryge. Rygning forværrer mundgenerne betydeligt, da det udtørrer og irriterer slimhinderne. Undgå alkohol, da alkohol også forøger mundtørheden Tyg sukkerfrit tyggegummi. Anvend eventuelt fluorholdigt tyggegummi efter hvert måltid fås i håndkøb på apoteket. Sukkerfrie pastiller, frisk ananas (ananasjuice) og knust is. Syrlige bolcher stimulerer ligeledes spytsekretionen, men sukkeret øger risikoen for at få huller i tænderne. Forsøg med syrlig mad og syrlige drikke, hvis munden ikke er øm Sødmælk og kakaomælk kan smøre halsen Havresuppe kan være godt, lige når man vågner Forsøg at trække vejret gennem næsen og ikke gennem munden, det udtørrer slimhinderne mindre. Drik eller skyl munden med kold eller lunken kamillete lavet af hele blomster. De olier, der virker desinficerende og lindrende sidder i kernen af kamilleblomsten. Posete har et lavere indhold af olier end kamillete med hele blomster. 1½ dl kogende vand hældes over 1 spsk. kamillete i si og trækker i 5 min. Holdbart 3 døgn i køleskab. Andre muligheder er te med og uden citron, dansk vand eller vand tilsat natron (1 tsk natron til 1 liter vand) Nip lidt væske sammen med hver mundfuld mad. Hvis dette ikke hjælper tilstrækkeligt er der flere slags spytstimulerede og fugtende midler som eksempelvis: Zendium Saliva Gel, der påsmøres 2-4 gange dagligt, Zendium Saliva Spray Revideret september

11 anvendes10-20 gange dagligt. Brug en mild tandpasta f.eks. Zendium. OBS!! I den periode du modtager strålebehandling må præparaterne ikke anvendes. De anses for at kunne forringe effekten af strålebehandlingen. Hjemmelavet kunstig spytvæske bestående af Lige dele glycerol (købes på apoteket eller Matas) og vand citrondråber efter behag. Tag 1 tsk. i munden ved behov, da dette virker fedtende i munden. Blandingen er holdbar i køleskabet i 3 døgn. Sugetablet Profylin (fås også som gel), kan købes på apoteket. Ved læber, der revner eller er ømme, kan det anbefales at anvende læbepomade og salver for eksempel Dimeticon/Zinksalve, Eight Hour Creme fra Elisabeth Arden og Locobase repair og Matas læbebalsam på tube. Ømhed i munden Når munden er tør, er den ofte også øm. Det er vigtigt med en god mundhygiejne for at undgå infektioner. Det anbefales at børste tænder, helst med en blød børste efter hvert måltid og skylle munden ofte med f.eks. kamillete eller dansk vand. Følg først og fremmest den vejledning du modtager mundtligt og skriftligt om mundpleje i afdelingen. Ved rifter eller megen ømhed i mundhulen, på tungen eller på læberne, kan anbefales: Mundskyllevæske Andolex er smertelindrende på en øm mund. Der gurgles med ml. Kan bruges hver 2. time. OrAssist virker lindrende og kølende. Kan købes på apoteket. Ved udtalte smerter kan der være behov for smertestillende behandling med morfinpræparater. Lidokain viskøs er et lokalt virkende smertestillende middel med kortvarig effekt. Lidokain hæmmer sårheling og forsinker gendannelse af slimhinden. Alligevel kan du have behov for at anvende lidokain. Men brug det altid efter anvisning af læge, tandplejer eller sygeplejerske. Hvis du har tandprotese, så vær opmærksom på om protesen passer. Passer protesen ikke, så brug den kun ved spisning. Passer protesen, er det godt, hvis du i perioder af dagen tager protesen ud og lader gummerne få hvile. Tag altid protesen ud om natten. Anvend sugerør med knæk til alle drikkevarer. Før sugerøret så langt ind i munden som muligt, så væsken ledes forbi den ømme slimhinde og ind bagest i munden. Revideret september

12 Smagsændringer Sygdom og behandling kan påvirke smags- og lugtesansen. Maden smager og dufter anderledes end den plejer. Det er især smagsoplevelsen der ændres og ændringerne opleves individuelt. Syrligt og bittert smager kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan opleves svagere. For nogen smager maden ikke af noget eller nogle madvarer smager af metal. Der er mange, der oplever sødt værende for sødt. Der kan opstå en generel forvrænget oplevelse af fx parfume og blomsterdufte, som kan udløse kvalme og ubehag. Smags- og lugtesansen bliver normal igen et stykke tid efter, at behandlingen er ophørt. Forslag der hjælper på smagsændringer: Børst tænder inden måltiderne eller skyl munden med vand tilsat citron. Hvis okse- eller svinekød smager bittert, forsøg da med fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost og mælkeretter eller vegetarmad med bønner og linser. Marinering af kød, fisk og fjerkræ kan ændre smagen i en positiv retning. Krydderurter i større mængde end vanligt, kan gøre smagen kraftigere og bedre. Brug gerne krydderier. De kan kompensere for en anderledes smagsoplevelse. Hvis du tilsætter maden mere salt end vanligt, kan det dæmpe en sødlig smag. Hvis du tilsætter maden mere sukker end sædvanligt, kan det fremhæve smagen. En metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte. Kold mad kan være lettere at spise end varm. Smagsløgene kan til en vis grad snydes ved mad, der er farverig, dufter godt, ser lækkert ud og anrettes pænt. Det øger spytsekretionen og lysten til at spise. Revideret september

13 Halsbrand Halsbrand og svie i maven kan opstå i tilknytning til kemoterapi og stråleterapi. Halsbrand opstår som regel i et par timer efter måltidet og kan være ubehageligt. Det er vigtigt at tale med lægen om problemet, da det i nogen tilfælde bør behandles med syrehæmmende medicin. Derudover kan ubehaget mindskes ved at følge nedenstående : Spise små, hyppige måltider. Sidde op og spise. Undgå at ligge fladt ned lige efter måltidet, lig i stedet med hovedet hævet. Spis mælkeprodukter, kiks, crackers, ristet brød, tvebakker, knækbrød og banan. De er syreneutraliserende og kan give lindring. Undgå kaffe, juice, stærkt krydret, røget og fed mad, idet det stimulerer syredannelsen. Citrusfrugter og eddikesyltede madvarer kan forværre halsbrand. Undgå alkohol. Nedsæt tobaksforbruget eller undlad helt at ryge Syreneutraliserende medicin, for eksempel Novalucid og Alminox, giver god lindring. Kan købes i håndkøb på apoteket. Revideret september

14 Diarré I sygdomsforløbet og som bivirkning til behandlingen kan der opstå tarmproblemer i form af diarré, luftdannelse og rumlen i maven. Der er flere årsager til at diarré kan forekomme. Kemoterapi og stråleterapi kan påvirke tarmslimhinden, eller der kan være tale om infektioner og bivirkninger til antibiotika. Ofte skyldes diarréerne en kombination af disse årsager, og det er almindeligt at diarréerne ophører efter nogle dage. Du må spise og drikke den mad og væske du har lyst til og erfarer at maven kan acceptere. Ved diarré tolererer maven bedre mager mad end fed og stegt mad. Fed mad tåles som regel godt igen et par dage efter at diarréen er ophørt. Tal med lægen og sygeplejersken om problemet, således at relevant behandling bliver sat i gang. Uanset årsagen kan du selv medvirke til at bedre tilstanden: Sørg for rigelig væskeindtagelse gerne 2-3 liter dagligt, mineralvand, vand, kamillete, og andre beroligende urteteer, te med sukker og lidt salt. Har du brug for at det smager af noget, så tilsæt et par skiver lemon eller appelsin, lidt saft eller lidt juice. Fortynd saft og juice. Fortynd 1 del juice til 1 del vand. Blander du koncentreret saft, så fortynd med dobbelt så meget vand, som der står på pakningen. Meget sukkerholdige drikke holder på væsken i tarmen, og det forværrer diarréen. Klar suppe og bouillon kan erstatte væske- og salttab. Eksempler på madvarer som normalt tåles ved diarrè: Kød fra kylling og kalkun, fisk, æg, kogte grønsager og frugt, modne bananer, franskbrød, kartoffelmos, ris og magre oste. Tilbered kogte, dampede eller ovnbagte retter. Spis ristet brød og tvebakker. Spis havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller rismelsgrød. Spis surmælksprodukter for eksempel A38, yoghurt og Cultura. De indeholder halvt så meget laktose som almindelig mælk og indeholder baktereriekulturer, der understøtter den normale tarmflora. Alle mælkeprodukter indeholder laktose. Laktose er mælkesukker, som normalt bliver spaltet i tarmen og derefter optages i kroppen. Efter kemoterapi, stråleterapi og langvarig diarré kan tarmens evne til at fordøje mælkesukker være midlertidig nedsat. Mælkesukkeret bliver dermed i tarmen og forværrer diarréen. Spis mange små måltider. Det sikrer den bedste optagelse af næringsstoffer. Tyg maden grundigt, så den er flydende og dermed lettere fordøjelig. Undgå luftdannende grøntsager såsom kål, porrer, løg, ærter og bønner Undgå alkohol, kaffe, sort te, søde sager og stærk krydret mad. Revideret september

15 Undlad eller begræns indtaget af kunstige sødestoffer som sorbitol, xylitol og lignende. De kan forværre diarréen. Mange saftevandsprodukter er sødet med kunstige sødestoffer. Undlad at anvende stoppende midler, med mindre det er aftalt med lægen. Mave og tarm bliver i de fleste tilfælde hurtigst helbredt, hvis de regulerer sig selv. Der findes produkter med sukker og salte, der medvirker til at genoprette væskebalancen f.eks. Revolyt, som du kan købe på apoteket. Revideret september

16 Forstoppelse Forstoppelse kan være en bivirkning til behandlingen, eventuelt kombineret med nedsat væskeindtagelse, nedsat motion, smertestillende medicin, kvalmestillende medicin, lav fiberindtagelse eller du spiser mindre end normalt. Får du kemoterapi, der giver forstoppelse, er det næsten altid nødvendigt at regulere mavetarmfunktionen ved hjælp af afføringsmidler. Vær opmærksom på altid at supplere med afføringsmidler, hvis du anvender morfinpræparater, for eksempel Morfin, Contalgin eller Durogesic plaster eller Zofran mod kvalme. Tal altid med personalet om valg af afføringsmidler og dosering. Du kan forebygge eller lindre forstoppelse ved at: indtage 2-3 liter væske dagligt spise figner, dadler, abrikoser og rosiner eller opblødte svesker eller drikke sveskeeller figenjuice. Permanent anvendelse af førnævnte giver en doven tarm spise kost med et højt fiberindhold. Fiberindholdet i maden øges eksempelvis ved at: Spise rugbrød, brød med eller uden kerner, grovbrød, spise mange rå og kogte grøntsager, spise rå og tørret frugt eller frugtkompot. Hvis du er småt spisende og derfor hovedsagelig bør vælge energirig mad, der ofte indeholder få fibre, så anvend i stedet afføringsmiddel. Fiberrig kost fylder meget i maven, og gør dig derfor hurtigt mæt. Det kan betyde, at du ikke får al den næring du har brug for dyrke motion i det omfang, det er muligt sørge for en fast toiletrutine med ro og god tid Opskrift på en marmelade, der virker afførende: 125 g figner, 125 g svesker, 125 g honning, 125 g sirup, 45 g sennepspulver (fås på apoteket). Svesker og figner sættes i blød natten over. De koges, findeles og blandes med honning, sirup og sennepspulver. Marmeladen kan holde sig i køleskab 3-4 uger. Start med at tage en barneskefuld om aftenen. Nogle kan have gavn af at bruge et fibertilskud i form af tabletter eller granulater. På apoteket kan du få Husk, Visiblin, Vital fiber. Fibertilskud skal altid indtages med rigeligt væske, for eksempel 1-2 glas vand. Er væskeindtagelsen lille vil det forværre forstoppelsen, og fibertilskud vil da være en dårlig ide. Revideret juni 2003 Revideret september

17 Hygiejne ved håndtering af madvarer Mikroorganismer som bakterier og svampe i mad og vand kan gøre alle syge, men især mennesker, der som følge af sygdom får kemoterapi og eller stråleterapi og derfor har nedsat modstandskraft. Sygdomme som skyldes bakterier i mad og vand kan forårsage alvorlig sygdom, der resulterer i diarré, kvalme, opkastning, feber, hovedpine, mavekramper og muskelsmerter. Dette kan undgås ved en sikker tilberedning af mad og drikke. Følg anvisningerne uanset om du selv er syg eller tilbereder mad til en syg: Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe inden tilberedning af mad. Hold dine køkkenredskaber og arbejdsområder rene. Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe efter håndtering af råt kød, fjerkræ og fisk. Vask skærebræt med varmt vand og sæbe. Anvend et skærebræt til kød og et til frugt og grønt. Kog eller gennemsteg al kød og fjerkræ til det er minimum lyserødt inden i. Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt. Drikkevarer skal opbevares i køleskab og må højst stå fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time. Saft blandes i rene kander, hver gang man laver en ny kande. Salmonellabakterier sidder hovedsagelig på æggeskallen. Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg for sikre at spise. Anvend kun pasteuriserede æg i salatdressinger, kolde saucer og kolde desserter som is og fromage. Opbevar madrester i køleskabet og spis dem inden for 3 dage. Køb og indtag ikke mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer du maden skal hele portionen op på 75 C. Varme retter opleves oftest først som værende varm mad, når temperaturen er over 75 C. Skyl al frugt og grønt omhyggeligt under rindende koldt vand, selv det, der skal koges. Undlad at spise muggen og ødelagt frugt og grønt. Skift karklud og viskestykke daglig. Skift karkluden, hvis den har været i berøring med råt kød eller kødsaft anvend i stedet køkkenrulle. Kontroller køleskabets temperatur x 1 ugentligt og på varme sommerdage. Der må være max 5 C. Revideret september

Mad under kræftsygdom og behandling

Mad under kræftsygdom og behandling Mad under kræftsygdom og behandling Denne information indeholder vigtige oplysninger om, hvordan du får den bedste ernæring, når du er syg. Der er gode råd om, hvordan du kan undgå eller lindre forskellige

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Rigtig mad og ernæring

Rigtig mad og ernæring Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Astrid Lindman, projektsygeplejerske Hæmatologisk Afdeling Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Denne patientvejledning Rigtig mad og ernæring

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade Patientvejledning kost ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Det følgende materiale, der giver oplysninger om kost, i forbindelse med,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi?

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvordan virker tarmen efter operationen Når tarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien. Det er individuelt hvor

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI

INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI Udarbejdet af: SIG EMESIS 2013 Forord Denne information er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker,

Læs mere

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort Resource Ernæringsdrikke Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort Resource er en god udvej Navnet Resource er inspireret af det engelske ord resource, som betyder forråd

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere