KF Beretning

Transkript

1 KF Beretning

2 Konstruktørforeningens beretning Indhold 03 Forord 05 Det fag- og byggepolitiske område 13 Det internationale arbejde 17 Konstruktørernes arbejdsliv 27 Uddannelsesområdet 33 Kommunikation 37 Udvikling af organisationen 2

3 Formandens forord Siden generalforsamlingen for to år siden er bygningskonstruktørerne og vores forening kommet endnu mere i vælten end tidligere. Den økonomiske krise i samfundet er kun langsomt ved at klinge af, og vi kan endnu ikke sige med sikkerhed, at økonomien nu bliver bedre. Men beskæftigelsen for konstruktører er blevet bedre og stiger. Moderne byggeri er mere kompliceret og kræver bedre kompetencer. Krav om bæredygtighed i alle henseender, effektive processer, øget digitalisering og øget samarbejde på tværs af fag og landegrænser kræver dygtigere folk. Og mange flere virksomheder har fået øjnene op for, at bygningskonstruktørerne oftest er det bedste bud. Konstruktøruddannelsen er blevet den største videregående uddannelse indenfor byggeriet, og der har aldrig været flere erhvervsaktive konstruktører end nu. Som forening holder vi fanen højt for kvalitet i byggeriet og kvalitet i uddannelsen, og vi kan bestemt ikke hvile på laurbærrene. Der er altid nogen, der søger, hvad de tror, er den nemmeste, billigste vej, som de forventer at profitere på. Hvad enten det er byggeri af lav standard, forringede arbejdsvilkår for medarbejderne eller korte, snævre uddannelser. Og det ender altid med at være utrolig dyrt for samfundet med de halve løsninger. Derfor har vi en fælles opgave med at udvikle byggeriet og uddannelserne, med at sikre konstruktørerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår og med samtidig at forsvare os mod tilbageskridt indenfor fag, arbejdsliv og uddannelse. Vi er et stærkt fagligt fællesskab, der vinder større og større anerkendelse og tilslutning. Vi drives af aktive, engagerede medlemmer, og vi har rigtigt gode muligheder for at udvikle vores fællesskab endnu mere i de kommende år. Vi byder nye medlemmer velkomne i vores professionelle sammenslutning og inviterer både gamle og nye til at tage del i foreningens liv. I den skriftlige beretning kan du læse mere om, hvad foreningen har arbejdet med de sidste to år. Hvis du har bemærkninger til den, så hører jeg gerne fra dig, ligesom du er meget velkommen til at deltage i foreningens generalforsamling lørdag den 25. oktober i Vejle. Gert Johansen Formand for Konstruktørforeningen 3

4 4

5 Det fag- og byggepoli tiske område Arbejdet med at definere bygningskonstruktørerne som profession Med afsæt i profilpjecen og det bagvedliggende arbejde i den forbindelse er der blevet arbejdet med et kompetencekort. Profilpjecen handlede om kompetencer på det generelle overordnede niveau og målgruppen var bl.a. studerende (herunder de potentielle) samt virksomheder og andre, der endnu ikke kender nok til bygningskonstruktørernes kompetencer. Et kompetencekort skulle derimod handle om kompetencer i den enkeltes profil og have fokus på medlemmets udbytte som vejledningsværktøj fx ved jobsøgning, rekruttering, efter- og videreuddannelse mv. KF har i perioden øget opmærksomheden og indsatsen for at gøre de studerende og uddannede bygningskonstruktører mere bevidste om og sætte ord på deres kompetencer og de muligheder, det giver dem på arbejdsmarkedet og i videre uddannelse. I KF s strategi- og handlingsplan for var målene for området: > At definere bygningskonstruktørerne som profession for at sikre, at bygningskonstruktører altid kan gøre gavn for samfundet > At sikre kvaliteten i det bebyggede miljø til gavn for samfundet 5

6 Et fag i vækst og fremgang Konstruktørfaget er vokset de seneste år. Der er nu mere end erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark. Bygningskonstruktører, beskæftigede Konstruktørerne er til stede i alle dele af byggeriet, hvor vi varetager mange forskellige funktioner % af konstruktørerne har ledelsesansvar. Kilde: Danmarks Statistik, Konstruktørforeningen Beskæftigede konstruktører, fordelt på brancher (9.155 personer) Arkitekt 17% Andet 3% Produktion/ leverandør 15% Ingeniør 10% Ejendomssalg, -drift, - finansiering -forsikring 13% Entreprenør/ håndværk 25% Offentlig 15% Kilde: Danmarks Statistik, Konstruktørforeningen

7 Antallet af studerende er også vokset. Det tog fart, da krisen brød ud i 2008, og mange ledige traf det fornuftige valg at videreuddanne sig. Konstruktøruddannelsen er nu den største videregående uddannelse indenfor byggeriet, og der uddannes flere bygningskonstruktører end der uddannes bygningsingeniører og arkitekter tilsammen. Optag på studier 2013 Bygningskonstruktører (årsoptag) Bygningsingeniører m.v. (årsoptag - inkl. diplom- og civilingeniører, byggeteknik, anlæg, bygningsdesign) 849 Arkitekter (årsoptag) 355 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Konstruktørforeningen Samlet antal konstruktørstuderende Kilde:Danmarks Statistik, Konstruktørforeningen Til gengæld vil tilgangen af nye studerende måske tage lidt af, efterhånden som krisen tager af. Der er også en risiko for at den nu lancerede byggekoordinatoruddannelse i hvert fald midlertidigt vil bremse tilstrømningen til konstruktøruddannelsen. Elevtilgang bygningskonstruktion Kilde:Danmarks Statistik, Konstruktørforeningen

8 Ledighed blandt konstruktører (Tal for juni måned) 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: FTF-A, Konstruktørforeningen 2014 På trods af det voksende antal bygningskonstruktører går det bedre med beskæftigelsen. Bygningskonstruktørernes beskæftigelse ligger nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige ledighed for alle grupper i landet, og dermed lavere end ledigheden i byggeriet. Ledigheden har været faldende de sidste to år, og særligt glædeligt er det, at dimittenderne nu får job meget hurtigere efter afsluttet uddannelse, end de gjorde for et par år siden. Undtagelsen fra det positive billede er, at vi står med en større gruppe langtidsledige dimittender fra , som måske blev fanget i de dårlige tider, og som ikke endnu har haft held til at få deres første job. Ydermere ser vi en tendens til, at ældre bygningskonstruktører (55+) endnu kan have svært ved at komme i job efter ledighed. Som forening bruger vi en del ressourcer på at skaffe arbejde til de ledige medlemmer af foreningen. Det kan du læse om længere nede i beretningen. 8

9 Store opgaver og investeringer holder hånden under jobbene Siden 2012 er der for alvor kommet gang i arbejdet med de store offentlige investeringer i ny infrastruktur såsom Femern Bælt-forbindelsen, jernbaner, broer og veje, nye supersygehuse og en vis mængde skole- og institutionsbyggeri rundt omkring i landet. Renoveringer i den almene sektor gennem midler fra Landsbyggefonden har givet anledning til en del større projekter, og Boligjob-ordningen har (midlertidigt) givet jobs til især små og mellemstore entreprenørvirksomheder. Til gengæld er den almindelige private efterspørgsel efter rådgivning og byggeri begrænset. Der er heller ikke blevet bygget mange nye boliger de senere år. COWI har beregnet, at der skal bruges ekstra bygningskonstruktører (og lignende) til de store offentlige infrastrukturprojekter i årene frem mod SBI har beregnet, at 50-60% af alle udgifter til byggeri og anlæg skal bruges indenfor renovering, hvis Danmark skal opfylde sine klimamål om at være fossilfri inden 2050 og bygningsopvarmning m.v. skal være CO 2 -neutral inden Grundejernes Investeringsfond og Bygherreforeningen har undersøgt renoveringskompetencerne hos arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører og konkluderet, at konstruktørerne er den gruppe, der p.t. er bedst uddannet til at varetage renoveringsopgaven. Bæredygtighed og effektivitet Byggeriet i dag er præget af nye høje krav til bæredygtighed og effektivitet i alle henseender. Det skyldes på den ene side positive side klima- og miljøhensyn og den almindelige teknologiske udvikling. Totaløkonomien på de færdige byggerier og anlæg er kommet langt mere i fokus. Ledighed blandt konstruktører maj juli ,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 maj juni juli august september oktober november december januer februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juli juli Glidende gennemsnit Fuldtidsledige i perioden Kilde: FTF-A, Konstruktørforeningen 2014 CO 2 -udledningen skal reduceres kraftigt og gennem BR20 sættes nye standarder for bygningers miljøpåvirkning. I projektering, udførelse og drift får det digitale en øget betydning. I 2013 trådte IKT-bekendtgørelserne i kraft, og herefter skal alle projekter af en vis størrelse leve op til bestemte digitale krav. 9

10 Alle de uddannelsessteder, undervisere og interessenter, der er aktive omkring udviklingen af konstruktøruddannelserne, kan rose sig af at have været fremsynede. For konstruktørerne uddannes i høj grad til at møde kravene i tidens byggeri. På den anden (knap så positive) side er byggeriet også presset fra den internationale konkurrence, den fri bevægelighed og den økonomiske krise, der har gjort det muligt for virksomhederne at presse arbejdskraften hårdt. Der skal produceres mere for mindre. Som bygningskonstruktører frygter vi ikke konkurrencen, som vi føler os godt rustede til. Men det økonomiske pres, ulige vilkår for store og små virksomheder og forekomsten af virksomheder, der forsøger at drive rovdrift på medarbejderne, har negative følger for arbejdsmiljø og sikkerhed. Et permanent fag- og byggepolitisk udvalg For at styrke vores fag- og byggepolitiske indsats besluttede bestyrelsen i november 2013 at nedsætte et permanent byggepolitisk udvalg. Udvalget skal samle de KF-medlemmer, der repræsenterer KF i diverse faglige netværk, og andre interesserede medlemmer. Formålet med udvalget er at udvikle KF s fag- og byggepolitiske synspunkter og hjælpes ad med at repræsentere dem. Flere faglige arrangementer Konstruktørforeningen afholder arrangementer om konstruktørfaglige og byggefaglige emner, når vi har relevante emner, gode oplægsholdere og kapacitet til at organisere mødet, kurset eller hvad det nu drejer sig om. Regionsledelserne er helt afgørende for både at få de gode ideer og for at de kan gennemføres med støtte fra sekretariatet. 10

11 Der er i denne generalforsamlingsperiode blevet taget flere initiativer end tidligere, og afholdt flere arrangementer end før. De regionale konstruktørdage i oktober 2013 omhandlede DGNB-standarden og rummede også en serie rigtigt vellykkede besøg på byggepladser og et enkelt færdigt byggeri. I 2014 har der været rekordstor tilslutning til arrangementerne om drift og vedligeholdelse. I september har vi gennemført endnu en serie arrangementer landet over om dagslys og indeklima med pæn tilslutning. De faglige arrangementer tjener til at blive klogere, til at styrke netværket blandt konstruktørerne og til at gøre foreningen nærværende for medlemmerne. Derfor vil vi gerne holde så mange arrangementer som muligt i samarbejde mellem regionerne og sekretariatet. KF s indsatser på det fag- og byggepolitiske område > > Fokus på krav om kvalitet, bæredygtighed, effektive processer, sikkerhed og godt arbejdsmiljø og om kompetencer i byggeriet > > Oplysning om bygningskonstruktørernes profession, kompetencer og indsats > > Deltagelse i faglige og byggepolitiske netværk, fora og udvalg > > Møder med relevante politikere, embedsmænd og branchefolk > > Bidrag med høringssvar og deltagelse i arbejdsgrupper om lovgivning, bekendtgørelse > > Debatindlæg, pressekontakter > > Samling af et nyt permanent fag- og byggepolitisk udvalg 11

12 12

13 Det internationale arbejde Det internationale perspektiv bliver stadigt mere vigtigt for bygningskonstruktørerne. Konkurrencen mellem virksomhederne om opgaverne er blevet endnu mere international og opgaver, ydelser og medarbejdere krydser grænserne i stigende omfang, både ind i og ud af landet. Det samme gør viden, erfaring og uddannelse indenfor byggeriet. De danske virksomheder opererer på et internationaliseret marked, og det gør vi som bygningskonstruktører også. For foreningen er det derfor vigtigt, at konstruktørerne er så godt klædt på som muligt til at klare sig på det marked, og at vi har et godt samarbejde med ligesindede uden for Danmarks grænser. KF s strategi- og handlingsplan for har ikke fastlagt selvstændige mål for det internationale arbejde Konstruktørforeningen har været aktivt involveret i et europæisk og et nordisk samarbejde i mange år. Og det er gradvist vokset i omfang. AEEBC og EU I AEEBC (the Association of European Experts of Building and Construction) samarbejder vi med partnere i 12 EU-lande om gensidig anerkendelse af hinandens professionelle kvalifikationer. Det har efter mange år resulteret i etableringen af EurBe-kortet og det dertil knyttede godkendelsessystem. Kortet har endnu ikke fået den store udbredelse, men AEEBC arbejder videre på at gøre det kendt. Desuden arbejder vi for at få flere nye lande med i samarbejdet i AEEBC. KF s formand Gert Johansen er vicepresident i AEEBC, hvis store forsamling mødes to gange om året. Politisk er der mange udfordringer i EU. Der er barrierer for bygningskonstruktører i en række EU-lande, hvor man ikke anerkender konstruktørernes kompetencer. Den nyeste udgave af Anerkendelsesdirektivet har ikke løst det problem, og 13

14 KF arbejder fortsat og vedvarende på at sikre konstruktørernes ret til at udfolde vores profession i alle dele af EU. En anden udfordring er, at der kun er en meget ringe grad af fælles standarder for byggeri, materialer, energimærkning, certificeringer m.v. og det skaber også barrierer for danske virksomheder, der vil agere i Europa. Fair forhold på det europæiske arbejdsmarked er også en udfordring. En ting er selvfølgelig social dumping indenfor byggeriet i form af underbetaling og urimelige arbejdsvilkår formidlet gennem skumle vikarordninger. En anden ting er generelt at opnå regulerede, sikre og rimelige løn- og arbejdsvilkår. Både når internationale virksomheder opererer i Danmark (hvor vi især er optagede af, at overenskomsterne og lovgivningen overholdes), og når danske virksomheder og konstruktører arbejder i udlandet (hvor det først og fremmest er vores medlemskab af FTF, og FTF s samarbejde med LO og AC i Bruxelles, der er KF s vej til indflydelse). Vi følger det internationale arbejde i FTF nøje, blandt andet ved at være med i FTF s Sekretariatsforum for EU-forhold. Nordisk Byggsymposium og Nordic Built Charter I Norden deltager vi i samarbejdet i Nordisk Byggsymposium. Det er en løs og uforpligtende sammenslutning af organisationer for konstruktører og bygningsingeniører, hvor vi mindst en gang om året udveksler erfaringer om aktuelle byggefaglige emner og gør status på situationen i landene. De faste deltagere er Norge, Sverige, Finland og Danmark, og i løbet af de sidste to år er Island og Færøerne også kommet med i samarbejdet. På KF s initiativ og med afsæt i Nordisk Byggsymposium har vi fået kontakt med Nordisk Ministerråd. KF har tilsluttet sig Nordic Built Charter, som er et nordisk charter og et projektprogram, der skal understøtte, at den nordiske måde at bygge og renovere bæredygtigt bliver et globalt brand. Sammen med nogle af partnerne fra Nordisk Byggsymposium og med uddannelsessteder i Danmark, Norge og Sverige har vi opnået en bevilling på 2 mio. norske kroner. Midlerne skal bruges til at udvikle konstruktøruddannelserne og de tilsvarende uddannelser i de andre lande i et projekt, der skal sikre, at fremtidens bygningskonstruktører bliver endnu bedre forberedt til at gennemføre bæredygtig renovering. Projektet løber fra KF har den overordnede projektledelse og har i Danmark et tæt samarbejde med vores partnere VIA, UCN og KEA om projektet. De øvrige danske skoler er inviteret med til dele af projektaktiviteterne. Hjælp til medlemmer, der arbejder i udlandet Vi har flere medlemmer, som i kortere eller længere tid arbejder i udlandet. Nogle gange er de ansat af danske virksomheder, og andre gange af udenlandske virksomheder. I begge tilfælde yder vi rådgivning til medlemmet om kontrakt m.v., og som ansat i en dansk virksomhed beholder du dit fuldgyldige medlemskab med adgang til fuld juridisk bistand. Når ansættelsen sker hos en udenlandsk virksomhed i et andet land, har vi som regel ikke mulighed for at yde egentlig juridisk eller arbejdsretlig bistand. Derfor vil du også blive tilbudt at blive associeret medlem, så længe du arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet. I sjældne tilfælde kan vi alligevel hjælpe, fordi vi har lokale samarbejdspartnere, men det hører fortsat til undtagelserne. Udenlandske studerende Konstruktøruddannelserne oplever en stigende tilstrømning af studerende fra udlandet. Mange kommer fra Østeuropa, men der er nu også en del fra for eksempel UK, Spanien og Frankrig. Det skyldes både, at uddannelsen er gratis for EU/EØS-borgere og at flere har hørt om uddannelsen Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. Der er dog også en del danske unge, der vælger at tage uddannelsen på den internationale linje. 14

15 De udenlandske studerende bidrager til studiemiljøet og de øvrige studerendes internationale kompetencer. Desuden lærer de om byggeri efter danske standarder, og det gavner hele branchen. Langt de fleste udenlandske studerende tager tilsyneladende hjem efter have afsluttet deres konstruktøruddannelse, så de udgør ikke en overvældende jobmæssig konkurrence. Derfor støtter Konstruktørforeningen, at man importerer studerende, og de udenlandske studerende kan blive medlemmer af KF gratis på lige fod med de danske. KF s indsatser i det internationale arbejde > > Deltagelse i AEEBC, Gert Johansen Vicepresident > > Påvirkning af udviklingen af EU s anerkendelsesdirektiv > > Deltagelse i FTF s Sekretariatsforum for EU-forhold > > Medvirken til udvikling af Nordisk Byggsymposium > > Tilslutning til Nordic Built Charter > > Initiativ til nordisk projekt om uddannelse af konstruktører og andre til bæredygtig renovering > > Rådgivning til medlemmer om arbejde i udlandet 15

16 16

17 Konstruktørernes arbejdsliv Løn- og arbejdsvilkår for konstruktørerne har været, og er stadig, under pres disse seneste år på grund af krise, arbejdsløshed, nedgang i byggeriet og en skærpet international konkurrence. Arbejdsgiverne har generelt været offensive og aggressive med krav om løntilbageholdenhed, endda lønnedgang, forringede arbejdsvilkår og dårligere overenskomstaftaler. På den anden side er de også afhængige af at kunne få kompetent arbejdskraft til at løse opgaverne, og der indgås mange gode ansættelsesaftaler. Konstruktørforeningen er dannet for at varetage bygningskonstruktørernes interesser indenfor arbejdslivet. Det er en af foreningens primære målsætninger, at vi som konstruktører og igennem foreningen kan hjælpe medlemmerne til at få gode, trygge og sikre ansættelsesforhold. Hvad enten det sker gennem kollektive overenskomstaftaler eller individuelle ansættelsesvilkår. Og hvad enten det drejer sig om beskæftigede eller ledige bygningskonstruktører. Arbejdet for gode løn- og ansættelsesforhold har der virkelig været brug for i den sidste generalforsamlingsperiode, og det har været svært. Tryk på medlemsrådgivningen Tilgangen af faglige sager har været stor de senere år. Det skyldes den kedelige kendsgerning, at krisen i byggeriet og dermed også konkurser, opsigelser og bortvisninger - langt fra er et overstået kapitel. Og det skyldes den mere glædelige omstændighed, at KF vokser: Vi har haft en stor tilgang af aktive medlemmer i de seneste år - i løbet af 2013 og frem til 1. kvartal 2014 var der tale om en stigning på knap 10 %. I KF s strategi- og handlingsplan for er målene på området for arbejdsliv: > At yde medlemmerne rådgivning af høj kvalitet på medlemmernes egne præmisser. > At opnå bedst mulige ansættelses- og udviklingsvilkår for både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede medlemmer. > At forebygge ledighed og mangel på kvalificerede bygningskonstruktører. > At foreningens tillidsrepræsentanter kan varetage deres hverv på arbejdspladserne. 17

18 Konkurssagerne har fyldt forholdsvis meget i sekretariatets sagsbehandling i perioden. Fra at ligge på et jævnt højt antal på ca. 80 om året, kom der i efteråret 2013 en række konkurser hos store markante arbejdsgivere, blandt andet E. Pihl & Søn A/S. Det bragte det samlede antal behandlede konkurssager op på 150 i I begyndelsen af 2014 er antallet igen faldet til et niveau, der svarer til de forrige år. Den voldsomme stigning i antallet af konkurssager i 2013 har øget presset på sagsbehandlingen generelt, og ikke kun på de sagsbehandlere, der har håndteret konkurssagerne. Derudover har der også været vækst i antallet af de øvrige medlemssager. Målt på 1. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 steg antallet af nye sager (ekskl. konkurssagerne) fra 785 til 848 svarende til en stigning på godt 8 %. Den stigende sagsmængde skyldes heldigvis ikke kun manglende løn og konkurs, opsigelser og lignende. Ser man på fordelingen af sager, fylder rådgivning ved nyansættelse (løn/arbejdsvilkår og kontrakt) meget, og det samme gælder bistand i forbindelse med lønforhandling. Er man interesseret i et nærmere indblik i sagernes fordeling, kan man kigge i de følgende afsnit med tabeller: Procentvis tegner billedet sig af de store sagstyper sig således i 2013, hvor de mange konkurssager satte sit præg: Antal oprettede sager i pct. i hele 2013 (2.752 i alt) Kontrakter incl. for fleksjob Løn vejledning Lønforhandlinger Jobsøgning Diverse Konkurs- og betalingsstandsning Opsigelse i øv. forlæng. osv Ferie/feriefridage Barsel Selvstændige TR- og Arb.miljø.rep.vejl. Try & Hire Efteruddannelse Psykisk arbejdsmiljø stress Lønpåkrav/ukorrekt løn Arbejdstid overarbejde Pension Sygdom Opsigelse Usaglig Ændrede arbejdsvilkår Sager henvist til socialrådgiv. Lønaccessorier, bil mv. Arbejdsskadesager Advarsler tjenstlige samtaler A-kasse probl. selvopsig. mv. Sager henvist til psykolog Andre arbejdsmiljøsager Forkert løn Bortvisning Soc. sager i øv. bl.a. revalid Fratrædelsesaft. selvopsigelse Konkurrence- og kundeklausuler Bonus Sager til advokat Virksomhedsoverdragelser Kompetencefond Fleksjob Senioraftaler Overenskomstbrud 3,5 2,8 2,7 2,2 2,2 1,7 1,5 1,5 1,4 1,3 1,2 0,8 0,7 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 6,4 5,5 5,3 5,3 4,5 10,6 13,6 20,5 Kilde: KF. Konkurserne sprang fra et normalt leje på under 2 % (1,7 % 1. kvartal 2014) til 5,3 % af den samlede sagstilgang og de ny konkurssager lå koncentreret i de sidste 4 måneder i 2013, hvor Pihl s og senere Myhlenbergs konkurs prægede billedet. I den mere positive del af statistikken lå kontraktgennemgang, som udgjorde 20,5 % - en smule lavere end ved mere normal drift, hvor andel af kontraktsager har udgjort omkring 22 % de senere år. Andre højdespringere i statistikken er vejledning i forbindelse med lønforhandling (13,6 %) og direkte bistand til løn- 18

19 forhandling (10,6 %). Bistand ved opsigelser, ferieproblemer og hjælp til jobsøgning ligger på mellem 4,5 og 6,4 %. Bistand i forbindelse med barsel lå på 3,5 % og bistand til selvstændige på 2,8 %. Procentvis tegner billedet sig af sagstyper sig således (i normal drift, 1. kvartal 2014): Antal oprettede sager i pct. i 1. kvt (664 i alt) Kontrakter incl. for fleksjob Løn vejledning Lønforhandlinger Jobsøgning Opsigelse i øv. forlæng. osv Diverse Barsel TR- og Arb.miljø.rep.vejl. Ferie/feriefridage Efteruddannelse Kompetencefond Arbejdstid overarbejde Pension Lønpåkrav/ukorrekt løn Konkurs- og betalingsstandsning Try & Hire Psykisk arbejdsmiljø stress Lønaccessorier, bil mv. Ændrede arbejdsvilkår Selvstændige Sygdom Opsigelse Usaglig Sager henvist til psykolog Arbejdsskadesager Virksomhedsoverdragelser Fleksjob Sager til advokat Sager henvist til socialrådgiv. Bortvisning Fratrædelsesaft. selvopsigelse A-kasse probl. selvopsig. mv. Andre arbejdsmiljøsager Soc. sager i øv. bl.a. revalid Advarsler tjenstlige samtaler Senioraftaler 2,4 2,3 2,3 2,1 1,7 1,7 1,6 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 3,9 3,9 3,8 7,4 6,4 5,7 5,1 17,0 22,4 Kilde: KF. Konkurssagerne har igen fundet et mere normalt leje på 1,7 %, kontraktgennemgang ligger tæt på den typiske andel på 22,4 %, vejledning i forbindelse med lønforhandling 17 %, direkte bistand til lønforhandling 7,4 %. Bistand i forbindelse med barselsorlov, ved opsigelser, ferieproblemer og hjælp til jobsøgning ligger på mellem 3,9 og 6,4 %. Bistand til selvstændige ligger atypisk lavt i årets første kvartal (0,8 %, hvor normalen de seneste to år har ligger på mellem knapt 3 % og 4,4 %). KF s lønstatistik Konstruktørforeningen udsender hvert år i september spørgeskemaer til medlemmerne om deres løn- og ansættelsesforhold. 37 % svarede på undersøgelsen i 2012 og 36% i Undersøgelsen viste, at bygningskonstruktørernes gennemsnitsløn i september måned stort set var uændret fra 2012 til Dog kunne måles en svag stigning for de offentligt ansatte konstruktører. Lønstatistikken er et godt redskab for den enkelte konstruktør i forbindelse med lønforhandlinger, og et godt redskab for sekretariatet i vores medlemsrådgivning. Arkitektområdet, overenskomsten og Danske Ark i DI Cirka 18 % af de erhvervsaktive bygningskonstruktører og af KF s medlemmer i Danmark arbejder indenfor arkitektbranchen. Derfor har det stor betydning for KF, hvad der sker med de danske arkitektvirksomheder og med overenskomsten på arkitektområdet. Ved overenskomstfornyelsen i 2012 blev der indført nyt lønsystem baseret på langt mere individuel lønforhandling end tidligere og med en overgangsordning 19

20 frem mod 2018, hvor målet er, at lønforhandlingerne i princippet bliver som på andre overenskomstområder; det vil sige baseret på helt individuel lønforhandling. I 2013 skete der imidlertid noget nyt: DANSKE ARK meddelte, at de ville søge optagelse i Dansk Industri (DI). Begrundelsen var at stå stærkere i eksportkonkurrencen og i overenskomsterne. For at forberede det opsagde DANSKE ARK hovedaftalen med KF (hovedaftalen er en aftale, der bl.a. beskytter overenskomsten mod at blive opsagt, så den bortfalder helt den skal altid genforhandles). Dermed var vejen, lidt groft sagt, banet for, at KF s overenskomst med DANSKE ARK kunne opsiges, så den i princippet bortfaldt helt. DANSKE ARK har dog tilkendegivet, at dette ikke var hensigten med at opsige hovedaftalen hensigten kunne også være at gøre klar til indmeldelse i DI, fordi en sådan indmeldelse samtidig vil betyde overgang til nyt hovedaftaleområde: Nemlig LO/ DA-hovedaftalen. I marts 2014 besluttede DANSKE ARK s generalforsamling så, at DANSKE ARK skulle optages i DI pr. 1. maj De enkelte medlemsvirksomheder skal individuelt beslutte sig for, om de vil følge med senest den 1. september Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser overgangen til DI-medlemskab kan få for KF s overenskomst på arkitektområdet. Men DANSKE ARK/DI har i sommeren 2014 tilkendegivet, at de vil invitere til drøftelser om det fremtidige overenskomstsamarbejde. Vi kan heller ikke endnu vurdere, om vi får et problem med virksomheder, der vælger ikke at gå ind i DI og derfor bliver uorganiserede. Konsekvensen heraf vil være, at KF skal forhandle virksomhedsoverenskomst med hver enkelt arkitektfirma, hvis overenskomsten skal fastholdes og vedligeholdes på sigt. Aktive tillidsrepræsentanter på arkitektområdet Der har i perioden 2012 og -13 været stor aktivitet på området, især på grund af et nyt lønsystem baseret på langt mere individuel lønforhandling end tidligere. Systemet blev implementeret løbende fra 1. oktober 2012 til 1. januar Ud over møderne med tillidsrepræsentanter (TR) i forbindelse med OK-forhandlingerne i 2012 blev der gennemført 11 TR-kurser med fokus på det nye lønsystem. Ud over det deltog mange arkitekt-tr i KF s faste årlige septemberkurser i Middelfart, hvor TR for både arkitekt- kommune- og statsområdet samles. Endelig blev der også afholdt to TR-introkurser for nyvalgte TR både i 2012, 2013 og Samlet blev der i efteråret 2012 afholdt hele 52 kurser i lønforhandling for både TR og andre medlemmer på arkitektområdet. Fra 2013 blev lønforhandlingskurserne et tilbud til alle KF-medlemmer, og de indgår nu i KF s faste udbud af kurser til alle medlemmer. 20

21 21

22 De offentlige overenskomster 2013 og optakt til OK2015 Kommuner og regioner Overenskomsterne for de kommunalt og regionalt ansatte blev i 2013 noget tynde på grund af de få midler. Overenskomsterne forventes ikke at dække stigningen i købekraften. Udover nogle små procentvise stigninger for alle, gav OK13 en mindre pensionsstigning for de kommunalt ansatte og en mindre stigning på grundlønnen for de regionalt ansatte. OK2015 vil lægge sig op ad overenskomsterne på det private område fra 2014, således at man forventer at kunne modstå prisstigningerne denne gang, men heller ikke mere. Samtidig arbejdes der kraftigt på, at samarbejdet på arbejdstagersiden skal styrkes, således at KTO og Sundhedskartellet laver en ny organisation i fællesskab for at kunne modstå arbejdsgivernes angreb på erhvervede goder. Samarbejdet i FTF-K og i Forhandlingskartellet (FK) fungerer godt derved, at KF har en fast plads i Forhandlingskartellets sekretariatsudvalg og derfor også i FTF-K s sekretariatsudvalg. Endvidere repræsenterer KF også FK i KTO s bestyrelses sekretariatsudvalg. KF kan hele tiden følge med i, hvad der er på vej og kan også påvirke processen. Hvordan hele strukturen bliver i forbindelse med det nye samarbejde med Sundhedskartellet, er i skrivende stund lidt usikkert. Staten På statens område er der pt. 225 konstruktører ansat under vores overenskomster. KF er medlem af CO10, hvor Gert Johansen er indvalgt i bestyrelsen. Samarbejdet er i høj grad præget af de store organisationer, men med bestyrelsesposten og et samarbejde mellem de mindre CO10 organisationer gør vi alt for at få KF s interesser frem til forhandlingsbordet. 22