Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune"

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

2 Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor betydning for børnenes humør, trivsel, indlæring, sociale kontakter, aktivitet og sundhed på både kort og lang sigt. Sund mad giver mange vigtige næringsstoffer og når den sunde mad tillige mætter, får vi glade børn som trives godt. Sund mad og drikke er samtidig med til at børn vokser og udvikler sig, som de skal. Med en politik for maden og måltiderne er dagplejen med til at: skabe et fælles ansvar med alle ansatte i dagplejen og forældrene om børnenes mad og måltider sikre ernæringsrigtig mad til alle børn i dagplejen lære børnene gode mad- og måltidsvaner give børnene rare måltider sammen med andre udvikle børnenes mange forskellige evner og kompetencer Når børn spiser et måltid mad bør det rumme følgende tre funktioner: Velsmagende mad Sunde næringsstoffer Rart samvær med andre Derved lærer de, at det smager godt at spise sundt, og at et trygt afslappet måltid med andre fremmer lysten til at spise. Børns madkultur med maddannelse, livsstilsvaner og opfattelser af sundhed og mad grundlægges tidligt i barndommen, og bliver en del af den bagage børnene senere tager med ud i livet. Har madkulturen i barndommen været sund, er det meget sandsynligt at den i voksenlivet også bliver sund.

3 Dagens måltider i dagplejen Hver dag tilbydes børnene følgende måltider: Morgenmad til tidlige børn Formiddagsmad til alle børn Frokost til alle børn Eftermiddagsmad til alle børn Sen eftermiddagsmad til sene børn Med afsæt i mad- og måltidspolitikken bestemmer de voksne, hvilken mad måltiderne skal indeholde, og børnene bestemmer hver især, hvor meget de så kan spise. Herved lærer børnene varieret mad at kende, samt om de er sultne og hvornår de oplever mæthed. Mad og drikke i dagplejen Følgende afsnit om mad og drikke fra 6 mdr. til 3 år bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger i: Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2013 samt Fødevarestyrelsens bog: Mad i dagplejen, Se også kilder på side 12. Mad 6 måneder gamle tilbyder vi børnene hirsegrød, havregrød, øllebrød og andre korntyper uden for meget gluten. Korn af hvede, som indeholder meget gluten fx fuldkornshvede og speltkorn, tilbydes først i større mængder når børnene er 7 til 8 måneder, og også kan tygge almindeligt brød. 6 måneder gamle tilbydes børnene alle slags madvarer på nær rå fisk, råt kød og rå æg samt honning. Vi er også opmærksomme på kun at give spinat, rødbede, fennikel, bladog knoldselleri samt bælgfrugter i små mængder frem til 1 års alderen. Læs mere om de nitratrige grønsager og bælgfrugter på side 108. Spædbørnskost medbringes primært af forældrene. Spædbørnskost er grød, grøntsagsmos, frugtmos, grønsagssupper (i begrænset omfang ris og risbaseret grød. Godt og vel 7 måneder gamle tilbyder vi børnene små mængder(1 spiseske tilberedt) kød og/eller æg samt fisk hver dag. Omkring 7 måneder tilbyder vi børnene små brødstykker som er blødt og tyggeegnet. Pålægget er til at begynde med smørbart. Efterhånden som barnet udvikles tilbyder vi grovere og fastere madvarer, så barnet lærer at tygge. Uanset alder tilbydes børnene også meget forskellig mad, så de oplever at mad kan smage forskelligt og have forskellig konsistens. Fra børnene er 9 måneder gamle tilbyder vi madvarer så måltiderne tilsammen er varierede. Det vil sige at hovedmåltiderne og mellemmåltiderne tilsammen udgør varieret mad. Sund mad i mellemmåltiderne prioriteres højt, da de også bidrager med vigtige næringsstoffer.

4 Hårde madvarer som f.eks. rå gulerødder, hele nødder m.m. tilbydes ikke. Læs mere på side 25, 36 og 62. Frem til børnene er 1 år tilsættes maden ekstra fedtstof. Det gælder både al skemaden til nybegynderne samt senere den kolde og den varme mad. Læs mere om fedtstof på side 30, Børnene får ikke honning i maden før de er 1 år og honning bruges kun i meget små mængder som et krydderi. Læs mere om honning s Børnene tilbydes ikke rosiner. I stedet bruges fx hakkede abrikoser eller figner. Læs mere om rosiner på side 109. Mælk og andre drikkevarer I dagplejen tilbydes barnet mellem 6 og 9 måneder primært modermælkserstatning. Der tilbydes kun ganske lidt sødmælk, fx lidt i grøden og som smagsprøve i en kop. Der ventes med større mængder sødmælk til barnet er 9 måneder. Frem til 1 år taler forældre og dagplejer løbende sammen om barnets mælkebehov i dagplejen så barnet hverken får for meget eller for lidt mælk i døgnet. Anbefalingen er, at barnet 9 måneder gammel højst skal have 7,5 dl(3/4 liter) mælk i døgnet. Modermælkserstatning og alle sødmælksprodukter inkl. surmælksprodukter medregnes som mælk. Større mælkemængder end den anbefalede vil tage pladsen op for den varierede mad som barnet nu har brug for. Læs mere om varieret mad på side 34, 101. Anbefalingen er også at mængden af mælk 9 måneder gammel nedsættes over en tremåneders periode, så den ved 1-års-alderen ligger på mellem 3,5 dl og 5 dl i døgnet. Dette gælder også modermælkserstatning på flaske eller af kop. 9 måneder gammel kan modermælkserstatningen i øvrigt gradvis erstattes af sødmælk i kop samt af surmælksprodukter af sødmælkstypen, så sødmælksprodukterne ved 1års-alderen er den førende mælketype. Børnene kan også fortsætte med modermælkserstatning frem til 1 år og herefter starte på letmælk. Fra børnene er 1 år tilbyder vi ikke længere modermælkserstatning, men udelukkende almindelige mælkeprodukter.

5 Skema med mælkeprodukter: Modermælkserstatning Meget lidt sødmælk i madlavningen Evt. små smagsprøver af sødmælk og sødmælksprodukter med 3,5 % fedt Modermælkserstatning Først nu gradvis tilbud i stigende mængder af sødmælk og sødmælksprodukter med 3,5 % fedt 6 9 måneder 9 12 måneder Letmælksprodukter med 1,5 % fedt 1 3 år Hvor meget mælk på en dag i dagplejen Fra 1 år er anbefalingen dagligt 1 ¼ dl. pr. barn mens de passes. Hvis der kun tilbydes mælk til frokosten kan det hos nogle børn let tage appetitten til maden, og omvendt hvis et barn ikke drikker nok mælk til frokost kommer de let bagud i mælkemængde. Derfor serverer vi i løbet af dagen både mælk og vand i dagplejen. Vand Børnene tilbydes løbende vand, da vand slukker tørsten. Børnene tilbydes også en lille slurk vand lige før vi spiser, da vandet kan fremme spisningen og spare på at de drikker for meget mælk til maden. Andre drikkevarer Udover mælk og vand tilbydes børnene sjældent andre drikkevarer. Men er det f.eks. sæson for friskpresset æblesaft får børnene naturligvis den oplevelse med, ligesom smoothies også kan gives. Hvis børnene ofte tilbydes friskpresset saft af frugt og grønt kan det let optage pladsen i mavesækken til almindelig mad. Varieret mad fra 9 måneder Ved i dagplejen at tilbyde børnene varieret mad, det vil sige lidt af mange forskellige madvarer sikres børnene over tid fx en uge - mange forskellige næringsstoffer som deres krop har brug for. Varieret mad kan opdeles i følgende 4 grupper: 1) brød, gryn, ris, pasta og kartofler (korn og kartofler) 2) frugt og grøntsager 3) kød, fisk, æg, ost og mælk 4) fedtstof De 2 første grupper med brød, gryn, kartofler, ris og pasta samt frugt og grøntsager bør børnene spise mest af på en dag. Ved hvert måltid - også ved mellemmåltiderne serverer vi derfor: brød, gryn, kartofler, ris eller pasta plus frugt og/eller grøntsager. Kød, fisk, æg og ost er også vigtige, men i mindre mængder, derfor serverer vi typisk disse til børnenes frokost. Fedtstoffer gives i små mængder afhængig af alder. Læs mere om fedtstoffer på side 22, 30, 36, 41, 85-86, 100f.

6 Mere variation For at sikre at maden bliver varieret sørger vi også for at variere inden for de enkelte madvarer i grupperne. Det betyder at vi giver både fede og magre fisk, forskellige typer kød og mange forskellige slags korn, grøntsager og frugter samt fedtstoffer. Kolde og varme måltider Når det er muligt veksler vi også mellem at give kolde og varme måltider. Det giver større variation i maden, da valget af madvarer bliver større. Varm mad har også den fordel at børnene får spist flere grøntsager, når de er varmetilberedte. Tilberedte grøntsager fylder nemlig mindre og er nemmere at spise, end når grøntsagerne er rå. En sund kold frokost indeholder En sund varm frokost indeholder Brød forskellige slags Grøntsager friske og kogte Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Fedtstof kun en lille smule Frugt det friske og søde kartofler, korn, ris, pasta eller brød grøntsager kød, fisk eller æg lidt fedtstof frugt til fx dessert

7 Mellemmåltider Små børn har en lille mavesæk og har derfor behov for mange måltider på en dag. Derfor tilbyder vi også flere mellemmåltider på en dag. Foruden at mellemmåltiderne er med til at mætte børnene og bidrage med næringsstoffer, har mellemmåltiderne også den væsentlige funktion at de supplerer frokosten. De dage hvor vores frokost eksempelvis ikke indeholder kød, fisk eller æg sørger vi derfor for at giver disse madvarer i mellemmåltiderne. Det samme gælder, hvis frokosten ikke indeholde grove grøntsager, så giver vi dem i stedet i mellemmåltiderne sammen med korn og kartofler. De 8 kostråd Planlægning af dagens måltider Når vi planlægger dagens måltider starter vi med at planlægge frokosten og herefter supplerer vi de manglende madvarer ind i mellemmåltiderne, både til formiddags- og eftermiddagsmellemmåltiderne. Herved får børnene så varieret mad som muligt. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på salt - og sukker, især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Følger man kostrådene får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er med til at grundlægge sunde livsstilsvaner og forebygge overvægt samt nedsætte risikoen for udvikling af livsstilssygdomme senere i livet.

8 Med afsæt i de 8 kostråd: Korn og brød Børnene må gerne få forskellige brødtyper, både finere hvidt hvedebrød og brød med fuldkorn(bl.a. dem med Fuldkornslogo). De forskellige brødtyper er både med til at mætte barnet, holde maven i gang og give energi til væksten. Anbefalingen lyder derfor på at 75 % af dagens kornindtag gerne må være fuldkorn såsom rugbrød, havregryn og fuldkornshvede og 25 % gerne må være ganske almindeligt hvedebrød, f.eks. bondebrød og sigtebrød. Kornkerner og frøkerner Da små børn også har svært ved at tygge hele kornkerner anbefales det at undgå hele kerner i brød og i stedet vælge brød hvor kornet er malet. Brødene er lige sunde uanset om der er hele kerner i eller om kornkernerne er malet på forhånd. Frøkerner som hørfrø, solsikkefrø og græskarkerner er ikke korn og skal ses som fedtstof og krydderi. Læs desuden om begrænsningen af solsikkekerner og hørfrø på grund af højt cadmium, på side 107. Mængder på korn og kartofler Der er ikke nogen mængder på hvor mange gram korn, dvs. brød, gryn, ris eller pasta samt gram kartofler børnene dagligt bør spise, men den tommelfingerregel at de kan spise af korn og kartofler til de er mætte og så længe det ikke tager pladsen op for alle de andre sunde madvarer

9 Frugt og grønt Anbefalingen i dagplejen er, at børnene hver især cirka får 150 g frugt og grønt tilsammen pr. dagplejedag. Det skal hovedsagelig være grønsager og heraf skal halvdelen være af de grove typer, såsom kål(blomkål, broccoli mm), bælgfrugter(bønner, linser og ærter mm) og rodfrugter(gulerødder, rødbede, persillerod mm), da de indeholder flere næringsstoffer end de mere fine grøntsager som agurk og tomat. Beregn ca g tilberedte grønsager pr. frokostmåltid og giv resten i mellemmåltiderne. Frugt er også en vigtig spise, men altså i mindre mængder, da den er sød og tit kan blive valgt frem for anden mad. Kød og æg Til kold frokost anbefales det at give ca. 10 g kødpålæg og/eller æg pr. kvarte skive rugbrød. Er hovedparten af ugens frokost varm mad, bør børnene tilbydes et måltid med kød eller æg en til to gange pr. uge. Beregn da ca. 50 g tilberedt kød pr. barn. Er der kun et varmt måltid pr. uge gives kød den ene uge og fisk den anden uge. Både til kold og varm mad bør der fortrinsvis vælges kød med max. 10 g fedt pr. 100 g. Fisk Til kold frokost anbefales det at give ca. 15 g fiskepålæg pr. kvarte skive rugbrød. Er hovedparten af ugens frokost varm mad, bør børnene tilbydes mindst ét måltid med fisk én gang pr. uge. Beregn da ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn. Er der kun et varmt måltid pr. uge gives fisk den ene uge og kød den anden uge. Både til kold og varm mad bør der varieres mellem magre og fede fisk, da de indeholder forskellige gode næringsstoffer. Magre fisk er bl.a. torsk, sej, tun og alle fladfiskene. Fede fisk er bl.a. laks, sild, makrel og ørred. Ost Anbefalingen er, at der kun tilbydes fed ost én gang om dagen enten i kolde eller varme frokoster. Til kold mad anbefales 5 g ost pr. kvarte skive rugbrød. Det er primært de magre typer på max. 17 % fedt som anbefales til pålæg. Bruges friskost med 3-4 % fedt kan denne gives oftere. I varme retter kan mere fede oste som parmesan eller feta bruges en gang imellem. Fedtstof i maden Små børn har brug for lidt ekstra energi i maden til deres vækst. Det får de nemmest fra fedtstof.

10 Skema over fedtstof i dagplejen Fedtstof i børnenes mad 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Varm mad Tilsæt fedtstof til den varme mad. Varier mellem smør, blandingsprodukt, olie eller plantemargarine Tilsæt 1 tsk. fedtstof pr. portion til hjemmelavet grød samt kartoffelog/eller grøntsagsmos. Dog ikke til industrielt fremstillede grødpulverprodukter og børnemad på glas. Eller hvis grøden eller grøntsagsmosen udelukkende er lavet på modermælkserstatning. Fortsæt som tildligere(6-9 måneder) med at tilsætte 1 tsk. fedtstof til den varme mad. Husk også lidt fedtstof eller fedtholdig sovs til de kogte kartofler eller grøntstykker. Du skal ikke længere tilsætte ekstra fedtstof til grød, kartofler eller grønsager. Dog undtagelsesvis, hvis barnet er undervægtigt, så tilsættes stadigvæk 1 tsk. fedtstof. Kold mad Brug også ekstra fedtstof i den kolde mad. Varier mellem smør, blandingsprodukt, mayonnaise, remulade, pestoer med olie og plantemargarine. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at du kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Fra barnet er 1 år, behøver du kun at smøre fedtstof på brød under magert pålæg eller pålæg, som ellers nemt glider af brødet.

11 Andre specielle anbefalinger gældende for små børn 0-3 år Bælgfrugter Bælgfrugter som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder fra børnene er 6 måneder. Begrænsningen skyldes at de har et højt indhold af protein, som børnene har brug for, men bare ikke i for store mængder. Fejlsynkning af madvarer Afhængig af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden bør børn nok være omkring 3 år før de får hele nødder, mandler, peaunuts, popcorn, kerner, hele rå gulerødder og lignende hårde madvarer, pga. af risikoen for fejlsynkning. De må gerne spise dem finthakkede, blendede eller fintrevne. Vær i øvrigt sikker på at barnet også over 3 år tygger godt før det får disse hårde madvarer i hel form. Frosne bær For at undgå infektion fra frosne bær skal de koge(boble) mindst 1 minut inden de anvendes som desserter, i smoothies, yoghurt og lignende. Årsagen skyldes at der er en lille risiko for at de indeholder virus, som kan give infektion. Symptomerne er som ved Roskildesyge. Anbefalingen gælder ikke for friske bær, da virus på friske bær svækkes, når de udsættes for sollys eller opbevares ved stuetemperatur. Men friske bær og andre frugter bør altid skylles før de spises. Grønt drys Persille, purløg og andre friske krydderurter samt bladgrønsager kaldes også grønt drys når de finthakkes og pyntes på maden. Disse grønsager kan selv efter grundig vask Indeholde jord og dermed jordbakterier. Bakterierne kan vokse ved henstand. Grønt drys på kold mad Spædbørn og småbørn må gerne få et grønt drys på kold mad, hvis det spises med det samme. Men rester af kold mad med grønt drys skal altid kasseres. Grønt drys på varm mad Børnene må ikke få grønt drys på den varme mad grundet risiko for dannelse af nitrit fra jorden. Nitrit kan medføre forgiftning. Men friske krydderurter og bladgrønsager(fx spinat og kål) må gerne anvendes i varme retter hvis de koger(bobler) grundigt med. Disse retter må, hvis de straks sættes på køl, gerne genopvarmes ved kogning eller gennem opvamning i ovn. Temperaturen inde i maden skal være over 75 grader. Gluten Børn under 6 måneder må ikke få mad med gluten. Gluten findes i hvede, havre, rug og byg. Fra barnet er 6 måneder kan det gradvist begynde at spise mad med gluten. Undgå dog grød udelukkende baseret på hvede for tidligt efter de 6 måneder, da hvede har et højt indhold af gluten. Det gælder også spelt, mannagryn, fuldkornshvedemel og hvedeflager. Start i stedet med havregrød og øllebrød hvor indholdet af gluten er lavt. Glutenindholdet bør stige gradvist fra 6 til 9 måneder efterhånden som barnet også begynder at få brød.

12 Honning Børn under 1 år frarådes al honning, også i bagværk, grundet risiko for spædbarnsbotulisme, der er en alvorlig forgiftning for spædbørn. Det er en bakteriespore i honningen som forårsager forgiftningen. Børn over 1 år og voksne er uden for fare. Hyldebær, rå Rå modne hyldebær indeholder giftstoffer, som kan give kvalme, opkastning og diarré. Selv få bær kan give symptomer på forgiftning hos børn. Rå hyldebær i smoothies giver opkastning og diarré. Giftstofferne er varmefølsomme, men det er ikke endelig klart, om det er lektiner eller andre stoffer i frugten, der giver skadevirkningerne. Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til kun at spise hyldebær som har været kogt i mellem 15 og 20 minutter. Nitrat og nitrit i grønsager Børn under 6 måneder må spise alle slags grøntsager på nær spinat, rødbede, fennikel og selleri. Disse 4 grønsager har et højt indhold af nitrat. Nitrat er i sig selv ikke sundhedsfarligt, men omdannes let til nitrit enten i maden eller i mundhule og mave. Nitrit i stor mængde kan give mangel på ilt i kroppen og ses ved blåfarvning af huden og opkastning. Fra 6 måneder og frem til 1 år må børnene gerne spise de nitratrige grønsager, men kun i små mængder. Indgår de nitratrige grønsager i et måltid i større mængder, bør de kun serveres for barnet en gang imellem, fx med ca. 14 dages mellemrum. disse risprodukter nemt kommer op på et niveau, som ikke bør overskrides. Variér grøden og sørg for at barnet ikke får risbaseret grød* hver dag. Undgå riskiks og risdrik til alle børn *Rådet gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Vær opmærksom på at industrielt fremstillet grød som fx speltgrød og fuldkornsgrød også kan indeholde ris. Variér derfor mellem forskellige slags grød. Rosiner Børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen. Årsagen skyldes at rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som er kræftfremkaldende. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugtpålæg. Rovfisk Indtil barnet er 3 år bør det højst få 25 g pr. uge af de store rovfisk pga. indholdet af kviksølv. Store rovfisk er bl.a. tun(bøffer) sildehaj, gedde, og sværdfisk. Rådet gælder ikke tun på dåse, da her bruges unge små tun med meget lidt kviksølv. Ris og risprodukter Ris og risprodukter har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er kræftfremkaldende. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end voksne, men da børns indtag af fødevarer er højere pr. kg kropsvægt kan deres indtag blive højere end voksnes. Indtages ris og risprodukter gennem mange år, øges risikoen for kræft. Anbefalingen er, at ris godt kan indgå i en sund kost, men at variation er vigtig så babyer og små børn ikke får risgrød/ris hver dag. Til gengæld skal babyer og alle andre børn undgå riskiks og risdrik da et indtag af

13 Salt Spædbarnets mad bør normalt ikke tilsættes salt, dels fordi barnets nyrer ikke kan udskille så meget salt og dels for ikke at vænne barnet til at mad skal smage salt. Spar og undgå derfor brugen af salt. Hvis familiens grønsager og øvrige mad kun saltes let, kan barnet dog godt spise det. Vær også opmærksom på at færdigproducerede madvarer som ost og pålæg kan indeholde meget salt. Begræns derfor brugen af disse madvarer. Sojadrik, risdrik og havredrik Sojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk at gøre og kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Soja er rig på isoflavoner, som er stoffer, med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom, både hos drenge og piger. Sojadrik Soyadrik kan tidligst anvendes fra 2-års alderen, forudsat at barnet spiser varieretog vokser normalt. Den kan dog i små mængder indgå i madlavningen fra 1- års alderen. Nogle typer sojadrik er tilsat kalk og indeholder lige så meget kalk som komælk - det kan læses på varedeklarationen. Risdrik og havredrik Risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Disse produkter kan derfor hverken bruges som erstatning for mælk eller modermælkserstatning. I mindre udstrækning kan havredrik dog bruges i madlavningen til mælkeallergikere, fx i sammenkogte retter eller sovse. Læs også tekst om risdrik nedenfor. Æg På grund af risikoen for salmonella skal æg som pålæg altid serveres hårdkogt. Steg omelet og æggekage på begge sider eller i ovn - eller brug pasteuriserede æg til disse retter og til røræg. I postejer, farsretter, kager og pandekager må der gerne anvendes almindelige æg. Risdrik Babyer og små børn skal undgå risdrik, da deres daglige indtagelse af uorganisk arsen nemt kan nå op på et niveau, som ikke bør overskrides. Læs også tekst om Ris og risprodukter.

14 Måltiderne i dagplejen Samtidig med at børnene får hjælp med maden, opfordrer vi også løbende børnene til både at spise selv med fingrene og til at øve sig med ske. I dagplejen er vi meget opmærksomme på ikke at presse børnene til at spise og vi kommenterer heller ikke hvad de spiser eller ikke spiser, men lader som ingenting. Hvis der er noget mad barnet ikke umiddelbart kan lide prøver vi blot igen de kommende dage. Udover at barnets smag forandrer sig, skal børn ofte smage maden mange gange, ofte gange, før de accepterer den og er trygge ved den. I dagplejen er børnene aldrig alene når de spiser, men holdes under opsyn i tilfælde af at de skulle fejlsynke maden. De daglige måltider foregår primært ved borde og stole, der er tilpasset børnenes alder. Der sikres et godt og hyggeligt spisemiljø, ved at der i fællesskab dækkes bord med glas, bestik og tallerkner, samt lejlighedsvis pyntes med blomster, servietter, lys, m.m. Dagplejeren spiser den samme mad som børnene og snakker med børnene om maden, smager på den og er positiv overfor den mad, børnene skal spise. Alt afhængig af alder er børnene med til at dække bord, øse op, hente ting der mangler, smøre deres egen mad, rydde af osv. I dagplejen er vi opmærksomme på at måltidet sammen med børnene er et vigtigt læringsmiljø hvor børnene kan få fyldt rigtig mange nyttige kompetencer på. De 6 temaer i de pædagogiske lærerplaner* er derfor indeholdt i såvel måltidet som i dagens øvrige gøremål med madvarer. * Barnets alsidige personlige udvikling; Sociale kompetencer; Sprog; Krop og bevægelse; Natur og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Diæter og hvad skal forældre selv medbringe af mad til deres barn? Er der via læge/sundhedsplejerske blevet ordineret en bestemt diæt som dagplejeren ikke umiddelbart kan give, skal diætmad til barnet medbringes af forældrene. Lægeerklæring skal altid forevises ved en diæt. F.eks. hvis barnet ikke tåler mælk, æg eller fisk som er de hyppigste fødevareallergier. Religiøse eller kulturelle grunde til særlige spiseønsker I det omfang det er muligt tilgodeser dagplejen religiøse spiseønsker. Fra officiel side anbefales det ikke små børn at være hverken vegetarer eller veganere, hvorfor dette heller ikke kan imødekommes i dagplejen. I ganske særlige religiøse tilfælde kan der dispenseres fra dette. Forældrene skal så sørge for en kostplan som er udført af en autoriseret klinisk diætist.

15 Små børn og søde sager Da små børn har travlt med at vokse på sund mad er der stort set ikke plads til tilsat sukker og sukkerholdige produkter som slik, is, saftevand, sodavand, kiks og kager med højt sukkerog/eller fedtindhold. Derfor anbefales det at børn i dagplejen ikke får sukkerholdige produkter ej heller kunstige sødestoffer eller erstatning med stevia, da disse produkter også er med til at børnene vænnes til at mad skal smage sødt. Da sukker er en smagforstærker kan det bruges ved madlavning, som krydderi i fx sovsen, på grøden eller i bagningen af fx brød. Mad ved særlige lejligheder Ved fødselsdage og andre særlige begivenheder kan forældrene eksempelvis medtage brød, lidt kage, boller med pålæg, frugt og grønt (egnet til små børn), pindemadder, pandekager, sandwich eller en dejlig spændende og indbydende varm ret mad. Tal med dagplejeren om hvad barnet kan medbringe. Drikkevarer kan være smoothies. Læs også om frosne bær side 105. Også ved jubilæer og andre særlige begivenheder serveres sund mad på en sjov og festlig måde. Hvordan opfyldes målene i praksis Dagplejerne bliver løbende informeret om den sidste nye viden fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen om mad og ernæring til dagplejebørnene. Dette sker via informationsbreve og jævnlige kurser. Dagplejen har desuden et kostudvalg, hvori der sidder både forældrerepræsentanter, dagplejere, en sundhedsplejerske og en ernæringsvejleder. Forfatteren bag Vejens dagplejes kostpolitik Vejen dagplejes kostpolitik er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad og ernæring til små børn og forfatter til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens bog: Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad. Kostpolitikken er blevet til i samarbejde med Dagplejens leder Bodil Vetter og godkendt af både dagplejens kostudvalg og forældrebestyrelse i efteråret Kilder: Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad, 14. udgave, 2013 Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen Mad i dagplejen, 1. udgave, 2011 Fødevarestyrelsen Begge publikationer kan bestilles hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Fødevarestyrelsens hjemmeside om ernæring:

16

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2 ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2 Indhold Forord... 3 Det vil vi... 4 Det gør vi... 4 Succeskriterier... 5 Kostråd... 7 Dagens måltider og mængder...23 Det sociale

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune

ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Arbejdsgruppen Leder af Dagplejen Vest Bente Brandorf Tidl. souschef i Dagplejen Øst Lone Bak Dagplejepædagog Anne Marie Møller Dagplejepædagog

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 Kostpolitik Kostpolitik 2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 4 2. Indledning... 4 3. Dagplejens kostpolitik... 6 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 5. Dagens kost i dagplejen... 11 6. Oversigtsskema...

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere