Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Transkript

1 Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen 1

2 Evt. dato Anden tekst

3 Kolofon Dato 18. maj 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol Ledelsessekretariatet Tagensvej 18A 2200 København N Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen 3

4 Indhold Indledning 5 Metode og datagrundlag 6 Læsevejledning 6 Undersøgelsens hovedresultater 7 Baggrundsdata om uddannelsens aftagere 8 Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer 11 Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra studieordningen 13 Andre vigtige kompetencer for nyuddannede socialrådgivere 25 Afgørende i ansættelsessituationen 26 De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling 28 Dét bør have højere prioritet i socialrådgiveruddannelsen på Metropol 31 Dét er der brug for om fem år 33 Appendiks 35 4

5 Indledning Aftagerundersøgelsen er en del af Metropols kvalitetsarbejde, der har til formål at sikre høj kvalitet på de enkelte uddannelser og på Professionshøjskolen Metropol som helhed. At uddanne stærke professionsudøvere kræver god kontakt til de arbejdspladser, som ansætter Metropols dimittender efter endt uddannelse. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber i denne kontakt. Undersøgelsen giver bl.a. indblik i, om uddannelserne bliver ved med at uddanne dimittender med relevante kompetencer, og om de besidder disse kompetencer på et højt niveau. Den viden, som undersøgelsen bringer, bliver anvendt af Metropols uddannelser i det kontinuerlige arbejde med at sikre uddannelser af høj kvalitet, der forbliver relevante for de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Metropols strategi 2020 slår fast, at Metropol skal uddanne innovative fagprofessionelle, der har kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Aftagerundersøgelsen er bl.a. med til at give Metropols uddannelser feedback på, om denne ambition bliver indfriet, og om de uddanner dimittender, som er klar til at medskabe og forny de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen bliver inddraget i uddannelsernes handleplansarbejde, hvor resultater fra undersøgelsen indgår i uddannelsernes analyser på lige fod med resultater fra undervisningsevaluering, strategiopfølgning, input fra uddannelsesudvalg mv. På socialrådgiveruddannelsen er der foretaget aftagerundersøgelse i 2012 og nu i Denne rapport indeholder både selvstændige resultater fra 2015-undersøgelsen såvel som sammenligninger med undersøgelsen fra Aftagerundersøgelsen vil fremadrettet blive gennemført hvert tredje år, hvormed det fortsat bliver muligt at følge socialrådgiveruddannelsens udvikling. 5

6 Metode og datagrundlag Hensigten med aftagerundersøgelsen er systematisk at undersøge aftagernes vurderinger af de nyuddannede fra Metropol. Der arbejdes løbende på at vedligeholde og udbygge kontakten til aftagerne, så Metropols uddannelser har en tæt kobling til arbejdsmarkedet. Indeværende undersøgelse er besvaret af 66 aftagere, der tilsammen har ansat 166 nyuddannede socialrådgivere fra Metropol. Besvarelserne i denne rapport afspejler således, hvordan en større gruppe aftagere vurderer de nyuddannede. For større uddybning af datagrundlaget, se appendiks. Eftersom undersøgelsen har over 50 respondenter, anvender vi procent i formidlingen af undersøgelsesresultater. Læsevejledning Hvert afsnit indleder med en præsentation af resultater fra aftagerundersøgelsen i 2015, da disse resultater er det primære fokusområde i denne rapport. Samtidig er resultater fra eksisterende aftager-, og dimittendundersøgelser væsentlige at inddrage undervejs, da viden fra disse undersøgelser kan indikere hhv. tidsmæssig udvikling samt forskelle og ligheder mellem aftagere og dimittender, hvad angår relevansen af dimittendernes kompetencer på arbejdsmarkedet. 6

7 Undersøgelsens hovedresultater Dette afsnit præsenterer undersøgelsens hovedresultater. Læsere der ønsker at gå i dybden med flere af undersøgelsens resultater opfordres til at læse hele rapporten. Undersøgelsen bygger på svar fra 66 aftagere, der tilsammen har ansat 166 nyuddannede socialrådgivere, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år. Opsummering af resultater fra aftagerundersøgelsen % af aftagerne vurderer i høj grad eller i nogen grad, at de nyuddannede socialrådgiveres kompetencer (overordnet set) er relevante for de funktioner, de nyuddannede udfører. Størstedelen af aftagerne 1 vurderer alle 11 kompetencer fra studieordningen som meget vigtige eller vigtige for, at de nyuddannede kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. De nyuddannedes niveau bliver overvejende vurderet som højt eller middel af aftagerne i undersøgelsen. For tre kompetencer hælder aftagernes vurdering dog mere fra middel til lavt end fra middel til højt. Et flertal vurderer niveauet som meget højt eller højt inden for fire kompetencer, mens niveauet inden for de resterende syv kompetencer vurderes som middel af et flertal. Det vurderes, at der overordnet er god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. Sammenhængen er særlig god inden for fire kompetencer - da mange aftagere angiver et højt niveau inden for disse % af aftagerne angiver, at personlige egenskaber (fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv.) var afgørende ved ansættelse af den/de nyuddannede. Andre væsentlige faktorer, fremhævet af aftagerne, tæller faglighed inden for professionen, praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet og at have været i praktik på arbejdspladsen. Aftagerne vurderer, at de nyuddannede i højere grad bidrager med nytænkning og udvikling indenfor det socialfaglige felt end indenfor organiseringen af arbejdet. 1 mellem 71 og 98 % af aftagerne. 2 Det gælder kompetence 3, 8, 10 og 11 (se side 14 for beskrivelse af kompetencerne). 7

8 Baggrundsdata om uddannelsens aftagere Følgende er en beskrivelse af den aftagergruppe, der har ansat nyuddannede socialrådgivere, der er dimitteret fra Professionshøjskolen Metropol inden for de seneste to år. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er der 121 personer, der har responderet på undersøgelsen. Heraf var 66 i målgruppen (dvs. er aftagere, der har ansat en eller flere nyuddannede socialrådgivere fra Metropol). Dette antal er stort set identisk med antal aftagere i aftagerundersøgelsen De fleste aftagere (42 ud af 66) har ansat en eller to nyuddannede, jf. tabel 2. Derudover har 19 aftagere ansat enten tre eller fire nyuddannede socialrådgivere. Tabel 1: Aftagerbesvarelser Udsendte s Antal svar Antal svar 2015 (ansat en nyuddannet) Antal svar 2012 (ansat en nyuddannet) Tabel 2: Hvor mange nyuddannede socialrådgivere har du ansat, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år? (n=66) Antal nyuddannede socialrådgivere (svarkategori) Antal besvarelser Antal ansatte nyuddannede I alt 66 aftagere 166 dimittender Note: Svarkategorier, som ikke er anvendt, fremgår ikke af tabellen. Ingen aftagere har ansat flere end 11 nyuddannede socialrådgivere, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år. 8

9 79 % af aftagerne er ansat på en kommunal arbejdsplads, jf. tabel 3. Derudover arbejder 11 % af aftagerne på en statslig eller regional arbejdsplads, hvorfor undersøgelsens resultater primært afspejler offentlige lederes vurderinger af nyuddannede socialrådgivere fra Metropol. Kun ni procent angiver at arbejde i den private sektor, og en enkelt aftager arbejder i en frivillig organisation eller NGO. Tabel 3: Hvor er aftagerne ansat (n=66) Procent Privat arbejdsplads (n=6) 9 % Statslig arbejdsplads (n=4) 6 % Kommunal arbejdsplads (n=52) 79 % Regional arbejdsplads (n=3) 5 % Frivillig organisation/ngo (n=1) 2 % Andet, uddyb venligst 0 % Flertallet af aftagerne (72 %) arbejder med forvaltning eller foranstaltning inden for beskæftigelsesområdet eller inden for børne-familieområdet, jf. tabel 4. Det betyder, at hovedparten af de aftagere, som har deltaget i undersøgelsen, har vurderet de nyuddannede socialrådgivere ud fra disse kontekster, hvilket givetvis har haft indvirkning på undersøgelsens resultater. De to aftagere, der har svaret Andet, arbejder inden for henholdsvis retshjælp (med fokus på kriminelle) og hos Kriminalforsorgen. 9

10 Tabel 4: Inden for hvilket arbejdsområde er aftagerne ansat (n=66) Procent Beskæftigelsesområdet, forvaltning (n=25) 38 % Beskæftigelsesområdet, foranstaltning (n=5) 8 % Børne-familieområdet, forvaltning (n=13) 20 % Børne-familieområdet, foranstaltning (n=4) 6 % Handicap- og ældreområdet (n=4) 6 % Sundhedsområdet (sygehuse, sundhedscentre, psykiatri og distriktspsykiatri) (n=3) Udsatte grupper (hjemløse, misbrugere, alkoholbehandling, kriminalforsorg) (n=8) 5 % 12 % Integrationsområdet (n=1) 2 % Socialt arbejde i øvrigt (foreninger og interesseorganisationer) (n=1) Undervisning i øvrigt (Professionshøjskoler, SoSuskoler mv.) (n=0) 2 % 0 % Andet (n=2) 3 % Som det fremgår af tabel 5, er 62 % af aftagerne uddannede socialrådgivere. De 25 aftagere med en anden uddannelsesbaggrund end socialrådgiver dækker bl.a. over: seks jurister, seks socialformidlere, to socionomer samt ni aftagere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx en pædagog, en sygeplejerske, en psykiater m.fl. Tabel 5: Aftagernes uddannelsesbaggrund (n=66) Procent Socialrådgiver (n=41) 62 % Andet (n=25) 38 % 10

11 Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af de centrale formål med aftagerundersøgelsen er at sikre, at de nyuddannedes kompetencer har relevans i det efterfølgende arbejde som socialrådgiver. Aftagerne er i den henseende blevet bedt om at vurdere den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer. Resultater fra aftagerundersøgelsen i 2015 Generelt vurderer aftagerne, at kompetencerne er relevante ift. de funktioner, som de nyuddannede socialrådgivere udfører, jf. figur 1. Det fremgår ved, at 91 % af aftagerne har svaret, at kompetencerne overordnet set i høj grad eller i nogen grad er relevante. Sammenligning med andre undersøgelser Der er sket en positiv udvikling i aftagernes vurdering af kompetencernes overordnede relevans siden 2012, da 82 % dengang svarede, at de nyuddannedes kompetencer i høj grad eller i nogen grad var relevante. Fra 2012 til 2015 er der altså en stigning på ni procentpoint i aftagere, der i høj grad eller i nogen grad vurderer kompetencerne relevante. 70% 60% 50% Figur 1: I hvilken grad er de nyuddannede socialrådgiveres kompetencer overordnet set relevante, i forhold til den funktion de udfører? 52% 62% 40% 30% 30% 29% 20% 10% 0% 16% 9% 2% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2012 (n=63) 2015 (n=66) Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 11

12 Figur 2 rummer en sammenligning af hhv. aftagernes og dimittendernes vurderinger af kompetencernes overordnede relevans. Figuren er baseret på gennemsnitsvurderinger 3 fra hhv. aftagerundersøgelserne i 2012 og 2015 samt dimittendundersøgelserne i 2011 og Figuren viser, at dimittenderne i 2013 i højere grad vurderer deres kompetencer relevante, end aftagerne gør i Det samme er tilfældet i de tidligere undersøgelser, hvor dimittendernes gennemsnitlige vurdering af deres kompetencers relevans er højere i 2011 end aftagernes vurdering i Tendensen eksisterer altså over tid. Dog skal det bemærkes, at dimittendernes gennemsnitsvurderinger er uændrede fra 2011 til 2013, hvorimod aftagernes gennemsnitsvurdering er steget med fra 3,1 til 3,2. 3,5 3,4 Figur 2: Sammenligning af aftagernes og dimittendernes gennemsnitlige vurderinger af komptencernes overordnede relevans 3,4 3,4 3,3 3,2 3,1 3,1 3,2 3,0 2,9 Dimittend 2011 (n=111) Aftager 2012 (n=63) Dimittend 2013 (n=77) Aftager 2015 (n=66) Gennemsnit ("I høj grad"=4 og "Slet ikke"=1) Note: Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 3 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4, hvor 1 (=slet ikke) og 4(=i høj grad). 12

13 Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra studieordningen Det er vigtigt, at der overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau inden for disse, da Metropols ambition er at uddanne dygtige professionsudøvere med relevante kompetencer for arbejdsmarkedet. Aftagerne har vurderet hhv. vigtigheden af 11 kompetencer fra socialrådgiveruddannelsens studieordning såvel som de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer. Sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencer og de nyuddannedes niveau Nedenstående tabel 6 viser sammenhængen mellem vigtigheden af de 11 kompetencer fra studieordningen og de nyuddannedes niveau. De blå felter angiver de steder, hvor størstedelen af besvarelserne samler sig ift. niveau. Størstedelen af aftagerne (mellem 71 % og 98 %) vurderer alle 11 kompetencer fra studieordningen meget vigtige eller vigtige for, at de nyuddannede socialrådgivere kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Aftagerne i denne undersøgelse giver således udtryk for, at studieordningens kompetencer er relevante i arbejdet som socialrådgiver. Det vurderes, at der er særlig god sammenhæng mellem vigtighed og niveau inden for fire ud af 11 kompetencer; kompetence 3, 8, 10 og 11 da flest aftagere vurderer niveauet som højt inden for disse vigtige kompetencer. Flertallet af aftagere vurderer niveauet som middel inden for kompetence 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 9. Lige mange aftagere vurderer niveauet som hhv. højt og middel inden for kompetence 10. Generelt er der få aftagere, som angiver et lavt niveau, men ekstra opmærksomhed bør rettes mod kompetence 5, 7 og 9, hvor flere aftagere angiver niveauet som lavt end højt, til trods for at flest angiver niveau som middel. For kompetence 2 gælder det ligeledes, at halvdelen vurderer niveauet som middel, mens 25 % vurderer det som henholdsvis højt og lavt. Niveauet inden for disse fire kompetencer er altså mindre højt end inden for de andre syv kompetencer. Opsummerende kan det siges, at alle kompetencer fra studieordningen vurderes vigtige for arbejdet som socialrådgiver, og at de nyuddannedes niveau overvejende bliver 13

14 vurderet som højt eller middel af aftagerne i undersøgelsen. For tre kompetencer hælder aftagernes vurdering dog mere fra middel til lavt end fra middel til højt. Tabel 6: Overensstemmelse mellem vigtighed og niveau (n=66) Kompetence 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen (97% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 2. Viden om konkrete sociale indsatser og metoder i forhold til forskellige målgrupper (82% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 3. Reflektere over egne holdninger, i relation til professionens værdigrundlag og etik (92% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 4. Viden om det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer (92% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling (89% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 6. Viden om de juridiske rammers betydning for socialt arbejde (95% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum (77% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 8. Viden om klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer (92% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse (83% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe (98% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe (98% af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) Niveau Højt Middel Lavt 41% 48% 11% 25% 49% 25% 72% 26% 2% 18% 67% 15% 9% 56% 34% 38% 46% 15% 17% 44% 39% 59% 38% 3% 12% 62% 27% 46% 46% 8% 62% 32% 6% Note: Svarskalaen for niveau består oprindeligt af fem svarkategorier. I tabellen er svarkategorierne for niveau blevet sammenlagt til hhv. Højt (som består af meget højt og højt ) og Lavt (som består af lavt og meget lavt ). Svarkategorien middel er ikke sammenlagt med andre. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 14

15 Vurdering af kompetencernes vigtighed Dette afsnit går i dybden med aftagernes vurdering af kompetencernes vigtighed. Som det fremgår af både tabel 6 og figur 3, bliver alle ni kompetencer fra studieordningen vurderet meget vigtige eller vigtige af størstedelen af aftagerne i undersøgelsen. Det indikerer, at uddannelsen har fokus på vigtige og relevante kompetencer. Aftagernes vurdering af kompetencernes vigtighed fremgår af figur 3. Flest aftagere vurderer kompetence 1, 6, 10 og 11 som meget vigtige, mens flest aftagere vurderer kompetence 2, 4, 5, 7, 8 og 9 som vigtige. Lige mange aftagere vurderer kompetence 3 som enten meget vigtig eller vigtig. Den største spredning mht. graden af vigtighed ( meget vigtig vs. vigtig ) gælder ved kompetence 1, 6 og % af aftagerne vurderer kompetence 7 som mindre vigtig. For kompetence 2 er det 18 % af aftagerne og for kompetence 9 er det 15 % af aftagerne. En enkelt eller ingen aftagere vurderer hver kompetence som ikke vigtig. 15

16 Figur 3: Hvor vigtige vurderer du nedenstående kompetencer er for, at de nydudannede socialrådgivere kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde? (n=66) 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen 72% 25% 2% 2% 2. Viden om konkrete sociale indsatser og metoder i forhold til forskellige målgrupper 32% 49% 18% 3. Reflektere over egne holdninger, i relation til professionens værdigrundlag og etik 46% 46% 8% 4. Viden om det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 45% 47% 8% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 44% 45% 9% 2% 6. Viden om de juridiske rammers betydning for socialt arbejde 63% 32% 5% 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum 30% 47% 21% 2% 8. Viden om klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 36% 56% 8% 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse 32% 52% 15% 2% 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 59% 74% 39% 25% 2% 2% Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 16

17 De mest vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 2015 Nedenfor er de mest vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de højeste gennemsnitsvurderinger 4. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4, hvor 1 svarer til ikke vigtig, og 4 svarer til meget vigtig. Kompetence 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe (Gennemsnit = 3,7) Kompetence 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen (Gennemsnit = 3,7) Kompetence 6. Viden om de juridiske rammers betydning for socialt arbejde (Gennemsnit = 3,6) Kompetence 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe (Gennemsnit = 3,6) Sammenligning af de mest vigtige kompetencer på tværs af undersøgelser Størstedelen af aftagerne i 2012 angav også kompetence 1, 6, 10 og 11 som de mest vigtige kompetencer 5. Gennemsnitsvurderingen for kompetencerne var ligesom i indeværende undersøgelse enten 3,6 eller 3,7 6. I dimittendundersøgelsen i 2013 var kompetence 11, 6 og 1 også blandt de vigtigste kompetencer. Her var aftagernes gennemsnitsvurdering af kompetence 11 på 3,8 og for kompetence 6 og 1 var vurderingen 3,7. For kompetence 10 var dimittendernes gennemsnitsvurdering 3,5. 4 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4. hvor 1 (=ikke vigtig) og 4 (=meget vigtig). 5 I 2012 var gennemsnitsvurderingen af vigtigheden af kompetence 1 og 6 lig 3,7 og for kompetence 11 og 10 var gennemsnitsvurderingen 3,6. 6 Studieordningens kompetencer i 2012 var formuleret en smule anderledes end i 2015, men havde samme indhold. 17

18 De mindst vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 2015 Nedenfor er de mindst vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de laveste gennemsnitsvurderinger 7. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4, hvor 1 svarer til ikke vigtig, og 4 svarer til meget vigtig Kompetence 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum (Gennemsnit = 3,1) Kompetence 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse (Gennemsnit = 3,1) Kompetence 2. Viden om konkrete sociale indsatser og metoder i forhold til forskellige målgrupper (Gennemsnit = 3,1) Generelt gør de forholdsvis høje gennemsnit det vanskeligt at klassificere de mindst vigtige kompetencer. Med hensyn til kompetence 7 har 23 % af aftagerne vurderet den som mindre vigtig eller ikke vigtig. 18 % af aftagerne har vurderet kompetence 2 på denne måde, og endelig har 17 % af aftagerne vurderet kompetence 9 som mindre vigtig eller ikke vigtig. Alligevel er deres gennemsnitsvurdering 3,1, som svarer til vurderingen vigtig. Den umiddelbare tolkning er således, at alle kompetencer fra studieordningen vurderes vigtige. Sammenligning af de mindst vigtige kompetencer på tværs af undersøgelser Tendensen fra 2015 var også aktuel i forrige undersøgelser. I 2012 var det kompetence 5 og 9 der fik de laveste gennemsnitsvurderinger på 3,2, hvilket ligesom i aftagerundersøgelsen 2015 er et relativt højt niveau af vigtighed. Dette understøtter den umiddelbare tolkning, at samtlige kompetencer fra studieordningen vurderes vigtige af aftagerne både i 2012 og I dimittendundersøgelsen 2013 var aftagernes gennemsnitsvurdering af kompetence 7 lig 3,2, hvilket også var den laveste gennemsnitsvurdering af alle 11 kompetencer. Ligeledes blev kompetence 9 vurderet som næst mindst vigtig med en gennemsnitsvurdering på 3,3, hvilket er en smule højere end de laveste vurderinger i Gennemsnitsvurderingen af kompetence 2 var ikke en af de mindste i 2012, og 7 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4. hvor 1 (=ikke vigtig) og 4 (=meget vigtig). 18

19 tendensen til at samtlige kompetencer har relativt høje gennemsnitsvurderinger er den samme som i Prioritering af de tre vigtigste kompetencer Aftagerne er også blevet bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer fra studieordningen ift., om de nyuddannede kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Besvarelserne fremgår af figur 4. Nedenstående viser de kompetencer, som flest har angivet som første, anden og tredje prioritet. Kompetence 1 er listet først, fordi den sammenlagt har fået flest prioriteter (uanset om det er første, anden eller tredjeprioritet). De tre vigtigste kompetencer (i prioriteret rækkefølge) 1. Kompetence 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen 2. Kompetence 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 3. Kompetence 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe Aftagernes prioritering af de vigtigste kompetencer stemmer godt overens med deres gennemsnitlige vurderinger af de vigtigste kompetencer, jf. side

20 Figur 4: Prioritering af de vigtigste kompetencer (n=66) 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen 35% 11% 11% 2. Viden om konkrete sociale indsatser og metoder i forhold til forskellige målgrupper 5% 14% 6% 3. Reflektere over egne holdninger, i relation til professionens værdigrundlag og etik 3% 11% 9% 4. Viden om det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 6% 3% 8% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 2% 9% 12% 6. Viden om de juridiske rammers betydning for socialt arbejde 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum 8. Viden om klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 6% 15% 5% 6% 14% 3% 9% 6% 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 6% 3% 6% 8% 26% 18% 12% 8% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 3 Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 20

21 Vurdering af de nyuddannede socialrådgiveres niveau Udover at undersøge vigtigheden af kompetencer fra studieordningen har aftagerundersøgelsen til formål at undersøge, hvordan aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau inden for kompetencerne. Besvarelserne fremgår af figur 5. Generelt vurderer aftagerne oftest de nyuddannedes niveau inden for kompetencerne som middel. Der er ikke mange aftagere, der vurderer niveauet meget højt eller meget lavt. Flere aftagere har vurderet hhv. kompetence 7, 5 og 9 som værende på et lavt niveau end på et højt niveau. For disse tre kompetencer gælder det dog stadig, at flest aftagere har vurderet niveauet som middel. 21

22 Figur 5: Hvor vigtige vurderer du nedenstående kompetencer er for, at de nydudannede socialrådgivere kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde? (n=66) 1. Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen 8% 33% 48% 8% 3% 2. Viden om konkrete sociale indsatser og metoder i forhold til forskellige målgrupper 25% 49% 21% 5% 3. Reflektere over egne holdninger, i relation til professionens værdigrundlag og etik 8% 65% 26% 2% 4. Viden om det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 18% 67% 12% 3% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 9% 56% 28% 6% 6. Viden om de juridiske rammers betydning for socialt arbejde 6% 32% 46% 11% 5% 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum 2% 16% 44% 34% 5% 8. Viden om klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 5% 54% 38% 3% 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse 2% 10% 62% 17% 10% 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 6% 40% 46% 5% 3% 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 11% 51% 32% 6% Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 22

23 Kompetencer med højeste niveau i aftagerundersøgelsen 2015 Nedenstående kompetencer er dem, hvor niveauet vurderes højest. Gennemsnitsvurderingen 8 kan ligge inden for intervallet 1-5, hvor 1 svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. Kompetence 3. Reflektere over egne holdninger, i relation til professionens værdigrundlag og etik (Gennemsnit = 3,8) Kompetence 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe (Gennemsnit = 3,7) Kompetence 8. Viden om klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer (Gennemsnit = 3,6) Kompetence 11 bliver vurderet af aftagerne som den vigtigste kompetence, hvorfor dette stemmer godt overens med, at aftagerne også vurderer de nyuddannedes niveau inden for denne kompetence som relativt højt. Kompetencer med laveste niveau i aftagerundersøgelsen 2015 Kompetence 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling (Gennemsnit = 2,7) Kompetence 7. Viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialrådgiverens handlerum (Gennemsnit = 2,8) Kompetence 9. Viden om juridiske metoder og principper for retsanvendelse (Gennemsnit 2,8) Der er god sammenhæng mellem vigtighed og niveau ift. kompetence 7 og 9. De fik nogle af de laveste gennemsnitsvurderinger ift. niveau på 2,7 og 2,8, og var samtidig to af de kompetencer med laveste gennemsnitsvurdering ift. vigtighed. Gennemsnitsvurderingen på 2,7 og 2,8 svarer dog til lidt under middel, hvorfor dimittendernes niveau inden for kompetencerne ikke er decideret lavt ifølge aftagerne. Sammenligning med andre undersøgelser Sammenligner man med aftagerundersøgelsen i 2012, er der nogenlunde god overensstemmelse med aftagernes vurderinger i Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-5, hvor 1 svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. 23

24 I 2012 var det kompetence 5 og 7, der fik de laveste gennemsnitsvurderinger på hhv. 2,5 og 2,7. Samtidig vurderede aftagerne niveauet som højest inden for kompetence 3 og 8, med gennemsnitsvurderinger på 3,4. Gennemsnitsvurderingerne er generelt blevet en smule højere siden 2012, hvor de gik fra 2,5-3,4. I indeværende undersøgelse er gennemsnitsvurderingerne af de nyuddannedes niveau fra 2,7 til 3,8. I dimittendundersøgelsen i 2013 angav dimittenderne et højt niveau inden for de samme kompetencer som aftagerne i 2015 og 2012, nemlig kompetence 11, 3 og 8. Ligeledes vurderede dimittendernes deres niveau som lavest inden for kompetence 9, 7 og 5. Generelt var dimittendernes gennemsnitsvurderinger højere end aftagernes, hvor den laveste vurdering (af kompetence 9) var 3,3 og den højeste vurdering (af kompetence 11) var 4,1, hvilket svarer til mellem middel og højt. 24

25 Andre vigtige kompetencer for nyuddannede socialrådgivere For at opnå et fyldestgørende billede af, hvilke kompetencer der, ifølge aftagerne, er vigtige i arbejdet som socialrådgiver har aftagerne haft mulighed for at tilføje andre vigtige kompetencer til undersøgelsen. 17 ud af 66 aftagere har valgt at skrive en kommentar hertil. Der er ikke tydelige tendenser i, hvilke specifikke kompetencer aftagerne efterspørger, men snarere tendenser ift. om det er praktiske kompetencer, viden eller kompetencer ift. håndtering af arbejdsdagen. Seks aftagere nævner forskellige praktiske kompetencer, de anser som vigtige for nyuddannede socialrådgivere. Tre af disse aftagere fremhæver IT-kompetencer, og de sidste tre nævner hver især hhv. evaluering og opfølgning, kompetencer inden for administrative opgaver og endelig skriftlighed ift. skrivning af afgørelser. Fem aftagere nævner viden om en række områder. To fremhæver stærkere juridisk viden, mens de andre tre aftagere nævner viden om hhv. psykiatri, samfundsforhold generelt og økonomiens rolle i arbejdet som socialrådgiver. Fire gange nævner aftagere kompetencer i forhold til arbejdsdagen. De nævner kompetencer i forhold til at strukturere en arbejdsdag, prioritere mellem opgaver, håndtere travlhed og vurdering i konkrete situationer. Derudover skriver tre aftagere, at de nyuddannede også bør have kompetencer inden for refleksion én fremhæver evnen til at reflektere over metodevalg ift. hver borger, mens de andre to aftagere nævner refleksion over egen faglighed, praksis og motivation. To gange nævner aftagere de nyuddannedes deltagen på arbejdspladsen i den fælles læringsproces, ansvarstagen for udvikling og arbejdsindsats og overblik over resten af arbejdspladsens opgaver. Endelig nævner to aftagere personlige kompetencer som livserfaring fra fx frivilligt arbejde og ydmyghed over for oplæringsprocessen på arbejdspladsen. 25

26 Afgørende i ansættelsessituationen Aftagerne er blevet bedt om at vurdere, hvilke tre kompetencer der var afgørende ved ansættelse af nyuddannede socialrådgivere fra Metropol. Eftersom aftagerne har haft mulighed for at angive mellem 1-3 svar, summerer besvarelserne ikke til 100 %, men viser derimod, hvor mange procent af de 66 aftagere, der har angivet den enkelte kompetence (fx personlige egenskaber) som afgørende ved ansættelsen af nyuddannede socialrådgivere fra Metropol, jf. figur65. Et stort flertal af aftagerne (89 %) angiver personlige egenskaber som afgørende, jf. figur 6. En aftager fortæller bl.a. "Generelt synes jeg, det er bedst, at nyuddannede ikke starter i en familieafdeling med myndighedsarbejde, da det er en hård start for en nyuddannet, men nogen gange er det sådan (..) Derfor er det meget på de personlige egenskaber, robusthed og øvrig erfaring en nyuddannet vælges ud fra" (Aftager, 2015). Blandt andre afgørende faktorer i ansættelsessituationen tæller praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet, faglighed inden for professionen og at have været i praktik på arbejdspladsen. Der er syv aftagere, der har svaret "Andet". Nogle af disse syv fremhæver flere kompetencer, der var afgørende ved ansættelsen af den nyuddannede socialrådgiver. To nævner personligt engagement blandt andet i form af erfaring fra frivilligt arbejde. To aftagere nævner derudover, at ansøgeren havde haft et relevant praktikophold uden for aftagerens arbejdsplads. To gange fremhæver aftagerne ansøgerens indsigt i rollen som myndighedsperson og stillingens arbejdsopgaver. Endelig nævner enkelte aftagere socialretlige kompetencer, IT-kompetencer og anden erhvervserfaring. 26

27 Figur 6: Hvilke kompetencer var afgørende ved ansættelsen af nyuddannede socialrådgivere fra Metropol (n=66) Personlige egenskaber (fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv.) 89% Praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet 45% Faglighed indenfor professionen 41% Tværfaglighed 14% Har været i praktik på arbejdspladsen 35% Andet, uddyb venligst 11% Note: Der er afrundet til hele svar. Aftagerne har haft mulighed for at angive tre svar. Der er 155 angivelser fra de 66 aftagere. 27

28 De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling En af Metropols ambitioner er at uddanne innovative dimittender, der kan være med til at videreudvikle praksis og faglighed inden for deres profession. Aftagerne er derfor blevet bedt om at vurdere de nyuddannede socialrådgiveres bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladsen, hhv. inden for det socialfaglige felt og ift. organiseringen af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange, mv.). Figur 7 viser, hvordan aftagerne har vurderet dimittendernes innovative bidrag inden for hhv. det socialfaglige felt og organisering af arbejdet. Aftagerne vurderer, at dimittenderne i højere grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for det socialfaglige felt end inden for organiseringen af arbejdet, jf. figur 7. Figur 7: I hvilken grad bidrager nyuddannede socialrådgivere fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for følgende.. (n=65) 50% 40% 30% 43% 32% 35% 45% 20% 10% 14% 5% 8% 18% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det socialfaglige felt Organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen) Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 28

29 En mulig forklaring herpå kan være, at de nyuddannede socialrådgivere dimitterer fra uddannelsen med noget nær den nyeste viden indenfor det socialfaglige område, hvorfor de nyuddannede har et potentiale til at bidrage med nytænkning og udvikling ift. det faglige felt. Med hensyn til det mindre bidrag, ifølge aftagerne, inden for organisering af arbejdet, kan en mulig forklaring være, at nyuddannede generelt har brug for tid til at forstå den organisation, de får arbejde i (fx lære nye arbejdsgange, kollegaer og brugere at kende). Udviklingen over tid i vurderingen af de nyuddannedes bidrag Nedenstående figur 8 og 9 viser den tidsmæssige udvikling i aftagernes vurderinger af de nyuddannede socialrådgiveres bidrag med nytænkning og udvikling inden for hhv. det socialfaglige felt og organisering af arbejdet. Bidrag inden for det socialfaglige felt Overordnet er der ikke store variationer i besvarelserne mellem 2012 og 2015, jf. tabel 8. Andelen af aftagere, der vurderer, at de nyuddannede i høj grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for det socialfaglige felt er steget med otte procentpoint. Lidt færre aftagere vurderer, at de nyuddannede bidrager inden for dette felt i mindre grad i 2015 end Samtidig mener lidt færre aftagere i 2015, at de nyuddannede bidrager i nogen grad. Altså har aftagernes vurdering af de nyuddannedes bidrag til nytænkning og udvikling inden for det socialfaglige felt ændret sig til en marginalt mere positiv vurdering siden % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Figur 8: I hvilken grad bidrager nyuddannede socialrådgivere fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for det socialfaglige felt? 5% 0% 6% 14% 47% 43% 39% 35% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2012 (n=62) 2015 (n=65) 8% 8% Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 29

30 Bidrag inden for organisering af arbejdet Ser man på udviklingen over tid i aftagernes vurderinger af, i hvilken grad den/de nyuddannede bidrager med nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet, er der ikke den store udvikling at spore. I 2015 er der en mindre andel, der svarer i nogen grad, hvorimod de andele der svarer i høj grad eller i mindre grad er steget med få procentpoint. At størstedelen af aftagerne både i 2012 og 2015 angiver, at de nyuddannede kun i nogen grad eller i mindre grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet kan evt. hænge sammen med, at arbejdet som socialrådgiver er stærkt forbundet med faste og etablerede procedure for håndtering af sagsbehandling, journalføring mv. hvilket begrænser muligheden for, at de nyuddannede socialrådgivere kan bidrage med nytænkning i forhold til organisering af arbejdet. Figur 9: I hvilken grad bidrager nyuddannede socialrådgivere fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen)? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% 42% 37% 32% 18% 18% 3% 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2012 (n=62) 2015 (n=65) Note: Der er afrundet til hele tal. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 30

31 Dét bør have højere prioritet i socialrådgiveruddannelsen på Metropol Som led i at sikre, at socialrådgiveruddannelsen vedvarende imødekommer arbejdsmarkedets behov, er aftagerne blevet bedt om at uddybe, hvad de mener, der evt. bør have højere prioritet i uddannelsen. 49 ud af de 66 aftagere skrev en kommentar hertil. I nedenstående boks 1 er aftagernes åbne svar kategoriseret i emner for at danne overblik over tendenser. Flest aftagere nævner i 2015, at jura herunder sagsbehandling bør have højere prioritet i socialrådgiveruddannelsen. Aftagerne nævner bl.a. at der er behov for undervisning i jura, herunder socialret, familieret, forvaltningsret og kriminalret. Samtidig er der flere aftagere, der omtaler behov for undervisning i sagsbehandling. 15 gange fremhæver aftagerne, at kendskab til praksis bør have højere prioritet i uddannelsen, herunder forståelse for arbejdet som socialrådgiver, praktiske erfaringer (fx gennem praktik) og evnen til at omsætte teori til praksis. Aftagerne nævner, som det tredje hyppigste, at skriftlig formidling bør have højere prioritet i uddannelsen. Skriftlig formidling var det andet hyppigste svar i , hvorfor dette område interesserer flere aftagere, der ansætter nyuddannede socialrådgivere. Derudover nævner aftagerne viden om samfundet (politiske, økonomiske, strukturelle og alment samfundsmæssige forhold), kommunikation med borgerne og endelig personlige kompetencer som robusthed og selvstændighed. I aftagerundersøgelsen 2012 nævnte aftagerne også hyppigst jura og formidling (både skriftligt og i undervisning). De nævnte endvidere praktik som noget, der bør prioriteres højere på uddannelsen, og endelig foreslog aftagerne også specialiseringer på uddannelsen, fx inden for jobcenterarbejdsområdet. 9 Et forbehold i forhold til denne kategori, jf. listen ovenfor, er, at opgørelsen af, hvad der hører under skriftlig formidling kan variere mellem 2015 og I 2015 rummer kategorien skriftlig formidling det generelle skriftlige arbejde som socialrådgiver, herunder journalføring, dokumentationsarbejde mv., dvs. arbejdsopgaver som kræver en skriftlighed. 31

32 Boks 1. Dette bør, ifølge aftagerne, have højere prioritet i uddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 (49 besvarelser) Jura (herunder sagsbehandling) 17 Praksis (forståelse for arbejdet som socialrådgiver, praktisk erfaring (herunder praktik), sammenhæng mellem teori og praksis) 15 Skriftlig formidling/administration (journalføring, dokumentation) 10 Viden om samfundet 8 Kommunikation med borgere 6 Personlige kompetencer (robusthed, selvstændighed) 5 Aftagerundersøgelse 2012 (52 besvarelser) Jura 12 Formidling både skriftligt og i undervisningssammenhænge 6 Specialiseringer på uddannelsen, fx inden for jobcenterarbejdsområdet 3 Praktik 7 Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt, og ikke lig antallet af aftagerbesvarelser. 32

33 Dét er der brug for om fem år For at være på forkant med udviklingen inden for det socialrådgiverfaglige felt og praksis, er aftagerne blevet bedt om at komme med bud på, hvad der er særlig brug for om fem år på deres arbejdsplads. Aftagernes kommentarer fremgår af boks 2 som en sammentælling af udsagn. Der er besvarelser fra 53 ud af 66 aftagere, og boks 2 rummer de mest omtalte emner. Personlige kompetencer bliver nævnt 19 gange, og omfatter bl.a. robusthed, omstillingsparathed, innovation og samarbejde. Kompetencer inden for socialfagligheden nævnes næst flest gange, herunder både teori, metode og tværfaglighed m.m. 12 gange nævner aftagerne lovgivning, både kendskab til jura og kompetencer inden for sagsbehandling. Syv aftagere nævner kompetencer inden for IT og digitalisering. Der er tilsyneladende sammenfald mellem, hvad aftagerne mener, bør prioriteres højere på uddannelsen, og de kompetencer, der vil blive brug for om fem år på arbejdspladserne, jf. side 33. Sammenligner man med aftagernes svar i 2012, blev juridiske kompetencer også nævnt flest gange. Derudover nævnte aftagerne kommunikationskompetencer, at mestre embedsmands-/myndighedsrollen, personlige kompetencer (fx økonomisk bevidsthed, fleksibilitet, samarbejde, systematik og strukturering af arbejdet) samt tværfaglighed. Der er dermed til dels overensstemmelse mellem aftagernes besvarelser i 2012 og

34 Boks 2. Disse kompetencer er der, ifølge aftagerne, særligt brug for om fem år på arbejdspladsen Aftagerundersøgelse 2015 (53 besvarelser) Personlige kompetencer (robusthed, selvstændighed, omstillingsparathed, innovation, samarbejde mv.) 19 Socialfaglighed (herunder teori, metode, tværfaglighed mv.) 14 Lovgivning (jura), herunder sagsbehandling 12 IT/Digitalisering 7 Aftagerundersøgelse 2012 (56 besvarelser) Juridiske kompetencer 11 Kommunikation 11 Kan bestride embedsmands/myndighedsrollen 11 Personlige kompetencer (fx resultatorienterede, økonomisk bevidste, fleksible, omstillingsparate, systematiske og strukturerede i deres arbejde) 16 Tværfaglighed 7 Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt, og ikke lig antallet af aftagerbesvarelser. 34

35 Appendiks Appendikset beskriver undersøgelsens datagrundlag. Målgruppen for undersøgelsen er aftagere, som har ansat nyuddannede socialrådgivere fra Professionshøjskolen Metropol. De 66 aftagere i undersøgelsen har sammenlagt ansat 166 nyuddannede, der er dimitteret i perioden forår/sommer 2013 forår/sommer 2015 ud af et samlet antal dimittender på 601 i perioden 1. marts februar Ikke alle dimittender er indtrådt på arbejdsmarkedet, idet faktorer som dimittendledighed og videregående uddannelse har betydning for antal ansættelser. Fx er dimittendledigheden blandt nyuddannede socialrådgivere fra Metropol ca. 16 pct. de seneste år 11. Dimittendundersøgelsen i 2013 viste endvidere, at 16 pct. af de 92 adspurgte nyuddannede var under uddannelse 12. Som ovenstående analyse viser, er det ikke hele dimittendpopulationen, der kommer i beskæftigelse efter dimission. Undersøgelsen vurderes derfor besvaret af en større gruppe af aftagere. Det er dog vigtigt at fremhæve, at undersøgelsen ikke er besvaret af hele målgruppen. 10 De to perioder for hhv. ansættelser og dimittendafgang er ikke fuldstændig identiske men overlapper i høj grad. 11 Dimittendledighed hentet fra: Nyuddannede er defineret som personer, som har været færdige i seks måneder. Ledighedsprocenten dækker perioden Dimittendundersøgelse 2013: Socialrådgiveruddannelsen. Professionshøjskolen Metropol. 35

36