Borgerløns-debattens historie i Danmark i
|
|
- Tina Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerløns-debattens historie i Danmark i 1 Erik Christensen Indledning Borgerløn kan defineres som en generel ret til for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent materielt niveau uden nogen generel pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ideen om en borgerløn forstået som en samfundsmæssige garanteret minimumsindkomst for alle samfundsborgere er meget gammel. Nogle ser en linie tilbage til den amerikanske politiske forfatter Thomas Paine ( ), der foreslog at de besiddende havde en moralsk forpligtelse til legalt at sikre de ikke besiddende en lige ret til naturens værdier. I efterkrigstiden er ideen især blevet forbundet med den engelske liberale økonom og politiker Lady Juliet Rhys-Williams, der i 1942 foreslog en "social dividend". I USA førte man i 1960'erne en livlig debat om ideen, der blev støttet af mange forskellige kredse bl.a. af to vidt forskellige nobelpristagere, den monetariske økonom, Milton Friedman og den keynesianske økonom James Tobin, der begge fremsatte forslag om en negativ indkomstskat, der ville sikre en garanteret mindsteindkomst. I Danmark har debatten om borgerløn gennemløbet tre faser:
2 2 1. Borgerlønstanken blev især kendt med bogen "Oprør fra midten" (Meyer m.fl. 1978), som kom i 1978, men ideen fødtes også i samme periode i andre idepolitiske miljøer. 2. I 1980'erne blev skabt en ny social bevægelser ("midteroprøret"), der med begrænset succes forsøgte at sætte borgerlønsspørgsmålet på den politiske dagsorden. 3. I begyndelsen af 1990'erne kom borgerlønsdebatten op på en ny måde. Ideen blev nu diskuteret som politisk strategi og konkret mulighed for ændring af velfærdssamfundet. Debatten blev rejst af nyere og bredere politiske kredse på tværs af politiske skillelinier, men også af forskellige kommissioner, forskere og politikere. Når borgerløn som tema i den offentlige debat næsten forsvandt fra 1995 hang det sammen med et økonomisk og politisk konjunkturskifte. Arbejdsløsheden faldt, den ideologiske modstand mod borgerlønstanken blev intensiveret samtidig med at en ny aktiveringspolitik blev gennemført. Først med dannelsen af den nye tværpolitiske bevægelse "Borgerlønsbevægelsen" i 2000 blev der skabt et mere bredt forum for debat om ideen. I det følgende vil jeg fortælle borgerlønsdebattens historie i Danmark set i lyset af de udfordringer den nye tværpolitisk "Borgerlønsbevægelsen" står overfor. Hvad kan man lære af denne historie?
3 3 1. Hvad er karakteristisk for borgerlønsideen i forhold til de traditionelle ideologier? 2. Hvordan skal man forklare ideens succes og vanskeligheder i de forskellige faser? 3. Borgerløn kan opfattes meget forskellig, både som en kortsigtet, realistisk reform og en langsigtet utopisk ide. Hvorledes skal man forholde sig til disse perspektiver? 4. Hvad kan man lære af argumentationsformen i bogerlønsdebatten? En ny ide på tværs af de traditionelle ideologier For de fleste mennesker er borgerløns-tanken blevet tæt knyttet til bogen "Oprør fra midten", der kom i februar 1978 og var skrevet af Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen. De var imidlertid ikke de eneste, der skrev om borgerløn i 1970'erne. Det interessante ved 1970'ernes idepolitiske debatmiljø var, at man i fire forskellige ideologiske miljøer (det social-liberale, det socialdemokratiske, det marxistiske og det liberale) relativt uafhængigt af hinanden arbejdede med parallelle forestillinger om at skabe en ny samfundsmekanisme, der gjorde det muligt at leve uden at have traditionelt lønarbejde. Allerede i 1977 havde den dansk fungerende (på RUC) svenske økonomiprofessor Gunnar Adler-Karlsson udsendt et par bøger, hvori han ud fra en socialdemokratisk forståelseshorisont var gået ind for en "garanteret mindsteindkomst"(adler-karlsson 1976, 1977).
4 4 Desuden introducerede en række oversatte bøger af den franske socialistiske forfatter André Gorz i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne ideer om "en samfundsindkomst" i socialistiske kredse (Gorz 1979, 1981, 1983). Endelig blev en ide om "borgerstipendie" fremført i det liberale debatmiljø af forhenværende brugsforeningsdirektør Niels Hoff i 1983 (Hoff 1983). Pionernes sproglige kreativitet kan ses som et systematisk forsøg på at sprænge den herskende institutionelle og sproglige dualisme igennem skabelsen af en hel række nye begreber. En vis sproglig famlen og åbenhed afspejlede sig i de begreber, som pionererne forsøger at give den nye mekanisme. Det var ikke nogen tilfældighed, at det er Adler-Karlsson som socialdemokrat, der brugte begreberne "garanteret mindsteindkomst" eller "materiel grundtryghed". De var tænkt udfra en socialdemokratisk lønarbejders tryghedsbehov i forhold til arbejdsmarkedets usikkerhed og eventuelle arbejdsgiveres magt og vilkårlighed. Derfor blev mindsteindkomsten også konsekvent tænkt opfyldt i en ren statslig sektor, hvor spørgsmål om arbejdspligt blev opfattet som noget helt naturligt. Rettigheder og pligter hang sammen for socialdemokraten Adler-Karlsson. Gorz talte om "en samfundsindkomst", "socialindkomst" eller "livsindkomst". Forslaget var tænkt som en radikal afskaffelse af lønarbejdet på lang sigt, hvor det kun er nødvendigt at arbejde timer i løbet af livet. Arbejdet er blevet forkortet for alle og fordelt ligeligt. Målsætningen var ikke længere maksimering af
5 5 produktionen, men maksimering af tiden. Det blev set i en radikal ophævelse af kapitalismen som en retmæssig del af den samfundsmæssige rigdom, hvor der også var en ret til produktionsmidler. Det kan siges at overskride det snævre borgerlønsperpektiv. I modsætning til hos Adler-Karlsson er det ikke en aflønning for et stykke arbejde. Endelig talte "Oprør fra midten" om "borgerløn". Den blev ikke modtaget for udførelsen af et stykke arbejde, men var en indkomst, man har ret til for at få dækket sine leveomkostninger. I den forstand kan det siges at bryde med den snævre opfattelse af lønbegrebet som en ydelse for et bestemt stykke arbejde. En del af borgerlønnen "kan betragtes som aflønning af det huslige arbejde", hvilket var med til at signalere, at det er lige så vigtigt og produktivt, men det blev understreget, at borgerlønnen ikke i snæver forstand måtte forveksles med en aflønning af dette arbejde. Den kunne for bestemte aldersgrupper kædes sammen med en "social værnepligt". Heroverfor stod så Hoff, som bruger begrebet "borgerstipendie" netop for at signalere, at det ikke er en ydelse for et arbejde, men en ydelse, der var beregnet til frit at kunne bruges af modtageren, og måske især til uddannelsesformål, som der leksikalt ligger i stipendiebegrebet. Men han vendte sig kraftigt imod, at samfundet skulle kræve nogen modydelse, eller at borgerne skulle have nogle særlige pligter Ingen af dem accepterede den dualistiske modsætning mellem marked og stat. Adler-Karlsson opløser markedet i en nødvendigheds- og en overflodssektor, og tilføjede en frihedssektor, der var adskilt fra både marked og stat (magtsektoren).
6 6 "Oprør fra midten" talte for en indskrænkning af markedet og fremme af lokalsamfund, som var delvis uafhængig af markedet. Og Gorz foreslog også et opgør med dualismen ved at skitsere tre sektorer, et rum for et civilt samfund mellem den heteronome og den autonome sektor. Alle søgte de efter begreber for en ny type - tredje-vejs samfund, hvor en borgerlønsmekanisme var et element. For Adler-Karlsson var det en ny form for Afunktions-socialisme@, for "Oprør fra midten" var det "et humant ligevægtssamfund", for Gorz var det et Aøkologisk post-industrielt samfund@, og for Hoff var det et ægte Aliberalt velfærdssamfund@. En ny græsrodsbevægelse starter borgerlønsdebatten "Oprør fra midten" fik en overraskende succes og gennemslagskraft i den offentlige debat og blev et helt unikt eksempel på, at en enkelt bog i en periode var i stand til at dominere den idepolitiske dagsorden. I løbet af tre måneder blev bogen solgt i eksemplarer, og den kom i et oplag på i løbet af et år. Det særlige ved "Oprør fra midten" i forhold til traditionelle politiske debatbøger var, at den på en gang leverede en omfattende kritisk analyse af det nuværende samfunds problemer og samtidig opstillede et filosofisk grundlag for en samfundsutopi (et menneske- og samfundssyn), hvorfra der blev udstukket nogle mere konkrete mål for samfundsudviklingen og angivet en række midler til opnåelsen af disse mål. Den kritiske analyse, værdigrundlaget og de politiske målsætninger samt midler til opnåelse heraf havde en sjælden set indre
7 7 sammenhæng. Det lykkedes at skabe et nyt meningsfuldt politisk helhedsbillede bestående af en række nye politiske metaforer og at fortælle en ny politisk historie, hvilket uden tvivl var en af de væsentligste årsager til bogens store udbredelse. Gunnar Adler-Karlssons, Andre Gorz' og Niels Hoffs næsten tilsvarende ideer blev derimod hurtig glemt af de fleste, fordi de ikke blev omsat i en social bevægelse. Det betød, at "midteroprøret" så at sige tog "patent" eller fik "monopol" på spørgsmålet. Når det blev "Oprør fra midten", der slog igennem i en større kreds, havde det sikkert flere årsager: Kombinationen af en fremtrædende videnskabsmand (Niels I. Meyer), der var blevet kendt som fortaler for vedvarende energiteknologier, en kendt og respekteret politiker med sans for idepolitikkens betydning (Kristen Helveg Petersen) samt en kendt litterær filosof (Villy Sørensen) viste sig enormt slagkraftig. Dette kombineret med et stort mediebevidst forlag (Gyldendal) gjorde at bogen lynhurtigt blev en kæmpesucces både her i landet og udenlands. Medvirkende til bogens succes var, at det var et meget velskrevet og velargumenteret opgør med både liberalismen og marxismen kombineret med opstillingen af et nyt grønt paradigme for opfattelsen af menneske, natur og samfund. Men bogen kom også på et tidspunkt, hvor der blandt nogle intellektuelle og i mellemlagene var oparbejdet en træthed og modvilje mod en steril universitetsmarxisme. Ligeledes føltes en ensidig arbejderklasse- og
8 8 fagforeningssynsvinkel af nogle som værende både politisk og teoretisk ufrugtbar. Det gjaldt f.eks. dele af den nye miljø- og kvindebevægelse, der stødte ind i marxismens teoretiske og praktiske begrænsninger i bestræbelserne på udvikling af en ny forståelse af køn og natur. Den store interesse betød, at der hurtigt blev startet et lille blad "På vej - mod et humant ligevægtssamfund". Succesen bevirkede, at det blev besluttet at danne en egentlig politisk bevægelse, som første gang holdt et stiftende møde i efteråret I de følgende år afholdt den nye politiske bevægelse en række offentlige debatmøder om borgerlønsideen, hvor man inviterede repræsentanter fra de politiske partier og fagbevægelsen, og siden samlede indlæggene i en bog (Midteroprørets Informationscenter 1983). Her foreslog man en gradvis indførelse af borgerløn i form af en ungdoms- og en sabbatsborgerløn. Reaktionerne fra partierne og fagbevægelsen var overvejende skeptiske. Enkelte radikale, kristelige og folkesocialistiske politikere udtrykte sympati for ideen, ellers blev den afvist som urealistisk. Det lykkedes ikke for midteroprørsbevægelsen at få nogle af de gamle politiske partier til at tage spørgsmålet på deres politiske program endsige fremsætte konkret forslag herom. Men af "midteroprørsbevægelsen" udkrystalliserede der sig i 1983 et nyt politisk parti, De Grønne, der straks satte det på sit program som et centralt punkt. Partiet opnåede i første omgang et vist lokalpolitisk gennembrud ved amts- og kommunalvalget i 1985, men landspolitisk opnåede det ikke at komme over spærregrænsen. Når borgerlønsideen havde svært ved at slå igennem hang det også sammen
9 9 med det politiske og mentalitetsmæssige konjunkturskifter, der skete i 1980'erne. I 1982 fik man en borgerlig regering. 1970'ernes utopiske idepolitiske klima forandrede sig. Nyliberalismen trængte frem, hvilket bl.a. betød, at interessen for samfundskritik og en principiel borgerlønsdebat i bredere kredse fortonede sig. Selvom det ikke direkte lykkedes at sætte borgerlønsspørgsmålet på den politiske dagsorden i første omgang, er der ingen tvivl om, at midteroprørsbevægelsens tanker om en sabbatsborgerløn alligevel fik betydning for orlovsideens gennembrud i begyndelsen af 1990'erne. Borgerløn på den politiske dagsorden i kampen om velfærdssamfundets fornyelse Når borgerløn kom på den officielle politiske dagsorden især i perioden skyldes det sammenfaldet af en række økonomiske, institutionelle og politiske forhold, der virkede befordrende for diskussion af en ny ide som borgerløn. Nye aktører var med til at sætte borgerløn på den politiske dagsorden. Fra at have været et særlig programpunkt for en ny social bevægelse i en outsiderposition, blev begrebet og tankegangen nu taget op i meget bredere kredse. Tanken blev nu lanceret af de udstødte selv, af "outsidere" i det arbejdsmarkedspolitiske system (både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne), samt af en bredere kreds af opinionsdannere i erhvervslivet og offentligheden. Og hvor de politiske partier i 1980'erne kun havde forholdt sig til
10 borgerlønsspørgsmålet ved at blive opfordret til det af "midteroprørerne", blev 10 spørgsmålet nu taget op til intern partipolitisk behandling. Debatten blev specielt rejst af medlemmer i Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og det nye parti Enhedslisten, men også i partiet Venstre opstod der en debat blandt græsrødder. I Venstre kom en debat om spørgsmålet i forbindelse med at partiet fik nyt principprogram, hvor det endte med, at man vendte sig imod ideen. I Socialdemokratiet blev spørgsmålet taget op i forbindelse med udarbejdelse af centrale debatoplæg og et nyt handlingsprogram for partiet. Og i modsætning til situationen i 1970'erne og i 1980'erne opstod der også mere tværpolitiske fora, hvor de forskellige strømninger i borgerlønsdebatten blev bragt sammen. Her spillede det nye tidsskrift SALT en katalyserende rolle igennem en række møder og artikler (SALT nr ). Endelig var det af en vis betydning for ideens politiske udbredelse, at den blev taget op til diskussion i forskellige dele af den samfundsvidenskabelige verden. I 1990'ernes brogede billede af borgerlønssynspunkter fandt man tre typer af borgerlønsopfattelser: En lille fortælling om en teknisk rationalisering af velfærdsstaten Nogle så borgerløn i et ret snævert arbejdsmarkedspolitisk- og socialpolitisk perspektiv i forbindelse med en ændring og rationalisering af de bestående systemer. Argumenterne for at indføre borgerløn var ret snævre og især
11 11 økonomisk effektivitetsmæssige. Der var behov for en rationalisering af de forskellige overførselsindkomstsystemer. Det var begrundet i besparelseshensyn, ønske om at fremme gennemskuelighed og undgå fattigdomsfælder og for at fremme beskæftigelsen for de svage grupper på arbejdsmarkedet. Det var den argumentation, man mest klart fandt hos de reform- og fornyelsesorienterede dele af fagbevægelsen i Teknisk Landsforbund, i Det Radikale Venstres arbejdsmarkedspolitiske udvalg og hos de fornyelsesorienterede dele af erhvervslivet. Og det er også den opfattelse af borgerløn, som lå til grund for debatten i de fleste politiske partier. Her havde man tanker om skabelsen af et nyt arbejdsmarkeds- og socialpolitisk system, hvor man samtidig lempede på rådighedsreglerne, og hvor man vendte sig imod den klientgørelse, der lå i det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system, og hvor man i højere grad gik ind for frivillige tilbud. Men det er også typisk, at man vendte sig imod en konsekvent gennemført borgerlønsmodel, fordi den ville være for dyr. I det synspunkt lå en skepsis overfor, om man ville kunne skabe en fuld beskæftigelse i gammeldags forstand. I tankerne lå en borgerlønslignende reformorientering af systemet. Tankerne var meget naturligt ikke formuleret som et egentlig paradigmeskift og brud på de bestående principper, men som en realistisk reform af det bestående system. Set i forhold til 1980'erne var det et fremskridt, at dele af fagbevægelsen signalerede, at man havde tanker der gik i en borgerlønslignede retning, og at en reformering af A-kasse-systemet ikke var umulig, og at et nyt basis-ydelses-system kunne bygges sammen med en bevarelse af et A-kasseystem som en slags overbygning.
12 12 Inden for denne opfattelse tænkes samfundet ud fra arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at anlægge et videre samfundsmæssigt perspektiv, at se samfundet som andet end et marked. En større fortælling om en politisk videreudvikling af velfærdssamfundet Andre borgerlønsdebattører så imidlertid borgerlønstanken i et videre perspektiv. For dem drejede borgerløn sig ikke alene om arbejdsmarkeds- og socialpolitik, men skulle ses i forhold til alle samfundets sektorer. Borgerløn sprængte for dem sektortænkningen og var begrundet i et andet syn på samfundet. Det betød, at de var nødt til at sprænge de sproglige kategoriseringer, som ligger i det nuværende samfund. Denne opfattelse bygger på en borgerlønsopfattelse, hvor samfundet er mere end et marked, Det synspunkt kom måske mest klart til udtryk i Brugernes Socialkommission (1993) og hos sociologen Grete Korremann (1993). For dem drejede borgerløn sig netop om at sprænge sektoropdelingen, at foretage et paradigmeskift og se de væsentlige samfundsproblemer i sammenhæng. Korremann koblede således arbejdsløsheds-, miljø- og demokratiproblemerne sammen og finder den sammenhængende løsning i det nye begreb bæredygtig udvikling, hvor borgerlønsmekanismen ses som et element i denne løsning. Brugernes Socialkommission så også en sammenhæng mellem arbejde, miljø og lokalsamfund og foreslår et enhedsystem med en samfundsplejefond, hvor borgerløn optræder som en betaling for en slags pligtmæssig orlov for alle hvert
13 5. år, hvor man har en valgfrihed med hensyn til, på hvilken måde man arbejdsmæssigt vil bidrage til samfundet. 13 Men synsvinklen fandtes også hos nogle borgerlønstilhængere i SF, Det Radikale Venstre og Kristelig Folkeparti. Her lagde man klart op til en ændring af arbejdsbegrebet og borgerlønsspørgsmålet kædes sammen med et ønske om at udvide det civile samfund og skabe en bæredygtig udvikling. Bag dette videre perspektiv på borgerløn lå et klart opgør med hele vækstideologien, hvor borgerløn blev placeret ind i en fortælling om vækstsamfundets krise med muligheder for opgør med forsteningen og skabelse af nye frigørende muligheder udfra en ny opfattelse af samfundets mål: bæredygtig udvikling. En stor fortælling om skabelsen af et nyt samfund: "Det gode samfund" Endelig kan man tale om en tredje og mere langsigtet opfattelse af borgerløn, hvor begrebet sættes ind i og forbindes med en langsigtet samfundsmæssig vision om skabelsen af et nyt samfund. Det så man hos Korremann, der ville skabe et nyt bæredygtig samfund, og hos samfundsforskeren Jørn Loftager (1985, 1992), der så borgerløn som led i skabelsen af et nyt post-industrielt samfund, hvor det traditionelle stat-markeds-kompromis blev erstattet af et nyt kompromis, der sikrede rum for det civile samfund og en bæredygtig udvikling. Det var også den opfattelse, der lå hos partiet De Grønne, i SALT's "frigørelsesprojekt", hvor man taler om skabelse af et nyt samfund med en ny type af økonomi.
14 14 Disse forskellige borgerlønsopfattelser havde et forskelligt tidsperspektiv med forskellige aktører og forskellige problemer: For nogle blev den set meget snævert i forhold til konkrete problemer i det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system, for andre var den element i et nyt paradigme for samfundet, og endelig blev den for nogle få set som udtryk for en vision om et helt nyt fremtidigt samfund. En diskussion af eventuelle sammenhænge i disse perspektiver kom ikke rigtig i stand. Debatten viste også klart, at der blandt borgerlønstilhængerne fandtes meget forskellige ideologiske orienteringer. Der var både liberalister, socialister og grønne, der hver især lagde vægt på forskellige aspekter. For de økonomiske liberalister var markedsfleksibiliteten vigtig, for de politiske liberalister opgøret med statstvangen, for socialdemokraterne skabelsen af en ubetinget social tryghed og for socialisterne især friheden fra lønarbejdet og klientgørelsen, mens især de grønne så muligheden for skabelsen af en ny produktionsektor frigjort fra stat og marked. Hvad kan man lære af historien? Historien har vist, at nye ideer kun meget langsomt vinder indpas og får betydning i den samfundsmæssige debat. 1. Ideologisk skal der være et modtagelig klima i flere miljøer, før nye ideer vinder genklang. 2. Ideer overlever og spredes ikke af sig selv. De skal gøres til en social bevægelses forståelsesform. 3. For at få materiel kraft må nye ideer
15 15 gøres til en del af etablerede politiske organisationers forståelsesform (politiske partier). 4. Nye ideer har store vanskeligheder ved at slå igennem i etablerede politiske organisationer, fordi de stadig er præget at industrisamfundets ideologier og organisationsformer. Derfor er det vigtigt at kende typiske "reaktionære" argumentationsmønstre imod reformer og hvorledes man forsøger at "inkludere" og "ekskludere" nye uønskede ideer. Tilbageskuende kan man se "Oprør fra midten" som en fortsættelse af et opgør med den kolde krig, et opgør med en stivnet liberalisme og marxisme. Den sproglige dualisme ("muren") brød sammen i hovederne på mange mennesker allerede for 25 år siden. Fysisk og politisk brød den rigtige "mur" først sammen i 1989, og først nu kan flere og flere se, at ikke alene er "kommunismen" brudt sammen, men det er "liberal-kapitalismen" også ved. Det kan tages som tegn på, at tiden måske først nu er moden til en bredere folkelig skala til at bryde med de traditionelle ideologiske tankeformer og tænke nyt. Mange nye ideer glemmes hurtigt, hvis de ikke passer med de dominerende forståelsesrammer, og fordi de ikke bliver knyttet til sociale bevægelser, netværk eller bestemte institutioner. Borgerlønsideen overlevede kun i 1980'erne, fordi den blev en del af en ny social bevægelses forståelsesform. Ved at starte en social bevægelse, der skabte en ny alternativ offentlighed med blad og afholdelse af konferencer, demonstrerede man en politisk styrke, som de etablerede politiske partier og dele af fagbevægelsen fandt det nødvendigt at forholde sig til.
16 16 Med afholdelsen af borgerlønskonferencerne i 1980'erne lykkedes det at vise, at borgerlønsideen på en gang havde sammenhæng med det nuværende system og ikke lod sig afvise som en helt utopisk tanke. Man viste, at der ikke var nogen modsætning i at arbejde for kortsigtede reformer (overgangs-borgerlønsordninger) og langsigtede perspektiver (et borgerlønssamfund). Man demonstrerede, at man kunne arbejde praktisk og realistisk ved at opstille et nationalregnskab og ved at komme med konkrete gennemregnede eksempler på forskellige overgangsmodeller. Men 1980'erne sociale bevægelse var heller ikke ideel, på den ene side var den ikke tilstrækkelig tværpolitisk, på den anden side var det en for bred bevægelse, der ikke alene tog borgerløn på dagsordenen, men også mange andre spørgsmål som f.eks. økonomisk demokrati, arbejdsløshed - teknologi, sundhed og lokalsamfund, hvilket naturligvis betød, at arbejdet for og med borgerlønsideen blev mindre koncentreret. En svaghed ved borgerlønsdebatten først i 1980'erne var også, at der slet ikke kom nogen kontakt mellem de fire meget forskellige ideologiske miljøer, hvori de nye ideer opstod. Den manglede også senere i 80'erne, da "midteroprørbevægelsen" blev stiftet. Grundlaget for en tværpolitisk - og ideologisk dialog blev imidlertid lagt i 1990'erne, da medlemmer i en lang række politiske partier tog initiativ til borgerlønslignende forslag. Men det var først med etableringen af Borgerlønsbevægelsen, at repræsentanter fra forskellige ideologiske miljøer indledte et formelt samarbejde omkring udbredelsen af borgerlønstanken.
17 17 Når det i kortere perioder i de sidste 25 år er lykkedes borgerlønsideen at bryde igennem i en bredere offentlighed skyldes det, at ideen har fungeret som det Thomas Mathiesen har kaldt "det ufærdige" (1992). Borgerlønstanken giver en skitse, en løsningshorisont, men ikke et endeligt svar og en løsning. I ideen om "det ufærdige" ligger at en rigtig reform, hvis den skal sprænge grænser på en gang skal være "realistisk" og "retfærdig" forstået således, at den skal ændre nogle grundlæggende uretfærdigheder, samtidig med at det skal ske indenfor en realistisk horisont og med realistiske omkostninger. Den skal både rokke ved, hvad der er "realistisk" og "retfærdigt" på en gang. Hvis den helt ignorerer det "realistiske" og kun interesserer sig for det "retfærdige", bliver den rent utopisk. Hvis den omvendt kun vil være "realistisk" og ikke drives af og kan forklares som udtryk for ophævelse af nogle grundlæggende uretfærdigheder, mangler den en grundlæggende idemæssig motivation. 1990'erne borgerlønsdebat søgte borgerlønsmodstanderne og - skeptikere ofte at præge debatten med følgende spørgsmål og argumentationsformer: 1. Er det en kortsigtet, realistisk reform - eller en langsigtet utopisk reform? 2. Først må vi løse arbejdsløshedsproblemet - dernæst kan man tænke på andre reformer. 3. Først må man have en holdningsændring, så kan man begynde at tænke på strukturændringer. 4. Først må vi have nedsat arbejdstiden, så kan vi begynde at tænke anderledes. 5. Lad os snakke orlovsordninger, det er realistisk, borgerløn er urealistisk. Bag disse forståelser ligger en enten-eller logik og et skarpt skel mellem nutid
18 18 og fremtid. Det betød, at man skubbede spørgsmålet ud af den aktuelle politiske debat (ekskludering) og i nogle tilfælde forsøgte at lede interessen for borgerløn ind i mere traditionelle baner (inkludering) og væk fra en kreativ nytænkning. Borgerlønsideen forstået som "det ufærdige" skal både ses som en kortsigtet og langsigtet reform. Den må tænkes på mellem-lang sigt. Borgerløn er med til at løse arbejdsløshedsproblemet, men også mange andre problemer. Holdnings- og strukturændringer hænger sammen og kan ikke skilles i faser. Fremtidens udfordringer Jeg tror borgerløntanken i fremtiden igen vil have en chance for at komme på den politiske dagsorden, hvis den kædes sammen med ideen om bæredygtig udvikling set som en række fortællinger om at sætte grænser og en fortælling om at skabe nye samfundsmæssige kontrakter. Borgerlønstanken kan inden for en sådan forståelseshorisont ses som en fortælling om at sætte grænser for naturudnyttelsen, som element i skabelsen af grænser for varegørelsen af arbejdskraften, som element i skabelsen af grænser for klientgørelsen i forhold til staten og endelig som element i skabelse af grænser for familieafhængigheden. Disse grænsefortællinger kan også forstås som en fortælling om behovet for at skabe en række nye samfundsmæssige kontrakter. Til afløsning af velfærdssamfundets store sociale kontrakt mellem lønarbejde og kapital, er der behov for en flerdimensional kontrakt, der sætter nye grænser for udnyttelsen af
19 19 mennesker og natur. Det kan formuleres som et behov for en ny kontrakt mellem arbejde og kapital, en kontrakt mellem stat og individ, en kontrakt mellem kønnene og en kontrakt mellem generationerne. Hvem har specielt interesse i at få etableret disse nye kontrakter? Set i forhold til de forskellige ideologiske forståelsesrammers politiske prioriteringer skulle borgerlønsideen principielt set kunne støttes bredt: Af nogle socialister ( der især lægger vægt på en mere lige deling af det samfundsnødvendige arbejde), af nogle liberale ( der især lægger vægt på en reduktion af klientgørelsen), af nogle feminister ( der især lægger vægt på en mere retfærdig kønsarbejdsdeling) og af nogle grønne ( der især lægger vægt på en styrkelse af det civile samfund). En ny borgerløns-diskurs, der forener nogle socialister, liberale, feminister og grønne, som ovenfor antydet, venter på at blive realiseret. Det kræver, at de isolerede politiske subkulturer opløses og at der dannes en bred bevægelse, der forsøger at forene disse grupper. Historien har vist, at borgerlønsideen er en livskraftig ide, der ofte er vendt tilbage på den politiske scene i nye former. 1. Artiklen bygger på min bog: Erik Christensen: Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. Højbjerg: Hovedland Litteratur Adler-Karlsson, G. (1976) Lærebog for 80'erne. Et antikonsumistisk manifest. København: Fremads Fokusbøger.
20 20 Adler-Karlsson, G. (1977) Nej til fuld beskæftigelse - ja til materiel grundtryghed. København: Erling Olsens Forlag. Brugernes Socialkommission (1993) Det nuancerede arbejdsmarked. Socialpolitisk Forening & Forlag. Gorz, André (1979) Økologi og frihed. Viborg: Politisk Revy. Gorz, André (1981) Farvel til Proletariatet - hinsides socialismen. Viborg: Politisk Revy. Gorz, André (1983) Paradisets veje - kapitalens dødskamp. Viborg: Politisk Revy. Hoff, Niels (1983) Borgerstipendiet - den liberale velfærdsmodel. Forlaget i Haarby. Korremann, Grete (1993) Alle i arbejde for et helt liv. Danmark år Arbejdsministeriet. Loftager, J. (1985) "Samfundet er kapitalistisk" - og hvad så? Grus nr årg.: Loftager, J. (1992) Borgerløn som en mulig vej ud af blindgyden. SALT 1. årg. nr. 6: Mathiesen, Thomas (1992) Det uferdige. Tekster om opprør og undertrykkelse. Oslo: Pax Forlag A/S. Meyer, Niels I. m.fl. (1978) Oprør fra midten. København: Gyldendal. Midteroprørets Informationscenter (1983) Borgerløn og Beskæftigelse. Udveje! En
21 21 debatserie om Oprør fra Midten visioner. København: Midteroprørets Informationscenters Forlag. Erik Christensen (f. 1945) er cand.scient.pol., lektor i samfundsfag (Aalborg Universitet), medlem af Borgerlønsbevægelsens bestyrelse og bla. forfatter til bøgerne Nye værdier i politik og samfund. Paradigmeskift og kulturbrydninger (Hovedland 1990) og Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. (Hovedland 2000). Artikel i Oprør fra bredden : fra velfærdsstat til borgerløn. red. / Rune Engelbreth Larsen. København : Tiderne Skifter, s
Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet
1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere
Læs mereBorgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion
1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereBegrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereSamfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:
De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereII.En ny græsrodsbevægelses skabelse af en politisk diskurs om borgerløn i 1980 erne
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 264»Ny løsning af problemer handicappes af, at vi stiller problemerne i for snævre scenerier bestemt af hidtil existerende løsninger.«piet Hein (1984) PROSA-GRUK
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1s SA
Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereEr Folkemødet også for virksomheder?
Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.
Læs mereDet registrerede partnerskab
Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang
Læs mereArbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)
Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereAT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning
AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereHVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?
HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereDeleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015
Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mere(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.
Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Samfundsfag C Michael Harritsø Frederiksen (mf) 1ab18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereVelfærdssamfundet under afvikling?
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereWorkshop om Studieområde del 1
Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets
Læs mereSlutdokument Aktiv hele livet
Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mere