Borgerløns-debattens historie i Danmark i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerløns-debattens historie i Danmark i"

Transkript

1 Borgerløns-debattens historie i Danmark i 1 Erik Christensen Indledning Borgerløn kan defineres som en generel ret til for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent materielt niveau uden nogen generel pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ideen om en borgerløn forstået som en samfundsmæssige garanteret minimumsindkomst for alle samfundsborgere er meget gammel. Nogle ser en linie tilbage til den amerikanske politiske forfatter Thomas Paine ( ), der foreslog at de besiddende havde en moralsk forpligtelse til legalt at sikre de ikke besiddende en lige ret til naturens værdier. I efterkrigstiden er ideen især blevet forbundet med den engelske liberale økonom og politiker Lady Juliet Rhys-Williams, der i 1942 foreslog en "social dividend". I USA førte man i 1960'erne en livlig debat om ideen, der blev støttet af mange forskellige kredse bl.a. af to vidt forskellige nobelpristagere, den monetariske økonom, Milton Friedman og den keynesianske økonom James Tobin, der begge fremsatte forslag om en negativ indkomstskat, der ville sikre en garanteret mindsteindkomst. I Danmark har debatten om borgerløn gennemløbet tre faser:

2 2 1. Borgerlønstanken blev især kendt med bogen "Oprør fra midten" (Meyer m.fl. 1978), som kom i 1978, men ideen fødtes også i samme periode i andre idepolitiske miljøer. 2. I 1980'erne blev skabt en ny social bevægelser ("midteroprøret"), der med begrænset succes forsøgte at sætte borgerlønsspørgsmålet på den politiske dagsorden. 3. I begyndelsen af 1990'erne kom borgerlønsdebatten op på en ny måde. Ideen blev nu diskuteret som politisk strategi og konkret mulighed for ændring af velfærdssamfundet. Debatten blev rejst af nyere og bredere politiske kredse på tværs af politiske skillelinier, men også af forskellige kommissioner, forskere og politikere. Når borgerløn som tema i den offentlige debat næsten forsvandt fra 1995 hang det sammen med et økonomisk og politisk konjunkturskifte. Arbejdsløsheden faldt, den ideologiske modstand mod borgerlønstanken blev intensiveret samtidig med at en ny aktiveringspolitik blev gennemført. Først med dannelsen af den nye tværpolitiske bevægelse "Borgerlønsbevægelsen" i 2000 blev der skabt et mere bredt forum for debat om ideen. I det følgende vil jeg fortælle borgerlønsdebattens historie i Danmark set i lyset af de udfordringer den nye tværpolitisk "Borgerlønsbevægelsen" står overfor. Hvad kan man lære af denne historie?

3 3 1. Hvad er karakteristisk for borgerlønsideen i forhold til de traditionelle ideologier? 2. Hvordan skal man forklare ideens succes og vanskeligheder i de forskellige faser? 3. Borgerløn kan opfattes meget forskellig, både som en kortsigtet, realistisk reform og en langsigtet utopisk ide. Hvorledes skal man forholde sig til disse perspektiver? 4. Hvad kan man lære af argumentationsformen i bogerlønsdebatten? En ny ide på tværs af de traditionelle ideologier For de fleste mennesker er borgerløns-tanken blevet tæt knyttet til bogen "Oprør fra midten", der kom i februar 1978 og var skrevet af Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen. De var imidlertid ikke de eneste, der skrev om borgerløn i 1970'erne. Det interessante ved 1970'ernes idepolitiske debatmiljø var, at man i fire forskellige ideologiske miljøer (det social-liberale, det socialdemokratiske, det marxistiske og det liberale) relativt uafhængigt af hinanden arbejdede med parallelle forestillinger om at skabe en ny samfundsmekanisme, der gjorde det muligt at leve uden at have traditionelt lønarbejde. Allerede i 1977 havde den dansk fungerende (på RUC) svenske økonomiprofessor Gunnar Adler-Karlsson udsendt et par bøger, hvori han ud fra en socialdemokratisk forståelseshorisont var gået ind for en "garanteret mindsteindkomst"(adler-karlsson 1976, 1977).

4 4 Desuden introducerede en række oversatte bøger af den franske socialistiske forfatter André Gorz i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne ideer om "en samfundsindkomst" i socialistiske kredse (Gorz 1979, 1981, 1983). Endelig blev en ide om "borgerstipendie" fremført i det liberale debatmiljø af forhenværende brugsforeningsdirektør Niels Hoff i 1983 (Hoff 1983). Pionernes sproglige kreativitet kan ses som et systematisk forsøg på at sprænge den herskende institutionelle og sproglige dualisme igennem skabelsen af en hel række nye begreber. En vis sproglig famlen og åbenhed afspejlede sig i de begreber, som pionererne forsøger at give den nye mekanisme. Det var ikke nogen tilfældighed, at det er Adler-Karlsson som socialdemokrat, der brugte begreberne "garanteret mindsteindkomst" eller "materiel grundtryghed". De var tænkt udfra en socialdemokratisk lønarbejders tryghedsbehov i forhold til arbejdsmarkedets usikkerhed og eventuelle arbejdsgiveres magt og vilkårlighed. Derfor blev mindsteindkomsten også konsekvent tænkt opfyldt i en ren statslig sektor, hvor spørgsmål om arbejdspligt blev opfattet som noget helt naturligt. Rettigheder og pligter hang sammen for socialdemokraten Adler-Karlsson. Gorz talte om "en samfundsindkomst", "socialindkomst" eller "livsindkomst". Forslaget var tænkt som en radikal afskaffelse af lønarbejdet på lang sigt, hvor det kun er nødvendigt at arbejde timer i løbet af livet. Arbejdet er blevet forkortet for alle og fordelt ligeligt. Målsætningen var ikke længere maksimering af

5 5 produktionen, men maksimering af tiden. Det blev set i en radikal ophævelse af kapitalismen som en retmæssig del af den samfundsmæssige rigdom, hvor der også var en ret til produktionsmidler. Det kan siges at overskride det snævre borgerlønsperpektiv. I modsætning til hos Adler-Karlsson er det ikke en aflønning for et stykke arbejde. Endelig talte "Oprør fra midten" om "borgerløn". Den blev ikke modtaget for udførelsen af et stykke arbejde, men var en indkomst, man har ret til for at få dækket sine leveomkostninger. I den forstand kan det siges at bryde med den snævre opfattelse af lønbegrebet som en ydelse for et bestemt stykke arbejde. En del af borgerlønnen "kan betragtes som aflønning af det huslige arbejde", hvilket var med til at signalere, at det er lige så vigtigt og produktivt, men det blev understreget, at borgerlønnen ikke i snæver forstand måtte forveksles med en aflønning af dette arbejde. Den kunne for bestemte aldersgrupper kædes sammen med en "social værnepligt". Heroverfor stod så Hoff, som bruger begrebet "borgerstipendie" netop for at signalere, at det ikke er en ydelse for et arbejde, men en ydelse, der var beregnet til frit at kunne bruges af modtageren, og måske især til uddannelsesformål, som der leksikalt ligger i stipendiebegrebet. Men han vendte sig kraftigt imod, at samfundet skulle kræve nogen modydelse, eller at borgerne skulle have nogle særlige pligter Ingen af dem accepterede den dualistiske modsætning mellem marked og stat. Adler-Karlsson opløser markedet i en nødvendigheds- og en overflodssektor, og tilføjede en frihedssektor, der var adskilt fra både marked og stat (magtsektoren).

6 6 "Oprør fra midten" talte for en indskrænkning af markedet og fremme af lokalsamfund, som var delvis uafhængig af markedet. Og Gorz foreslog også et opgør med dualismen ved at skitsere tre sektorer, et rum for et civilt samfund mellem den heteronome og den autonome sektor. Alle søgte de efter begreber for en ny type - tredje-vejs samfund, hvor en borgerlønsmekanisme var et element. For Adler-Karlsson var det en ny form for for "Oprør fra midten" var det "et humant ligevægtssamfund", for Gorz var det et Aøkologisk post-industrielt og for Hoff var det et ægte Aliberalt En ny græsrodsbevægelse starter borgerlønsdebatten "Oprør fra midten" fik en overraskende succes og gennemslagskraft i den offentlige debat og blev et helt unikt eksempel på, at en enkelt bog i en periode var i stand til at dominere den idepolitiske dagsorden. I løbet af tre måneder blev bogen solgt i eksemplarer, og den kom i et oplag på i løbet af et år. Det særlige ved "Oprør fra midten" i forhold til traditionelle politiske debatbøger var, at den på en gang leverede en omfattende kritisk analyse af det nuværende samfunds problemer og samtidig opstillede et filosofisk grundlag for en samfundsutopi (et menneske- og samfundssyn), hvorfra der blev udstukket nogle mere konkrete mål for samfundsudviklingen og angivet en række midler til opnåelsen af disse mål. Den kritiske analyse, værdigrundlaget og de politiske målsætninger samt midler til opnåelse heraf havde en sjælden set indre

7 7 sammenhæng. Det lykkedes at skabe et nyt meningsfuldt politisk helhedsbillede bestående af en række nye politiske metaforer og at fortælle en ny politisk historie, hvilket uden tvivl var en af de væsentligste årsager til bogens store udbredelse. Gunnar Adler-Karlssons, Andre Gorz' og Niels Hoffs næsten tilsvarende ideer blev derimod hurtig glemt af de fleste, fordi de ikke blev omsat i en social bevægelse. Det betød, at "midteroprøret" så at sige tog "patent" eller fik "monopol" på spørgsmålet. Når det blev "Oprør fra midten", der slog igennem i en større kreds, havde det sikkert flere årsager: Kombinationen af en fremtrædende videnskabsmand (Niels I. Meyer), der var blevet kendt som fortaler for vedvarende energiteknologier, en kendt og respekteret politiker med sans for idepolitikkens betydning (Kristen Helveg Petersen) samt en kendt litterær filosof (Villy Sørensen) viste sig enormt slagkraftig. Dette kombineret med et stort mediebevidst forlag (Gyldendal) gjorde at bogen lynhurtigt blev en kæmpesucces både her i landet og udenlands. Medvirkende til bogens succes var, at det var et meget velskrevet og velargumenteret opgør med både liberalismen og marxismen kombineret med opstillingen af et nyt grønt paradigme for opfattelsen af menneske, natur og samfund. Men bogen kom også på et tidspunkt, hvor der blandt nogle intellektuelle og i mellemlagene var oparbejdet en træthed og modvilje mod en steril universitetsmarxisme. Ligeledes føltes en ensidig arbejderklasse- og

8 8 fagforeningssynsvinkel af nogle som værende både politisk og teoretisk ufrugtbar. Det gjaldt f.eks. dele af den nye miljø- og kvindebevægelse, der stødte ind i marxismens teoretiske og praktiske begrænsninger i bestræbelserne på udvikling af en ny forståelse af køn og natur. Den store interesse betød, at der hurtigt blev startet et lille blad "På vej - mod et humant ligevægtssamfund". Succesen bevirkede, at det blev besluttet at danne en egentlig politisk bevægelse, som første gang holdt et stiftende møde i efteråret I de følgende år afholdt den nye politiske bevægelse en række offentlige debatmøder om borgerlønsideen, hvor man inviterede repræsentanter fra de politiske partier og fagbevægelsen, og siden samlede indlæggene i en bog (Midteroprørets Informationscenter 1983). Her foreslog man en gradvis indførelse af borgerløn i form af en ungdoms- og en sabbatsborgerløn. Reaktionerne fra partierne og fagbevægelsen var overvejende skeptiske. Enkelte radikale, kristelige og folkesocialistiske politikere udtrykte sympati for ideen, ellers blev den afvist som urealistisk. Det lykkedes ikke for midteroprørsbevægelsen at få nogle af de gamle politiske partier til at tage spørgsmålet på deres politiske program endsige fremsætte konkret forslag herom. Men af "midteroprørsbevægelsen" udkrystalliserede der sig i 1983 et nyt politisk parti, De Grønne, der straks satte det på sit program som et centralt punkt. Partiet opnåede i første omgang et vist lokalpolitisk gennembrud ved amts- og kommunalvalget i 1985, men landspolitisk opnåede det ikke at komme over spærregrænsen. Når borgerlønsideen havde svært ved at slå igennem hang det også sammen

9 9 med det politiske og mentalitetsmæssige konjunkturskifter, der skete i 1980'erne. I 1982 fik man en borgerlig regering. 1970'ernes utopiske idepolitiske klima forandrede sig. Nyliberalismen trængte frem, hvilket bl.a. betød, at interessen for samfundskritik og en principiel borgerlønsdebat i bredere kredse fortonede sig. Selvom det ikke direkte lykkedes at sætte borgerlønsspørgsmålet på den politiske dagsorden i første omgang, er der ingen tvivl om, at midteroprørsbevægelsens tanker om en sabbatsborgerløn alligevel fik betydning for orlovsideens gennembrud i begyndelsen af 1990'erne. Borgerløn på den politiske dagsorden i kampen om velfærdssamfundets fornyelse Når borgerløn kom på den officielle politiske dagsorden især i perioden skyldes det sammenfaldet af en række økonomiske, institutionelle og politiske forhold, der virkede befordrende for diskussion af en ny ide som borgerløn. Nye aktører var med til at sætte borgerløn på den politiske dagsorden. Fra at have været et særlig programpunkt for en ny social bevægelse i en outsiderposition, blev begrebet og tankegangen nu taget op i meget bredere kredse. Tanken blev nu lanceret af de udstødte selv, af "outsidere" i det arbejdsmarkedspolitiske system (både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne), samt af en bredere kreds af opinionsdannere i erhvervslivet og offentligheden. Og hvor de politiske partier i 1980'erne kun havde forholdt sig til

10 borgerlønsspørgsmålet ved at blive opfordret til det af "midteroprørerne", blev 10 spørgsmålet nu taget op til intern partipolitisk behandling. Debatten blev specielt rejst af medlemmer i Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og det nye parti Enhedslisten, men også i partiet Venstre opstod der en debat blandt græsrødder. I Venstre kom en debat om spørgsmålet i forbindelse med at partiet fik nyt principprogram, hvor det endte med, at man vendte sig imod ideen. I Socialdemokratiet blev spørgsmålet taget op i forbindelse med udarbejdelse af centrale debatoplæg og et nyt handlingsprogram for partiet. Og i modsætning til situationen i 1970'erne og i 1980'erne opstod der også mere tværpolitiske fora, hvor de forskellige strømninger i borgerlønsdebatten blev bragt sammen. Her spillede det nye tidsskrift SALT en katalyserende rolle igennem en række møder og artikler (SALT nr ). Endelig var det af en vis betydning for ideens politiske udbredelse, at den blev taget op til diskussion i forskellige dele af den samfundsvidenskabelige verden. I 1990'ernes brogede billede af borgerlønssynspunkter fandt man tre typer af borgerlønsopfattelser: En lille fortælling om en teknisk rationalisering af velfærdsstaten Nogle så borgerløn i et ret snævert arbejdsmarkedspolitisk- og socialpolitisk perspektiv i forbindelse med en ændring og rationalisering af de bestående systemer. Argumenterne for at indføre borgerløn var ret snævre og især

11 11 økonomisk effektivitetsmæssige. Der var behov for en rationalisering af de forskellige overførselsindkomstsystemer. Det var begrundet i besparelseshensyn, ønske om at fremme gennemskuelighed og undgå fattigdomsfælder og for at fremme beskæftigelsen for de svage grupper på arbejdsmarkedet. Det var den argumentation, man mest klart fandt hos de reform- og fornyelsesorienterede dele af fagbevægelsen i Teknisk Landsforbund, i Det Radikale Venstres arbejdsmarkedspolitiske udvalg og hos de fornyelsesorienterede dele af erhvervslivet. Og det er også den opfattelse af borgerløn, som lå til grund for debatten i de fleste politiske partier. Her havde man tanker om skabelsen af et nyt arbejdsmarkeds- og socialpolitisk system, hvor man samtidig lempede på rådighedsreglerne, og hvor man vendte sig imod den klientgørelse, der lå i det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system, og hvor man i højere grad gik ind for frivillige tilbud. Men det er også typisk, at man vendte sig imod en konsekvent gennemført borgerlønsmodel, fordi den ville være for dyr. I det synspunkt lå en skepsis overfor, om man ville kunne skabe en fuld beskæftigelse i gammeldags forstand. I tankerne lå en borgerlønslignende reformorientering af systemet. Tankerne var meget naturligt ikke formuleret som et egentlig paradigmeskift og brud på de bestående principper, men som en realistisk reform af det bestående system. Set i forhold til 1980'erne var det et fremskridt, at dele af fagbevægelsen signalerede, at man havde tanker der gik i en borgerlønslignede retning, og at en reformering af A-kasse-systemet ikke var umulig, og at et nyt basis-ydelses-system kunne bygges sammen med en bevarelse af et A-kasseystem som en slags overbygning.

12 12 Inden for denne opfattelse tænkes samfundet ud fra arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at anlægge et videre samfundsmæssigt perspektiv, at se samfundet som andet end et marked. En større fortælling om en politisk videreudvikling af velfærdssamfundet Andre borgerlønsdebattører så imidlertid borgerlønstanken i et videre perspektiv. For dem drejede borgerløn sig ikke alene om arbejdsmarkeds- og socialpolitik, men skulle ses i forhold til alle samfundets sektorer. Borgerløn sprængte for dem sektortænkningen og var begrundet i et andet syn på samfundet. Det betød, at de var nødt til at sprænge de sproglige kategoriseringer, som ligger i det nuværende samfund. Denne opfattelse bygger på en borgerlønsopfattelse, hvor samfundet er mere end et marked, Det synspunkt kom måske mest klart til udtryk i Brugernes Socialkommission (1993) og hos sociologen Grete Korremann (1993). For dem drejede borgerløn sig netop om at sprænge sektoropdelingen, at foretage et paradigmeskift og se de væsentlige samfundsproblemer i sammenhæng. Korremann koblede således arbejdsløsheds-, miljø- og demokratiproblemerne sammen og finder den sammenhængende løsning i det nye begreb bæredygtig udvikling, hvor borgerlønsmekanismen ses som et element i denne løsning. Brugernes Socialkommission så også en sammenhæng mellem arbejde, miljø og lokalsamfund og foreslår et enhedsystem med en samfundsplejefond, hvor borgerløn optræder som en betaling for en slags pligtmæssig orlov for alle hvert

13 5. år, hvor man har en valgfrihed med hensyn til, på hvilken måde man arbejdsmæssigt vil bidrage til samfundet. 13 Men synsvinklen fandtes også hos nogle borgerlønstilhængere i SF, Det Radikale Venstre og Kristelig Folkeparti. Her lagde man klart op til en ændring af arbejdsbegrebet og borgerlønsspørgsmålet kædes sammen med et ønske om at udvide det civile samfund og skabe en bæredygtig udvikling. Bag dette videre perspektiv på borgerløn lå et klart opgør med hele vækstideologien, hvor borgerløn blev placeret ind i en fortælling om vækstsamfundets krise med muligheder for opgør med forsteningen og skabelse af nye frigørende muligheder udfra en ny opfattelse af samfundets mål: bæredygtig udvikling. En stor fortælling om skabelsen af et nyt samfund: "Det gode samfund" Endelig kan man tale om en tredje og mere langsigtet opfattelse af borgerløn, hvor begrebet sættes ind i og forbindes med en langsigtet samfundsmæssig vision om skabelsen af et nyt samfund. Det så man hos Korremann, der ville skabe et nyt bæredygtig samfund, og hos samfundsforskeren Jørn Loftager (1985, 1992), der så borgerløn som led i skabelsen af et nyt post-industrielt samfund, hvor det traditionelle stat-markeds-kompromis blev erstattet af et nyt kompromis, der sikrede rum for det civile samfund og en bæredygtig udvikling. Det var også den opfattelse, der lå hos partiet De Grønne, i SALT's "frigørelsesprojekt", hvor man taler om skabelse af et nyt samfund med en ny type af økonomi.

14 14 Disse forskellige borgerlønsopfattelser havde et forskelligt tidsperspektiv med forskellige aktører og forskellige problemer: For nogle blev den set meget snævert i forhold til konkrete problemer i det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system, for andre var den element i et nyt paradigme for samfundet, og endelig blev den for nogle få set som udtryk for en vision om et helt nyt fremtidigt samfund. En diskussion af eventuelle sammenhænge i disse perspektiver kom ikke rigtig i stand. Debatten viste også klart, at der blandt borgerlønstilhængerne fandtes meget forskellige ideologiske orienteringer. Der var både liberalister, socialister og grønne, der hver især lagde vægt på forskellige aspekter. For de økonomiske liberalister var markedsfleksibiliteten vigtig, for de politiske liberalister opgøret med statstvangen, for socialdemokraterne skabelsen af en ubetinget social tryghed og for socialisterne især friheden fra lønarbejdet og klientgørelsen, mens især de grønne så muligheden for skabelsen af en ny produktionsektor frigjort fra stat og marked. Hvad kan man lære af historien? Historien har vist, at nye ideer kun meget langsomt vinder indpas og får betydning i den samfundsmæssige debat. 1. Ideologisk skal der være et modtagelig klima i flere miljøer, før nye ideer vinder genklang. 2. Ideer overlever og spredes ikke af sig selv. De skal gøres til en social bevægelses forståelsesform. 3. For at få materiel kraft må nye ideer

15 15 gøres til en del af etablerede politiske organisationers forståelsesform (politiske partier). 4. Nye ideer har store vanskeligheder ved at slå igennem i etablerede politiske organisationer, fordi de stadig er præget at industrisamfundets ideologier og organisationsformer. Derfor er det vigtigt at kende typiske "reaktionære" argumentationsmønstre imod reformer og hvorledes man forsøger at "inkludere" og "ekskludere" nye uønskede ideer. Tilbageskuende kan man se "Oprør fra midten" som en fortsættelse af et opgør med den kolde krig, et opgør med en stivnet liberalisme og marxisme. Den sproglige dualisme ("muren") brød sammen i hovederne på mange mennesker allerede for 25 år siden. Fysisk og politisk brød den rigtige "mur" først sammen i 1989, og først nu kan flere og flere se, at ikke alene er "kommunismen" brudt sammen, men det er "liberal-kapitalismen" også ved. Det kan tages som tegn på, at tiden måske først nu er moden til en bredere folkelig skala til at bryde med de traditionelle ideologiske tankeformer og tænke nyt. Mange nye ideer glemmes hurtigt, hvis de ikke passer med de dominerende forståelsesrammer, og fordi de ikke bliver knyttet til sociale bevægelser, netværk eller bestemte institutioner. Borgerlønsideen overlevede kun i 1980'erne, fordi den blev en del af en ny social bevægelses forståelsesform. Ved at starte en social bevægelse, der skabte en ny alternativ offentlighed med blad og afholdelse af konferencer, demonstrerede man en politisk styrke, som de etablerede politiske partier og dele af fagbevægelsen fandt det nødvendigt at forholde sig til.

16 16 Med afholdelsen af borgerlønskonferencerne i 1980'erne lykkedes det at vise, at borgerlønsideen på en gang havde sammenhæng med det nuværende system og ikke lod sig afvise som en helt utopisk tanke. Man viste, at der ikke var nogen modsætning i at arbejde for kortsigtede reformer (overgangs-borgerlønsordninger) og langsigtede perspektiver (et borgerlønssamfund). Man demonstrerede, at man kunne arbejde praktisk og realistisk ved at opstille et nationalregnskab og ved at komme med konkrete gennemregnede eksempler på forskellige overgangsmodeller. Men 1980'erne sociale bevægelse var heller ikke ideel, på den ene side var den ikke tilstrækkelig tværpolitisk, på den anden side var det en for bred bevægelse, der ikke alene tog borgerløn på dagsordenen, men også mange andre spørgsmål som f.eks. økonomisk demokrati, arbejdsløshed - teknologi, sundhed og lokalsamfund, hvilket naturligvis betød, at arbejdet for og med borgerlønsideen blev mindre koncentreret. En svaghed ved borgerlønsdebatten først i 1980'erne var også, at der slet ikke kom nogen kontakt mellem de fire meget forskellige ideologiske miljøer, hvori de nye ideer opstod. Den manglede også senere i 80'erne, da "midteroprørbevægelsen" blev stiftet. Grundlaget for en tværpolitisk - og ideologisk dialog blev imidlertid lagt i 1990'erne, da medlemmer i en lang række politiske partier tog initiativ til borgerlønslignende forslag. Men det var først med etableringen af Borgerlønsbevægelsen, at repræsentanter fra forskellige ideologiske miljøer indledte et formelt samarbejde omkring udbredelsen af borgerlønstanken.

17 17 Når det i kortere perioder i de sidste 25 år er lykkedes borgerlønsideen at bryde igennem i en bredere offentlighed skyldes det, at ideen har fungeret som det Thomas Mathiesen har kaldt "det ufærdige" (1992). Borgerlønstanken giver en skitse, en løsningshorisont, men ikke et endeligt svar og en løsning. I ideen om "det ufærdige" ligger at en rigtig reform, hvis den skal sprænge grænser på en gang skal være "realistisk" og "retfærdig" forstået således, at den skal ændre nogle grundlæggende uretfærdigheder, samtidig med at det skal ske indenfor en realistisk horisont og med realistiske omkostninger. Den skal både rokke ved, hvad der er "realistisk" og "retfærdigt" på en gang. Hvis den helt ignorerer det "realistiske" og kun interesserer sig for det "retfærdige", bliver den rent utopisk. Hvis den omvendt kun vil være "realistisk" og ikke drives af og kan forklares som udtryk for ophævelse af nogle grundlæggende uretfærdigheder, mangler den en grundlæggende idemæssig motivation. 1990'erne borgerlønsdebat søgte borgerlønsmodstanderne og - skeptikere ofte at præge debatten med følgende spørgsmål og argumentationsformer: 1. Er det en kortsigtet, realistisk reform - eller en langsigtet utopisk reform? 2. Først må vi løse arbejdsløshedsproblemet - dernæst kan man tænke på andre reformer. 3. Først må man have en holdningsændring, så kan man begynde at tænke på strukturændringer. 4. Først må vi have nedsat arbejdstiden, så kan vi begynde at tænke anderledes. 5. Lad os snakke orlovsordninger, det er realistisk, borgerløn er urealistisk. Bag disse forståelser ligger en enten-eller logik og et skarpt skel mellem nutid

18 18 og fremtid. Det betød, at man skubbede spørgsmålet ud af den aktuelle politiske debat (ekskludering) og i nogle tilfælde forsøgte at lede interessen for borgerløn ind i mere traditionelle baner (inkludering) og væk fra en kreativ nytænkning. Borgerlønsideen forstået som "det ufærdige" skal både ses som en kortsigtet og langsigtet reform. Den må tænkes på mellem-lang sigt. Borgerløn er med til at løse arbejdsløshedsproblemet, men også mange andre problemer. Holdnings- og strukturændringer hænger sammen og kan ikke skilles i faser. Fremtidens udfordringer Jeg tror borgerløntanken i fremtiden igen vil have en chance for at komme på den politiske dagsorden, hvis den kædes sammen med ideen om bæredygtig udvikling set som en række fortællinger om at sætte grænser og en fortælling om at skabe nye samfundsmæssige kontrakter. Borgerlønstanken kan inden for en sådan forståelseshorisont ses som en fortælling om at sætte grænser for naturudnyttelsen, som element i skabelsen af grænser for varegørelsen af arbejdskraften, som element i skabelsen af grænser for klientgørelsen i forhold til staten og endelig som element i skabelse af grænser for familieafhængigheden. Disse grænsefortællinger kan også forstås som en fortælling om behovet for at skabe en række nye samfundsmæssige kontrakter. Til afløsning af velfærdssamfundets store sociale kontrakt mellem lønarbejde og kapital, er der behov for en flerdimensional kontrakt, der sætter nye grænser for udnyttelsen af

19 19 mennesker og natur. Det kan formuleres som et behov for en ny kontrakt mellem arbejde og kapital, en kontrakt mellem stat og individ, en kontrakt mellem kønnene og en kontrakt mellem generationerne. Hvem har specielt interesse i at få etableret disse nye kontrakter? Set i forhold til de forskellige ideologiske forståelsesrammers politiske prioriteringer skulle borgerlønsideen principielt set kunne støttes bredt: Af nogle socialister ( der især lægger vægt på en mere lige deling af det samfundsnødvendige arbejde), af nogle liberale ( der især lægger vægt på en reduktion af klientgørelsen), af nogle feminister ( der især lægger vægt på en mere retfærdig kønsarbejdsdeling) og af nogle grønne ( der især lægger vægt på en styrkelse af det civile samfund). En ny borgerløns-diskurs, der forener nogle socialister, liberale, feminister og grønne, som ovenfor antydet, venter på at blive realiseret. Det kræver, at de isolerede politiske subkulturer opløses og at der dannes en bred bevægelse, der forsøger at forene disse grupper. Historien har vist, at borgerlønsideen er en livskraftig ide, der ofte er vendt tilbage på den politiske scene i nye former. 1. Artiklen bygger på min bog: Erik Christensen: Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. Højbjerg: Hovedland Litteratur Adler-Karlsson, G. (1976) Lærebog for 80'erne. Et antikonsumistisk manifest. København: Fremads Fokusbøger.

20 20 Adler-Karlsson, G. (1977) Nej til fuld beskæftigelse - ja til materiel grundtryghed. København: Erling Olsens Forlag. Brugernes Socialkommission (1993) Det nuancerede arbejdsmarked. Socialpolitisk Forening & Forlag. Gorz, André (1979) Økologi og frihed. Viborg: Politisk Revy. Gorz, André (1981) Farvel til Proletariatet - hinsides socialismen. Viborg: Politisk Revy. Gorz, André (1983) Paradisets veje - kapitalens dødskamp. Viborg: Politisk Revy. Hoff, Niels (1983) Borgerstipendiet - den liberale velfærdsmodel. Forlaget i Haarby. Korremann, Grete (1993) Alle i arbejde for et helt liv. Danmark år Arbejdsministeriet. Loftager, J. (1985) "Samfundet er kapitalistisk" - og hvad så? Grus nr årg.: Loftager, J. (1992) Borgerløn som en mulig vej ud af blindgyden. SALT 1. årg. nr. 6: Mathiesen, Thomas (1992) Det uferdige. Tekster om opprør og undertrykkelse. Oslo: Pax Forlag A/S. Meyer, Niels I. m.fl. (1978) Oprør fra midten. København: Gyldendal. Midteroprørets Informationscenter (1983) Borgerløn og Beskæftigelse. Udveje! En

21 21 debatserie om Oprør fra Midten visioner. København: Midteroprørets Informationscenters Forlag. Erik Christensen (f. 1945) er cand.scient.pol., lektor i samfundsfag (Aalborg Universitet), medlem af Borgerlønsbevægelsens bestyrelse og bla. forfatter til bøgerne Nye værdier i politik og samfund. Paradigmeskift og kulturbrydninger (Hovedland 1990) og Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. (Hovedland 2000). Artikel i Oprør fra bredden : fra velfærdsstat til borgerløn. red. / Rune Engelbreth Larsen. København : Tiderne Skifter, s

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

II.En ny græsrodsbevægelses skabelse af en politisk diskurs om borgerløn i 1980 erne

II.En ny græsrodsbevægelses skabelse af en politisk diskurs om borgerløn i 1980 erne 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 264»Ny løsning af problemer handicappes af, at vi stiller problemerne i for snævre scenerier bestemt af hidtil existerende løsninger.«piet Hein (1984) PROSA-GRUK

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Borgerløn - på vej imod et paradigmeskift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken?

Borgerløn - på vej imod et paradigmeskift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken? Borgerløn - på vej imod et paradigmeskift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken? Af Erik Christensen. Lapperier i stedet for fornyelse. Så fik vi en ny arbejdsmarkedsreform. Nogen principiel ny social-

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere