Kompetenceudvikling - hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling - hvordan?"

Transkript

1 Kompetenceudvikling - hvordan? T e m a h æ f t e Oversigt over metoder og redskaber til kompetenceudvikling K ø b e n h a v n

2 Nationalt Center for Kompetenceudvikling drives af et konsortium under ledelse af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. Titel Kompetenceudvikling hvordan? Copyright 2009 Nationalt Center for Kompetenceudvikling ISBN Redaktion Morten Lassen Anja Viegh Jørgensen Udgivelse Januar 2009 Kontaktadresse Nationalt Center for Kompetenceudvikling Sekretariatet DPU, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Yderligere information og download Nationalt Center for Kompetenceudvikling indsamler, dokumenterer og formidler viden om metoder og redskaber, der anvendes til at planlægge og gennemføre VEU og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. I opgaven med at indsamle, dokumentere og formidle viden om kompetenceudvikling indgår medarbejdere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, CARMA, Aalborg Universitet og fra Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger. Læs mere på 2 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

3 Forord Dette temahæfte er det første af en serie på fem hæfter, som skal formidle viden om metoder og redskaber til kompetenceudvikling i virksomheder. Temahæftet skal give især virksomheder, uddannelsesudbydere og andre interesserede kendskab til og overblik over relevante metoder, redskaber og erfaringer, de kan anvende til at etablere og gennemføre systematisk kompetenceudvikling. De fire følgende temahæfter vil sætte fokus på særlige temaer, som er forbundet med både muligheder for og vanskeligheder ved at skabe en fremadrettet kompetenceudvikling for medarbejdere i virksomhederne. Hæfterne skal i første omgang tjene til inspiration, men også formidle viden om kompetenceudvikling og på den måde bidrage til at understøtte kompetenceudviklingen i virksomheder i Danmark. Dette hæfte er resultatet af arbejdet i første fase på NCKdelprojektet Metoder og redskaber til systematisk kompetenceudvikling. Der er tale om et litteraturstudie samt et eksplorativt studie, hvor dette tilsammen med de efterfølgende analyser skal indfri delprojektets formål, som er indsamling, dokumentation og formidling af metoder og redskaber, der anvendes til at gennemføre VEU og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Hæftet er skrevet af Lektor Morten Lassen og adjunkt Anja Viegh Jørgensen begge CARMA, Aalborg Universitet. Bjarne Wahlgren Centerleder for NCK Januar

4 I n d h o l d Introduktion Tilgangen til metoder og redskaber... 6 Oversigt over metoder og redskaber... 7 Redskaber/metoder primært til medarbejderen Ingeniørernes Kompetence Udvikling (IKU) arbejdshæfte fra Mit liv mit job min fremtid bog fra Kompetenceudvikling pjece fra Medarbejderudviklingssamtaler MUS pjece fra At lære hæfte fra Karriereplanlægning på Lederweb.dk skemaer fra Minkompetencemappe.dk internetbaseret redskab fra Spilbaserede redskaber/metoder primært til arbejdsgruppen Uddannelse på spil spil fra Gruppens uddannelse og udvikling spil fra Uddannelseskultur spil fra Kommunikationsværktøj om kvalifikationsbehov og læring i virksomheden spil fra Redskaber/metoder primært til personaleafdelinger, ledere og SU-udvalg i kommunal praksis Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i amter og kommuner idékatalog fra Læring på Jobbet bog fra Kompetenceudvikling ny aftale hvad er udfordringerne? folder fra Kompetenceweb.dk hjemmeside fra Redskaber/metoder primært til ledere i statslige institutioner og andre virksomheder Værktøj til efteruddannelsesplanlægning i staten (VEPS) webbaseret værktøj Strategisk kompetenceudvikling skemaer fra Kompetencebarometret et internetredskab Redskaber/metoder primært til medarbejdere i statslige institutioner Karriererejsen hæfte Kompetencespillet et internetbaseret spil Redskaber/metoder primært til virksomhedsledere Leder og medarbejderudvikling - Håndbog i strategiformidling fra Uddannelsesplanlægning i entreprenørbranchen UPL IT-værktøj fra Køreplan om Uddannelsesplanlægning pjece/skemaer fra Redskaber/metoder primært til ledelser og samarbejdsudvalg SUM Systematisk planlægning af medarbejderudvikling skemaer fra Uddannelsesplanlægning - De 4 skridt skemaer fra Styrk de menneskelige ressourcer - skab overskud - pjecer NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

5 Redskaber/metoder primært til uddannelsesinstitutioner og virksomheder Uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring - Erfaringer fra kompetencecentrenes udviklingsprojekter pjece fra Kvalificering af offentlige og private virksomheders efterspørgsel efter VEU Inspirationshæfte fra Grundlæggende metoder og værktøjer til afdækning af behov for VEU Inspirationshæfte fra Real-kompetence.dk skemaer fra Om kvalifikationer og kvalificering nyttig viden i det faglige arbejde hæfte fra DIKA dialogbaseret individuel kompetenceafklaring rapport fra Evaluering af Excellent Kompetenceudvikling rapport fra Redskaber/metoder primært til uddannelsesinstitutioner Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling hæfte fra Redskab til markedsanalyse og markedsovervågning af kundegrupper og deres kompetencebehov rapport fra Individuel kompetencevurdering i AMU - realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne håndbog fra Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse håndbog fra Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Industriens uddannelsesområde håndbog fra Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet håndbog fra Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Metalindustriens uddannelsesområde håndbog fra Fleksibel efteruddannelse - erfaringer fra et TUP-projekt rapport fra Det danske kursusmarked - Kompetenceudvikling i den private og offentlige sektor årlig analyse Kompetenceudvikling i udkantsområder - Almen og praksisnær kompetenceudvikling for voksne rapport fra Uddannelsesværksteder på VUC en erfaringsopsamling. Evaluering af et to ugers vejledningsforløb indenfor VUC s introducerende undervisning opsamling fra Redskaber/metoder til beskæftigelseskonsulenter Dialogværktøj for virksomhedskonsulenter skemaer fra Redskaber/metoder primært til ledere og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder Kom godt i gang med kompetenceudvikling på arbejdspladsen en pjece Redskaber/metoder primært til bestyrelsesmedlemmer, ledelser og tillidsrepræsentanter Vidensøkonomi arbejdshæfte/debatblad fra Redskaber/metoder primært til tillidsrepræsentanten TR-håndbog ringbind med tekstvejledning og arbejdsskemaer

6 Introduktion Formålet med dette temahæfte er at give en lettilgængelig oversigt over metoder og redskaber, der kan anvendes til at planlægge og gennemføre VEU og kompetenceudvikling i både offentlige og private virksomheder. Hæftet er målrettet professionelle praktikere. Det vil sige personaleansvarlige i virksomhederne, konsulenter på uddannelsesinstitutionerne og personer der beskæftiger sig med uddannelsesplanlægning i ministerier, styrelser og efteruddannelsesudvalg. Dette temahæfte vidner om, at der er udviklet mange metoder og redskaber til kompetenceudvikling. Men en ting er at udvikle anvendelige metoder og redskaber. En ganske anden ting er, hvordan de bliver omsat til videre- og efteruddannelsespraksis. Det afgørende spørgsmål er, hvordan koncepter for uddannelsesplanlægning er forenelige med virksomheders og institutioners forretningssituation. Kompetenceudvikling kan forstås som en intervention i den enkelte virksomheds situation og udviklingsmuligheder. Derfor er det afgørende at der bag kompetenceudviklingstiltag ligger grundige analyser af virksomhedens behov for medarbejderkvalificering. Først i den situation kan man forvente, at den operationelle anvendelse af metoder og værktøjer får mere varig effekt. En dybdegående forståelse af forskellige metoders og værktøjers funktionalitet forudsætter en helhedsorienteret tilgang til uddannelsesplanlægning. Den helhedsorienterede tilgang rummer både en række nye og nogle kendte kvalificeringselementer i forhold til den enkelte offentlige eller private virksomhed. Det kan koges ned til ydre og indre påvirkninger af virksomheden, personalepolitiske strategier samt anvendelsen af fleksibilitet i planlægningen af arbejdsgange og -procedurer. Virksomheder påvirkes hele tiden både indefra og udefra. Disse påvirkninger smitter af på den personalepolitik, som allerede føres eller forsøges udviklet - i den enkelte virksomhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der indenfor samme branche, indenfor samme produktionsform og indenfor samme teknologi er forskellige kompetencebehov. I forhold til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er det svært at give en klar definition af begreberne redskaber og metoder. Hvornår er det metoder og redskaber, og hvornår er det noget andet, når vi taler om efteruddannelse, uddannelsesplanlægning, uddannelsesaftaler, motivation, livslang læring, kompetence, kortuddannede, voksne, kvalitetsstyring? Vores foreløbige litteraturstudie (kan hentes på har vist, at der på mange forskellige niveauer kan identificeres en stor mængde af forskellige typer af rapporter, hæfter, notater og pjecer om kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning, som alle er relevante i sammenhængen. Men det bliver samtidig tydeliggjort, at der er udarbejdet meget materiale, som ikke rummer konkrete redskaber og metoder, der umiddelbart er praktisk anvendelige i en virksomhedskontekst. Materialet viser også, at der er betydelige videnshuller i forhold til forståelse af, hvilke faktorer der er afgørende for, at virksomhederne iværksætter kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning. I dette temahæfte har vi taget udgangspunkt i redskaber og metoder, der indeholder klare beskrivelser af for eksempel fremgangsmåder og processer samt færdige skemaer og lister, og som derfor umiddelbart kan tages i anvendelse af virksomhederne, når de vil iværksætte en systematisk kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning. Vi ved endnu ikke, hvordan de eksisterende metoder og værktøjer til uddannelsesplanlægning i almindelighed bliver anvendt. Det samme gør sig gældende i forhold til viden om metoderne overhovedet virker eller ikke virker, hvorfor de virker og hvordan de virker. 6 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

7 Det har med andre ord ikke været muligt at finde evalueringsstudier over virkningerne af indsatsen af mange af de ovenstående metoder og redskaber til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning. De næste faser i NCK s arbejde med at analysere metoder og redskaber til uddannelsesplanlægning vil bygge på en sådan grundlæggende forståelsesramme, og der vil der blive gjort forsøg på en nærmere typologisering af forskellige former for uddannelsesplanlægning. Her vil graden af stærk ledelsesstyring (top down-tilgang), graden af medarbejderinvolvering (bottom up-tilgang) og af samarbejdstiltag mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter (en institutionel samarbejdstilgang) være de tre hovedvarianter, der umiddelbart tegner til at være de mest lovende. Du kan læse mere om NCK-delprojektet Metoder og redskaber til systematisk kompetenceudvikling på Oversigt over metoder og redskaber Så vidt muligt er metoderne forsøgt beskrevet i forhold til muligheder og anvendelseskontekst, herunder hvilke forudsætninger, der er nødvendige og hvilke begrænsninger, der kan forventes. I alle metodebeskrivelserne er der til sidst en reference til, hvor man kan finde materialet. rne af metoderne er gengivet direkte fra kilderne. Vi har altså ikke foretaget dybdegående betragtninger om metodernes brugbarhed og effekter, men kun gengivet udsagn fra kilderne selv. Hæftet henter sit baggrundsmateriale fra en række kilder. Først og fremmest et tematiseret litteraturstudium over offentligt tilgængelig litteratur. Litteraturstudiet sammenfatter hovedresultater på en beskrivende måde og der er dermed ikke tale om et systematisk review, der påtager sig at validere de enkelte værker med henblik på undersøgelsesmetode og indhold. Udover løbende henvisninger til web-adresser vil der sidst i hæftet være opstillet en liste over hovedreferencer. Vi har tilstræbt at klassificere de forskellige metoder og redskaber i forhold til hvilken målgruppe af aktører de overvejende henvender sig til. Derudover vil hver overskrift for det enkelte redskab eller metode så vidt muligt være ledsaget af en tidsangivelse samt udgivelsesform. 7

8 redskaber/metoder primært til medarbejderen Ingeniørernes KompetenceUdvikling (IKU) arbejdshæfte fra 1997 Ingeniørforeningen i Danmark har i 1997 udviklet et værktøj, de kalder IKU Ingeniørernes Kompetence Udvikling. baseret på selvstudie, men der opfordres til, at man udveksler synspunkter med sine kollegaer. Download arbejdshæftet på: htm#_ftnref4 Ingeniører og andre akademikere. IKU er et personligt værktøj til at vurdere brugerens måde at indhente ny viden og lære på i arbejdslivet. Brugen af værktøjet munder ud i en overordnet målsætning for den enkelte medarbejders fremtidige læringsaktiviteter. Værktøjet er bygget op som et trinvist erkendelsesstudie, hvor de indledende manøvre handler om at beskrive læringssituationer, man har oplevet. Ved hjælp af et særligt målingssystem bliver det muligt at vurdere den enkeltes kompetenceudvikling på et år. Temaerne for målingen er læring på jobbet, innovation, jobskifte, læring uden for jobbet, uddannelse og formidling. Målingen er baseret på individuelle oplevelser af de læringssituationer, man er udsat for, og man kan derfor ikke sammenligne målingerne med andre kollegaers målinger. Grundlæggende handler det om, at brugeren skal finde frem til, om vedkommende har kvalitetsorienteret kompetenceudvikling, der svarer til mindst 60 timer om året. De 60 timer er en standard, som IDA har lagt sig fast på. Værktøjet er struktureret omkring nogle simple skemaer, hvor det er op til brugeren at fylde relevante informationer i. Værktøjet er mit liv - mit job - min fremtid bog fra 1997 Udgivet af DJØF, DM og IDA. Akademikere. Værktøjet er et personligt værktøj, som henvender sig til enkeltpersoner og har fire centrale delmål for en udviklingsproces for den enkelte: 1. det skal stimulere refleksionsevnen Hvordan er min arbejdssituation? 2. det skal give mulighed for at bryde med vaner og vante forestillinger Hvem er jeg og hvad vil jeg? 3. det skal give mulighed for at forholde sig til sit liv Hvad vil jeg? 4. det skal give mulighed for at udvikle organisationen via arbejdet med sig selv Hvordan udvikler jeg mig selv og mit job? 8 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

9 Intentionen med udviklingsaktiviteterne i værktøjet er at skabe en mere helstøbt hverdag for den enkelte, hvor arbejdsliv og egne interesser går op i en større enhed. Download pjecen på: Kurser%20og%20karriere/Kompetenceudvikling.pdf Værktøjet er henvendt til den enkelte, der ønsker at arbejde selvstændigt med at udvikle sig i sit job. Værktøjet opstiller nogle spilleregler og spørgeskemaer, der har til formål at guide brugeren i gennem for til sidst at ende med en handlingsplan. Brugen af bogen er forholdsvis simpel og vurderes at være let at anvende. Der stilles store krav til den enkelte om at reflektere meget over sin egen situation og ønsker om udvikling. Tidsforbruget er helt individuelt og vanskeligt at vurdere. Download bogen på: Karriereudvikling/vaerktoj/mitliv_mitjob_minfremtid.pdf Kompetenceudvikling pjece fra 2002 Kompetenceudvikling er en pjece fra Teknisk Landsforbund (TL) Den enkelte medarbejder. I denne pjece bliver der kort fortalt om kompetenceudvikling, forskellen mellem kompetence og kvalifikationer, og hvordan kompetencekravene ændrer sig i takt med samfundsændringer. Der bliver givet råd til afklaringsværktøjer, og til hvordan den enkelte medarbejder kommer i gang med kompetenceudvikling blandt andet via medarbejderudviklingssamtale, samtale med leder og kollegaer, intern jobrotation og fagligt netværk. Pjecen indeholder desuden en inspirationsliste, som den enkelte medarbejder kan tage udgangspunkt i med henblik på at få sat gang i kompetenceudvikling. Medarbejderudviklingssamtaler MUS pjece fra 2002 Medarbejderudviklingssamtaler MUS er en pjece udgivet af Teknisk Landsforbund i Den enkelte medarbejder. I pjecen beskrives fire områder: 1. Hvorfor holde medarbejderudviklingssamtaler? 2. Gennemførelsen af samtalen 3. Forberedelsen af samtalen 4. Indholdet i samtalen Sidst i pjecen er der en inspirationsliste og et forberedelsesskema til MUS, som kan anvendes af den enkelte medarbejder. Download pjecen på: medarbejderudviklingssamtaler.pdf 9

10 At lære hæfte fra 1998 Karriereplanlægning på Lederweb.dk skemaer fra 2004 At lære er et arbejdshæfte udviklet af LO i LO s faggrupper samt alle, der gerne vil udvikle sig og lære nyt. At lære handler om at lære at lære. Det er et arbejdshæfte, som den enkelte stille og roligt kan arbejde sig igennem. Et tredimensionelt billede, et foto med duft, en personlig test og meget andet vækker nysgerrighed og sætter spørgsmålstegn ved vante forestillinger, som den første forudsætning for at lære nyt. Det tager et par spændende timer at arbejde sig gennem hæftet, hvor man også får svar på, hvordan man lærer bedst. Værktøjet indeholder et arbejdshæfte med opgaver og vejledning. Hæftet kan bruges i mange sammenhænge. Som forberedelse til Gruppens uddannelse og udvikling, for sig selv som en hjælp i forandringsprocesser, eller som inspiration til alle der gerne vil udvikle sig og lære nyt. Værktøjet er en del af et helhedskoncept bestående af i alt fem dele: 1. Uddannelsesspil 2. Uddannelseskultur 3. Gruppens uddannelse og udvikling 4. At lære 5. Videnøkonomi Læs mere om værktøjskassen på: POLITIKOMRADER/Arbejdsmiljo/Baeredygtighed/DBA/ DUAsvaerktojer/4Vaerktojskasse-UddannelseUdvikling.aspx KL, Danske Regioner og ca. 60 fagforbund i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Lederweb.dk har udarbejdet forskellige temaer i forhold til karriereplanlægning og til hvert tema kan der downloades hjælpeskemaer, som den enkelte medarbejder kan anvende. Temaerne har følgende overskrifter: Karriereplanlægning 1: Hvordan er min arbejdssituation? Se nærmere på din arbejdssituation - både hvad du beskæftiger dig med til daglig og hvor godt du kender fremtidsplanerne på din arbejdsplads Karriereplanlægning 2: Hvem er jeg og hvad kan jeg? tag mål af dine personlige forudsætninger, der er med til at bestemme dine udviklingsmuligheder Karriereplanlægning 3: Hvilke uddannelser og erfaringer har du? i dette afsnit er det dine personlige forudsætninger af såvel faglig som mere personlig art, du skal tænke over. Samtidig får du et opdateret CV - hvis du skulle have brug for det Karriereplanlægning 4: Mine sociale kompetencer Dit forhold til din arbejdsplads og din arbejdssituation er også præget af den måde, du indgår i den sociale sammenhæng på Karriereplanlægning 5: Hvad vil jeg? i dette afsnit skal du gøre op med dig selv, hvad der er dine interesser i et fremtidigt udviklingsforløb tegn et fremtidsbillede Karrieplanlægning 6: Hvordan udvikler jeg mig selv og mit job? Her kan du læse om forskellige indlæringsstile og få kortlagt din måde at lære på 10 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

11 Karrieplanlægning 7: Her er min handlingsplan i dette afsnit skal du lave din egen handlingsplan. På baggrund af de ting du har været igennem, skal du udvælge de elementer, du vil satse på. Læs mere og download skemaer på: kan få mulighed for at få et hurtigt overblik over den enkelte medarbejders kompetencer og et samlet overblik over virksomhedens kompetencer. Der følger ligeledes en vejledning med. Se mere på Minkompetencemappe.dk internetbaseret redskab fra 2008 Min kompetencemappe er udviklet af Undervisningsministeriet. Min Kompetencemappe beskrives som et internetbaseret redskab til den medarbejder, der ønsker at få overblik over, hvad han/hun kan og har lært via sin uddannelse, sit job og sit fritidsliv. Min kompetencemappe kan anvendes, når en person skal dokumentere det, han/hun allerede kan. Det kan for eksempel være relevant, hvis vedkommende: skal i gang med en voksen- eller efteruddannelse og ønsker at få vurderet sine kompetencer på en uddannelsesinstitution sammen med sin leder skal planlægge sin efteruddannelse og kompetenceudvikling søger nyt job på hjemmesiden kan man ved at oprette sig som ny bruger oprette sin personlige kompetencemappe. Der følger en vejledning med. Værktøjet kan dog også anvendes af en leder. Der er på hjemmesiden mulighed for at oprette et virksomhedslogin, og lederen 11

12 Spilbaserede redskaber/metoder primært til arbejdsgruppen Uddannelse på spil spil fra 1998 Uddannelse på spil er et spil, udviklet af LO i n er LO s faggrupper. Deltagere i spillet kan være såvel ledelse som medarbejdere. Deltagerne kan enten være fra samme arbejdsplads eller fra forskellige arbejdspladser. Uddannelse på spil er et spil - og en udfordring. En udfordring af spillernes paratviden, omtanke - og evne til at samarbejde om at løse uddannelses- og udviklingsopgaver. En udfordring af holdninger og den vanetænkning de fleste har omkring uddannelse - for eksempel at det kun er noget, der kan foregå på kurser. Uddannelse på spil kan spilles af op til 12 personer fordelt på to hold. Indsatsen er at spillerne bruger omkring tre timer på at diskutere, få nye impulser, gøre op med fordomme og lægge planer for det videre arbejde. Gevinsten er, at spillerne med ny energi og viden kan tage fat på at arbejde med uddannelse og udvikling på deres arbejdspladser. Værktøjet indeholder alt nødvendigt materiale: spilleplade, spørgsmålskort, vejledning og blanketter. Spillet egner sig til at blive spillet på arbejdspladser, til møder eller på kurser. Spillet er en konkurrence mellem to hold. Det hold, som har den største viden om indlæring og om at udvikle menneskelige ressourcer på arbejdspladsen, vil vinde - men held spiller også en rolle. Det tager 2-3 timer at gennemføre spillet. Værktøjet er en del af et helhedskoncept bestående af i alt 5 dele: 1. Uddannelsesspil 2. Uddannelseskultur 3. Gruppens uddannelse og udvikling 4. At lære 5. Videnøkonomi Læs mere om værktøjskassen på: POLITIKOMRADER/Arbejdsmiljo/Baeredygtighed/DBA/ DUAsvaerktojer/4Vaerktojskasse-UddannelseUdvikling.aspx Gruppens uddannelse og udvikling spil fra 1998 Dette spil er et dialogspil udviklet af LO i n er medarbejdere i en arbejdsgruppe, sektion eller mindre afdeling fra samme arbejdsplads, samt ledelsesrepræsentanter med relation hertil. Det kan også være kursusdeltagere, der skal vide noget om uddannelses- og udviklingsplanlægning for en arbejdsgruppe. Spillet omhandler gruppens uddannelse og udvikling og består af tre trin: 12 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

13 1. arbejdets organisering 2. kultur og læring 3. indflydelse og magt Gruppens uddannelse og udvikling hjælper en arbejdsgruppe til at udarbejde en plan. En visionær plan for gruppens uddannelse og for udvikling af gruppens arbejde. En plan som arbejdsgruppen kan lægge på ledelsens bord som et positivt udgangspunkt for videre dialog. Der kan være tre til otte deltagere, og det tager omkring tre timer at udarbejde planen. Værktøjet indeholder dialogbræt og kort, store plancher til at skrive på samt vejledning. Gruppens uddannelse og udvikling er bygget op omkring et dialogbræt, hvor deltagerne arbejder sig gennem en række emner. Værktøjet kan bruges som redskab, når arbejdsgruppen skal formulere konkrete ønsker til dens uddannelse og udvikling. Og som redskab når gruppen skal formulere egne handlingsforslag til, hvordan dens ønsker kan indfries. Gruppens uddannelse og udvikling kan også bruges i undervisning. Værktøjet er en del af et helhedskoncept bestående af i alt 5 dele: Uddannelsesspil, Uddannelseskultur, Gruppens uddannelse og udvikling, At lære og Videnøkonomi. Læs mere om værktøjskassen på: POLITIKOMRADER/Arbejdsmiljo/Baeredygtighed/DBA/ DUAsvaerktojer/4Vaerktojskasse-UddannelseUdvikling.aspx Uddannelseskultur spil fra 1998 Uddannelseskultur bliver karakteriseret som et let og inspirerende dilemmaspil. Formålet med dilemmaspillet er at diskutere nogle af de værdier og holdninger, som medarbejderne har til deres arbejde, til uddannelse og til hinanden. Uddannelseskultur giver spillerne mulighed for at finde ud af, hvor de skal tage fat for at udvikle en sund uddannelseskultur på egen arbejdsplads. Spillet kan spilles af tre til seks spillere og varer et par timer. Værktøjet indeholder dilemmakort og en vejledning, der også giver baggrundsviden. Spillet er bygget om en række dilemmaspørgsmål, og spillerne skal gætte, hvad de øvrige spillere ville gøre i forskellige situationer. På den måde udvikler der sig en frugtbar dialog om de værdier, der præger arbejdspladsen på godt og ondt. Spillet er lige anvendeligt i udviklingsforløb, på arbejdspladsen som i konference- eller kursusforløb, hvor deltagerne kender hinanden. Værktøjet er en del af et helhedskoncept bestående af i alt 5 dele: 1. Uddannelsesspil 2. Uddannelseskultur 3. Gruppens uddannelse og udvikling 4. At lære 5. Videnøkonomi. Læs mere om værktøjskassen på: POLITIKOMRADER/Arbejdsmiljo/Baeredygtighed/DBA/ DUAsvaerktojer/4Vaerktojskasse-UddannelseUdvikling.aspx Uddannelseskultur er et spil, der er udviklet af LO. n for spillet er arbejdspladser og arbejdsgrupper som kender hinanden - både ledelse og medarbejdere. 13

14 Kommunikationsværktøj om kvalifikationsbehov og læring i virksomheden spil fra 1999 Værktøjet, som er et dialogspil, er udviklet af Teknologisk Institut i n og aktører, der kan anvende værktøjet er ledelse og medarbejdere i danske virksomheder samt konsulenter fra Teknologisk Institut. Værktøjet består af to adskilte faser, der hver især tjener det formål at være hjælpemiddel til at beskrive og begrebsliggøre interne læreprocesser i virksomheder. 1. Første del fokuserer på virksomhedens interne læreprocesser. 2. efter at virksomheden har opnået viden og overblik over interne læringsformer, arbejdes der i anden del med fokus rettet mod en enkelt aktivitet eller en medarbejdergruppes særlige læringsbehov. Værktøjerne er metodisk indrettet, således at de deltagende parter inddrages mest muligt i processen. Deltagerne har til opgave ved dialog mellem parterne at finde frem til måden, man lærer på i virksomheden og de kvalifikationer, der knytter sig til jobbene. Man kan arbejde med værktøjerne i grupper fra tre til ti personer, som gennemfører runderne i samarbejde med en konsulent fra Teknologisk Institut. Konsulenterne bearbejder processen efterfølgende og leverer en rapport til virksomheden. Ønskes der mere viden om værktøjet, kan der rettes kontakt til Teknologisk Institut. 14 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

15 Redskaber/metoder primært til personaleafdelinger, ledere og SU-udvalg i kommunal praksis Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i amter og kommuner idékatalog fra 1998 Det Personalepolitiske Forum og KL har i 1998 i fællesskab udformet en håndbog i håndteringen af den svære praksis at foretage kompetenceudvikling på organisatorisk plan. n er medarbejdere i kommunerne og aktørerne, som kan anvende redskabet er personaleafdelinger, ledere og samarbejdsudvalg i den kommunale praksis. Dette værktøj er både et egentligt, konkret værktøj samt et idékatalog. Materialets erklærede mål er at inspirere og kvalificere drøftelserne mellem ledere og medarbejdere omkring kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning. Materialet består af to dele - en vejledning og et idékatalog: Vejledningen er tænkt som en fælles basis og referenceramme for deltagerne, hvor temaer som organisatorisk og individuel kompetence samt et afsnit om begrebet kompetence behandles. Hovedvægten i materialet ligger i idékataloget. Det er dér, man kan finde konkrete redskaber og forslag til fremgangsmåder i arbejde med uddannelsesplanlægning og en strategisk kompetenceudvikling i organisationen. Idékataloget består af en række værktøjer, hvorfra det er muligt at plukke det, der passer arbejdspladsen og det enkelte samarbejdsudvalg bedst. Der lægges op til, at valget af værktøj skal foretages ud fra den aktuelle organisations ambitionsniveau og realistiske udviklingsmuligheder. Materialet beskrives som værende forholdsvist let at gå til, men det forudsætter, at man er i stand til at sætte sig ind i et teoretisk stof samt overskue de mange værktøjer. Download idékataloget på: fileadmin/user_upload/documents/projekter/redskaber_og_ vejledninger/idekatalog.pdf Læring på Jobbet bog fra 2002 Læring på jobbet metoder og erfaring er en bog udarbejdet af KL og KTO i 2002 i samarbejde med Handelshøjskolen i København. I bogen kan der læses om 20 forskellige metoder, der kan fremme læring på jobbet. Formålet med bogen, er at sætte fokus på læring på jobbet, som en metode til kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i kommunerne. Et andet væsentligt formål er, at beskrive forskellige erfaringer med læring på jobbet samt at præsentere metoder, der gør det nemmere for kommunerne at arbejde konkret med læring på jobbet. Publikationen er disponeret i fem temaer. Under hvert tema er der et antal metoder til at fremme læring på jobbet. Disse metoder er struktureret på samme måde gennem hele publikationen. Først 15

16 en indledning, hvor baggrunden for metoden ridses op. Dernæst en beskrivelse af, hvordan man bruger metoden. Afslutningsvis et afsnit med barrierer, der kan besværliggøre brugen af metoden. For hver metode er der desuden en eller flere cases, der fortæller, hvordan medarbejdere i kommunerne anvender metoden. Metoderne griber ind i og supplerer hinanden. Temaerne og metoderne har følgende overskrifter: Tema 1: Læring gennem jobindhold (Variation i jobbet, Tilbagemelding, At uddelegere ansvar, Helhed i arbejdet, At lære af fejl) tema 2: Læring gennem samtaler (Medarbejderudviklingssamtale, Uformel snak om arbejdet og aktiv lytning, Kollegial supervision, Intern undervisning) tema 3: At dele erfaringer og viden (Sidemandsoplæring, Coaching, Mentorordning, Netværk, Vidensdeling gennem intranet) Tema 4: Samarbejde ved fælles hjælp mod et fælles mål (Projektarbejde, Teamarbejde, Møder) Tema 5: Forandringer, der fremmer læring (Jobsparring, Jobbytte, Organisationsændringer) Download bogen på: og på Kompetenceudvikling ny aftale hvad er udfordringerne? folder fra 2003 Folderen Kompetenceudvikling - ny aftale - Hvad er udfordringerne? er udgivet af KL og KTO i Folderen samler op på nogle af erfaringerne med kompetenceudvikling på kommunale arbejdspladser. Folderen fortæller i kortfattet form om indholdet i Aftalen om kompetenceudvikling fra overenskomstfornyelsen Folderen har en liste over værktøjer, der kan føre til kompetenceudvikling og en liste over hjemmesider hvor man kan finde mere materiale. Download folderen på: Kompetenceweb.dk hjemmeside fra 2007 Kompetenceweb.dk blev grundlagt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i januar Websitet er finansieret af personalepolitiske midler, der er afsat ved overenskomstforhandlingerne mellem KL og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Det er udviklet i et samarbejde mellem KL og KTO og målrettet arbejdspladser og den enkelte medarbejder. På Kompetenceweb.dk er der sat fokus på kompetenceafklaring og der gives blandt andet eksempler på kreative metoder, der kan bruges i dialogen som for eksempel Open Space, post-it og fremtidsværksted. På websitet finder man en række værktøjer, som leder og medarbejder kan bruge i forløb, hvor man ønsker at afklare kompetencer og sætte fokus på behov og ønsker for udvikling. Der er desuden øvelser, som medarbejderen kan arbejde med alene eller sammen med kolleger for at sætte ord på ressourcer, visioner og potentialer. 16 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

17 Redskaber/metoder primært til ledere i statslige institutioner og andre virksomheder Værktøj til efteruddannelsesplanlægning i staten (VEPS) webbaseret værktøj Værktøj til efteruddannelsesplanlægning i staten (VEPS) er et web-baseret værktøj for statsligt uddannede og er udarbejdet af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. n er medarbejdere i statens institutioner og andre virksomheder. Aktørerne som skal anvende værktøjet er ledere i statens institutioner og andre virksomheder. Redskabet kan anvendes til at igangsætte uddannelsesprocesser ud fra eksisterende viden om kompetenceudviklingsbehov. Dette kendskab kan stamme fra kendskab til afdelingens strategi, aftaler i forbindelse med medarbejdersamtaler, klimaundersøgelser og kompetenceanalyser. VEPS er baseret på fire registreringsskemaer, hvor aktuelle og fremtidige situationer optegnes. Det anbefales, at medarbejdere involveres i processen. Det er også en forudsætning, at de berørte har kendskab til afdelingens mål og strategi. Planlægningsredskabet forudsætter derfor grundige forberedelser med hensyn til at udbrede kendskabet til afdelingens udviklingsstrategi, hvis en sådan findes. Læs mere på: Strategisk kompetenceudvikling skemaer fra 1996 Strategisk Kompetenceudvikling er udgivet af Finansministeriet og Centralrådets efteruddannelsesudvalg i n er medarbejdere i statens institutioner og redskabet kan anvendes af strategisk ledelse og mellemledere. Værktøjet er også designet til at kunne bruges som en effektmåling af kompetenceudviklingsindsatsen. Værktøjet består af tre dele: 1. Kompetenceudviklingsværktøj 2. Effektværktøj 3. elus kursusdatabase (Efteruddannelsesudvalget for Længerevarende Uddannede) Formålet er blandt andet at skabe overblik over afdelingens/ institutionens kompetenceberedskab i forhold til de opgaver, der skal varetages. Dette overblik søges skabt via en matrix, hvor medarbejderne er på den ene akse og opgaverne på den anden akse. Ved arbejdet med matrixen kan der udregnes en beredskabsprocent samt peges på behovet for kompetenceudvikling. Denne kan så efterfølgende evalueres og effektmåles, så det bliver klart, hvilke ændringer/forbedringer, der er sket i beredskabsprocenten. Der findes flere varianter af værktøjet, som i alt rummer 4 mere eller mindre udfoldede modeller for kompetenceudvikling. 17

18 Strukturen i redskabet er baseret på anvendelsen af udfyldningsog spørgeskemaer. Antallet varierer alt efter hvilken model, man vælger. Kompleksiteten og omfanget af ressourceforbrug afhænger i sagens natur således af den valgte model. Modellen karakteriseres ved at tage højde for, hvilke kvalifikationer medarbejderne ønsker at bruge i arbejdet, og det noteres, i hvor høj grad der er match med enhedens efterspurgte kvalifikationer. Materialet kan fås ved ar rette henvendelse til Schultz Information. Kompetencebarometret et internetredskab Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling har udviklet KompetenceBarometret, som er et analyseredskab baseret på 41 spørgsmål, der stiller skarpt på organisationens kompetenceudvikling. Organisationens medarbejdere skal besvare spørgsmålene via internettet. Besvarelserne er anonyme, og resultaterne vises i grafer, som giver et hurtigt og visuelt billede af medarbejdernes oplevelse af organisationens arbejde med kompetenceudvikling. KompetenceBarometret spørger ind til fem væsentlige temaer, som spiller ind på organisationens arbejde med og medarbejdernes muligheder for kompetenceudvikling: Strategisk planlægning, Medarbejderudviklingssamtalen, Udvikling, Samarbejde og Effekt. Ud over de fem temaer har institutionen mulighed for selv at tilføje nogle supplerende spørgsmål om kompetenceudvikling. KompetenceBarometret er således et dialogværktøj, der kan skabe grundlag for debat om, hvordan organisationen her og nu arbejder med kompetenceudvikling, og hvordan den kan forbedre dette arbejde fremover. KompetenceBarometret kan bruges af alle statslige institutioner og virksomheder, der ønsker en pejling på deres arbejde med kompetenceudvikling. Værktøjet kan benyttes af hele institutionen, samarbejdsudvalget, kontorenheder eller medarbejdergrupper. Som forudsætning skal organisationen blandt andet gøre sig klart, hvad den vil med brugen af KompetenceBarometret - og kommunikere formålet med anvendelsen af værktøjet ud i organisationen inden brug. Der skal være én i organisationen, som påtager sig rollen som kontaktperson og én som tovholder. Det er desuden en forudsætning, at alle deltagerne har en mailadresse i tilknytning til organisationen samt adgang til internettet i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. Deltagerne skal afsætte cirka en time til udfyldning af spørgeskemaet samt tolkning af resultaterne. Der skal være en opfølgning med gennemgang og diskussion af resultaterne bredt i institutionen, i den forbindelse er det muligt at benytte sig af en konsulent fra Statens Center for Kompetenceog Kvalitetsudvikling. Læs mere på: 18 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

19 Redskaber/metoder primært til medarbejdere i statslige institutioner Karriererejsen hæfte Download hæftet på: Karriererejsen er et hæfte udarbejdet af Personalestyrelsen. n er den enkelte medarbejder i statsinstitutioner. Karriererejsen er udformet som en guide, der indeholder en række tjeklister og øvelser, der kan hjælpe medarbejderen på vej i afklaring vedrørende for eksempel udvikling i det nuværende job, lysten til at prøve kræfter med et job i en anden afdeling eller i en helt anden organisation. Hæftet tager udgangspunkt i at hjælpe inden for fire områder, således at den enkelte: 1. bliver mere bevidst om sine kompetencer og talenter, 2. får formuleret sine ønsker til den type job, man foretrækker, 3. får et bedre udgangspunkt for selv at tage ansvar for et godt og udviklende arbejdsliv, 4. får mulighed for at lave sin personlige karriereplan. Karriererejsen kan bruges på flere måder. Man kan vælge at arbejde alene med den, eller man kan aftale at arbejde sammen med en eller flere kolleger. Guiden kan gennemgås fra ende til anden, eller man kan vælge at kigge nærmere på de afsnit, der er særligt interessante. Karriererejsen kan også bruges som et oplæg for en samtale med ens chef omkring udviklingsønsker og karrieremuligheder. Kompetencespillet et internetbaseret spil Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling har udviklet et internetbaseret spil, som kan bruges i et arbejdsfællesskab til at iværksætte en dialog om kompetenceudvikling, hvilket indebærer at alle medarbejdere i en enhed kan give deres bud på fremtidens kompetencekrav. n er Arbejdsfællesskaber i statslige institutioner. Enten inden for samme faggruppe eller inden for samme arbejdsfællesskab (afdeling/enhed/kontor) omfattende alle faggrupper. Kompetencer forstås i spillet som de egenskaber, den viden, de færdigheder, holdninger og vilkår, der kræves for at løse institutionens/arbejdsfællesskabets opgaver. Kompetencer opdeles i faglige og personlige kompetencer. Der sættes i spillet fokus på de handlinger, medarbejderne skal gøre i arbejdsfællesskabet for at kunne løse nuværende og fremtidige opgaver. Spillet består af fem spillerunder, hvor der via internettet stilles 19

20 opgaver til alle deltagere. Svarene bearbejdes af en spilleleder, som igangsætter nye runder. Spillet er slut, når alle spillere har bidraget til de fem spillerunder. Der er nu i fællesskab udviklet lister over forventede opgaver, kompetencekrav og -udviklingstiltag, som kan danne baggrund for at omsætte spil til handling. Mellem fem og 25 personer fra samme arbejdsplads (en afdeling, et kontor eller lign.) kan deltage. Spillet kræver at en person, i eller udenfor arbejdsfællesskabet, skal fungere som spilleleder. Det kan eksempelvis være en intern proceskonsulent, lederen, tillidsrepræsentanten eller en helt anden. Læs mere på: Redskaber/metoder primært til virksomhedsledere Leder og medarbejderudvikling - Håndbog i strategiformidling fra 1993 Håndbogen er udgivet af Ledernes Hovedorganisation. n, som kan anvende værktøjet er virksomhedsledere. Håndbogen er en vejledning i, hvordan man anvender strategiværktøjet AIDA. Princippet i AIDA er, at virksomhedens mål og strategi skal oversættes til handling på afdelings- eller virksomhedsniveau. Ideen i håndbogen er at give en opskrift på, hvordan man kan gå fra strategiplanlægning på øverste niveau til en uddannelsesplan på medarbejderniveau, der opfylder de strategiske hensyn og interesser i virksomheden. Den konkrete håndtering af AIDA tager udgangspunkt i tre etaper: 1. oversættelse af virksomhedens mål og strategi 2. lederens fremtidige opgaver og udvikling 3. medarbejderudvikling og jobplanlægning De tre etaper igangsættes og planlægges ud fra udfyldelsen af skemaer. Det er hensigten, at der er sammenhæng mellem de tre initiativer og konsekvenserne i første etape vil få indflydelse på tredje etape. Hver enkelt etape er underinddelt i flere faser. Gennemførelsen af projektet er forholdsvist omfattende, og ressourceforbruget skal nøje vurderes inden start. Det er særligt ledelsesniveauet, der skal sætte tidsressourcer af til projektet. 20 NCK / Temahæfte kompetenceudvikling - hvordan

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring

Indholdsfortegnelse. Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring KOMPETENCEUDVIKLING Indholdsfortegnelse Forord Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetencestrategi INSPIRATION: Når MUSen gør en forskel INSPIRATION: Kompetenceudvikling

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Er du lige blevet udnævnt eller har få års erfaring

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: Kompetencecenter Compass Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Kirsten Johannsen Dato: 26.11.2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den løbende opfølgning

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Projektet Fleksibel Medarbejderudvikling - Ledelses- og medarbejderholdninger

Projektet Fleksibel Medarbejderudvikling - Ledelses- og medarbejderholdninger Projektet Fleksibel Medarbejderudvikling - Ledelses- og medarbejderholdninger Olga W. Lemoine og Björn Jensen Institut for Transportstudier, Lyren 1, DK-6330 Padborg, Tlf. 7467 5252, Fax 7344 2220 E-Mail:

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi Danmarks Pædagogiske Universitet Kompetencestrategi Vedtaget i HSSIU 2006 1 Indledning...3 Kompetence og kompetenceudvikling....3 De generelle indsatsområder og strategiens målsætning...4 Implementering

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere