BULLETIN Nr. 72 Marts

Transkript

1 BULLETIN Nr. 72 Marts

2 Bulletin Bulletin udkommer 2 gange om året. Næste deadline 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Henvendelser om medlemsskab (både associeret og ordinært) skal ske til medlemmer af bestyrelsen eller optag@nkf-dk.dk NKF-dk s bestyrelse Michael Højlund Rasmussen, formand Vejle Amts konserveringsværksted Maribovej Vejle Tlf formand@nkf-dk.dk Ansvarshavende redaktør: Susan Ritterband Gungevej Hvidovre bulletin@nkf-dk.dk Øvrig redaktion: Karen Borchersen, næstformand Konservatorskolen Esplanaden København K. Tlf naestformand@nkf-dk.dk Karin Wegener Tams karin.wegener@tams.dk Martin Bernsted Mpb_pipys@hotmail.com Annoncer: Katja Storkholm Indlæg til Bulletin sendes uformateret på diskette, CD, eller via til den ansvarshavende redaktør. Vivi Lønborg Andersen, kasserer Arbejdermuseet Nørrebrogade 66 D 2200 København N. Tlf kasserer@nkf-dk.dk Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard postmaster@nkf-dk.dk Oplag: 400 Skrifttype: Century Schoolbook Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk Susan Ritterband, ansvarshavende redaktør af Bulletin Gungevej Hvidovre Tlf bulletin@nkf-dk.dk Maj Ringgaard Frilandsmuseet Højskolevej Kgs. Lyngby tlf arrangement@nkf-dk.dk Suppleanter: Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk Repræsentant i ECCO: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Redaktør af Meddelelser om Konservering : Maj Stief Aistrup, maj.stief@get2net.dk Revisorer: Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk 2

3 Indholdsfortegnelse Leder Leder 3 Generalforsamling, indkaldelse 4 Aros-arrangement 6 Er du candidatus, artikel 6 Magasinseminar, referat 8 E.C.C.O. 9 Klima og transportgruppe 11 Arbejdsgrupper under NKF-dk 12 Udvalg 12 Funori, referat af emnedag 13 Fuglsø, referat 15 Jørn Rubow Center 17 Meddelelser om Konservering 19 Boganmeldelse 19 Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden: 3 Michael Højlund Rasmussen, formand Nordisk samarbejde Det har jævnligt været debatteret, hvad der skulle til for at styrke det nordiske samarbejde i Nordisk Konservatorforbund. Udgivelsen af Meddelelser om Konservering har gennem mange år været et synligt udtryk for vore nordisk samarbejdsrelationer. Igennem de senere år har vi haft en fælles nordisk hjemmeside, som under ledelse af forbundsrådsformanden, Tina Kramer Molkte bliver løbende udviklet og styrket, således at flere vil komme til at bruge den. På det seneste har vi udgivet postprints fra Nordisk Videreuddannelses kursus i Sorø, 2004 om magasinbygningens fysik og funktion i bogen er samlet alle bidrag til kurset, som var velbesøgt af kolleger fra alle de nordiske lande. Jeg tror nok, vi uden at prale kan tale om et succesfuldt kursus, der behandlede et relevant tema, tiltrak sig opmærksomhed i hele norden og tilmed gav overskud. Bestyrelsen skylder stor tak til koordinationsgruppen: Maj Ringgaard, Marianne Hadsund, Simon Botfeldt og Morten Ryhl- Svendsen. På det allerseneste har forbundet markeret sig i to sager, som har krævet en hurtig reaktion fra Forbudsrådsformandens side. I det ene tilfældes drejer det sig om et forslag fra EU-kommissionen om at forbyde produktion og anvendelse af trætjære. Det mistænkes for at være giftigt og vil derfor blive optaget på en liste over farlige stoffer i et kommende biocid-direktiv. Bureaukratiet havde desværre glemt at spørge de relevante brugere typisk konservatorer og håndværkere, der beskæftiger sig med bevaring af huse, skibe m.m.. Der er nu blevet afsendt en protest mod disse overvejelser til Skibsbevaringsfonden, der sammen med organisationer vil videreformidle en samlet protest til de relevante politikere og embedsmænd i norden og EU. En anden celeber sag er det svenske forslag om at udflytte Riksantikvarieämbetet til Gotland, som kompensation for tabte offentlige arbejdspladser i udkantsområderne. NKF har afsendt et høringssvar, der advarer mod at udflytte højt specialiserede funktioner til områder, hvor behovet for specialister ikke vil kunne dækkes lokalt. Vi har desuden påpeget den forøgede risiko ved at fragte museumsgenstande fra de statslige samlinger i Stockholm over land og vand for at lade dem konservere unødigt langt borte fra deres hjemsted. Holdninger som i virkeligheden er af helt principiel art, og som kan anvendes overalt, hvor man forsøger at bruge kulturbevaringen i en anden sags tjeneste (ved at reducere den til et spørgsmål om regional jobudvikling.) Netop de principielle forhold berettiger til en fælles indsigelse mod et i øvrigt internt, svensk anliggende.

4 Generalforsamling Årets første faglige arrangement er meget passende en rundtur i HC-Andersen-museet, hvor Ejnar Askgaard vil vise rundt. Vi mødes foran HC-Andersen Huset, Bangs Boder 29, 5000 Odense C, kl Derefter er der frokost på Møntergården, Overgade 48, som bestilles på forhånd ved mail til naestformand@nkf-dk.dk senest den 5. april. lørdag den 9. april 2005 Odense Kl generalforsamling også på Møntergården (i henhold til vedtægternes 6). Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Dagsorden: 1. Formandens beretning for det forløbne år. 2. Regnskabsaflæggelse og budget. 3. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer. a. På grund af de nye posttakster foreslår bestyrelsen, at ECCO Newletter ikke længere bliver udsendt til alle medlemmerne, men kan rekvireres. 4. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus én suppleant (jfr. 4). 5. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant. 6. Meddelelser om Konservering. 7. Nordisk Videreuddannelse. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Vi skal forlade museet kl. 16, og forventer derfor at afslutte generalforsamlingen på dette tidspunkt. 4

5 NKF-DK 2004 Regnskab 2004 Budget 2004 Budgetkommentarer Indtægter: Kontingent , ,00 Kontingent ,00 Annoncesalg 4.800, ,00 Labelssalg 3.717, ,00 rejsetilskud ,00 Vi mangler fra KUAS til Helles rejse i april Tilbagebetaling af MOK-lån 5.999, ,00 Renter 117,54 100,00 Overskud fra studietur 1.872,58 Turen kostede totalt ,42 Tilbagebetaling af fælles hjemmeside ,50 Islands andel for 2003 Indtægter i alt: , ,00 Udgifter: Bulletin tryk (21.182,75) (24.000,00) Bulletin porto (4.847,00) (9.000,00) Meddelser tryk (32.950,00) (32.000,00) ECCO kontingent 2004 (11.462,89) (12.500,00) Kontingent. Bestyrelsesmøder incl rejser (10.136,10) (8.000,00) Medlemsmøder (152,10) (1.000,00) Generalforsamling (371,35) (2.000,00) Forbundsråd fællesudgifter (8.685,16) (9.000,00) Fællesudgifter for både 2003 og 2004 Arbejdsgrupper 6 stk (814,45) (3.500,00) Rejser (9.267,82) (8.000,00) Kontorartikler (1.250,35) (5.000,00) Porto (2.357,25) (3.000,00) Hjemmeside (30.115,31) (28.000,00) kr til opgradering af hjemmeside Gebyr (785,00) (500,00) Repræsentation - (500,00) Studietur underskudsdækning (8.000,00) Vi fik overskud så derfor ikke anvendt. udgifter til fælles hjemmeside (2.812,50) Bliver betalt af forbundet i Fælles hjemmeside NKF-DK andel - (500,00) CEN-tilskud 2003 og 2004 (12.500,00) (6.250,00) Videreuddannelseseminar (10.417,73) (15.000,00) Kurset kostede i alt , ,03 kr videreføres til Finland. Udgifter i alt: ( ,76) ( ,00) Årets resultat (20.047,14) (40.450,00) Balance: Aktiver: Giro ,13 Tilgodehavende fra Meddelelser om ,00 Beløbet er fra primo 2005 konservering ,13 Passiver: Egenkapital primo 2004 på giro ,27 årets resultat (20.047,14) ultimo 2004 disponibel kapital ,13

6 Arrangement: ARoS Aarhus Kunstmuseum konserveringsafdeling og samlinger Onsdag d. 16. marts 2005 kl Arrangementet afholdes på ARoS, hvor vi mødes ved billetlugen kl Herfra vil malerikonservator Dorthe Aggerholm fra Fælleskonserveringen Afd. Vest hente os og vise os konserveringsafdelingen. Efter en spændende rundvisning, hvor konserveringsafdelingen også byder på kaffe og the, mødes vi med én af museets omvisere i garderoben kl Omviseren vil fortælle om museets arkitektur og vise rundt i særudstillingen med videokunstneren Bill Viola. Efter omvisningen vil det for interesserede være muligt at spise i museets café eller restaurant, hvis ikke man foretrækker et andet hyggeligt sted i byen. På museets hjemmeside: kan man hente yderligere oplysninger om de aktuelle udstillinger og museets samlinger. Sted: ARoS, Aarhus Kunstmuseum Aros Allé Århus C Medbring: Dokumentation for tilknytning til konserveringsfaget giver gratis adgang til museet. Pris: 25 kr. som tilskud til betaling af omviseren. Tilmelding til arrangementet skal ske senest onsdag d til: Camilla Bastholm på tlf / camilla@bastholm.net eller Helle Strehle på tlf / moeshs@hum.au.dk. Er du candidatus eller konservator? - Om den rette brug af titler blandt konservatorer. Michael Højlund Rasmussen, formanden, Der er i den seneste tid opstået nogen usikkerhed om hvilken titel man må benytte i forhold til den uddannelse man har indenfor konservatorfaget. Det er navnlig blandt de videreuddannede konservatorer, at usikkerhed og misforståelser har bredt sig, og jeg skal derfor forsøge at tydeliggøre Nordisk Konservatorforbunds holdning til spørgsmålet. Kun personer, der har taget afgang efter den nye ordning som beskrevet i Bekendtgørelse nr. 993 af 14. december 1999 kan bruge titlerne Cand.scient.cons. (efter 5 års studier) og B.Sc. i konservering (efter 3 års studier). Personer der har taget afgang som konserveringstekniker og konservator efter den gamle ordning (indtil 2001) må ikke benytte disse titler, da de er lovbeskyttede. Konservatorskolen kan ustyre personer med gamle uddannelser med et brev fra Kulturministeriet, hvori de gamle titler sidestilles med de nye internationale og beskyttede grader. Brevet ækvivalerer udtrykkeligt begreberne og giver således ikke lov til at kalde sig andet end det man har fået tildelt. Da de gamle titler konserveringstekniker/konservator ikke er beskyttede på nogen måde, og alle 6 (med eller uden uddannelse i øvrigt) kan kalde sig konservator, kan man som uddannet konservator understrege forskellen ved at have taget den 5-årige uddannelse ved at benytte den angelsaksiske betegnelse M.Sc. (Master of Science) eller MS. Det er der skabt præcedens for med en skrivelse fra Kulturministeriet af maj 1993 (gengivet i Bulletin nr. 46/1993 s.38). I en international sammenhæng kan det ligefrem være tilrådeligt at anvende disse betegnelser, da man ellers kan have nogen vanskelighed med at forklare de meget flydende og lokalt danske titler.

7 7

8 Marianne Hadsund & Simon Botfelt Den oktober 2004 afholdt NKF-dk et seminar om magasinbygningens fysik og funktion på Museumshøjskolen i Sorø. Seminaret samlede knap 40 deltagere fra Norge, Sverige, Finland, Island Færøerne og Danmark til en tætpakket uge med foredrag og undervisning, en hel dags ekskursion og lange aftener med rødvin og opgaveskrivning. Seminaret blev indledt med indlæg fra de forskellige nordiske lande om magasinsituationen eller om spændende projekter med nye magasiner. På den måde fik vi et indtryk af hinandens vilkår og indsatsområder. Den følgende dag var afsat til en teoretisk indføring i grundlæggende klimalære, materialelære, klimamåling og klimaregulering samt risikovurdering og tilstandsvurdering. Nu skulle alle så være klar til onsdagens ekskursion, hvor vi i mindre grupper besøgte og gennemgik udvalgte museumsmagasiner på Nationalmuseet, Arbejdermuseet samt Musikhistorisk Museum og Carl Claudius Samling. Torsdagen blev brugt på opgaveskrivning og fremlæggelse af gruppernes resultater. Grupperne havde lagt meget arbejde i opgaverne, og det blev nogle flotte og interessante fremlæggelser. Den sidste dags program var åbent for alle interesserede. Suzanne Keene (MA Suzanne Keene Consultancy, UK) og Jonathan Ashley-Smith (Senior Research Fellow, V & A, UK) satte med to underholdende foredrag perspektiv på emnet og satte magasinering i sammenhæng med resten af museernes virke. Tilbagemeldinger fra deltagerne tydede på et stort fagligt udbytte, men også en vis udmattelse! Programmet var tæt, og alle arbejdede koncentreret og engageret ugen igennem. Der kunne godt have været mere tid til snak og uforpligtende samvær. Der blev dog også udvekslet og knyttet kontakter på kryds og tværs. NKF-dk s magasinseminar i Sorø 2004, referat Seminaret blev gennemført med støtte fra Nordisk Kulturfond, Knud Højgaards fond, Nordiske Museifonden, Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Køge Museum og Nordjyllands Amts Konserveringsværksted. Postprintet er udgivet og indeholder både foredragene og gruppeopgaverne. Postprintet udsendes til alle deltagere og foredragsholdere. Maj Stief NKFs seminar om Magasinbygningens fysik og funktion sluttede med to åbne foredrag, hvor alle interesserede kunne tilmelde sig. Foredragene var af Suzanne Keene, MA, Suzanne Keene Consultancy, UK, der talte om Managing Collections Storage og Jonathan Ashley Smith, Senior Research Fellow, V&A, UK, der talte om Risk Asse-ssment for Conservation. Suzanne Keenes foredrag drejede sig om bevaring og magasinering af genstande. Hun gennemgik udviklingen i museernes tilvækst på udvalgte engelske museer og for hele nationen (årlig tilvækst 1,5%). Herefter beskæftigede hun sig med kvaliteten af magasiner og pointerede, at etablering og drift kræver penge. Suzanne Keene hævdede, at museerne endnu ikke har indset at drift af magasiner skal ske som driften af supermarkeder, i stedet for som drift af den lille forretning. Suzanne Keene gennemgik de elementer magasinering kræver i etablering og drift, og dermed de krav, der skal stilles til magasinbygning og vedligehold. Herefter talte Suzanne Keene om tilstandsvurdering af eksisterende magasiner. Suzanne Keene anbefalede årlig inspektion af magasi- 8 nerne med tilstandsvurdering af disse på skemaer, som hun viste eksempler på. Til sidst talte Suzanne Keene noget om deaccession/kassation set i forhold til omkostningerne ved bevaring. Jonathan Ashley Smith talte først filosofisk om tiden som begreb, med fokus på vores baggrund i erfaringer fra fortiden, der i nutiden bruges til at tage beslutninger om fremtiden. Herefter talte Jonathan Ashley Smith om prisen på anskaffelse af genstande, som modsætning til prisen ved bevaring af de samme genstande. Han kom ind på opdeling af magasiner i hensigtsmæssige enheder, hvor klimaet kan rette sig mod genstandskategorien, dvs. at dele genstandene i organisk/uorganiske genstande og sætte dem på magasin i disse kategorier i stedet for efter proveniens eller samhørighed. Hvis dette gennemføres er det lettere at tilgodese præventiv bevaring. Jonathan Ashley Smith talte også en del om bæredygtighed og overvejede de økonomiske byrder skatteyderne bliver belastet med, hvis vi ikke tænker økonomisk ved bevaring og magasinering. Jonathan Ashley Smith havde også tanker om det åbne magasin, hvor publikum kan gå mellem de magasinerede genstande. Foredragene var meget forskellige, hvor Suzanne Keene talte mest praktik og snusfornuft causerede Jonathan Ashley Smith filosofisk over emnerne, men begge foredrag var spændende og meget veltilrettelagte, og man mærkede, at der er tale om meget rutinerede talere. Foredragene, der er meget læseværdige, er trykt i deres fulde udstrækning i det flotte Postprint Magasinbygningens fysik og funktion, der netop er udkommet. Det er udgivet af NKF-DK og redigeret af Maj Ringgard, Morten Ryhl- Svendsen, Simon Botfeldt og Marianne Thorling Hadsund, lay-out af Karen Borchersen.

9 E.C.C.O. -er ikke at råbe i ørkenen Helle Strehle, NKF-DK s repræsentant i E.C.C.O. Af og til spørger man sig selv: Hvad laver de egentlig i E.C.C.O? Hvad får vi mon for kontingentet? Det er således ikke mere end 4-5 måneder siden I, ærede medlemmer, senest fik et resumé af ECCO s arbejde (i Bulletin nr. 71 fra oktober 2004). Derfor kan det være svært at pege på markante landvindinger siden sidst. Der er nemlig tale om organisationsarbejde med lange horisonter. Desuden er der tale om et ganske tungt arbejde med at koordinere de forskelligartede holdninger og problemstillinger i medlemslandene. Der bruges derfor en del kræfter på blot at skabe overblik over forskellighederne og på at opnå en fælles forståelse af termernes betydning. Dette formål er således en del af baggrunden for APEL-projektet, for oversigten over konserveringsuddannelserne i Europa, for undersøgelsen af lønninger og takster på konserveringsarbejde m.v. Alle disse sager er omtalt i detaljer ved tidligere lejligheder. Og alle disse sammenlignende undersøgelser tjener til at give vor fælleseuropæiske arbejde en holdbar platform at arbejde ud fra. Der er derfor et element af sejtrækkeri over foretagendet, hvor man skal holde sig kursen og de overordnede mål for øje. 9 ECCO s overordnede p.t. højst prioriterede mål er -som formuleret og tiltrådt på generalforsamlingen- at: 1) Opnå en konsistent, lovbunden definition og officiel anerkendelse af vor profession i national og international lov. ( To achieve a consistent legal definition and official recognition of the profession in national and international law ). For at kunne opnå en lovformelig anerkendelse af vor profession har det været nødvendigt at skabe enighed om en definition af vor profession, d.v.s. at formulere professionens profil i forhold til omverdenen. Dette sker fornuftigvis i tæt parløb med konservatorskolernes organisation, ENCoRE. En fælles E.C.C.O.-ENCoRE Professional Profile er således ved at være færdigformuleret. Næste skridt er at få profilen godkendt på de to organisationers generalforsamlinger her i foråret. Det lovende perspektiv er, at vore nære kolleger, arkitekterne, er blevet indskrevet i Det europæiske direktiv for professionelle Kvalifikationer med hensyn til deres rolle i bevaring af kulturarv. Planen er, med APEL-projektet som

10 ballast og E.C.C.O.-ENCoRE Professional Profile som skyts- at lobbyere på Europarådet i Strassbourg for at få vor profession føjet ind i direktivet. Et sådant overnationalt direktiv kunne være et nyttigt redskab til at sikre vor profession en formel anerkendelse på dansk nationalt niveau også. Det handler dybest set om at blive rettidigt inddraget som faglig partner i kulturarvsspørgsmål. Konkret kunne det være nyttigt med en slags autorisation til at udføre professionelt konserverings-restaureringsarbejde i lighed med de autorisationer der f. eks. kræves for at drive tandlæge- og arkitekt maa-virksomhed. Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande i juli 2004 og forventningen om arbejdskraftens og opgavernes bevægelighed over landegrænserne har gjort det aktuelt at interssere sig for konserveringsstandarden i disse nye lande. ECCO arbejder derfor på at skabe kontakter til disse nye landes konservatorforbund. Også konservatororganisationer fra potentielle ansøgerlande bliver så vidt muligt kontaktet af ECCO. Som en følge af NKF-studieturen til Estland, Letland og Lithauen er der skabt en række personlige kontakter til balterne. Det har derfor været muligt at sætte balterne og ECCO i forbindelse med hinanden. Flere lande har allerede vist interesse i et medlemsskab af ECCO. De nye landes organisationer bliver dog i givet fald først optaget efter en grundig granskning af deres praksis og bestemmelser. Vi har fra dansk side været med til at anbefale optagelsesforhandlinger med de slovakiske konservatorers forbund, Komora Restauratorov. Deres organisation er omfattet af den Slovakiske Republiks nationale lovgivning og fremstår som dén organisation, hvorfra man henter professionel konservatorassistance. Måske kan vi lære noget af dem? De har en liste over medlemmer af konservatorforbundet (personer/værksteder) med angivelse af de pågældendes arbejdsområder og indenfor hvilke af disse, man har opnået autorisation. Autorisationen er en blåstempling, som forbundet kan tildele den enkelte person. Forbundet har formuleret et etisk kodeks, standarder for uddannelse, krav til erfaringer m.v. Også de britiske og irske konserveringsforeninger arbejder med akkreditering. Se deres hjemmeside: < caf.html>. Undertegnede ser det som sin opgave at formidle henvendelser fra E.C.C.O. videre til de danske medlemmer af NKF samt efter bedste evne at komme med input til E.C.C.O. s arbejde, idet jeg dog ikke har ønsket at indgå i decideret bestyrelsesarbejde. Jeg sørger hele tiden for at kende og repræsentere de danske holdninger, det vil i praksis sige at stå i tæt kontakt med bestyrelsen i NKF-DK. Skriftligt materiale fra ECCO lægges ud på NKF-DK s hjemmeside under Forum. Se også < 10

11 Møde i NKF s klima og transportgruppe Næste møde afholdes fredag den 8. april kl i Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, Lergravsvej 59, 4.sal, 2300 København S. Følgende punkter er på dagsordenen: Velkomst kaffe og morgenbrød Nyt magasinbyggeri på Det Kongelige Bibliotek. Bevaringschef Marie Vest fortæller om nogle af de bevaringsmæssige udfordringer der følger med Orientering om Kulturarvsstyrelsens minimumsstandarder. Christina Henningsen fortæller generelt om arbejdet og specielt om standarden om indretning og inventar i magasiner Erfaringer med dataloggere. Skal gruppen tage på faglige udflugter? Sammenligning af materialer Eventuelt Dagen afsluttes med en rundvisning på konserveringsværkstedet, hvor vi også runder æskemaskinen og diskussion af æsker på markedet. Tilmelding senest fredag den 1. april til Hanne Karin Sørensen på hak@kb.dk eller tlf.: ApS Arkivbokse og Albums Polyester Melinex-Mylar Arkiv Kuverter/Foldere Natur Historie Konserveringsudstyr Duetten ApS kan nu som eneste forhandler i Danmark tilbyde produkter fra Preservation Equipment Limited Fordele: Hurtig levering ca. 5 arbejdsdage. Konsulenter i Danmark Afregning i DK kroner Katalog kan bestilles på: Tlf Fax info@duetten.com Se også for produkt katalog ApS 11

12 Arbejdsgrupper under NKF-dk Vi har i øjeblikket 7 grupper som laver et meget værdifuldt arbejde. Hvis du har lyst til at deltage i dette arbejde kan du bl.a. henvende dig til nedenstående personer og høre nærmere. Møbler Poul Rasmussen Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Papir Henriette Berg Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby Henriette.berg@natmus.dk Arkæologigruppen Dorthe Gramtorp Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Ramme Berit Møller Bommen Solrød Strand tlf beritogbent@hotmail.com Klima, udstilling og transport Maj Stief Aistrup Hellerupgårdsvej 3 st Hellerup maj.stief@get2net.dk Tekstiler Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk Magasin Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers lp@khm.dk Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til møderne mod at gruppen afleverer mindst 1 referat til Bulletin om året. Udvalg under NKF-dk 2004: Optagelsesudvalget: Karen Borchersen, Konservatorskolen Rikke Bjarnhof, Fælleskonserveringen, afd. øst Ion Meyer, Medicinsk-Historisk Museum Susanne Trudsø, Nationalmuseet NKF-arrangements komité Camilla Bastholm, Roskilde Amts Konserveringsværksted Maj Ringgård, Nationalmuseet Bulletin-redaktionen: Susan Ritterband, MaleriKonservering Martin Bernsted, Nordisk konservering Karin Tams, privat Katja Storkholm, Frederiksborg Slot Web-master: Jens Aagaard, Odense Bys Museer NKF-dk repræsentanter i andre netværk og arbejdsgrupper: Forbundsrådsformand: Tina Kramer Moltke, Nordjyllands Amts Konserveringsværksted tk@konserveringsvaerksted.dk NKF s Forbundsråd: Michael Højlund Rasmussen, Vejle Amts Konserveringsværksted NKF-dk s repræsentant i ECCO: Helle Strehle, Moesgård Museum Bevaringsnetværket under DKM: Michael Højlund, Vejle Amts konserveringsværksted Konservatorskolens efteruddannelsesudvalg: Per Hadsund, Aalborg Historiske Museum CEN Standardardiseringsarbejdet under Dansk Standard: Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers KUAS arbejdsgruppe vedr. minimumsstandarder: Michael Højlund, Vejle Amts konserveringsværksted Marianne Hadsund, Nordjyllands Amts Konserveringsværksted Ida Hovmand Langelands Museum Brancheudvalget for museumsansatte teknikere i Teknisk Landsforbund: Vivi Lønborg Andersen, Arbejdermuseet 12

13 Funori og JunFunori, et mat bindemiddel Referat fra DKF/KEP s emnedag nov Mette Humle Jørgensen og Anette Aalling Funori; en løsning på de matte overfladers problem. Fastlægning, rensning og retouchering af matte overflader er et stort problem for blandt andet tekstil-, papir-, etnografisk-, mural- og malerikonservatorer. Enten er bindemidlet for blankt, det mørkner farvelaget, det er næsten umuligt at rense for overfladesnavs eller der opstår skjolder hvor bindemidlet har været anvendt, så det er svært at få et tilfredsstillende resultat. Anvendelsen af Funori som bindemiddel kan være løsningen. Funori er en alge der stammer fra Japan hvorfra der kan koges et ekstrakt som er et fantastisk mat bindemiddel. Funori, frisk, tørret eller ekstrakt er traditionelt blevet brugt til så forskellige formål som fra shampo, levnedsmidler til klæbestof i traditionel japansk papirkonservering og rensning af kimonoer, for at nævne nogle få områder. KEP (Konservatorernes Efteruddannelses Pulje, tidligere DKF) arrangerede i november 2004 en emnedag om brug af Funori i teori og praktik. Der var stor søgning til kurset som blev holdt i lånte lokaler først på Vejle Amts Konserveringsværksted og dagen efter på Konservatorskolen. Funori blev introduceret i den vestlige konserveringsverden for 20 år siden, men har været brugt i Japan i flere århundreder. Foredragsholderen var Francoise Michel, konservator fra Schweizerischen Landesmuseum som har ledet et forskningsprojekt om Funori og Junfunori. Det schweiziske projekt startede da Francoise Michel stod overfor at skulle fastlægge et mat og meget sensibelt farvelag, på et maleri Die Schweiz das Ferienland der Völker af Hans Erni fra Maleriet har størrelsen af 91 m. i bredden x 5 m. i højden. Hans Erni er en afholdt schweizisk maler. Maleriet er udført som kasseintempera og tilhører Des Schweizerischen Landesmuseum. I den forbindelse prøvede de at anvende Funori. På en lille film viste Francoise Michel, hvordan hun ren praktisk konsoliderede farvelaget ved hjælp af et Areosol apparat og Funori. I samme proces havde de den glædelige overraskelse at Funori også havde en rensende effekt. Funori påføres med Areosol apparat. 13 Eftersom Funori er et naturprodukt og derfor uensartet samt noget omstændigt at præparere, blev der fremstillet et raffineret produkt kaldet JunFunori. Dette produkt har de samme egenskaber som Funori. JunFunori er renere, helt ensartet og meget nemmere at arbejde med. Begge produkter kan anvendes som konsolidering af matte farvelag, til udkitning, reparation af flænger, forsidesikring, retouchering og rensning af skjolder eller overfladesnavs. Produktet er blevet udviklet og testet af EMPA Swiss Federal Laboratoriums for Materials Testing und Research) og Konserveringscenteret off the Swiss National Museum. Studiet af Funori og JunFunori har været et samarbejde mellem Institut for Monument Conservation ved ETH Zürich, EMPA ( og Konserveringscenteret af det Swiss Nationale Museum. Francoise Michel fremlagde et blændende foredrag omhandlende: den biologiske og kemiske baggrund for Funori; Hvordan det traditionelt er anvendt i Japan; Udvikling af JunFunori; Opstillingen og resultatet af en forsøgsrække med forskellige lime som blev ældet med UV, fugt, og varme. De valgte lime var: Methylcellulose (lang og kort molekylære), Klucel E, gelatine, størlim og desuden testede de forskellige Funorier fra forskellige områder for at se om der var forskellige kvaliteter. Resultat af denne test var noget skræmmende. Det viste sig, at Metylcelluloserne og Klucel blev meget sprøde og pulveriser, medens størlim og nogle af Funori typerne var de mest stabile. Efter den teoretiske tilgang til Funori, illustrerede Francoise Michel hvordan bindemidlet blev præpareret. Produkterne blev prøvet i praktisk af de konservatorer som selv kunne teste om bindemidlet havde den ønskede effekt til konsolidering og til retouchering af matte overflader på diverse prøvematerialer. Der kom mange gode praktiske fif med på vejen fra Francoise Michel

14 som f.eks. at anvende postevand, ikke hælde Funori i et vådt glas men tørt da pulveret ellers sætter sig i bunden af glasset, ikke at lave opløsninger over 1%, og hvordan man kan forlænge bindemidlets holdbarhed i køleskabet ved at tilsætte et par dråber alkohol langsomt til blandingen. Funori eller JunFunori er ikke så stærk som størlim, men størlim og Junfunori kan sammenblandes i diverse forhold, for derved at få de gode egenskaber fra størlim og Junfunori, nemlig et stærkere bindemiddel, bedre penetrering og ingen eftermørkning eller skjolder. Undervejs på kurset fik vi prøvet at smage på den tørrede alge Funori, fastlagt, renset og retoucheret med produktet. Og der blev diskuteret og nikket anerkendende til dette nye produkt, som Forskellige Funori produkter nok vil blive afprøvet på flere danske konserveringsværksteder. Forhandlere: Funori som tørret bleget algeprodukt kan købes hos blandt andre Paper Nao. Køb af JunFunori: junfunori@empa.ch Anbefalet læsning: Michel, F. m.fl: Funori, ein Japanisches festungsmittel für matte malerei. I: Zeitschrift für kunsttechnologie und konservierung. 2002, 16:2, side Michel, F.: JunFunori Anwendungsbeispiele auf matter Malerei. I: Zeitschrift für kunsttechnologie und konservierung. 2003, 17:2, side KEP s hjemmeside: Ønsker om andre emner kan evt. videregives på denne adresse. 12

15 Signe Nygaard, Nationalmuseet Fuglsøformødet, referat den 16. og 17. november 2004 Emnet for dette års Fuglsøformøde var arkæologisk feltkonservering. Svend Erik Albrechtsen (KUAS) fortalte om den ny museumslov, som trådte i kraft i januar Grundprincippet er, at bygherren skal betale for arkæologiske udgravninger, beretninger og stabiliserende konservering (den konservering der er nødvendig for, at de udgravede genstande kan bevares for eftertiden). Målet med lovgivningen har været at begrænse udgravning af kulturarv. På KUAS hjemmeside kan man orientere sig om de nye regler og få vejledning i udarbejdelse af budgetter: David Gregory og Henning Matthiesen (Nationalmuseet) er begge med i in-situ gruppen, som blev oprettet i forbindelse med udgravninger i Nydam Mose. Der blev fundet så mange genstande, at man ikke havde ressourcer til at udgrave og konservere alle genstande. Der blev skrevet en rapport i 2002 som beskriver, hvordan man kan overvåge et sådant område og forske i nedbrydningsmekanismer. Rapporten kan downloades som pdf-fil på: ( nydam_rapport.pdf). DG fortalte om in-situ bevaring af marine fund og HM fortalte om insitu bevaring i bylag og vådområder. Indtil videre har in-situ bevaring været meget mandskabstungt og dyrt. Slutmålet er at udvikle et automatisk overvågningsudstyr, der passer sig selv. Jannie Amsgaard Ebsen (Odense Bys Museer) og Per Hadsund (Aalborg Historiske Museum) fortalte om in-situ konservering af en tørveruin fra vikingetiden i centrum af Reykjavik. Tørveruinen blev fundet i forbindelse med opførelsen af et hotel. Fundet er den ældste rest af bebyggelse i Island, og derfor er det et meget vigtigt fund i Island og har en særlig betydning - også i den fælles nordiske historie. Man har derfor planlagt at bygge et in-situ museum under hotellet. Mht. bevaring af tørveruinen var det store spørgsmål, om den skulle bevares som vådt eller tørt præparat. Foredraget var status over de forsøg, de indtil nu har lavet. Lizzi Thamdrup (Ribe), Karin Lindahl (Riksantikvarie Ämbetet, Stockholm) og Margit Petersen (Viborg Stiftsmuseum) fortalte om store udgravninger, hvor de hver især havde deltaget som feltkonservatorer. LT fortalte om en middelalderbyudgravning i Ribe, KL fortalte om feltkonservering på udgravningen på lokaliteten Svarta jorden i Birka på Björnö og MP fortalte om en stor forskningsprojektudgravning på lokaliteten Viborg Søndersø (som pga. mangel på fund ikke blev helt så stor som forventet). De fortalte om fordele ved det tætte samarbejde med arkæologerne, som gav begge parter øget viden, og det positive ved at konservering var en del af udgravningen og på den måde blev mere synlig. Ofte er det arkæologer eller konservatorer, som udtager prøver til naturvidenskabelige analyser. Annine Moltsen (Natur og Kultur) talte om prøveudtagelser til naturvidenskabelige analyser, og gav gode råd om, hvad man skal gøre, og hvad man helst ikke skal gøre i forbindelse med prøveudtagelse. Mads Gulløv (Handels- og Søfartsmuseet) er erhvervsdykker foruden konserveringstekniker, og han fortalte om sine erfaringer som feltkonservator på marine lokaliteter. Helle Strehle (Moesgård) har 18 gange på 16 år været i Mellemøsten som feltkonservator og har undervist lokale i konservering. Lars Vig Jensen (Silkeborg Museum) fortalte om sine erfaringer med feltkonservering på henholdsvis ekspeditioner på Svalbard og feltkonserveringsopgaver i Silkeborg. Det er meget vigtigt at planlægge opgaverne. Under fremmede himmelstrøg bliver man udsat for ekstreme situationer, og det kan være meget svært at skaffe materialer. Uanset hvor meget man planlægger, vil der dog alligevel ofte opstå uventede situationer, og så må man klare sig med det, man har. Man vil ofte få brug for at tænke alternativt. Det er en fordel at anvende lokale materialer så vidt det er muligt, da de er 15

16 nemmere at få fat på og ofte koster mindre. Eske Wohlfart (KUAS) fortalte om fremtidsperspektiver for fælles databaser. Med udgangspunkt i museumsloven skal KU- AS føre de centrale kulturarvsregistre. Det er meningen at en ny fællesdatabase: REGIN skal erstatte DMI (dansk museums indeks). Museerne kan indtaste deres oplysninger i REGIN. I MU- SEERNES SAMLINGER, som er et passivt lag, kan man se de oplysninger andre museer har indtastet. EW opfordrede til at man undersøgte og afprøvede databaserne. REGIN kan findes på: med adgangskoden: gaest og kodeord: gaest. MUSEERNES SAMLIN- GER kan besøges på: mussam.snorre.kuas.dk, hvor testmuseer indtil videre har indtastet data. Derudover var der foredrag om metoder og materialer anvendt til feltkonserveringsopgaver: Carsten Korthauer (Randers Kulturhistoriske Museum) fortalte om en metode til profilaftræk med en 1-komponent PUlim. Metoden er beskrevet i Meddelelser om konservering:1:2003. Per Hadsund fortalte om optagning af store lerkar i polyurethanskum. Han viste en diasserie af processen, som han havde brugt til at undervise arkæologer. Anders Moltke (Nordjyllands Amts Konserveringsværksted) præsenterede en maskine til optagning af store præparater, som man kan låne ved henvendelse til Nordjyllands Amts Konserveringsværksted. Anders Ekstrøm (Museet på Kroppedal) viste, hvorledes man kan skære store præparater fri med en embryotom. Under mødet var indlagt workshops, hvor deltagerne kunne dele erfaringer i forbindelse med feltkonserveringsopgaver og udveksle tips, tricks og fif. Bl.a. havde Per Hadsund en tørrekasse til opbevaring af metaller Tegningsskabe til plancher, plakater og kalker SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store komplette indretninger. Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme rum til det færdige magasin kontakt os for yderligere information. Højvangsvej Tølløse Tlf: Fax: E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: 16 STÅLREOLER ApS Storfagsreoler i et eller flere plan til opbevaring af store genstande Mobil-Reoler til malerier og arkivalier mm. på udgravningslokaliteten, indtil de indleveres til konservering. Nordjyllands Amts Konserveringsværksted havde udarbejdet et metodeblad (skurvognstips) til opbevaring og korrekt håndtering af forskellige materialegrupper. Skurvognstipsene havde de ligeledes fået trykt som en lamineret plakat til ophængning i skurvognen. Mange andre havde medbragt deres feltkonserveringsværktøjskasser. Tak til foredragsholderne, DKF og koordinatorerne: Hanne Billeskov Juhl (Nordjyllands Amts Konserveringsværksted), Lars Vig Jensen (Silkeborg Museum), Margit Petersen (Viborg Stiftsmuseum) og Ove Madsen (Viborg Amts Konserveringsværksted) for et spændende og veltilrettelagt møde. Næste års Fuglsøformøde vil omhandle alle former for bemaling og belægning på glas. Referatet kan læses i sin fulde længde på NKF s hjemmeside:

17 Statens Museum for Kunst, Jørn Rubow Center for Bevaring Pressemeddelelse d Jørn Rubow Center for Bevaring Statens Museum for Kunst modtog for nylig en merbevilling fra Kulturministeriet på 2,5 mio. kr. årlig i fire år. Bevillingen er øremærket til bevaringen af museets samlinger og markeres 15. august med oprettelsen af et nyt bevaringscenter, der skal yde en særlig indsats overfor hovedværkerne i samlingerne. Foto: Jørn Rubow, direktør på Statens Museum for Kunst Den ekstraordinære bevilling, som ligger til grund for oprettelsen af det nye Jørn Rubow Center for Bevaring, er et markant og tiltrængt økonomisk løft til bevaringsarbejdet med museets samlinger. Centrets formål bliver aktivt at fremme konserveringen, restaureringen og forskningen i relation til kunstværker af enestående national betydning (også kaldet ENB-værker) i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling og Den Kgl. Kobberstiksamling. Derudover vil centrets virke også omfatte den præventive konservering med planlægning og udvikling af tidssvarende magasineringsforhold for samlingerne. Nuværende bevaringschef Henrik Bjerre er udpeget leder af Jørn Rubow Center for Bevaring, som vil være fuldt forankret i museets Bevaringsafdeling. Centrets første opgave bliver i samarbejde med museets kunsthistorikere at skulle indkredse de værker, der skal indbefattes i ENB-begrebet. Der er tale om kunstværker, danske såvel som udenlandske, der anses for at have særlig stor kulturel og historisk værdi. ENBregistreringen vil være fortløbende, således at den ikke udelukker, at andre værker på et senere tidspunkt bliver tilføjet som ENB-værker. Først og fremmest skal den betragtes som en måde at prioritere bevaringsarbejdet på. Alene Kobberstiksamlingen rummer omtrent værker, så et langsigtet perspektiv i bevaringsarbejdets særlige indsatsområder er nødvendigt. De nye tiltag vil desuden betyde, at præsentationsniveauet for langt flere værker vil blive forbedret. Det nye bevaringscenter er opkaldt efter Jørn Rubow ( ), museets direktør i årene Hvor den tidligere direktør Leo Swane var af den opfattelse, at samlingerne gerne måtte dø i skønhed, så Rubow det som en af sine væsentligste opgaver at bringe dem på fode igen. I begyndelsen af 1960 erne fik han konserveringsafdelingen i Sølvgade moderniseret med nyt apparatur og trak ved den lejlighed et kuld unge, energiske konservatorer til museet. Udadtil vil Rubow måske være husket som en anakronisme på grund af sin skyhed overfor offentligheden og pressen og sin modstand mod forskellige eksterne forslag til nye tiltag på museet. Rubow var dog uden tvivl en stor connaisseur, 17 som foretog adskillige betydelige erhvervelser til museet, og som stod bag en række berømmede ophængninger af de faste samlinger. Og uden hans store indsats og interesse for samlingernes stand, havde det langsigtede konserveringsarbejde og dermed værkernes præsentationsniveau ikke haft den kvalitet, prioritet og omfang, det har i dag. Det er en stor glæde at kunne ære denne kunstelskende personlighed med oprettelsen af Jørn Rubow Center for Bevaring, siger Allis Helleland. Den ekstraordinære bevilling er resultat af udredningsarbejdet i årene i Kulturministeriets regi om bevaring af den fysiske kulturarv, hvor der blev besluttet en årlig merbevilling på 40 mio. kroner til de såkaldte ABMinstitutioner - arkiver, biblioteker, museer - foreløbig over de næste fire finansår. Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden:

18 Sandblæserkabiner Standardmodel 1500 mm med pulver reservoir. Kan benytte alle typer materialer, sand, glas, aluminium oxid, mm. Den viste model har elektriske aktuatorer for hurtig indstilling af korrekt arbejdshøjde. Standardmodel længde 750 mm uden reservoir. Vibratoranlæg Klik ind på og se flere produkter under Museum Equipment. KC Denmark website: Holmbladsvej 19 DK-8600 Silkeborg Denmark - Tel Fax

19 Maj Stief Kort nyt om Meddelelser om Konservering Generelt om bladet. Bladet er opdelt i 2 afsnit: Artikler og NYT. Artikler skal efter vedtagelse i Forbundsrådet juni 2004 godkendes efter en referee-ordning. Meddelelser og mindre artikler, der bringes i NYT er ikke omfattet af referee-ordning. Om referee-ordningen. Referee-ordningen betyder at redaktionen til hver artikel udpeger to referees med speciale i det område artiklen omhandler. Referees vælges fortrinvis blandt foreningens medlemmer og deres identitet er ukendt for forfatteren. De to referees får artiklen til gennemlæsning og godkendelse. Godkendes artiklen, kan den bringes i bladet. Hvis de to referees ikke godkender artiklen, kan de anbefale ændringer som redaktøren forelægger forfatteren, der derefter kan vælge at rette sig efter anbefalingerne, således at artiklen kan bringes. Hvis forfatteren ikke ønsker ændringer kan artiklen muligvis bringes i Nyt. En forfattervejledning, der nærmere beskriver ordningen og vejleder om formater med videre, er under udarbejdelse. Publikationsplan Deadline 1. marts Forventet udgivelse maj/juni Generelt nummer, hvortil der er lovet indlæg fra forskellige forfattere om blandt andet en artikel om luftforurening i udstillinger og magasinbygninger. Bladet er fyldt Deadline 1. september Forventet udgivelse oktober/november Temanummer om konservering af arkæologiske fund/genstande. Her er flere artikler fra Finland om spændende forskningsresultater inden for arkæologisk konservering, men stadig lidt plads til Nyt Deadline 1. marts Forventet udgivelse maj/juni Generelt nummer. En (måske to) artikler haves, men der er plads til Nyt Deadline 1. september Forventet udgivelse oktober/november Temanummer om lavtryksborde i konservering. En artikel haves. Tina Kramer Rasmussen, Michael Højlund: Pas på papiret praktisk vejledning om bevaringsforhold samt bevaring af bøger og papir. Udgivet af Sammenslutningen af lokalarkiver (SLA), 2004, 63 sider. Ved køb kontakt: SLA s sekretatiat, Enghavevej 2, Postboks 235, 7100 Vejle, Tel , sla@vejle.dk Bogen er et godt opslagsværk og henvender sig både til arkivfolk og museumspersonale, som arbejder med bevaring og håndtering af papirbaserede arkivalier som dokumenter, bøger, kort, og skilderier. Den kan bruges, enten når man skal indrette et nyt magasin, eller hvis man vil lave forbedringer på magasinet. Den giver en Boganmeldelse rigtig god vejledning i materialevalg. Man får en god fornemmelse af at sidde med den rigtige bog i hånden, når man vil vide noget om bevaring af arkivalier. Bogen er systematisk sat op og kommer vidt omkring. Den starter med en overordnet beskrivelse af ideelle og egnede opbevaringsforhold for arkivalier. Den beskriver klimaforhold generelt og mere specifikt klimakrav til opbevaring af papirmateriale. I bogen beskrives de forskellige former for skader, som forekommer på arkivalier, og bogen afsluttes med en vejledning i praktiske bevaringstiltag. Bogen er spændende læsning og ikke en opremsning af 19 opbevaringsforhold, klimaforhold, klimamålinger, papirkvaliteter. Ind imellem kan man læse om papirhistorie og skrivemidler, hvilket giver en bedre forståelse for nedbrydningen af papirmaterialer. Og man behøver ikke længere holde styr på standarder for papirkvaliteter og lovmæssige krav for magasiner. Det er med i bogen det hele, hvis man får brug for det. Bogen er godt bygget op. Den har et rigtig godt stikordsregister og en god forhandlerliste, som der hele tiden henvises til i teksten. Bogen kan bruges af både den erfarne og mindre erfarne museums- /arkivmedarbejder. Der er gode oplysninger at hente for enhver der har interesse indenfor bevaring af arkivalier og bøger.

20 Generalforsamling lørdag den 9. april 2005 Odense Arrangement på ARoS i Århus Onsdag d. 16. marts 2005 kl Opfordring! Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåde er beskrevet på hjemmesiden Følg også med på den fælles nordiske hjemmeside: Opfordring! Brug hjemmesiden og følg med i vores faglige univers.