Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme"

Harald Kjeldsen
4 år siden
Visninger:

1 Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse afhænger af afgrødens bladmasse. Hypotesen er, at jo mere bladmasse der er, desto mere fungicid skal der bruges. Hypotesen bliver testet i forsøg, hvor variationer i afgrødemængden er opnået ved tildeling af 3 forskellige N- mængder, (8 kg N, 1 kg/ha og 24 kg/n). Ved hvert kvælstofniveau, blev der anvendt fungicider i 3 doseringer samt ubehandlet. Effekten af gødningstildeling havde begrænset indflydelse på bladarealet af de 3 øverste blade på sprøjtetidspunktet i årets forsøg. På trods af dette var afgrøden tættere jo højere N-tildeling, der var foretaget, som det fremgår af målingerne af bladarealindeks (LAI). Der var små og usikre forskelle i afsætning af sprøjtevæske på faneblad og 2. og 3. blad. På 2. og 3. øverste blad var der igen i dette års forsøg tendens til størst afsætning i den lavest gødede åbne afgrøde. Forskellene i bladmasse (LAI) blev yderligere forstærket i perioden fra sprøjtning og gennem juni måned. Ved den sidste måling af bladarealindeks (2/) kan der registreres begyndende doseringsrespons fra fungicidbehandlingerne ved den laveste N-tildeling. Tabel 3 viser ligeledes, at der er mere grønt bladareal ved høje N mængder og ved høje fungiciddoseringer. Det er velkendt, at gødning øger risikoen for flere svampesygdomme. Resultaterne viste da også øgede angreb af gulrust i de mest gødede forsøgsled i 213 (tabel 3). Ligesom der er fundet lidt mere septoria i både 212 og 213. Generelt viste alle forsøgsled med Bell gode effekter. Dette reflekterede sig også i % grønne blade. Der var klare udslag af gødningsmængden på udbyttet og store merudbytter for svampebekæmpelse (tabel 2). Mens merudbytterne steg i takt med de stigende N mængder fra ca. ved 8 kg N til 19 ved 24 kg N i 212, så var stigningerne mere udjævnede i 213, hvor de højeste merudbytter ikke blev opnået ved den højeste N mængde. Der var 12 i stigning ved at øge gødningsmængden fra 8 til 24 kg N/ha. Hvis omkostningerne til N fratrækkes (8,4 kr./kg N), så var nettomerudbyttet i året forsøg bedst ved den lave N mængde. Ved alle 3 N mængder var der det bedste nettomerudbytte ved den højeste dosering af Bell, men forskellene var dog ikke signifikante. Den højeste dosering gav klart den bedste effekt på septoria ved alle N mængder. Gødningstildelingen havde en meget klar effekt på proteinindholdet, som i gennemsnit af de 2 forsøg steg fra 1,9% til % ved at gå fra 8 til 24 kg N. Som det ofte ses, så havde svampebekæmpelse en svagt reducerende effekt på proteinindholdet, som følge af større tusindkornsvægte, som skyldes en fortynding af proteinindholdet. I gennemsnit af de to års forsøg har der ikke været nogen sikker forskel på, hvad der har været den mest økonomiske fungicidindsats.,5 l Bell har været på niveau med 1,13 L Bell ved alle 3 N niveauer (figur 1, tabel 3). Forsøget fortsættes i sæson

Tabel 1. Bladareal og afsætning af sprøjtevæske på faneblad, 1. og 2. blad ved sprøjtning samt udvikling i bladarealindeks (LAI) fra sprøjtning og den efterfølgende måned.

2 Tabel 1. Bladareal og afsætning af sprøjtevæske på faneblad, 1. og 2. blad ved sprøjtning samt udvikling i bladarealindeks (LAI) fra sprøjtning og den efterfølgende måned. Bladareal (cm 2 ) af 1 blade ved sprøjtning Afsat sprøjtevæske (µg/cm 2 ) Bladarealindeks (LAI) Fane. blad 3. blad Fane. blad 3. blad 4/ 11/ 2/ 8 kg N vs. 39 vs. 51 vs ubehandlet ,278,233,19 1,8 1,8 2,1 2. 2,2 2,4 2,5 3. 2, 2,2 2,4 4. 2, 2,2 2,4 1 kg N 1. ubehandlet ,25,214,131 2,5 2, 2,9 2. 2,5 2,7 2,9 3. 2,2 2,4 2, 4. 2,5 2, 2,8 24 kg N 1. ubehandlet ,2,28,119 2,8 3, 3,2 2. 2,8 3, 3,3 3. 2,7 3, 3,3 4. 2, 2, 2,9 Afsætning af sprøjtevæsken ned igennem afgrøden afhænger af flere faktorer blandt andet afgrødetætheden, som data fra forsøget har vist. Derudover spiller kørehastigheden, vandmængden og dysestørrelsen også ind. 95

3 Tabel 2. Bekæmpelse af septoria og gulrust samt merudbytter for bekæmpelse i hvede i forsøg med 3 N niveauer og udsædsmængder og 3 forskellige doseringer. 1 forsøg. (13). Behandling Sprøjtning på vs kg N + 25 pl./m kg N pl./m kg N + 4 pl./m vs. 5 13,3 9, 12,5 14,5 9, 11,3 1,3 3,8 2,3 23,3 27, 73,8 2, 3, 32,5, 23, 27, 3, 2,9 3,1 4,9 3,1,,8 19,5 4,1 5, 5,4 % grønt bladareal vs Udbytte og merudbytte 4, 17, 15,4 8,7 15,9 9,4 Netto-merudbytte 4, 7,3,7 74, 3,3 73,9 9, 7,1 TGW g/1 39,5 42,1 43, 42, 37,9 41,8 42,3 41, % protein LSD 95 3,9 4,8,9 5,2 5,2 2,1, , 11,4 8,8 4,9 5,2 71,3 7,3 7,5 4,2 43, 42,8 4,8 11, 11, 12,4 De forskellige gødningsmængder gav betydelige forskelle i afgrødens farve og afgrødetætheden. 9

4 Tabel 3. Resultaterne fra 2 års forsøg med 3 gødningsstrategier og 3 svampedoseringer af Bell. I 213 var der også udsået varierende udsædsmængder jævnfør tabel 2. Behandling Sprøjtning på vs % gulrust vs. 5 vs % grønt bladareal vs kg N 2. blad kg N kg N , 7,3 1,3 9, 5,5 7,1 8, 11,4,5 7,9 8,3,8, 7, 38,4 11,1 15,3 41, 18,9 41, 13,1 15,1 17, Udbytte og merud-bytte 8,8 1,9 9,7 78,5 13,1 1,2 79,5 15, 14,2 11,7 Nettomerudbytte LSD 95 3,3 5,2,8 Antal ,8, 7,,9 7,2 78, 7,7 8, 8,7 78,4 79,2 77,7 % protein 1,9 1, 1,8 1,7 11, 11,5 Udbytte ved 3 N mængder og 3 fungiciddoser Hkg/ha kg N 1 kg N 24 kg N ubeh 1,13 Bell,5 Bell Nettoudbytte ved 3 N mængder og 3 fungiciddoser Hkg/ha kg N 1 kg N 24 kg N ubeh 1,13 Bell,5 Bell Figur 1. Brutto- og nettomerudbytte efter behandling med forskellige N mængder og fungicidmængder i hvede. Gennemsnit af 2 års forsøg. Ved nettoudbyttet er fraregnet både omkostning til ekstra gødning og fungicid. 97

5 og 8 kg N led med 8 kg N og 1 kg N og 1 kg N og 24 kg N 24 kg N 98

Relaterede dokumenter

III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen

Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet