ÅRSBERETNING 2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Mandag 18. marts kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Aarhus

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013 Mandag 18. marts kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Aarhus

2 Repræsentantskabsmøde mandag d. 18. marts 2013 kl Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,1., Aarhus C. Dagsorden: 1. Valg af to dirigenter 2. Forhandlingsbogen 3. Regnskab 4. Beretning 5. Forslag til pengebevillinger 6. Forslag til ændringer af vedtægter 7. Andre forslag 8. Valg: a) Fire medlemmer til forretningsudvalget for en toårig periode: På valg: Kirsten Normann Andersen, Foa Århus. Anders Isaksen, ejendomsfunktionærerne Østjylland. Ole V. Christiansen, 3f Rymarken. Finn Andersen, Metal Århus. b) To suppleanter for en toårig periode:på valg: Palle Ulriksen, NNF og Kresten Vendelboe, Malerne c) En bilagskontrollant for en toårig periode: På valg: Hans Hovmann Olsen, Blik og Rør d) En suppleant for bilagskontrollant for en toårig periode: På valg: Mogens Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland. e) Valg af statsautoriseret revisor for en toårig periode: På valg: Revisionsselskabet Beierholm (tidl. Busch-Sørensen). f) Tre medlemmer af stemmeudvalget for en toårig periode: På valg: Peter Bæk, 3f TLB. Ulla Warming FOA Århus og Anders Ransby, Socialpædagogerne. g) To suppleanter til stemmeudvalget for en toårig periode: På valg: Hans Hebsgaard, HK Stat. Yvonne Chrisrensen, 3f Rymarken. h) Godkendelse af indstillinger fra LOkal Skanderborg, LOkal Odder og LOkal Samsø Indhold: Forretningsudvalgets beretning... 3 Udvalgsberetninger... 7 Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)... 7 Solidaritetsarbejdet... 8 Udvalget mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft... 8 Skolekontaktudvalget Social og miljøudvalget Kommunalpolitisk udvalg LOkalerne (Skanderborg, Odder, Samsø) Forretningsorden (repræsentantsk.mødet, stemmeudv.) Gæster og tilhørere DM i SKILLS Medlemsorganisationer Næste års repræsentantskabsmøde i LO Århus holdes mandag d. 18 marts i Aarhussalen, Skt Knuds Torv 3, 1., Aarhus C. 2

3 Beretning for LO Aarhus 2012 Af Forretningsudvalget ved Anders Munk formand for LO Aarhus Generelt politisk Det var med spændt forventning til den nye regering, at vi tog hul på 2012, ikke mindst fordi vi havde knoklet voldsomt for at sikre et regeringsskifte og anstrengelserne havde båret frugt. Nu skulle vi så høste lidt for vores indsats. Det viste sig at blive sværere end vi troede, da den politiske retning skulle baseres på et samarbejde mellem S, R og SF, samtidig med at EL på mange områder ville blive afgørende i forhold til regeringens fortsatte levetid. Denne problematik har været gennemgående i hele 2012 og har fra tid til anden givet anledning til mange udsagn om de Radikales trækken til højre og Enhedslistens trækken til venstre. Konsekvenserne for fagbevægelsen har ikke været entydigt positive og vi har op til flere gang måttet trøste os med at det ville være værre med en ren borgerlig regering. Men hvor længe og hvor mange gange skal vi undskylde den førte politik med et ringere alternativ? Regeringen var nødt til at videreføre dagpengereformen fra de borgerliges tid. Der er indgået to finanslovsaftaler med Enhedslisten, en skatteaftale med de borgerlige, samt nogle reformer på det arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske område, som har og får konsekvenser for vore medlemmer. Ud over dagpengereformen som halverede dagpengeperioden og fordoblede optjeningsperioden, kan nævnes førtidspension og fleksjobreformen og efterlønsreformen. Følgerne af disse reformer er nu ved at kunne mærkes for rigtigt mange mennesker, og kendetegnende for dem det går ud over er, at de hører til den mest sårbare gruppe i vores velfærdssamfund. Paradoksalt nok må vi erkende, at det politiske grundlag for den førte politik og de grimme reformer, er en overvægt af borgerlige stemmer ved folketingsvalget. Her venter en af vore vigtigste opgaver. Dagpengereformen kunne allerede sidste år have bragt mange tusinde mennesker ud i en social deroute, som følger af et brat stop for indkomst overhovedet. Ingen dagpenge og for stor formue (mere end ), til at kunne få kontanthjælp. Politikerne havde håbet at krisens afslutning og et begyndende opsving kunne løse problemerne, men sådan gik det som bekendt ikke og derfor har man nu i to omgange måttet gribe til feberredninger med midlertidige forlængelser og akutjob aftale, som dog ikke ser ud til at have den ønskede effekt og derfor må suppleres/afløses af noget bedre. Men det ser ud til at principperne i det regeringen har lavet, betyder så meget at man ikke endnu er, parat til at tabe ansigt og erkende at tiden ikke er til den slags forringelser. Den samme konklusion kan drages i forhold til fleksjob/førtidspensionsreformen, som efter sigende ikke er en spare øvelse, men som stort set vil få lige præcis den effekt at forringe og billiggøre ordningerne og forhindre mange i at få en tålelig tilværelse og et arbejdsliv trods svækkede forudsætninger. Herudover må vi konstatere at det også er lykkedes regeringen, at fjerne fagbevægelsens muligheder for at hjælpe og bakke op om sikring af medlemmernes rettigheder i disse vanskelige situationer. Der er rigtigt mange spørgsmål, som vi i fagbevægelsen havde lyst til og håb om, at kunne diskutere med regering og arbejdsgivere ved de trepartsforhandlinger, som vi blev stillet i udsigt, og som tidligere har været en fast og selvfølgelig del af samarbejdet om den førte politik. Men da vi nærmede os tidspunktet for starten på disse forhandlinger sidste år, blev tonen pludselig skarp og som et lyn fra en klar himmel aflystes forhandlingerne alene med den begrundelse at fagbevægelsen sagde kategorisk nej til øget arbejdstid og inddragelse af fridage, så længe arbejdsløsheden var høj og stigende. Muligvis kunne vi have meldt lidt mere elegant ud fra arbejdstagerside, og herved have reddet trepartsforhandlingerne, men stemningen var ikke til at tage fejl af! Mængden af arbejdsløse kan ikke retfærdiggøre højere arbejdsudbud. Arbejdsmarkedspolitik Det arbejdsmarkedspolitiske område har virkelig fyldt meget i det forløbne år og det er vel ikke underligt når man tænker på de tårnhøje forventninger Harald på besøg i Århus,

4 vi havde til regeringen, men som det viste sig blev mere end svære at føre ud i livet. Dagpengereformen, som blev vedtaget af den tidligere regering med støtte fra de Radikale, var og er som nævnt, et af de største problemer for vore arbejdsløse medlemmer. Der er dog ikke meget der tyder på hjælp til dem, der simpelthen mister hele forsørgelsesgrundlaget. Sammenholdt med angrebene på efterlønnen, den fortsatte mangel på arbejdspladser og set i lyset af at trepartsforhandlingerne blev aflyst med t fingerknips, bærer regeringens arbejdsmarkedspolitik ikke umiddelbart præg af at være udsprunget i en regering hvor Socialdemokratiet og SF er partnere. Derfor har reaktionerne også været voldsomme, med påstande om klasseforræderi og reel borgerlig politik. Under alle omstændigheder ser det ud til at regeringen er i vildrede med, hvordan vi skal komme videre, så krisens tunge skygger kan lette lidt. Og opgaven med at føre en politik der tilgodeser både erhvervet og de arbejdsløse, bliver vanskeliggjort af at erhvervslivet vil have klare økonomiske indrømmelser, før de for alvor mener at de kan sætte gang i arbejdet. Men der gives ingen garantier. Og risikoen for at skattelettelser og løntilbageholdenhed blot fylder virksomhedernes pengekasser op, er i høj grad til stede. Til gengæld er der ikke megen lydhørhed for vore bud på løsninger, som bl.a. ved hjælp af offentligt byggeri, energi og miljørigtig renovering Markering af FN s internationale antiracismedag i Århus. og vedligehold, kan være med til at sætte gang i både det private og offentlige arbejdsmarked. LO. Dk., sektion, region, Lokalerne storbyerne 2012 var det år hvor vi for alvor mærkede besparelserne fra LO Danmark, som blev besluttet på kongressen i På Islands Brygge blev en del medarbejdere sagt op og det er klart at det har haft indvirkning på den service, hjælp og støtte, som vi ude i sektionerne har haft stor gavn af. Men kongressen besluttede også at skære nogle af vore gamle kerneopgaver væk fra vore daglige arbejdsområder. Ungdomsarbejdet, jobpatruljen, skolekontaktarbejdet og det internationale solidaritetsarbejde er blandt de områder de er skåret væk. Det er vi mange der ikke synes er tilfredsstillende, fordi opgaverne på mange måde har været hjørnesten i vores synlighedsarbejde og også har givet ganske gode resultater. Men det er hovedbestyrelse og kongres der bestemmer, så der er selvfølgelig ingen anden udvej end at tage beslutningerne til efterretning og så prøve at videreføre så meget af det som vi har resurser til. Selv om det lykkes et stykke hen ad vejen, er det alligevel ærgerligt at der ikke er opbakning og støtte til os, når vi f. eks presser på i folkeskolerne for at bibringe børn og unge en ordentlig forståelse for arbejdsmarkedet, eller når jobpatruljen og LO ungdomsarbejdet næsten er en og samme sag, men hvor det i fremtiden er to fagforeninger (HK og 3F)der kører Jobpatruljen, mens LO Ungdom efterlades uden denne meget vigtige samlende aktivitet og derfor ikke har det samme fællesarbejde som grundlag. Besparelserne har ligeledes medført ændringer i vores regionale konsulentarbejde, hvilket har givet anledning til en noget anden arbejdsform end tidligere. Her kan vi dog sige at det er positivt, at der er kommet mere fokus på både de arbejdsmarkeds politiske og de lokalpolitiske spørgsmål og at samarbejdet mellem sektionerne på tværs af regionen er blevet bedre end vi så det i den foregående periode. Men det efterlader os dog i den situation at vi hele tiden skal prioritere blandt opgaverne, i forhold til hvor mange resurser vi kan bruge og hvor mange opgaver vi skal trække til os. Vore tre Lokalpolitiske platforme (Skanderborg, Odder og Samsø) har haft et godt og tæt lokalpolitisk samarbejde i de respektive kommuner, ikke mindst med baggrund i vores deltagelse i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), men også via en god dialog med politikerne, som for det meste ser os som en nødvendig samarbejdspartner. Dette har i de sidste år muliggjort gensidige kommunalpolitiske aftaler mellem LO og de partier vi helst vil samarbejde med. Aftalerne har bl.a. indeholdt kvartalsvise fællesmøder, hvor økonomi, arbejdsmarked og uddannelse har haft høj prioritet. Af og til har møderne været brugt til kritik af den førte politik, hvilket kan være sundt en gang i mellem. Også samarbejdet mellem storbyernes Loer (Hovedstaden, Odense, Esbjerg Randers Aalborg og Århus), har høj prioritet og er en væsentlig faktor i de politiske og arbejdsmarkedspolitiske diskussioner, som har indflydelse på holdningerne til både regeringssamarbejdet og LO Danmarks håndtering af Los rolle. Vi er ikke altid enige med disse og vi tror på at vi kan påvirke dem, når vi i samarbejdet taler med én stemme. 4

5 Synlighed, Tryghedskampagne, OK kampagnen Der har været udfoldet store bestræ- For cirka et år siden, besluttede vi at gennemføre en lokal kampagne, med det udgangspunkt at gøre LO fagbevægelsen mere synlig og som følge deraf sikre en større opbakning til fagforeningerne. Egentlig var kampagnen målrettet en afstandtagen fra de gule forretninger, men vi blev ret hurtigt enige om at det er bedre at fortælle hvad vi er gode til, frem for hvad de gule er dårlige til. Hen over sommeren tog kampagnen form og først på efteråret var vi klar til, med hjælp fra et professionelt pressebureau, at sætte i gang. Først med en offensiv i det åbne byrum, hvor reklamer på busser og i lokalblade gjorde opmærksom på vores ærinde. Næste fase var at koncentrere reklameindsatsen i et særligt udvalgt område, nemlig Viby/Hasselager, hvor vi så i de sidste 14 dage var på virksomheds besøg i netop dette område. Vi havde fået produceret en kampagne avis som var gratis tilgængelig i busskurerne og sideløbende med denne indsats, besøgte nogle af vore unge mennesker de uddannelsessteder som rummer vore fremtidige kolleger. Udbyttet af kampagnen er svært at gøre op, men det er vurderingen at det har givet en positiv udvikling af medlemstallet, samt nytegning af overenskomster flere steder, men ikke mindst glæden over at se fagforeningerne ude på pladserne, understøtter det positive indtryk, samtidig med at det viser behovet for at gentage denne del af kampagnen i fremtiden. Også besøgene på uddannelsesstederne har givet mange nye medlemmer, hvilket stiller krav om fastholdelse og videreførelse af dialogen med de kommende kolleger, så vi kan sikre ordentlige faglige og organisatoriske forhold i fremtiden. Vores kampagne blev afløst af forbundenes, FTF og LO Danmarks OK indsats som skal fortsætte kongresperioden ud, altså de kommende tre år. Der er lagt op til at implementere hovedindholdet i den Danske Model, i alt hvad de faglige organisationer foretager sig. Og det må siges at være en satsning der, hvis den bliver forvaltet rigtigt, kan få mange af vore medlemmer til at interessere sig mere for vigtigheden af overenskomster og fagligt fællesskab. Symbolet med den lille grønne ok-mand vil være gennemgående og ud fra overskrifterne, løn, barsel, pension, ferie og uddannelse, bliver der sat fokus på vigtigheden af at organisere sig rigtigt og holde fast i den daglige faglige kamp. Vore mere faste synlighedsaktiviteter har selvfølgelig også været gennemført med pæn succes. Både 1 maj på tangkrogen, Marselisløbet og skolestafetten har givet både omtale og positive reaktioner fra nær og fjern. Det er aktiviteter som sagtens kan tåle at der deltager flere fra vores organisationer, ikke mindst fordi sammenholdet styrkes og vores omverden bliver mere opmærksom på os ved disse lejligheder. Det ville være dejligt hvis bare lidt af den entusiasme der kommer til udtryk ved f.eks. DHL stafetløbene, kunne overføres til aktiviteterne omkring Marselisløbet. Ikke mindst fordi vi her tager mere udgangspunkt i det store fællesskab under LO paraplyen, end i virksomheder og enkelt personer. 1. marts Som noget nyt satte vi os for at markere FNs internationale antiracismedag, ved forskellige arrangementer. Egentligt var det ikke en nyhed, men noget de fleste af os havde overset de foregående år, men nu skulle det være og vi havde vel ikke forestillet os hvad det kunne udvikle sig til. Men da Danish Defense League på nogenlunde samme tid proklamerede, at de ville afholde et møde i Århus sammen med deres udenlandske racistiske og fascistiske venner, så var der et endog meget klart grundlag for at gøre noget. Vi fik Århus kommune med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen til at tage sagen på programmet, hvilket resulterede i en rigtig flot manifestation på Store Torv med storskærm, musik og taler og senere sluttede vi af her i salen med teater og diskussion af dette alvorlige emne. Vi aftalte at gøre det til en tradition om end vi godt vidste at det ikke ville få samme bevågenhed hvert år. 1. maj 1. maj mødet på Rådhuspladsen og i Tangkrogen, som vi afholder sammen med FTF, var igen begunstiget af godt vejr og mange deltagere. Talerne repræsenterede på fornem vis den nye regering og Enhedslisten, men også de faglige organisationer, kommunistpartierne og ikke mindst de strejkende Græske stålarbejdere. Samarbejdet med fagforeningerne, græsrodsbevægelserne og de forskellige politiske grupperinger fungerede fint, så det er svært at være utilfreds med aktiviteten, selv om den medfører en relativ høj udgift for LO Århus. Social dumping Kampen mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft ser ikke ud til at få ende foreløbig, snarere tvært imod. Hvor vi for nogle få år siden lagde hovedparten af kræfterne i byggesektoren, har problemet nu bredt sig til både servicefagene og restaurationsbranchen, men der er al mulig grund til at frygte at det kan brede sig til hele arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får sat en stopper for det. Konsekvenserne af dette misbrug er lette at få øje på. Vi har allerede set en del vellykkede forsøg på at presse lønningerne ned, signalerne forud for overenskomstforhandlingerne er ikke til at tage fejl af og virkningerne af dette lønpres kan meget nemt medføre generel reallønsnedgang, som vi har set det i Tyskland, hvor almindelige LO familier med to fuldtidsindkomster ikke engang kan hæve sig op over fattigdomsgrænsen. Denne udvikling skal vi have stoppet, hvis vi skal sikre den Danske model og dens indflydelse på det Danske 5

6 arbejdsmarked. Uden aftalerne, overenskomsterne og konfliktreglerne vil der opstå uro og anarki, som vi ser det andre steder i Europa, med voldsomme konsekvenser for udviklingen af velfærden, men sikkert til glæde for de liberales tanker om den stærkes ret. Sommerens konflikt på Restaurant Vejlegården er et eksempel på løntrykkeri under dække af at sikre den lille mands frihed til at vælge den billigst mulige overenskomst, men når denne frihed samtidig er frihed til at tvinge andre til forringelser i løn og arbejdsforhold, så må vi konstatere at frihedsbegrebet får klang af egoisme og mangel på solidaritet. Mere nærværende har føljetonen på Århus Havn været, når vi snakker om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Især arbejdsmiljøet har lidt under den kyniske ligegyldighed som hovedentreprenøren har lagt for dagen. Det er selvfølgelig og i sædvanlig stil sket ved brug af underentreprenører og derfor har det været svært at sætte en effektiv stopper for dette uvæsen. Men 3f har gjort et flot stykke arbejde for at få så meget offentlighed som muligt omkring udnyttelsen og der har flere gange været en del medlemmer til at bakke op om demonstrationerne. Det har været en lang sej kamp som ikke er slut endnu, men som måske kunne have været undgået, hvis bygherren som er mere offentlig end privat, havde været sit ansvar bevidst og indføjet og håndhævet klausuler og betingelser i udbudsmaterialet som ville have forebygget dette svineri med menneskers arbejdskraft. Det er som bekendt ikke kun byggeriet der lider under misbrug af udenlandsk arbejdskraft og social dumping. Der er snart ingen faglige områder der kan sige sig fri for dette uvæsen. Gartnerområdet, servicebranchen, restaurationsbranchen, dele af industrien og HK områdets vinken farvel til opgaver som bliver lavet i udlandet, er klare eksempler på hvor vi er på vej hen. Konsekvensen kan meget nemt blive at hvis vi vil bevare arbejdet, må vi acceptere lavere løn. Fuldstændig som det er set i bl.a. Tyskland og fuldstændig til glæde og gavn for firmaernes hunger efter profit. Aarhussalen Har mærket krisen på flere måder i den generelle økonomiske afmatning har fået vore eksterne kunder til at tøve lidt i forhold til at lægge aktiviteter hos os. Samtidig er medlemsorganisationernes brug af lokalerne dalet en del, fordi man kan klare det selv i de respektive fagforeningsdomiciler. Dette er der ikke noget underligt i, men det er klart at det har betydning for vores forretning og indtjening. Da vi i sin tid flyttede fra kongreshuset var det en ufravigelig betingelse at vi i fremtiden skulle have en mødesal, hvor vi ud over vores repræsentantskabsmøde, også skulle kunne rumme fagforeningsgeneralforsamlinger og andre store møder for organisationerne og i fællesskabets ånd. Det skal vi stadig og det vil være rigtigt dejligt hvis den slags møder bliver opprioriteret, men indtil videre er det lykkedes at få en del eksterne aktører til at lægge kurser, møder og konferencer i Aarhussalen, så vi holder skindet på næsen og ikke mindst ved en stor indsats fra personalet (Søren Sø og Katrine Jensen) er det lykkedes at trimme forretningen til det yderste og holde økonomien nogenlunde i orden. Fremtidigt arbejde oplæg til nyt LO Århus I perioden har vi arbejdet med at modernisere og forandre LO Århus i forhold til den udvikling som i øvrigt er sket omkring os. Der har været stillet spørgsmålstegn ved flere af de ting vi deltager i, opgaver som vi påtager os, projekter som vi støtter og bruger penge på, men ikke mindst vores struktur, opbygning og den daglige drift. Det er klart, at især vores økonomiske situation spiller en stor rolle i forhold til vore muligheder. Og netop med baggrund i de sidste års tab af kontingentindtægter og den efterfølgende nedskæring i personalegruppen, var det påtrængende at kigge indad, med det formål at tilpasse organisationen til de faktiske kendsgerninger og forhold. Vi aftalte i forretningsudvalget hvordan processen skulle foregå og i løbet af efteråret havde vi så meget overblik at vi i fællesskab på en konference i Aarhussalen, hvor alle fagforeningerne var indbudt, kunne sætte de rigtige ord på den forandring og fornyelse som var ønsket. Udbyttet fra konferencen blev efterfølgende samlet til et oplæg der blev debatteret på et organisationsmøde d. 18 januar i år og som nu ligger som vores fremtidige arbejdsgrundlag. Nogle havde nok forestillet sig at det ville medføre større forandringer end tilfældet er, men alene det at der er kommet fokus på vores organisation og udtrykt lyst til hele tiden at justere og forbedre, peger i den rigtige retning. Forretningsudvalget: Anders Munk, formand Anders Isaksen, Ejendomsfunktionærerne Østjylland Dorthe Hindborg, Teknisk Landsforbund Ole V.- Christiansen, 3f Århus Rymarken Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Leo Jensen, HK Østjylland Morten Rasmussen, 3f Transport, Logistik og Byg Verne K Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland Finn Andersen, Metal Århus Inge Jensen Pedersen, Lokal Odder Palle Langkjær, Lokal Skanderborg Holger Sørensen, Lokal Samsø (suppleant) 6

7 Det Lokale Beskæftigelses Råd Aarhus (LBR) 2012 Af Viggo Thinggård (HK Østjylland), næstformand i LBR Aarhus udpeget af LO Århus. Den lokale arbejdsmarkedspolitiske indsats er primært forankret i arbejdsmarkedspolitisk netværk samt LBR: Ledigheden i Aarhus Fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oplyses det, at bruttoledigheden i oktober 2012 (oktober 2011 i parentes) i Aarhus var 5,6 (5,3). Der har i Aarhus har været en stigende ledighed, og selvom Aarhus i lang tid har ligget op til 1 % under landsgennemsnittet, er den forskel ved at blive udjævnet, nu er Aarhus kun 0,3 % under landsgennemsnittet. Mange af LO s A-kasser ligger over gennemsnittet, så tallet dækker over en skæv fordeling af ledigheden og selvom der i Aarhus er stor ledighed blandt de højt uddannede er LO gruppen hårdt ramt. Det er især indenfor LO s A-kasser på det private område såsom HK, NNF, TL og 3F mens der indenfor det offentlige har været en markant stigning for FOA medlemmernes ledighed. For langtidsledigheden i Aarhus ser desværre ikke godt ud, der ser det ud til at langtidsledigheden har bidt sig fast på et desværre stabilt niveau og med 2589 langtidsledige ud af 8394 bruttoledige er det et meget vigtigt fokusområde set lyset af den forkortede dagpengeperiode og den forlængede optjeningsperiode. Alene i oktober 12 har LO gruppen 808 ledige der risikerer at miste deres dagpenge, hvilket er den markant største gruppe når vi ser på hoveorganisationerne. Ministermål Aarhus kommuner havde følgende lokale mål i forhold til ministermål for 2012: 1. Målet om at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt var i Aarhus sat til personer og i oktober er det på personer. 2. Målet om tilgangen i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt var i Aarhus sat til personer og i oktober var tallet nede på personer. 3. Målet om at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt var i Aarhus sat til personer i oktober personer. 4. Målet om at antallet af ikkevestlige indvandrere og efter - kommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt var i Aarhus sat til personer og i oktober var det på personer. Ud fra status på ministermålene kan det konkluderes at på grund af krisen, har kommunen ikke kunnet fastholde måltallene. For 3 af målene er det stadig nødvendigt at arbejde med fokus på disse, men især langtidsledighed og ungeledighed er to meget vigtige udfordringer som LBR skal have fokus på og følge med henblik på at komme med initiativer til, hvordan man kan arbejde med at nedbringe ledighedstallene. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk Det arbejdsmarkedspolitiske netværk Aarhus har følgende LO repræsentanter: Bo Hamburger (SL), Inge Jensen Pedersen (FOA) og Viggo Thinggård (HK) som er ordinære medlemmer af LBR samt Anders Munk (LO), Klaus Poulsen (Metal) og Klaus Jensen (3F) som er suppleanter. Det arbejdsmarkedspolitiske netværket afvikler formøder forud for hvert LBR-møde, her gennemgås dagsorden til LBR-mødet og her drøftes lokale arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål set ud fra lønmodtagersyns-punkter. Selve det arbejdsmarkedspolitiske netværk Århus-Samsø består i øvrigt af 23 personer, som kommer fra AC, DH, FTF og Aarhus kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) LBR s formand er Rådmand Hans Halvorsen, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen derudover er sammensætningen LO, DA, AC, PLO, FTF, Integrationsrådet, DH, Erhverv Aarhus og Landsforeningen Ligeværd. Der har været afviklet 5 LBR møder i 2012, hvoraf et af møderne var en konference hvor beskæftigelsesplan 2013 var hovedtemaet. LBR besluttede i Handlingsplan 2012 følgende overordnede fokusområder: Kompetencer Strategisk virksomhedssamarbejde Funktionsnedsættelse og nedsat erhvervsevne Unge LBR som udviklingsgenerator Derudover har LO arbejdet med følgende fokusområder i 2012 Langtidsledige der risikerer at ryge helt ud af forsørgelse (Akutledige) Ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser får et kompetenceløft Unge nyuddannede som ikke kan få job og på den måde mister deres netop indhøstede kompetencer Unge der mangler en praktikplads. Følge anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud Fleksjobaftale med Aarhus kommune Afslutning Som afslutning vil jeg benytte lejligheden til at takke alle vores samarbejdspartnere for samarbejdet i 2012, det være sig øvrige lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiverrepræsentanter, beskæftigelse og jobcenteransatte, politiske kontakter samt øvrige interesseorganisationer. Jeg ser frem til et udfordrende 2013, hvor blandt andet DM i Skills skal afholdes i Aarhus, et år hvor vi gerne skal se resultater af det udvidede tværkommunale LBR samarbejde om bygge boomet i Aarhus og hvor vi i LBR vil følge konsekvenserne af den nye dagpengereform tæt og holde skarpt øje med effekten af Akutpakkerne og de ledige der falder ud af dagpengessystemet. Jeg har stor tiltro til på baggrund af det nuværende samarbejde, at vi i Aarhus kan forsætte dette konstruktivt til gavn for vores medlemmer. 7

8 Solidaritetsarbejdet skriftlig beretning 2012 af Bo Hamburger, formand, AIF/udvalget AIF Århus varetager det internationale solidaritetsarbejde i LO Århus. Vores samarbejdsaftale sikrer at FU i LO Århus er repræsenteret i AIF s bestyrelse. AIF Århus er fortsat involveret i projekter og aktiviteter i Tanzania. I samarbejde med FIC (Fagbevægelsens Internationale Center) arbejder vi blandt andet med undervisning af kvinder samt børnearbejdere i mineindustrien. Vores aktiviteter i LO sammenhæng har i 2012 desværre været præget af de centrale beslutninger i 2011, hvor det blev besluttet at LO Danmark ikke længere aktivt støtter det lokale solidaritetsarbejde ligesom indsatsen heller ikke fremover prioriteres i det regionale LO fælleskab. Vi forsøger, bl.a. i samarbejde med LO Sektionerne i Viborg og Silkeborg at fortsætte vores aktiviteter i Gør noget kampagnen. Vi har støttet indsamlingen til bananarbejdere i Mellemamerika. Her drejer kampen sig ganske banalt om at få en løn til at leve af samt ikke mindst om retten til at organisere sig! Indsamlingen var hovedtemaet i vores faste stand på 1. maj pladsen i Tangkrogen. Den 21. marts deltog vi igen i 2012 i markeringen af FN s internationale anti-racisme dag. Sammen med Integrationsrådet var vi medvirkende til at Aarhus Kommune stod i spidsen for et stort arrangement på Bispetorv. Overskriften var Aarhus for Mangfoldighed. Vi arbejder på at få aktiviteter i gang også 21. marts Lykkedes det for 3. år i træk har vi lagt grunden til en tradition! Det er stadig vores opfattelse at det lokale solidaritetsarbejde er et, blandt mange, vigtige fokusområder for fagbevægelsen. Vi lever i en globaliseret verden hvor levevilkårene for folk i den 3. verden i høj grad er nærværende for os alle. Billige varer og produkter handles og sælges overalt. Også i Danmark. Virksomheder i alle brancher flytter produktionen hen hvor det er billigst. Også danske virksomheder. Prisen er blandt andet børnearbejde, slavelignende arbejdsforhold mv. for millioner af mennesker. Vi vil derfor fortsætte vores arbejde også i 2013 og opfordrer derfor fagforeningerne og LO Sektionerne til at være aktive også på dette område. Udvalgets medlemmer er: Bo Hamburger, SL Jørgen Mørck Søren Noe Nygaard Henrik Pedersen Morten Rasmussen, 3F Transport, Logistik og Byg (FU LO Århus) Ressourceperson: Iris Kasper Kontakt: Søren Qvist, LO Århus Misbrugsudvalget - Udvalget mod misbruget af udenlandsk arbejdskraft - beretning 2012 Af Paul Jentzsch, formand Ved udgangen af 2011 konstaterede vi, at misbruget af udenlandsk arbejdskraft ikke er noget der forsvinder af sig selv. Her et år efter må vi desværre konstatere at det er næsten omvendt. Det er chokerende så ofte vi ser pæne agtværdige borgere, store og små virksomheder der snyder på vægtskålen. 3F Fagbladet har løbende dokumenteret et stigende misbrug hvor folk tilbydes arbejde med utrolig ringe lønforhold, mangel på sikkerhed, indkvartering under usle forhold. Og historierne kommer fra alle brancher og områder ingen kan se sig fri. Vores netværk i Misbrugsudvalget er værdifuldt fordi vi her har mulighed for gensidig orientering og inspiration på tværs mellem fag og brancheområder, mellem de enkelte organisationer, BAT og LO. I Århus har de store byggerier på havnen tiltrukket sig stor opmærksomhed. Og ikke kun for det gode. Vi kan og vil ikke acceptere at store bygherrer ikke garanterer deres ansatte ordentlige vilkår: Offentlige institutioner som Ingeniørhøjskolen/ Århus Universitet, Maskinmesterskolen, Forskerparken INCUBA og Aarhus Kommune står i fællesskab bag byggeriet af Navitas. Phil & Søn er hovedentreprenør vender alle det blinde øje til når det polske firma Budomex folder sig ud. Og festen fortsætter også med private Bestseller a/s som bygherre! Det er ikke godt nok! Endvidere må vi se at der ikke er plads til en eneste lærling, dette i en situation med katastrofal mangel på praktikpladser, praktikpladser som skal sikre at der også i fremtiden er uddannede bygningsarbejdere. Vi har i 2012 haft 2 dialogmøder med myndighederne (Politi, Skat og AT). Arbejdsgiver organisationerne kom med i 2011 og i 2012 har vi også fået politikere fra Christiansborg med i samarbejdet. Det giver en ny positiv vinkel i samarbejdet: Politikerne i regeringspartierne får mulighed for at høre direkte fra de involverede parter hvor skoen trykker. I 2013 fortsætter vi derfor dialogmøderne. Der er positive historier. I Region Midtjylland har man fra politisk 8