Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader"

Transkript

1 Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader - 1. evalueringsrapport fra FASA-projektet vedr. perioden 1. september august 1997 Per Tybjerg Aldrich Arbejdsliv Juni 1999

2 Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader - 1. evalueringsrapport fra FASA-projektet vedr. perioden 1. september august 1997 Teknologisk Institut, Arbejdsliv, 1999 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks Taastrup Tlf Fax

3 Forord Hvert år kommer ca mennesker til skade på deres arbejde. For en del betyder det et længerevarende sygefravær. For en del betyder det også, at de må forlade arbejdsmarkedet i utide. De bliver stødt ud. Ikke nødvendigvis, fordi arbejdsskaden fysisk har gjort dem fuldstændigt invalide. Men fordi deres selvværd har fået et knæk under det langvarige sygefravær. Arbejdsskaderne og den medfølgende udstødning koster hvert år samfundet i størrelsesordenen mia. kroner. De offentlige kasser belastes med udgifter til blandt andet behandling, sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Både de menneskelige og de økonomiske omkostninger er uacceptable og unødvendige. Der bliver derfor også gjort meget for at undgå disse omkostninger. Men åbenbart ikke nok. Der er således behov for at finde nye måder, hvorpå arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning kan forebygges. Projektet Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader (FASAprojektet) var et tre-årigt forsøgsprojekt, der havde til formål at finde nye måder, hvorpå såvel arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær som udstødning som følge af (langvarigt) arbejdsbetinget sygefravær kan forebygges. Initiativet til projektet blev taget af en gruppe bestående af repræsentanter for: Byggefagenes Samvirke i København. Socialarbejdernes Fællesudvalg. Teknisk Landsforbund. Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet. FASA-projektet blev finansieret af Socialministeriet, og Ringsted Kommune var forsøgskommune. Denne rapport beskriver resultaterne af og erfaringerne fra de to første års projektarbejde. Rapporten henvender sig til alle, der interesserer sig for forebyggelse og behandling af samt opfølgning på arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær, herunder især ledere og medarbejdere i kommuner og bedriftssundhedstjenester. Den evaluering af projektet, som ligger til grund for rapporten, er gennemført af undertegnede. Olaf Rieper og Leena Eskelinen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har ydet forskningsmæssig rådgivning i forbindelse med evalueringen for at sikre kvaliteten. Medlemmerne af projektets styregruppe og medlemmerne af projektgruppen har kommenteret udkast til rapporten. Det er dog undertegnede, der bærer det fulde ansvar for såvel evalueringen som afrapporteringen. Styregruppen bestod af: 3

4 Byrådsmedlem og medlem af Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Heino Bentzen, Ringsted Kommunes kommunalbestyrelse (formand) (til 16. februar 1998). Byrådsmedlem og formand for Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Ole Mølgaard, Ringsted Kommunes kommunalbestyrelse (formand) (fra 16. februar 1998). Miljøudvalgsformand Poul Schrøder, LO-Ringsted (til 18. marts 1997). Annegrete Christophersen, LO-Ringsted (fra 18. marts 1997 til 16. juni 1997). Miljøudvalgsformand Lisbet Nielsen, LO-Ringsted (fra 16. juni 1997). Amtskredsformand Jan Vium, de lokale faglige organisationer for offentligt ansatte. Formand Leif Nielsen, DA-Ringsted. Afdelingsleder Peter Rasmussen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (til 4. december 1995). Akademisk medarbejder Bo Gammelgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 4. december 1995 til 18. august 1997). Afdelingsleder Inge Selch, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 18. august 1997). Bestyrelsesmedlem Flemming Nielsen, BST-Sorø s bestyrelse (til 12. marts 1996). Bestyrelsesmedlem Finn Mogensen, BST-Sorø s bestyrelse (fra 12. marts 1996 til 16. februar 1998). Bestyrelsesmedlem Poul Schrøder, BST-Sorø s bestyrelse (fra 16. februar 1998). Centerleder Agnes Saaby, BST-Sorø. Kredschef Kjeld Bech Jørgensen, Arbejdstilsynet Kreds Vestsjællands Amt (fra 4. december 1995). Overlæge Carsten Franck suppleret af overlæge Rolf Petersen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehuset i Slagelse. Formand, læge Karen Hinge, Praktiserende Lægers Organisation i Ringsted. Socialrådgiver Susanne Gerner Nielsen, Initiativgruppen. Projektkoordinator Per Tybjerg Aldrich, FASA-projektet (sekretær). Projektgruppen bestod af: Centerleder Agnes Saaby, BST-Sorø. Afdelingsleder Peter Rasmussen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (til 31. december 1995). Akademisk medarbejder Bo Gammelgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 13. oktober 1995 til 8. august 1997). Afdelingsleder Inge Selch, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 22. august 1997). Faglig konsulent Niels Lilholm, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune, (ad hoc fra 5. januar 1996 til 18. oktober 1996, permanent fra 18. oktober 1996 til 1. juli 1998). Projektkoordinator Per Tybjerg Aldrich, FASA-projektet (sekretær). Udover denne rapport består den afsluttende afrapportering af projektet af følgende elementer: 2. evalueringsrapport vedrørende perioden 1. september august Midtvejskonference, som afholdtes 29. september

5 Afsluttende konference, som afholdtes 10. november Projektets tredje år, dvs. perioden fra 1. september 1997 til 31. august 1998, var ikke planlagt fra begyndelsen. Det blev planlagt og beskrevet i februar 1997, og Socialministeriet modtog en ansøgning om yderligere midler. Formålet med det tredje år på projektet var at forankre de opnåede resultater fra de to første år og at afprøve nye metoder, og da det således afveg fra formålet med de to første år, blev det besluttet at afrapportere det tredje år i en selvstændig rapport. Afslutningsvis vil jeg på projektets og egne vegne gerne takke socialformidler Dinna Holstein, medarbejderne i Ringsted Kommunes dagpengeafdeling og medarbejderne i BST-Sorø for deres indsats i FASA-projektet. Uden deres medvirken var det hele ikke blevet til noget. En tak skal også rettes til de bedriftssundhedstjenester, som BST-Sorø videresendte visse sager til, fordi de vedrørte virksomheder, der var medlem af de pågældende BST er. Sidst, men ikke mindst skal der lyde en tak til de sygedagpengemodtagere og virksomheder, som gjorde det muligt at afprøve de arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer, som blev udviklet i projektet. På egne vegne vil jeg gerne takke de skiftende medlemmer af projektets styre- og projektgruppe for samarbejdet. Per Tybjerg Aldrich Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv Juni

6 Indhold Forord 3 Sammenfatning Baggrunden for projektet 12 Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde 12 Virksomhedernes arbejdsmiljø 14 Arbejdsskader 15 Arbejdsbetinget fravær 16 Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og fravær 17 Udstødningen som følge af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær 20 Økonomiske konsekvenser af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær 21 Sammenfatning FASA-projektet i teori og praksis 23 Projektets fødsel 23 Formål 25 Grundlæggende antagelser 26 Fremgangsmåde 26 Sammenligning af sagsgangen før og under projektet 28 Sagsgangen før projektet 28 Sagsgangen under projektet 29 Sammenfattende om forskellene i sagsgangen 30 Afgrænsninger og definitioner 31 Projektets organisering 31 Styregruppen 31 Projektgruppen 32 Projektkoordinatoren 33 Udførende aktører 33 Arbejdsmarkedsafdelingen i Ringsted Kommune 34 BST-Sorø 35 Faser i projektet 35 Optartsfasen 36 Interventionsfasen 36 Evalueringsfasen 44 6

7 Andre aktiviteter på projektet 44 Forhåndsaftaler med virksomheder 44 Fælles DA/LO-brev til arbejdspladserne 46 Opstarts-, informations- og dialogmøder 47 Nyhedsbrev og anden formidling af erfaringer og resultater fra projektet 52 Sammenfatning og diskussion Om evalueringen af FASA-projektet 55 Evalueringens formål og centrale spørgsmål 55 Fremgangsmåde 56 Datakilder 56 Datakilder i forbindelse med første hovedspørgsmål 57 Datakilder i forbindelse med andet hovedspørgsmål 58 Datakilder i forbindelse med tredje hovedspørgsmål 58 Gennemførelse af evalueringen Arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsformer 61 Den supplerende sygedagpengeattest 61 Formålet med den supplerende sygedagpengeattest 61 Udformningen af den supplerende sygedagpengeattest 62 Anvendelsen af den supplerende sygedagpengeattest 64 Erfaringerne med den supplerende sygedagpengeattest 65 Vurdering af den supplerende sygedagpengeattest 68 Den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 69 Formålet med den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 69 Den tidlige, udvidede opfølgningssamtales form og indhold 70 Erfaringer med den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 73 Vurdering af den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 76 Kontakten til arbejdsgiveren 78 Formålet med kontakten til arbejdsgiveren 78 Udformningen af kontakten til arbejdsgiveren 78 Erfaringer med kontakten til arbejdsgiverne 78 Vurdering af kontakten med arbejdsgiveren 80 Forebyggelsesmødet 80 Formål med forebyggelsesmødet 80 Tilrettelæggelse af forebyggelsesmødet 81 Erfaringer med forebyggelsesmødet 81 Vurdering af forebyggelsesmødet 82 Inddragelsen af den sygemeldte 82 Formålet med inddragelsen af den sygemeldte 82 Tilrettelæggelsen af inddragelsen af den sygemeldte 83 Erfaringer med inddragelsen af den sygemeldte 83 Vurdering af inddragelsen af den sygemeldte 84 Vandrejournalen 85 7

8 Formålet med vandrejournalen 85 Vandrejournalens form og indhold 85 Erfaringer med vandrejournalen 86 Vurdering af vandrejournalen 86 Den forebyggende indsats i virksomheden 87 Formålet med den forebyggende indsats 87 Den forebyggende indsats form og indhold 88 Erfaringer med den forebyggende indsats 88 Vurdering af den forebyggende indsats 90 Samarbejdet mellem dagpengeafdelingen og BST 90 Formålet med samarbejdet 90 Samarbejdets form og indhold 91 Erfaringer med samarbejdet 92 Vurdering af samarbejdet 93 Samarbejdet mellem andre aktører 94 Formålet med samarbejdet 94 Samarbejdets form og indhold 95 Erfaringer med samarbejdet 96 Vurdering af samarbejdet 97 Sammenfatning og diskussion Effekterne 105 Effekter på virksomhedernes arbejdsmiljø 105 Effekter på forekomsten af arbejdsskader 106 Effekter på forekomsten af arbejdsbetinget sygefravær 107 Effekter på udstødningen 107 Nogle udvalgte cases 110 Pædagogmedhjælper i børnehave 110 Socialpædagog på døgninstitution for handicappede 112 Rengøringsassistent på hotel 115 Specialarbejder på fabrik 117 Social- og sundhedsmedhjælper på plejehjem 119 Rengøringsassistent ansat i rengøringsfirma 121 Ekspedient i dagligvareforretning 122 Køkkenassistent på plejehjem 123 Sammenfatning og diskussion Diskussion 127 Resultaterne af projektet 127 Samarbejdet mellem kommunen og BST 127 Effekten af samarbejdet mellem kommunen og BST 128 Behovet for samarbejdet mellem kommunen og BST 129 8

9 Barrierer for indsatsen 131 Forbedringsmuligheder og uafklarede spørgsmål Konklusion 135 Barrierer 136 Perspektivering 137 Referencer 139 Appendikser 145 9

10 Sammenfatning Formålet med projektet Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader (FASA-projektet) var at udvikle og afprøve arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsformer, der med udgangspunkt i sygedagpengesager kan medvirke til at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær samt reducere udstødningen af arbejdsmarkedet som følge af (langvarigt) arbejdsbetinget sygefravær. Baggrunden for FASA-projektet var dels de mange arbejdsskader, som hvert år finder sted på danske virksomheder, dels udstødningen af arbejdsmarkedet som følge af langvarigt arbejdsbetinget sygefravær. Udstødningen medfører store menneskelige og økonomiske omkostninger, som både er uacceptable og unødvendige. Der gøres meget for at forebygge arbejdsskader og mindske udstødningen, men af statistikker over udviklingen fremgår det, at det ikke er tilstrækkeligt. Der er behov for at finde nye veje til forebyggelse af arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning. Den grundlæggende idé i FASA-projektet var at etablere et samarbejde mellem aktører, der følger op på, behandler og forebygger arbejdsskader og sygefravær. Det vil konkret sige kommunen, lægerne og resten af sundhedssystemet, bedriftssundhedstjenesten (BST), arbejdspladserne, arbejdsmarkedets organisationer og Arbejdstilsynet. Følgende arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer er udviklet i projektet: En supplerende sygedagpengeattest. En tidlig, udvidet opfølgningssamtale. En kontakt til arbejdsgiveren i sygedagpengesager, hvor fraværet er arbejdsbetinget. Et forebyggelsesmøde. En inddragelse af den sygemeldte i forebyggende aktiviteter på arbejdspladsen. En vandrejournal. En forebyggende indsats i virksomhederne. Et samarbejde mellem kommunen og BST i sygedagpengesagerne, hvor fraværet er arbejdsbetinget. Arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne og samarbejdet er blevet afprøvet på en bruttopopulation af 1125 sygedagpengemodtagere. Konklusionen på projektet er, at det er lykkedes at udvikle et samarbejde, der virker som et informations- og persontilbageføringssystem. Det vil sige et system, som gør kommunen til en aktiv medspiller i forebyggelsen af arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær og BST til en aktiv medspiller i indsatsen for arbejdsfastholdelse. Samarbejdet mellem de to aktører øger sandsynligheden for arbejdsfastholdelse af personer med langvarigt arbejdsbetinget sygefravær, gør den eventuelle arbejdsfastholdelse mere sund både for den arbejdsfastholdte og dennes kollegaer, initierer en proces, der forbedrer arbejdsmiljøet, og øger bevidstheden hos parterne på arbejdspladserne om bl.a. sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdet og helbredet. 10

11 Konklusionen er også, at indsatsen og samarbejdet er meningsfuldt. Omkring 2/3 af sygedagpengemodtagerne med et fravær på 4 uger eller længere angiver at have et arbejdsbetinget fravær, og sandsynligheden for, at de får et fravær længere end 8 uger er høj. Desuden er der en stor sandsynlighed for, at der ikke iværksættes forebyggende foranstaltninger, med mindre kommunen og BST intervenerer, idet der kun med sikkerhed er foretaget en arbejdsskadeanmeldelse i omkring 40% af tilfældene. Økonomisk synes indsatsen og samarbejdet også at kunne betale sig for samfundet. Projektet har afdækket en række barrierer for en indsats, der sigter på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning med udgangspunkt i sygedagpengesager, hvor den sygemeldte mener, at fraværet er arbejdsbetinget. De væsentligste barrierer er: En mangel på erkendelse på arbejdspladserne af sammenhængene mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredet eller en mangel på vilje eller evne til at handle i overensstemmelse med denne erkendelse. Lønmodtagernes frygt for at miste jobbet og dermed lønindtægten, hvis deres arbejdsgiver bliver bekendt med, at deres fravær er arbejdsbetinget, og hvis de er anledning til, at arbejdsgiveren bliver kontaktet af kommunen eller BST. Arbejdsgivernes modstand mod indblanding udefra, dvs. fra kommunen eller BST, i sager, hvor en sygemeldt medarbejder mener, at fraværet er arbejdsbetinget. Hvis disse barrierer skal overvindes, er det nødvendigt med en indsats, som begynder meget tidligere, end når der er oprettet en sygedagpengesag. Der er med andre ord behov for en indsats, der begynder på arbejdspladsen, før en medarbejder bliver syg. Indsatsen for forebyggelse af arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning kan også forbedres på følgende måder: Den kommunale opfølgning kan iværksættes tidligere, hvis kommunen modtager anmodningerne om sygedagpenge tidligere, end den gør i dag, hvis ventetiden på en opfølgningssamtale reduceres, hvis ventetiderne i behandlingssystemet blev mindsket, og hvis ventetiden hos BST blev kortere. Forebyggelsen og arbejdsfastholdelsen kan styrkes, hvis de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på arbejdsforholdenes betydning for patienternes helbred, på betydningen af en tidlig indsats, og hvis de i højere grad samarbejder med kommunen, arbejdspladserne og BST om den forebyggende indsats. BST s indsats på arbejdspladserne i samarbejdet med kommunen har i projektet været finansieret af projektmidler. Det er et uafklaret spørgsmål, hvem der i givet fald skal betale for indsatsen, hvis dette samarbejde skulle fortsætte ud over en projektperiode. En mulighed er, arbejdspladserne selv betaler. Det er ikke undersøgt, om virksomhederne er villige til det. En anden mulighed er, at BST indgår en overenskomst med det offentlige i stil med den, de praktiserende læger har. 11

12 1. Baggrunden for projektet Initiativet til FASA-projektet blev taget af Byggefagenes Samvirke i København, Socialarbejdernes Fællesudvalg, Teknisk Landsforbund og Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet i begyndelsen af 1990 erne. Repræsentanter for disse fagforeninger var kede af år efter år at se medlemmerne komme til skade på arbejdet og derefter blive kastebolde mellem systemerne for til sidst at blive stødt ud af arbejdsmarkedet og ende på en overførselsindkomst. De mente, at der var behov for et projekt, som kunne fremme forebyggelsen af arbejdsskaderne og udstødningen bl.a. gennem en mere effektiv sagsbehandling og et samarbejde mellem systemerne. I dette kapitel sammenfattes de forhold, som var baggrunden for, at fagforeningerne tog initiativ til projektet. Denne del af kapitlet er baseret på den oprindelige projektbeskrivelse (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993) og den reviderede projektbeskrivelse af 20. oktober Sammenfatningen er suppleret med oplysninger om de senere års udvikling på de områder, som var i fokus, da projektet blev undfanget. Formålet med dette er at vise, at projektet og dets resultater stadig er aktuelle. Kapitlet er disponeret efter en årsags-virkningskæde, der begynder med arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet i virksomhederne, jf. figur 1. Et dårligt arbejdsmiljøarbejde vil ofte resultere i et dårligt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø resulterer i arbejdsskader mv. Hvis ikke det dårlige arbejdsmiljø i sig selv fører til arbejdsbetinget fravær, så vil arbejdsskaderne i al fald typisk gøre det. Det betyder, at en række systemer bliver aktiveret: Et system, der behandler den anmeldte arbejdsskadesag. Et andet system, der behandler patienten. Og et tredje system, der tager sig af sygedagpengesagen. Disse systemer fungerer efter hvert sit rationale m.v. Arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær fører i et vist omfang til udstødning af arbejdsmarkedet. Denne udstødning har endelig en række økonomiske konsekvenser. Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde I den danske arbejdsmiljølovgivning lægges der vægt på, at virksomhederne selv skal forebygge og løse deres arbejdsmiljøproblemer. Lovgivningen foreskriver også, hvordan virksomhederne skal organisere deres arbejdsmiljøarbejde. De skal bl.a. oprette en sikkerhedsorganisation. De præcise krav til, hvordan sikkerhedsorganisation skal være, afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse. Stort set alle undersøgelser af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, der er gennemført siden grunden for den nuværende arbejdsmiljølovgivning blev lagt i midten af 1970 erne, viser imidlertid, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ikke fungerer i overensstemmelse med lovgivningens ånd og bogstav (Møller, Jensen og Jensen, 1988, Stranddorf, Møller og Jensen, 1992, Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivudvalg, 1994, Arbejdsliv, 1999). Undersøgelserne peger blandt andet på følgende problemer i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: 12

13 Dårligt arbejdsmiljøarbejde Dårligt arbejdsmiljø Arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær Opfølgning på og behandling af arbejdsskader og sygefravær Udstødning Økonomiske konsekvenser Figur 1. En simpel årsags-virkningsmodel for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader, fravær, udstødning og økonomi. Arbejdsmiljøarbejdet er ikke systematiseret eller formaliseret. Der mangler bl.a. systematiske kortlægninger af arbejdsmiljøet og systematisk planlægning af arbejdsmiljøarbejdet, herunder udarbejdelse af handlingsplaner. Arbejdsmiljøarbejdet er ikke integreret i virksomhedens øvrige aktiviteter. Arbejdsmiljøhensyn inddrages f.eks. ikke ved planlægning af ændringer i teknologien eller arbejdets organisering. De, der skal udføre arbejdsmiljøarbejdet, mangler viden om arbejdsmiljø. De, der skal udføre arbejdsmiljøarbejdet, samt øvrige ansatte i virksomhederne, er ikke engagerede i arbejdsmiljøet. 13

14 Sammenfattende viser undersøgelserne, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde har en marginal placering i virksomhederne og et reaktivt sigte. Konsekvensen er, at det ikke kan undgås, at der indbygges arbejdsmiljøproblemer, når virksomhederne bygger nyt eller om, infører ny teknologi eller ændrer arbejdets organisering. En anden konsekvens er, at de arbejdsmiljøproblemer, der konstateres efterfølgende f.eks. ved at medarbejderne klager eller bliver skadede eller syge ikke bliver løst fuldstændigt. Virksomhedernes arbejdsmiljø Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Loven giver videre arbejdsgiverne ansvaret for at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Trods den gode intention og den klare ansvarsplacering viser undersøgelser, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for alle brancher. Blandt de arbejdsmiljøproblemer, som præger de fleste brancher er følgende (Arbejdstilsynet, 1995a, Arbejdsministeriet, 1996, Arbejdstilsynet, 1998a, 1998b, 1998c, 1998d, 1998e, 1998f, 1998g): Bevægeapparatbelastninger, som bl.a. er forårsaget af tunge løft, belastende arbejdsstillinger og ensidigt, gentaget arbejde. Støjbelastninger. Ulykker, herunder ulykker med døden til følge. Hudbelastninger, der først og fremmest skyldes kemiske påvirkninger, selv om biologiske påvirkninger også spiller en rolle. Psykiske belastninger, der især findes inden for nogle af de mere servicebetonede brancher. Kemiske belastninger, der er forårsaget af omgang med farlige stoffer og materialer. De kemiske påvirkninger omfatter bl.a. de kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende eller nerveskadende stoffer og materialer. Luftvejsbelastninger, herunder støvbelastning. Hjerneskader, der skyldes organiske opløsningsmidler. Vibrationer, dårligt indeklima, termiske belastninger og biologiske agenser. Alle brancher er præget af væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Men nogle brancher er præget af flere væsentlige problemer end andre brancher. Arbejdstilsynet har udpeget 14

15 følgende jobgrupper, som de farligste på grundlag af den tilgængelige viden om arbejdsmiljøproblemer, antallet af berørte personer m.v. (Arbejdsministeriet, 1999): 1. Hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter på ældreområdet 2. Specialarbejdere i bygge- og anlægssektoren 3. Svejsere 4. Chauffører 5. Smede 6. Slagteriarbejdere 7. Jernbane- og rangerarbejdere 8. Træindustriarbejdere 9. Stålværks- og støberiarbejdere 10. Specialarbejdere i kemisk industri De ti særligt farlige jobgrupper er listet efter antallet af ansatte i hver gruppe med den største først. Det forhold, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige medfører, at et stort antal mennesker hvert år kommer ud for en arbejdsulykke eller pådrager sig en arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsskader Når arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, kan det ikke undgås, at der sker arbejdsulykker eller at mennesker får arbejdsbetingede sygdomme. Det stærkeste bevis på, at der er uløste arbejdsmiljøproblemer i mange virksomheder, får man således ved at betragte statistikkerne over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens statistikker viser, at der hvert år anmeldes i størrelsesordnen arbejdsskader (arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser), jf. tabel 1. Ulykkesår/registreringsår Arbejdsulykker Arbejdsbetingede lidelser I alt Tabel 1. Anmeldte arbejdsskader til Arbejdstilsynet fordelt på ulykker, lidelser og år. Arbejdsulykker er opgjort efter ulykkesår, mens de arbejdsbetingede lidelser er opgjort efter registreringsår. Næppe alle arbejdsulykker i 1998 var anmeldt på opgørelsestidspunktet, så Arbejdstilsynet forventer, at det endelig tal bliver højere. (Arbejdstilsynet, 1999). Antallet af anmeldte arbejdsskader har hverken været markant stigende eller faldende i de sidste år (Arbejdstilsynet, 1993, Arbejdsmiljø, 1995, Arbejdstilsynet, 1999). Der har dog over perioden været markante variationer i antallet af skader inden for de skadetyper og hoveddiagnosegrupper, som Arbejdstilsynet opererer med. 15

16 En arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, når ulykken medfører fravær fra arbejdspladsen ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken til Arbejdsskadestyrelsen, hvis den forventes at medføre godtgørelse for mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. Desuden skal arbejdsgiveren til Arbejdsskadestyrelsen anmelde alle arbejdsulykker, der medfører sygefravær i mere end fem uger. Læger og tandlæger har pligt til at indberette konstaterede eller formodede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Forskellige undersøgelser viser imidlertid, at langt fra alle arbejdsskader bliver anmeldt (Haastrup, Bentzen og Krogh-Jensen, 1991, Kibsgård, 1995). Det vurderes, at kun omkring 50% af de anmeldepligtige arbejdsulykker bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 1995b). Det er især de mindre alvorlige ulykker, der ikke bliver anmeldt Arbejdstilsynet, 1994). Underrapporteringen for anmeldte arbejdsbetingede lidelser er ikke belyst nær så godt, men regnes også som væsentlig. En undersøgelse peger således på, at de praktiserende læger finder cirka 40 gange flere tilfælde af arbejdsbetingede lidelser end der anmeldes (Kibsgård, 1995). Underrapporteringen betyder, at antallet af arbejdsskader er langt højere, end det fremgår af statistikkerne. Arbejdsbetinget fravær Alle de arbejdsulykker, Arbejdstilsynet har registreret, har medført mindst en fraværsdag ud over tilskadekomstdagen. Derimod er det ikke pr. definition alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser, som har medført sygefravær. De fleste mennesker med arbejdsbetingede lidelser får dog før eller siden et sygefravær som følge af lidelsen. Arbejdsskader er således alt andet lige forbundet med arbejdsbetinget sygefravær. Men arbejdsbetinget fravær er andet og mere end sygefravær som følge af en arbejdsskade. Det omfatter også fravær på grund af dårlig trivsel m.v. Dårlig trivsel kan f.eks. være en følge af ringe indflydelsesmuligheder i jobbet, manglende muligheder for at samarbejde med andre om arbejdsopgaverne, mismatch mellem kvalifikationer og kvalifikationskrav, mobning og anden form for chikane. Dårlig trivsel er med andre ord også en konsekvens af dårlige arbejdsforhold. Uanset årsagen til sygefraværet er arbejdsgivere på det private arbejdsmarked forpligtet til at udbetale sygedagpenge (i stedet for løn) de første to uger af sygefraværet (Den Sociale Ankestyrelse, 1998). Derefter udbetaler den sygemeldtes bopælskommune sygedagpenge indtil den sygemeldte kan genoptage arbejdet, dog maksimalt i 52 uger, eller indtil det kan konstateres, at den sygemeldtes helbred ikke bliver bedre, og at vedkommende ikke kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked betaler selv fuld løn under hele sygefraværet. De offentlige arbejdsgiverne har dog pligt til at underrette bopælskommunen senest efter to måneders fravær (pr. 1. april 1997 er fristen 4 uger). Antallet af lønmodtagere, der hvert år modtager sygedagpenge, er meget højt. I 1987 drejede det sig om (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). Ti år senere, i 1997, modtog personer sygedagpenge (LO, 1999). 16

17 Forskellige undersøgelser peger på, at en stor del af sygedagpengesagerne skyldes sygefravær som følge af arbejdsskader eller anden form for arbejdsbetinget fravær. Således viser en undersøgelse gennemført af arbejdsmedicinsk afdeling på Skive sygehus, at næsten hver fjerde sygemelding med fravær på over 14 dage skyldes en arbejdsskade (Danske Kommuner, 1994). En anden undersøgelse peger på, at hver tredje person med et sygefravær på over 13 uger oplevede, at deres læge mente, at lidelsen skyldes forhold i arbejdet. (Nord-Larsen, 1991). En undersøgelse i Hjørring Kommune gennemført af arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg viser, at 45% af de syge mener, at arbejdet er årsag til deres sygdom (Danske Kommuner, 1995). I en sammenfatning af forskellige undersøgelser kommer Arbejdstilsynet frem til, at arbejdsmiljøets bidrag udgør ca. 15% af den samlede sygdom blandt de årige, og at arbejdsmiljøet er årsag til ca. 20% af sygefraværet (Arbejdstilsynet, 1994). Undersøgelserne tyder desuden på, at arbejdsmiljøets bidrag er større blandt det længerevarende sygefravær end blandt det korterevarende. På landsplan var ca. 80% af sygemeldingerne i 1986 kortvarige, hvilket i denne forbindelse vil sige under 13 uger (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og fravær I forbindelse med opfølgning på og behandling af arbejdsskader og sygefravær fokuseres ofte på følgende processer: Sygedagpengeadministrationen. Lægelige undersøgelser og behandlinger. Arbejdsskadesagsbehandlingen. Det er den sygemeldtes bopælskommune, som udbetaler sygedagpenge. Administrationen af sygedagpengene følger principielt dette mønster uanset årsagen til sygefraværet: Kommunen modtager en anmodning om sygedagpenge fra den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver. Kommunen opretter en sygedagpengesag. Kommunen gennemfører et sagsforløb, der omfatter forskellige former for kontrol af de oplysninger, som kommunen har modtaget fra den sygemeldte, og udbetaling af sygedagpenge, mv. Sagsforløbet omfatter også en opfølgning på sygedagpengesagen. Opfølgningen indebærer, at kommunen skal foretage en vurdering af den sygemeldtes situation for at afklare, om der er behov for behandling, optræning, revalidering, overgang til førtidspension eller andre former for bistand. Opfølgningen skulle før 1. april 1997 ske senest tre måneder efter sygemeldingen og derefter mindst hver tredje måned. Efter denne dato skal opfølgningen ske senest efter 8 uger og derefter hver 8. uge. Sagsophør, der finder sted, når 1) den sygemeldte erklærer sig rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet (virksomhed eller A-kasse), 2) overgår til revalidering, 3) bliver førtidspensioneret, eller 4) falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger i dagpengeloven. 17

18 Som det fremgår, kan den opfølgningen på sygedagpengesagerne også omfatte iværksættelse af revalidering, behandling af ansøgning om førtidspension mv. Såvel kontrollen som den mere rådgivningsprægede del af sygedagpengesagsbehandlingen indebærer bl.a., at kommunen indhenter erklæringer fra den sygemeldtes egen læge og eventuelt speciallæger og lader disse erklæringer vurdere af kommunens egen lægekonsulent. Dagpengeloven forpligter også kommunerne til at samarbejde med virksomhederne, fagforeningerne og andre for at fremme arbejdsfastholdelsen af de sygemeldte. Lægelige undersøgelser og behandlinger indgår normalt også i opfølgningen på arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær om ikke af andre grunde, så fordi kommunen beder om lægeerklæringer som dokumentation i forbindelse med udbetalingen af sygedagpenge. Arbejdsskadesagsbehandlingen omfatter forenklet fremstillet - behandlingen af en anmeldt arbejdsulykke eller arbejdsbetinget lidelse, som sendes til Arbejdskadestyrelsen (Sidelmann og Skov, 1996, Loop, 1996). Sagsbehandlingen sigter på at afgøre, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade i henhold til arbejdsskadeloven, og i givet fald at fastlægge, hvilke ydelser, den skadelidte er berettiget til, samt at beregne ydelsens eller ydelsernes størrelse. Dette indebærer bl.a., at Arbejdsskadestyrelsen skal indhente en række oplysninger og iværksætte en række undersøgelser, herunder lægelige undersøgelser af den skadelidte. De ydelser, som kan komme på tale, er bl.a. betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne. Der er frister for Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Drejer det sig om en sygdom, der findes på den såkaldte erhvervssygdomsliste, skal Arbejdsskadestyrelsen senest 9 måneder efter anmeldelsen meddele den skaldelidte, at sygdommen er omfattet af loven. Senest 2 år efter anmeldelsen skal styrelsen have truffet afgørelse om ydelserne. Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær kritiseres for forskellige forhold: Kommunerne blev tidligere kritiseret for ikke at tage deres opfølgningsforpligtelse seriøst nok (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). De blev mere konkret bl.a. kritiseret for, at de vægtede kontrolfunktionen højere end rådgivningsfunktionen. Det er også blevet fremført, at opfølgningen ofte skete meget senere end krævet i lovgivningen. Der er i de senere år foretaget en række opstramninger i sygedagpengeloven, ligesom Socialministeriet på forskellig måde har sat fokus på kommunernes administration på området. Dette er bl.a. sket gennem en række projekter og en massiv formidlingsindsats så som Projekt Arbejdsfastholdelse og projektet Sygemeldt og i gang (Eskelinen og Koch, 1993, Jepsen og Eshøj, 1993, Koch et al, 1997). Dette synes at have forbedret kommunernes efterlevelse af lovgivningen. Kommunernes Landsforening ser i al fald en udvikling i den rigtige retning (Kommunernes Landsforening, 1999). Landsforeningen konkluderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemskommunerne bl.a., at to tredjedele af kommunerne overholder tidsfristen for den første opfølgning på 18

19 sygedagpengesagerne. Landsforeningen mener også, at kommunerne er blevet bedre til at samarbejde med eksterne parter i forbindelse med opfølgningen. Det er ikke kun et formelt spørgsmål om efterlevelse af regler, der gør, at der er fokus på kommunernes sygedagpengeadministration, herunder særligt overholdelsen af opfølgningsforpligtelsen. Når der er fokus på området, skyldes det i høj grad, at det er påvist, at risikoen for, at den sygemeldte bliver udstødt af arbejdsmarkedet, øges, jo længere den sygemeldte er væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygemeldingen. En undersøgelse har således vist, at næsten halvdelen af de mennesker, der er sygemeldt længere end tre måneder, aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet (Danske Kommuner, 1995). For en dels vedkommende skyldes det, at de under sygefraværet mister deres selvværd og troen på, at de nogensinde kan vende tilbage i arbejde (Socialstyrelsen, 1988). Denne udvikling hænger ofte sammen med, at de pågældende er socialt isoleret under sygefraværet. Formålet med en tidlig opfølgning i sygedagpengesagerne er således i høj grad at reducere den risiko for udstødning af arbejdsmarkedet, som følger af langvarigt sygefravær. Spørgsmålet om kommunernes samarbejde med eksterne parter i sygedagpengesagerne ses ligeledes som et spørgsmål om at fremme de sygemeldtes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis det skal undgås, at et sygefravær bliver langvarigt, forudsætter det bl.a., at der hurtigt sættes ind med den rette lægelige behandling af sygdommen. Det lægger op til et samarbejde mellem den kommunale myndighed på den ene side og sundhedssektoren, lige fra de praktiserende læger til sygehusene, på den anden side. En anden måde at fremme arbejdsfastholdelsen på er at lade den sygemeldte arbejde på nedsat tid, hvis det er muligt, indtil den pågældende er fuldstændig rask. For at iværksætte sådanne ordninger, må kommunen samarbejde med virksomhederne. Den kritik, der fremføres mod sundhedssektoren i forbindelse med behandlingen af arbejdsskader og sygefravær, går bl.a. på, at der er for lange ventetider på undersøgelse og behandling. lægerne medvirker til at passivisere patienterne ved gang på gang at udstede lægerklæringer, der forlænger sygeperioden, fremfor at stille mere præcise diagnoser og iværksætte den fornødne behandling. lægerne er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på årsagerne til patienternes sygdomme og på arbejdsbetingede lidelser (Kibsgård, 1995, Vissing, 1995). De sociale myndigheder og sundhedssektoren kritiseres desuden for, at de ikke samarbejder og koordinerer deres arbejde med henblik på at støtte den skadelidte (Socialstyrelsen, 1988). Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling er bl.a. blevet kritiseret for at være langsommelig. En undersøgelse har vist, at 50% af erhvervssygdomssagerne afgøres inden for 5½ måned, mens 75% afgøres inden for 10 måneder (Olsen, Andersen og Petersen, 1991). Sagsbehandlingstiderne er længere for anerkendte end for afviste sager. Sagsbehandlingen er også blevet kritiseret også for (Olsen, Andersen og Petersen, 1991), at 19

20 det er sværere at få anerkendt en lidelse, jo mere udbredt den er. det i praksis ofte er umuligt at sondre mellem arbejdsbetingede og øvrige multikausale sygdomstilfælde, hvorfor sagsbehandlingen bliver præget af vilkårlighed og tilfældighed. sagsbehandlingsreglerne er uigennemskuelige. centrale forvaltningsbestemmelser tilsidesættes. En kritik, der ikke fremføres så ofte, men som ikke er mindre vigtig af den grund, går på, at de opfølgende og behandlende aktører ikke samarbejder med virksomhederne og de såkaldte forebyggende aktører om at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær (Arbejdsliv, 1995). De opfølgende og behandlende aktører omfatter foruden de nævnte blandt andre også fagforeningerne og revalideringsinstitutionerne. De forebyggende aktører er først og fremmest bedriftssundhedstjenesten (BST) og Arbejdstilsynet. Kritikken går mere konkret på, at der i kommunerne og hos de andre opfølgende og behandlende aktører produceres og opsamles viden om bl.a. sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred samt om, hvor arbejdspladserne med dårligt arbejdsmiljø findes, men at denne viden ikke bruges i eller stilles til rådighed for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. En undersøgelse har peget på, at manglen på samarbejde mellem de forebyggende, opfølgende og behandlende aktører skyldes en række barrierer. De væsentligste barrierer findes dels lovgivningen, dels i samarbejdsparternes mangel på kendskab til hinanden (Arbejdsliv, 1995). Den væsentligste lovgivningsmæssige barriere er den tavshedspligt, som mange af samarbejdsparterne er underlagt. Tavshedspligten gør, at parterne ikke kan samarbejde i den konkrete sag uden den sygemeldtes samtykke. Udstødningen som følge af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær En undersøgelse har som nævnt vist, at omkring halvdelen af de mennesker, der er sygemeldt længere end tre måneder, aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Sammenholdes dette med, at cirka 20% af sygedagpengesagerne varer længere end tre måneder, får man, at omkring 10% af alle sygedagpengemodtagere udstødes af arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet har beregnet, at over personer hvert år tvinges væk fra arbejdsmarkedet som følge af dårligt arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 1994b). Ifølge Kommunernes Landsforening er der imidlertid også en del førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidsledige og bistandsklienter, der reelt er udstødt af arbejdsmarkedet som følge af helbredsproblemer på grund af dårligt arbejdsmiljø. Landsforeningen har skønnet, at i alt personer i 1990 modtog indkomstoverførsler fra det offentlige af denne årsag (Kommunernes Landsforening, 1991). Det er ikke alle arbejdsskadede, der bliver udstødt af arbejdsmarkedet. En undersøgelse viser, at 78% af de ulykkesramte fortsat er i arbejde 3-4 år efter arbejdsulykken. Deri- 20

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere