Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader
|
|
- Merete Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader - 1. evalueringsrapport fra FASA-projektet vedr. perioden 1. september august 1997 Per Tybjerg Aldrich Arbejdsliv Juni 1999
2 Projekt Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader - 1. evalueringsrapport fra FASA-projektet vedr. perioden 1. september august 1997 Teknologisk Institut, Arbejdsliv, 1999 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks Taastrup Tlf Fax arbejdsliv@teknologisk.dk
3 Forord Hvert år kommer ca mennesker til skade på deres arbejde. For en del betyder det et længerevarende sygefravær. For en del betyder det også, at de må forlade arbejdsmarkedet i utide. De bliver stødt ud. Ikke nødvendigvis, fordi arbejdsskaden fysisk har gjort dem fuldstændigt invalide. Men fordi deres selvværd har fået et knæk under det langvarige sygefravær. Arbejdsskaderne og den medfølgende udstødning koster hvert år samfundet i størrelsesordenen mia. kroner. De offentlige kasser belastes med udgifter til blandt andet behandling, sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Både de menneskelige og de økonomiske omkostninger er uacceptable og unødvendige. Der bliver derfor også gjort meget for at undgå disse omkostninger. Men åbenbart ikke nok. Der er således behov for at finde nye måder, hvorpå arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning kan forebygges. Projektet Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader (FASAprojektet) var et tre-årigt forsøgsprojekt, der havde til formål at finde nye måder, hvorpå såvel arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær som udstødning som følge af (langvarigt) arbejdsbetinget sygefravær kan forebygges. Initiativet til projektet blev taget af en gruppe bestående af repræsentanter for: Byggefagenes Samvirke i København. Socialarbejdernes Fællesudvalg. Teknisk Landsforbund. Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet. FASA-projektet blev finansieret af Socialministeriet, og Ringsted Kommune var forsøgskommune. Denne rapport beskriver resultaterne af og erfaringerne fra de to første års projektarbejde. Rapporten henvender sig til alle, der interesserer sig for forebyggelse og behandling af samt opfølgning på arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær, herunder især ledere og medarbejdere i kommuner og bedriftssundhedstjenester. Den evaluering af projektet, som ligger til grund for rapporten, er gennemført af undertegnede. Olaf Rieper og Leena Eskelinen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har ydet forskningsmæssig rådgivning i forbindelse med evalueringen for at sikre kvaliteten. Medlemmerne af projektets styregruppe og medlemmerne af projektgruppen har kommenteret udkast til rapporten. Det er dog undertegnede, der bærer det fulde ansvar for såvel evalueringen som afrapporteringen. Styregruppen bestod af: 3
4 Byrådsmedlem og medlem af Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Heino Bentzen, Ringsted Kommunes kommunalbestyrelse (formand) (til 16. februar 1998). Byrådsmedlem og formand for Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Ole Mølgaard, Ringsted Kommunes kommunalbestyrelse (formand) (fra 16. februar 1998). Miljøudvalgsformand Poul Schrøder, LO-Ringsted (til 18. marts 1997). Annegrete Christophersen, LO-Ringsted (fra 18. marts 1997 til 16. juni 1997). Miljøudvalgsformand Lisbet Nielsen, LO-Ringsted (fra 16. juni 1997). Amtskredsformand Jan Vium, de lokale faglige organisationer for offentligt ansatte. Formand Leif Nielsen, DA-Ringsted. Afdelingsleder Peter Rasmussen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (til 4. december 1995). Akademisk medarbejder Bo Gammelgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 4. december 1995 til 18. august 1997). Afdelingsleder Inge Selch, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 18. august 1997). Bestyrelsesmedlem Flemming Nielsen, BST-Sorø s bestyrelse (til 12. marts 1996). Bestyrelsesmedlem Finn Mogensen, BST-Sorø s bestyrelse (fra 12. marts 1996 til 16. februar 1998). Bestyrelsesmedlem Poul Schrøder, BST-Sorø s bestyrelse (fra 16. februar 1998). Centerleder Agnes Saaby, BST-Sorø. Kredschef Kjeld Bech Jørgensen, Arbejdstilsynet Kreds Vestsjællands Amt (fra 4. december 1995). Overlæge Carsten Franck suppleret af overlæge Rolf Petersen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehuset i Slagelse. Formand, læge Karen Hinge, Praktiserende Lægers Organisation i Ringsted. Socialrådgiver Susanne Gerner Nielsen, Initiativgruppen. Projektkoordinator Per Tybjerg Aldrich, FASA-projektet (sekretær). Projektgruppen bestod af: Centerleder Agnes Saaby, BST-Sorø. Afdelingsleder Peter Rasmussen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (til 31. december 1995). Akademisk medarbejder Bo Gammelgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 13. oktober 1995 til 8. august 1997). Afdelingsleder Inge Selch, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune (fra 22. august 1997). Faglig konsulent Niels Lilholm, Arbejdsmarkedsafdelingen, Ringsted Kommune, (ad hoc fra 5. januar 1996 til 18. oktober 1996, permanent fra 18. oktober 1996 til 1. juli 1998). Projektkoordinator Per Tybjerg Aldrich, FASA-projektet (sekretær). Udover denne rapport består den afsluttende afrapportering af projektet af følgende elementer: 2. evalueringsrapport vedrørende perioden 1. september august Midtvejskonference, som afholdtes 29. september
5 Afsluttende konference, som afholdtes 10. november Projektets tredje år, dvs. perioden fra 1. september 1997 til 31. august 1998, var ikke planlagt fra begyndelsen. Det blev planlagt og beskrevet i februar 1997, og Socialministeriet modtog en ansøgning om yderligere midler. Formålet med det tredje år på projektet var at forankre de opnåede resultater fra de to første år og at afprøve nye metoder, og da det således afveg fra formålet med de to første år, blev det besluttet at afrapportere det tredje år i en selvstændig rapport. Afslutningsvis vil jeg på projektets og egne vegne gerne takke socialformidler Dinna Holstein, medarbejderne i Ringsted Kommunes dagpengeafdeling og medarbejderne i BST-Sorø for deres indsats i FASA-projektet. Uden deres medvirken var det hele ikke blevet til noget. En tak skal også rettes til de bedriftssundhedstjenester, som BST-Sorø videresendte visse sager til, fordi de vedrørte virksomheder, der var medlem af de pågældende BST er. Sidst, men ikke mindst skal der lyde en tak til de sygedagpengemodtagere og virksomheder, som gjorde det muligt at afprøve de arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer, som blev udviklet i projektet. På egne vegne vil jeg gerne takke de skiftende medlemmer af projektets styre- og projektgruppe for samarbejdet. Per Tybjerg Aldrich Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv Juni
6 Indhold Forord 3 Sammenfatning Baggrunden for projektet 12 Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde 12 Virksomhedernes arbejdsmiljø 14 Arbejdsskader 15 Arbejdsbetinget fravær 16 Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og fravær 17 Udstødningen som følge af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær 20 Økonomiske konsekvenser af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær 21 Sammenfatning FASA-projektet i teori og praksis 23 Projektets fødsel 23 Formål 25 Grundlæggende antagelser 26 Fremgangsmåde 26 Sammenligning af sagsgangen før og under projektet 28 Sagsgangen før projektet 28 Sagsgangen under projektet 29 Sammenfattende om forskellene i sagsgangen 30 Afgrænsninger og definitioner 31 Projektets organisering 31 Styregruppen 31 Projektgruppen 32 Projektkoordinatoren 33 Udførende aktører 33 Arbejdsmarkedsafdelingen i Ringsted Kommune 34 BST-Sorø 35 Faser i projektet 35 Optartsfasen 36 Interventionsfasen 36 Evalueringsfasen 44 6
7 Andre aktiviteter på projektet 44 Forhåndsaftaler med virksomheder 44 Fælles DA/LO-brev til arbejdspladserne 46 Opstarts-, informations- og dialogmøder 47 Nyhedsbrev og anden formidling af erfaringer og resultater fra projektet 52 Sammenfatning og diskussion Om evalueringen af FASA-projektet 55 Evalueringens formål og centrale spørgsmål 55 Fremgangsmåde 56 Datakilder 56 Datakilder i forbindelse med første hovedspørgsmål 57 Datakilder i forbindelse med andet hovedspørgsmål 58 Datakilder i forbindelse med tredje hovedspørgsmål 58 Gennemførelse af evalueringen Arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsformer 61 Den supplerende sygedagpengeattest 61 Formålet med den supplerende sygedagpengeattest 61 Udformningen af den supplerende sygedagpengeattest 62 Anvendelsen af den supplerende sygedagpengeattest 64 Erfaringerne med den supplerende sygedagpengeattest 65 Vurdering af den supplerende sygedagpengeattest 68 Den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 69 Formålet med den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 69 Den tidlige, udvidede opfølgningssamtales form og indhold 70 Erfaringer med den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 73 Vurdering af den tidlige, udvidede opfølgningssamtale 76 Kontakten til arbejdsgiveren 78 Formålet med kontakten til arbejdsgiveren 78 Udformningen af kontakten til arbejdsgiveren 78 Erfaringer med kontakten til arbejdsgiverne 78 Vurdering af kontakten med arbejdsgiveren 80 Forebyggelsesmødet 80 Formål med forebyggelsesmødet 80 Tilrettelæggelse af forebyggelsesmødet 81 Erfaringer med forebyggelsesmødet 81 Vurdering af forebyggelsesmødet 82 Inddragelsen af den sygemeldte 82 Formålet med inddragelsen af den sygemeldte 82 Tilrettelæggelsen af inddragelsen af den sygemeldte 83 Erfaringer med inddragelsen af den sygemeldte 83 Vurdering af inddragelsen af den sygemeldte 84 Vandrejournalen 85 7
8 Formålet med vandrejournalen 85 Vandrejournalens form og indhold 85 Erfaringer med vandrejournalen 86 Vurdering af vandrejournalen 86 Den forebyggende indsats i virksomheden 87 Formålet med den forebyggende indsats 87 Den forebyggende indsats form og indhold 88 Erfaringer med den forebyggende indsats 88 Vurdering af den forebyggende indsats 90 Samarbejdet mellem dagpengeafdelingen og BST 90 Formålet med samarbejdet 90 Samarbejdets form og indhold 91 Erfaringer med samarbejdet 92 Vurdering af samarbejdet 93 Samarbejdet mellem andre aktører 94 Formålet med samarbejdet 94 Samarbejdets form og indhold 95 Erfaringer med samarbejdet 96 Vurdering af samarbejdet 97 Sammenfatning og diskussion Effekterne 105 Effekter på virksomhedernes arbejdsmiljø 105 Effekter på forekomsten af arbejdsskader 106 Effekter på forekomsten af arbejdsbetinget sygefravær 107 Effekter på udstødningen 107 Nogle udvalgte cases 110 Pædagogmedhjælper i børnehave 110 Socialpædagog på døgninstitution for handicappede 112 Rengøringsassistent på hotel 115 Specialarbejder på fabrik 117 Social- og sundhedsmedhjælper på plejehjem 119 Rengøringsassistent ansat i rengøringsfirma 121 Ekspedient i dagligvareforretning 122 Køkkenassistent på plejehjem 123 Sammenfatning og diskussion Diskussion 127 Resultaterne af projektet 127 Samarbejdet mellem kommunen og BST 127 Effekten af samarbejdet mellem kommunen og BST 128 Behovet for samarbejdet mellem kommunen og BST 129 8
9 Barrierer for indsatsen 131 Forbedringsmuligheder og uafklarede spørgsmål Konklusion 135 Barrierer 136 Perspektivering 137 Referencer 139 Appendikser 145 9
10 Sammenfatning Formålet med projektet Forebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader (FASA-projektet) var at udvikle og afprøve arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsformer, der med udgangspunkt i sygedagpengesager kan medvirke til at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær samt reducere udstødningen af arbejdsmarkedet som følge af (langvarigt) arbejdsbetinget sygefravær. Baggrunden for FASA-projektet var dels de mange arbejdsskader, som hvert år finder sted på danske virksomheder, dels udstødningen af arbejdsmarkedet som følge af langvarigt arbejdsbetinget sygefravær. Udstødningen medfører store menneskelige og økonomiske omkostninger, som både er uacceptable og unødvendige. Der gøres meget for at forebygge arbejdsskader og mindske udstødningen, men af statistikker over udviklingen fremgår det, at det ikke er tilstrækkeligt. Der er behov for at finde nye veje til forebyggelse af arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning. Den grundlæggende idé i FASA-projektet var at etablere et samarbejde mellem aktører, der følger op på, behandler og forebygger arbejdsskader og sygefravær. Det vil konkret sige kommunen, lægerne og resten af sundhedssystemet, bedriftssundhedstjenesten (BST), arbejdspladserne, arbejdsmarkedets organisationer og Arbejdstilsynet. Følgende arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer er udviklet i projektet: En supplerende sygedagpengeattest. En tidlig, udvidet opfølgningssamtale. En kontakt til arbejdsgiveren i sygedagpengesager, hvor fraværet er arbejdsbetinget. Et forebyggelsesmøde. En inddragelse af den sygemeldte i forebyggende aktiviteter på arbejdspladsen. En vandrejournal. En forebyggende indsats i virksomhederne. Et samarbejde mellem kommunen og BST i sygedagpengesagerne, hvor fraværet er arbejdsbetinget. Arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne og samarbejdet er blevet afprøvet på en bruttopopulation af 1125 sygedagpengemodtagere. Konklusionen på projektet er, at det er lykkedes at udvikle et samarbejde, der virker som et informations- og persontilbageføringssystem. Det vil sige et system, som gør kommunen til en aktiv medspiller i forebyggelsen af arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær og BST til en aktiv medspiller i indsatsen for arbejdsfastholdelse. Samarbejdet mellem de to aktører øger sandsynligheden for arbejdsfastholdelse af personer med langvarigt arbejdsbetinget sygefravær, gør den eventuelle arbejdsfastholdelse mere sund både for den arbejdsfastholdte og dennes kollegaer, initierer en proces, der forbedrer arbejdsmiljøet, og øger bevidstheden hos parterne på arbejdspladserne om bl.a. sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdet og helbredet. 10
11 Konklusionen er også, at indsatsen og samarbejdet er meningsfuldt. Omkring 2/3 af sygedagpengemodtagerne med et fravær på 4 uger eller længere angiver at have et arbejdsbetinget fravær, og sandsynligheden for, at de får et fravær længere end 8 uger er høj. Desuden er der en stor sandsynlighed for, at der ikke iværksættes forebyggende foranstaltninger, med mindre kommunen og BST intervenerer, idet der kun med sikkerhed er foretaget en arbejdsskadeanmeldelse i omkring 40% af tilfældene. Økonomisk synes indsatsen og samarbejdet også at kunne betale sig for samfundet. Projektet har afdækket en række barrierer for en indsats, der sigter på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning med udgangspunkt i sygedagpengesager, hvor den sygemeldte mener, at fraværet er arbejdsbetinget. De væsentligste barrierer er: En mangel på erkendelse på arbejdspladserne af sammenhængene mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredet eller en mangel på vilje eller evne til at handle i overensstemmelse med denne erkendelse. Lønmodtagernes frygt for at miste jobbet og dermed lønindtægten, hvis deres arbejdsgiver bliver bekendt med, at deres fravær er arbejdsbetinget, og hvis de er anledning til, at arbejdsgiveren bliver kontaktet af kommunen eller BST. Arbejdsgivernes modstand mod indblanding udefra, dvs. fra kommunen eller BST, i sager, hvor en sygemeldt medarbejder mener, at fraværet er arbejdsbetinget. Hvis disse barrierer skal overvindes, er det nødvendigt med en indsats, som begynder meget tidligere, end når der er oprettet en sygedagpengesag. Der er med andre ord behov for en indsats, der begynder på arbejdspladsen, før en medarbejder bliver syg. Indsatsen for forebyggelse af arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning kan også forbedres på følgende måder: Den kommunale opfølgning kan iværksættes tidligere, hvis kommunen modtager anmodningerne om sygedagpenge tidligere, end den gør i dag, hvis ventetiden på en opfølgningssamtale reduceres, hvis ventetiderne i behandlingssystemet blev mindsket, og hvis ventetiden hos BST blev kortere. Forebyggelsen og arbejdsfastholdelsen kan styrkes, hvis de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på arbejdsforholdenes betydning for patienternes helbred, på betydningen af en tidlig indsats, og hvis de i højere grad samarbejder med kommunen, arbejdspladserne og BST om den forebyggende indsats. BST s indsats på arbejdspladserne i samarbejdet med kommunen har i projektet været finansieret af projektmidler. Det er et uafklaret spørgsmål, hvem der i givet fald skal betale for indsatsen, hvis dette samarbejde skulle fortsætte ud over en projektperiode. En mulighed er, arbejdspladserne selv betaler. Det er ikke undersøgt, om virksomhederne er villige til det. En anden mulighed er, at BST indgår en overenskomst med det offentlige i stil med den, de praktiserende læger har. 11
12 1. Baggrunden for projektet Initiativet til FASA-projektet blev taget af Byggefagenes Samvirke i København, Socialarbejdernes Fællesudvalg, Teknisk Landsforbund og Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet i begyndelsen af 1990 erne. Repræsentanter for disse fagforeninger var kede af år efter år at se medlemmerne komme til skade på arbejdet og derefter blive kastebolde mellem systemerne for til sidst at blive stødt ud af arbejdsmarkedet og ende på en overførselsindkomst. De mente, at der var behov for et projekt, som kunne fremme forebyggelsen af arbejdsskaderne og udstødningen bl.a. gennem en mere effektiv sagsbehandling og et samarbejde mellem systemerne. I dette kapitel sammenfattes de forhold, som var baggrunden for, at fagforeningerne tog initiativ til projektet. Denne del af kapitlet er baseret på den oprindelige projektbeskrivelse (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993) og den reviderede projektbeskrivelse af 20. oktober Sammenfatningen er suppleret med oplysninger om de senere års udvikling på de områder, som var i fokus, da projektet blev undfanget. Formålet med dette er at vise, at projektet og dets resultater stadig er aktuelle. Kapitlet er disponeret efter en årsags-virkningskæde, der begynder med arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet i virksomhederne, jf. figur 1. Et dårligt arbejdsmiljøarbejde vil ofte resultere i et dårligt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø resulterer i arbejdsskader mv. Hvis ikke det dårlige arbejdsmiljø i sig selv fører til arbejdsbetinget fravær, så vil arbejdsskaderne i al fald typisk gøre det. Det betyder, at en række systemer bliver aktiveret: Et system, der behandler den anmeldte arbejdsskadesag. Et andet system, der behandler patienten. Og et tredje system, der tager sig af sygedagpengesagen. Disse systemer fungerer efter hvert sit rationale m.v. Arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær fører i et vist omfang til udstødning af arbejdsmarkedet. Denne udstødning har endelig en række økonomiske konsekvenser. Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde I den danske arbejdsmiljølovgivning lægges der vægt på, at virksomhederne selv skal forebygge og løse deres arbejdsmiljøproblemer. Lovgivningen foreskriver også, hvordan virksomhederne skal organisere deres arbejdsmiljøarbejde. De skal bl.a. oprette en sikkerhedsorganisation. De præcise krav til, hvordan sikkerhedsorganisation skal være, afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse. Stort set alle undersøgelser af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, der er gennemført siden grunden for den nuværende arbejdsmiljølovgivning blev lagt i midten af 1970 erne, viser imidlertid, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ikke fungerer i overensstemmelse med lovgivningens ånd og bogstav (Møller, Jensen og Jensen, 1988, Stranddorf, Møller og Jensen, 1992, Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivudvalg, 1994, Arbejdsliv, 1999). Undersøgelserne peger blandt andet på følgende problemer i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: 12
13 Dårligt arbejdsmiljøarbejde Dårligt arbejdsmiljø Arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær Opfølgning på og behandling af arbejdsskader og sygefravær Udstødning Økonomiske konsekvenser Figur 1. En simpel årsags-virkningsmodel for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader, fravær, udstødning og økonomi. Arbejdsmiljøarbejdet er ikke systematiseret eller formaliseret. Der mangler bl.a. systematiske kortlægninger af arbejdsmiljøet og systematisk planlægning af arbejdsmiljøarbejdet, herunder udarbejdelse af handlingsplaner. Arbejdsmiljøarbejdet er ikke integreret i virksomhedens øvrige aktiviteter. Arbejdsmiljøhensyn inddrages f.eks. ikke ved planlægning af ændringer i teknologien eller arbejdets organisering. De, der skal udføre arbejdsmiljøarbejdet, mangler viden om arbejdsmiljø. De, der skal udføre arbejdsmiljøarbejdet, samt øvrige ansatte i virksomhederne, er ikke engagerede i arbejdsmiljøet. 13
14 Sammenfattende viser undersøgelserne, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde har en marginal placering i virksomhederne og et reaktivt sigte. Konsekvensen er, at det ikke kan undgås, at der indbygges arbejdsmiljøproblemer, når virksomhederne bygger nyt eller om, infører ny teknologi eller ændrer arbejdets organisering. En anden konsekvens er, at de arbejdsmiljøproblemer, der konstateres efterfølgende f.eks. ved at medarbejderne klager eller bliver skadede eller syge ikke bliver løst fuldstændigt. Virksomhedernes arbejdsmiljø Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Loven giver videre arbejdsgiverne ansvaret for at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Trods den gode intention og den klare ansvarsplacering viser undersøgelser, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for alle brancher. Blandt de arbejdsmiljøproblemer, som præger de fleste brancher er følgende (Arbejdstilsynet, 1995a, Arbejdsministeriet, 1996, Arbejdstilsynet, 1998a, 1998b, 1998c, 1998d, 1998e, 1998f, 1998g): Bevægeapparatbelastninger, som bl.a. er forårsaget af tunge løft, belastende arbejdsstillinger og ensidigt, gentaget arbejde. Støjbelastninger. Ulykker, herunder ulykker med døden til følge. Hudbelastninger, der først og fremmest skyldes kemiske påvirkninger, selv om biologiske påvirkninger også spiller en rolle. Psykiske belastninger, der især findes inden for nogle af de mere servicebetonede brancher. Kemiske belastninger, der er forårsaget af omgang med farlige stoffer og materialer. De kemiske påvirkninger omfatter bl.a. de kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende eller nerveskadende stoffer og materialer. Luftvejsbelastninger, herunder støvbelastning. Hjerneskader, der skyldes organiske opløsningsmidler. Vibrationer, dårligt indeklima, termiske belastninger og biologiske agenser. Alle brancher er præget af væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Men nogle brancher er præget af flere væsentlige problemer end andre brancher. Arbejdstilsynet har udpeget 14
15 følgende jobgrupper, som de farligste på grundlag af den tilgængelige viden om arbejdsmiljøproblemer, antallet af berørte personer m.v. (Arbejdsministeriet, 1999): 1. Hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter på ældreområdet 2. Specialarbejdere i bygge- og anlægssektoren 3. Svejsere 4. Chauffører 5. Smede 6. Slagteriarbejdere 7. Jernbane- og rangerarbejdere 8. Træindustriarbejdere 9. Stålværks- og støberiarbejdere 10. Specialarbejdere i kemisk industri De ti særligt farlige jobgrupper er listet efter antallet af ansatte i hver gruppe med den største først. Det forhold, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige medfører, at et stort antal mennesker hvert år kommer ud for en arbejdsulykke eller pådrager sig en arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsskader Når arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, kan det ikke undgås, at der sker arbejdsulykker eller at mennesker får arbejdsbetingede sygdomme. Det stærkeste bevis på, at der er uløste arbejdsmiljøproblemer i mange virksomheder, får man således ved at betragte statistikkerne over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens statistikker viser, at der hvert år anmeldes i størrelsesordnen arbejdsskader (arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser), jf. tabel 1. Ulykkesår/registreringsår Arbejdsulykker Arbejdsbetingede lidelser I alt Tabel 1. Anmeldte arbejdsskader til Arbejdstilsynet fordelt på ulykker, lidelser og år. Arbejdsulykker er opgjort efter ulykkesår, mens de arbejdsbetingede lidelser er opgjort efter registreringsår. Næppe alle arbejdsulykker i 1998 var anmeldt på opgørelsestidspunktet, så Arbejdstilsynet forventer, at det endelig tal bliver højere. (Arbejdstilsynet, 1999). Antallet af anmeldte arbejdsskader har hverken været markant stigende eller faldende i de sidste år (Arbejdstilsynet, 1993, Arbejdsmiljø, 1995, Arbejdstilsynet, 1999). Der har dog over perioden været markante variationer i antallet af skader inden for de skadetyper og hoveddiagnosegrupper, som Arbejdstilsynet opererer med. 15
16 En arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, når ulykken medfører fravær fra arbejdspladsen ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken til Arbejdsskadestyrelsen, hvis den forventes at medføre godtgørelse for mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. Desuden skal arbejdsgiveren til Arbejdsskadestyrelsen anmelde alle arbejdsulykker, der medfører sygefravær i mere end fem uger. Læger og tandlæger har pligt til at indberette konstaterede eller formodede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Forskellige undersøgelser viser imidlertid, at langt fra alle arbejdsskader bliver anmeldt (Haastrup, Bentzen og Krogh-Jensen, 1991, Kibsgård, 1995). Det vurderes, at kun omkring 50% af de anmeldepligtige arbejdsulykker bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 1995b). Det er især de mindre alvorlige ulykker, der ikke bliver anmeldt Arbejdstilsynet, 1994). Underrapporteringen for anmeldte arbejdsbetingede lidelser er ikke belyst nær så godt, men regnes også som væsentlig. En undersøgelse peger således på, at de praktiserende læger finder cirka 40 gange flere tilfælde af arbejdsbetingede lidelser end der anmeldes (Kibsgård, 1995). Underrapporteringen betyder, at antallet af arbejdsskader er langt højere, end det fremgår af statistikkerne. Arbejdsbetinget fravær Alle de arbejdsulykker, Arbejdstilsynet har registreret, har medført mindst en fraværsdag ud over tilskadekomstdagen. Derimod er det ikke pr. definition alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser, som har medført sygefravær. De fleste mennesker med arbejdsbetingede lidelser får dog før eller siden et sygefravær som følge af lidelsen. Arbejdsskader er således alt andet lige forbundet med arbejdsbetinget sygefravær. Men arbejdsbetinget fravær er andet og mere end sygefravær som følge af en arbejdsskade. Det omfatter også fravær på grund af dårlig trivsel m.v. Dårlig trivsel kan f.eks. være en følge af ringe indflydelsesmuligheder i jobbet, manglende muligheder for at samarbejde med andre om arbejdsopgaverne, mismatch mellem kvalifikationer og kvalifikationskrav, mobning og anden form for chikane. Dårlig trivsel er med andre ord også en konsekvens af dårlige arbejdsforhold. Uanset årsagen til sygefraværet er arbejdsgivere på det private arbejdsmarked forpligtet til at udbetale sygedagpenge (i stedet for løn) de første to uger af sygefraværet (Den Sociale Ankestyrelse, 1998). Derefter udbetaler den sygemeldtes bopælskommune sygedagpenge indtil den sygemeldte kan genoptage arbejdet, dog maksimalt i 52 uger, eller indtil det kan konstateres, at den sygemeldtes helbred ikke bliver bedre, og at vedkommende ikke kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked betaler selv fuld løn under hele sygefraværet. De offentlige arbejdsgiverne har dog pligt til at underrette bopælskommunen senest efter to måneders fravær (pr. 1. april 1997 er fristen 4 uger). Antallet af lønmodtagere, der hvert år modtager sygedagpenge, er meget højt. I 1987 drejede det sig om (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). Ti år senere, i 1997, modtog personer sygedagpenge (LO, 1999). 16
17 Forskellige undersøgelser peger på, at en stor del af sygedagpengesagerne skyldes sygefravær som følge af arbejdsskader eller anden form for arbejdsbetinget fravær. Således viser en undersøgelse gennemført af arbejdsmedicinsk afdeling på Skive sygehus, at næsten hver fjerde sygemelding med fravær på over 14 dage skyldes en arbejdsskade (Danske Kommuner, 1994). En anden undersøgelse peger på, at hver tredje person med et sygefravær på over 13 uger oplevede, at deres læge mente, at lidelsen skyldes forhold i arbejdet. (Nord-Larsen, 1991). En undersøgelse i Hjørring Kommune gennemført af arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg viser, at 45% af de syge mener, at arbejdet er årsag til deres sygdom (Danske Kommuner, 1995). I en sammenfatning af forskellige undersøgelser kommer Arbejdstilsynet frem til, at arbejdsmiljøets bidrag udgør ca. 15% af den samlede sygdom blandt de årige, og at arbejdsmiljøet er årsag til ca. 20% af sygefraværet (Arbejdstilsynet, 1994). Undersøgelserne tyder desuden på, at arbejdsmiljøets bidrag er større blandt det længerevarende sygefravær end blandt det korterevarende. På landsplan var ca. 80% af sygemeldingerne i 1986 kortvarige, hvilket i denne forbindelse vil sige under 13 uger (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og fravær I forbindelse med opfølgning på og behandling af arbejdsskader og sygefravær fokuseres ofte på følgende processer: Sygedagpengeadministrationen. Lægelige undersøgelser og behandlinger. Arbejdsskadesagsbehandlingen. Det er den sygemeldtes bopælskommune, som udbetaler sygedagpenge. Administrationen af sygedagpengene følger principielt dette mønster uanset årsagen til sygefraværet: Kommunen modtager en anmodning om sygedagpenge fra den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver. Kommunen opretter en sygedagpengesag. Kommunen gennemfører et sagsforløb, der omfatter forskellige former for kontrol af de oplysninger, som kommunen har modtaget fra den sygemeldte, og udbetaling af sygedagpenge, mv. Sagsforløbet omfatter også en opfølgning på sygedagpengesagen. Opfølgningen indebærer, at kommunen skal foretage en vurdering af den sygemeldtes situation for at afklare, om der er behov for behandling, optræning, revalidering, overgang til førtidspension eller andre former for bistand. Opfølgningen skulle før 1. april 1997 ske senest tre måneder efter sygemeldingen og derefter mindst hver tredje måned. Efter denne dato skal opfølgningen ske senest efter 8 uger og derefter hver 8. uge. Sagsophør, der finder sted, når 1) den sygemeldte erklærer sig rask og vender tilbage til arbejdsmarkedet (virksomhed eller A-kasse), 2) overgår til revalidering, 3) bliver førtidspensioneret, eller 4) falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger i dagpengeloven. 17
18 Som det fremgår, kan den opfølgningen på sygedagpengesagerne også omfatte iværksættelse af revalidering, behandling af ansøgning om førtidspension mv. Såvel kontrollen som den mere rådgivningsprægede del af sygedagpengesagsbehandlingen indebærer bl.a., at kommunen indhenter erklæringer fra den sygemeldtes egen læge og eventuelt speciallæger og lader disse erklæringer vurdere af kommunens egen lægekonsulent. Dagpengeloven forpligter også kommunerne til at samarbejde med virksomhederne, fagforeningerne og andre for at fremme arbejdsfastholdelsen af de sygemeldte. Lægelige undersøgelser og behandlinger indgår normalt også i opfølgningen på arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær om ikke af andre grunde, så fordi kommunen beder om lægeerklæringer som dokumentation i forbindelse med udbetalingen af sygedagpenge. Arbejdsskadesagsbehandlingen omfatter forenklet fremstillet - behandlingen af en anmeldt arbejdsulykke eller arbejdsbetinget lidelse, som sendes til Arbejdskadestyrelsen (Sidelmann og Skov, 1996, Loop, 1996). Sagsbehandlingen sigter på at afgøre, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade i henhold til arbejdsskadeloven, og i givet fald at fastlægge, hvilke ydelser, den skadelidte er berettiget til, samt at beregne ydelsens eller ydelsernes størrelse. Dette indebærer bl.a., at Arbejdsskadestyrelsen skal indhente en række oplysninger og iværksætte en række undersøgelser, herunder lægelige undersøgelser af den skadelidte. De ydelser, som kan komme på tale, er bl.a. betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne. Der er frister for Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Drejer det sig om en sygdom, der findes på den såkaldte erhvervssygdomsliste, skal Arbejdsskadestyrelsen senest 9 måneder efter anmeldelsen meddele den skaldelidte, at sygdommen er omfattet af loven. Senest 2 år efter anmeldelsen skal styrelsen have truffet afgørelse om ydelserne. Opfølgningen på og behandlingen af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær kritiseres for forskellige forhold: Kommunerne blev tidligere kritiseret for ikke at tage deres opfølgningsforpligtelse seriøst nok (Kibenich, Brendstrup og Winding, 1993). De blev mere konkret bl.a. kritiseret for, at de vægtede kontrolfunktionen højere end rådgivningsfunktionen. Det er også blevet fremført, at opfølgningen ofte skete meget senere end krævet i lovgivningen. Der er i de senere år foretaget en række opstramninger i sygedagpengeloven, ligesom Socialministeriet på forskellig måde har sat fokus på kommunernes administration på området. Dette er bl.a. sket gennem en række projekter og en massiv formidlingsindsats så som Projekt Arbejdsfastholdelse og projektet Sygemeldt og i gang (Eskelinen og Koch, 1993, Jepsen og Eshøj, 1993, Koch et al, 1997). Dette synes at have forbedret kommunernes efterlevelse af lovgivningen. Kommunernes Landsforening ser i al fald en udvikling i den rigtige retning (Kommunernes Landsforening, 1999). Landsforeningen konkluderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemskommunerne bl.a., at to tredjedele af kommunerne overholder tidsfristen for den første opfølgning på 18
19 sygedagpengesagerne. Landsforeningen mener også, at kommunerne er blevet bedre til at samarbejde med eksterne parter i forbindelse med opfølgningen. Det er ikke kun et formelt spørgsmål om efterlevelse af regler, der gør, at der er fokus på kommunernes sygedagpengeadministration, herunder særligt overholdelsen af opfølgningsforpligtelsen. Når der er fokus på området, skyldes det i høj grad, at det er påvist, at risikoen for, at den sygemeldte bliver udstødt af arbejdsmarkedet, øges, jo længere den sygemeldte er væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygemeldingen. En undersøgelse har således vist, at næsten halvdelen af de mennesker, der er sygemeldt længere end tre måneder, aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet (Danske Kommuner, 1995). For en dels vedkommende skyldes det, at de under sygefraværet mister deres selvværd og troen på, at de nogensinde kan vende tilbage i arbejde (Socialstyrelsen, 1988). Denne udvikling hænger ofte sammen med, at de pågældende er socialt isoleret under sygefraværet. Formålet med en tidlig opfølgning i sygedagpengesagerne er således i høj grad at reducere den risiko for udstødning af arbejdsmarkedet, som følger af langvarigt sygefravær. Spørgsmålet om kommunernes samarbejde med eksterne parter i sygedagpengesagerne ses ligeledes som et spørgsmål om at fremme de sygemeldtes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis det skal undgås, at et sygefravær bliver langvarigt, forudsætter det bl.a., at der hurtigt sættes ind med den rette lægelige behandling af sygdommen. Det lægger op til et samarbejde mellem den kommunale myndighed på den ene side og sundhedssektoren, lige fra de praktiserende læger til sygehusene, på den anden side. En anden måde at fremme arbejdsfastholdelsen på er at lade den sygemeldte arbejde på nedsat tid, hvis det er muligt, indtil den pågældende er fuldstændig rask. For at iværksætte sådanne ordninger, må kommunen samarbejde med virksomhederne. Den kritik, der fremføres mod sundhedssektoren i forbindelse med behandlingen af arbejdsskader og sygefravær, går bl.a. på, at der er for lange ventetider på undersøgelse og behandling. lægerne medvirker til at passivisere patienterne ved gang på gang at udstede lægerklæringer, der forlænger sygeperioden, fremfor at stille mere præcise diagnoser og iværksætte den fornødne behandling. lægerne er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på årsagerne til patienternes sygdomme og på arbejdsbetingede lidelser (Kibsgård, 1995, Vissing, 1995). De sociale myndigheder og sundhedssektoren kritiseres desuden for, at de ikke samarbejder og koordinerer deres arbejde med henblik på at støtte den skadelidte (Socialstyrelsen, 1988). Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling er bl.a. blevet kritiseret for at være langsommelig. En undersøgelse har vist, at 50% af erhvervssygdomssagerne afgøres inden for 5½ måned, mens 75% afgøres inden for 10 måneder (Olsen, Andersen og Petersen, 1991). Sagsbehandlingstiderne er længere for anerkendte end for afviste sager. Sagsbehandlingen er også blevet kritiseret også for (Olsen, Andersen og Petersen, 1991), at 19
20 det er sværere at få anerkendt en lidelse, jo mere udbredt den er. det i praksis ofte er umuligt at sondre mellem arbejdsbetingede og øvrige multikausale sygdomstilfælde, hvorfor sagsbehandlingen bliver præget af vilkårlighed og tilfældighed. sagsbehandlingsreglerne er uigennemskuelige. centrale forvaltningsbestemmelser tilsidesættes. En kritik, der ikke fremføres så ofte, men som ikke er mindre vigtig af den grund, går på, at de opfølgende og behandlende aktører ikke samarbejder med virksomhederne og de såkaldte forebyggende aktører om at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetinget sygefravær (Arbejdsliv, 1995). De opfølgende og behandlende aktører omfatter foruden de nævnte blandt andre også fagforeningerne og revalideringsinstitutionerne. De forebyggende aktører er først og fremmest bedriftssundhedstjenesten (BST) og Arbejdstilsynet. Kritikken går mere konkret på, at der i kommunerne og hos de andre opfølgende og behandlende aktører produceres og opsamles viden om bl.a. sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred samt om, hvor arbejdspladserne med dårligt arbejdsmiljø findes, men at denne viden ikke bruges i eller stilles til rådighed for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. En undersøgelse har peget på, at manglen på samarbejde mellem de forebyggende, opfølgende og behandlende aktører skyldes en række barrierer. De væsentligste barrierer findes dels lovgivningen, dels i samarbejdsparternes mangel på kendskab til hinanden (Arbejdsliv, 1995). Den væsentligste lovgivningsmæssige barriere er den tavshedspligt, som mange af samarbejdsparterne er underlagt. Tavshedspligten gør, at parterne ikke kan samarbejde i den konkrete sag uden den sygemeldtes samtykke. Udstødningen som følge af arbejdsskader og arbejdsbetinget fravær En undersøgelse har som nævnt vist, at omkring halvdelen af de mennesker, der er sygemeldt længere end tre måneder, aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Sammenholdes dette med, at cirka 20% af sygedagpengesagerne varer længere end tre måneder, får man, at omkring 10% af alle sygedagpengemodtagere udstødes af arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet har beregnet, at over personer hvert år tvinges væk fra arbejdsmarkedet som følge af dårligt arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 1994b). Ifølge Kommunernes Landsforening er der imidlertid også en del førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidsledige og bistandsklienter, der reelt er udstødt af arbejdsmarkedet som følge af helbredsproblemer på grund af dårligt arbejdsmiljø. Landsforeningen har skønnet, at i alt personer i 1990 modtog indkomstoverførsler fra det offentlige af denne årsag (Kommunernes Landsforening, 1991). Det er ikke alle arbejdsskadede, der bliver udstødt af arbejdsmarkedet. En undersøgelse viser, at 78% af de ulykkesramte fortsat er i arbejde 3-4 år efter arbejdsulykken. Deri- 20
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereEt godt og langt arbejdsliv for alle
August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereArbejdsskader vi hjælper dig!
Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereDANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester
DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereNår en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar
Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen
Læs mereFraværs- og fastholdelsespolitik
Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte
Læs mereUnder opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:
NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde
Læs mereAfdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan
Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereVejledning. - om sygdom
Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereTAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg
TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING Når din medarbejder bliver syg Når din medarbejder bliver syg 50 % af alle, der har været sygemeldt i mere end 12 uger, vender aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Med en Tab
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereUDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet
Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereDårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.
Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige
Læs mereVEJLEDNING OM SYGDOM
VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereNedbringelse af sygefravær
GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereSygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF
Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereSygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen
Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs mereSM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade
SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereNår en medarbejder bliver syg
Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereRedegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige
N O T A T Marts 2018 Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet J.nr. 2018-579 Center for Arbejdsliv (I) Kommune:
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mere400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012
Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger
Fast Track og kompenserende ordninger Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE Hvis du som arbejdsgiver
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereEnhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø
Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres
Læs mere