FOTO: KISEA BRUUN. Delegeretmøde KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat De Grønlandske Kommuners Landsforening 1

Transkript

1 FOTO: KISEA BRUUN Delegeretmøde 2013 KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat De Grønlandske Kommuners Landsforening 1

2 Indhold Praktiske oplysninger side 3 Program for mødet side 4 Delegerede og bestyrelse side 5 Dagsorden side 6 Bestyrelsens beretning side 7 Forslag fra medlemmerne side 53 Regnskab for 2010, 2011 og 2012 side 61 Budget for 2013 side 63 KANUKOKA's vedtægter side 64 Bilag side 72 2

3 Praktiske oplysninger KANUKOKA har hermed fornøjelsen at byde velkommen til delegeretmødet den 13. og 14. juni 2010 i Ilulissat. Mødet holdes i på Hotel Arctic. Mødet starter den 13. juni kl og slutter den 14. juni med afslutningsmiddag på hotellet. Frokost og aftensmad serveres på hotellet for dem, der er tilmeldt. I dette delegerethæfte, der sendes ud en måned før mødet, findes grundmaterialet: Dagsorden, bestyrelsens skriftlige beretning, forslag til drøftelse, regnskab og budget. Desuden er KANUKOKA's vedtægter gengivet på de bagerste sider, så de delegerede og andre mødedeltagere kan orientere sig om reglerne i forbindelse med afholdelse af delegeretmøder, om de delegerede og om foreningens ledelse. Udover dette materiale vil der på hjemmesiden være opdaterede oplysninger om bl. a. tilmeldte mødedeltagere. Delegerede Der er bestilt overnatninger med fuld forplejning fra ankomst til afrejse på Hotel Arctic til de delegerede. Gæster og observatører Gæster og observatører betaler selv for overnatning og forplejning. Ønskes der deltagelse ved fælles frokost og aftensmad, skal tilmelding ske til hotellet senest den 15. maj conference@hotel-arctic.gl tlf (Susanne Petersen). Kongresmærker Vær venlig at bære reversmærkerne begge dage. Mærkerne sendes sammen med mødematerialet. Kontaktperson Sekretær Inger Heilmann Larsen, inhl@kanukoka.gl, som er praktisk arrangør for KANUKOKA, kan kontaktes på telefon eller direkte på telefon Under delegeretmødet i Ilulissat kan KANUKOKA's sekretariat kontaktes på mobiltelefon Godt møde! 3

4 4 Program for mødet

5 Delegerede og bestyrelse Kommune Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Delegerede Jørgen Wæver Johansen, borgmester Ole Mølgaard-Motzfeldt, Siumut (Suppleant: Benjamin Kielsen, Siumut) Kelly Berthelsen, Inuit Ataqatigiit (Suppleant: Lisbeth S. Pedersen, Inuit Ataqatigiit) Asii Chemnitz Narup, borgmester Andreas Uldum, Demokraatit (Suppleant: Justus Hansen, Demokraatit) Malene Lynge, Inuit Ataqatigiit (Suppleant: Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit) Martha Abelsen, Siumut (Suppleant: Ane Egede Mathæussen, Siumut) Peter Davidsen, Siumut (Suppleant: Monica Dorph, Siumut) Hermann Berthelsen, borgmester Aqqalu Skifte, Siumut (Suppleant: Marius Olsen, Siumut) Mette Sofie Lerch, Atassut (Suppleant: Tønnes Kreutzmann, Atassut) Ole Dorph, borgmester Naja Petersen, Atassut (Suppleant: Masauna Peary, Atassut) Jens Danielsen, Siumut (Suppleant: Palle Jeremiassen, Siumut) Jens Kristian Therkelsen, Siumut (Suppleant: Sakio Fleischer, Siumut) Bestyrelse (valgt ved ekstraordinært delegeretmæde 28. okt. 2010) Martha Abelsen, formand, Siumut (Suppleant: Apollo Mathiassen, Siumut) Søren Alaufesen, 1. næstformand, Siumut (Suppleant: Thimooq Mølgaard, Atassut) Ingemann Dorph, 2. næstformand, Inuit Ataqatigiit (Suppleant: Lisbeth S. Pedersen, Inuit Ataqatigiit) Mille S. Pedersen, Inuit Ataqatigiit (Suppleant: Poul Hansen, Demokraatit) Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit (Suppleant: Olga B. Ljungdahl, Inuit Ataqatigiit) Borgmester Simon Simonsen, Siumut Borgmester Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit Borgmester Hermann Berthelsen, Siumut Borgmester Jess Svane, Siumut 5

6 Dagsorden (dagsordenspunkt 3) 1. Velkomst 2. ( Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning 5. Forslag fra medlemmerne a. Kommuneqarfik Sermersooqs forslag til ændring af 4, stk. 2-3 i KANU- KOKA s vedtægter (forslag til ændring af tidspunktet for afholdelse af delegeretmøde samt frist for indsendelse af forslag til dagsorden) b. Et mindretal i Kommuneqarfik Sermersooqs forslag til ændring af 4, stk. 2 i KANUKOKA s vedtægter (forslag om afholdelse af ordinært delegeretmøde hvert andet år) c. Forslag fra Kommune Kujalleq til drøftelse vedrørende dækning af udgifter i forbindelse med anbringelse af børn med multipel funktionsnedsættelse fra andre kommuner. d. Forslag vedrørende dækning af udgifter for børn og unge som sendes fra deres hjemkommune til en anden kommune i forbindelse med deres skolegang 6. Godkendelse af regnskaber for 2010, 2011 og Orientering om KANUKOKA s budget 8. Valg af formand for bestyrelsen og personlig stedfortræder for denne 9. Valg af medlemmer til bestyrelsen og personlige stedfortrædere for disse 10. Eventuelt 6

7 Bestyrelsens beretning (dagsordenspunkt 4) Indhold 1. Indledning: Styrk kommunestyret Side 8 2. Bestyrelsen og det politiske arbejde Side 9 3. KANUKOKA s administration Side Kommunernes økonomi Side Social- og sundhedsområdet Side Folkeskole og undervisning Side Borgerservice og IT Side Miljø, teknik og råstoffer Side Overenskomst-området Side Kurser og seminarer Side Lokaldemokrati Side Kommunesammenlægningen i hovedtræk Side Spørgsmål til åben debat Side 52 7

8 1 Styrk kommunestyret Styrk kommunestyret. Og hold fast på visionerne med kommunesammenlægningen: At sikre en bedre borgerservice, at effektivisere udnyttelsen af samfundets ressourcer og at fremme den regionale udvikling for at nævne nogle hovedtemaer, som har præget dagsordenen op mod den 1. januar 2009, hvor den nye kommuneinddeling formelt trådte i kraft. Denne beretning af bestyrelsen for KANUKOKA kaster tilbageblik på den første valgperiode i de nye kommuner men netop med styrkelse af den kommunale ordning som et gennemgående tema, og hele tiden med visionerne i forbindelse med kommunesammenlægningen som rettesnor. Beretningen er ikke en minutiøs og kronologisk gennemgang af sager og begivenheder i perioden. Men det er en rapport om fokusområder, valgt ud fra de prioriteringer og konklusioner, man kan drage ud af bestyrelsesmøder, seminarer og fælleskommunale arbejdsgruppers aktiviteter. I slutningen af beretningen tages der et par principielle spørgsmål op til afklarende drøftelse på det kommende delegeretmøde. 8

9 2 Bestyrelsen og det politiske arbejde På det ekstraordinære delegeretmøde den 28. oktober 2010, blev der taget beslutninger om ændringer i den politiske struktur i KANUKOKA. Og der blev valgt en ny bestyrelse, der kom i funktion pr. 1. januar Mærkbare ændringer eller rationaliseringer i den politiske organisation i landsforeningen består dels i afskaffelsen af de årlige delegeretmøder, hvorefter der skal holdes ét delegeretmøde hvert fjerde år efter et kommunalvalg, og dels i nedskæring i antallet af delegerede. Desuden blev honorar for bestyrelsesmedlemmer afskaffet, hvorefter der gælder almindelige dagpenge for møder udenfor hjemsted. Og kun formanden får et nedsat honorar. Derimod blev bestyrelsen udvidet fra 5 medlemmer til 9. Det skete ved at gøre alle de 4 borgmestre til faste bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen holdt 9 møder i 2011 og 14 i Møderne sker pr. telefon, medmindre det undtagelsesvist er relevant og muligt at samles fysisk f. eks. når bestyrelsesmødet bliver udvidet med et fælleskommunalt seminar med fokus på et bestemt område sammen med kommunalpolitikere og embedsfolk, der specielt beskæftiger sig med området. Det gjaldt seminaret i Qaqortoq i maj 2011 på temaet kommunernes økonomi, seminaret i Sisimiut i september samme år med temaet samarbejde omkring børn og unge, samt seminaret i Nuuk i oktober 2012 på emnerne IT, råstoffer og arbejdsmarked. Bestyrelsen nedsatte i sommeren 2012 også på grundlag af beslutningerne på det ekstraordinære delegeretmøde i 2010 fire politiske udvalg, som skal være sparringspartnere til bestyjrelsen på baggrund af et ønske om en større grad af inddragelse af kommunalpolitikere i det fælleskommunale arbejde i fremadrettede, politikskabende fora. Udvalgene beskæftiger sig med områderne personaleområdet, børn- og kulturområdet, arbejdsmarked og erhverv samt social- og sundhedsområdet. Selvom udvalgene har eksisteret i forholdsvis kort tid før kommunalvalget i 2013 og der har været mere aktivitetet i bestemte udvalg end andre har det vist sig at være en potentiel form for inddragelse af kommunalpolitikere på kysten til at være sparringspartnere i det fælles kommunalpolitiske arbejde. Den nye politiske arbejdsstruktur Begrundelsen for, at der ikke længere skulle være årlige delegeretmøder, var først og fremmest, at de nye kommunalbestyrelser i udpræget grad har overtaget delegeretmødets rolle. Specifikke, regionalpolitiske problemstillinger har nemlig præget dagsordensforslag til delegeretmøderne i de gamle kommuners tid sager, der i dag hører naturligt hjemme i kommunalbestyrelserne i de nye storkommuner. 9

10 Behovet for fælleskommunale fora uden de årlige delegeretforsamlinger skulle således nu i den nye kommuneordning være godt dækket med de førnævnte ændringer og initiativer: Udvidelsen af KANUKOKA s bestyrelse, der repræsenterer alle de fire kommuner, og som fortløbende tager sig af vigtige fælleskommunale sager. Uddybende temaorienterede fælleskommunale seminarer, der holdes efter behov og prioritering. Nedsættelse af politiske udvalg, der inddrager andre kommunalpolitikere end dem, der sidder i bestyrelsen, som fremadrettede politikskabende fora. Bestyrelsen anbefaler, at man fremover koncentrerer sig om at få en god vekselvirkning mellem de tre elementer og på den måde strukturere et slagkraftigt kommunalt samvirke, der svarer til nutidens behov. 10

11 3 KANUKOKA s administration Beslutningerne på det ekstraordinære delegeretmøde i oktober 2010 angik ikke kun landsforeningens aktiviteter på det politiske niveau. Der var også en beslutning om tilpasning af udgifterne til administrationen, altså KANUKOKA s sekretariat, i form af nedskæring af kommunernes kontingent med 10 til 20 procent indenfor to år. Nedskæringen med 20 procent blev gennemført med budgettet for Men før og efter dette har spørgsmålet om fortsat tilpasning af administrationen og udgifterne hertil været på dagsordenen i bestyrelsen flere gange. I bestyrelsens drøftelser af Ny KANUKOKA siden den nye bestyrelse trådte i funktion i begyndelsen af 2011, har der været et gennemgående tema med nøgleordene fornyelse, intensivering af kursusvirksomhed (se afsnittet herom), omprioritering af opgaverne og det at være facilitator for kommunerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at nedsættelsen af kommunernes kontingent byggede på den formodning, at kommunesammenlægningen ville betyde færre opgaver for landsforeningen. Ud fra erfaringerne kan det konstateres, at arbejdspresset i sekretariatet ikke er blevet mindre efter kommunesammenlægningen. Men opgaverne har ændret sig i form fra de mere driftsprægede under de 18 kommuner til de mere overordnede strategiske under de nye 4 storkommuner. Udover de nævnte ønsker om nye indsatsområder er der nemlig kommet nye påtrængende opgaver og fokusområder, der berører hele Grønland og som landsforeningens fagfolk forventes at være involverede i ud fra en vigtig fælleskommunal vinkel eller være tovholdere for det kommunale engagement. Det gælder bl. a. uddannelsesstrategien, råstofområdet samt IT og administrationssystemer. Bestyrelsen er indstillet på, at tilpasningen af KANUKOKA s opgaveportefølje fortsat sker ud fra de ovennævnte forhold. Det skal ske ved at lægge overordnede temaer for det kommende års arbejde i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Og i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2013 blev det besluttet, at hovedtemaerne for året skulle være kursusvirksomhed for politikere og administrationsfolk samt sikring af fælleskommunalt engagement i det igangværende reformarbejde på landsplan. I bestyrelsen har man i øvrigt slået til lyd for, at man for at skabe mere gennemsigtighed i landsforeningens økonomi fortsat stiler efter en indtægtsdækket virksomhed på kursus-området udover det almindelige budget for landsforeningen. Dette ønske indgik da også i drøftelserne omkring det ekstraordinære delegeretmøde i 2010 om en ny struktur i KANUKOKA. KANUKOKA beskæftiger 13 faste medarbejdere. Det drejer sig først og fremmest om konsulent-stillinger på følgende hovedområder: Skole og undervisning, kursus- og mødevirksom- 11

12 hed, det sociale område, personale og løn, teknik og miljø, råstoffer, jura, IT i kommunerne og ikke mindst økonomi. Organisationen ejer i alt 9 boliger i Nuuk, som fortrinsvist bliver udlejet til personalet på almindelige offentlige vilkår. Kontorbygningen ved Katuaq deles i dag med borgerserviceprojektet Sullissivik og med et privat firma. 12

13 4 Kommunernes økonomi Kommunal økonomi i fugleperspektiv Når der tales om kommunal økonomi er der tendenser til, at der fokuseres på indtægtssiden. Og det er der af gode grunde. Kommunale udgifter kan ikke afholdes uden at disse er bevilget af kommunalbestyrelsen. Bevillingerne skal finansieres af kommunens indtægter. Kommunerne har forskellige indtægtskilder, som overordnet set er: Bloktilskud fra Selvstyret Personskatter (kommuneskat) Fælleskommunal skat Selskabs- og udbytteskatter Brugerbetalinger Skatteudligning Bloktilskud fra Selvstyret Bloktilskud til kommunerne forhandles årligt imellem KANUKOKA og Selvstyret. Forhandlingerne er baseret på Aftale om budgetsamarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og De Grønlandske Kommuners Landsforening af Af denne aftale fremgår, at de økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning skal være klarlagt før ny lovgivning sættes i kraft. KANUKOKA skal holdes løbende orienteret om Hjemmestyrets årlige lovprogram. De økonomiske konsekvensberegninger af de enkelte lovforslag og anden central regulering med konsekvenser for den kommunale sektor skal indgå i drøftelserne og forhandlingerne om de årlige bloktilskud til kommunerne. Den årligt gentagne proces er, at begge parter i starten af året indsamler eventuelle emner, der ønskes taget op til forhandlingerne. Først køres der administrative forhandlinger, som normalt afsluttes med politiske forhandlinger. Den optimale periode for afslutning af forhandlingerne er medio juni, således bloktilskuddet er klar til kommunernes budgetlægning og til Selvstyrets finanslovsforslag. Bloktilskuddet fordeles i henhold til befolkningstallet og den relative forsørgerbyrde kommunerne imellem. Det vil sikre, at der sker en økonomisk omfordeling til de kommuner, som har en relativ stor andel af borgere i den alder, hvor de er antaget at skulle forsørges, hvilket omfatter børn og unge (0-17 år) og ældre (65 år og derover). Teknikken omkring bloktilskuddet er således, at når der flytter en person til kommunen, som er i den arbejdsduelige alder mellem år, så vil kommunen opleve en nedgang i bloktilskuddet. 13

14 Kommunen vil derimod opleve en stigning i bloktilskuddet, når denne person i stedet er i de aldersgrupper, som skal forsørges - det vil sige børn og unge (0-17) og ældre (65-år). Personskatter (kommuneskat) Kommunerne har ret til at udskrive skatter i henhold til landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt inden den 1. december forud for det pågældende kalenderår kommuneskatten. Kommuneskatten må i henhold til lovgivningen højest fastsættes til 30 procent og lavest til 20 procent. Opkrævningen af skatteindtægterne foretages af Selvstyret Skattestyrelsen som også udbetaler indtægterne til kommunerne efter 1/12-modellen. Kort forklaret er 1/12-modellen dét, at kommunernes budgetterede skatteindtægter deles i 12 lige store beløb og udbetales månedsvis. Dette for at sikre et mere stabilt likviditetsgrundlag. Medio budgetåret bliver der lavet opfølgning på, om 1/12-udbetalingerne svarer til de faktiske skatteindtægter. Såfremt der er større difference, reguleres der for dette. En difference ved årets udgang reguleres for i efterfølgende års 1/12-udbetalinger. Fælleskommunal skat Inatsisartut fastsætter udskrivningsprocenten for fælleskommunal skat under parlamentets samling i første halvdel af året forud for det kalenderår for den fælleskommunale skat, efter forhandling med KANUKOKA. Fælleskommunal skat er i sin tid blevet indført for, at den i kombination med forhøjelse af personfradraget, kommer de laveste indkomster forholdsvis mest til gode. Fælleskommunal skat bliver fordelt mellem kommunerne gennem modellen for bloktilskud, det vil sige på grundlag af befolkningstal og forsørgerbyrde. Selskabs- og udbytteskatter I forbindelse med hver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte i et aktie- eller anpartsselskab, skal selskabet indeholde den for selskabets skattekommune fastsatte samlede udskrivningsprocent. Det indeholdte beløb, som benævnes "udbytteskat", er en endelig skat. Brugerbetalinger Kommunerne budgetterer årligt med aktivitetsbaserede indtægter fra f.eks. daginstitutioner, dagrenovation mv. Kommunalbestyrelserne fastsætter takster i forbindelse med budgetlægningen. Skatteudligning Personskatten blev indført i 1975, og snart derefter viste der sig at være betydelige forskelle mellem kommunernes indtægter og udgifter. Allerede med virkning fra 1976 var der således en skatteudligningsordning baseret på personskatter. Og i 14

15 Hjemmestyrets periode efter 1979, hvor fordelings- og regionalpolitiske overvejelser ofte var på dagsordenen både i landstinget og i kommunalbestyrelserne bl. a. andet i form af ønsket om at give yderdistrikterne og de fattigere kommuner et løft - blev ordningen udbygget og udligningsgraden forstærket. Udligningen i dag er således sammensat i et system af flere elementer sammen med Selvstyrets bloktilskud til kommunerne. Systemet fik en opdatering i 2002, og blev tilpasset igen i 2009 i forbindelse med kommunesammenlægningen. Udfordringer i systemet Bloktilskud: De seneste 4 år har der været udfordringer vedrørende praksis på bloktilskudsforhandlingerne. Presset på Selvstyrets budgetter har gjort det nødvendigt for Selvstyret at gennemgå nuværende og kommende strukturelle udfordringer. Det gælder bl.a. den demografiske udvikling og mindre pristalsreguleringer af bloktilskuddet fra Danmark i forhold til pristalsreguleringerne i Grønland. I henhold til den gældende budgetsamarbejdsaftale imellem Selvstyret og kommunerne er der blevet forhandlet bloktilskud, som vedrører ansvarsfordelinger. Til nyt ansvar skal midlerne følge med, og det gælder begge veje. Derudover har presset på Selvstyrets indtægter gjort selve bloktilskudsforhandlingerne meget langtrukne og politiserende i forhold til tidligere praksis. Når Selvstyret ville lave besparelser på bloktilskuddet, så måtte man ty til politiske aftaler, der ikke havde nogen opgave eller ansvarsrelationer til at tage udgangspunkt i. Det har givet meget længere forhandlingsforløb, så kommunerne har fået deres bloktilskudsaftaler efter deres vedtagelse af budgettet. Tidligere forelå bloktilskudsaftalerne lang tid før. Samtidig virker det som om finansdepartementet har lært lektien: Vi dropper at forhandle med KANUKOKA/kommunerne, og så kommer vi bare med nogle politiske krav til sidst! Opgaveoverdragelserne har også haft deres indflydelse på selve bloktilskudsmodellen, som har måttet været igennem mere eller mindre hensigtsmæssige ændringer. Udligning: Den nuværende udligning imellem kommunernes indtægter er todelt, udligning i bloktilskudsmodellen og udligning af personskatteindtægterne. Fra 2009 indførtes en ny bloktilskudsmodel og personskatteudligning. Selvstyret sendte en høring til kommunerne i 2011 med forskellige beregningsmodeller på personskatteudligningen. Ud af svarene blev det klart, at 3 af kommunerne ønskede en større udligning end den eksisterende. 15

16 Emnet blev taget op til politisk drøftelse. Kommunerne kunne ikke enedes om en løsning, og derfor bad Naalakkersuisut som den centrale og samlende politiske myndighed om at stå for ændringen af personskatteudligningen. Naalakkersuisut meddelte, at de ikke agter at ændre på personskatteudligningen hen over hovedet på kommunerne. Tilbage står sagen som et udestående, der skal findes løsningsforslag til i løbet af Brugerbetalinger: Oprettelse og benyttelse af brugerbetalinger i kommunerne er der ingen direkte udfordringer med. Udfordringen opstår først, når kommunerne er nødsaget til at fremsende opkrævningerne til inddrivelsesmyndigheden. Der er ikke altid tale om store beløb, der fremsendes til inddrivelsesmyndigheden. Og med den prioritering, der foretages i inddrivelsesmyndigheden, bliver disse mindre beløb ikke tilgodeset. Principielle stridspunkter To store overskrifter prægede samarbejdet imellem kommunerne og de centrale politiske myndigheder i valgperioden. Det er kommunesammenlægningen og indførelse af Selvstyret, begge i Kommunesammenlægningen havde den store udfordring i at samle 18 kommuner til 4. Her fik kommunalbestyrelserne til opgave at etablere de nye kommuner, hvor der skulle sikres ensartet serviceniveau uanset bosted. Der var allerede fra starten af forventet større udgifter forbundet til kommunesammenlægningerne, hvilket også kan ses i de kommunale regnskaber. Udfordringerne på dette område blev ikke nemmere, da Selvstyret blev indført på samme tidspunkt og landets nye regering, Naalakkersuisut, satte ekstra stor fokus på balance i deres budgetter. Dette medførte det første egentlige store stridspunkt, som vedrørte nedsættelse af bloktilskuddet til kommunerne, efterfulgt af yderligere krav om nedsættelse på grund af den demografiske udvikling. Og ikke mindst den ensidigt gennemførte reduktion af pris- og lønreguleringerne på bloktilskuddet gav betydelige spændinger. Udligningen af kommunernes indtægter blev også til et stridspunkt i form af, hvem der skulle lave om på udligningen. Naalakkersuisut sendte en høring vedrørende udligningen til kommunerne. I høringen var der lavet 3 forskellige beregningsmodeller til ændring af den nuværende. Samtlige kommuner svarede. 3 kommuner ønskede større udligning. 1 kommune ønskede ikke nogen ændringer af den eksisterende. 16

17 Kommunerne kunne således ikke enes om en løsning og sendte opgaven videre til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut sendte den straks tilbage med henvisning til, at de ikke ville træffe beslutning hen over kommunerne. Hvad kommunerne selv siger om vejen fremad Følgende er sammendrag af de signaler, der er kommet frem fra de enkelte kommuner i forbindelse med de seneste nytårsudtalelser m.v. Qaasuitsup Kommunia har efter omstruktureringen haft en vanskelig opstartsfase for den nye store kommune. Kommunalbestyrelsen har oplevet adskillige økonomiske stridspunkter, der skulle overvindes. Eksempelvis har centralisering af skatte- og inkassovirksomhed medført uforudsigelige kommunale økonomiske spørgsmål, hvilke kunne være undgået såfremt opgaven var forblevet hos kommunen. Kommunen har desværre oparbejdet gæld, hvilket der er lavet en afdragsordning til tilbage i 2010, der skal sikre kommunen til at blive gældfri i Derved vil kommunalbestyrelsen have mulighed til at afsætte midler til nybyggeri og driftsudgifter, der vil være til gavn for borgerne. Qeqqata Kommunia satser på en bæredygtig økonomi, som indebærer højt anlægsbudget og stram økonomistyring. Kommunen vil løbende revurdere ydelser og service til befolkningen. Der er grænser for det hele, og derfor må kommunen nogle gange spare på aktiviteterne, som befolkningen ikke længere i samme omfang som tidligere benytter sig af. Og på den måde kan kommunen tilbyde de ydelser, som befolkningen ønsker nu om dage. Ved kommunesammenlægningen har kommunalbestyrelsen anset det for vigtigt, at kommunen i forbindelse med driften ikke belaster kommunens økonomiske formåen. Der har været en del udfordringer. Men set under ét er kommunen kommet godt igennem. Kommunen er ikke økonomisk belastet, og vil have råderum til at forny sig. Kommuneqarfik Sermersooq satser på udvikling. Derfor har den siddende kommunalbestyrelse truffet beslutninger, som vil række ud over valgperioden. Dette har krævet en del ressourcer på planlægning, men de politiske beslutninger og investeringer vil sikre fortsat udvikling og forbedret ensartet service for borgerne. Kommunen vil anvende de gode faglige og økonomiske ressourcer langt mere tværfagligt, sammenhængende. 17

18 Kommune Kujalleq har på grund af den anstrengte økonomi, som de andre kommuner, været nødsaget til at tilpasse deres økonomiske formåen, uden at det går ud over borgerservicen. Kommunen har positive forventninger til året 2013, som vil medføre andre økonomiske muligheder herunder indenfor minedrift nu da deres økonomi er vendt til den positive retning. Kommune Kujalleq er dog stadigvæk belastet på indtægtssiden og håber stadigvæk, at Naalakkersuisut ændrer skatteudligningsordningen til fordel for kommunen. Arbejdet for nye rammer for den kommunale økonomi På kommunekonferencen i marts 2012 aftalte Naalakkersuisut, de 4 borgmestre og formanden for KANUKOKA at i gangsætte arbejdet med en revision af budgetsamarbejdsaftalen fra 2003 (også omtalt i starten af denne del af bestyrelsens beretning). De nye udfordringer, den offentlige økonomi skal håndtere, kræver nemlig en ny og bredere aftale. Der har været afholdt en række møder og 2 seminarer om aftalen. Endvidere har der været indsamlet en række data fra Selvstyret og kommunerne, samt de tværoffentlige områder. Som resultat af seminarerne er Selvstyret og KANUKOKA enige om at udarbejde en hvidbog. Hvidbogen skal dels komme med forslag til principper og indhold til en ny budgetsamarbejdsaftale, og dels komme med prioriterede forslag til opfølgning herpå i form af opgaver, som bør søges løst i samarbejde i forlængelse af indgåelsen af en ny bloktilskudsaftale. Hvidbogen skal afdække og komme med forslag til løsningsmodeller på følgende områder: Rammer for samarbejdet mellem Selvstyret, KANUKOKA og kommunerne. Nye principper for udligning og bloktilskud. Forenkling af refusions- og tilskudsområdet. Ansvarsfordeling, anlægsområdet. Effektiviseringspotentialet, tværoffentlige temaer. Principper for opgavevaretagelse. Samspil på lovgivningsområdet. KANUKOKAs rolle: KANUKOKA indsamler hvert år, fra kommunerne og fra ny lovgivning, emner til bloktilskudsforhandlinger. Herefter køres der administrative forhandlinger imellem KANUKOKA og Departementet for Finanser, som normalt afsluttes med politiske forhandlinger. KANUKOKA har sammen med Skattestyrelsen indført 1/12-modellen for at sikre et mere stabilt likviditetsgrundlag for kommunerne. KANUKOKA følger løbende med i udviklingen. 18

19 KANUKOKA er forhandlingspart for den årlige fastsættelse af den fælleskommunale skat. KANUKOKA modtager årligt skatteudligningsgrundlaget og kvalitetssikrer samt formidler den videre til kommunerne. KANUKOKA deltager til udarbejdelsen af forslag til ny budgetsamarbejdsaftale imellem Selvstyret og KANUKOKA. 19

20 5 Social- og sundhedsområdet Børn og unge Opfølgning omkring forpligtende samarbejde KANUKOKA afholdt et fælleskommunalt seminar i september 2011 omkring samarbejde på børn- og ungeområdet. Her konstateredes et behov for et formaliseret forpligtende samarbejde. Udover de i forvejen etablerede Tværfaglige samarbejdsudvalg i kommunerne, er der behov for et mere direkte, tættere og koordineret samarbejde omkring barnet og barnets forældre mellem den lokale socialforvaltning, skole, daginstitution og fritidsområdet især når det drejer sig om omsorgssvigtede børn. I februar 2012 blev der under KANUKOKA etableret Koordinationsgruppe med repræsentanter fra alle 4 kommuner, Departementet for Familie, Departementet for Sundhed og Departementet for Uddannelse. Koordinationsgruppens opgave var at udarbejde konkrete forslag, der skal føre til et mere helhedsorienteret og forpligtende samarbejde lokalt og mellemkommunalt på området. Koordinationsgruppen indsamlede forskellige procedurer og beskrivelser fra nogle kommuner, som gav et overblik over hvad der findes og hvad der mangler. Skolerne har i forvejen mange retningslinjer, som har brug for at blive standardiseret. Under forløbet kom gruppen ind på mange ting, der kunne være relevante at få med, så opgaven kom til at handle om mange berøringsflader. Og i sidste ende blev det nødvendigt at begrænse opgaven til det oprindelige. Gruppen stoppede sit arbejde lige før sommerferien 2012, hvor KANUKOKA senere skulle sørge for at få konkretiseret forslag på procedurer. Forslag til Inatsisartut-lov om hjælp til børn og unge har fra Departementet for Familie været til høring ved årsskiftet. KANUKOKA har i sit høringssvar januar 2013 påpeget behovet for et mere forpligtende samarbejde mellem de lokale instanser, der løser opgaver indenfor området for udsatte børn, da dette specifikt ikke var nævnt i lovgivningsforslaget. Det påpeges også, at der udover udveksling af oplysninger bør tilføjes, at Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om samarbejdsfora / netværksmøder mellem de relevante parter. Den nye Inatsisartut-lov påregnes at træde i kraft pr. 1. januar Derudover har Departementet for Familie planer om revidering af nuværende landstingsforordning fra 1982 om tværfagligt samarbejde i sociale sager, der også har betydning for denne opgaves færdiggø- 20

21 relse. Da selvstyret endnu ikke har udarbejdet tilhørende bekendtgørelse og vejledning til den kommende Inatsisartut-lov om hjælp til børn og unge, vil KANUKOKA derfor afvente disse, før endeligt forslag på konkrete procedurer færdiggøres. Det er ikke for at forsinke arbejdet yderligere, men for at sikre, at alle relevante aspekter i den nye lovgivning medtages. KANUKOKA koordinerer, indsamler og laver forslag til fælles procedurer, så kommunerne får en mere ensartet procedure i sager om børn, hvor flere instanser er involverede. Ældreområdet Naalakkersuisuts ældrestrategi har været til høring i efteråret KANUKOKA har i sit høringssvar bl.a. påregnet, at ældrestrategien udover kommende demensplan koordineres med Selvstyrets andre strategier og at fremtidige aktiviteter på ældreområdet sker i samarbejde med KANUKOKA, kommunerne, landsforeningen for de ældre m.fl. Behovet for konkrete initiativer, der kan sikre uddannelsesmæssig løft på området til gavn for de ældre, herunder uddannelse målrettet demente med særlige behov, blev også påpeget. Som led i arbejdet med ældrestrategien arrangerede Departementet for Familie et seminar for ansatte og ældre i slutningen november 2012, som KANUKOKA deltog i. Her deltog ledere af alderdomshjem, repræsentanter fra lokale ældreforeninger samt mange andre med relevans på området. De ældre, der deltog i seminaret gav udtryk for behov for mere inddragelse i initiativer, der vedrører dem selv og lysten til at lære noget nyt. Som eksempel blev nævnt, at der i Qeqqata Kommunia er nedsat et rådgivende udvalg, Siunnersuisoqatigiit, på ældreområdet, der i samarbejde med Willum-fonden kører et projekt om kursus/læring i brug af computer, der skal realiseres i Sisimiut og Maniitsoq. Personalet på ældreområdet gav udtryk for stort behov for kurser i f.eks. førstehjælp, samtaleteknik, kommunikation og flere i demenskoordinatoruddannelsen. Alderdomshjemledere og ledere på ældreområdet gav udtryk for behov for at mødes fysisk og udveksle erfaringer og få supervisorkurser m.v. Før kommunesammenlægningerne i 2009 har KANUKOKA hvert andet år afholdt seminar for ledere på alderdomshjem og hjemmehjælpsområdet, som lederne på ældreområdet efterlyser og ønsker genoptaget. KANUKOKA har umiddelbart efter ovennævnte seminar haft møde med Departementet for Familie, hvor der drøftes mulighed for et seminar for lederne, arrangeret i samarbejde mellem KANUKOKA og departementet. Lederne af alderdomshjemmene vil i slutningen af februar 2013 fremsende forslag til aktuelle emner, de har brug for at beskæftige sig med. Det er et håb, at dette arrangement vil være medvirkende til, at ønsket om tættere samarbejde mellem KANUKOKA og Selvstyret på socialområdet realiseres og bliver en fast del af samarbejdet fremover. 21