Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen"

Transkript

1 Notatark Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen 12. juni 2019 Indhold Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen...1 Opsummering...2 Indledning og baggrund...4 Metodisk fremgangsmåde...5 Skoledagtilbudsrådgiverne i Kolding Kommune...6 Skoledagtilbudsrådgivernes arbejde...6 Skoledagtilbudsrådgiverne i tal...8 Resultater...9 Mål 1: Tidligere opsporing og tidligere indsats...9 Mål 2: Familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen...10 Mål 3: Samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre...11 Mål 4: Kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere...12 Nicolaiplads Kolding kolding.dk Christine Gyldenhof

2 Opsummering Formålet med skole- og dagtilbudsrådgiverne er yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Indsatsen tilrettelægges i et stærkt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge og deres familier med behov for særlig støtte. Kolding Kommune har i dag 8 skole- og dagtilbudsrådgivere, som har gennemført mere end 700 forløb det seneste halvandet år. De fleste af forløbene har været korte forløb, men der er også en væsentlig del længere rådgivnings- og vejledningsforløb. En stor del af forløbene med familierne handler om forældrerollen på forskellige måder, men også fx børn med angst og opmærksomhedsforstyrrelser fylder godt i statistikkerne. Formålet med evalueringen er, at følge op på om skole- dagtilbudssocialrådgiverne er med til at forebygge, at børn og unges og deres familiers eventuelle behov udvikler sig. Der er lavet 18 interviews med både familier og medarbejdere. Interviewene tegner et tydeligt billede af, at skole- og dagtilbudsrådgiverne gør en forskel for både familierne og for de medarbejdere, der møder familierne til hverdag i skoler og dagtilbud. Ordningen har haft en stor virkning på skolernes og dagtilbuddenes indsats for børn og unge i vanskeligheder samt samarbejdet mellem skoler og dagtilbud og Familierådgivningen. Der er opstillet fire fælles mål for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere som er opridset nedenstående. Under hvert mål er evalueringens konklusioner beskrevet. Mål 1: At både opsporing og indsats sker tidligere Skole- og dagtilbudsrådgiveren er med til at sikre en tidligere opsporing og en tidligere indsats. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper til, at meget bliver taget i opløbet. Det fremhæves også, at vejen fra bekymring til en tidligere forebyggende indsats er blevet væsentligt kortere, når skoleog dagtilbudsrådgiveren kan træde til uden at der nødvendigvis skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren opfattes som en tryg og tillidsvækkende samarbejdspartner af både familier og fagpersonerne omkring familierne. Der kan ikke spores en væsentlig forandring i antallet af underretninger fra skolerne og dagtilbuddene, men alle parter giver udtryk for, at det, at skole- og dagtilbudsrådgiveren understøtter skolerne og dagtilbuddene, når underretninger skal udformes, har højnet kvaliteten. På lang sigt kan det værre ordningen fører til færre underretninger. Mål 2: At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen Med Skole- og dagtilbudsrådgiveren som koordinator oplever familierne at få bedre hjælp. Familierne oplever også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper med at skabe et bedre samarbejde mellem familierne og kommunen. Familien bliver set som en helhed og der bliver tages udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Skole- og dagtilbudsrådgiveren kan mødes hjemme ved familierne og det skaber stor tryghed. Familierne oplever, at samarbejdet med kommunen er blevet bedre og de sætter stor Side 2

3 pris på, at skole- og dagtilbudsrådgiveren koordinerer og tager ansvar for hele den problemstilling, familien oplever. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe Selvværd og sammenhæng borgerens centrum for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelig, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det. Mål 3: At samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre Skole- og dagtilbudsrådgiveren styrker den tværfaglige dialog og får de andre fagpersoner til at spille bedre sammen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fungerer som systemoversæter og sikrer, at de forskellige parter har den information, de har brug for. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fremhæves som dygtig brobygger, og særligt skoler og dagtilbud oplever dette som en stor hjælp, som de har svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden. Skole- og dagtilbudsrådgiverne har deres daglige gang på faste dagtilbud og skoler og det gør, at pædagoger og lærere er trygge ved at hente hjælp ved dem. Mål 4: At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Gennem skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde giver interviewpersonerne udtryk for, at kvaliteten af både den forebyggende indsats og underretninger er blevet højere. Skole- og dagtilbudsrådgiverne skaber tryghed og bringer nye facetter på banen, når de deltager i møder med familierne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne bliver bredt anset som meget fagligt stærke med stor viden om børn, unge og familiedynamikker, og de bruger denne viden til at dygtiggøre de samarbejdspartnere de arbejder sammen med. Når der skal udarbejdes underretninger fremhæves, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til at sikre, at hele familien perspektiv kommer med helt fra starten. Samlet set viser evalueringen således, at skole- og dagtilbudsrådgiverne lever op til de fire konkrete mål, der er opstillet for deres indsats og det formål, der er årsagen til, at ordningen blev etableret. Side 3

4 Indledning og baggrund De første skole- og dagtilbudsrådgiver i Kolding Kommune blev ansat i 2013 og ordningen er løbende blevet udvidet. I dag har Kolding Kommune 8 skoledagtilbudsrådgivere ansat. Der er tale om erfarne socialrådgivere fra det specialiserede børn og unge område, som stadig med et ben i familierådgivningen har deres daglige gang på skoler og i dagtilbud. Formålet med skole- og dagtilbudsrådgiverne er for det første, at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Indsatsen tilrettelægges i et stærkt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge og deres familier med behov for særlig støtte. For det andet er formålet at skabe et bedre samarbejde på tværs i organisationen og styrke kvaliteten af det tidligere forebyggende arbejde. Denne evaluering belyser hvad skolde- og dagtilbudsrådgiverne har arbejdet med i de forgangne to år og undersøger hvordan skoledagtilbudsrådgiverne lykkes med det, de er sat i verden for. Historikken, organisering og finansiering Den første skoledagtilbudsrådgivere blev ansat i Det var børne- og uddannelsesudvalget, der bevilligede pengene. Kort efter kom endnu en rådgiver til. I denne periode rådgav og vejledte skoledagtilbudsrådgiverne, men de gennemførte ikke egentlige forløb med familierne. Det begyndte de med, da en bevilling fra Socialstyrelsen gav mulighed for at ansatte to rådgivere mere i Samme år besluttede Bramdrupdam Skole at finansiere deres egen rådgiver. Herefter blev der ansat yderligere tre i 2018 fra en pulje i Kolding Kommune til strategisk tværgående projekter. I alt betyder det, at der i dag er otte skoledagtilbudsrådgivere. Som det ses herunder, så udløber tilskuddet fra Socialstyrelsen i 2019, mens bevillingen fra puljen for strategiske tværgående projekter udløber i Bramdrupdam Skole beslutter fra skoleår til skoleår, om finansieringen skal fortsætte. Kun de to oprindelige skole- og dagtilbudsrådgivere er en fast driftsbevilling. Finansiering af de otte skole- og dagtilbudsrådgivere: a. Almindelig driftsbevilling (2) b. Bevilling fra Socialstyrelsen ( ) (2) c. Tværgående pulje til strategiske projekter ( ) (3) d. Bramdrupdam Skole (1) Skole- og dagtilbudsrådgiverne hører organisatorisk under Familierådgivningen i Socialforvaltningen. De har ikke nogen myndighedsfunktion og træffer derfor ikke afgørelser. Målgruppen Side 4

5 Målgruppen for skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde er børn, unge og deres familier, der er i udsat position. Det er børn, unge og deres familier, som er i risiko for faldende trivsel ved enten lette men konstante belastninger, eller større forbigående belastninger. For at skabe en fælles forståelse for hvordan barnet, den unge udvikles og trives bruges børnelinealen. Den ses herunder: Børnelinealen Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 4b Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Sårbare børn Udsatte børn Truede børn På børnelinealen (vedlagt i sin helhed som bilag) er skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejdsområde at forebygge dvs. familier med børn og unge i faldende trivsel og udvikling, under kategori 2. Hvis barnet eller den unge er i kategori 3 eller derover, træder underretningspligten ind og via underretning til Familierådgivningen bliver der en såkaldt sag og der udarbejdes børnefaglig undersøgelse og træffes afgørelse om indsats/foranstaltning. Metodisk fremgangsmåde Evaluering er lavet på baggrund af disse informationskilder: a. Skole- og dagtilbudsrådgivernes egen registrering af deres indsats b. Datatræk for at få oplysninger om antallet af underretninger c. Interviews med familier og samarbejdspartnere for at forstå hvordan skole- og dagtilbudsrådgiverne arbejder og hvilken betydning deres indsats har haft for både familier og organisationen. Følgende personer er blevet interviewet: Oversigt over interviewpersoner Interviewede Familier 3 Dagtilbud 5 Skole 4 Sundhedsplejerske 1 Rådgiver i visitationen 1 Talentudvikler 1 PPR 1 Gademix 1 KFUM Socialt arbejde 1 Side 5

6 I alt 18 Skoledagtilbudsrådgiverne er finansieret fra forskellige steder, men de skelner ikke i hverdagen mellem hvem, der er finansieret hvorfra. Derfor ser denne evaluering de 8 skole- og dagtilbudsrådgivere som en samlet gruppe. Der er fire fælles mål for alle skoledagtilbudsrådgiveres indsats: 1. At både opsporing og indsats sker tidligere 2. At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen 3. At samarbejde og dialog mellem Familieafdelingen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre 4. At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Det er disse mål, denne evaluering skal undersøge, om skoledagtilbudsrådgiverne lykkes med. Jo bedre skole- og dagtilbudsrådgiveren lykkes med de fire opsatte mål, desto større er sandsynligheden for, at det som en forebyggende indsats alt andet lige vil påvirke bundlinjen positivt på mellemlang og lang sigt. Skoledagtilbudsrådgiverne i Kolding Kommune Skole og dagtilbudsrådgivernes arbejde Når et barn, en ung eller en familie har det svært, skal de så vidt muligt have hjælp på almenområdet der hvor de færdes til hverdag og blandt de fagprofessionelle relationer, de allerede kender. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er sat i verden for at give familierne en tidlig og forebyggende indsats omkring det dagtilbud eller den skole, som barnet eller den unge går i. Skole- og dagtilbudsrådgiverne understøtter dagtilbud og skoler, så de bliver bedre i stand til selv at arbejde med de børn og unge, der har brug for ekstra hjælp. Herunder ses skoledagtilbudsrådgivernes opgaver i overskrifter: - Råd og vejledning til familier - Rådgivningsforløb til familier - Brobygning og med-koordinering for både familier og fagprofessionelle - Sparring til andre fagprofessionelle - Hjælp til at kvalificere arbejdet med underretninger - Deltagelse i familierådslagning - Mødeledelse Lovhjemlen for skoledagtilbudsrådgiverne er Servicelovens 11, stk. 2 der giver mulighed for åben rådgivning og vejledning samt 11, stk. 3 der giver mulighed for at tilbyde rådgivningsforløb til familierne. Side 6

7 Skoledagtilbudsrådgiverne begyndte først at gennemføre deciderede forløb ( 11, stk. 3) med familierne, da antallet af rådgivere blev udvidet i forbindelse med tilskuddet fra Socialstyrelsen i Råd og vejledning efter 11, stk. 2 er både rettet mod familien og mod de andre fagprofessionelle. Som det ses herunder er der gennemført flest 11, stk. 2-forløb, mens de længere 11, stk. 3-forløb kommer ind på andenpladsen. Skole- og dagtilbudsrådgiverne har også hjulpet med at kvalificere underretninger, lede møder og deltage i familierådslagning. Antal forløb fordelt på type SEL 11,2 SEL 11,3 SEL 11,3 henvist Underretning Mødeledelse Familierådslagning Ikke angivet Skole- og dagtilbudsrådgiverne registrerer hvad forløbene handler om. Forskellige problemstillinger omkring forældrerollen fylder meget, men også børn med angst og opmærksomhedsforstyrrelser er en jævnlig del af skole- og dagtilbudsrådgivernes hverdag. Herunder ses fordelingen: Side 7

8 Antal forløb fordelt på temaer Usikre forældre andre udfordringer skilsmisse manglende indsigt og handling på bekymring Angst hos barnet Opmærksomhedsforstyrre... Fravær fra skole psykisk syge forældre alvorlig sygdom i familien uenige i forældrerollen svagt begavede forældre Alkohol vold Ikke angivet Dødsfald i familien Andet misbrug Seksuelle overgreb Skoledagtilbudsrådgiverne i tal Skole- og dagtilbudsrådgiverne har gennemført 705 forløb for børn og unge i (jan.-maj). Skole- og dagtilbudsrådgiverne målgruppe er børn i faldende trivsel (kategori 2). Langt de fleste børn befinder sig i denne kategori. Når skole- og dagtilbudsrådgiver også har været inde over børn i kategori 3 og 4 skyldes det, at skole- og dagtilbudsrådgiver også er inde over sager i forbindelse med, der laves en underretning. Børnelinealen - antal børn Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4a Kategori 4b Børn i trivsel Børn i faldende Sårbare børn Udsatte børn Truede børn trivsel % af børnene er drenge, mens 41 % er piger. 80 % af forløbene foregår i skolerne, mens de resterende 20 % foregår i dagtilbuddene. Herunder ses aldersfordelingen, som også illustrerer, at størstedelen af forløbene foregår i skolerne. Der ses en lille stigning, når børnene begynder i skole. Derudover er der flest forløb i aldersgruppen 9-12 år. Side 8

9 Aldersfordeling år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Ud over et svagt fald i 2018 i antallet af underretninger fra skoler, er der kun små udsving i skoler og dagtilbuds andel af det samlede mænge underretninger: Udviklingen i antallet af underretninger fra dagtilbud og skoler Dagtilbud Skoler (jan.-9. maj) Antal % andel af underretninger 5% 6% 5% 4% Antal % andel af underretninger 20% 20% 17% 19% Resultater Der er som nævnt fire overordnede mål med skole- og dagtilbudsrådgivernes indsats. Herunder gennemgås resultaterne for hvert mål på baggrund af de 18 gennemførte interviews. Mål 1: Tidligere opsporing og tidligere indsats Et af de mest centrale formål med skole- og dagtilbudsrådgiver-ordningen er sammen med dagtilbud og skoler at sikre, at børn, unge og deres familier får relevant støtte så tidligt som muligt. Det gør skole- og dagtilbudsrådgiverne ved at rykke ud på skoler og i dagtilbud som familieafdelingens forpost og møde børnene, de unge og familierne der, hvor de har deres daglige gang. Det er forventningen, at der på den Side 9

10 måde tidligere kan spottes, hvis der er brug for hjælp og at der derefter tidligere kan sættes ind med en rettidig indsats og forebygge barnets, den unges udfordringer eskalerer. Nogle familiers udfordringer kan løses sammen i samarbejde mellem dagtilbuddet eller skolen og skole- og dagtilbudsrådgiveren. For andre familier er udfordringerne så store, at familierådgivningen skal underrettes. Hvis der er bekymringer for et barn i dagtilbud eller på skoler, fortæller interviewpersoner, at bekymringerne bliver vendt med skole- og dagtilbudsrådgiverne. Rådgiverne bliver også brugt til sparring, når der skal udarbejdes en underretning. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiverne hurtigt tager stafetten og løber med den, og det opleves som en stor hjælp. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til både de små bekymringer til sparring i de lidt mere alvorlige situationer, hvor det bliver nødvendigt at underrette familierådgivningen. De oplever, at skole- og dagtilbudsrådgiver tager meget i opløbet, og at det at have skole- og dagtilbudsrådgiver betyder, at der hurtigere sættes noget i gang på skoler og dagtilbud. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er også rigtig gode til tidligt og på en god måde, at inddrage familierne eller som en pædagog udtrykker: Så snart der opstår noget, så taler vi med forældrene, det er en mere konstruktiv samtale, vi har nu. Flere af de interviewede fortæller, at de tidligere lavede bekymringsunderretninger for at familien kunne få hjælp. Det var et dilemma, fordi en underretning opleves som en eskalering over for forældrene, hvilket er en oplevelse, der deles af familierne: vi opfatter ikke skole- og dagtilbudsrådgiveren som kommune og det ville være meget svært for os, hvis der skulle laves en underretning for at få hjælp (familie).. Både fagprofessionelle og familierne giver udtryk for, at det er trygt at samarbejde med skole- og dagtilbudsrådgiverne. Forældrene kan være utrygge ved at skulle til møde ved kommunen, hvor skoleog dagtilbudsrådgiveren opleves som ufarlige. Som en forælder udtrykker det: Vi ville ønske, at der var flere, der tog i mod hjælp fra skole- og dagtilbudsrådgiveren det er slet ikke farligt. En skolelærer fortæller: Hun er mellemmand og hun har begge parters tillid. Det fremgår endvidere i interview at medarbejdere i skoler- og dagtilbud ser, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er rigtig gode til at arbejde med hele familien og netværket, hvilket betyder, at familien hurtigere kommer på banen og ikke først, som det ellers tidligere var, når der var en sag i familierådgivningen. Mål 2: Familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen En indsats med udgangspunkt i borgerens centrum og et godt samarbejde er en vigtig forudsætning for at problemerne kan tages i opløbet. Med skole- og dagtilbudsrådgiverordningen skal familierne derfor opleve, at de får en bedre hjælp med udgangspunkt i de udfordringer, de har. Familierne skal også opleve et godt samarbejde med de fagpersoner, der er i deres hverdag både i dagtilbud, skoler og familierådgivningen. For alle tre interviewede familier har det været en rigtig god oplevelse at få hjælp fra en skole- og Skole- og dagtilbudsrådgiveren accepterer ikke, at det ikke kan løses. Hun giver os håb og efterlader os aldrig tomhændet. Familie Side 10

11 dagtilbudsrådgiver. De oplever sig generelt hørt, mødt og hjulpet. Det ses, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er rigtig gode til at se familien som en helhed og tage udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe selvværd og sammenhæng borgerens centrum for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelig, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det. Skole- og dagtilbudsrådgiveren har i modsætning til lærer og pædagoger mulighed for at mødes hjemme ved familierne. Det fremhæves både af de fagprofessionelle og af familierne som en positiv ting. En familie fortæller, at det er mere trygt at mødes i hjemlige omgivelser, mens en anden familie oplever, at det har været lettere at huske aftaler, når det foregår hjemme. Udover at det er trygt, så fremhæver flere skoler også, at skole- og dagtilbudsrådgivere i hjemmet giver en bedre forståelse af familiedynamikkerne, og at det derfor bliver lettere at finde en løsning i fællesskab. To familier fortæller, at skolehjemsamarbejdet er blevet bedre efter skole- og dagtilbudsrådgiveren er kommet ind i billedet. Den opfattelse deles af skolerne, som fortæller, at skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver brugt som bindeled og skaber forståelse mellem hjem og skole. En anden familie har tidligere fået hjælp fra andre tilbud i både kommunen og regionen og har flere gange oplevet at tilbuddene kun tog sig af afgrænsede problemstillinger. Det oplever familien ikke med skole- og dagtilbudsrådgiveren, som dermed bliver koordinerende person, som vi kan spørge om alting og ved hun ikke, hvad hun skal svare, så finder hun ud af det og vender tilbage. Den oplevelse deles af den tredje familie, som også har oplevet at blive sendt videre flere gange fordi barnets problemstilling ikke passede ind i de eksisterende tilbud, men nu får hjælp fra skole- og dagtilbudsrådgiveren. En skolelærer fortæller om dette, at deres skole- og dagtilbudsrådgiver selv plejer at sige Hvis igen tager den, så gør vi. Det bedste er, at hun giver os en tro på, at godt kan lade sig gøre, at det bliver bedre Familie Mål 3: Samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre Når børn, unge og familier skal hjælpes sker det på tværs af både fagligheder og organisatoriske enheder. Det stiller høje krav til samarbejde og dialog, hvis familierne skal opleve sig set, hørt og forstået og opleve en velkoordineret og sammenhængende indsats. Der er en generel opfattelse, at skole- og dagtilbudsrådgivernes funktion har styrket det tværfaglige samarbejde. Skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver beskrevet som systemoversætter ikke kun til familierådgivningen, men også fx til sundhedsområdet, jobcentret og regionen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren er også med til at skabe en åbenhed i samarbejdet mellem særligt dagtilbud og skoler og familierådgivningen, fordi skole- og dagtilbudsrådgiveren har et ben i begge områder. Det bliver også fremhævet, at skole- og dagtilbudsrådgiverne tager hånd om tingene og sikrer, at de forskellige parter får den information, de oplever som nødvendig, og det er meget værdsat af samarbejdspartnerne. Side 11

12 Der er bred enighed om, at skole- og dagtilbudsrådgiverne fungerer som en kompetent brobygger til familierådgivningen og at der er brug for denne brobygger. Når der fx er skiftende personale i familierådgivningen er det en stor hjælp, at det enkelte dagtilbud eller den enkelte skole har en fast kontaktperson og brobygger. Hvis Skole- og dagtilbudsrådgiveren ikke havde en fod i familierådgivningen, så ville vi stå med de samme problemstillinger som før. Den kontinuitet som Skoleog dagtilbudsrådgiveren har skabt, har stor betydning hele vejen rundt, som en skolelærer udtrykker det. Det bliver også fremhævet som en stor fordel, at skole- og dagtilbudsrådgivere har deres faste gang i dagtilbud og skoler. Hun er ikke en udefra, hun er en del af os. Det gør det nemmere at tage kontakten. Hun er mindre formel og bliver ikke set på som en myndighed, som en pædagog forklarer det. En skolelærer deler denne oplevelse: Personalet kender hende og det er altid nemmere at tage kontakt til en, der er velkendt. Hun er pludselig ikke så farlig. De interviewede samarbejdspartnere føler sig godt inddraget af skole- og dagtilbudsrådgiverne og oplever, at de bliver set som værdifulde samarbejdspartnere med viden, der er relevant at spille på banen. En samarbejdspartner giver udtryk for, at hun også bliver inddraget hurtigere og oftere end tidligere. Mål 4: Kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Et af formålene med, at skole- og dagtilbudsrådgivere har deres daglige gang tæt på pædagoger og lærere er at styrke kvaliteten i den forebyggende indsats og i underretningerne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne været med til at skabe en fælles forståelse af børnelinealen som redskab til at vurdere bekymringsniveauet. Det skaber grobund for fælles sprog og fælles forståelse på tværs af områder. Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Ved at skole- og dagtilbudsrådgiveren deltager i møder med familier på skoler og i dagtilbud, giver det en anden tryghed og bringer andre facetter frem. Skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver fremhævet som fagligt dygtige med stor viden om børn og familiedynamikker. Pædagog udtrykker blandt andet følgende Hun gør os dygtigere og guider os i samarbejdet med hjemmet. Det oplever dagtilbud og skoler er en stor fordel. Et dagtilbud nævner også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren kan være god til at fastholde dem i, at der skal sættes noget i værk, hvor de nogle gange selv kan have en tendens til at se tiden an. Dagtilbud og skoler søger også rådgivning ved skole- og dagtilbudsrådgiverne, når der skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren er den som kvalificerer underretningen og gør den helt skarp og sikrer, at det mest relevante medtages, forklarer en pædagog. Det er også oplevelsen, at skoleog dagtilbudsrådgiveren er gode til at hjælpe med til, at hele familiens perspektiv er med i underretningen, Side 12

13 og visitatoren fra familieafdelingen kan tydeligt se på det forberedende arbejde, når der har været en skole- og dagtilbudsrådgiver med inde over. Side 13

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier): Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Ansøgning til puljen: Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Ansøgning til puljen: Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Ansøgning til puljen: Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Kolding kommunes nuværende indsats i forhold til forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018 Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte

Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte Notatark Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte 8. februar 2018 - Sagsnr. 18/2869 - Løbenr. 29817/18 I Kolding kommune er ansvaret for sagsbehandling

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Evaluering af Fremskudt Socialrådgiver

Evaluering af Fremskudt Socialrådgiver +. Evaluering af Fremskudt Socialrådgiver Primo 2018 Indhold Konklusion... 3 Baggrund... 4 Metoder og datakilder... 5 Fakta om fremskudt socialrådgiver... 6 Resultater og effekter... 10 5.a. Tidlig og

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 1 og 2 Mål med indsats Målet er at yde gratis råd og vejledning, herunder lave

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer

Læs mere

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd sammen med justitsministeren om ventetider

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019 Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk. Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.dk Hjemmeside: www.boernehuse.dk/hovedstaden Leder Pernille P.

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Statistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017

Statistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017 Statistik på underretningsområdet pr. 3. juni 17 Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 7 3. juni 17. Oversigt over underretningstyper

Læs mere

Statistik på underretningsområdet 2017

Statistik på underretningsområdet 2017 Statistik på underretningsområdet Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 27 2. Oversigt over underretningstyper i. Tidsforbrug i perioden

Læs mere

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Styrket Tværfagligt Samarbejde Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen

Læs mere

Fælles Indsats status maj 2019

Fælles Indsats status maj 2019 Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Børn og Families Strategiplan

Børn og Families Strategiplan Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,

Læs mere

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?

Læs mere

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018 Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.

Læs mere