Det kan lade sig gøre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan lade sig gøre"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 2. april årgang Det kan lade sig gøre Tema om inklusion... side 7

2 Annonce

3 Kort nyt 5 Leder Det kan lade sig gøre 7 Tema Fra isolation til inklusion 8 Lidt baggrund Fra landsbytosse til fokus på selvværd 10 Arbejdsmarkedet Skal man noget i samfundet må man være ude i det 14 Arbejdsmarkedet Uddannelse og arbejde hånd i hånd til gavn for alle 18 Bolig Som helt almindelige beboere 21 Bolig Fra anstalt til anstalt til bolig 22 Fritid Inklusion med fodboldstøvler på 26 Venskab Rigtige venner 30 Skole Den rummelige skole? 33 Debatten At registrere eller ej 37 Debatten LEV i Danmark eller? 39 Sommeraktiviteter 45 LEV nyt 46 Kort nyt LEV april 2010 n 3

4 om at bygge verdens mest tilgængelige kontorhus Næste fase i udviklingen af Handicaporganisationernes Hus i Taastrup skydes nu i gang. 15 virksomheder er valgt efter en prækvalifikation, hvor 37 arkitektvirksomheder, 11 entreprenørvirksomheder og 16 ingeniørvirksomheder deltog. Almagt og afmagt - specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer Af Birgit Kirkebæk. Akademisk Forlag 224 sider, 269 kr. De 15 virksomheder er nu deltagere i en nyudviklet og innovativ udbudsform, hvor bygherren i samarbejde med bygherrerådgiverne har sammensat fem hold. Holdene skal uddannes i tilgængelighed, hvorefter der vil være en minikonkurrence. Holdene skal konkurrere i tilgængelighed. Herefter vil tre hold fortsætte til den endelige konkurrence. De tre hold, som skal fortsætte i den endelige konkurrence, vil blive præsenteret den 10. maj og et endeligt vinderprojekt vil blive præsenteret den 26. august. Almagt og afmagt Ny bog om specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer af Birgit Kirkebæk. Inden for specialpædagogikken har hver tid sine sandheder, teorier og faglige fremgangsmåder, når det drejer sig om at udskille, behandle og disciplinere dem, der opfattes som anderledes. Selv om teorier skifter, diagnoser opstår og forgår, så er en ting sikker: Det er de anderledes, der lægger krop til skiftende tiders behandling i praksis. Bogen argumenterer for, at de direkte berørtes perspektiv skal medinddrages, når man diagnosticerer, planlægger og behandler på andres vegne. Samfundets måde at tage hånd om mennesker med vanskelige vilkår skal medtænkes. Det handler ikke alene om at tage udgangspunkt i almen- og specialpædagogisk teori. Også relationelle aspekter skal danne afsæt for det pædagogiske arbejdes mål og indhold. Bogen henvender sig til studerende, pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre, der professionelt beskæftiger sig med mennesker, der opfattes som anderledes. Unik-tv på nettet Unikt tv. Således kan man uden at blegne se tv-stationen Unik-tv, der har fungeret siden efteråret Det unikke er ikke, at det er tv produceret af mennesker med udviklingshæmning. Det unikke er derimod, at den nye tv-station ikke kan findes på tv-sendenettet, men derimod på internettet. Det et nemlig web-tv. Det betyder, at alle kan se programmerne ved at klikke sig ind på Men det betyder også, at det økonomisk har været noget nemmere at etablere sig. Unik-tv er oprettet af Center for Beskyttet Beskæftigelse og Fuglekær Udviklingscenter og er altså baseret i Vejle-området. Så ud over at vise udsendelser om eksempelvis udviklingshæmmedes livsvilkår i Vejle, er det også et beskæftigelsesprojekt. Læs mere om den nye tv-station på 4 n LEV april 2010

5 Det kan lade sig gøre Mener vi noget med ordet inklusion? Og hvad betyder det egentlig? De spørgsmål har redaktionen valgt at sætte til debat i dette temanummer. Fokus på inklusion er yderst relevant af to grunde: For det første fordi FN s handicapkonvention træder i kraft til efteråret, og for det andet fordi vi samtidig ser en tendens til, at de institutionelle rammer fastholdes. Dette på trods af, at man siden 1950 erne har arbejdet for at fjerne særlovgivningen og haft fokus på, at alle menneske skal have samme lovgivningsmæssige rettigheder. Fastholdelsen i de traditionelle institutionelle rammer sker paradoksalt nok samtidig med, at man på alle fagområder har arbejdet med metoder, som skal hjælpe den enkelte til større selvstændighed for herigennem at få bedre mulighed for at deltage aktivt i det almindelige samfundsliv. Hvorfor ser det sådan ud? Først og fremmest handler det om de tankegange, samfundet møder borgerne med, borgere som skal have støtte og hjælp for at kunne opleve sig som en del af samfundet. Når jeg skriver samfundet skal det ses som udtryk for, at der findes barrierer alle vegne, hos mennesker i almindelighed, hos fagfolk og sandelig også hos os pårørende. Vores barrierer går typisk på vores bekymringer for, om nogen skal såre vores familiemedlem. Men vi er også en del af et samfund og har derfor en vis pligt til at gå foran, når det handler om at være solidarisk med de grupper, som holdes udenfor det almindelige samfundsliv altså i stor udstrækning vores egne pårørende. Men inklusion handler ikke blot om retten til at deltage. Der skal noget mere til. Vigtigst af alt handler det om at være en del af en de sammenhænge, som samfundet består af. Det handler om at få kontakter eller netværk, som det hedder i dag, om at få venner, udfordringer, selvtillid, anerkendelse. Alt det vi almindelige samfundsborgere får, gennem de måder vi opdrages på altså via vores familiemønstre, skole gang, uddannelsessteder, arbejdspladser, fritidsklubber osv. Vi har i dette tema-nummer samlet en række gode historier og refleksioner over temaet inklusion, som, vi håber, kan sætte en debat i gang både her i bladet, men også rundt om, hvor man er i berøring med mennesker med udviklingshæmning. Mange læsere vil sikkert tænke, det gjorde jeg, at det handler om de bedst fungerende af mennesker med udviklingshæmning. Og ja, det gør det også, men udfordringen er så at turde tænke: Det kan lade sig gøre for disse mennesker, så hvorfor ikke for alle? Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand LEV april 2010 n 5

6 Annonce

7 Skole Arbejdsmarked Fritid Debat Venskab Bolig Fra isolation til inklusion Frem til anden verdenskrig var livet for store grupper af mennesker med handicap direkte skræmmende. Handicappede var isoleret i store institutioner, udelukket fra samfundslivet. I årene efter krigen skete der et opgør mod denne anstaltsideologi en ideologi som byggede på, at selve isoleringen med dens beskyttende virkelighed var til de handicappedes bedste. Hvad kunne der ikke ske, hvis den handicappede slap ud i samfundet? Man forestillede sig alverdens umoralskhed. Opgøret handlede om at bringe den handicappede ud af isolationen til et liv i samfundet så nær det normale som muligt. Man talte om integration, det var nøgleordet for al planlægning. Integration omfattede bolig uden for anstalten, skole for alle og flytning af beskæftigelse fra anstaltens område til bygninger, der lignede en hvilken som helst mindre virksomhed. Der var tale om integration i en slags fysisk forstand. Det, at man boede ude i byen og arbejdede i industrikvarteret, var et mål i sig selv. Det viste sig, at nok var man flyttet ud af anstalten, men det nye ved livet spillede ikke sammen med det omgivende samfund man var på en måde stadig udelukket fra det almindelige fællesskab. Derfor er der i de senere år talt om en strategi, hvor fokus er på, at så få mennesker som muligt skal udelukkes fra det almindelige fællesskab. Nøgleordet for den strategi er inklusion. Og det er, hvad vi ved hjælp af de gode eksempler og et bredt felt af emner sætter fokus på i dette tema. LEV april 2010 n 7

8 Debat Af Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n Sysselsætning Anstalt lejlighed arbejde bosted udviklingshæmmet Åndssvag evnesvag værksted Fra landsbytosse til fokus på selvværd Der kan bruges mange fine ord om udviklingshæmmedes rolle og muligheder i samfundet. Normalisering og inklusion er bare et par af ordene. Men hvor langt er vi i LEV selv villige til at gå? 8 n LEV april 2010

9 Åndssvag, evnesvag, udviklingshæmmet. Anstalt, bosted, lejlighed. Sysselsætning, værksted, arbejde. Ordene beskriver både en udvikling i holdninger og konkrete livsmuligheder for mennesker med udviklingshæmning. Landsforeningen LEV har været en vigtig aktør i den udvikling. Nu står vi ved en ny skillevej. Skal udviklingshæmmede inkluderes? Skal vi leve med et parallelsamfund? Eller findes der en helt tredje vej? Her følger et lille historisk tilbageblik Før industrialiseringen rigtig kom i gang, og Danmark var et landbrugsland, levede mange udviklingshæmmede som landsbytosser. Men i takt med urbaniseringen og den begyndende industrialisering rykkede befolkningen mod byerne, og det blev sværere at overleve som "speciel". Samtidig begyndte samfundet at opsamle viden. I mange år havde det været en almen accepteret holdning, at åndssvaghed var en sygdom, og den skulle behandles som sådan. Et udslag af denne tankegang kunne man se i oprettelsen af få, men store totalinstitutioner, hvor personalet var den bedrevidende støtte. Når samfundet valgte en sådan tilgang, var det fordi, man på det tidspunkt mente, at det var det bedste centralinstitutioner var en nødvendighed for at etablere homogene grupper blandt udviklingshæmmede. Resultatet af datidens tilgang var segregation og stigmatisering af udviklingshæmmede. New deal I takt med at samfundet udviklede sig i 1960 erne, og der opstod en hidtil uset rigdom, var der også en bevægelse inden for forsorgsområdet. Normalisering blev formuleret som omdrejningspunktet i den videre udvikling. Begrebet normalisering kan opfattes som et meget statisk begreb, men det er ikke korrekt. For normale livsbetingelser er de betingelser, der er tilgængelige for borgere i et givet samfund på et givet tidspunkt. I 1930 erne var den danske boligmasse eksempelvis præget af mange små og dårlige lejeboliger. I 1960 erne kom villakvartererne. Set ud fra et normaliseringssynspunkt betød det, at udviklingshæmmede skulle opleve samme forbedringer. Hvor der tidligere havde været sovesale i anstalterne, skulle der nu være plads og rum til den enkelte. Der var således et klart fokus på at skabe normale livsbetingelser for mennesker med handicap og en erkendelse af, at normalisering ikke var i modsætning til at sikre støtte til mennesker med handicap. På vej mod inklusion Næste skridt i udviklingen kommer i 1990 erne, hvor fokus kommer på individualisering. Nærhedsprincippet slår igennem på en række lov områder så som pensionslovgivningen, lov om socialservice samt flytning af opgaver fra amtsniveau til kommunalt niveau. Den socialpædagogiske referenceramme bliver individualisering som omsorg og inklusion som udgangspunkt. Baggrunden for dette er en erkendelse af, at man som samfund ikke kan gennemtvinge inklusion. Men som samfund kan man forbedre borgerens mulighed for at opnå inklusion ved at give udviklingshæmmede mulighed for at udvikle og opleve, at man som person kan mestre livet. Dermed udvikles personens selvbillede, så der skabes en egen identitet baseret på selvværd og selvaccept. Inklusion som politisk agenda? LEV har på mange måder været med til at flytte vilkårene fra årti til årti for mennesker med udviklingshæmning. LEV har talt, besluttet og lobbyet for tidens holdning. Og nu taler vi altså om inklusion. I LEV ønsker vi et samfund for alle. Men det er ikke nok med en politisk holdning til, at udviklingshæmmede inddrages og deltager at de skal inkluderes. For i dag er virkeligheden trods årtiers arbejde med normalisering og inddragelse på mange områder en anden. Det er i dag muligt for børn med udviklingshæmning at leve en hel tilværelse, hvor de ikke møder andre mennesker med andre forudsætninger. Om det er godt eller skidt, kan der ikke gives et entydigt svar på, men det må nødvendigvis give anledning til nogle refleksioner i retning af, hvor langt vi er parate til at gå for at give den inkluderende adfærd de bedste vækstbetingelser. Derfor er vi nød til at have en dialog om, hvilke muligheder/begrænsninger det giver i en samfundsmæssig udvikling, at der er en parallel struktur. Hvordan omsætter vi et fælles ønske om, at mennesker med udviklingshæmning har og skal spille en naturlig rolle i samfundet? Vi skal jo heller ikke være blinde for, at mange forældre og pårørende har en frygt for, at det netop er deres kære, der skal gå forrest og træde stien for de næste. LEV april 2010 n 9

10 Arbejdsmarked Skal man noget i samfundet, må man være ude i det Af Lasse Rydberg n Kelvin Nielsen En betegnelse kan sige meget. Således hed det engang Værkstedet Sandtoften, og chefen blev kaldt forstander. Nu hedder stedet Job- & Aktivitetscenteret, og chefen er blevet virksomhedsleder Arbejdslivet er for de fleste mennesker med udviklingshæmning siden anstalternes sammenbrud foregået på beskyttede værksteder eller på dagcentre. Beskæftigelse er foregået på de vilkår, de beskyttede værksteder har kunnet udvikle, men den har været isoleret fra det almindelige arbejdsliv. Som medarbejder på et beskyttet værksted med lyst til anden beskæftigelse kunne man almindeligvis ikke få efteruddannelse og søge sig et job på en anden (almindelig) arbejdsplads. Beskæftigelsens indhold afhang af, hvad der kunne produceres på det givne sted. Men flere ting er ved at ændre sig i disse år. Flere og flere medarbejdere på beskyttede værksteder ønsker nu, at værkstedet ses i sammenhæng med det almindelige arbejdsmarked. På den måde vil værkstedet kunne bruges som en vej til inklusion af medarbejderne på det almindelige arbejdsmarked. Fra beskyttet værksted til Job- & Aktivitetscenter I Gentofte Kommune ligger Sandtoften, der har en lang historie bag sig som beskyttet værksted. Her har man traditionelt produceret kvalitetsvarer i keramik, træ og tekstil. Men Sandtoften har i mange år arbejdet på at uddanne mennesker med udviklingshæmning til at kunne bestride et job på det almindelige arbejdsmarked. Man har smidt værkstedsnavnet ud og kalder sig i dag for: Job- & Aktivitetscenteret og forstanderen har skiftet titel til virksomhedsleder. Jeg har mødt virksomhedslederen Kelvin Nielsen flere gange. Han er den første leder af en sådan virksomhed, som jeg konsekvent har hørt sige, at det er nødvendigt at tale om inklusion, når man har med en virksomhed som Job- & Aktivitetscenteret at gøre. Kompetenceudvikling som pejlemærke Under vores samtale fortæller Kelvin Nielsen, at han, da han som yngre arbejdede som socialrådgiver, var optaget af, hvordan man skabte skoler til børn med udviklingshæmning, de såkaldt Grønne Skoler. Det handlede i bund og grund om integration eller ej, og Kelvin Nielsen var i begyndelsen kritisk over for, at børn med udviklingshæmning skulle placeres i en klasse i en almindelig folkeskole. - Men det stod efterhånden klart for mig, at skal man være noget i samfundet, så må man være ude i det, ellers er det som en zoologisk have. Med denne erkendelse må en virksomhed som Job- & Aktivitetscenteret nødvendigvis have kompetenceudvikling som pejlemærke og medvirke til størst mulig inklusion i samfundslivet. Kelvin Nielsen fortsætter: 10 n LEV april 2010

11 Udfordrende og relevant arbejde samt et socialt tilhørsforhold til arbejdspladsen har gjort IKEA Gentofte til en attraktiv arbejdsplads for 14 personer med udviklingshæmning. - Jeg tror på, at lige meget hvor handicappet man er, kan man bidrage med noget til glæde for andre. Og det er vigtigt, at samfundet afspejler den variation, der egentlig er. Ser du ikke de mennesker, som afviger fra normen, er de gemt væk, og du behøver ikke at bekymre dig om dem. Inklusion er at være medlem Jeg spørger Kelvin Nielsen, hvad inklusion er? - Inklusion er et begreb med stor dybde og mange lag. Det handler om meget mere end blot at være ude på det ordinære arbejdsmarked. Som udviklingshæmmet kan man eksempelvis godt arbejde i Ikea, uden at være inkluderet. Inklusion handler om, at vi alle tager et medansvar for, at fællesskabet lever og trives. At vi anerkender, at det vigtige er at bidrage med det, man kan. Hvad enten man er en serviceassistent med udviklingshæmning eller Statsministeren. Du kender det med rengøring man opdager det først, når det ikke bliver gjort. Jeg spørger til praksis, og Kelvin Nielsen fortsætter i rengøringssporet. Han fortæller, at Job- & Aktivitetscenteret de seneste fem år har stået for rengøringen i realkreditinstituttet BRFkredit. Til dette projekt er der ansat syv rengøringsassistenter (ikke handicappede) og syv assistenter, der er udviklingshæmmede. Selv om de er ansat på Job- & Aktivitetscenteret, er de inkluderet på arbejdspladsen og har adgang til virksomhedens personaleservice m.m. For et år siden blev samarbejdet udvidet til også at omfatte gartnerarbejdet i virksomheden, som et team med cirka otte udviklingshæmmede medarbejdere står for. Job- & Aktivitetscenteret har ligeledes et samarbejde med IKEA, hvor der arbejder to arbejdshold med cirka syv udviklingshæmmede medarbejdere på hvert hold. Disse hold løser en række arbejdsopgaver, som IKEA-medarbejderne ikke selv fandt spændende. Job- & Aktivitetscenterets medarbejdere sætter derimod stor pris på opgaverne, blandt andet på grund af de rutineelementer arbejdet omfatter. Jeg vidste ikke, at mange kunder tager varer, som de senere fortryder og placerer tilfældige steder i butikken. Det er faktisk en stor opgave at samle alle disse efterladte genstande sammen, få dem sorteret og bragt tilbage til deres oprindelige placering i den rigtige afdeling. Det er blandt andet dette arbejde, der udføres af det ene arbejdshold. Det andet hold arbejder i rodebutikken, hvor folk vender tilbage med varer, de alligevel ikke ønsker. Ofte bliver varerne samlet færdigt og eventuelt solgt til reduceret pris. Inklusionen består her i, at selv om dagen begynder på Job- og Aktivitetscenteret, før turen går til IKEA, så opfatter medarbejderne sig som IKEA-medarbejdere, spiser i kantinen, betaler selv for maden. Men ikke mindst udfører de noget, som er vigtigt for virksom heden, og når det udføres godt, så skaber det tilfredshed og respekt. Det er vigtigt at understrege, at når der er tale om inklusion, så er det den enkeltes forudsætninger, der er udgangspunktet, og hermed tilpasser og forvandler virksomheden og arbejdsmarkedet sig også. Arbejde, er det noget, vi leger? Når man følger med i debatten om udviklingshæmmede og arbejde, slår det én, at mennesker med udviklingshæmning ikke kan få sygedagpenge, fordi de som handicappede modtager pension. Og det selv om de, ligesom alle andre lønmodtagere, betaler skat, ATP, AMUbidrag m.m. - Når vi taler om inklusion, må vi tage det med arbejde alvorligt, siger Kelvin Nielsen. - IKEA anerkender, at det, vores medarbejdere gør, er af betydning for virksomheden og vil på ingen måde af med ordningen. For IKEA er det et arbejde, som alt andet der sker i virksomheden, og de ser gerne, at projektet udvides. Kelvin Nielsen taler med vrede om, at der ikke er ligebehandling på arbejdsmarkedet. På Job- & Aktivitetscenteret arbejdes der med en reel ligebehandling, hvor man for eksempel får syge LEV april 2010 n 11

12 Annonce

13 Visse rutineopgaver er kedelige for nogen. Men for de to IKEA-arbejdshold fra Job- og Aktivitetscenteret er der masser af indhold i at rydde op og sætte på plads. Der er ikke mulighed for at lave egentlige kurser for udviklingshæmmede til at kvalificere dem til at løse arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet. Job- og Aktivitetscenteret har derfor indledt en proces med at omstille nogle af sine opgaver og se sig som et kompetencecenter frem for en produktionsenhed dagpenge; 90 procent af den løn, man oppebærer. Man arbejder med på et tidspunkt at indføre månedsløn for at styrke den enkeltes rettigheder under sygdom og fravær. Selv om det koster virksomheden kroner ud af sit budget, så er det vigtigt at få gennemført for at skabe ligeværdighed og respekt om det at være i arbejde og være en del af arbejdslivet. For Kelvin Nielsen er sagen så vigtig, at han vil gå helt til Menneskerettighedsdomstolen, hvis danske domstole skulle finde på at konkludere, at der er forskel på at arbejde alt efter, hvem der udfører det. Arbejde og uddannelse, en udfordring Arbejde forudsætter, at du lærer at gøre det teknisk, manuelt, socialt m.m. Arbejde knytter sig til læring og uddannelse. Det undrer derfor Kelvin Nielsen, at Job- & Aktivitetscenteret i sit budget ikke har fået afsat midler til uddannelse af de udviklingshæmmede medarbejdere (i gamle dage kaldet brugere). Der er ikke mulighed for at lave egentlige kurser for udviklingshæmmede til at kvalificere dem til at løse arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet. Job- & Aktivitetscenteret har derfor indledt en proces med at omstille nogle af sine opgaver og se sig som et kompetencecenter frem for en produktionsenhed. Det gør man ikke ud af den blå luft. Man skal udfordre sig selv og ikke mindst søge udfordring udefra. Kelvin Nielsen peger på, at det er vigtigt for en organisation som Job- & Aktivitetscenteret at spille sammen med eksempelvis forskningsinstitutioner: - De ser på os på en ny måde, hvilket gør, at vi må tage stilling til iagttagelser og spørgsmål, som er nye for den måde, vi oplever vores virkelighed på. Det traditionelle værksted det historiske værksted Job- & Aktivitetscenterets tre store og velkendte værksteder, der gennem årene har produceret efterspurgte, spændende varer af høj kvalitet, har overlevet de sidste årtiers ændringer af produktionssystemet i Danmark. På en måde ligger disse enheder, der skaber keramik, trævarekunst, trommer og tekstiler, som historiske virksomheder. Der findes ikke mange af den slags i Danmark. Måske er det et held, at de overlevede, for her kunne inklusion være, at de hver især flyttede og åbnede sig mod det offentlige rum og lå der, hvor folk færdes. Hvor ville kunsthåndværkere, hvis de skulle etablere sig, slå sig ned? Og ville inklusion for dem ikke være at være anerkendt? LEV april 2010 n 13

14 Arbejdsmarked Michael er ingen bogorm. Han er fyldt med energi og elsker at bruge hænderne. Ny ungdomsuddannelse med mange praktikophold er godt på vej til at bane vejen for et rigtigt job til ham Michael Jørgensen med øverst Leif Eriksen og nederst Claus Bergman. 14 n LEV april 2010

15 Af Nels Dinitzen, KLAP-konsulent og Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n Foto Claus Bonnerup Uddannelse og arbejde hånd i hånd til gavn for alle Hver tredje udviklingshæmmede kan klare et job Landsforeningen LEV har i mange år talt om, at samfundet skal være rummeligt - der skal være plads til mennesker, der er en smule anderledes. Samfundet har heldigvis ligeså langsomt rykket sig, der er blevet skabt plads til flere, og som i eksemplet med Michael ses det tydeligt, at Michael er med, at han bidrager ligesom Erik og Leif. Der har igennem de sidste mange år været kørt inklusion-projekter i Danmark i hobetal, måske uden der er stillet det helt enkle spørgsmål, er det inklusion, fordi vi giver plads til nogle, der er lidt anderledes? For LEV handler inklusion ikke kun om at give plads, for LEV handler inklusion om at være med i et fællesskab, at have noget og skabe noget sammen. Og det er netop grundtanken i serviceafdelingen i Skanderborg Kommune. Michael Jørgensen har glimt i øjnene, og er altid klar med en frisk replik Han er servicemedarbejder i Skanderborg Kommune, og det er noget, han trives med. Selv siger han: - At gå på arbejde er dejligt, og så hjælper jeg jo også Leif, det er rigtig godt. Fire dage om ugen kører Michael sammen med servicemedarbejderen Leif Eriksen ud for at klargøre og vedligeholde kommunens biler, samt aflæse tallene for forbruget af el, vand og varme. Nogle gange er det på rådhuset, andre gange er det i en af de mange børnehaver eller på en skole, der skal aflæses forbrug. Det har han gjort siden november 2009, hvor han kom i praktik i kommunens serviceafdeling. Michael er et godt eksempel på, at mange udviklingshæmmede kan en hel masse og også klare et job på det ordinære arbejdsmarked. De skal bare have den rette uddannelse, hjælp og vejledning. Manuelt arbejde Michael har siden august 2007 været i gang med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og det er som et led i den uddannelse, at han er i praktik som servicemedarbejder. Der står skrevet i Michaels uddannelsesplan, at han gerne vil noget med vedligehold og klargøring af biler, lastbiler og busser. Desuden står det fremhævet, at han bare for alt i verden gerne vil have noget manuelt arbejde. - Michael er 18 år gammel, der er gang i Michael, og som for så mange store knægte blev skolebænken for stillesiddende for ham. Michael vil arbejde, stå op om morgenen og bruge sine hænder på en rigtig arbejdsplads. Og det er meget forståeligt, for Michael er meget dygtig til mange ting. siger KLAPkonsulent Nels Dinitzen, der har skaffet Michael praktikpladsen i Skanderborg Kommune. KLAP er et projekt i LEV-regi, som skal skaffe flere unge udviklingshæmmede ud på arbejdsmarkedet. Nels Dinitzen har faktisk været med til at hjælpe Michael med et decideret skifte i hans liv. Tidligere handlede det om at Michael skulle gå i skole, sidde stille og lære. Det lå ikke i Michaels kort, at han kunne udskifte skolebænken med en arbejdsplads, hvor der er plads til praktiske opgaver og undervisning i fag som matematik og dansk. For Michael har skiftet betydet, at dansk og matematik er blevet nærværende, noget han kan bruge og skal bruge i det daglige liv. I Danmark er cirka 8900 udviklingshæmmede i beskyttet beskæftigelse. Hvor mange, der er i et job med løntilskud uden for murene på de beskyttede værksteder, er der intet præcist tal for. Men både arbejdsgivere og lønmodtagere kan belave sig på nyt blod i virksomhederne, som det er sket i Skanderborg med Michaels ankomst. I LEV forventer man, at op mod hver tredje udviklingshæmmede vil kunne klare et specielt tilrettelagt job. I LEV er beskyttet beskæftigelse og beskyttede værksteder ikke modsætninger, men muligheder der supplerer hinanden. Vejen til jobmarkedet for unge udviklingshæmmede går over den treårige ungdomsuddannelse kaldet STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Den skal alle kommuner tilbyde unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. STU en bryder med den gængse opfattelse af uddannelse ved i stor stil at inddrage praktikophold. Dermed kommer den til at minde lidt om mesterlæretankegangen, og i forhold til udviklingshæmmede er det en god måde at blive undervist på. For de har ofte et meget konkret læringsmønster. Det kan ikke nytte at undervise i et klasseværelse om, hvordan man som servicemedarbejder skal rundt og tjekke vandforbrug. Der skal man ud på stedet og finde ud af det. LEV april 2010 n 15

16 At gøre en forskel I serviceafdelingen i Skanderborg Kommune har der af og til været talt om, hvad det vil sige at have et socialt ansvar, at sikre en udvikling også for de mennesker, der ikke har så mange muligheder for at være med i samfundet. Medarbejderne Claus Bergman og Leif Eriksen synes, deres arbejdsplads er en god arbejdsplads, der godt kan gøre en forskel. De var derfor ikke svære at overtale, da Nels Dinitzen henvendte sig for at få Michael ud i virksomhedsforlagt undervisning. Virksomhedsforlagt undervisning er egentlig blot et andet ord for at rykke undervisningen fra skolebænken ud på arbejdspladsen. Det er ikke kun Michael, der er vokset med opgaven. Leif Eriksen har om nogen taget opgaven til sig. - Man kan jo ikke fungere som servicemedarbejder, hvis man ikke kan regne og læse lidt, så bliver det jo rigtig svært at aflæse vandmålerne, siger han. Leif er derfor gået i gang med at undervise Michael i matematik og lidt dansk. El-, vand- og varmeaflæsninger i Skanderborg og fire omegnskommuner danner udgangspunkt for den første opgave, som Michael har fået. Udviklingen i forbruget følges ugentligt, og Michael skal nu fremstille nogle farvede blokdiagrammer, således at kommunes ansatte kan følge udviklingen i forbruget. Alle vinder Man kan stille sig selv spørgsmålet: Er det kun Michael, der er vinderen? Nej, egentlig ikke. Claus og Erik oplever også, at deres arbejde er blevet endnu rigere. - Hvem havde nogensinde troet, at jeg engang skulle undervise i matematik, siger Erik. Han er inderst inde rigtig stolt over, at han også kan være med til at gøre en forskel for et andet menneske. KLAP skal realisere drømme KLAP (Kreativ Langsigtet Arbejdsplanlægning) er et tre-årigt projekt, startet af LEV, som skal være med til at vise, at mange udviklingshæmmede kan og vil ud på det ordinære arbejdsmarked. Fordi man er født med udviklingshæmning, er det ikke ensbetydende med, at man skal tilbringe sit voksenliv på et beskyttet værksted. Landet over er der gode beskyttede værksteder, men det kniber også med at vise unge udviklings hæmmede, hvilke andre muligheder der findes. I alt sin enkelthed handler Projekt KLAP om at vise forskellige typer af jobs, som mennesker med udviklingshæmning kan mestre. Men Projekt KLAP går også skridtet videre ved at vise, hvordan man kan realisere sin drøm eller i hvert fald noget, der ligger meget tæt på drømmen. Projektet vil gennem aktiv dialog med forældre, unge udviklingshæmmede og kommunale ungdomsuddannelsesvejledere skabe og formidle erfaringer om, hvordan man som ung og udviklingshæmmet kan bruge den særlige ungdoms uddannelse til at nå endnu tættere på drømmen om ønskejobbet. Men projektet handler også om at vise, at vores danske samfund er for alle altså også for de borgere, som ikke er helt så kloge som gennemsnittet. Tre konsulenter er tilknyttet projektet, som pt. kører i tre af landets fem regioner. Der arbejdes dog på at gøre det landsdækkende. Læs mere om KLAP på 16 n LEV april 2010

17 Annonce

18 Bolig Tekst og foto Af Lasse Rydberg n Holbæk har vedtaget en boligpolitik, hvor handicappede integreres i den almindelige boligmasse. Det betyder, at udviklingshæmmede har en bolig og bor på en måde, som kan sammenlignes med mange andre danskeres Nina Martekilde. Som helt almindelige beboere Holbæk har vedtaget en boligpolitik for handicappede, som tager udgangspunkt i boligen, som vi, det vil sige alle os ikke-handicappede, forestiller os den. Jeg mødes med Nina Martekilde, leder af Holbæks Bo- og Støttetilbud, der er en del af Bo- og Servicecenter Holbæk. Hun fortæller, at der indenfor hendes område er etableret boliger til 133 handicappede, hvoraf de 90 bor i egen bolig placeret rundt om i kommunen i det almene sociale boligbyggeri. 43 af boligerne er placeret i mindre bofællesskaber, som man kender det fra blandt andet seniorboliger, hvor hver enkelt har sin egen bolig, og hvor der er tilknyttet en fælles lejlighed. Bofællesskaberne er også en del af det almene boligbyggeri og er i de fleste tilfælde etableret i samarbejde med boligselskabet i forbindelse med projekteringen af byggeriet. Værdighed og bolig På spørgsmålet om, hvad der en værdig bolig, svarer Nina Martekilde: - Det er en lejlighed, som vi andre ville bo i, på minimum 67 kvadratmeter, der rummer to værelser, køkken og bad. Værdighed er selvfølgelig andet end kvadratmeter, så vi taler om inklusion på boligområdet. Nina Martekilde siger: - Inklusion er ikke et begreb, vi sådan bruger. Jeg tænker mere på beboerne som integreret i samfundet. Det spænd ende er, at vores beboere er en del af samfundet, de lever stort set deres liv i deres bolig fuldstændig uproblematisk. Når der er problemer, svarer det til de problemer, man kender fra andre. For høj musik, misligholdelse af lejeforhold, husdyrhold der er forbudt eller generende. - Som lejere deltager de ikke specielt aktivt i boligforeningen, men boligselskabet indkalder dem til årlige møder, siger Nina Martekilde og fortsætter: - Bofællesskaberne udgør egne boligforeninger, der samarbejder med de andre boligforeninger i de lokale byggerier. De udviklingshæmmede er inkluderet på den måde, at de optræder som langt de fleste andre lejere. Nina Martekilde gør opmærksom på, at når vi taler om bolig-inklusion, så handler det om at se på livet som sådan, at 18 n LEV april 2010

19 Jan Christensen i cafeen i Kig Ind. Anette Nielsen i genbrugsbutikken i Kig Ind. trives i boligen, og at den kan blive base for et liv med mange muligheder. Service, tilbud og sikkerhedsnet Nina Martekilde fortæller, at for at det skal lykkedes, så skal hver enkelt have et tilbud om hjælp til at klare det at bo i egen lejlighed. Hvor omfattende støtten er til den enkelte beror på en vurdering. Men støtten skal også ses som en læring, forstået på den måde at den enkelte beboer med udviklingshæmning hen ad vejen kan klare flere og flere opgaver i sit hjem, og derfor vil få mindre behov for støtte. I øjeblikket varierer støtten til den enkelte fra 20 timer til en ¼ time om ugen. Tilbud om støtte er frivilligt: - Selv om det kan være et valg at gå i hundene, så ligger det dybt i baghovedet, at vi skal knokle for at motivere alle til at modtage hjælp, siger Nina Martekilde. Til de 133 beboere er der tilknyttet 25 hjemmevejledere, der udgør et team, som samarbejder om udvikling af støtteordningen. Ensomhed Vi taler om ensomhed og isolering, der ofte frygtes som et resultat af en fuldstændig integration på boligområdet. Nina Martekilde beskriver først, at det er en forudsætning for en decentral boligstruktur, at der er hjælp at hente, når det går galt. Derfor er der i forbindelse med et af bostederne etableret et mødested, der også har åbent i alle weekender fra morgen til sent på aftenen. Her kan man udover at hente hjælp være tilmeldt madordning m.m. Men lige så vigtigt er det, fortæller Nina Martekilde, at der i forbindelse med denne boligpolitik er tilbud om aktivitet i fritiden. Neden under afdelingen for Bo- og Støttetilbud ligger Aktivitetscentret Kig Ind, der har åbent for brugerne (beboerne) to af ugens aftener og i weekender. Programmet i Kig Ind er omfattende, nærmest overvældende. Der er mandeog tøseklubber, weekend arrangementer, madklubber, baller, teaterture, showdans, spørgsmålskonkurrencer, bowling, på besøg på Amalienborg, frokoster, karaoke, og om sommeren er der fast to ferierejser på tilbud, den ene til udlandet den anden i Danmark. Og så er der varm mad to aftener om ugen. Om dagen er der café og en filial af genbrugsbutikken, der handler med forbipasserende, som dropper ind. Mulighederne er så omfattende, at man næsten kan fare vild. Boligen som base I samtalen med Nina Martekilde går det op for mig, at boligen må ses som en base for, hvad vi foretager os med vores liv. Det at bo i en lejlighed giver ikke i sig selv en mening i længden. Boligen tilfredsstiller ikke vores ønsker om livet. Men den kan medvirke til meget, der giver vores liv et indhold. Og det sker altid i samspil med det, der er derude: Naboer, venner, mødesteder, kultur Lejligheden kan medvirke til meget, der giver vores liv et indhold, og det sker altid i samspil med det, der er derude: Naboer, venner, mødesteder, kultur LEV april 2010 n 19

20 Annonce

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Referat

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklings - hæmning hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Unge mennesker med udviklingshæmning skal have en reel mulighed for at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Indhold Kolofon Spring ud i det 1. Oplag Udgiver: Servicestyrelsen, 2008 Tekst og redaktion: Stine Grønbæk Jensen Handicapenheden Servicestyrelsen Foto:

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

NETVÆRKS TILBUDET PULS1 NETVÆRKS TILBUDET PULS1 Kære borger Pulsen er et fantastisk tilbud for dig som er udviklingshæmmet. Du bor på et bosted, hjemme eller i egen lejlighed under Københavns kommune. Pulsen er et netværkstilbud,

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Brugere fra Østerled og Mosebuen Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Rapport fra dialogmøde

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere