Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse Maj 14

2

3 Økonomisk Redegørelse Maj 14

4 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Det er nu endelig blevet forår i dansk økonomi. Flere kommer i job, eksporten er på vej frem og usikkerheden på retur. Væksten ventes at tiltage i de kommende år. Det sker samtidig med, at den internationale økonomi styrkes. Mange af vores vigtige samhandelspartnere er allerede inde i et egentligt opsving, og der er også tegn på fremgang i euroområdet. De danske virksomheders lønkonkurrenceevne er forbedret de senere år. Og i foråret er der indgået nye, ansvarlige overenskomster i den private sektor. Det kan styrke virksomhedernes mulighed for at hægte sig på fremgangen i udlandet. Dansk økonomi er godt på vej. Regeringens økonomiske politik hjælper med. Vi har gjort meget for at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Ikke alene for virksomhedernes skyld, men fordi vi skal have Danmark helt ud af krisen. Holdbart og så hurtigt som muligt. Regeringens forslag til Vækstpakke 14 følger i fodsporene fra aftalerne om Vækstplan DK med en række nye initiativer, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og samlet løfte velstanden i Danmark samt gøre det mere attraktivt at drive sin virksomhed og skabe arbejdspladser i Danmark. Der er også kommet bedre balance i danske familiers økonomi. Oprydningen efter det lånefinansierede overforbrug i midten af erne har taget tid. Men danske forbrugere ser nu mere lyst på fremtiden, og der et så småt tegn på, at privatforbruget er på vej op. Ikke på ryggen af en boligboble som i erne, men forsigtigt og på niveau med den indkomstfremgang, der har været. Regeringen har taget ansvar for, at der er orden i den offentlige økonomi. Vi har understøttet aktiviteten i dansk økonomi efter tilbageslaget i 8-9, men samtidig sørget for at bevare tilliden til de offentlige finanser i Danmark. Det har blandt andet betydet rekordlave renter på boliglån flere år i træk. Og nu er der udsigt til, at vi kan komme ud af EU-henstillingen. Vi skal have Danmark helt ud af krisen, og dansk økonomi er godt på vej. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Industrien er vigtig for genopretningen Bilagstabel International økonomi Den internationale konjunktursituation Offentlige finanser Globale risici og ubalancer Finansielle markeder Rente- og valutaforhold Obligations- og aktiemarkeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsinvesteringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, kapacitetspres, løn og priser Produktion Arbejdsmarked Løn Priser Appendiks 5A. Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse den faktiske BNP-vækst? Appendiks 5B. Overenskomstforhandlingerne Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 1. maj 14.

8

9 Oversigt over bokse 1. Sammenfatning Boks 1.1 Vækstpakke 14, Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Boks 1. Alternative scenarier Boks 1.3 Udsigt til at Danmark kan få ophævet sin EU-henstilling... Boks 1.4 Finanspolitik og konjunkturstabilisering International økonomi Boks.1 Inflation i euroområdet hvor bredt funderet er deflationstendensen? Boks. Hvor lyst ser det ud på det amerikanske arbejdsmarked? Boks.3 Konvergens og vækstpotentiale Boks.4 Konjunkturelle forhold er formentlig årsag til en svag udvikling i verdenshandlen i forhold til BNP Boks.5 EU s vurdering af finanspolitiske stramninger Finansielle markeder Boks 3.1 Danske realkreditobligationer og de kommende EU-regler for kreditinstitutters likviditet Boks 3. Beregningsforudsætninger ved opgørelse af rentefølsomhed i husholdninger Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Boks 4.1 Boligejernes forbrug, investeringer og indkomst... 8 Boks 4. Strukturelle tendenser på boligmarkedet Boks 4.3 Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Boks 4.4 Udviklingen i markedsandele er afhængig af efterspørgselssammensætningen og konjunkturerne Boks 4.5 Fremgang i basisvareeksporten drevet af efterspørgsel fra mange lande Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Boks 5.1 Produktivitetsvæksten i industrien siden Boks 5. Deltidsbeskæftigelse Boks 5.3 Personer med opbrugt dagpengeret i Boks 5.4 Kontanthjælpsreformens effekt på unges arbejdsmarkedstilknytning Boks 5.5 Regeringsudspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats Boks 5.6 Langtidsledighed ny opgørelse fra Danmarks Statistik Boks 5.7 Hvorfor er inflationen trykket ned af lave importpriser? B. Overenskomstforhandlingerne 14 Boks 5B.1 Overenskomstaftaler (OK14) Offentlige finanser og finanspolitik Boks 6.1 Strukturelt provenu fra registreringsafgiften og selskabsskatten Boks 6. Centrale opgørelser af den offentlige gæld

10

11 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Der er efterhånden mange tegn på, at væksten er vendt tilbage i dansk økonomi. Produktionen stiger i store dele af den private sektor, virksomheder og husholdninger ser positivt på fremtiden, og der er sket en tydelig bedring på arbejdsmarkedet. Der var i gennemsnit 1. personer flere beskæftigede i 13 end året før, mens fremgangen i løbet af året var på. personer. Det skyldes helt overvejende jobskabelse i den private sektor. Den højere beskæftigelse afspejler sig i ledigheden, som er faldet til det laveste niveau i fire år. Grundlaget for fremgang i dansk økonomi er generelt blevet stærkere, og væksten i BNP ventes at tiltage til knap 1½ pct. i 14 og pct. i 15, jf. figur 1.1. Arbejdsmarkedet styrkes yderligere, og beskæftigelsen ventes at stige med personer om året, jf. figur 1.. De bedre udsigter skal blandt andet ses på baggrund af, at genopretningen i euroområdet har fået godt fat, mens andre af Danmarks vigtige samhandelspartnere allerede er inde i et egentligt opsving. Fremgangen i udlandet giver mulighed for, at eksporten igen kan blive en væsentlig drivkraft for dansk økonomi. Eksporten hjælpes på vej af, at lønkonkurrenceevnen er blevet forbedret siden 8. Samtidig er der gennemført økonomisk-politiske initiativer for at understøtte virksomhedernes konkurrencedygtighed. Med udspillet til Vækstpakke 14 bygges der videre på rækken af erhvervsrettede initiativer, der skal forbedre virksomhedernes vækstmuligheder og gøre det attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Figur 1.1 Vækst i BNP Figur 1. Stigning i beskæftigelsen (ekskl. orlov) Pct.,5 Pct.,5 1. personer 1. personer,, ,5 1, , 1, 5 5,5,5,, , , Anm.: I figur 1. er der korrigeret for lockouten af lærere i 13, som rent teknisk reducerer den offentlige (og samlede) beskæftigelse ekskl. orlov med ca. 4. personer på årsbasis i 13. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse Maj 14 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Herhjemme er der tegn på, at det private forbrug er på vej op igen. Husholdningerne har i de seneste år holdt igen med forbruget. For nogle har det alene været en konsekvens af den generelle økonomiske usikkerhed. For andre har det været en helt nødvendig tilpasning oven på en periode med et for højt og delvist lånefinansieret forbrug og boliginvesteringer. Forbruget er nu blevet bedre afstemt med indkomsterne, og der er plads til, at det kan vokse omtrent i takt med stigende indkomster i de kommende år. Boligmarkedet er også i fremgang. Der er dog regionale forskelle, og boligpriserne stiger især i og omkring de større byer. Tilpasningen efter de uholdbare boligprisstigninger frem til 7 ser dermed ud til at have fundet sted. Det vil også medvirke til at trække privatforbruget op. Udviklingen på boligmarkedet og i dansk økonomi mere generelt understøttes af de fortsat meget lave renter. Det afspejler i første omgang en lempelig pengepolitik i euroområdet. Men det er også betinget af troværdighed om den økonomiske udvikling og de offentlige finanser i Danmark, som blandt andet kommer til udtryk ved, at Danmark igennem hele perioden efter finanskrisen har fastholdt sin AAA-rating. Den økonomiske politik er i de seneste år tilrettelagt, så den understøtter aktiviteten i økonomien så meget som muligt inden for de finanspolitiske rammer, der følger af budgetloven, EU-henstillingen og EU s finanspagt. Behovet for en lempelig finanspolitik mindskes i de kommende år i takt med, at fremgangen i dansk økonomi tager til. Finanspolitikken vil dog stadig være lempelig i prognoseperioden i den forstand, at niveauet for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer ligger højt både i et historisk perspektiv og i forhold til det niveau, som er foreneligt med finanspolitisk holdbarhed. Det faktiske offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13 og forventes på linje med vurderingen i EU-Kommissionens forårsprognose ikke at overstige 3 pct. i 14 og 15. På den baggrund er der udsigt til, at Danmark kan få EU-henstillingen ophævet i forbindelse med ECOFIN-mødet i slutningen af juni. I overensstemmelse med henstillingen er der også gennemført strukturelle budgetforbedringer på 1½ pct. af BNP i perioden Mulighederne for fremgang i produktion og beskæftigelse understøttes af, at der i de seneste år er gennemført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsudbud og produktivitet, herunder skattereformen fra 1, vækstplanerne for erhverv med international konkurrencekraft og initiativerne i Vækstplan DK. Reformerne styrker vækstpotentialet i økonomien og gør et efterspørgselsdrevet opsving mere robust. 1. Prognosen i hovedtræk Bedring i udlandet er en forudsætning for fremgang i dansk økonomi Der er sket en klar bedring i den økonomiske situation i euroområdet. For regionen som helhed vendte væksten tilbage i foråret 13 efter 1½ år med tilbagegang. Vendingen er især drevet af fremgang i tysk økonomi, men ved udgangen af 13 var der også vækst i størstedelen af de øvrige eurolande. Bedringen i den økonomiske situation i de kriseramte eurolande kommer også til udtryk ved, at tilliden til statsfinanserne er øget væsentligt. Sammen med ECB s tilkendegivelse om, at centralbanken er villig til at intervenere ubegrænset til fordel for 1 Økonomisk Redegørelse Maj 14

13 Kapitel 1 Sammenfatning statsobligationer i eurolande, har det ført til en tydelig indsnævring af rentespændet til Tyskland siden midten af 1, jf. figur 1.3. Fremgangen i euroområdet ventes at tage til i styrke i år og næste år. Det skal blandt andet ses i lyset af gennemførelsen af en række strukturreformer, og at stramhedsgraden i finanspolitikken gradvis kan reduceres efter de seneste års budgetkonsolidering. Den lempelige pengepolitik i euroområdet forventes at blive fastholdt i prognoseperioden. Vigtige danske samhandelspartnere som Storbritannien og Sverige oplevede allerede sidste år forholdsvis høj vækst, og væksten i EU som helhed var noget større end i euroområdet. Opsvinget er også langt fremme i andre dele af verdensøkonomien. Det gælder blandt andet USA, hvor en midlertidig afmatning i starten af året som følge af en hård vinter ikke ændrer ved indtrykket af en robust underliggende fremdrift i økonomien. Den toårige budgetaftale fra december indebærer en fortsat stram finanspolitik, men har sammen med en suspension af gældsloftet frem til 15 mindsket usikkerheden om den finanspolitiske kurs. Nedtrapningen af de ekstraordinære pengepolitiske lempelser er blevet påbegyndt og ventes at fortsætte i takt med stigende kapacitetsudnyttelse. Samtidig har den amerikanske centralbank signaleret, at renten fortsat holdes lav, så tilpasningen ikke utilsigtet bremser vækstforløbet i amerikansk økonomi. Udsigterne for de nye vækstøkonomier er mere blandede. Væksten er stadig forholdsvis høj i Kina, mens interne ubalancer har ført til kapitaludstrømning fra blandt andet Argentina, Brasilien, Sydafrika og Tyrkiet. Samlet set vurderes væksten i verdensøkonomien at tiltage i prognoseperioden og i højere grad blive trukket af regioner, herunder særligt EU, hvor handelsintensiteten er høj. Det styrker eksportmarkedsvæksten og dermed vækstmulighederne for dansk eksport, jf. figur 1.4. Figur 1.3 Lange renter Figur 1.4 Eksportmarkedsvækst Pct. Pct. Pct. Pct Tyskland Italien Spanien Resten USA EU, Norge og Schweiz Kilde: IMF, Reuters EcoWin og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse Maj 14 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Fremgang i dansk økonomi Herhjemme er der også flere og efterhånden mere sikre tegn på en bedring. Den beskedne vækst i BNP på,4 pct. sidste år dækker over et markant fald i udvindingen i Nordsøen, som reducerede væksten i produktionen i den private sektor med ¾ pct.-point. Det slører indtrykket af den underliggende fremdrift i økonomien. Ses der på udviklingen i privat BVT eksklusive råstofudvinding, var væksten 1,1 pct. sidste år. Fremgangen i store dele af den private sektor har således været noget højere, end BNP-tallene umiddelbart giver indtryk af, jf. figur 1.5. I år og næste år vurderes produktionen i Nordsøen-produktionen kun at falde lidt. BNP-væksten ventes gradvist at tiltage og udgøre 1,4 pct. i år og, pct. i 15. Bedringen i dansk økonomi skal ses i lyset af fremgang i udlandet. Det gælder især euroområdet, som aftager omkring en tredjedel af den danske eksport. På baggrund af udlandsudsigterne vurderes eksporten igen at kunne blive en væsentlig drivkraft for væksten fra 14 og samtidig ventes tiltagende vækst i den indenlandske efterspørgsel, jf. figur 1.6. Fremgangen bidrager til en normalisering af konjunkturerne, men produktionen vil i prognoseperioden fortsat ligge under niveauet for normal kapacitetsudnyttelse. De historiske erfaringer peger også på, at genopretningen efter tilbageslag forbundet med en finansiel krise kræver længere tid. I Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi er det i den sammenhæng beregningsteknisk forudsat, at genopretningen af konjunkturerne er tilendebragt omkring 19. Figur 1.5 BNP og privat BVT ekskl. råstofudvinding Figur 1.6 Vækstbidrag til dansk BNP Indeks (9K=1) Indeks (9K=1) Pct. Pct ,, ,5 1, , 1, ,5, ,, , ,5 BNP Privat BVT ekskl. råstof Indenlandsk efterspørgsel Eksport Anm.: I figur 1.6 er der korrigeret for importindholdet i eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Genopretning af ubalancer styrker fundamentet for vækst Muligheden for at hægte sig på fremgangen i udlandet er styrket af en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne siden 8. Det afspejler primært en styrket produktivitet i forhold til udlandet. De seneste år har afdæmpede lønstigninger også hjulpet til, om end der fortsat er et efterslæb efter en lang årrække med højere lønstigninger i Danmark end i udlandet. Nye overenskomster trækker i retning af en fortsat afdæmpet lønudvikling i de kommen- 1 Økonomisk Redegørelse Maj 14

15 Kapitel 1 Sammenfatning de år. I prognosen er der skønnet en lønstigningstakt i den private sektor på omkring pct. om året. Fremgangen i eksporten hjælpes også på vej af Vækstplan DK herunder fremrykningen af en række skatte- og afgiftslettelser i medfør af aftalen om finansloven for 14 som styrker danske virksomheders konkurrencedygtighed gennem initiativer, der mindsker omkostninger og øger produktiviteten. Regeringen har i begyndelsen af maj fremlagt et udspil til Vækstpakke 14, der indeholder en række nye erhvervsrettede initiativer, som skal understøtte virksomhedernes konkurrencedygtighed yderligere, jf. boks 1.1. Boks 1.1 Vækstpakke 14, Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Vækstpakke 14 indeholder 89 konkrete tiltag, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og samlet løfte velstanden i Danmark med 6 mia. kr. i. Initiativerne fordeler sig på fire indsatsområder: Nemmere og billigere at være virksomhed Lempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger. Kortere sagsbehandlingstider. Færre administrative byrder og bedre erhvervsregulering. Styrket adgang til finansiering flere vækstvirksomheder Fradrag for indskud i små virksomheder og lempelse af udbyttebeskatning for virksomheder. Forlængelse af Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen. Mere kapital til vækstvirksomheder. Lavere priser for forbrugerne og virksomhederne Forsyningssektoren effektiviseres for 3,3 mia. kr. i dialog med sektoren. Nationale særstandarder i byggebranchen harmoniseres. Konkurrencen i private serviceerhverv styrkes. Flere dygtige medarbejdere og mere avanceret produktion Styrket international rekruttering. Bedre voksen- og efteruddannelse. Flere praktikpladser. Danmarks Grundforskningsfond tilføres 3 mia. kr. Bedre rammer for avanceret produktion. Fremgangen i eksporterhvervene giver højere indkomster og øget kapacitetsudnyttelse og skaber dermed grundlag for øget forbrug og efterhånden også investeringer i den private sektor. Væksten i den private indenlandske efterspørgsel har i de seneste år været afdæmpet, hvilket især afspejler en svag udvikling i det private forbrug og i boliginvesteringerne. Husholdningerne har siden 7 holdt igen med forbruget i lyset af de generelt usikre økonomiske udsigter. For nogle har det også været en nødvendig tilpasning i forbruget oven på en periode med et højt og i nogle tilfælde uholdbart lånefinansieret forbrug, som skabte et efterfølgende konsolideringsbehov. Forbruget er siden da blevet tilpasset, og det samlede privatforbrug ligger i dag under de disponible indkomster, jf. figur 1.7. For nogle husholdninger kan der endnu være et vist konsolideringsbehov, men generelt forventes en fremgang i det private forbrug i de kommende år på linje med indkomsterne. Den relativt høje forbrugertillid gør et sådant forløb sandsynligt, jf. figur 1.8. Økonomisk Redegørelse Maj 14 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.7 Forbrugskvoten Figur 1.8 Forbrugertillid og udvikling i huspriser Pct. af disponibel indkomst 18 Pct. af disponibel indkomst 18 Nettotal 15 Pct. (k/k) Huspriser (h.akse) Forbrugertillidsindikatoren Anm.: I figur 1.7 er forbrugskvoten opgjort på baggrund af et udtryk for den forbrugsbestemmende indkomst, som er mere snæver end husholdningernes indkomst ifølge nationalregnskabet, jf. afsnit 4.. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Underliggende er der allerede tegn på, at det private forbrug er stigende. Ses der bort fra energiforbruget og modregninger af erstatninger efter stormene, var der en fremgang i privatforbruget sidste år. 1 Stigende beskæftigelse og indkomster vil bidrage til yderligere fremgang i det private forbrug i år og næste år. Samtidig understøttes reallønnen og dermed forbruget af en relativt lav inflation. Boligmarkedet viser også tegn på fremgang, idet huspriserne i gennemsnit steg med ½ pct. sidste år efter store fald i de forudgående år. Stigningen i huspriserne sker på baggrund af forholdsvis få handler, men bedringen på boligmarkedet afspejler sig også i, at antallet af tvangsauktioner er faldet fra et i forvejen lavt niveau, og at restanceprocenten på realkreditlån er faldet til det laveste niveau i fem år. Fremgangen på boligmarkedet dækker dog over betydelige regionale forskelle, hvor bedringen er mest fremtrædende i og omkring de store byer. Dette er i et vist omfang udtryk for strukturelle forskelle på boligmarkederne i de forskellige dele af landet. Kommuner med tilflytning har generelt et gunstigere lokalt boligmarked end kommuner med nettofraflytninger. Den generelle bedring på boligmarkedet antyder, at den langstrakte tilpasning i forhold til de uholdbare boligprisstigninger frem til 7 er ved at være tilendebragt, og i gennemsnit ventes der prisstigninger i samme størrelsesorden som sidste år i 14 og 15. Fremgangen på 1 I nationalregnskabet er køb af forsikringsydelser en del af det private forbrug. Modregningen af udbetalte erstatninger i købet af forsikringsydelser trykker isoleret set niveauet og væksten i privatforbruget i 13 ned med knap ½ pct., mens væksten i privatforbruget i 14 omvendt trækkes tilsvarende op. Korrigeret for denne tekniske påvirkning vurderes privatforbruget at være vokset med knap ½ pct. i 13 og at vokse yderligere med godt 1¼ pct. i 14. Det er på linje med vurderingen i decemberredegørelsen. 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14

17 Kapitel 1 Sammenfatning boligmarkedet vil efterhånden også kunne smitte af på det private forbrug og boliginvesteringerne. Husholdningernes gæld, som især er knyttet til boliglån, har haft en særlig bevågenhed af EU, da den er blevet set som en potentiel makroøkonomisk ubalance. EU anerkender, at gældsniveauet i høj grad kan forklares ved landespecifikke strukturelle forhold, herunder det danske realkreditsystem og de i international sammenhæng store pensionsformuer. EU hæfter sig i den seneste analyse af de makroøkonomiske udfordringer også ved, at husholdningernes økonomi hidtil har kunnet klare tilpasningen af huspriserne siden 7. Derudover er konklusionen på forskellige stresstest og undersøgelser, at husholdningerne vil være modstandsdygtige i tilfælde af negative chok. På den baggrund kan husholdningernes gæld ifølge EU-Kommissionen ikke længere anses for at være en økonomisk ubalance, der kan udgøre en større risiko for realøkonomien og den finansielle stabilitet i henhold til EU s procedure for makroøkonomiske ubalancer. Bedring på arbejdsmarkedet Fremgangen i dansk økonomi kan også ses på arbejdsmarkedet. Den samlede beskæftigelse (korrigeret for lockouten på lærerområdet) voksede med 1. personer fra 1 til 13. Det dækker over en fremgang i løbet af sidste år på. personer, som helt overvejende er sket i den private sektor, hovedsageligt de private serviceerhverv. Tiltagende produktion ventes at trække en beskæftigelsesfremgang på personer om året i år og til næste år, især i den private sektor, jf. figur 1.9. Det seneste års stigning i den private beskæftigelse skal ses i sammenhæng med den underliggende produktionsfremgang i den private sektor, når der ses bort fra råstofudvindingen i Nordsøen. Nordsø-produktionen er forholdsvis kapitalintensiv og har derved mindre betydning for beskæftigelsen end den øvrige private sektor. Figur 1.9 Privat beskæftigelse Figur 1.1 Bruttoledighed 1. personer 1. personer personer 1. personer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse Maj 14 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning På trods af fremgangen i beskæftigelsen skete der i 13 et mindre fald i det samlede antal præsterede arbejdstimer som følge af lavere gennemsnitlig arbejdstid. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at stigningen i beskæftigelsen er sket i serviceerhvervet, hvor der er mange deltidsjob, mens beskæftigelsen (af typisk fuldtidsansatte) i industrien aftog. Både den gennemsnitlige arbejdstid, antal præsterede timer og antal beskæftigede ventes at stige i takt med den ventede fremgang i dansk økonomi i de kommende år. Fremgangen i beskæftigelsen har bidraget til, at ledigheden er faldet til det laveste niveau i fire år, jf. figur 1.1. Ledigheden har generelt været aftagende siden midten af 1 både når der ses på bruttoledigheden og på den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar i år, har rent teknisk reduceret antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der indgår i bruttoledigheden. Samtidig er der imidlertid tegn på, at en lidt større andel af de unge kontanthjælpsmodtagere finder beskæftigelse sammenlignet med de foregående år. I takt med øget beskæftigelse ventes bruttoledigheden at aftage yderligere gennem 14 og 15 til et niveau omkring 13. personer eller 4½ pct. af arbejdsstyrken. Vækstbilledet uændret i forhold til december Udvalgte nøgletal i prognosen findes i tabel 1.1, mens bilagstabellen også indeholder en sammenligning med skønnene i Økonomisk Redegørelse, december 13. Vurderingen af udsigterne for dansk økonomi er overordnet set uændret. Set over 14 og 15 er vækstfremgangen samlet set på linje med decembervurderingen, og BNP vurderes at nå samme niveau i 15 som skønnet i december. Det dækker over en marginal nedjustering af skønnet for BNP-væksten i 14 og en opjustering i 15. Udviklingen på arbejdsmarkedet har været mere positiv end forventet i december. På den baggrund er skønnet for beskæftigelsen opjusteret med 6. personer i både 14 og i 15. Skønnet for bruttoledigheden er nedjusteret med 1. personer i 14 og 9. personer i 15. Nedjusteringen skal både ses i lyset af en bedre udvikling på arbejdsmarkedet end ventet og den tekniske virkning af kontanthjælpsreformen, som ikke var indarbejdet i decemberredegørelsen. Justeringerne i forhold til decemberprognosen er klart inden for den almindelige usikkerhed, der er i en prognose. Prognoser må grundlæggende siges at beskrive de samme vækstudsigter for økonomien, hvis de konkrete skøn for væksten ikke afviger mere end ¼-½ pct.- point. Det må en vurdering af præcisionen i en prognose også tage hensyn til. Generelt kommer prognosen for BNP-væksten i Økonomisk Redegørelse godt ud i en sammenligning med andre institutioners prognoser, og i fire ud af fem tilfælde er Økonomisk Redegørelse i stand til at forudsige, om væksten aftager eller tiltager i styrke det efterfølgende år, jf. appendiks 5A. Vækstudsigterne er fortsat præget af en vis usikkerhed, om end risikobilledet er blevet mere balanceret. Risici knytter sig primært til udviklingen i euroområdet, hvor fremgangen stadig er skrøbelig. Et stemningsskifte fx som en udløber af en mulig optrapning af geopolitiske spændinger som følge af situationen i Ukraine kan sætte den økonomiske udvikling tilbage. Dansk økonomi vil i den situation kunne blive påvirket i kraft af en generel uro i Europa, mens den direkte påvirkning gennem samhandel med lande, som er parter i konflikter, er mindre. 16 Økonomisk Redegørelse Maj 14

19 Kapitel 1 Sammenfatning Der er også usikkerhed knyttet til fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. Det drejer sig i særdeleshed om det private forbrug, som trods stigende optimisme fortsat udvikler sig afdæmpet. Nogle husholdninger kan således fortsat have et udestående konsolideringsbehov, som holder forbrugsudviklingen nede. Alternative forløb for den økonomiske udvikling er illustreret i boks 1.. Boks 1. Alternative scenarier Den forudsatte bedring i dansk økonomi skal blandt andet ses i lyset af vendingen i euroområdet, hvor tilliden er godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genopretning i den globale økonomi. Væksten i udlandet kan blive stærkere end forudsat med mulighed for en mere positiv udvikling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer. Omvendt kan en svagere international udvikling end forudsat hæmme den danske eksport. Husholdningernes og virksomhedernes forventninger til fremtiden vil dermed svækkes og bremse væksten i den indenlandske efterspørgsel. Følsomheden over for ændrede forudsætninger er illustreret i to alternative scenarier. Et positivt forløb, hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkedsvækst med 1 pct.- point i 14 og 15 sammenlignet med hovedscenariet. Samtidig øges danske virksomheders investeringsomfang med pct.-point i begge år for at kunne imødekomme en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigere genopretning af investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set under tidligere konjunkturvendinger. Et negativt forløb, hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point lavere i 14 og 15, fx som følge af en svagere implementering af strukturreformer i euroområdet eller optrapning af geopolitisk usikkerhed, der svækker tilliden og forventningerne til fremgang og fører til lavere vækst. Væksten i det danske privatforbrug forudsættes i dette scenarie at blive ½ pct.-point lavere i begge år og erhvervsinvesteringerne 1 pct.-point lavere i begge år svarende til en langsommere genopretning af forbrugs- og investeringskvoterne mod de historiske niveauer. I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væksten i dansk BNP med omkring ¼ -½ pct.-point i både 14 og 15. Ledigheden vil samtidig være lavere og falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo vil blive forbedret som følge af større indtægter og færre udgifter afledt af større aktivitet. I det negative scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring ¼-½ pct.-point i både 14 og 15. Samtidig vil ledigheden være højere, og den offentlige saldo vil forværres, jf. tabel a. Scenariet tager ikke hensyn til en mulig finanspolitisk reaktion for at overholde krav i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Tabel a Negativt forløb Hovedscenarie Positivt forløb Vækst i real BNP (pct.) 1, 1,7 1,4, 1,7,4 Ledighed (pct.) 5, 4,9 4,8 4,5 4,7 4, Offentlig saldo (pct. af BNP) -1,6-3,4-1,4-3, -1,3 -,6 Økonomisk Redegørelse Maj 14 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug -,1, 1,7, Offentligt forbrug,4,8 1,,9 Offentlige investeringer 7,7,5,7-7,9 Boliginvesteringer -8, -5, 3,3, Erhvervsinvesteringer,8 4,8,7 6, Lagerændringer (pct. af BNP) -,3,,, Eksport af varer og tjenester,4 1, 3,8 4,8 Import af varer og tjenester,9 1,7 4,3 4,9 BNP -,4,4 1,4, Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -3,9 -,9-1,4-3, Betalingsbalancen 6, 7,3 7,1 7, Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Arbejdsstyrke, i alt Beskæftigelse (ekskl. orlov), i alt Beskæftigelse korrigeret for lærerkonflikt Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) -3,4,6,5,5 Forbrugerprisindeks,4,8,9 1,6 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik), 1,4,, 18 Økonomisk Redegørelse Maj 14

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013 Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt Konvergensprogram Danmark 2013 April 2013 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020...

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere