rapport 10 Arkitektforeningen

Transkript

1 rapport 10 Arkitektforeningen 2010 var et begivenhedsrigt år i Arkitektforeningen med masser af konkurrencer, nye kurser og debat om alt fra ghettoer, hospitaler, tilgængelighed, idræt, bæredygtighed, digitalisering til undervisning i folkeskolen. Beretningen her viser glimt fra højdepunkterne såvel lokalt som internationalt og tager dig med på tur i filmens og krimiens verden.

2 index Beretning fra året der gik Beretning fra Arkitektforeningens formand, arkitekt MAA Natalie Mossin. Side 4 Attraktiv & energirigtig arkitektur, tak Interview med klima- og energiminister Lykke Friis (V) om arkitekternes rolle og udviklingen af nye produkter og helhedsløsninger, der gør det muligt at realisere drømmen om plusenergibyggeri. Side 6 Når rammer skaber karakterer I Klovn-filmen har vi virkelig tænkt over omgivelsernes betydning for fortællingen. Vi havde et ønske om at komme ud i landet og filme. I serien valgte vi Frederiksberg som område, fordi Frederiksberg rummer rigtig mange locations, og fordi det er essensen af småborgerlighed. Interview med instruktør Mikkel Nørgaard, filmaktuel i 2010 med Klovn The Movie. Side 8 Angsten for det velkendte Hvilken rolle spiller byplanlægning og arkitektur som grobund for kriminalitet, mord, vold og uhyrligheder og for menneskers trygge daglige liv? Interview med krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen, årets modtager af De Gyldne Laurbær. Side 10 Arkitekturens Dag forstaden i hjertet Den 1. oktober satte skoler, kommuner, museer, tegnestuer og organisationer fokus på forstadens arkitektur såvel værdier som problematikker. Side 12 I pressen Udsatte boligområder, fremtidens supersygehuse, arkitektur på skoleskemaet Arkitektforeningen var på banen i hele 2010 med 45 elektroniske nyhedsbreve og debatindlæg i aviser, tv og radio. Side 14 MAA et varemærke MAA-titlen har langt højere betydning, end du tror. Side 15 Bæredygtighed i bevægelse Årskonference 2010 med temaet Bæredygtighed i bevægelse havde internationale topnavne på programmet, heriblandt arkitekten Belinda Tato fra Spanien og Patricia Patcau fra Canada. Side 16 Genopfind arkitektens rolle Arkitekter har potentiale til at skabe store forandringer gennem små ændringer, så arkitektens rolle skal række langt videre end form og funktion. Midlerne er lokal forankring, informationsteknologi og anarkisme. Interview med den spanske arkitekt, Belinda Tato fra Ecosistema Urbano, kendt for sine højst uortodokse bæredygtige projekter og stærke meninger. Side 17 Legater Hvem har fået Arkitektforeningens legater i 2010? Side i tal Facts og tal fra Arkitektforeningens årsregnskab Side 19 Vi stjæler Engelhardt tilbage! I 2010 fik Arkitektforeningen ny identitet. Redesign af bomærket Arkitekturens Genius var en ønskeopgave for arkitekt MAA Mads Quistgaard fra designfirmaet Pleks. Side 20 form & indhold At designe en ny webplatform er en kompleks affære! Læs hvordan det ny arkitektforeningen.dk blev til. Interview med direktør i webbureauet Advice Digital, Bo Juni, der står bag Arkitektforeningens nye hjemmeside. Side 22 grænseløs arkitekt MAA Arkitektforeningen deltager i det europæiske og globale samarbejde for at fremme arkitekters vilkår, viden og faglige anerkendelse på tværs af grænser. Side 24 design på programmet Med En ny stol til det officielle Danmark og Ny uniform til DSB er designkonkurrencer for alvor kommet på programmet i Arkitektforeningens Konkurrencerådgivning. Side 26 I konkurrencens tegn Arkitektforeningen har været engageret i 39 konkurrencer i 2010 Side 28 Hospitalsbyggeri der forpligter Arkitektforeningen er rådgiver i hospitalskonkurrencer, tilbyder kurser i hospitalsarkitektur og deltager i debatten om hospitalsvæsenet og fremtidens supersygehuse. Side 30 med fokus på forening I 2010 havde Arkitektforeningens Efteruddannelse fokus på nyudvikling af kurser blandt andet procesledelse samt arkitektur og energi. Side 32 MAAernes Danmark Årsberetninger fra Arkitektforeningens lokalafdelinger: Bornholm, København, Nordjylland, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland, Østifterne. Side 34 tak for 2010 Arkitektforeningens bestyrelse og sekretariat. Side 41 Udgivelse: Februar 2011 Ansvarshavende: Jane Sandberg Redaktion: Cæcilie Skovmand, Anne-Marie Gregersen, Mogens Ihler Holm, Jane Sandberg. Layout: Esméralda Rotne Forsidefoto: Johan Rosenmunthe Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen. Teksterne må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Ophavsretten til fotos tilhører de fotografer, som er angivet ved fotos.

3 formandens beretning Foto: Laura Stamer, arkitekt MAA 2010 begyndte og sluttede i vintre der var koldere end en lang række vintre før dem. Undervejs stod det halve Danmark under vand i efterårsregn. Og i årets sidste dage måtte julemaden flyves ud til indesneede bornholmere. Det er en realitet, også på dansk jord, at vi skal forholde os til klimaforandringer, og det har betydning for både arkitektur og arkitekter. Den eksisterende bygningsmasse skal energirenoveres, infrastruktur og bygninger sikres mod større snelast og øget nedbør. Byggeriet skal ifølge regeringens målsætning, udvikles således, at en bygning i 2020 bruger 25% af den energi der blev brugt i Det stiller udfordringer til både undervisning, praksis og lovgivning og til de arkitekter der arbejder i alle led. Boligens betydning I efteråret kom arkitektur på den værdipolitiske dagsorden, da regeringen præsenterede den såkaldte ghettoplan. Kvalitet i boligbebyggelser er centralt for kvalitet i det byggede miljø og betydningen af et trygt sted at være, a room of one s own, kan næsten ikke overvurderes i menneskelig velfærd. De udsatte boligområder har brug for renoveringspuljen som indgik i boligforliget af november Men udvikling af de fysiske rammer kan ikke løse opgaven alene, den skal ledsages af en social indsats. Byrden der hviler på de almene boligforeninger kan ikke fjernes af en bulldozer. Men der er et stort arkitektonisk potentiale i en fortsat bygnings- og bebyggelsesmæssig udvikling og gentænkning af boligsociale bebyggelser. Dygtige danske arkitekter har demonstreret mulighederne i over et halvt århundrede med udviklingen af en særlig dansk tradition på området. Den værdi og inspiration er der brug for i arbejdet med at give nedslidte og stigmatiserede getthobebyggelser en ny fremtid. Hospitaler på tegnebrættet I de kommende år investerer staten 40 milliarder kroner i fremtidens sygehuse. En investering der bør resultere i bedre hospitaler,- bedre for patienterne, bedre for dem der arbejder på sygehusene og bedre bygninger. Undervejs i processen bør vi også blive dygtigere til at bygge og planlægge hospitalernes fysiske rammer. Som erhvervslivet og de økonomiske vismænd påpeger, skal der investeres, hvis Danmark også i fremtiden skal være et vidensamfund i vækst. Vi har i de nye sygehuse en enestående chance for at blive leverandører af viden og design til fremtidens hospitalsbyggerier i verden omkring os. Men der er fra sundhedsminister Bertel Haarders side ikke sikret det udviklingsrum, man kunne ønske sig. Potentialet skal dermed indfries af den enkelte engagerede tegnestue, mens byggeriets parter haster gennem det gigantiske projekt. Man kunne have ønsket sig, at blot én eller en halv procent af byggesummen var blevet øremærket til videndeling, udvikling og forskning. Fra gadekær til universelt design Samfundsdebatten i 2010 har berørt en række andre emner, hvor det arkitektfaglige input er betydningsfuldt, og hvor udviklingen vil få betydning for arkitekter og arkitekters arbejde. Blandt emnerne er FN konventionen for tilgængelighed gennem universelt design, spændet fra by til land et Danmark der knækker, krisens effekt på byggeriet, digitalisering, ligestilling mellem arkitektur, design og de øvrige kunstarter i kunststøttesystemet samt sammenlægning af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Konservatoruddannelsen. Her har vi som forening givet vores holdning til kende i den offentlige debat blandt andet via høringssvar, debatindlæg og pressemeddelelser, og Arkitektforeningen vil i 2011 fortsætte arbejdet med at sikre en arkitektfaglig stemme i samfundsdebatten. Lokalt engagement og ildsjæle For mig personligt har det været inspirerende og givet anledning til ydmyghed at stå i spidsen for vores forening. Det daglige arbejde i Arkitektforeningen udføres i foreningens sekretariat i Arkitekternes Hus i Strandgade på Christianshavn, og efter valget har jeg i sekretariatet igen og igen mødt det engagement og den energi der er en forudsætning for, at vi som stand kan gøre en forskel. Den oplevelse vil jeg gerne dele, for det er ikke altid synligt for medlemmerne, hvor meget der løftes i det daglige. I 2010 satte vi fokus på at formidle bredden og dybden i foreningens virke både i det ugentlige nyhedsbrev og på den nye hjemmeside. Men det er i høj grad foreningens 7 lokalafdelinger der sikrer, at arkitekter på tværs af landet mødes for at udveksle faglig viden og erfaringer og for at inspirere både hinanden og omgivelserne. Foreningens virke støttes også af en lang række medlemmer der gennem deres plads i råd og nævn bidrager med arkitektfaglig viden i varetagelsen af rammerne for det byggede miljø. Det er et stort og vigtigt arbejde de udpegede MAAere udfører, og de er - sammen med Arkitektforeningens fagdommere - vigtige ambassadører og formidlere af faget i tværfaglige sammenhænge. Endelig vil jeg gerne fremhæve de ildsjæle, jeg har mødt i mit første halve år som formand de medlemmer der tager kontakt, sender input eller agerer i den offentlige debat til fremme for kvalitet i det byggede miljø deres opmuntring, udfordringer og inspiration er uundværlig. Politiske fokusområder i 2011 Foreningens repræsentantskab diskuterede sommeren 2010 mulige politiske fokusområder for det kommende år. Siden har bestyrelsen arbejdet videre med de mange gode forslag, og det er en fornøjelse her at kunne præsentere de politiske fokusområder for 2011: udvikling af den eksisterende bygningsmasse, arkitektonisk kvalitet i planlægning og kvalitet i almene boligkvarterer. Arkitektforeningen har som sit formål at arbejde for at fremme arkitekters virke og kvaliteten i det byggede miljø. Det er en opgave som vi i bestyrelsen tager alvorligt og et ansvar som vi også i 2011 vil arbejde dedikeret på at løfte i samarbejde med byggeriets øvrige parter og med de mange gode kræfter blandt denne årsrapports modtagere. De bedste ønsker for 2011 Natalie Mossin. Vidste du... at Arkitektforeningen siden 2008 har arbejdet for udviklingen af almene boligkvarterer? at Arkitektforeningen nedsætter en task force om kvalitet i almene boligkvarterer? at Arkitektforeningen i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd har udviklet en tilgængelighedspolitik? at Arkitektforeningen i 2010 fik en ny medlemsafdeling? at Arkitektforeningen i 2010 var med til at teste og godkende evalueringssystemer og certificering på bæredygtighedsområdet? 4 5

4 Attraktiv & energirigtig arkitektur, tak Vi skal fremme udviklingen af nye produkter og helhedsløsninger, der sammentænker energiforbrug, indeklima og arkitektur og gør det muligt at realisere visionen om plusenergibyggeri. Arkitektforeningen interviewede i juni 2010 klima- og energiminister Lykke Friis (V) om arkitektur, bæredygtighed og arkitekternes rolle. Hvad mener du om arkitektonisk bæredygtighed og arkitektens rolle i kampen for at minimere energiforbruget i byggeriet? For at vi kan nå vores energi- og CO2-reduktionsmål og målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, skal der sættes ind på mange felter, og eftersom energiforbruget til opvarmning af bygninger udgør 40 pct. af det samlede forbrug, er det nødvendigt, at der gøres en mærkbar indsats på dette område. Det er dog ikke kun i Danmark, at en grøn dagsorden er sat. Også internationalt er der et voksende marked for energieffektive bygninger. For at vi kan sikre, at den danske byggebranche fortsat er i front på det internationale marked for energieffektive produkter, kræver det, at vi stiller stadigt skrappere krav til energiforbruget og energiløsninger. Samtidig skal vi fremme udviklingen af nye produkter og helhedsløsninger, der sammentænker energiforbrug, indeklima og arkitektur og gør det muligt at realisere visionen om plusenergibyggeri. Hvad er udfordringen for arkitekterne? At skabe komfortable og arkitektonisk attraktive huse og bydele med de fremtidige strammere energirammekrav og på sigt plusenergibygninger (bygninger som afgiver mere energi, end de forbruger på årsbasis) det er arkitekternes udfordringer. Samtidig har arkitekterne en formidlingsopgave i forhold til forbrugerne; der er behov for oplysning og fremme af energirigtigt og energifremtidssikret byggeri. Hvordan skal indsatsen målrettes i forhold til energiforbruget i byggeriet? Danmark har verdens strammeste energikrav til nye bygninger, og i de kommende år vil der som led i regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger komme yderligere ganske betydelige stramninger. Et af de vigtigste tiltag i strategien er, at energikrav til nye bygninger strammes med 25 pct. i 2010 og tilsvarende i 2015 og Energiforbruget i nybyggeri fra og med 2020 vil dermed være mindre end 25 pct. af forbruget i nye bygninger i dag. Samtidig er det vigtigt at give rammer for etablering af spydspidsbyggerier, som er væsentlig bedre end de aktuelle krav. Det skal være med til at udvikle nye løsninger og opnå erfaringer med disse. Dermed baner det vejen for den næste stramning af kravene. På længere sigt ønsker regeringen, at alle nye bygninger skal være af plusenergi-typen. Det vil sige bygninger, som på årsbasis leverer et lille overskud af energi til det omgivende samfund. Det kan lade sig gøre, fordi de dels har et ekstremt lavt energiforbrug og dels en egenproduktion af energi, fx ved hjælp af solceller på taget. I forhold til hele bygningsmassen udgør nybyggeri imidlertid kun ca. 1 pct. per år. Langt det største potentiale for reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygninger findes derfor i eksisterende bygninger. Desværre er dette potentiale samtidig det vanskeligste og mest omkostningstunge at realisere. Beskedne midler til energieffektivisering Det vurderes, at der hvert år bruges omkring 90 milliarder kroner på bygningsforbedringer og vedligehold, men kun en beskeden del af disse midler anvendes til energieffektivisering. Ifølge en SBI-rapport fra 2009 vil energiforbruget i bygninger kunne nedbringes med ca pct, hvis man konsekvent gennemfører de energibesparende tiltag, som er rentable, når de udføres i forbindelse med andre bygningsarbejder. Tiltag, som er rentable som stand-alone giver derimod kun en reduktion på ca. 5 pct. Det er derfor vigtigt, at gribe chancen, hver gang der skal udføres andre bygningsarbejder. Bygningsreglementets kommende energikrav i forbindelse med renovering skal fremme dette. Behov for innovation, erfaringer og konkurrence Det er allerede teknisk muligt at reducere energiforbruget i bygninger med pct. Men hvis det skal ske til en fornuftig pris, er der behov både for innovation, flere praktiske erfaringer og konkurrence på området. Det hidtidige fokus på energispareforanstaltninger, som kun omfatter, hvad der er umiddelbart rentabelt, imødekommer ikke dette behov. Måske kan det ligefrem fordyre indsatsen på længere sigt. Dette skyldes, at det er dyrt at ændre den samme konstruktion flere gange, og det kan næppe undgås, hvis man kun forbedrer med 20 pct. her og nu, men ønsker 80 pct. på længere sigt. Hvis på længere sigt er om 20 eller 30 år, falder det jo inden for de allerfleste bygningers levetid. Kort sagt sætter regeringens energistrategi rammerne. Arkitekternes vigtige rolle er at skabe byggeri som går foran som f.x. plusenergihuse samt at bidrage til, at renovering af det eksisterende byggeri bliver både attraktivt og energirigtigt, slutter Lykke Friis. Foto: Anders Birch vidste du? at Arkitektforeningens Retsudvalg behandlede 21 sager i 2010? at 9 virksomhedspraktikanter var i sving i Arkitektforeningen i løbet af 2010? 6 7

5 Når rammer skaber karakterer Det er ikke blot humor og et farverigt persongalleri, der er i fokus i Klovn The Movie, en af dansk films største succeser i mange år. Naturen og arkitekturen spiller en afgørende rolle. Arkitektforeningen har mødt instruktøren bag filmen, Mikkel Nørgaard til en snak om betydningen af locations. Mikkel Nørgaard byder velkommen i, hvad der mest af alt ligner en lille spejderhytte i Zentropa ved Avedørelejren. Hytten er spartansk indrettet med et skrivebord, en briks og en hylde, hvor der står en dildo. Ja det er den, Casper har i munden i filmens slutscene, oplyser Mikkel Nørgaard og kommer på den måde eventuel undren i forkøbet og får fokus hen på det snakken, skal handle om: Jeg har ikke prøvet at blive interviewet om locations og arkitektur før men det er vildt fedt, og med Klovnfilmen har vi virkelig tænkt over omgivelsernes betydning for fortællingen. Klovn - The Movie er i virkeligheden en meget enkel, om end alvorlig, fortælling om Frank Hvams erkendelsesrejse ud i verden og ind i sig selv. Mia, hans kæreste, er gravid, og hun stoler ikke på, at Frank er moden til at være far og de fleste, der har set TVserien Klovn vil kunne forstå hvorfor. Det er ikke småting i form af bommerter og dumheder, Frank får rodet sig ud i. For at bevise overfor Mia, at han godt kan være en ansvarlig far, der tænker på andre end sig selv, tager Frank Mias nevø Bo med på kanotur i Jylland sammen med Casper (Christensen red.). En tur som ingen af de tre vil glemme. Småborgerlighed og vild natur Filmen er en roadmovie, og det meste af handlingen udspiller sig på Gudenåen i Østjylland, i naturen og på de danske veje, hvorimod TV- serien Klovn primært udspiller sig på Frederiksberg i København. Vi Casper, Frank og jeg - havde et ønske om at komme ud i landet og filme. I serien var vi mest på Frederiksberg, primært fordi vi ikke havde råd til at bevæge os rundt mellem for mange forskellige locations. Vi valgte Frederiksberg som område, fordi Frederiksberg er meget varieret, og på mange måder er essensen af småborgerlighed. Og Frank og Mia er jo det småborgerlige Danmark - de repræsenterer os alle sammen, hvorimod Casper tilhører en form for pop-kulturel overklasse. Inden Mikkel Nørgaard og filmholdet gik i gang med at filme, tog scenograf Rasmus Thjellesen til Jylland for at finde de helt rigtige steder at skyde filmen en proces, der handler om at finde ud af, hvad rummene og omgivelserne gør ved karaktererne, forklarer Mikkel Nørgaard. Det nødvendige pandekagehus Mikkel Nørgaard fortæller, at han og scenografen gennem filmens naturscener var inspirerede af filmen Apocalypse Now af Francis Ford Coppola, der har den tætte, lidt klaustrofobiske mørke jungle som setting, ikke mindst i den del af filmen der udspiller sig på Skanderborg Festivalen, hvor en række barske hændelser finder sted. Frank fornægter Bo, og alt er meget, meget tæt på at være tabt. Men til at begynde med ånder det hele fred og idyl, og den første del af drengenes rejse udspiller sig i et smukt guldalderagtigt landskab, da Casper, Bo og Frank sejler ud fra Ry og ned til Bamsebo Camping. Men så begynder det at gå galt. Der er unge gymnasiepiger på campingpladsen, og som Klovnseere kender Casper bedst, kan han ikke beholde bukserne på, og dette går selvfølgelig galt. Frank ender også i noget rod, da han skal hævne sig på nogle drenge, der har drillet Bo. Det ender med, at de tre må flygte i de tidlige morgentimer på en vild kanojagt. I disse scener ændrer omgivelserne sig fra det trygge og idylliske til The Wild Nature - væk fra civilisationen. Træerne bliver højere, åen tættere, det blæser og man har på fornemmelsen, at der er noget farligt på vej. Flugten ned ad åen ender hos Ronja, der bor i Pandekagehuset som i Hans og Grethe. Jeg havde sagt til scenografen, at jeg VILLE have et pandekagehus. Fordi, her er er alt godt tilsyneladende - og her er fine billeder af Frank, der står med Bo på badebroen, som naturen har skabt dem. Alligevel er der en underliggende stemning af noget uhygge, siger Mikkel Nørgaard. 1 film 12 billeder Mikkel Nørgaard arbejder med nøgle-billeder, og det er hans overbevisning, at en film består af blot 12 billeder Mikkel Nørgaard (f. 1974) er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i Foruden TV-serien Klovn og Klovn The Movie har han instrueret Langt fra Las Vegas, Live fra Bremen, afsnit af Anna Pihl og Borgen. Foto af Frank Hvam og Mikkel Nørgaard: Per Arnesen. Scenografitegning til filmen Klovn.Tegnet af Rasmus Thjellesen, Zentropa. dem som brænder sig fast på nethinden, og som bliver i erindringen efter at rulleteksterne er løbet over lærredet. Mikkel Nørgaard nævner Robert de Niro, der siger Are you talking to me? til sig selv i spejlet i Martin Scorceses Taxi Driver som et eksempel på et nøglebillede. Nøglebillederne i Klovn har Mikkel Nørgaard og scenograf Rasmus Thjellensen en klar fornemmelse af, allerede inden de går i gang med at filme. Billederne opstår i en idéudviklingsproces, der handler om at visualisere de følelser og stemninger som filmens scener skal rumme. Når billederne er fundet, sætter Mikkel Nørgaard dem op i rækkefølge, så han kan se filmens forløb - se rejsen og reflektere over, om der er steder, hvor det ikke fungerer, eller om der skal skabes kontraster. Hvis der er mange køer og guldalder i én scene, så er det fedt med noget stål og glas i en anden. Det er f.eks. interessant at bevæge sig fra naturen til et sted som Underbergfabrikken der er helt firskåren beton. Det giver en kontrast, som giver fortællingen dynamik, forklarer Mikkel Nørgaard. Følelsernes arkitektur Frank og Mias hjem symboliserer tryghed. Det er indrettet med gode skandinaviske designklassikere som Arne Jacobsens Svanen. Her er plads til alle, og det er kvalitet uden at være prangende. Caspers hjem, derimod, er en arkitekttegnet Nordsjællandsvilla med panorama ud mod Øresund. Caspers hjem giver følelsen af overklasse, penge og stil karaktertræk, som vi gerne ville tillægge Casper. Og når man har en sådan ramme, så er det bare at sætte Casper ind i den. Så får han dekadence lige med ét. Man behøver faktisk ikke gøre mere - rummet fortæller alt. På den måde er location ekstremt afgørende, ikke mindst, fordi vi filmer på en måde, der er dokumentaristisk i stilen, og den form kræver, at man tegner rammerne skarpt op ellers ser det helt sølle ud. understreger Mikkel Nørgaard. Som publikum må du ikke ét sekund tro, at du er et andet sted, end der, hvor du er. Du skal vide, at du er hjemme hos Frank eller hjemme hos Casper. Man skal lave nogle ikoner til de forskellige figurer og lade dem spejle sig i hinanden. Personen er på en eller anden vis lig med den bolig, han bor i. 8 9

6 Angsten i det velkendte Hvilken rolle spiller byplanlægning og arkitektur som grobund for kriminalitet, mord, vold og uhyrligheder og omvendt for menneskers trygge daglige liv med gode sociale relationer og selvværd i højsædet? Arkitektforeningen har spurgt en professionel storforbruger af arkitektur, forfatteren Jussi Adler-Olsen, der har toppet bestsellerlisterne i Danmark og udlandet bl.a. med krimithrillerserien om Afdeling Q - Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64. Kære Arkitekt Jeg kan ikke forestille mig andre professioner, der i den grad præger menneskers daglige liv og deres omgang med hinanden, end netop din. Når du er bedst og mindst kompromisløs, så skaber du rammer for nydelse af livet, kreativitet, gode sociale relationer og masser af selvværd. Når du er værst, så går det ofte så galt, at det er os thriller- og krimiforfattere, du gør den største tjeneste. Hvilken rolle spiller arkitekturen i den gode krimi? Spørgsmålet er, hvad der kendetegner en god krimi, for alene en dårligt valgt location i en enkelt scene kan trække kvaliteten voldsomt ned, hvilket især ses tydeligt på film. Anti-arkitektur bruges ofte i krimiers afslutningssekvenser i form af forsuttede klicheer af ødelagte, nedslidte miljøer såsom forladte lagerhaller eller byggepladser; locations som jeg er stærkt opsat på at undgå. For mig er de bedste locations til at sprede skræk og angst altid de, der under normale omstændigheder indgyder normale mennesker stor tryghed. Menneskefyldte, dagligdags omgivelser som normalt udstråler alt andet end fare. Når trygheden trues her, som på den almindelige villavej eller på legepladsen i Og hun takkede guderne, eller på parkeringspladsen foran en kontorbygning i Fasandræberne, så har vi den ultimative location. Er man truet sådanne steder, er man altid truet. Altså er disse baggrundsscenerier af almindelige bygninger og boligområder meget brugsvenlige i en spændingsopbygning. I thrilleren, hvor man udfordrer folks fobier, kan offentlige og velbesøgte steder, ofte spektakulære bygninger, også være et godt udgangspunkt for en fremprovokation af angst. Kendte bygninger skaber klare billeder i læseren og giver et godt set up i en filmproduktion, som eksempelvis Zoologisk Haves tårn, søjlerne foran Domhuset i København eller Bellahøjs kolosser. Men det vigtigste for forfatteren er altid at huske, at læseren har en formidabel evne til at skabe sine egne forestillinger og billeder ud fra ganske små detaljer. En ligusterhæk, et par flade tage på rad og række, gule mure med brune vinduesrammer om dobbeltglasruder, mere skal der ikke til, for at enhver kan danne hver deres personlige billede af en parcelhustryghed, som oftest viser sig at være illusorisk. Bedst er thrillerens/krimiens arkitektur, når der toner et universelt, velkendt og hverdagsagtigt billede af bygninger frem som baggrund for dens uhyrligheder. Hvordan fungerer arkitektur som sceneri i kriminalromanen? Ud over de nævnte eksempler i Og hun takkede Guderne og Fasandræberne holder jeg meget af at lade spænding bygge op i det åbne rum. I Fasandræberne er det banegårdshallen på Hovedbanegården, der med sit mylder af begivenheder er et eminent sted at lade sine karakterer føle sig forfulgt i. Eller villavejen med parcelhusene i Roskilde i Flaskepost fra P, hvor naboer holder øje med hinanden, men egentlig aldrig godt nok. Eller forretningskvarteret i New York i Washington dekretet, hvor hovedpersonen er kapslet ind af gaden, der snævrer sig ind, af blikkene inde fra butiksruderne og endelig af de høje bygninger, der lægger sig som et tag over ens frihed. For mig er forskelligartetheden i mine locations et must. Hurtige spring fra glasmonumenterne i havneområdet i København, ud til byggeforeningshusene i Valby fra 1880 erne, til Strandboulevarden i København og hurtigt videre til Rigshospitalet. Alt inden for få sider i Kvinden i Buret, men med gode sceneskift for den enkelte læser. Locations af huse og bygninger, der hver især sætter sig i læseren som specielle stemninger, som let kan forstærkes eller udvandes af en forfatter. Hvad er den mest uhyggespredende arkitektur, man kan forestille sig? Arkitektur, der er udført med en Rotring rørpen, giver mig af mange grunde myrekryb. Siden dette skriveredskab gjorde sit indtog med sine pinligt rette og unuancerede streger, og samtidig gjorde det umuligt at tegne bløde konturer, blev arkitektens arbejde og standarder efter min mening for evigt ændret. Nu opstod der bygninger uden krummelurer og detaljer af den art, der skaber blødhed i gadebilledet og giver oplevelser for øjet. Blågårds Plads, betonkatastroferne i Ishøj, den ekstremt ødelagte bymidte i Bagsværd, de knaldhårde tresser- og halvfjerdserrenoveringer på Vesterbro. Kolde, nøgne facader, der breder sig alt for langt ud på fortovet og skaber et gadebillede, hvor kreativitet ikke kan bo, og hvor ingen uden videre kan føle sig veltilpasse. Denne form for arkitektur rummer langt flere skæbner, der giver op, end de gamle, udslidte kvarterer på Nørrebro. Og når tristesse og fattigdom møder arkitektur, som er udført i pinligt rette linjer og med ligegyldighed over for detaljen, så befinder vi os i landskaber lige så trøstesløse som den golde stenørkens grå lerhytter i Palæstina eller i forstadskvartererne i de store østeuropæiske byer. Her opbygges intet godt af sig selv, og hustruvolden, børnemishandlingen, misbruget og drab mellem bekendte og venner bliver i disse kvarterer dansk hverdagskost. Hvad er god byplanlægning? Giv mig et bybillede, hvor arkitektens drømme får lov til at overgå entreprenørens iver for at holde omkostningerne nede. Dér i byen, hvor arkitekten kunne ønske sig en fremtid for såvel sig selv som for sine børn. Dér, hvor arealerne mellem bygningerne ikke kun er dækket af skygge, og hvor betonelementer og modulbyggeri er bandlyst. Dér, hvor det ikke er fladerne, men detaljerne, der først slår en. Så har du måske givet mig et sted, hvor indbyggerne stadig kan få individuelle oplevelser både inde og ude. Og individuelle oplevelser giver mere selvværd, og har man selvværd, så er en række mekanismer igangsat, som holder vrede og utilfredshed på afstand. Sådanne kvarterer kan spare samfundet for mange misfostre i social forstand. Gud ske lov bygges de stadig. Hvordan ser den menneskevenlige arkitektur ud? De sidste hundrede meter på vej hjem fra ens arbejde eller indkøbsfaciliteter til hjemmet præger de fleste mennesker meget. Et lille smut op ad Strandvejen indgyder større tilfredshed med tilværelsen, end turen gennem forstadsgaden, hvor facaders glathed møder ligegyldighed og henslængt affald. Vi identificerer os ikke alene med de mennesker, der lever i vores allernærmeste omgivelser, men også med dem, der lever i vor umiddelbare nærhed. En enkelt bilkirkegård i en landsby kan ødelægge hele det samlede billede af byen, og en enkelt modulopbygget kasse kan ødelægge helhedsindtrykket i et gammelt villakvarter. Derfor er indfaldsveje og stier med til at opbygge ens forståelse af, hvilket kvarter man bor i. Snorlige asfaltveje langs betonvægge og hurtigt plantet vegetation i højhuskvarterer fungerer ikke lige så stimulerende på ens tryghedsfornemmelse og glæden ved ens bopæl, som slyngede veje og vegetation, plantet gennem årene efter tilfældighedens princip, ville gøre. Tænker arkitekten i helhedsindtryk, der allerede starter ved indfaldsvejen til bopælen og først stopper ved køkkenvasken, så er man godt på vej til at stimulere alt andet end aggressive og kriminelle tendenser i beboerne. Foto: Philip Drago Jørgensen 10 11

7 Arkitekturens dag 2010: Forstaden i hjertet Fotos fra Arkitekturens Dag: Sanseslottet i Kolding, tegnet af Cebra. Årstiderne Arkitekter holdt Legoworkshop i både Herning og København. Åben have hos Landskabsarkitekt Andreas Bruun i Køge. Vinderfoto fra konkurrencen Perspektiver på forstaden af Bjørn Lund Mogensen. Elever fra Gerbrandsskolen, foto: Birgitte Borgen Marcussen. Forstadsfoto: Kaper Vang Nielsen, arkitekt MAA. Forstaden var temaet på Arkitekturens Dag den 1. oktober Over hele landet var forstaden som boligform, kulturarv, arkitektur, energirenoveringspotentiale og ikke mindst identitet i fokus. Over 50 deltagende institutioner, tegnestuer, biblioteker, museer, folkeskoler og kommuner skabte et varieret program for både høj og lav gammel og ung. Der var rundvisninger, byvandringer og cykelture. Der blev diskuteret, cyklet, set film, bygget, studeret udstillinger og hørt foredrag. Arkitektur på skoleskemaet Som noget nyt startede Arkitektforeningen i anledning af Arkitekturens Dag 2010 et samarbejde med folkeskoler et samarbejde som vi vil fortsætte med og udbygge i Skoleklasser kunne downloade inspirationsmateriale fra Arkitektforeningens hjemmeside og hyre en lokal arkitekt MAA gratis til at medvirke i en workshop, en guidet tur eller et skræddersyet undervisningsforløb. Det tilbud tog en række skoleklasser imod med kyshånd. Der er ikke mange ressourcer til at arbejde selvstændigt med arkitektur men når hjælpen kommer udefra i skikkelse af dedikerede fagfolk, så har emnet vist sig at have stor appel til skolerne. Mange begejstrede tilbagemeldinger tyder på, at succes en roligt kan gentages og at koblingen også giver arkitekterne entusiasme tilbage og dertil en nyttig faglig refleksion. FORSTADSNETVÆRK Arkitekturens Dag viste en stor interesse for emnet forstad. Derfor har Arkitektforeningen lavet et forstadsnetværk, hvor alle, der har lyst til at debattere, dele og hente viden, uploade billeder og projektideer, kan gøre det. vidste du? at 12 skoleklasser arbejdede med arkitektur i forstaden som en del af Arkitekturens Dag? at der står 50 MAA-mentorer med lang erfaring i arbejdslivet klar, hvis du har lyst til at blive mentee og få faglig sparring? at kursister til Kurser i arkitektforeningens efteruddannelse drak 680 kopper kaffe alene i december 2010? Du finder forstadsnetværket på arkitektforeningen.dk under netværk. 12

8 i pressen 275 gange i 2010 Udvalgte citater fra årets aviser MAA et varemærke Arkitektforeningen er det forum, hvor MAAerne kan hente faglig inspiration til arbejdslivet, styrke netværket og være med til at sætte en arkitektfaglig dagsorden. I dag finansieres en række boligsociale tiltag af lejernes opsparede midler i LBF. Fra 2006 og frem til 2015 er der afsat 1,2 milliarder kroner af beboernes opsparing til socialt arbejde. For de penge kunne man renovere et område som Gellerupparken tre en halv gange. Det sociale arbejde er en statslig velfærdsopgave - ikke en opgave for fonden, mener Arkitektforeningens formand Natalie Mossin (Licitationen ) Der bor én million mennesker i det almene boligbyggeri, så det handler om livskvalitet, og Landsbyggefonden bør efter min mening bruges til den almene bygningsmasse, ikke til andre sociale tiltag, siger Natalie Mossin (Licitationen ) Sundhedsminister Bertel Haarder har kaldt de nye supersygehuse for Danmarkshistoriens største byggeprojekt siden det store kirkebyggeri i 1100-tallet. Som arkitekt mener jeg, at den opgave forpligter: De 40 milliarder skattekroner skal resultere i bedre sygehuse. Bedre for patienterne, bedre for dem der arbejder på sygehusene og bedre bygninger. Men undervejs bør vi også blive dygtigere til at bygge og til at planlægge hospitalernes fysiske rammer. Natalie Mossin (Ingeniøren ) Begrebet universelt design handler om at designe for alle, ikke blot for de få, og den ambition vil vi som arkitekter gerne understøtte, siger Natalie Mossin (Licitationen ) Arkitektur er en bunden kunstart, og den værdi, vi skaber, skaber vi i en kontekst, så det er helt naturligt for mig at interessere mig for, hvem der ellers eksisterer i konteksten. Min personlige overbevisning er, at hvis man reflekterer over de her ting, så kan man skabe et bedre bygget miljø. Natalie Mossin (Berlingske Tidende ) Vi er jo glade for, at Realdania findes, og vi oplever dem ikke som et problem eller en sten i skoen, men som en samarbejdspartner - en vældig bemidlet samarbejdspartner. Man kan jo også sige, at det er en fornøjelse, at nogen varetager opgaven med at løfte en overordnet arkitekturpolitik, når nu regeringen ikke synes, at den skal. Arkitektforeningens direktør Jane Sandberg (Politiken ) Det er ikke Realdanias skyld, at de får en afgørende og magtfuld position. Regeringen vedtog for tre år siden en arkitekturpolitik, men den har ikke fulgt op med udmøntningsmidler og lader Realdanias pengetank udfylde rollen Jane Sandberg (Politiken ) I Jyllands-Posten 18/ 3 opfordrer Pernille Grønbech og Jane Sandberg mig til at sætte design og arkitektur på dagsordenen - især i forbindelse med børn og unge. Det skal være mig en fornøjelse. Kulturminister Per Stig Møller ( Jyllandsposten ) Arkitektforeningen arbejder løbende på at styrke brandet arkitekt MAA. Titlen er allerede et velkendt varemærke i branchen, og Arkitektforeningen arbejder på at udbrede kendskabet til offentligheden og fremtidige kunder. Foreningen har i det forløbne år været i kontakt med mange medlemmer, der har behov for dokumentation af deres kompetencer og titel til brug ved arbejde i udlandet eller i den stigende CV-battle med andre faggrupper. Det er vigtigt, at Arkitektforeningen føles som en faglig hjemstavnsforening hvor man kan hente fagligt rygstød til at møde omverdenen i sit arbejdsliv. Den unikke mentorordning Arkitektforeningens mentorordning er en unik mulighed for faglig sparring mellem generationerne. 52 erfarne mentorer er nu knyttet til ordningen, der har 2 år på bagen og er blevet en stor succes. For arkitekter i starten eller ofte midt i karrieren har det vist sig at give et værdifuldt refleksionsrum at kunne læne sig op ad erfaringerne, som en ældre kollega har gjort sig indenfor det samme faglige felt. Stafetten gives videre og også mentorerne giver udtryk for, at forløbene er en gave; det giver viden om yngres måde at håndtere. Vi kan altså fortsat elske vores parcelhus i forstaden. Men vi skal ændre adfærd, være vores forbrug bevidst, energirenovere hvor vi kan, og arkitektstanden skal i samarbejde med ingeniører, designere, politikere, økonomer, byplanlæggere og beboere indgå i flere koordinerede samarbejder, så der kan skabes løsningsmodeller for, hvordan den enkelte beboer effektivt kan medvirke til at skabe den bæredygtige forstad. Lokalafdelingsleder i Arkitektforeningen Østjylland, Bente Melgaard (JP Århus ) Vi vil som arkitekter og designere understrege, hvor vigtigt det er, at vi får en bred diskussion om, hvordan vi udløser Danmarks potentiale som kreativ nation. Er der vilje til handling bag ordene om massiv satsning på design og arkitektur? Vil og kan vi overhovedet tage kampen op med lande som Korea, Kina, Hongkong, Singapore og Taiwan? Jane Sandberg og Pernille Grønbech (Jyllandsposten ) 14 15

9 Genopfind arkitektens rolle Arkitekter har potentiale til at skabe store forandringer gennem små ændringer, så arkitektens rolle skal række langt videre end form og funktion. Midlerne er lokal forankring, informationsteknologiens muligheder og anarkisme. Bæredygtighed i bevægelse Den 4. og 5. november 2010 var arkitekter, ingeniører, forskere, planlæggere og politikere fra ind - og udland samlet for at diskutere og skabe ny viden om nytænkende, bæredygtig idrætsarkitektur. Det skete med workshops i by-, forstads- og landkontekst samt på en konference på Arkitektskolen Aarhus, hvor konkurrencen Fremtidens bæredygtige multihus blev lanceret. Både workshops og konference var arrangeret af Arkitektforeningen i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden. Belinda Tato driver Ecosistema Urbano sammen med partneren José Luis Vallejo i Madrid. Tegnestuen har høstet stor faglig anerkendelse for sin arkitektoniske nerve, metoder og brugerprocesser med blogs og web tv ikke mindst når det gælder byudvikling, bæredygtighedskoncepter og midlertidig arkitektur. For øjeblikket har Ecosistema Urbanos internet-baserede platforme hits om måneden, og de sociale net-medier er en essentiel del af tegnestuens arbejde. Interview med den spanske arkitekt, Belinda Tato fra Ecosistema Urbano, der er kendt for bæredygtige projekter som f.eks. kølende rekreative lufttræer i byrummet og for at være energisk kvinde med stærke holdninger, der ikke bruger sit krudt på at klage over bureaukrati, små budgetter eller manglende visioner hos bygherren. Arkitektur er handling. Derfor skal arkitekturen række langt videre end blot til at fortolke et givent program. Gennem fysiske ændringer skaber vi arkitekter social forandring. Det skal vi være mere bevidste om, ligesom vi skal gå mere ind i problemer af økonomisk, kulturel og social karakter. Det går ikke, at vi kun forholder os til den formmæssige besvarelse, siger Belinda Tato. Stop klynkeriet Belinda Tato er en kvinde med klare holdninger, og de MAAere, der i november lagde vejen forbi Arkitektforeningens årskonference om Bæredygtighed i bevægelse fik med et energisk oplæg intet mindre end et visuelt boost og et grundigt rap over nallerne: Det nytter ikke at klage over bureaukrati, små budgetter eller manglende visioner hos bygherren. Find de små sprækker mellem besværlighederne, sagde Tato fra talerstolen. En by som Madrid er om nogen fyldt med regler og modstand, men det er alligevel lykkedes tegnestuer som os Ecosistema Urbano - at skabe ringe i vandet her med projekter for meget få midler, understreger Tato. Fælles for Ecosistema Urbanos projekter er, at det er muligt med arkitektur at skabe forandring og forbedring gennem selv små ændringer. Der behøver ikke altid at være tale om omfattende indgreb i byplaner, eller stort, dyrt ikonbyggeri. Men positiv forandring kan kun lykkes, hvis arkitekterne har sikret sig lokal forståelse og forankring via brugerprocesser og dialog. Elsk rammerne Vi er nødt til at elske de vilkår og rammer, der er for en opgave. Det er vores ansvar som arkitekter at løse en opgave eller et problem uanset hvad. Når vi giver form til byen, positionerer vi os over for byen og dens mennesker. Derfor er selv små beslutninger meget vigtige, fordi dagliglivet og menneskers bevægelser og handlinger påvirkes. Urbane transformationer fremprovokerer sociale transformationer, og arkitekter har derfor enorm kapacitet til at transformere menneskers livskvalitet, siger Belinda Tato. Ofte finder vi byer overregulerede, og løsninger, som ville have været effektive, kan ikke implementeres på grund af lovgivningen. Lovgivning og paragraffer vil altid halte bagefter samfundsudviklingen og vores behov. Arkitekter bliver derfor nødt til altid at gå optimistisk til en opgave for at få idéer til at lykkes rammerne til trods ellers kan der ikke ske forbedringer. Tænk stort start småt Ecosistema Urbano har mødt masser af modstand af både økonomisk og administrativ art, men har valgt en strategi for deres projekter, der går på at afsætte en mindre del af midlerne i et givent budget til øjeblikkelige, små konkrete forandringer såsom plantning af træer, mødesteder og små oaser altid i dialog med de berørte brugere. Vores filosofi kan vel egentlig udtrykkes sådan: Think big, start small, act now! - En filosofi, der vil kunne efterleves alle vegne, siger Belinda Tato og tilføjer: Vi er nødt til at opfinde nye måder at agere professionelt som arkitekter. Konkurrencen mellem arkitekter er hård, og vi skal hele tiden svare på nye behov - i nye scenarier. I vores tid, hvor viden er afkodet og fri, er information nu blevet tilgængelig når som helst og fra hvor som helst, og teknologien tillader os at arbejde med fagfæller på den anden side af jorden. Arkitekter må derfor gentænke deres rolle i samfundet. Arkitekter er trænede i at være kreative, og samfundet har virkelig brug for store mængder kreativitet her, hvor vi står nu

10 legater 2010 i tal vidste du? I 2010 har Arkitektforeningen igen uddelt legater til MAAere, der ønsker at videreuddanne sig, tage på studierejse eller konferencer. Arkitektforeningens Bachelorlegat Arkitektstuderende Lea Olsson (KARCH) og Mathias Meldgaard (AAA) modtog hver kr. Lemvigh-Müller Fonden Arkitekt MAA Hanne Raunsmed Andersen modtog kr. til 3. semester af masteruddannelsen i nordisk kulturarv, NORMAK i Finland. Lokalafdelingerne - fordelt i køn og alder 37% kvinder 63% Mænd at næsten 75% af hele branchens omsætning i 2009 var baseret på to typer af serviceydelser, nemlig byggeprojekter (41%) og bygningstegning og forprojektering (30%)? (Kilde Dansk Statistik) at arkitektforeningen.dk havde unikke besøg og generelle besøg i 2010 og at de kom fra 137 lande? at Arkitektforeningens køkkenleder Joan Hammel alene i december måned - stod for 1471 serveringer til møder og kurser i Arkitekternes Hus? Arkitekt MAA Lars Sønderskov Christensen modtog kr. til gennemførelse af kursus og eksamen som Certificeret passivhusdesigner. Arkitekt MAA Boris Brormann modtog kr. til studierundrejse i tilknytning til et forskningsprojekt ved Harvard om Masdar City som global referencemodel for bæredygtig byudvikling. Arkitekt MAA Ulla Kristensen modtog kr. til masteruddannelsen i arkitektonisk kulturarv, NORMAK, Finland. Kommunelæge Vilhelm Christian Eilschous Legat Arkitekt MAA Annette Svaneklink Jakobsen kr. til forskningsophold i Athen med det formål at beskrive det nye Akropolis Museum i en forskningsartikel. Wilhelm & Hugo Evers Fond Arkitekt MAA Thomas Skovgaard modtog kr. til deltagelse i National Architecture Conference i Australien. Adda og Henning Oppen Strands Hæderslegat Arkitekt MAA Rasmus Graakjær modtog kr. til oprettelse af sports- og legepladser i hovedstaden Monrovia i Liberia til tidligere børnesoldater i Liberia. Arkitektforeningens bestyrelsesmidler Arkitekt MAA Jesper Danø modtog kr. til deltagelse i Glenn Murcott Master Class København Østjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Bornholm Østifterne Udland I alt > 70 år ,2% år ,2% år ,5% år ,7% år ,6% år ,9% < 30 år ,8% I alt ,0% 49,0% 22,3% 3,0% 2,3% 4,3% 0,3% 14,6% 4,1% 100,0% Tallene er fra 22. februar

11 rkitektforeni Engelhardt tilbage! interview med arkitekt MAA Mads Quistgaard fra designfirmaet PLEKS om Arkitektforeningens nye visuelle identitet. Vi en stjæler stjæler Enelhardt tilbag Arkitektforeningen fik i 2010 ny visuel identitet. Men helt ny større organisationer og firmaer for at tilføre den grafiske Derfor kontaktede vi arkitekt og lektor Steen Ejlers og spurgte, foreningen set fremad i forhold til sin kommunikation,sine er foreningens bomærke ikke. Faktisk er det mere end 100 identitet en højere grad af sammenhæng og dynamik. En om han ville være med på opgaven. Steens Ejlers speciale kommunikationskanaler og sit netværk. Øvelsen her har år gammelt og forestiller Arkitekturens Genius omkranset betragtelig del af disse skrifter har været kraftigt inspireret er dansk skrift og brugsgrafik, og han ved alt om Engelhardt, været at gøre det hele meget mere transparent og brugbart af foreningens navn. For arkitekt MAA Mads Quistgaard af Engelhardts arbejder. Skovgaard og perioden, som seglet er tegnet i. medlemmerne, forklarer Mads Quistgaard. var det en ønskeopgave at redesigne bomærket. Det var sjovt at digitalisere Engelhardts skrift, som han Efter grundig research verificerede Steen seglets sande jo som arkitekt har tegnet til Arkitektforeningen. Nu har tilblivelse og fandt i forløbet andre ikke publicerede udgaver Hvorfor redesigne og genbruge seglet (Genius) frem for alle mulige firmaer lukreret på Engelhardts arbejde for at af seglet, som dog ikke blev brugt. Det kan lyde lidt nørdet, at tegne et helt nyt? Hvilken betydning har det? understrege deres danske og autentiske tilhørsforhold, nu men både Skovgaards tegning og Engelhardts skrift var så Legitimitet. Seglet er et direkte link til fortiden og et tegn på stjæler vi Engelhardt tilbage til den standsforening, der forvitret i den udgave, som fandtes, at man kan sammenligne arbejdet med at genskabe seglet med at genhugge en foreningens autencitet. Foreningen er ikke født i går, men har om nogen har et naturligt tilhørsforhold til både det danske, varetaget medlemmernes og byggeriets interesser i over 130 år. det autentiske og Engelhardt. Vi har selv udviklet skræddersyede gammel marmorstatue. I dag er der flere organisationer og institutioner, der lapper ind skrifter til bl.a. B&O og Danmarks Radio og ved, over Arkitektforeningens arbejdsområde. Derfor er det vigtigt hvor effektiv branding det kan være, når det lykkes. Her fik Nyt navn til Arkitektforeningen stjæler Eng at markere, at foreningen er unik og et produkt af medlemmernes arbejde og tillid gennem generationer. En sådan historie og PLEKS udviklede guidelines for brug af Genius. I pro- vi nærmest løsningen foræret, forklarer Mads Quistgaard. Ret hurtigt efter seglet var afleveret, blev opgaven udvidet, er guld værd og skal værnes om, siger Mads Quistgaard og Hvilke udfordringer har I haft med at designe den nye cessen stod vi også for at udforme anbefalinger i forhold til forklarer, at seglet skal ses i en sammenhæng. Seglet fungerer font? Hvad skal man være særligt opmærksom på, når Arkitektforeningens navn. som et anker i en forening, der er i rivende udvikling. man designer font til web? Akademisk Arkitektforening, Arkitektforeningen og AA F. eks. er over 50 % af medlemmerne ikke på tegnestue Skriften døbt Genius efter seglet. Vi har fra starten været var alle navne, der var aktive og foreningens engelske navn som arkitekter i traditionel forstand, men udfører arkitektfagligt fokuseret på at formidle historien og tilhørsforholdet i skrif- ville sandsynligvis blive mere udbredt i fremtiden. PLEKS arbejde inden for et bredt spekter af sektorer og viten frem for at udvikle en super teknisk font. Skriften er en interviewede ca. 15 interessenter, som beskrev betydningen densfelter. Denne udvikling er enormt spændende men displayskrift som bruges i overskrifter, og funktionen er at og associationerne ved de forskellige navne og udformede de også udfordrende i forhold til fagets selvopfattelse. Her er skabe genkendelighed på tværs af medier. Skrifter til web anbefalinger til ledelsen, der endte med, at betegnelsen AA tilbage! a seglets historie med til at minde os om, at arkitekternes kan være meget vanskelige at kreere, specielt hvis skriften ikke længere bruges, siger Mads Quistgaard. arbejde altid har spændt bredt. skal bruges i små størrelser og har mange detaljer. I dette tilfælde med Genius har det været let, fordi skriften bruges i Vi har behov for simple symboler Fyrtårn inden for skriftdesign displaystørrelser og er forholdsvis robust i sin detaljering, Det, der er så uendeligt fascinerende ved at arbejde med Seglet er et samarbejde mellem Knud V. Engelhardt, forklarer Mads Quistgaard. grafiske identiteter er, at man på den ene side har et grafisk udtryk, som i sagens natur er en kraftig forenkling og som har tegnet skriften, og Joakim Skovgaard, der har tegnet genius-motivet. Fortæl lidt om designprocessen abstraktion over en organisation, som er yderst kompleks. Vi har i arbejdet med seglet været specielt interesseret Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen vidste fra star- På den anden side at jo mere komplekse organisationer er, i Knud V. Engelhardt skriftarbejde, fordi Engelhardt ten, at hun ville sætte fokus på Genius. Jane er oprindeligt jo mere har vi behov for simple symboler i form af grafiske er et fyrtårn inden for dansk skriftdesign. I Danmark er kunsthistoriker og hun genkendte straks potentialet i Geniusseglet både som kunstnerisk udsagn og som historieformidler. selv samme organisationer! identiteter og logoer for at forholde os til og holde af - de itektforenine der en helt særlig tradition at tænke skrift ind under arkitektens område. Kunstakademiets Arkitektskole har Da Jane kontaktede os og spurgte, om vi ville digitalisere og Arkitektforeningen har valgt at tage fat i arven at undervist i skriftdesign siden starten af 1900 tallet. I de rentegne seglet, vidste vi fra starten, at det ikke bare var et skille sig ud og syntetisere og simplificere navnesituationen, men har samtidig kigget lidt bagud i forhold til det K.V. Engelhardts Mindelegat sit grafiske arbejde. Mads Quistgaard modtog torsdag den 10. februar 2011 senere år har større danske designbureauer opdaget denne tradition og udviklet skræddersyede skrifter til vi blot rentegnede det uden yderligere research. autentiske og foreningens berettigelse. Og så har Arkitekt- gammelt segl, men et segl hvis betydning var kostbar til, at 20 21

12 Form & indhold to sider af samme sag fortællingen om hvordan arkitektforeningen.dk blev til At udvikle en ny hjemmeside, der både afspejler organisationens sjæl, fungerer visuelt og er brugervenlig, er en kompleks affære. Bo Juni er direktør i Advice Digital, der har udviklet det ny arkitektforeningen.dk. Arkitektforeningen har mødt ham til en snak om processen. Hvad karakteriserer arkitekter som målgruppe? Arkitekter interesserer sig for form og detalje, stiller høje krav til kvalitet og er ret kompromisløse, hvad æstetik og funktion angår. Form betyder nogle gange så meget, at det bliver til indhold. Det gælder ikke kun det visuelle, men også helheden og formens betydning for funktionen. Af og til kan det godt være lidt af en udfordring at arbejde med en så kritisk og ambitiøs målgruppe omvendt er det fedt at møde folk der, som jeg selv, godt kan lide at nørde for detaljen, siger Bo Juni. Hvordan har det store fokus på form påvirket processen med at designe informationsarkitekturen? Man arbejder med flere niveauer, når man udvikler et website. Der er et niveau, der handler om selve forretningsstrategien og foreningens mission og vision. Herefter bygger man et koncept og en infrastruktur. Til sidst, i det tredje niveau, kigger man på de mere visuelle elementer hvilken rolle billeder, font, farver osv. skal have. På niveauet, der handler om infrastruktur, tænker mange arkitekter allerede designet og rammen som indhold, og det har stor betydning for, hvordan det endelige website kommer til at se ud. Det får nemlig en høj æstetisk værdi, når designet integreres så tidligt i processen. Alt for ofte bliver de visuelle designelementer først klasket på allersidst i processen. Men et flot designet site som Arkitektforeningens stiller store krav til indholdet. Det duer ikke, hvis der ikke er samspil mellem form og det tekstlige indhold. Hvorfor skal brugerne af arkitektoreningen.dk kunne kommentere på artikler og nyheder? Primært fordi det er med til at skabe en åben forening så medlemmer og andre interesserede kan deltage i debatten. Set i det brede mediebillede, siger kommentarfunktionerne noget om, at et website ikke længere blot er en informationskanal, der skubber informationer ud til offentligheden ad én vej. Sådan var det før i tiden. I dag er et website et dialogforum, hvor der kan opstå dialog mellem organisation og bruger. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en kultur, der langsomt skal bygges op. Hvilke tendenser tror du mest på i fremtidens webverden? Browseren bliver suppleret af en masse andre kontaktkanaler. Mobiltelefonen får meget større betydning. Her kommer der til at opstå et helt nyt siteunivers. Der vil være en masse nye funktioner og applikationer, og det vil blive mere udbredt, at man skubber indhold ud til, hvor brugeren er i stedet for, at han eller hun selv skal opsøge det. Mange mennesker er overmættede af nyheder i en travl hverdag. Mailboksen er ved at eksplodere, og konstant får vi serveret nyheder tror du, der er ved at komme en overophedning på informationsfronten? Generelt set kommer der hele tiden mere og mere information, men jeg tror, det er svært at få for meget af den målrettede, faglige information. Især hvis den er relevant og tænkt i en dansk kontekst. Jeg kan ikke komme i tanke om mange brancher, hvor man bliver oversvømmet af faglige informationer og velskrevne nyheder. I det store billede er det nok rigtigt, at der kan være en tendens til for meget støj i form af irrelevante nyheder og informationer, der skal selekteres i. Men jeg vil vove den påstand, at det ikke er et problem, når det gælder faglig kommunikation, der ikke gentager det, de andre har sagt, kommer med nye perspektiver og hæver overliggeren. Hvorfor skal Arkitektforeningen have sit eget netværk, når man kan få behovet opfyldt i sociale fora som facebook? Fordi det har en større grad af troværdighed, at det ikke er ejet af f.eks. facebook, og man kan uploade materiale, uden at det misbruges eller kommer til offentlig skue, hvis der er tale om fortrolige emner. I dag er det vigtigt, at man er synlig de rigtige steder. Facebook er virkelig godt til mange ting, men mange brugere differentierer ikke på facebook. Det er én stor pærevælling af familie, venner og faglige relationer. Arkitektforeningens netværk er minded på faglige emner og er et netværk, hvor det er ok at være nørdet og tale fagsprog. Relationerne centrerer sig omkring arkitekturen, hvilket sjældent er tilfældet på facebook, medmindre man laver lukkede grupper. Med et decideret arkitektforeningennetværk har man desuden fuld kontrol og ejerskab over netværket. I har brugt MAA-fokusgrupper i processen, hvorfor er det en fordel i forbindelse med web? Det giver altid mening at inddrage brugerne i en udviklingsproces. Det er jo dem, der skal bruge det. Det giver legitimitet og evidens, at man rent faktisk ved noget om brugernes behov og ønsker frem for blot at gætte. Det nye website er designet således, at det løbende kan udvikles i dialog med brugerne. Rammerne er fleksible, og det kræver ikke helt så meget som en gammeldags hjemmeside. Arkitektforeningen.dk er skabt til løbende udvikling og forbedring. Hvad har de største udfordringer været i forbindelse med projektet? Da arbejdet med det ny arkitektforeningen.dk gik i gang i vinteren 2010, var foreningen midt i en identitetsproces med nyt navn og ny visuel identitet, og det var en udfordring at få disse parametre til at spille sammen med udformningen af websitet. Men den største udfordring har været af teknisk karakter. At foreningen samtidig med nyt website har fået nyt medlemssystem. Det har skabt store forhindringer og forsinkelser at få de to nye systemer til at tale sammen. Den store fortælling om projektet, synes jeg, har været meget interessant. Foreningens arbejdsgang med at nedsætte et medieudvalg blandt medlemmerne har været yderst interessant og givtig. Udvalget har gjort sig en masse tanker omkring behov og ønsker. På den måde var en stor del af fundamentet på plads, inden vi gik i gang med at programmere og designe. Bo Juni stiftede Advice Digital i 2000 og arbejder bredt med strategi og webkommunikation. Bo er uddannet cand.it med speciale i e-business fra IT-universitetet og en bachelor i erhvervsøkonomi (HA). Medieudvalg I 2009 nedsatte Arkitektforeningen et medieudvalg, der formulerede anbefalinger til, hvilke medieplatforme foreningen skulle repræsentere sig i for fremtiden. Udvalget anbefalede blandt andet, at foreningen fik et nyt open-source website, der inviterer til dialog og brugerinddragelse, og at MAAerne fik et nyt netværk. Open Source? Open source, eller åben kilde, også kaldet fælleskode, dækker over en række softwarelicenser, der har dét til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at få adgang til programmets kildekode, ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet samt videregive programmet og/eller den nye version af programmet. Open Source-systemer er langt billigere end de fleste andre CMS-systemer

13 Grænseløs arkitekt MAA Selvom Danmark er beriget med verdenskendte arkitekter og arkitektur, er vi kun en plet på verdenskortet. En del af Arkitektforeningens medlemskroner går derfor til europæiske og globale samarbejder for at fremme arkitekters vilkår, faglige anerkendelse, rammer og viden på tværs af grænser. Arkitektforeningen arbejder internationalt i en række netværk og organisationer. Det gælder både i Norden, i Europa ACE The Architects Council of Europe og på verdensplan UIA The International Union of Architects. ACE er arkitekternes lobbyorganisation i forhold til EU. Organisationen engagerer sig i politiske spørgsmål af interesse for den europæiske arkitektstand. Anerkendelse af kvalifikationer i EU I 2010 har Arkitektforeningens samarbejde og interesser i ACE i høj grad handlet om revisionen af kvalifikationsdirektivet direktiv 2005/36/EC. Direktivet drejer sig om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Det betyder, at arkitekter uddannet på arkitektskoler, der er godkendt i henhold til dette direktiv, har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer. I Danmark er det kun arkitekter med denne kvalifikation, der umiddelbart kan blive medlem af Arkitektforeningen og kalde sig MAA. Titlen MAA er dermed med til at bekræfte, at man er arkitekt i henhold til det gældende EU-direktiv. Derfor fremgår det nu også af medlemskortet, at indehaveren er anerkendt i henhold til EU-Directive No. 2005/36/EC. Revisionen af kvalifikationsdirektivet er en større proces, og der er fra EUs side en stor interesse i at kunne behandle alle uddannelser ens uanset om det er arkitekter, jordmødre eller blomsterbindere. I de fleste lande er både titlen arkitekt og arbejdsopgaverne beskyttede af lovgivning. I Danmark er faget ikke på nogen måde beskyttet, og alle kan kalde sig arkitekter og arbejde som sådan, siger Arkitektforeningens chefkonsulent med ansvar for internationale relationer og politik, Annette Blegvad. I de lande, hvor faget er reguleret af lovgivning, er der også udpeget en Competent Authority. En sådan findes ikke i Danmark, men for at følge med i diskussionen om krav og pligter deltager Akademisk Arkitektforening alligevel i de møder, som the European Network of Architects Competent Authorities afholder. På disse møder drøftes og koordineres svarene til EU, således at standen bliver hørt. 2 års ekstra uddannelse Akademisk Arkitektforening er også med i ACE-samarbejdet om en toårig overbygning på grunduddannelsen. De fleste lande har efterfølgende krav om erhvervsmæssig praksis af meget varierende længde, men der er gennem et langt og trægt arbejde opnået konsensus om at anbefale et toårigt praksisforløb. I Danmark har vi, selv om der ikke er noget lovkrav, taget handsken op og dannet et udvalg med repræsentanter fra Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirksomheder og de to arkitektskoler. Udvalget har siden sommeren 2010 indledt en proces med det formål at formulere et dansk system, der kan sikre danske arkitekter umiddelbar adgang til optagelse i de andre landes lovregulerede registre, forklarer Annette Blegvad. ACE afsluttede året med en jubilæumskonference den 3. december 2010 i Europaparlamentet. Direktør Christian Lerche, Danske Ark, har de sidste to år repræsenteret Akademisk Arkitektforening og Danske Ark i bestyrelsen. Bæredygtig design-dagsorden i 124 lande I UIA har arbejdet været præget af forberedelserne til den 24. verdenskongres, som holdes i Tokyo i slutningen af september UIA er arkitekternes lobbyorganisation i forhold til UN-systemet og indgår her i drøftelser med UNESCO om kulturarvs og uddannelsesmæssige forhold og med UNCCC i forbindelse med COP-møderne. Ved COP15 i København var UIA for første gang aktive som NGO - på Akademisk Arkitektforenings initiativ - og Sustainable by Design politikken blev lanceret. Indsatsen blev fulgt op i Cancun til COP16, hvor den mexicanske arkitektforening arrangerede events, og president for UIA, Louise Cox fik igen taletid i medierne. COP17 er i Cape Town i slutningen af november 2011, og forberedelserne er allerede i gang. På UIA kongressen vil den endelige strategi for Sustainable by design blive præsenteret og vedtaget, således at samtlige 124 medlemslande kan vedtage en politik og en handlingsplan lokalt. Samtidig forberedes diverse workshops med deltagelse af repræsentanter fra alle 5 regioner, som UIA er organiseret i. Norsk inspiration NAL, Norske Arkitekters Landsforbunds formand Kjersti Nerseth og direktør Per Rygh, gæstede Arkitektforeningens årlige repræsentantskabsmøde i juni 2010 og fortalte succeshistorien om, hvordan den danske regerings arkitekturpolitik havde inspireret NAL til også at få en officiel arkitekturpolitik. Ideen var først blevet pure afvist, men ved ihærdigt lobbyarbejde var det lykkedes NAL at få samlet og produceret en meget omfattende politik, som havde fuld opbakning i alle ministerier. Meget tankevækkende og inspirerende i forhold til en dansk arktiekturpolitik version 2.0! Vidste du... at du som Arkitekt MAA kan få et internationalt certifikat til, hvis du skal arbejde i udlandet? at den internationale arkitektforening UIA repræsenterer mere end 1,3 mio. arkitekter på verdensplan gennem organisationer i 124 lande og territorier? at Arkitektforeningens nyhedsbrev læses i lande som Mozambique, Brasilien, Japan, Filippinerne, Pakistan, Peru og Indien? at 271 af Arkitektforeningens medlemmer bor i udlandet? at Arkitektforeningen optog nye medlemmer fra Sydafrika, Rumænien og Australien alene i december 2010? Foto: Arkitektforeningens formand Natalie Mossin, direktør i Danske Ark Christian Lerche og Arkitektforeningens chefkonsulent Annette Blegvad til ACEs 20 års jubilæum i Bruxelles

14 design på programmet En ny stol til det officielle Danmark. Nye uniformer til personalet hos DSB, Skandinaviens største togoperatør. Sådan lød udfordringerne i to højt profilerede designkonkurrencer i 2010, som på hver deres måde afspejler Arkitektforeningens Konkurrenceafdelings arbejde med at udvikle nye konkurrenceformer i begge tilfælde med fokus på designopgaver. Konkurrencer om designopgaver er en konkurrencetype, som Arkitektforeningen arbejder på at udvikle, og i 2010 har Arkitektforeningens Konkurrencerådgivning varetaget afholdelsen af to højt profilerede designkonkurrencer. Ny stol til det officielle Danmark Den åbne idékonkurrence om en ny stol til det officielle Danmark blev udskrevet i maj 2010 med økonomisk støtte fra Dreyers Fond og Nationalbanken. Initiativtageren til konkurrencen, snedkermester Ejnar Pedersen, der i over 50 år drev snedkerværkstedet PP Møbler i Allerød, valgte Arkitektforeningen som konkurrencerådgiver for at sikre, at alt blev afviklet professionelt og korrekt med arkitektonisk kvalitet i højsædet og med professor Knud Holscher som formand for dommerkomiteen. Formålet med konkurrencen var at finde en tidssvarende afløser for den traditionelle guldstol, som kongehuset og regeringen har brugt i mange år ved officielle sammenkomster og fester på bl.a. Christiansborg. Snedkermester Ejnar Pedersen efterlyste først og fremmest en royal stol, der var god at sidde i uden armlæn med plads til de store balkjoler men også en stol, som kunne repræsentere nutidigt skandinavisk design. En stol med en moderne, nyskabende og let konstruktion, som også tog hensyn til miljø, ergonomisk og termisk komfort: Når Danmark har officielle gæster fra udlandet, så har jeg nogle forventninger om, at de præsenteres for en stol i skandinavisk design, der kan sætte et signal for, hvor vi er henne i verden. Den nye stol skal helst kunne leve op til det renommé, Danmark har med alle de dygtige arkitekter, vi har haft over en meget lang periode. Der blev indleveret 90 forslag til konkurrencen, og resultatet blev afsløret den 16. december i Arkitekternes Hus, hvor de i alt fem præmierede forslag blev udstillet. Vinderstolen, tegnet af professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang og arkitekt MAA Nicolai de Gier, fik følgende ord med på vejen af dommerkomiteens formand, Knud Holscher: Vinderstolen lever op til de fleste af de kriterier, vi har opstillet om design, komfort, materialer og pris. Stolen er let at håndtere og placere omkring runde borde. Den er let at stable, bære og flytte og den kan blive en værdig afløser for den nuværende guldstol. DSB s nye uniformsprogram Seks designteams blev indbudt til den to-fasede projektkonkurrence om DSBs nye uniformsprogram, og de blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan medarbejderne hos DSB skal klædes på fra lokomotivførerne og togførerne til S-togsrevisorerne og salgsmedarbejderne. DSB-medarbejdernes nye look indgår som en vigtig del af DSBs forandringsproces fra ren transportvirksomhed hen imod en virksomhed, som i højere grad fokuserer på service og kunder. Her er det vigtigt, at medarbejderne føler sig godt tilpas, så de kan yde god service og en engageret indsats, og at de føler sig godt tilpas i en bekvem, velsiddende uniform, som passer til enhver lejlighed og som udstråler både service, tryghed og autoritet. Tre udvalgte teams, SCHWARZ v/pernille Schwarz, Noir Illuminarti II Aps og Goodmorning Technology Aps & Sidsel Kjøller Damkjær gik videre til fase 2 med dialogproces og opsyning af modeller af forskellige uniformsdele, og det endelige resultat af konkurrencen forventes afsløret i april Vidste du... at den mest læste nyhed i 2010 var nyheden om vinderen af ny stol til det officielle Danmark med 2980 læsere, hvoraf de 667 åbnede nyhedsbrevet kl ? Vidste du, at der har været 13 udstillinger i Arkitekternes Hus i 2010? Vinderstolen tegnet af professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang og arkitekt MAA Nicolai de Gier 26 27

15 I konkurrencens tegn Arkitektforeningen - har været engageret i 39 konkurrencer i har været sekretariat for 4 åbne og 10 indbudte konkurrencer i har været rådgivere i forbindelse med 6 konkurrencer, udskrevet i 2009 og 9 konkurrencer, som udskrives i var involveret i 10 konkurrencer, der blev udskrevet uden for eget regi. I disse konkurrencer har Konkurrencerådgivningens ydelser bestået i forhandling om konkurrencetekniske betingelser, ad hocrådgivning samt udpegning af fagdommere. På vej Arkitektforeningen arbejder lige nu med en digital udstillingsplatform, hvor det bliver muligt at se indsendte forslag til konkurrencer. Denne funktionalitet vil også tilføre flere nyheder, baggrundsstof, interviews med bygherrer, vindere, fagdommere mv. Den nye udstillingsplatform forventes færdig i løbet af Fagdommer MAA En gang om året indkalder Arkitektforeningen ansøgninger fra medlemmer, der ønsker at være fagdommere i konkurrencebedømmelser. 80 MAAere ansøgte i 2010, og i februar bød bestyrelsen velkommen til 15 nye fagdommere, der repræsenterer en faglig, geografisk og aldersmæssig spredning. De nye fagdommere deltog i april i et heldagskursus for at lære om de formelle aspekter ved bedømmelsen, herunder EU s udbudsdirektiv. Samtidig havde kurset til formål at styrke fagdommernes fornemmelse for den samarbejdende bedømmelsesproces, med fokus på formidling af arkitektonisk kvalitet. Fagdommerseminar Et af årets nye initiativer var at indbyde foreningens fagdommere til et seminar, hvor der var mulighed for at udveksle erfaringer og for at komme med ønsker og ideer til foreningens konkurrencepraksis. Temaet for fagdommerseminaret, som foregik i midten af juni, var Hvordan kommunikerer arkitekter? som forslagsstillere og fagdommere. Oplægsholderne var billedkunstner Bjørn Nørgaard og sekretariatschef i Golden Days Ulla Tofte. Journalist Synne Rifbjerg var ordstyrer for arrangementet, der havde knapt 70 deltagere. Problematiske konkurrencebetingelser Et stigende antal konkurrencer udskrives på betingelser, der både på kort og lang sigt forhindrer arkitektbranchen i at levere et ordentligt produkt til bygherren. I de seneste år har der således været flere sager, hvor Arkitektforeningen har måttet sige nej til at medvirke. Arkitektforeningen arbejder fra konkurrence til konkurrence med at påvirke bygherrer til at opstille rimelige og entydige konkurrencebetingelser, og i de fleste tilfælde lykkes det foreningen at få ændret rammerne, så der kan komme arkitektonisk kvalitet ud af en konkurrence. Desværre er der undtagelser. På den baggrund tog Arkitektforeningen initiativ til et debatmøde i Arkitekternes Hus i begyndelsen af maj. Debatmødet blev fulgt op ef en række interviews og artikler på hjemmesiden. Herefter har der været afholdt møder med centrale interessenter inden for bygherrekredse for at få igangsat initiativer, der kan fremme en god konkurrencekultur med respekt for arkitekternes værdiskabelse i konkurrenceprocessen. Jellingstenene. I marts 2010 blev det afgjort, hvem der skal designe en klimaskærm, der kan beskytte Danmarks verdensberømte runesten i Jelling. Tegnestuen NOBEL Arkitekter a/s får æren af at riste sit navn ikke i runer, men i moderne arkitektur og design som lader de mere end 1000 år gamle runesten rejst af Kong Gorm og sønnen Harald Blåtand komme til deres fulde ret. Opstalt fra konkurrencematerialet. Vis os, hvordan vi skal bo tæt. Arkitekturudvalget i Statens Kunstfond udskrev i august konkurrencen Vis os hvordan vi skal bo tæt, hvor konkurrenceforslagene skulle afleveres som kortfilm og sætte skub i en samfundspolitisk debat. Der blev indleveret 72 film, som alle kan ses på og der var over 200 gæster ved visningen af filmene i Arkitekternes Hus i december. Udstillingen vises på Arkitektforeningens foranledning i løbet af foråret 2011 på Trapholt i Kolding, ligesom vi har arbejdet på at få den videre ud i landet. Foto fra offentligørelsen: Johan Rosenmunthe Fremtidens bæredygtige multihus. Den webbaserede programdialogkonkurrence - hvor alle kan komme med ideer til udviklingen af konkurrenceprogrammet - om Fremtidens bæredygtige multihus blev lanceret på årskonferencen Bæredygtighed i bevægelse den 5. november. Konkurrencen er udskrevet med økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden. Foto: Rune Johansen. Hospitalskonkurrencer. Arkitektforeningens Konkurrencerådgivning har blandt andet været involveret i konkurrencerne om Kolding Sygehus (OFF 2010), Odense Universitetshospital (OFF 2011), Herlev Hospital (OFF 2011) og Supersygehus i Gødstrup (OFF 2011). I november var der fuldt hus i Arkitekternes Hus med over 100 deltagere, som fik lejlighed til at drøfte udfordringerne i de kommende års store hospitalsudbygninger. Se næste artikel

16 Hospitalsbyggeri der forpligter Vi har med investeringen i de nye sygehuse en enestående chance for at blive leverandører af viden og design til fremtidens sygehuse i verden omkring os. Derfor må sundhedsministeren tage ejerskab for projektet. Det er ministeren, der har ansvaret for det samlede udbytte af investeringen. - Formand for Arkitektforeningen arkitekt MAA Natalie Mossin Hospitalsarkitektur har spillet en vigtig rolle i Akademisk Arkitektforening i Arkitektforeningen har været rådgiver for en række hospitalskonkurrencer, udviklet kurser, som klæder arkitekterne på til at tegne fremtidens supersygehuse og været med til at skabe debat om hospitalsvæsenet og helbredende arkitektur. Hospitalskonkurrencer Blandt hospitalskonkurrencerne i 2010 kan nævnes: et nyt Odense Universitetshospital, hvor tre konsortier nu er udpeget til forhandlinger med bygherren om projektet; udbygningen af Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, der blev vundet af Schmidt Hammer Lassen Architects, Creo Arkitekter A/S, GBL, landskab og arkitektur, Totalrådgiver Niras A/S og Balslev Rådgivende Ingeniører A/S; indbudt konkurrence om et nyt sygehus i Gødstrup ved Herning, hvor fem teams udvælges til at arbejde videre med deres projekter og en konkurrence om større nybyggeri og ombygning af Herlev Hospital, hvor fem udvalgte teams deltager. Kurser i hospitalsarkitektur Arkitektforeningens kurser i hospitalsarkitektur er under stadig udvikling og ruster arkitekter, ingeniører og konstruktører til at designe de bedste hospitaler med udgangspunkt i den nyeste forskning og viden på området. Kurset tager fat på alt fra grundlæggende historik og idégrundlag til, hvilken rolle planlægning og design af de fysiske rammer på et hospital har for patienten, de pårørende og personalet. Kurset fandt sted første gang i København i januar 2011, hvor der var totalt udsolgt. Succesen gentages i Aarhus til maj. at bygge og til at planlægge hospitalernes fysiske rammer. Om denne dobbelte forventning indfries, om sygehusene bliver super eller knap så super og om vi lærer noget, mens vi haster gennem det gigantiske projekt, er desværre mere tvivlsomt, siger Arkitektforeningens formand. Udfordringen med at sikre vidensopsamling og udvikling på tværs kan imidlertid ikke løftes nede i de enkelte projekter. De rammer, regeringen har defineret for det gigantiske projekt, indtænker ikke udvikling på tværs af projekterne og understøtter heller ikke synergi med forskning og kompetenceudvikling. Og det er ikke godt nok, påpeger Arkitektforeningens formand Natalie Mossin: Vi har med investeringen i de nye sygehuse en enestående chance for at blive leverandører af viden og design til fremtidens sygehuse i verden omkring os. Derfor må sundhedsministeren tage ejerskab for projektet. Det er ministeren, der har ansvaret for det samlede udbytte af investeringen. Vidste du... at Arkitektforeningens Konkurrencerådgivning modtog og gennemgik i alt 353 konkurrenceforslag i 2010 Vinderprojektet fra konkurrencen om udbygningen af Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, der blev vundet af Schmidt Hammer Lassen Architects, Creo Arkitekter A/S, GBL, landskab og arkitektur, Totalrådgiver Niras A/S og Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Sundhedsminister Bertel Haarder har kaldt de nye supersygehuse for Danmarkshistoriens største byggeprojekt siden det store kirkebyggeri i 1100-tallet. Som arkitekt mener jeg, at den opgave forpligter. Sådan skrev Akademisk Arkitektforenings formand, Natalie Mossin i et debatoplæg om hospitalssektoren og regeringens plan for nye supersygehuse og de 40 milliarder skattekroner, som helst skal resultere i bedre sygehuse. De ambitiøse mål for fremtidens hospitaler blev i 2011 bakket op af Arkitektforeningen på flere fronter som konkurrencerådgiver for en række hospitalskonkurrencer, som udbyder af kurser i hospitalsarkitektur og endelig som arrangør af debataftener om fremtidens hospitaler. Debat om fremtidens hospitaler Såvel i medierne som i vores eget nyhedsbrev og på hjemmesiden har Arkitektforeningen i årets løb markeret sig med debatindlæg og invitation til debataften om fremtidens sygehuse og helbredende arkitektur, men der er først lige taget hul på debatten, der kan være med til at sikre den arkitektoniske kvalitet i alle de store og små hospitalsbyggerier, der skal opføres rundt omkring i Danmark inden for de næste 10 år. Den store udfordring Det langsigtede mål er hospitaler, der er bedre for patienterne, bedre for dem der arbejder på sygehusene og bedre bygninger. Men undervejs bør vi også blive dygtigere til 30 31

17 Med fokus på forening! 2010 var året, hvor AA Kompetence skiftede navn til Arkitektforeningens Efteruddannelse med fokus på forening. Det var også et år præget af travlhed og udvikling af kurser, implementering af et nyt kursusadministrationssystem og startskuddet til en ny hjemmeside. Alt sammen udfordringer, der er med til at højne Arkitektforeningens Efteruddannelses indhold og udtryk og forene vores samlede aktiviteter. Udviklingen af såvel nye som eksisterende kurser fyldte meget i Kodeordene var hospitalsarkitektur, Arkitektur + Energi samt procesledelse. Alt sammen overskrifter, der er med til at beskrive nyudviklede kurser, der alle udbydes for første gang i 2011 i Arkitektforeningens Efteruddannelse. Hospitalsarkitektur De næste år byder på en række store hospitalsbyggerier i Danmark. Der er allerede flere store konkurrencer i gang, og over de næste ti år vil mange flere finde sted. Det nye kursus om hospitalsarkitektur er fordelt på 4 undervisningsdage og skal ruste arkitekter, ingeniører og konstruktører til at designe de bedste hospitaler med udgangspunkt i den nyeste forskning og viden på området. Kurset tager fat på alt fra grundlæggende historik og idégrundlag til, hvilken rolle planlægning og design af de fysiske rammer på et hospital har for patienten, de pårørende og personalet. Undervisningen vil også omhandle de mange komplekse problemstillinger, der er forbundet med brugerinddragelsesprocesser blandt borgere, politikere og sundhedspersonalet. Arkitekten som procesleder II Arkitektforeningen har igennem en lang årrække afholdt kurset Arkitekten som procesleder I med stor succes. I 2010 påbegyndte vi udviklingen af Arkitekten som procesleder II, og kurset afholdes for første gang i maj Kurset går i dybden med arkitektens rolle som procesleder i hverdagen. Der vil blive fokuseret på den enkeltes evner, og kurset hjælper til med at få fokus på udviklingsområder, så arkitektens rolle som procesleder kan blive endnu bedre. Kurset bygger på teorier fra proceslederkursus I, men introducerer også nye teorier og metoder til værktøjskassen. Der vil blive taget fat i de erfaringer, kursisten har gjort sig fra sidste kursus, og teori og praksis vil blive forankret i relation til den enkeltes hverdag. Kursusrækken Arkitektur + Energi I 2010 kørte kursusrækken Arkitektur + Energi for fulde huse. Der var fire kurser på programmet, og de blev afholdt som både åbne kurser og som firmakurser. I forlængelse heraf udbyder Arkitektforeningens Efteruddannelse nu to helt nye kursusdage. Arkitektur + Energi III har fokus på materialer og komponenter og giver deltagerne grundlæggende inspiration og input til, hvor de skal søge eksakt viden på materialeog komponentområdet. Arkitektur + Energi IV omhandler digital modellering og giver kursisten en introduktion til digitale skitserings- og projekteringsredskaber, som kan anvendes til energioptimering og bæredygtighedsoptimering. Ved kursets afslutning har kursisterne metoder til, hvordan de kan gribe en konkret sag an, forklarer underviser og facilitator på kursusrækken, arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen. Vidste du... at der var 2062 deltagere på kurser i Arkitektforeningens Efteruddannelse i 2010? at der i 2010 blev udbudt 134 kurser i Arkitektforeningens Efteruddannelse? Kursister til kurserne LKVV og Arkitektur + Energi. Fotos: Johan Rosenmunthe 32 33

18 Ødækkende arkitekturpolitik Årsberetning 2010 fra Arkitektforeningen Bornholm Af lokalafdelingsleder, arkitekt MAA Birgit Stoltz Andersen Fra Amagerbrogade til Venedig Årsberetning 2010 fra Arkitektforeningen København Af lokalafdelingsleder, arkitekt MAA Louise Lybye På Arkitekturens Dag var der traditionen tro åbne døre for offentligheden i Arkitektforeningens mindste lokalafdeling, og her mødte godt 50 borgere og politikere op. På programmet i 2010 var Bornholms kommende arkitekturpolitik, og de bornholmske MAAere er trofaste deltagere, når lokalafdelingen inviterer til debat eller samvær med fagfæller. Forbilledligt samarbejde med regionskommunen Siden starten i 2009 har samarbejdet mellem Bornholms Regionskommune (BRK) og lokalafdelingen været forbilledligt. Alle arrangementer er planlagt og gennemført i sammen, og følgegruppens arbejde sluttede i december måned med en workshop, hvor følgegruppens oplæg til politikerne blev strammet op. Det samlede oplæg skal nu tjekkes af både BRKs chefgruppe og arbejdsgruppen, inden det gives videre til politikerne. Processen afsluttes i 2011 med en festlig sammenkomst, hvor det reviderede oplæg vil blive overrakt til politikerne som inspiration til videre bearbejdning og formulering. Arrangementer i 2010 Nytårskur med OMA med arbejdsmetodik hos Rem Koolhaas ved arkitekt MAA Anne Madsbjerg på programmet, Arkitekturpolitik: Udarbejdelse af oplæg til følgegruppen, Arkitekturpolitik: Henrik Stjernholm, arkitekt MAA orienterede om Vejles arkitekturpolitik og arbejdet i praksis, Arkitekturens Dag: Fællesskaber i forstæder ved Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA og overrækkelse af BRKs arkitekturpriser, Arkitekturpolitik: Workshop med følgegruppen: Opstramning af forslaget til kommende arkitekturpolitik. Bornholms lokalledelse Birgit Stoltz Andersen er leder af Arkitektforeningen Bornholm. Derudover består lokalafdelingens ledelse af Charlotte Algreen (suppl.), Christina Huth Panduro, Gugga Zakariasdottir (rep.) og Niels-Holger Larsen. Vidste du... at der bor 22 maaere på bornholm? at MAAere lige nu tilbydes 18 kontante medlemstilbud og mulighed for at leje ferieboliger i Barcelona og Amsterdam og på Ærø og bornholm? at 3249 besøgte arkitektforeningen.dk fra en iphone? at Arkitektforeningens mødelokaler i Strandgade 27A er blevet udlejet 147 gange i 2010? I 2010 afholdt Arkitektforeningen København 9 arrangementer - med generelt godt fremmøde. Wildcard udstilling og udenlandsk forelæsning Henover foråret havde Arkitektforeningen København i samarbejde med de tre wildcard-tegnestuer Spektrum arkitekter, Kraft-værk arkitekter og Valbæk Brørup arkitekter arrangeret en udstillingsrække i Arkitekternes Hus. Udstillingerne gav de unge tegnestuer mulighed for at bruge Arkitekternes Hus som vindue til omverdenen for at vise deres projekter. Udstillingerne var en succes og skabte meget opmærksomhed. Forelæsningen med den eksperimenterende franske arkitektvirksomhed R&Sie(n) den 14. januar 2010 var ligeledes en stor succes. Arrangementet blev til i samarbejde med den franske ambassade. I fremtiden vil vi prøve at få min. 1 stort udenlandsk besøg pr. år og samtidig udvikle vores samarbejde med ambassader. Strategiseminar i Venedig Københavns lokalledelse var på strategiseminar i Venedig i anledning af arkitekturbiennalen 2010, hvor en fremtidig strategi for arbejdet i lokalledelsen blev debatteret. Vi vil fremover fokusere på et mindre antal større men bedre planlagte arrangementer som vores kernearrangementer. Dertil kan så tilføjes mindre arrangementer som f.eks. byggepladsbesøg, forelæsninger og om muligt udstillinger. Andre arrangementer i 2010 Nytårskur med over 500 gæster, præsentation af Københavns kommunes Amagerbrogade-projekt, Foredrag og diskussion om Krystallen og Skyen ved Peter Voldstedlund og Hanne Bruun Møller og Sommerfest. Københavns lokalledelse: Louise Lybye er leder af Arkitektforeningen København. Lokalledelsen består desuden af Sophus Søbye, Anders Bak, Andreas Lauesen, Ann Christiansen, Martin Paludan Keiding, Sallie Vangsøe, Jesper Dahl (suppl.), Poul Høilund Diallo Cruise (suppl.), Pernille Faber (stud.), Marco Berenthz (stud.), Helge Sommer, Ali Arvanaghi og Anna Meyer sekretær. Foto: Spektrum Arkitekters udstilling i Arkitekternes Hus. Foto: Joan Ravn 34 35

19 Kunst, energi & tværfaglighed Årsberetning fra Arkitektforeningen Nordjylland Af arkitekt MAA og lokalafdelingsleder Eva Møller Sørensen Faglighed, samvær & networking Årsberetning 2010 fra Arkitektforeningen Sydjylland Af lokalafdelingsleder arkitekt MAA Henrik Stjernholm Vi er i medlemsantal en af foreningens små lokalafdelinger, men dækker et stort geografisk område. Vi har ca. 225 medlemmer spredt over hele Nordjylland, dog flest i Aalborg. I 2010 holdt vi 10 medlemsarrangementer, og vi har fokuseretpå at få vores torsdagsbar til at fungere som en tilbagevendende begivenhed med små og store arrangementer. Samarbejder på tværs Vi samarbejder med AAU Arkitektur og Design blandt andet om ArkitekturForum Aalborg, hvor vi er repræsenteret i formandskabet ved arkitekt MAA Kristian Lange. Ligeledes arbejder vi sammen med Utzon Center blandt andet i forbindelse med receptioner og udstillingsåbninger. I 2010 var det bl.a. KUNSTEN i blodet v/ billedkunstner Bjørn Nørgaard, Peter J. Lassen, grundlæggeren af Montana og sponsor for de udstillede kunstværker og med musik af Sara Indrio og Christian Hougaard. IDA var også blandt samarbejdsparterne i 2010, og årets første torsdagsbar var med Bolig + på programmet. Arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen og Civilingeniør Per Hesselberg, begge dommere i konkurrencen, gav en præsentation af resultatet samt refleksioner over processen. Andre arrangementer i 2010 Reception og udstillingsåbning af udstillingen REFRAINS i Utzon Center. Rundvisning i Friis ved Arkitekt MAA Søren Askehave og afsluttet med forfriskning i Duus Vinkælder. Torsdagsbar i Utzon Center. Denne gang Arkitekt MAA Lasse Andersson, der fortalte om sin Ph.d. i kulturplanlægning. Årlig studietur og denne gang til København, Malmø og Jakriborg. Vi blev desværre nødt til at aflyse på grund af for få tilmeldinger. Sensommerudflugt en vandretur i Holbergkvarteret ved Rotunden i Hasseris i Aalborg. Arkitekturens Dag, hvor der blev afholdt flere arrangementer i Aalborg: ArkitekturForum og Utzon Center arrangerede igen i år en fotosafari og konkurrence. Aalborg Kommune inviterede som vanligt til reception og offentliggørelse af de projekter, der i 2010 blev præmieret som Godt og smukt byggeri. Arkitektforeningen Nordjylland bidrog til dagens festligheder med at invitere til Torsdagsbar i det ny Nordkraft. Julearrangement med oplæg af arkitekt MAA John Andersen om Mellemøsten Arkitektforeningen Nordjylland Eva Møller Sørensen er leder af Arkitektforeningen Nordjylland. Derudover består lokalledelsen af Nicolai Steinø, Kristian Lange, Trine Kammer og Thina Wallin Jensen (suppl.). Foto: Friis, tegnet af C.F. Møller I 2010 holdt Arkitektforeningen Sydjylland 9 møder med alt i alt omkring 250 deltagere og heraf var nogle offentlige. Generelt gik arrangementerne fint med rimelig opbakning fra MAAerne. Der var ca deltagere pr. møde med undtagelse af Arkitekturens Dag i Vejle, der trak 125 besøgende. Hygge og videndeling Vi gør meget ud af også at gøre det hyggeligt at komme til møde. Vi spiser altid sammen efter det faglige indlæg, og det er både med til at give en god stemning og et godt socialt samvær. Det er vigtigt, fordi vi er en lokalafdeling i et såkaldt udkantsområde, hvor der ikke er en arkitektskole, og hvor Arkitektforeningen ikke har egne lokaler. Det har stor betydning, at vi får mulighed for at mødes uformelt for at diskutere arkitektur, høre nyt og skabe kontakt mellem jobsøgende og jobmuligheder. Tysk samarbejde Af særlige tiltag kan nævnes samarbejde med vores tyske kollegaer om Arkitekturudstilling Sydjylland Slesvig Holsten, der er en 100-års jubilæumsudstilling med udgangspunkt i en udstilling, der blev afholdt i Flensborg i Arkitekturudstillingen skal vise udviklingen siden 1912 og samtidig fokusere på moderne arkitektur både nord og syd for den dansk-tyske grænse. Udstillingen skal vises på Sønderborg Slot og Gottorp Slot, og den suppleres i øvrigt med digitale medier og kataloger, hvilket sker i dialog med områdets institutioner m.v. og med arkitekt MAA Jens Bertelsen fra Arkitektfirmaet Bertelsen & Scheving, København som kurator for den danske del af udstillingen. Der har været en del arbejde med at skaffe finansiering til denne arkitekturudstilling. Dette arbejde vil fortsætte i 2011, og på et tidspunkt afgøres det, hvad der er muligt at gennemføre for de midler, der er tilvejebragt. Arrangementer Net for Byg i Horsens om Integreret energidesign for etageejendomme, kontorbyggeri og etageboliger Årsmøde på Koldinghus med udstilling om Gaudí Alsion og bytur i Sønderborg Net for Byg i Vejle, Lavenergibyggeri med varmepumpe, - holder teori i praksis? Rundvisning på Gram slot og bygninger med værksteder og hotel mv Afdelingens årlige studietur gik til Hamborg med 25 deltagere. Besøg på tegnestuer, nyt og gammelt, og stor succes som sædvanligt Rundvisning i Middelfart Sparekasse, der er tegnet af 3XN Arkitekturens Dag i Vejle med uddeling af Vejle Kommunes arkitekturpriser og foredrag Trine Skammelsen, Metopos Arkitekturens Dag i Kolding bl.a. med uddeling af Kolding Kommunes arkitekturpriser. Arkitektforeningen Sydjylland Henrik Stjernholm er leder af Arkitektforeningen Sydjylland, der har ca. 300 medlemmer. Derudover består lokalledelsen af Signe Rosenfeldt, Robert Hansen, Nikola Jerosch, Christian Hyldgaard og Anette Kold Kristiansen

20 Tværfaglig succes i det lokale Årsberetning 2010 fra Arkitektforeningen Vestjylland Af arkitekt MAA og lokalafdelingsleder Tyge Lundø Dahl Er der stadig liv i provinsen? Årsberetning 2010 fra Arkitektforeningen Østifterne Af arkitekt MAA og lokalafdelingsleder Claus Boelsmand En af årets absolutte succesoplevelser var arrangementet om bæredygtighed, hvor Ingeniørforeningens og Konstruktørforeningens lokale medlemmer var inviteret med. Til vores overraskelse mødte de andre faggrupper så talstærkt op til mødet om bæredygtighed, at køkkenpersonalet hos vinduesfabrikken ProTec, som lagde lokaler til arrangementet, i al hast måtte åbne dybfryseren og improvisere ekstra anretninger. Arkitekt MAA Rie Øhlenschlæger fra AplusB gav stof til både debat og eftertanke om at tænke arkitektoniske kvalitetskrav ind i projekter, hvor fokus er bæredygtighed og energioptimering. Der udspandt sig en givtig debat mellem faggrupperne om vægtning af de teknisk/økonomiske hensyn over for de arkitektoniske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Det var ikke uden stolthed, at vi som repræsentanter for Arkitektforeningen kunne tage æren for at være initiativtagere og dagsordensættere inden for et område, hvor de andre faggrupper i mange henseender har teten. Kobling mellem dagligdagen og den store agenda I Vestjyllands afdeling har vi stor lyst til at skabe flere arrangementer af samme kaliber, hvor emner med tværfaglig appel tages op med udgangspunkt i lokale forhold og lokale aktører. Der, hvor vi formår at koble det nære fra dagligdagen med den store agenda i omverden, oplever vi stor interesse fra både medlemmer og andre aktører og en deraf følgende øget gennemslagskraft for foreningen. Arrangementer i Nytårskur i Sønder Mølle, Viborg med foredrag ved forfatter og arkitekt Louis Jensen - Ca. 45 deltagere Debataften om Bæredygtighed med oplæg ved Rie Øhlenschlæger fra AplusB - Ca. 75 deltagere Naturvidenskabernes hus Bjerringbro med oplæg fra Morten Rask Gregersen fra Tegnestuen Nord og Mai Loiuse. Ca. 15 deltagere Årsmøde med besøg på HEART Herning Kunstmuseum Studietur til Esbjerg. MTHs domicil, Gjessing Nord (renovering af boligbebyggelse), Sædden og Hjerting Kirke, Esbjerg Seminarium /University College Vest, m.fl. Ca. 15 deltagere Uddannelsesby, Viborg - VIA s ny byggeri af Kjær og Richter, kollegier af Arkitema, samt besøg på Animationshøjskolen. Ca. 25 deltagere Restaureringen af Fr. 8. palæ, Amalienborg. Partner i Erik Ejner Holms Tegnestue, Jean Andrew Baumann, fortalte om opgaven, som han har modtaget den danske Europa Nostra pris for. Ca. 25 deltagere Snöhetta på Krabbesholm. Danske Aase Kari Mortensen har arbejdet for Snöhætta i 12 år og fortalte engageret og levende om tegnestuens arbejdsmetoder og specielle virksomhedsånd. Herudover fremviste hun en kavalkade af tegnestuens opsigtsvækkende projekter fra hele verden. En tændt forsamling af højskoleelever, undervisere og arkitekter fra både Vest- og Østjylland fulgte intenst med hele vejen gennem. Ca. 60 deltagere. ArkitektforeningenVestjylland Tyge Lundø Dahl er leder af Arkitektforeningen Vestjylland. Derudover består lokalledelsen af Carsten Maegaard, Anette Poulsen, Bjarke Danvig, Therese Agerkilde(suppl.), Aksel Fyhn(suppl.). Foto: Naturvidenskabernes Hus tegnet af NORD Arkitekter Arkitektforeningen Østifterne stod i 2010 for 10 medlemsarrangementer i samarbejde med bl.a. Fynske Planlæggere og Kultursamarbejdet Megafonen i Køge. Årets program har budt på forelæsninger, ekskursioner og en studietur. God opbakning fra de lokale MAAere Arrangementerne havde deltagelse af knap 400 medlemmer, der fordelte sig nogenlunde jævnt i hele afdelingens område. Et par arrangementer i foråret måtte aflyses pga. manglende tilmelding, men vi kunne ellers konstatere, at der stadig er god opbakning omkring foreningens tiltag. Ved Østifterne julemiddag deltog 60 medlemmer, og 75 hørte den efterfølgende forelæsning om to kvindelige arkitekter på det globale marked. Danmarksodysséen Igennem de sidste 10 år har Danmarksodysséen været en tilbagevendende begivenhed. I år gik turen til Nordvest- og Vestjylland, og også i år var Danmarksodysséen en succes men kørte indtil videre for sidste gang. Turene har været en enestående mulighed for socialt samvær med fagfæller og derfor efterlyses arrangører, der har lyst til at videreføre og sætte deres præg på traditionen. Arkitektforeningens årskonference Årets arbejde i afdelingen har som altid båret præg af, at både medlemmer, ledelsesmedlemmer og repræsentanter er spredt over et stort geografisk område. Således besøges de fleste arrangementer fortrinsvis af et lokalt publikum, og ledelsens muligheder for ad hoc møder begrænses. Enkelte arrangementer har dog formået at samle publikum fra det meste af afdelingens område. Ledelsen har i år fokuseret på vigtigheden af, at ledelsesmedlemmer og repræsentanter deltager ved foreningens samlede arrangementer, heriblandt årskonferencen. Derfor er der ekstraordinært brugt midler på hjælp til befordring og overnatning. Arkitektforeningens hjemmeside Det har vist sig at være svært at sammensætte arrangementsprogrammer for længere tid ad gangen, og vi har måttet se i øjnene, at idéer må droppes og arrangementer udskydes. Vi har derfor i ledelsen hilst den hurtigere medlemskommunikation via hjemmesiden velkommen og forventer at ændre arbejdsform, så der fremover vil være kortere fra idé til realisering. Hvordan tiltrækkes de yngre medlemmer? Årsmødet i april var præget af en livlig debat omkring afdelingens geografiske struktur og medlemmernes alder/ alderssammensætning. Specielt har tiltag, der kan tiltrække og aktivere yngre medlemmer i foreningsarbejdet, været efterspurgt. Ledelsen har på den baggrund taget initiativ til et ledelsesseminar, der belyser problematikkerne for at komme med konkrete forslag til initiativer, som kan revitalisere afdelingen. Ledelsesseminaret holdes i foråret Ledelsen takker for medlemmernes opbakning i 2010 og ser frem til at fortsætte arbejdet i Arkitektforeningen Østifterne Claus Boelsmand er leder af Arkitektforeningen Østifterne. Derudover består lokalledelsen af Anders Hulgaard, Kirsten Sander, Rikke Cora Larsen, Torben Wissing, Lone Backs, Carsten Buhl (suppl.) og Knud Erik Holst (suppl.)