Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh.red.Christina B.Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: Lene Theill Tryk: Saloprint A/S DA-varenr.: Udgivet: juni 1999 ISBN:

3 Juni 1999 Dansk Arbejdsgiverforening

4 Forord Befolkningens samlede arbejdsindsats er grundlaget for produktionen og dermed det danske velfærdssamfund. I de kommende årtier vil færre danskere i den erhvervsaktive alder skulle forsørge et voksende antal ældre. I dag er der derfor bred enighed om, at det er nødvendigt at øge den samlede arbejdsindsats i Danmark. I de seneste årtier er det gået den anden vej: Vi holder mere fri, forlader uddannelsessystemet senere og trækker os stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke en let opgave at vende denne udvikling, men det er heller ikke umuligt. Arbejdsmarkedsrapport 1999 analyserer en række spørgsmål af betydning for befolkningens samlede arbejdsomfang. De kan læses hver for sig, men bør også ses i sammenhæng. Slækker vi indsatsen på ét område, stiller det så meget desto større krav til indsatsen på andre områder. Rapporten analyserer blandt andet betydningen af unges lange vej til uddannelse, de mulige effekter af den nye efterlønsordning og udviklingen i arbejdstiden. Rapporten ser også nærmere på de seneste års forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne. I Dansk Arbejdsgiverforening er det vores håb, at rapporten kan være med til at rette fokus mod nogle af de områder, hvor der kan og bør sættes ind for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øge danskernes arbejdsindsats. Niels Fog Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

5 Sammenfatning side 1 Beskæftigelse og arbejdstid side 25 Løn og konkurrenceevne side 53 Unges vej til erhvervskompetence side 83 Seniorernes arbejdsudbud side 113 Regulering af arbejdstid side 157 Forskellige beskæftigelsesformer side 185 Aktivering side 207 Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer. side 237 Litteraturliste side 285

6

7 Sammenfatning Indledning Side 2 Konkurrenceevnen under pres Side 3 Vi arbejder mindre Side 5 Yderligere fald i arbejdsstyrken Side 8 Flere seniorer i arbejdsstyrken? Side 9 Unges vej til erhvervskompetence Side 12 Øger aktivering arbejdsudbudet? Side 15 Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Side 19 Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt?.... Side 20 Andre beskæftigelsesformer Side 23

8 Arbejdsindsatsen er faldet siden Indledning Der er i dag flere danskere i arbejde end for 50 år siden. Alligevel er det samlede arbejdsomfang målt i timer næsten 10 pct. mindre. Det skyldes et markant fald i arbejdstiden. I samme periode er der sket en betydelig omfordeling af arbejdskraften fra den private til den offentlige sektor. Mens arbejdsomfanget i de private erhverv er faldet 30 pct., er det mere end tredoblet i den offentlige sektor. Reduktion af arbejdstid har kostet velstand Uden faldet i arbejdstiden kunne produktion og dermed velstand have været omkring en tredjedel større i dag. Det ville have muliggjort større privat forbrug, bedre offentlig service og lavere skattetryk. I de seneste 10 år er tendensen fortsat især som følge af stigende brug af overgangsydelse, orlov og efterløn. Resultatet er øget konkurrence om den arbejdskraft, der er til rådighed, og derigennem en forværring af dansk konkurrenceevne til skade for produktion og beskæftigelse. Den private beskæftigelse er derfor ikke højere i dag end på toppen af sidste opsving i 1987, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsmarkedet fra personer, ændring fra Efterløn Befolkningen år Arbejdsmarkedsordninger Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Arbejdsstyrke Overgangsydelse Orlov KILDE: Danmarks Statistik. 2

9 Fremover forsvinder vigtig drivkraft bag velstandsudvikling Frem til i dag har en stor vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder til en vis grad opvejet de negative effekter af, at den enkelte arbejder mindre. Det vil ikke være tilfældet fremover. Befolkningsudviklingen vil i sig selv føre til et markant fald i arbejdsstyrken. Der vil derfor være snævre grænser for fremgangen i produktion og velstand, hvis ikke den enkeltes arbejdsindsats øges. Arbejdsmarkedsrapport 1999 rummer en række detaljerede analyser af mulighederne for at øge befolkningens arbejdsindsats og for at sikre, at den kan anvendes så effektivt som muligt. Arbejdsomkostningerne stiger hurtigere end i udlandet 2. Konkurrenceevnen under pres Siden starten af 1997 er arbejdsomkostningerne steget væsentligt mere i Danmark end hos vores samhandelspartnere. Aktuelt stiger danske lønninger omkring 2 pct.point hurtigere end lønningerne i udlandet, jf. figur 2. Figur 2 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling Danmark Udland ANM.: I 1998 viser figuren udvikl. i løn som indikator for udvikl. i arbejdsomkostninger. KILDE: Danmarks Nationalbank, OECD, SAF og DA. Reduktioner i arbejdsstyrke øger pres på konkurrenceevne De seneste års betydelige vækst i brugen af overgangsydelse, orlov og efterløn har reduceret arbejdsstyrken og dermed bidraget til forværringen af konkurrenceevnen. 3

10 Et mindre udbud af arbejdskraft øger presset på arbejdsmarkedet og fører til accelererende lønstigninger. Det forringer konkurrenceevnen. Erfaringer fra OECD-landene bekræfter, at reduktioner i arbejdsstyrken derfor på længere sigt fører til tilsvarende fald i beskæftigelsen. Presset på den danske konkurrenceevne er blevet yderligere forstærket af, at beskæftigelsen i den offentlige sektor i samme periode er øget markant. Den private sektor kan gå glip af jobs Svært for virksomheder at indhente tab af konkurrenceevne En beregning ved brug af den økonomiske model ADAM viser, at de seneste fem års reduktion af arbejdsstyrken og jobvækst i den offentlige sektor tilsammen kan betyde, at Danmark går glip af omkring private arbejdspladser. Det kan være svært for den enkelte virksomhed at indhente den tabte konkurrenceevne gennem tilpasning af lønningerne. Udenlandske undersøgelser viser, at det kun i beskeden grad er muligt for virksomhederne at sætte lønningerne ned. Også på DA-området er lønfleksibiliteten begrænset, idet der på trods af betydelig variation i de individuelle lønstigninger kun sjældent sker reduktioner af lønnen, jf. figur 3. Figur 3 Fordeling af lønændringer i 3. kvartal 1998 Andel af lønmodtagere, pct Årlig ændring i løn, pct. KILDE: DA. Manglende fleksibilitet i løndannelsen øger risikoen for, at perioder med tab af konkurrenceevne bider sig fast og der- 4

11 med får permanente konsekvenser for produktion og beskæftigelse. Læs mere i rapportens kapitel 2. Arbejdstid i Danmark reduceret med 30 pct. siden Vi arbejder mindre I løbet af de sidste 50 år er arbejdstiden i Danmark blevet 30 pct. kortere. Den aftalte ugentlige arbejdstid er faldet 11 timer siden 1950, og ferien er samtidig blevet 3 uger længere. Tendensen er fortsat med de seneste overenskomster. Kun i Tyskland har man oplevet et større fald i arbejdstiden. I USA og Canada har den gennemsnitlige arbejdstid stort set været uændret, jf. figur 4. Figur 4 Ændring i arbejdstid Pct. 5 5 USA Canada Italien UK Sverige Japan Frankrig Holland Danmark Tyskland ANM.: Gennemsnitlig årlig arbejdstid i industrien, dvs. gennemsnit for både fuldtids- og deltidsbeskæftigede og inklusive overarbejde. KILDE: Danmarks Statistik, BLS og egne beregninger. Kun Tyskland har i dag kortere arbejdstid For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager i Danmark var den aftalte årlige arbejdstid under timer i Det er næsten 100 timer kortere end i Sverige - svarende til knap 3 ugers arbejde - og mere end 300 timer kortere end i Japan. I dag har kun Tyskland en kortere aftalt arbejdstid end Danmark, jf. figur 5. 5

12 Figur 5 Aftalt årlig arbejdstid Timer pr. år, Tys DK Bel Øst Hol Fin Nor Ita Sve Fra UK Spa Lux Ire Por Græ Sch USA Jap ANM.: Årlig aftalt arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget i industrien. KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (BDA). Fald i arbejdstid har mere end opvejet vækst i beskæftigelse Reduktion i arbejdstid har kostet velstand Den betydelige vækst i beskæftigelsen siden 1950 har ikke været stor nok til at kompensere for faldet i arbejdstiden. Fra 1950 til 1998 kom godt flere i beskæftigelse. Alligevel faldt det samlede arbejdsomfang målt i timer med næsten 10 pct., jf. figur 6. Uden faldet i den gennemsnitlige arbejdstid kunne produktionen og dermed velstanden være vokset med 0,6 pct. mere hvert år i de seneste 40 år. Figur 6 Beskæftigelsen personer Mio. timer Beskæftigelse i personer Beskæftigelse i timer (arbejdsomfang) KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

13 Omfordeling af ressourcer fra privat til offentlig sektor I dag bliver der præsteret 30 pct. færre arbejdstimer i den private sektor end for 50 år siden. I samme periode er den offentlige sektors beskæftigelse målt i timer mere end tredoblet, jf. figur 7. Figur 7 Arbejdsomfang Beskæftigelse målt i mio. timer Privat sektor Offentlig sektor KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den offentlige sektor har dermed lagt beslag på en stigende del af arbejdskraften. Samtidig er der sket en markant vækst i antallet af offentligt forsørgede. For hver 100 beskæftigede i den private sektor var der i 1998 mere end 80 personer, der fik deres hovedindtægt i form af løn eller indkomstoverførsler fra det offentlige. I begyndelsen af 1960 erne var det tilsvarende tal under 20, jf. figur 8. 7

14 Figur 8 Beskæftigelse og forsørgelse Offentlig beskæftigelse og forsørgelse i procent af privat beskæftigelse ANM.: Overførselsmodtagere omfatter her alene ledige, personer på efterløn, overgangsydelse og orlov samt førtidspensionister. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Læs mere i rapportens kapitel 1. En vigtig drivkraft bag velstandsudvikling forsvinder 4. Yderligere fald i arbejdsstyrken I de sidste mange årtier er den negative effekt af kortere arbejdstid i nogen grad blevet opvejet af en stadig vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder. Fremover vil befolkningsudviklingen i sig selv bidrage negativt til udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Arbejdsstyrke kan falde med frem til 2040 Hvis befolkningens erhvervsdeltagelse forbliver uændret i forhold til i dag, vil arbejdsstyrken falde med næsten personer eller 7 pct. frem til Der er derfor risiko for, at de seneste ti års fald i arbejdsstyrken vil fortsætte de næste mange år, jf. figur 9. 8

15 Figur 9 Arbejdsstyrken personer (16-66 år), 1. januar året ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1998 kombineret med en antagelse om samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Erhvervsfrekvensen opgøres eksklusive beskæftigede på orlov. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er dermed udsigt til lavere økonomisk vækst end i de seneste mange årtier. Skal denne udvikling undgås, må faldet i befolkningens erhvervsdeltagelse og arbejdstid brydes. Seniorers arbejdsudbud falder Udsigt til markant flere efterlønsmodtagere 5. Flere seniorer i arbejdsstyrken? Flere og flere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er færre end hver tredje årig i arbejdsstyrken. For 20 år siden var det hver anden, jf. figur 10. Udviklingen skyldes næsten udelukkende vækst i antallet af efterlønsmodtagere. Der har længe været udsigt til, at antallet af efterlønsmodtagere ville tage endnu et spring opad. Dels fordi der bliver flere årige, og dels fordi en stigende del af denne gruppe opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Der vil alene som følge af denne udvikling ske en vækst i antallet af efterlønsmodtagere på mere end i de næste år. Der vil i så fald være mere end efterlønsmodtagere i Dermed vil andelen af årige i arbejdsstyrken fortsat falde, mens andelen i offentlig forsørgelse vil vokse yderligere, jf. figur 10. 9

16 Figur 10 Erhvervstilknytning for seniorer Pct. af årige Arbejdsstyrken Offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger. Ændring af efterløn kan påvirke tilbagetrækning Folketinget har netop vedtaget en række ændringer i efterlønsordningen med virkning fra 1. juli De nye regler vil imidlertid ikke kunne forhindre en markant stigning i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at give et præcist skøn over den samlede effekt af de nye regler, men selv den maksimalt mulige effekt vil ikke være tilstrækkelig til at forhindre en fortsat vækst i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet....men ikke tilstrækkeligt til at forhindre øget tilbagetrækning Selv om alle, der bliver berørt negativt af de nye regler, bliver længere på arbejdsmarkedet, er der fortsat udsigt til vækst i tilbagetrækningen på mindst personer frem til Figur 11 viser, hvordan tilbagetrækningen vil udvikle sig, hvis ændringerne af efterlønsreglerne får maksimal effekt eller slet ingen effekt. 10

17 Figur 11 Efterlønsmodtagere personer, årige Ingen effekt af nye regler Maksimal effekt af nye regler ANM.: Figuren angiver spændet for den fremtidige udvikling, hvis ændringerne i efterlønsordningen ikke får nogen effekt, og hvis ændringerne får maksimal effekt. Begge kurver omfatter årige, der ville have modtaget efterløn under de gamle regler, men i stedet modtager folkepension efter de nye regler. KILDE: DA. Effekten er større på længere sigt, men stadig utilstrækkelig På længere sigt kan virkningen af de nye regler blive større. Det skyldes bl.a., at effekten af den nye modregning i efterlønnen af pensionsopsparing vokser i takt med, at stadig flere får pensionsformuer af en vis størrelse. Samtidig er det især de yngre på arbejdsmarkedet, der antageligt vil undlade at betale det nye efterlønsbidrag, og dermed fravælge muligheden for at gå på efterløn. Selv på langt sigt vil de nye regler dog ikke være tilstrækkelige til at bremse den stadig tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er tillige risiko for, at den gennemsnitlige arbejdstid blandt beskæftigede årige vil falde som følge af de nye og mere frie muligheder for at kombinere arbejde og efterløn. Hvis den gennemsnitlige arbejdstid falder for denne gruppe, stiller det endnu større krav til væksten i den øvrige arbejdsstyrke. Seniorpolitik kan heller ikke stoppe tidlig tilbagetrækning En endnu mere målrettet og effektiv seniorpolitik på virksomhederne vil næppe kunne bremse den tidligere tilbagetrækning. Det hænger bl.a. sammen med, at ønsket om tidlig tilbagetrækning ikke bygger på, at ældre er mindre tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre kolleger. Tværtimod er ældre 11

18 beskæftigede i gennemsnit mere tilfredse med deres løn, jobsikkerhed, arbejdstid og arbejdsindhold, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilfredshed med arbejdsvilkår Gns. tilfredshed blandt offentligt og privat ansatte Løn Jobsikkerhed Arbejdstid Selve arbejdet år 4,2 4,8 4,7 4, år 4,4 4,8 4,8 5, år 4,5 5,0 5,0 5, år 4,9 5,3 5,3 5,2 ANM.: Den interviewede angiver tilfredshed på en skala fra 1 til 6, hvor 6 svarer til fuld tilfredshed. KILDE: Specialkørsel fra SFI s interviewundersøgelse Danske Familiers Velfærd, Seniorer i beskæftigelse har som hovedregel samme løn- og arbejdsvilkår som de lidt yngre, så tilfredsheden har grund i de faktiske forhold. Alternativet til tilbagetrækning er beskæftigelse på mindst lige så gode vilkår som de yngre beskæftigedes. Læs mere i rapportens kapitel 4. Danske nyuddannede ældre end nyuddannede i andre lande 6. Unges vej til erhvervskompetence Danske unge bliver betydelig senere færdige med deres uddannelser end unge i mange andre lande. Det er med til at reducere arbejdsstyrken. Samtidig får arbejdsmarkedet kun i en kortere årrække glæde af de erhvervsrettede kvalifikationer, de unge tilegner sig i uddannelserne. Den sene afgang fra uddannelsessystemet skyldes især, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. I begyndte godt personer på en erhvervsrettet uddannelse. De havde i gennemsnit udskudt studiestarten 6½ år vel at mærke, når der ses bort fra den tid, de 12

19 forinden havde brugt på en studieforberedende ungdomsuddannelse. 83 pct. er forsinket mere end 1 år inden studiestart Kun 17 pct. af denne gruppe var gået den direkte vej efter grundskolen eller havde brugt maksimalt 1 sabbatår. De resterende 83 pct. havde udskudt uddannelsesstarten mere end 1 år efter grundskolen eller studieforberedende ungdomsuddannelse, jf. figur 12. Figur 12 Forsinkelse inden studiestart Pct. af alle der begyndte på erhvervsrettet uddannelse i 1996/ Forsinkelsesår ANM.: Forsinkelse vil sige den tid, der er gået siden de nye uddannelsessøgende (1996/97) forlod 9. eller 10. klasse, når der ses bort fra tid anvendt på påkrævet studieforberedende uddannelse og sommerferie mellem studieskift. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Gruppen, der begyndte på en erhvervsrettet uddannelse i , havde tilsammen brugt knap år mere end nødvendigt for at nå fra folkeskolen til den pågældende erhvervsrettede uddannelse. Det er kun en meget begrænset del af den samlede forsinkelse, der skyldes et enkelt sabbatår. Omkring år, svarende til 2 pct. af den samlede forsinkelse, blev brugt af unge, der tog et enkelt sabbatår eller mindre. Derimod stammede ca år fra personer, der har udskudt studiestarten mellem 1 og 10 år. Resten skyldes forsinkelse af længere varighed. Forsinkelse reducerer arbejdstyrken med godt personer Arbejdsstyrken kunne udvides permanent med godt personer, hvis forsinkelserne mellem grundskolen og de erhvervsrettede uddannelser blev reduceret til 1 sabbatår for dem, der i dag har mellem 1 og 10 års forsinkelse. 13

20 Forsinkelsen har ikke kun betydning for arbejdsstyrkens størrelse, men også for arbejdskraftens kvalifikationer. Antallet af personer med erhvervskompetence ville kunne øges med omkring personer, hvis forsinkelse forud for studiestart blev reduceret til et år. Samtidig ville der dog ske et fald i antallet af ikke-faglærte, fordi mange unge er beskæftigede, inden de begynder på deres uddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Effekt på arbejdsstyrke, hvis forsinkelse undgås fuldtidspersoner I arbejdsstyrken med erhvervskompetence +241 Erhvervsfaglig uddannelse +112 Kort videregående uddannelse +26 Mellemlang videregående uddannelse +65 Lang videregående uddannelse +38 I arbejdsstyrken uden erhvervskompetence -160 I alt i arbejdsstyrken +81 ANM.: Personer med 1-10 års forsinkelse antages at reducere denne til 1 år. Beregningerne tager højde for, at en del af forsinkelserne anvendes på at arbejde. Det forudsættes, at uddannelsessøgende fuldfører den uddannelse, de påbegynder. Effekten på antallet i arbejdsstyrken med erhvervskompetence overvurderes, fordi en del af de uddannelsessøgende i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilsvarende undervurderes antallet uden erhvervskompetence. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forsinkelse anvendes bl.a. til beskæftigelse og uddannelse Gruppen af unge, der har udskudt deres studiestart 1-10 år, tilbringer i gennemsnit knap en tredjedel af tiden forud for studiet i arbejdsstyrken. Denne erhvervskontakt kan senere gøre overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked lettere og hurtigere. Det betyder dog samtidigt, at investeringen i uddannelse forringes, fordi den enkelte får færre år på arbejdsmarkedet som færdiguddannet. Lidt mere end halvdelen af tiden forud for studiestart anvendes på anden uddannelse (evt. med arbejde ved siden af), mens resten af tiden anvendes uden for arbejdsmarkedet f.eks. til rejser eller højskoleophold. 14

21 Dobbeltuddannelse og frafald stor effekt på forsinkelsen En af årsagerne til de lange forsinkelser er således et betydeligt omfang af dobbeltuddannelse og frafald. Omkring af de nye elever og studerende i , svarende til hver femte, havde på forhånd gennemført en anden erhvervsrettet uddannelse. Og næsten hver tiende af de nye elever og studerende var tidligere faldet fra en anden erhvervsrettet uddannelse. De nuværende meritordninger i uddannelsessystemet kan betyde, at mange studerende bruger ekstra tid på at starte mere eller mindre forfra ved studieskift. Tidligere uddannelsesaktivitet fører ikke nødvendigvis til kortere uddannelsestid, når studerende skifter fra en til en anden og fagligt beslægtet uddannelse. Læs mere i rapportens kapitel Øger aktivering arbejdsudbudet? Udbudet af arbejdskraft afhænger ikke blot af, hvor mange personer der er i arbejdsstyrken. Det er også afgørende, at personerne i arbejdsstyrken er motiverede og kvalificerede til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Ledigheden kan nedbringes mere, men udfordringen er stor Det er derfor problematisk, at der på trods af de seneste års vækst i produktion og beskæftigelse stadig er over ¼ mio. ledige, der enten er passivt forsørget, i aktivering eller på orlov. Ledigheden kan nedbringes yderligere, men udfordringen er stor. Næsten halvdelen af de ledige har været ledige så længe, at de kan betragtes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Stadig omkring marginaliserede I 2. kvartal 1998 var der således omkring ledige, der havde været væk fra det ordinære arbejdsmarked i mere end 2 af de seneste 3 år. Det seneste års jobvækst har kun ført til et beskedent fald i antallet af marginaliserede. Mens den samlede ledighed er faldet med personer fra 2. kvartal 1997 til 2. kvartal 1998, er antallet af marginaliserede kun faldet med personer i samme periode, jf. tabel 3. 15

22 Tabel 3 Ledighed og marginalisering fuldtidspersoner 2. kvartal kvartal 1998 Alle ledige Alle ledige Marginaliserede Marginaliserede Ledige (passivt forsørget) Ledige i aktivering Ledige på orlov I alt ANM.: Marginaliserede er afgrænset som ledige i passiv forsørgelse, aktiverede og ledige på orlov, der har en korrigeret ledighedsgrad over 70 pct. i de forudgående 3 år. Tid brugt på aktivering og orlov fra ledighed medregnes til perioder med passiv forsørgelse som følge af ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Stigende fokus på aktivering I de senere år har Danmark på linje med andre lande i stigende grad fokuseret på aktivering som vejen til at få ledige tilbage i beskæftigelse. Aktivering kan forebygge og afhjælpe ledighed ved at øge såvel motivation som kvalifikationer - og derigennem det effektive udbud af arbejdskraft blandt ledige. På trods af hensigterne om en massiv indsats var det imidlertid kun 43 pct. af de knap marginaliserede, der deltog i aktivering i 2. kvartal Udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde job... Den særlige ungeindsats, der blev indført i foråret 1996, er et eksempel på, at udsigten til aktivering kan motivere ledige til at finde et job eller begynde på en uddannelse. Ungeindsatsen kombinerer pligt til aktivering efter ½ års ledighed med en nedsættelse af dagpengeydelsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Allerede 6-7 måneder efter, at ungeindsatsen var trådt i kraft, var målgruppen reduceret til en tredjedel. Det var et betydeligt kraftigere fald end for unge med en uddannelse, jf. figur

23 Figur 13 Ungdomsledigheden Antal personer under 25 år med 6 måneders ledighed inden for 9 måneder Ungeindsatsen træder i kraft med erhvervskompetencegivende uddannelse uden erhvervskompetencegivende uddannelse jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan KILDE: Arbejdsministeriet....men aktivering kan også fastholde i ledighed Aktivering kan imidlertid også være med til at begrænse arbejdsudbudet og øge marginaliseringen, fordi mange ledige ikke er aktivt jobsøgende under aktivering. Når ledige deltager i aktivering, falder indsatsen for at finde arbejde betydeligt. Kun godt 30 pct. af de aktiverede er aktivt jobsøgende mod pct. blandt ledige, der ikke er i aktivering, jf. figur 14. Figur 14 Aktivt jobsøgende Søgt job inden for seneste måned omkring årsskiftet 1995/96, pct Ikke tidligere aktiveret I aktivering Tidligere aktiveret ANM.: Tallene er baseret på ca interview med ledige i dagpengeperioden. KILDE: Specialkørsel fra SFI. 17

24 En af forklaringerne på aktiveredes begrænsede jobsøgning kan være en beskeden økonomisk tilskyndelse til at søge job. Ydelsen under aktivering er i mange tilfælde højere end under passiv ledighed. Aktivering vil desuden oftest være forbundet med lavere ugentlig arbejdstid end et fuldtidsjob. Langt over hovedparten af de aktiverede i offentlig jobtræning og puljejob arbejder under 35 timer om ugen, jf. tabel 4. Tabel 4 Ugentlig arbejdstid under aktivering Pct., 3. kvt kvt. 98 Privat jobtræning Offentlig jobtræning Puljejob under 33 timer timer timer timer timer timer I alt ANM.: Opgørelsen omfatter fuldtidsforsikrede ledige, der har påbegyndt aktiveringstilbud i perioden 3. kvartal 1997 til 2. kvartal KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aktivering øger ikke altid beskæftigelseschancer Hvis aktivering skal øge arbejdsudbudet, er det afgørende, at de negative effekter i form af lavere jobsøgning under aktivering mere end opvejes af forbedrede beskæftigelsesmuligheder efter aktivering. Meget tyder på, at det ikke altid er tilfældet. Forskellige danske undersøgelser har vist, at aktivering kun giver en beskeden eller i nogen tilfælde slet ingen forøgelse af lediges beskæftigelseschancer. En af forklaringerne kan være, at aktiveringsindsatsen ikke altid rettes mod de områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er størst. Aktivering ikke tilstrækkelig målrettet Kun godt halvdelen af alle handlingsplaner for arbejdsløshedsforsikrede ledige var i 4. kvartal 1998 rettet mod flaskehalsområder og områder med lav ledighed, jf. figur

25 Figur 15 Beskæftigelsesmålsætning i handlingsplaner Handlingsplaner fordelt efter beskæftigelsesmålsætning i 4. kvartal 1998 Områder med få ledige, 33 pct. Flaskehalsområder, 19 pct. Områder med mange ledige, 48 pct. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Læs mere i rapportens kapitel 7. Lavere ydelse ved ledighed supplement til aktivering Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Et alternativ eller et supplement til aktivering kan være at reducere ydelserne ved ledighed og dermed øge lediges tilskyndelse til at tage et job. Ungeindsatsens succes hænger formentlig især sammen med, at aktiveringsindsatsen kombineres med en reduktion i dagpengene....og baner vejen for større gevinst ved arbejde Kun få forbliver blandt lavest lønnede Det danske dagpengesystem er generøst sammenlignet med dagpengesystemer i andre europæiske lande. Lavere dagpengeydelse vil give flere ledige en økonomisk gevinst ved at arbejde. Det kan i første omfang være beskæftigelse i den laveste ende af lønskalaen, men langt de fleste vil hurtigt stige i løn, når de først har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de lavest lønnede på DA-området i 1994 steg over 80 pct. til et højere lønniveau inden for tre år. Mindre end 20 pct. var blandt de lavest lønnede i alle tre år, jf. figur

26 Figur 16 Lønmobilitet Andel af personer i 1994, der fortsat lå i nederste 10 pct. af lønfordelingen, pct Kvinder Mænd Alle KILDE: DA. Lav løn er foreneligt med fremgang i realløn Også den gruppe, der efter tre år stadig var blandt de lavest lønnede, havde i perioden opnået en stigning i reallønnen på omkring 1 pct. om året. Læs mere i rapportens kapitel 2. Faldende arbejdsudbud øger krav til fleksibel arbejdstid 9. Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt? Faldende udbud af arbejdskraft og lavere arbejdstid øger behovet for, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Arbejdstiden reguleres primært gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det er udelukkende de overordnede rammer, der er fastsat gennem lovgivning. Mere fleksible rammer for arbejdstidens tilrettelæggelse Bedre mulighed for varierende arbejdstid I overenskomsterne på DA/LO-området er rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse blevet mere fleksible i de senere år. Stadig flere virksomheder har f.eks. fået mulighed for at variere den ugentlige arbejdstid, så der i travle perioder kan arbejdes mere end 37 timer om ugen, uden at det indebærer overtidsbetaling. I stille perioder kan der arbejdes mindre end 37 timer. Blot skal gennemsnittet udgøre 37 timer. I dag er alle overenskomstdækkede lønmodtagere i fremstillingserhvervene omfattet af aftaler med mulighed for varie- 20