Dansk Arbejdsgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Arbejdsgiverforening"

Transkript

1 Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh.red.Christina B.Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: Lene Theill Tryk: Saloprint A/S DA-varenr.: Udgivet: juni 1999 ISBN:

3 Juni 1999 Dansk Arbejdsgiverforening

4 Forord Befolkningens samlede arbejdsindsats er grundlaget for produktionen og dermed det danske velfærdssamfund. I de kommende årtier vil færre danskere i den erhvervsaktive alder skulle forsørge et voksende antal ældre. I dag er der derfor bred enighed om, at det er nødvendigt at øge den samlede arbejdsindsats i Danmark. I de seneste årtier er det gået den anden vej: Vi holder mere fri, forlader uddannelsessystemet senere og trækker os stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke en let opgave at vende denne udvikling, men det er heller ikke umuligt. Arbejdsmarkedsrapport 1999 analyserer en række spørgsmål af betydning for befolkningens samlede arbejdsomfang. De kan læses hver for sig, men bør også ses i sammenhæng. Slækker vi indsatsen på ét område, stiller det så meget desto større krav til indsatsen på andre områder. Rapporten analyserer blandt andet betydningen af unges lange vej til uddannelse, de mulige effekter af den nye efterlønsordning og udviklingen i arbejdstiden. Rapporten ser også nærmere på de seneste års forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne. I Dansk Arbejdsgiverforening er det vores håb, at rapporten kan være med til at rette fokus mod nogle af de områder, hvor der kan og bør sættes ind for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øge danskernes arbejdsindsats. Niels Fog Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

5 Sammenfatning side 1 Beskæftigelse og arbejdstid side 25 Løn og konkurrenceevne side 53 Unges vej til erhvervskompetence side 83 Seniorernes arbejdsudbud side 113 Regulering af arbejdstid side 157 Forskellige beskæftigelsesformer side 185 Aktivering side 207 Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer. side 237 Litteraturliste side 285

6

7 Sammenfatning Indledning Side 2 Konkurrenceevnen under pres Side 3 Vi arbejder mindre Side 5 Yderligere fald i arbejdsstyrken Side 8 Flere seniorer i arbejdsstyrken? Side 9 Unges vej til erhvervskompetence Side 12 Øger aktivering arbejdsudbudet? Side 15 Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Side 19 Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt?.... Side 20 Andre beskæftigelsesformer Side 23

8 Arbejdsindsatsen er faldet siden Indledning Der er i dag flere danskere i arbejde end for 50 år siden. Alligevel er det samlede arbejdsomfang målt i timer næsten 10 pct. mindre. Det skyldes et markant fald i arbejdstiden. I samme periode er der sket en betydelig omfordeling af arbejdskraften fra den private til den offentlige sektor. Mens arbejdsomfanget i de private erhverv er faldet 30 pct., er det mere end tredoblet i den offentlige sektor. Reduktion af arbejdstid har kostet velstand Uden faldet i arbejdstiden kunne produktion og dermed velstand have været omkring en tredjedel større i dag. Det ville have muliggjort større privat forbrug, bedre offentlig service og lavere skattetryk. I de seneste 10 år er tendensen fortsat især som følge af stigende brug af overgangsydelse, orlov og efterløn. Resultatet er øget konkurrence om den arbejdskraft, der er til rådighed, og derigennem en forværring af dansk konkurrenceevne til skade for produktion og beskæftigelse. Den private beskæftigelse er derfor ikke højere i dag end på toppen af sidste opsving i 1987, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsmarkedet fra personer, ændring fra Efterløn Befolkningen år Arbejdsmarkedsordninger Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Arbejdsstyrke Overgangsydelse Orlov KILDE: Danmarks Statistik. 2

9 Fremover forsvinder vigtig drivkraft bag velstandsudvikling Frem til i dag har en stor vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder til en vis grad opvejet de negative effekter af, at den enkelte arbejder mindre. Det vil ikke være tilfældet fremover. Befolkningsudviklingen vil i sig selv føre til et markant fald i arbejdsstyrken. Der vil derfor være snævre grænser for fremgangen i produktion og velstand, hvis ikke den enkeltes arbejdsindsats øges. Arbejdsmarkedsrapport 1999 rummer en række detaljerede analyser af mulighederne for at øge befolkningens arbejdsindsats og for at sikre, at den kan anvendes så effektivt som muligt. Arbejdsomkostningerne stiger hurtigere end i udlandet 2. Konkurrenceevnen under pres Siden starten af 1997 er arbejdsomkostningerne steget væsentligt mere i Danmark end hos vores samhandelspartnere. Aktuelt stiger danske lønninger omkring 2 pct.point hurtigere end lønningerne i udlandet, jf. figur 2. Figur 2 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling Danmark Udland ANM.: I 1998 viser figuren udvikl. i løn som indikator for udvikl. i arbejdsomkostninger. KILDE: Danmarks Nationalbank, OECD, SAF og DA. Reduktioner i arbejdsstyrke øger pres på konkurrenceevne De seneste års betydelige vækst i brugen af overgangsydelse, orlov og efterløn har reduceret arbejdsstyrken og dermed bidraget til forværringen af konkurrenceevnen. 3

10 Et mindre udbud af arbejdskraft øger presset på arbejdsmarkedet og fører til accelererende lønstigninger. Det forringer konkurrenceevnen. Erfaringer fra OECD-landene bekræfter, at reduktioner i arbejdsstyrken derfor på længere sigt fører til tilsvarende fald i beskæftigelsen. Presset på den danske konkurrenceevne er blevet yderligere forstærket af, at beskæftigelsen i den offentlige sektor i samme periode er øget markant. Den private sektor kan gå glip af jobs Svært for virksomheder at indhente tab af konkurrenceevne En beregning ved brug af den økonomiske model ADAM viser, at de seneste fem års reduktion af arbejdsstyrken og jobvækst i den offentlige sektor tilsammen kan betyde, at Danmark går glip af omkring private arbejdspladser. Det kan være svært for den enkelte virksomhed at indhente den tabte konkurrenceevne gennem tilpasning af lønningerne. Udenlandske undersøgelser viser, at det kun i beskeden grad er muligt for virksomhederne at sætte lønningerne ned. Også på DA-området er lønfleksibiliteten begrænset, idet der på trods af betydelig variation i de individuelle lønstigninger kun sjældent sker reduktioner af lønnen, jf. figur 3. Figur 3 Fordeling af lønændringer i 3. kvartal 1998 Andel af lønmodtagere, pct Årlig ændring i løn, pct. KILDE: DA. Manglende fleksibilitet i løndannelsen øger risikoen for, at perioder med tab af konkurrenceevne bider sig fast og der- 4

11 med får permanente konsekvenser for produktion og beskæftigelse. Læs mere i rapportens kapitel 2. Arbejdstid i Danmark reduceret med 30 pct. siden Vi arbejder mindre I løbet af de sidste 50 år er arbejdstiden i Danmark blevet 30 pct. kortere. Den aftalte ugentlige arbejdstid er faldet 11 timer siden 1950, og ferien er samtidig blevet 3 uger længere. Tendensen er fortsat med de seneste overenskomster. Kun i Tyskland har man oplevet et større fald i arbejdstiden. I USA og Canada har den gennemsnitlige arbejdstid stort set været uændret, jf. figur 4. Figur 4 Ændring i arbejdstid Pct. 5 5 USA Canada Italien UK Sverige Japan Frankrig Holland Danmark Tyskland ANM.: Gennemsnitlig årlig arbejdstid i industrien, dvs. gennemsnit for både fuldtids- og deltidsbeskæftigede og inklusive overarbejde. KILDE: Danmarks Statistik, BLS og egne beregninger. Kun Tyskland har i dag kortere arbejdstid For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager i Danmark var den aftalte årlige arbejdstid under timer i Det er næsten 100 timer kortere end i Sverige - svarende til knap 3 ugers arbejde - og mere end 300 timer kortere end i Japan. I dag har kun Tyskland en kortere aftalt arbejdstid end Danmark, jf. figur 5. 5

12 Figur 5 Aftalt årlig arbejdstid Timer pr. år, Tys DK Bel Øst Hol Fin Nor Ita Sve Fra UK Spa Lux Ire Por Græ Sch USA Jap ANM.: Årlig aftalt arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget i industrien. KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (BDA). Fald i arbejdstid har mere end opvejet vækst i beskæftigelse Reduktion i arbejdstid har kostet velstand Den betydelige vækst i beskæftigelsen siden 1950 har ikke været stor nok til at kompensere for faldet i arbejdstiden. Fra 1950 til 1998 kom godt flere i beskæftigelse. Alligevel faldt det samlede arbejdsomfang målt i timer med næsten 10 pct., jf. figur 6. Uden faldet i den gennemsnitlige arbejdstid kunne produktionen og dermed velstanden være vokset med 0,6 pct. mere hvert år i de seneste 40 år. Figur 6 Beskæftigelsen personer Mio. timer Beskæftigelse i personer Beskæftigelse i timer (arbejdsomfang) KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

13 Omfordeling af ressourcer fra privat til offentlig sektor I dag bliver der præsteret 30 pct. færre arbejdstimer i den private sektor end for 50 år siden. I samme periode er den offentlige sektors beskæftigelse målt i timer mere end tredoblet, jf. figur 7. Figur 7 Arbejdsomfang Beskæftigelse målt i mio. timer Privat sektor Offentlig sektor KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den offentlige sektor har dermed lagt beslag på en stigende del af arbejdskraften. Samtidig er der sket en markant vækst i antallet af offentligt forsørgede. For hver 100 beskæftigede i den private sektor var der i 1998 mere end 80 personer, der fik deres hovedindtægt i form af løn eller indkomstoverførsler fra det offentlige. I begyndelsen af 1960 erne var det tilsvarende tal under 20, jf. figur 8. 7

14 Figur 8 Beskæftigelse og forsørgelse Offentlig beskæftigelse og forsørgelse i procent af privat beskæftigelse ANM.: Overførselsmodtagere omfatter her alene ledige, personer på efterløn, overgangsydelse og orlov samt førtidspensionister. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Læs mere i rapportens kapitel 1. En vigtig drivkraft bag velstandsudvikling forsvinder 4. Yderligere fald i arbejdsstyrken I de sidste mange årtier er den negative effekt af kortere arbejdstid i nogen grad blevet opvejet af en stadig vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder. Fremover vil befolkningsudviklingen i sig selv bidrage negativt til udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Arbejdsstyrke kan falde med frem til 2040 Hvis befolkningens erhvervsdeltagelse forbliver uændret i forhold til i dag, vil arbejdsstyrken falde med næsten personer eller 7 pct. frem til Der er derfor risiko for, at de seneste ti års fald i arbejdsstyrken vil fortsætte de næste mange år, jf. figur 9. 8

15 Figur 9 Arbejdsstyrken personer (16-66 år), 1. januar året ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1998 kombineret med en antagelse om samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Erhvervsfrekvensen opgøres eksklusive beskæftigede på orlov. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er dermed udsigt til lavere økonomisk vækst end i de seneste mange årtier. Skal denne udvikling undgås, må faldet i befolkningens erhvervsdeltagelse og arbejdstid brydes. Seniorers arbejdsudbud falder Udsigt til markant flere efterlønsmodtagere 5. Flere seniorer i arbejdsstyrken? Flere og flere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er færre end hver tredje årig i arbejdsstyrken. For 20 år siden var det hver anden, jf. figur 10. Udviklingen skyldes næsten udelukkende vækst i antallet af efterlønsmodtagere. Der har længe været udsigt til, at antallet af efterlønsmodtagere ville tage endnu et spring opad. Dels fordi der bliver flere årige, og dels fordi en stigende del af denne gruppe opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Der vil alene som følge af denne udvikling ske en vækst i antallet af efterlønsmodtagere på mere end i de næste år. Der vil i så fald være mere end efterlønsmodtagere i Dermed vil andelen af årige i arbejdsstyrken fortsat falde, mens andelen i offentlig forsørgelse vil vokse yderligere, jf. figur 10. 9

16 Figur 10 Erhvervstilknytning for seniorer Pct. af årige Arbejdsstyrken Offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger. Ændring af efterløn kan påvirke tilbagetrækning Folketinget har netop vedtaget en række ændringer i efterlønsordningen med virkning fra 1. juli De nye regler vil imidlertid ikke kunne forhindre en markant stigning i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at give et præcist skøn over den samlede effekt af de nye regler, men selv den maksimalt mulige effekt vil ikke være tilstrækkelig til at forhindre en fortsat vækst i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet....men ikke tilstrækkeligt til at forhindre øget tilbagetrækning Selv om alle, der bliver berørt negativt af de nye regler, bliver længere på arbejdsmarkedet, er der fortsat udsigt til vækst i tilbagetrækningen på mindst personer frem til Figur 11 viser, hvordan tilbagetrækningen vil udvikle sig, hvis ændringerne af efterlønsreglerne får maksimal effekt eller slet ingen effekt. 10

17 Figur 11 Efterlønsmodtagere personer, årige Ingen effekt af nye regler Maksimal effekt af nye regler ANM.: Figuren angiver spændet for den fremtidige udvikling, hvis ændringerne i efterlønsordningen ikke får nogen effekt, og hvis ændringerne får maksimal effekt. Begge kurver omfatter årige, der ville have modtaget efterløn under de gamle regler, men i stedet modtager folkepension efter de nye regler. KILDE: DA. Effekten er større på længere sigt, men stadig utilstrækkelig På længere sigt kan virkningen af de nye regler blive større. Det skyldes bl.a., at effekten af den nye modregning i efterlønnen af pensionsopsparing vokser i takt med, at stadig flere får pensionsformuer af en vis størrelse. Samtidig er det især de yngre på arbejdsmarkedet, der antageligt vil undlade at betale det nye efterlønsbidrag, og dermed fravælge muligheden for at gå på efterløn. Selv på langt sigt vil de nye regler dog ikke være tilstrækkelige til at bremse den stadig tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er tillige risiko for, at den gennemsnitlige arbejdstid blandt beskæftigede årige vil falde som følge af de nye og mere frie muligheder for at kombinere arbejde og efterløn. Hvis den gennemsnitlige arbejdstid falder for denne gruppe, stiller det endnu større krav til væksten i den øvrige arbejdsstyrke. Seniorpolitik kan heller ikke stoppe tidlig tilbagetrækning En endnu mere målrettet og effektiv seniorpolitik på virksomhederne vil næppe kunne bremse den tidligere tilbagetrækning. Det hænger bl.a. sammen med, at ønsket om tidlig tilbagetrækning ikke bygger på, at ældre er mindre tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre kolleger. Tværtimod er ældre 11

18 beskæftigede i gennemsnit mere tilfredse med deres løn, jobsikkerhed, arbejdstid og arbejdsindhold, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilfredshed med arbejdsvilkår Gns. tilfredshed blandt offentligt og privat ansatte Løn Jobsikkerhed Arbejdstid Selve arbejdet år 4,2 4,8 4,7 4, år 4,4 4,8 4,8 5, år 4,5 5,0 5,0 5, år 4,9 5,3 5,3 5,2 ANM.: Den interviewede angiver tilfredshed på en skala fra 1 til 6, hvor 6 svarer til fuld tilfredshed. KILDE: Specialkørsel fra SFI s interviewundersøgelse Danske Familiers Velfærd, Seniorer i beskæftigelse har som hovedregel samme løn- og arbejdsvilkår som de lidt yngre, så tilfredsheden har grund i de faktiske forhold. Alternativet til tilbagetrækning er beskæftigelse på mindst lige så gode vilkår som de yngre beskæftigedes. Læs mere i rapportens kapitel 4. Danske nyuddannede ældre end nyuddannede i andre lande 6. Unges vej til erhvervskompetence Danske unge bliver betydelig senere færdige med deres uddannelser end unge i mange andre lande. Det er med til at reducere arbejdsstyrken. Samtidig får arbejdsmarkedet kun i en kortere årrække glæde af de erhvervsrettede kvalifikationer, de unge tilegner sig i uddannelserne. Den sene afgang fra uddannelsessystemet skyldes især, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. I begyndte godt personer på en erhvervsrettet uddannelse. De havde i gennemsnit udskudt studiestarten 6½ år vel at mærke, når der ses bort fra den tid, de 12

19 forinden havde brugt på en studieforberedende ungdomsuddannelse. 83 pct. er forsinket mere end 1 år inden studiestart Kun 17 pct. af denne gruppe var gået den direkte vej efter grundskolen eller havde brugt maksimalt 1 sabbatår. De resterende 83 pct. havde udskudt uddannelsesstarten mere end 1 år efter grundskolen eller studieforberedende ungdomsuddannelse, jf. figur 12. Figur 12 Forsinkelse inden studiestart Pct. af alle der begyndte på erhvervsrettet uddannelse i 1996/ Forsinkelsesår ANM.: Forsinkelse vil sige den tid, der er gået siden de nye uddannelsessøgende (1996/97) forlod 9. eller 10. klasse, når der ses bort fra tid anvendt på påkrævet studieforberedende uddannelse og sommerferie mellem studieskift. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Gruppen, der begyndte på en erhvervsrettet uddannelse i , havde tilsammen brugt knap år mere end nødvendigt for at nå fra folkeskolen til den pågældende erhvervsrettede uddannelse. Det er kun en meget begrænset del af den samlede forsinkelse, der skyldes et enkelt sabbatår. Omkring år, svarende til 2 pct. af den samlede forsinkelse, blev brugt af unge, der tog et enkelt sabbatår eller mindre. Derimod stammede ca år fra personer, der har udskudt studiestarten mellem 1 og 10 år. Resten skyldes forsinkelse af længere varighed. Forsinkelse reducerer arbejdstyrken med godt personer Arbejdsstyrken kunne udvides permanent med godt personer, hvis forsinkelserne mellem grundskolen og de erhvervsrettede uddannelser blev reduceret til 1 sabbatår for dem, der i dag har mellem 1 og 10 års forsinkelse. 13

20 Forsinkelsen har ikke kun betydning for arbejdsstyrkens størrelse, men også for arbejdskraftens kvalifikationer. Antallet af personer med erhvervskompetence ville kunne øges med omkring personer, hvis forsinkelse forud for studiestart blev reduceret til et år. Samtidig ville der dog ske et fald i antallet af ikke-faglærte, fordi mange unge er beskæftigede, inden de begynder på deres uddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Effekt på arbejdsstyrke, hvis forsinkelse undgås fuldtidspersoner I arbejdsstyrken med erhvervskompetence +241 Erhvervsfaglig uddannelse +112 Kort videregående uddannelse +26 Mellemlang videregående uddannelse +65 Lang videregående uddannelse +38 I arbejdsstyrken uden erhvervskompetence -160 I alt i arbejdsstyrken +81 ANM.: Personer med 1-10 års forsinkelse antages at reducere denne til 1 år. Beregningerne tager højde for, at en del af forsinkelserne anvendes på at arbejde. Det forudsættes, at uddannelsessøgende fuldfører den uddannelse, de påbegynder. Effekten på antallet i arbejdsstyrken med erhvervskompetence overvurderes, fordi en del af de uddannelsessøgende i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilsvarende undervurderes antallet uden erhvervskompetence. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forsinkelse anvendes bl.a. til beskæftigelse og uddannelse Gruppen af unge, der har udskudt deres studiestart 1-10 år, tilbringer i gennemsnit knap en tredjedel af tiden forud for studiet i arbejdsstyrken. Denne erhvervskontakt kan senere gøre overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked lettere og hurtigere. Det betyder dog samtidigt, at investeringen i uddannelse forringes, fordi den enkelte får færre år på arbejdsmarkedet som færdiguddannet. Lidt mere end halvdelen af tiden forud for studiestart anvendes på anden uddannelse (evt. med arbejde ved siden af), mens resten af tiden anvendes uden for arbejdsmarkedet f.eks. til rejser eller højskoleophold. 14

21 Dobbeltuddannelse og frafald stor effekt på forsinkelsen En af årsagerne til de lange forsinkelser er således et betydeligt omfang af dobbeltuddannelse og frafald. Omkring af de nye elever og studerende i , svarende til hver femte, havde på forhånd gennemført en anden erhvervsrettet uddannelse. Og næsten hver tiende af de nye elever og studerende var tidligere faldet fra en anden erhvervsrettet uddannelse. De nuværende meritordninger i uddannelsessystemet kan betyde, at mange studerende bruger ekstra tid på at starte mere eller mindre forfra ved studieskift. Tidligere uddannelsesaktivitet fører ikke nødvendigvis til kortere uddannelsestid, når studerende skifter fra en til en anden og fagligt beslægtet uddannelse. Læs mere i rapportens kapitel Øger aktivering arbejdsudbudet? Udbudet af arbejdskraft afhænger ikke blot af, hvor mange personer der er i arbejdsstyrken. Det er også afgørende, at personerne i arbejdsstyrken er motiverede og kvalificerede til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Ledigheden kan nedbringes mere, men udfordringen er stor Det er derfor problematisk, at der på trods af de seneste års vækst i produktion og beskæftigelse stadig er over ¼ mio. ledige, der enten er passivt forsørget, i aktivering eller på orlov. Ledigheden kan nedbringes yderligere, men udfordringen er stor. Næsten halvdelen af de ledige har været ledige så længe, at de kan betragtes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Stadig omkring marginaliserede I 2. kvartal 1998 var der således omkring ledige, der havde været væk fra det ordinære arbejdsmarked i mere end 2 af de seneste 3 år. Det seneste års jobvækst har kun ført til et beskedent fald i antallet af marginaliserede. Mens den samlede ledighed er faldet med personer fra 2. kvartal 1997 til 2. kvartal 1998, er antallet af marginaliserede kun faldet med personer i samme periode, jf. tabel 3. 15

22 Tabel 3 Ledighed og marginalisering fuldtidspersoner 2. kvartal kvartal 1998 Alle ledige Alle ledige Marginaliserede Marginaliserede Ledige (passivt forsørget) Ledige i aktivering Ledige på orlov I alt ANM.: Marginaliserede er afgrænset som ledige i passiv forsørgelse, aktiverede og ledige på orlov, der har en korrigeret ledighedsgrad over 70 pct. i de forudgående 3 år. Tid brugt på aktivering og orlov fra ledighed medregnes til perioder med passiv forsørgelse som følge af ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Stigende fokus på aktivering I de senere år har Danmark på linje med andre lande i stigende grad fokuseret på aktivering som vejen til at få ledige tilbage i beskæftigelse. Aktivering kan forebygge og afhjælpe ledighed ved at øge såvel motivation som kvalifikationer - og derigennem det effektive udbud af arbejdskraft blandt ledige. På trods af hensigterne om en massiv indsats var det imidlertid kun 43 pct. af de knap marginaliserede, der deltog i aktivering i 2. kvartal Udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde job... Den særlige ungeindsats, der blev indført i foråret 1996, er et eksempel på, at udsigten til aktivering kan motivere ledige til at finde et job eller begynde på en uddannelse. Ungeindsatsen kombinerer pligt til aktivering efter ½ års ledighed med en nedsættelse af dagpengeydelsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Allerede 6-7 måneder efter, at ungeindsatsen var trådt i kraft, var målgruppen reduceret til en tredjedel. Det var et betydeligt kraftigere fald end for unge med en uddannelse, jf. figur

23 Figur 13 Ungdomsledigheden Antal personer under 25 år med 6 måneders ledighed inden for 9 måneder Ungeindsatsen træder i kraft med erhvervskompetencegivende uddannelse uden erhvervskompetencegivende uddannelse jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan KILDE: Arbejdsministeriet....men aktivering kan også fastholde i ledighed Aktivering kan imidlertid også være med til at begrænse arbejdsudbudet og øge marginaliseringen, fordi mange ledige ikke er aktivt jobsøgende under aktivering. Når ledige deltager i aktivering, falder indsatsen for at finde arbejde betydeligt. Kun godt 30 pct. af de aktiverede er aktivt jobsøgende mod pct. blandt ledige, der ikke er i aktivering, jf. figur 14. Figur 14 Aktivt jobsøgende Søgt job inden for seneste måned omkring årsskiftet 1995/96, pct Ikke tidligere aktiveret I aktivering Tidligere aktiveret ANM.: Tallene er baseret på ca interview med ledige i dagpengeperioden. KILDE: Specialkørsel fra SFI. 17

24 En af forklaringerne på aktiveredes begrænsede jobsøgning kan være en beskeden økonomisk tilskyndelse til at søge job. Ydelsen under aktivering er i mange tilfælde højere end under passiv ledighed. Aktivering vil desuden oftest være forbundet med lavere ugentlig arbejdstid end et fuldtidsjob. Langt over hovedparten af de aktiverede i offentlig jobtræning og puljejob arbejder under 35 timer om ugen, jf. tabel 4. Tabel 4 Ugentlig arbejdstid under aktivering Pct., 3. kvt kvt. 98 Privat jobtræning Offentlig jobtræning Puljejob under 33 timer timer timer timer timer timer I alt ANM.: Opgørelsen omfatter fuldtidsforsikrede ledige, der har påbegyndt aktiveringstilbud i perioden 3. kvartal 1997 til 2. kvartal KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aktivering øger ikke altid beskæftigelseschancer Hvis aktivering skal øge arbejdsudbudet, er det afgørende, at de negative effekter i form af lavere jobsøgning under aktivering mere end opvejes af forbedrede beskæftigelsesmuligheder efter aktivering. Meget tyder på, at det ikke altid er tilfældet. Forskellige danske undersøgelser har vist, at aktivering kun giver en beskeden eller i nogen tilfælde slet ingen forøgelse af lediges beskæftigelseschancer. En af forklaringerne kan være, at aktiveringsindsatsen ikke altid rettes mod de områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er størst. Aktivering ikke tilstrækkelig målrettet Kun godt halvdelen af alle handlingsplaner for arbejdsløshedsforsikrede ledige var i 4. kvartal 1998 rettet mod flaskehalsområder og områder med lav ledighed, jf. figur

25 Figur 15 Beskæftigelsesmålsætning i handlingsplaner Handlingsplaner fordelt efter beskæftigelsesmålsætning i 4. kvartal 1998 Områder med få ledige, 33 pct. Flaskehalsområder, 19 pct. Områder med mange ledige, 48 pct. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Læs mere i rapportens kapitel 7. Lavere ydelse ved ledighed supplement til aktivering Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Et alternativ eller et supplement til aktivering kan være at reducere ydelserne ved ledighed og dermed øge lediges tilskyndelse til at tage et job. Ungeindsatsens succes hænger formentlig især sammen med, at aktiveringsindsatsen kombineres med en reduktion i dagpengene....og baner vejen for større gevinst ved arbejde Kun få forbliver blandt lavest lønnede Det danske dagpengesystem er generøst sammenlignet med dagpengesystemer i andre europæiske lande. Lavere dagpengeydelse vil give flere ledige en økonomisk gevinst ved at arbejde. Det kan i første omfang være beskæftigelse i den laveste ende af lønskalaen, men langt de fleste vil hurtigt stige i løn, når de først har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de lavest lønnede på DA-området i 1994 steg over 80 pct. til et højere lønniveau inden for tre år. Mindre end 20 pct. var blandt de lavest lønnede i alle tre år, jf. figur

26 Figur 16 Lønmobilitet Andel af personer i 1994, der fortsat lå i nederste 10 pct. af lønfordelingen, pct Kvinder Mænd Alle KILDE: DA. Lav løn er foreneligt med fremgang i realløn Også den gruppe, der efter tre år stadig var blandt de lavest lønnede, havde i perioden opnået en stigning i reallønnen på omkring 1 pct. om året. Læs mere i rapportens kapitel 2. Faldende arbejdsudbud øger krav til fleksibel arbejdstid 9. Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt? Faldende udbud af arbejdskraft og lavere arbejdstid øger behovet for, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Arbejdstiden reguleres primært gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det er udelukkende de overordnede rammer, der er fastsat gennem lovgivning. Mere fleksible rammer for arbejdstidens tilrettelæggelse Bedre mulighed for varierende arbejdstid I overenskomsterne på DA/LO-området er rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse blevet mere fleksible i de senere år. Stadig flere virksomheder har f.eks. fået mulighed for at variere den ugentlige arbejdstid, så der i travle perioder kan arbejdes mere end 37 timer om ugen, uden at det indebærer overtidsbetaling. I stille perioder kan der arbejdes mindre end 37 timer. Blot skal gennemsnittet udgøre 37 timer. I dag er alle overenskomstdækkede lønmodtagere i fremstillingserhvervene omfattet af aftaler med mulighed for varie- 20

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere