Dansk Arbejdsgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Arbejdsgiverforening"

Transkript

1 Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh.red.Christina B.Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: Lene Theill Tryk: Saloprint A/S DA-varenr.: Udgivet: juni 1999 ISBN:

3 Juni 1999 Dansk Arbejdsgiverforening

4 Forord Befolkningens samlede arbejdsindsats er grundlaget for produktionen og dermed det danske velfærdssamfund. I de kommende årtier vil færre danskere i den erhvervsaktive alder skulle forsørge et voksende antal ældre. I dag er der derfor bred enighed om, at det er nødvendigt at øge den samlede arbejdsindsats i Danmark. I de seneste årtier er det gået den anden vej: Vi holder mere fri, forlader uddannelsessystemet senere og trækker os stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke en let opgave at vende denne udvikling, men det er heller ikke umuligt. Arbejdsmarkedsrapport 1999 analyserer en række spørgsmål af betydning for befolkningens samlede arbejdsomfang. De kan læses hver for sig, men bør også ses i sammenhæng. Slækker vi indsatsen på ét område, stiller det så meget desto større krav til indsatsen på andre områder. Rapporten analyserer blandt andet betydningen af unges lange vej til uddannelse, de mulige effekter af den nye efterlønsordning og udviklingen i arbejdstiden. Rapporten ser også nærmere på de seneste års forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne. I Dansk Arbejdsgiverforening er det vores håb, at rapporten kan være med til at rette fokus mod nogle af de områder, hvor der kan og bør sættes ind for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øge danskernes arbejdsindsats. Niels Fog Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

5 Sammenfatning side 1 Beskæftigelse og arbejdstid side 25 Løn og konkurrenceevne side 53 Unges vej til erhvervskompetence side 83 Seniorernes arbejdsudbud side 113 Regulering af arbejdstid side 157 Forskellige beskæftigelsesformer side 185 Aktivering side 207 Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer. side 237 Litteraturliste side 285

6

7 Sammenfatning Indledning Side 2 Konkurrenceevnen under pres Side 3 Vi arbejder mindre Side 5 Yderligere fald i arbejdsstyrken Side 8 Flere seniorer i arbejdsstyrken? Side 9 Unges vej til erhvervskompetence Side 12 Øger aktivering arbejdsudbudet? Side 15 Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Side 19 Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt?.... Side 20 Andre beskæftigelsesformer Side 23

8 Arbejdsindsatsen er faldet siden Indledning Der er i dag flere danskere i arbejde end for 50 år siden. Alligevel er det samlede arbejdsomfang målt i timer næsten 10 pct. mindre. Det skyldes et markant fald i arbejdstiden. I samme periode er der sket en betydelig omfordeling af arbejdskraften fra den private til den offentlige sektor. Mens arbejdsomfanget i de private erhverv er faldet 30 pct., er det mere end tredoblet i den offentlige sektor. Reduktion af arbejdstid har kostet velstand Uden faldet i arbejdstiden kunne produktion og dermed velstand have været omkring en tredjedel større i dag. Det ville have muliggjort større privat forbrug, bedre offentlig service og lavere skattetryk. I de seneste 10 år er tendensen fortsat især som følge af stigende brug af overgangsydelse, orlov og efterløn. Resultatet er øget konkurrence om den arbejdskraft, der er til rådighed, og derigennem en forværring af dansk konkurrenceevne til skade for produktion og beskæftigelse. Den private beskæftigelse er derfor ikke højere i dag end på toppen af sidste opsving i 1987, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsmarkedet fra personer, ændring fra Efterløn Befolkningen år Arbejdsmarkedsordninger Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Arbejdsstyrke Overgangsydelse Orlov KILDE: Danmarks Statistik. 2

9 Fremover forsvinder vigtig drivkraft bag velstandsudvikling Frem til i dag har en stor vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder til en vis grad opvejet de negative effekter af, at den enkelte arbejder mindre. Det vil ikke være tilfældet fremover. Befolkningsudviklingen vil i sig selv føre til et markant fald i arbejdsstyrken. Der vil derfor være snævre grænser for fremgangen i produktion og velstand, hvis ikke den enkeltes arbejdsindsats øges. Arbejdsmarkedsrapport 1999 rummer en række detaljerede analyser af mulighederne for at øge befolkningens arbejdsindsats og for at sikre, at den kan anvendes så effektivt som muligt. Arbejdsomkostningerne stiger hurtigere end i udlandet 2. Konkurrenceevnen under pres Siden starten af 1997 er arbejdsomkostningerne steget væsentligt mere i Danmark end hos vores samhandelspartnere. Aktuelt stiger danske lønninger omkring 2 pct.point hurtigere end lønningerne i udlandet, jf. figur 2. Figur 2 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling Danmark Udland ANM.: I 1998 viser figuren udvikl. i løn som indikator for udvikl. i arbejdsomkostninger. KILDE: Danmarks Nationalbank, OECD, SAF og DA. Reduktioner i arbejdsstyrke øger pres på konkurrenceevne De seneste års betydelige vækst i brugen af overgangsydelse, orlov og efterløn har reduceret arbejdsstyrken og dermed bidraget til forværringen af konkurrenceevnen. 3

10 Et mindre udbud af arbejdskraft øger presset på arbejdsmarkedet og fører til accelererende lønstigninger. Det forringer konkurrenceevnen. Erfaringer fra OECD-landene bekræfter, at reduktioner i arbejdsstyrken derfor på længere sigt fører til tilsvarende fald i beskæftigelsen. Presset på den danske konkurrenceevne er blevet yderligere forstærket af, at beskæftigelsen i den offentlige sektor i samme periode er øget markant. Den private sektor kan gå glip af jobs Svært for virksomheder at indhente tab af konkurrenceevne En beregning ved brug af den økonomiske model ADAM viser, at de seneste fem års reduktion af arbejdsstyrken og jobvækst i den offentlige sektor tilsammen kan betyde, at Danmark går glip af omkring private arbejdspladser. Det kan være svært for den enkelte virksomhed at indhente den tabte konkurrenceevne gennem tilpasning af lønningerne. Udenlandske undersøgelser viser, at det kun i beskeden grad er muligt for virksomhederne at sætte lønningerne ned. Også på DA-området er lønfleksibiliteten begrænset, idet der på trods af betydelig variation i de individuelle lønstigninger kun sjældent sker reduktioner af lønnen, jf. figur 3. Figur 3 Fordeling af lønændringer i 3. kvartal 1998 Andel af lønmodtagere, pct Årlig ændring i løn, pct. KILDE: DA. Manglende fleksibilitet i løndannelsen øger risikoen for, at perioder med tab af konkurrenceevne bider sig fast og der- 4

11 med får permanente konsekvenser for produktion og beskæftigelse. Læs mere i rapportens kapitel 2. Arbejdstid i Danmark reduceret med 30 pct. siden Vi arbejder mindre I løbet af de sidste 50 år er arbejdstiden i Danmark blevet 30 pct. kortere. Den aftalte ugentlige arbejdstid er faldet 11 timer siden 1950, og ferien er samtidig blevet 3 uger længere. Tendensen er fortsat med de seneste overenskomster. Kun i Tyskland har man oplevet et større fald i arbejdstiden. I USA og Canada har den gennemsnitlige arbejdstid stort set været uændret, jf. figur 4. Figur 4 Ændring i arbejdstid Pct. 5 5 USA Canada Italien UK Sverige Japan Frankrig Holland Danmark Tyskland ANM.: Gennemsnitlig årlig arbejdstid i industrien, dvs. gennemsnit for både fuldtids- og deltidsbeskæftigede og inklusive overarbejde. KILDE: Danmarks Statistik, BLS og egne beregninger. Kun Tyskland har i dag kortere arbejdstid For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager i Danmark var den aftalte årlige arbejdstid under timer i Det er næsten 100 timer kortere end i Sverige - svarende til knap 3 ugers arbejde - og mere end 300 timer kortere end i Japan. I dag har kun Tyskland en kortere aftalt arbejdstid end Danmark, jf. figur 5. 5

12 Figur 5 Aftalt årlig arbejdstid Timer pr. år, Tys DK Bel Øst Hol Fin Nor Ita Sve Fra UK Spa Lux Ire Por Græ Sch USA Jap ANM.: Årlig aftalt arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget i industrien. KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (BDA). Fald i arbejdstid har mere end opvejet vækst i beskæftigelse Reduktion i arbejdstid har kostet velstand Den betydelige vækst i beskæftigelsen siden 1950 har ikke været stor nok til at kompensere for faldet i arbejdstiden. Fra 1950 til 1998 kom godt flere i beskæftigelse. Alligevel faldt det samlede arbejdsomfang målt i timer med næsten 10 pct., jf. figur 6. Uden faldet i den gennemsnitlige arbejdstid kunne produktionen og dermed velstanden være vokset med 0,6 pct. mere hvert år i de seneste 40 år. Figur 6 Beskæftigelsen personer Mio. timer Beskæftigelse i personer Beskæftigelse i timer (arbejdsomfang) KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

13 Omfordeling af ressourcer fra privat til offentlig sektor I dag bliver der præsteret 30 pct. færre arbejdstimer i den private sektor end for 50 år siden. I samme periode er den offentlige sektors beskæftigelse målt i timer mere end tredoblet, jf. figur 7. Figur 7 Arbejdsomfang Beskæftigelse målt i mio. timer Privat sektor Offentlig sektor KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den offentlige sektor har dermed lagt beslag på en stigende del af arbejdskraften. Samtidig er der sket en markant vækst i antallet af offentligt forsørgede. For hver 100 beskæftigede i den private sektor var der i 1998 mere end 80 personer, der fik deres hovedindtægt i form af løn eller indkomstoverførsler fra det offentlige. I begyndelsen af 1960 erne var det tilsvarende tal under 20, jf. figur 8. 7

14 Figur 8 Beskæftigelse og forsørgelse Offentlig beskæftigelse og forsørgelse i procent af privat beskæftigelse ANM.: Overførselsmodtagere omfatter her alene ledige, personer på efterløn, overgangsydelse og orlov samt førtidspensionister. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Læs mere i rapportens kapitel 1. En vigtig drivkraft bag velstandsudvikling forsvinder 4. Yderligere fald i arbejdsstyrken I de sidste mange årtier er den negative effekt af kortere arbejdstid i nogen grad blevet opvejet af en stadig vækst i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder. Fremover vil befolkningsudviklingen i sig selv bidrage negativt til udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Arbejdsstyrke kan falde med frem til 2040 Hvis befolkningens erhvervsdeltagelse forbliver uændret i forhold til i dag, vil arbejdsstyrken falde med næsten personer eller 7 pct. frem til Der er derfor risiko for, at de seneste ti års fald i arbejdsstyrken vil fortsætte de næste mange år, jf. figur 9. 8

15 Figur 9 Arbejdsstyrken personer (16-66 år), 1. januar året ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1998 kombineret med en antagelse om samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Erhvervsfrekvensen opgøres eksklusive beskæftigede på orlov. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er dermed udsigt til lavere økonomisk vækst end i de seneste mange årtier. Skal denne udvikling undgås, må faldet i befolkningens erhvervsdeltagelse og arbejdstid brydes. Seniorers arbejdsudbud falder Udsigt til markant flere efterlønsmodtagere 5. Flere seniorer i arbejdsstyrken? Flere og flere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er færre end hver tredje årig i arbejdsstyrken. For 20 år siden var det hver anden, jf. figur 10. Udviklingen skyldes næsten udelukkende vækst i antallet af efterlønsmodtagere. Der har længe været udsigt til, at antallet af efterlønsmodtagere ville tage endnu et spring opad. Dels fordi der bliver flere årige, og dels fordi en stigende del af denne gruppe opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Der vil alene som følge af denne udvikling ske en vækst i antallet af efterlønsmodtagere på mere end i de næste år. Der vil i så fald være mere end efterlønsmodtagere i Dermed vil andelen af årige i arbejdsstyrken fortsat falde, mens andelen i offentlig forsørgelse vil vokse yderligere, jf. figur 10. 9

16 Figur 10 Erhvervstilknytning for seniorer Pct. af årige Arbejdsstyrken Offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger. Ændring af efterløn kan påvirke tilbagetrækning Folketinget har netop vedtaget en række ændringer i efterlønsordningen med virkning fra 1. juli De nye regler vil imidlertid ikke kunne forhindre en markant stigning i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at give et præcist skøn over den samlede effekt af de nye regler, men selv den maksimalt mulige effekt vil ikke være tilstrækkelig til at forhindre en fortsat vækst i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet....men ikke tilstrækkeligt til at forhindre øget tilbagetrækning Selv om alle, der bliver berørt negativt af de nye regler, bliver længere på arbejdsmarkedet, er der fortsat udsigt til vækst i tilbagetrækningen på mindst personer frem til Figur 11 viser, hvordan tilbagetrækningen vil udvikle sig, hvis ændringerne af efterlønsreglerne får maksimal effekt eller slet ingen effekt. 10

17 Figur 11 Efterlønsmodtagere personer, årige Ingen effekt af nye regler Maksimal effekt af nye regler ANM.: Figuren angiver spændet for den fremtidige udvikling, hvis ændringerne i efterlønsordningen ikke får nogen effekt, og hvis ændringerne får maksimal effekt. Begge kurver omfatter årige, der ville have modtaget efterløn under de gamle regler, men i stedet modtager folkepension efter de nye regler. KILDE: DA. Effekten er større på længere sigt, men stadig utilstrækkelig På længere sigt kan virkningen af de nye regler blive større. Det skyldes bl.a., at effekten af den nye modregning i efterlønnen af pensionsopsparing vokser i takt med, at stadig flere får pensionsformuer af en vis størrelse. Samtidig er det især de yngre på arbejdsmarkedet, der antageligt vil undlade at betale det nye efterlønsbidrag, og dermed fravælge muligheden for at gå på efterløn. Selv på langt sigt vil de nye regler dog ikke være tilstrækkelige til at bremse den stadig tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er tillige risiko for, at den gennemsnitlige arbejdstid blandt beskæftigede årige vil falde som følge af de nye og mere frie muligheder for at kombinere arbejde og efterløn. Hvis den gennemsnitlige arbejdstid falder for denne gruppe, stiller det endnu større krav til væksten i den øvrige arbejdsstyrke. Seniorpolitik kan heller ikke stoppe tidlig tilbagetrækning En endnu mere målrettet og effektiv seniorpolitik på virksomhederne vil næppe kunne bremse den tidligere tilbagetrækning. Det hænger bl.a. sammen med, at ønsket om tidlig tilbagetrækning ikke bygger på, at ældre er mindre tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre kolleger. Tværtimod er ældre 11

18 beskæftigede i gennemsnit mere tilfredse med deres løn, jobsikkerhed, arbejdstid og arbejdsindhold, jf. tabel 1. Tabel 1 Tilfredshed med arbejdsvilkår Gns. tilfredshed blandt offentligt og privat ansatte Løn Jobsikkerhed Arbejdstid Selve arbejdet år 4,2 4,8 4,7 4, år 4,4 4,8 4,8 5, år 4,5 5,0 5,0 5, år 4,9 5,3 5,3 5,2 ANM.: Den interviewede angiver tilfredshed på en skala fra 1 til 6, hvor 6 svarer til fuld tilfredshed. KILDE: Specialkørsel fra SFI s interviewundersøgelse Danske Familiers Velfærd, Seniorer i beskæftigelse har som hovedregel samme løn- og arbejdsvilkår som de lidt yngre, så tilfredsheden har grund i de faktiske forhold. Alternativet til tilbagetrækning er beskæftigelse på mindst lige så gode vilkår som de yngre beskæftigedes. Læs mere i rapportens kapitel 4. Danske nyuddannede ældre end nyuddannede i andre lande 6. Unges vej til erhvervskompetence Danske unge bliver betydelig senere færdige med deres uddannelser end unge i mange andre lande. Det er med til at reducere arbejdsstyrken. Samtidig får arbejdsmarkedet kun i en kortere årrække glæde af de erhvervsrettede kvalifikationer, de unge tilegner sig i uddannelserne. Den sene afgang fra uddannelsessystemet skyldes især, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. I begyndte godt personer på en erhvervsrettet uddannelse. De havde i gennemsnit udskudt studiestarten 6½ år vel at mærke, når der ses bort fra den tid, de 12

19 forinden havde brugt på en studieforberedende ungdomsuddannelse. 83 pct. er forsinket mere end 1 år inden studiestart Kun 17 pct. af denne gruppe var gået den direkte vej efter grundskolen eller havde brugt maksimalt 1 sabbatår. De resterende 83 pct. havde udskudt uddannelsesstarten mere end 1 år efter grundskolen eller studieforberedende ungdomsuddannelse, jf. figur 12. Figur 12 Forsinkelse inden studiestart Pct. af alle der begyndte på erhvervsrettet uddannelse i 1996/ Forsinkelsesår ANM.: Forsinkelse vil sige den tid, der er gået siden de nye uddannelsessøgende (1996/97) forlod 9. eller 10. klasse, når der ses bort fra tid anvendt på påkrævet studieforberedende uddannelse og sommerferie mellem studieskift. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Gruppen, der begyndte på en erhvervsrettet uddannelse i , havde tilsammen brugt knap år mere end nødvendigt for at nå fra folkeskolen til den pågældende erhvervsrettede uddannelse. Det er kun en meget begrænset del af den samlede forsinkelse, der skyldes et enkelt sabbatår. Omkring år, svarende til 2 pct. af den samlede forsinkelse, blev brugt af unge, der tog et enkelt sabbatår eller mindre. Derimod stammede ca år fra personer, der har udskudt studiestarten mellem 1 og 10 år. Resten skyldes forsinkelse af længere varighed. Forsinkelse reducerer arbejdstyrken med godt personer Arbejdsstyrken kunne udvides permanent med godt personer, hvis forsinkelserne mellem grundskolen og de erhvervsrettede uddannelser blev reduceret til 1 sabbatår for dem, der i dag har mellem 1 og 10 års forsinkelse. 13

20 Forsinkelsen har ikke kun betydning for arbejdsstyrkens størrelse, men også for arbejdskraftens kvalifikationer. Antallet af personer med erhvervskompetence ville kunne øges med omkring personer, hvis forsinkelse forud for studiestart blev reduceret til et år. Samtidig ville der dog ske et fald i antallet af ikke-faglærte, fordi mange unge er beskæftigede, inden de begynder på deres uddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Effekt på arbejdsstyrke, hvis forsinkelse undgås fuldtidspersoner I arbejdsstyrken med erhvervskompetence +241 Erhvervsfaglig uddannelse +112 Kort videregående uddannelse +26 Mellemlang videregående uddannelse +65 Lang videregående uddannelse +38 I arbejdsstyrken uden erhvervskompetence -160 I alt i arbejdsstyrken +81 ANM.: Personer med 1-10 års forsinkelse antages at reducere denne til 1 år. Beregningerne tager højde for, at en del af forsinkelserne anvendes på at arbejde. Det forudsættes, at uddannelsessøgende fuldfører den uddannelse, de påbegynder. Effekten på antallet i arbejdsstyrken med erhvervskompetence overvurderes, fordi en del af de uddannelsessøgende i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilsvarende undervurderes antallet uden erhvervskompetence. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forsinkelse anvendes bl.a. til beskæftigelse og uddannelse Gruppen af unge, der har udskudt deres studiestart 1-10 år, tilbringer i gennemsnit knap en tredjedel af tiden forud for studiet i arbejdsstyrken. Denne erhvervskontakt kan senere gøre overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked lettere og hurtigere. Det betyder dog samtidigt, at investeringen i uddannelse forringes, fordi den enkelte får færre år på arbejdsmarkedet som færdiguddannet. Lidt mere end halvdelen af tiden forud for studiestart anvendes på anden uddannelse (evt. med arbejde ved siden af), mens resten af tiden anvendes uden for arbejdsmarkedet f.eks. til rejser eller højskoleophold. 14

21 Dobbeltuddannelse og frafald stor effekt på forsinkelsen En af årsagerne til de lange forsinkelser er således et betydeligt omfang af dobbeltuddannelse og frafald. Omkring af de nye elever og studerende i , svarende til hver femte, havde på forhånd gennemført en anden erhvervsrettet uddannelse. Og næsten hver tiende af de nye elever og studerende var tidligere faldet fra en anden erhvervsrettet uddannelse. De nuværende meritordninger i uddannelsessystemet kan betyde, at mange studerende bruger ekstra tid på at starte mere eller mindre forfra ved studieskift. Tidligere uddannelsesaktivitet fører ikke nødvendigvis til kortere uddannelsestid, når studerende skifter fra en til en anden og fagligt beslægtet uddannelse. Læs mere i rapportens kapitel Øger aktivering arbejdsudbudet? Udbudet af arbejdskraft afhænger ikke blot af, hvor mange personer der er i arbejdsstyrken. Det er også afgørende, at personerne i arbejdsstyrken er motiverede og kvalificerede til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Ledigheden kan nedbringes mere, men udfordringen er stor Det er derfor problematisk, at der på trods af de seneste års vækst i produktion og beskæftigelse stadig er over ¼ mio. ledige, der enten er passivt forsørget, i aktivering eller på orlov. Ledigheden kan nedbringes yderligere, men udfordringen er stor. Næsten halvdelen af de ledige har været ledige så længe, at de kan betragtes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Stadig omkring marginaliserede I 2. kvartal 1998 var der således omkring ledige, der havde været væk fra det ordinære arbejdsmarked i mere end 2 af de seneste 3 år. Det seneste års jobvækst har kun ført til et beskedent fald i antallet af marginaliserede. Mens den samlede ledighed er faldet med personer fra 2. kvartal 1997 til 2. kvartal 1998, er antallet af marginaliserede kun faldet med personer i samme periode, jf. tabel 3. 15

22 Tabel 3 Ledighed og marginalisering fuldtidspersoner 2. kvartal kvartal 1998 Alle ledige Alle ledige Marginaliserede Marginaliserede Ledige (passivt forsørget) Ledige i aktivering Ledige på orlov I alt ANM.: Marginaliserede er afgrænset som ledige i passiv forsørgelse, aktiverede og ledige på orlov, der har en korrigeret ledighedsgrad over 70 pct. i de forudgående 3 år. Tid brugt på aktivering og orlov fra ledighed medregnes til perioder med passiv forsørgelse som følge af ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Stigende fokus på aktivering I de senere år har Danmark på linje med andre lande i stigende grad fokuseret på aktivering som vejen til at få ledige tilbage i beskæftigelse. Aktivering kan forebygge og afhjælpe ledighed ved at øge såvel motivation som kvalifikationer - og derigennem det effektive udbud af arbejdskraft blandt ledige. På trods af hensigterne om en massiv indsats var det imidlertid kun 43 pct. af de knap marginaliserede, der deltog i aktivering i 2. kvartal Udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde job... Den særlige ungeindsats, der blev indført i foråret 1996, er et eksempel på, at udsigten til aktivering kan motivere ledige til at finde et job eller begynde på en uddannelse. Ungeindsatsen kombinerer pligt til aktivering efter ½ års ledighed med en nedsættelse af dagpengeydelsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Allerede 6-7 måneder efter, at ungeindsatsen var trådt i kraft, var målgruppen reduceret til en tredjedel. Det var et betydeligt kraftigere fald end for unge med en uddannelse, jf. figur

23 Figur 13 Ungdomsledigheden Antal personer under 25 år med 6 måneders ledighed inden for 9 måneder Ungeindsatsen træder i kraft med erhvervskompetencegivende uddannelse uden erhvervskompetencegivende uddannelse jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan KILDE: Arbejdsministeriet....men aktivering kan også fastholde i ledighed Aktivering kan imidlertid også være med til at begrænse arbejdsudbudet og øge marginaliseringen, fordi mange ledige ikke er aktivt jobsøgende under aktivering. Når ledige deltager i aktivering, falder indsatsen for at finde arbejde betydeligt. Kun godt 30 pct. af de aktiverede er aktivt jobsøgende mod pct. blandt ledige, der ikke er i aktivering, jf. figur 14. Figur 14 Aktivt jobsøgende Søgt job inden for seneste måned omkring årsskiftet 1995/96, pct Ikke tidligere aktiveret I aktivering Tidligere aktiveret ANM.: Tallene er baseret på ca interview med ledige i dagpengeperioden. KILDE: Specialkørsel fra SFI. 17

24 En af forklaringerne på aktiveredes begrænsede jobsøgning kan være en beskeden økonomisk tilskyndelse til at søge job. Ydelsen under aktivering er i mange tilfælde højere end under passiv ledighed. Aktivering vil desuden oftest være forbundet med lavere ugentlig arbejdstid end et fuldtidsjob. Langt over hovedparten af de aktiverede i offentlig jobtræning og puljejob arbejder under 35 timer om ugen, jf. tabel 4. Tabel 4 Ugentlig arbejdstid under aktivering Pct., 3. kvt kvt. 98 Privat jobtræning Offentlig jobtræning Puljejob under 33 timer timer timer timer timer timer I alt ANM.: Opgørelsen omfatter fuldtidsforsikrede ledige, der har påbegyndt aktiveringstilbud i perioden 3. kvartal 1997 til 2. kvartal KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aktivering øger ikke altid beskæftigelseschancer Hvis aktivering skal øge arbejdsudbudet, er det afgørende, at de negative effekter i form af lavere jobsøgning under aktivering mere end opvejes af forbedrede beskæftigelsesmuligheder efter aktivering. Meget tyder på, at det ikke altid er tilfældet. Forskellige danske undersøgelser har vist, at aktivering kun giver en beskeden eller i nogen tilfælde slet ingen forøgelse af lediges beskæftigelseschancer. En af forklaringerne kan være, at aktiveringsindsatsen ikke altid rettes mod de områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er størst. Aktivering ikke tilstrækkelig målrettet Kun godt halvdelen af alle handlingsplaner for arbejdsløshedsforsikrede ledige var i 4. kvartal 1998 rettet mod flaskehalsområder og områder med lav ledighed, jf. figur

25 Figur 15 Beskæftigelsesmålsætning i handlingsplaner Handlingsplaner fordelt efter beskæftigelsesmålsætning i 4. kvartal 1998 Områder med få ledige, 33 pct. Flaskehalsområder, 19 pct. Områder med mange ledige, 48 pct. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Læs mere i rapportens kapitel 7. Lavere ydelse ved ledighed supplement til aktivering Lavest lønnede stiger hurtigt i løn Et alternativ eller et supplement til aktivering kan være at reducere ydelserne ved ledighed og dermed øge lediges tilskyndelse til at tage et job. Ungeindsatsens succes hænger formentlig især sammen med, at aktiveringsindsatsen kombineres med en reduktion i dagpengene....og baner vejen for større gevinst ved arbejde Kun få forbliver blandt lavest lønnede Det danske dagpengesystem er generøst sammenlignet med dagpengesystemer i andre europæiske lande. Lavere dagpengeydelse vil give flere ledige en økonomisk gevinst ved at arbejde. Det kan i første omfang være beskæftigelse i den laveste ende af lønskalaen, men langt de fleste vil hurtigt stige i løn, når de først har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de lavest lønnede på DA-området i 1994 steg over 80 pct. til et højere lønniveau inden for tre år. Mindre end 20 pct. var blandt de lavest lønnede i alle tre år, jf. figur

26 Figur 16 Lønmobilitet Andel af personer i 1994, der fortsat lå i nederste 10 pct. af lønfordelingen, pct Kvinder Mænd Alle KILDE: DA. Lav løn er foreneligt med fremgang i realløn Også den gruppe, der efter tre år stadig var blandt de lavest lønnede, havde i perioden opnået en stigning i reallønnen på omkring 1 pct. om året. Læs mere i rapportens kapitel 2. Faldende arbejdsudbud øger krav til fleksibel arbejdstid 9. Kan arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt? Faldende udbud af arbejdskraft og lavere arbejdstid øger behovet for, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Arbejdstiden reguleres primært gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det er udelukkende de overordnede rammer, der er fastsat gennem lovgivning. Mere fleksible rammer for arbejdstidens tilrettelæggelse Bedre mulighed for varierende arbejdstid I overenskomsterne på DA/LO-området er rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse blevet mere fleksible i de senere år. Stadig flere virksomheder har f.eks. fået mulighed for at variere den ugentlige arbejdstid, så der i travle perioder kan arbejdes mere end 37 timer om ugen, uden at det indebærer overtidsbetaling. I stille perioder kan der arbejdes mindre end 37 timer. Blot skal gennemsnittet udgøre 37 timer. I dag er alle overenskomstdækkede lønmodtagere i fremstillingserhvervene omfattet af aftaler med mulighed for varie- 20

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 1 MARKEDS RAPPORT Sammenfatning 2 1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedet under pres... side 2 Risiko for markant offentlig jobvækst... side 4 Indvandring - muligheder og udfordringer...

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere