12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl Dagsordens punkt 69

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27. Dagsordens punkt 69"

Transkript

1 12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl Dagsordens punkt 69 Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk sprogede borgere, samt hvordan det grønlandske samfund kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog, disse i forbindelse med målsætningen om at højne befolkningens uddannelsesniveau. (Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. Behandling) Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Og på vegne af forslagsstillerne, så er det Augusta Salling, Atassut, der skal fremstille forslaget. Augusta Salling, forslagstiller på vegne af Landstingsgruppen Atassut. Tak. Sprog er blot et redskab, dog et meget vigtigt redskab, både til den enkeltes kommunikation med omverdenen og til at sikre optimale muligheder for at gennemføre uddannelse. Enkelte borgere samt grupper i befolkningen i det grønlandske samfund, har oplevet og til stadighed oplever, at de sproglige kundskaber på den ene eller den anden måde skaber barrierer, dels når det gælder mulighederne i arbejdsmarkedet samt når det gælder den enkeltes muligheder for at tage en uddannelse. 1

2 Set i det lys, ser vi det i ATASSUT nødvendigt at få belyst omfanget af de barrierer der har sin oprindelse i sprog. For på trods af at sprog blot er redskab, er det nødvendigt til hver en tid at sikre at ensprogede og/eller fremmedsprogede så vidt som muligt har de samme muligheder som flersprogede og/eller grønlandsksprogede. Vi mener i ATASSUT, at der er udpræget mangel på national dialog omkring sprogets indflydelse på den enkeltes udfoldelsesmuligheder og dermed deltagelse i samfundet. Det vil selvfølgelig altid være at foretrække at så vidt som muligt alle borgere kan begå sig både samfundets primære sprog samt øvrige sprog den enkelte kan tilegne sig. Men en kendsgerning er at der i samfundet er grønlandsksprogede, dansksprogede, og på trods af intentionerne om at formindske de sproglige barrierer, er det ifølge vores mening i ATASSUT nødvendigt at landets lovgivende forsamling kontinuerligt er opmærksom på sprogkundskabens muligheder og begrænsninger og handle der hvor det er nødvendigt. Der er, og vil til stadighed være borgere, iblandt befolkningen, der har svært ved at tilegne sig fremmedsprog, men som har kvalifikationer til konkrete fagområder, hvordan kan vi sikre bedst mulige uddannelsesmuligheder for denne gruppe? Der er, og vil til stadighed være borgere, iblandt befolkningen, der har svært ved at tilegne sig det grønlandske sprog, hvordan kan vi sikre at denne gruppe får optimale vilkår for at kunne tilegne sig det grønlandske sprog? Med disse generelle betragtninger, vil vi fra ATASSUT gerne drøfte sprogets indflydelse på de to omtalte specifikke grupper i det grønlandske samfund, derfor nærværende forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsksprogede borgere, samt hvordan det grønlandske samfund kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grøn-landske sprog, disse i forbindelse med målsætningen om at højne befolkningens uddannelsesniveau. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. 2

3 Tak. Og til besvarelse af forslagstillerne, så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse. Vær så god. Tommy Marø, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Landsstyret takker for forslaget til forespørgselsdebat fra Atassut s landstingsmedlemmer. Siden opstarten af den ekstraordinære uddannelsesindsats og opkvalificeringen af de ufaglærte er der sket en forøgelse af optagelse af elever til kurser og uddannelser, der traditionelt henvender sig til udelukkende grønlandsksprogede elever eller elever med begrænsede kundskaber i fremmedsprog. I 2007 kom der for alvor gang i de såkaldte realkompetencekurser, hvor de seneste tal viser, at der inden for de forskellige brancheområder blev afholdt 957 kurser i Den endelige afrapportering om status på den ekstraordinære uddannelsesindsats bliver forelagt Landsstyret i denne uge. Af udelukkende grønlandsksprogede uddannelser kan bl.a. nævnes den decentrale pædagoguddannelse, hvor Socialpædagogisk Seminarium regner med, at nye decentrale tiltag også vil henvende sig til grønlandsksprogede. For at styrke uddannelsesindsatsen yderligere bliver der i Ilisimatusarfik s regi bl.a. fra Institut for Sociale Fag samt Institut for Uddannelsesvidenskab opstartet nye diplomuddannelser med mulighed for videreuddannelse til master og kandidat. Disse uddannelser henvender sig både til socialrådgivere, lærere og pædagoger. Endvidere bliver der i år etableret en ny grønlandsk GUlæreruddannelse, der sammen med de kommende års udvikling af grønlandske undervisningsmaterialer til GU skal være med til at styrke hele uddannelsesområdet. Inerisaavik vil i år som en del af deres kursus- og videreuddannelsesvirksomhed tilbyde kurser for grønlandsksprogede timelærere, som sammen med et nyoptag på ca. 85 nye studerende vil være med til en forøget indsats på hele folkeskoleområdet. 3

4 Sprogcentret udbyder undervisning i fagene grønlandsk, dansk og engelsk. Undervisningen i alle sprog tilrettelægges ud fra de enkelte deltageres færdigheder og behov. Af disse kurser kan specielt nævnes mineengelsk samt kurser i dansk for arbejdsledige, der mangler dansk for at få udarbejdet en handleplan for deres videre forløb. Det er vigtigt, at enhver i Grønland får mulighed for undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. Jeg opfordrer til, at enkelte arbejdspladser hver især opretter deres sprogpolitik i tråd med helhedspolitikken vedrørende sprog. I landsstyrekoalitionen samarbejdsaftale står følgende om det grønlandske sprog: "Koalitionen skal oprette en klar sprogpolitik." På den baggrund har partiet Siumut fremsat et forslag om sproglig integration til Landstingets forårssamlinger Umiddelbart efter landstingssamlingerne blev der oprettet en arbejdsgruppe, som afleverede en redegørelse til departementet i På baggrund af redegørelsen og rekommandationerne heri, er der taget initiativ til at udforme en ny lovgivning om sproglig integration. En af intentionerne i den nye lovgivning bliver at skabe muligheder for en kontinuerlig sproglig udvikling blandt alle børn og unge lige fra daginstitution til de videregående uddannelser, bl.a. gennem forbedrede muligheder for sprogundervisning, udvikling af lærebogsmaterialer og en opdateret fagterminologi, og derigennem medvirke til øge mulighederne for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse for alle. Med disse bemærkninger ønskes Landstinget god debat. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Og vi går over til partiernes ordførere. Først på vegne af Siumut Ole Thorleifsen. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Tak. Siumut er glad for at Atassut s Landstingsmedlemmer har et forslag til forespørgselsdebat om tiltag, der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk-sprogede borgere. Her i Grønland findes der mange udelukkende grønlandsksprogede og dygtige medarbejdere inden 4

5 for forskellige fag, selv om de ikke er uddannede inden for faget, men Siumut er vidende om, at udelukkende grønlandsksprogede borgere ofte ikke har mulighed for uddannelse inden for systemet. Siumut er interesseret i at grundlægge de bedste forhold for uddannelserne, støtter Landsstyrets udtalelser om, at forlange at man også skal kunne begå sig på dansk og engelsk. Det kan man ikke komme uden om, mener Siumut. Og vi vil være med til at arbejde for at disse realiseres for fremtiden. Disse tiltag bliver grundlaget for fremtiden, men vi kommer i de kommende år til at mangle folk med forskellige uddannelser. Vi mangler uddannede folk inden for byggeriet, børneinstitutionerne, fiskefabrikkerne, forretningerne og på skolerne. På disse arbejdspladser arbejder uuddannede og trofaste folk. De har mulighed for at gennemgå kurser, men mangler mulighed for at uddanne sig. Der har været gode erfaringer for andre måder at uddanne sig på inden for læreruddannelsen og uddannelse inden for sundhedsvæsenet og bør fremmes og bør for eksempel spredes til uddannelser inden for pædagoguddannelsen. Det har vi fra Siumut og de andre partier forslået til Landsstyret, men der er indtil videre ikke fremkommet planer om hvordan man kan realisere disse. Der er på nuværende tidspunkt krav om, at pædagoguddannelsen skal bygge på forskningsgrundlag, og et af kravene er at man behersker det danske sprog, fordi man i teoridelen er nødsaget til at bruge dansksproget materiale. Hvis man har problemer for at løse manglen på pædagoger og lærere, mener Siumut at man skal komme over den hindring. Erfaringerne viser, at hvis man overbebyrder medarbejderne med ansvar i uddannelsesinstitutionerne, bruger man ofte mange kræfter for at rette op på miseren. Dertil kommer, at man er tilbageholdene for at ansætte medarbejdere, fordi der ikke medfølger midler til ansættelse af medarbejdere. Derfor opfordrer Siumut, at der startes andre uddannelsesmuligheder ud over de eksisterende inden for pædagog- og læreruddannelsen. Man får udleveret uddannelsesbevis, når man har gennemgået pædagoguddannelsen; men så længe man mangler pædagoger, er det så ikke på sin plads, at give de uuddannede grønlandsk sprogede 5

6 medarbejdere bedre muligheder? Skal vi bare acceptere, at vore børn bliver serviceret af uuddannede medarbejdere på institutionerne? Vi er alle sammen enige om, at børnene skal serviceres på forsvarlig vis, men mangler uddannet personale. På denne grundlag vil Siumut fremhæve følgende muligheder: Oversættelse til grønlandsk af danske fagbøger. Man åbner mulighed for grønlandsksproget uddannelse af pædagogassistenter. Decentral uddannelse af pædagoger. Man åbner mulighed at efteruddannelse efter en årrække på en arbejdsplads, selv om man ikke er uddannet inden for faget. Man har i mange år sagt, at der er lærermangel, og forskellige tiltag i årenes løb har ikke løst problemet fuldt ud. Derfor kan man ikke komme uden om nye tiltag, der kan løse problemet flere år frem. Derfor er man i Siumut betænkelig ved, at man sætter grænser for bevillinger, der ellers vil realisere, at man får uddannet personale. Der er i vore dage sagt mange flotte ord inden for uddannelsespolitikken, men realiteterne er, at vi mangler uddannet personale inden for børneskolen. Hvis dette ikke bliver løst, vil man ikke kunne give børnene bedste muligheder inden for skolen. Så hvis vi skal tage næste skridt, bliver vi nødt til at finde uortodokse muligheder. Siumut kan ikke acceptere, at uuddannet personale gives ansvar som uddannede lærere efter blot et par kurser, derfor opfordrer vi at de uuddannet personale gives mulighed for at uddanne sig inden for kompetencer, kundskaber og musiske og kreative fag. Siumut kan ikke acceptere, at der ikke gives mulighed for uddannelse for mennesker med gode kundskaber og trofaste medarbejdere, selv om de i øjeblikket videregiver kompetencer, kundskaber og tankevirksomhed til vore børn. Skal vi bare acceptere tingenes tilstand, selv om vi har gode intentioner om bedre fremtid for børnene? Siumut opfordrer, at der tilrettelægges specielle ordninger for timelærere inden for Ilinniarfissuaq, for på den måde at sikre at børnenes serviceres på bedste måde. Hvis det forudsættes at man skal have GU-uddannelse for at blive uddannet som lærer, kan dette løses på en speciel måde, for eksempel ved, at der gives uddannelse i bestemte fag inden læreruddannelsen påbegyndes. 6

7 Siumut opfordrer til følgende løsningsmodeller: 1. Der gives mulighed for decentral læreruddannelse. 2. Timelærere får mulighed for uddannelse i bestemte fag og placeres lønmæssigt som uddannede timelærere 3. Uddannede pædagoger får mulighed for at uddanne sig til lærere. 4. Man får støttemulighed gennem internettet. Her i Grønland findes der også udelukkende dansksprogede medborgere, og disse har bedre muligheder for uddannelse end udelukkende grønlandsksprogede. Men Siumut finder det vigtigt, at disse får bedre mulighed for at lære det grønlandske sprog. Så hvis der ud over sprogskolen gives rammer om at læse grønlandsk på skolerne langs kysten, vil muligheden for at lære grønlandsk stærkt forbedret. Ud over de nævnte, vil Siumut gøre opmærksom på, at der arbejdes på integrationslov, der inden for overskuelig tid vil blive færdigt behandlet. Derved kommer der klarere retningslinier for hvordan vi for fremtiden skal undervise i sprog m.m.. Derfor forlanger vi at Landsstyret tager oversættelser af fagbøger til grønlandsk alvorligt, så vi kan uddanne folk på vores sprog, og giver bedre muligheder for folk at lære det grønlandske sprog. En af Siumuts mærkesager er erhvervspolitikken, fremadrettede videreuddannelsesmuligheder og ikke kun kurser. Og hovedformålet må være, at man erhverver sig uddannelsespapir på det, man har uddannet sig til. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, nå undskyld, så er den blevet erstattet med Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Forslaget fra Atassut s landstingsgruppe til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan øge mulighederne for den uddannede del af befolkningen og samtidig fremme mulighederne for fremmedsprogede til at kunne lære det grønlandske sprog er ikke det ved vi alle alene fremsat 7

8 ved en pludselig indskydelse. Forslagsstillerne har ret, når det siges at hele befolkningen i videst muligt omfang bør være i stand til at anvende landets hovedsprog samt have adgang til at lære andre sprog. Inuit Ataqatigiit betragter det derfor af største betydning, at den rent grønlandsk-sprogede del af befolkningen i højere grad end i dag gives tilbud om fremmedsprogsundervisning På samme måde er det af stor betydning, at de af vore landsmænd som kun taler et fremmedsprog på samme måde tilbydes muligheder for undervisning i det grønlandske sprog. Gennem tilstedeværelsen af en ligeværdig adgang til disse muligheder må også en adgang til undervisningsmaterialer og andre nødvendige hjælpemidler skrevet på det grønlandske sprog være tilgængelige. Vi bemærker, at Landsstyret lægger vægt på at hele befolkningen gives muligheder for at lære sig det grønlandske, det danske og det engelske sprog. I svarnotatet fremhæves betydningen af inddragelse af det kulturelle aspekt, hvilket vi ligeledes noterer os med tilfredshed. På samme måde opfordrer Landstyremedlemmet i sit svarnotat til at de enkelte virksomheder her i landet på grundlag af en generel sprogpolitik på egen hånd udformer en sprogpolitik specifikt for deres egen virksomhed. Denne opfordring er i sig selv udmærket. Imidlertid må de givne retningslinier fra det offentlige være mere tydelige, hvis man ikke ønsker at en sådan opfordring skal betragtes som ansvarsforflygtigelse. På samme måde bør man til stadighed gøre det mere attraktivt at tilegne sig forskellige sprog samt andre kundskaber. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Tak. Med denne forespørgselsdebat stikker ATASSUT s landstingsmedlemmer hånden ned i en 8

9 krudttønde. For er der noget, der kan få sindene i kog i øjeblikket, så er det en sprogdebat. Demokraterne ville ønske, at vi snart kunne komme videre, og derfor har jeg i dag tænkt mig at sige tingene, som de er, da vort samfund er i fare for at lulle sig ind i en sproglig drømmeverden, hvor selv nogle af vort samfunds spidser er af den opfattelse, at man i vore dages globaliserede verden kan klare sig ved kun at tale grønlandsk. Livet er fyldt med valg og prioriteringer. Hvis man ønsker en længerevarende uddannelse, så skal man prioritere at kunne engelsk. Sådan er det og det er sådan set ligegyldigt om man bor i Nanortalik, Nuuk eller Næstved. Alle længerevarende uddannelser kræver gode engelskkundskaber. En tur på internettet kræver gode engelsk-kundskaber. Det er derfor alarmerende vigtigt, at vi her i landet stopper idylliseringen af de personer, der kun kan tale grønlandsk. Det duer ikke, at vi siger til vore unge mennesker, at de kan komme langt ved kun at kunne tale grønlandsk, for sådan er verden ikke indrettet. Og så skal vi fremme mulighederne for at enkelt-sprogede kan lære engelsk. På den måde bliver deres uddannelsesmuligheder meget større. Den anden del af denne debat drejer sig om, hvordan vi kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog. Først og fremmest kræver det, at det bliver mere acceptabelt at lave fejl og mere acceptabelt at tale med accent. Selv her i salen har vi set eksempler på, at politikere bliver mobbet af andre politikere fra denne talerstol blot fordi de ikke behersker det grønlandske sprog til perfektion, eller taler med blandet dialekt. Det er ikke sjovt og det fremmer ikke lysten til at forsøge at tale grønlandsk. Dernæst skal arbejdsgiverne opfordre og støtte deres ansatte i at tage intensive sprogkurser herunder naturligvis betale for disse. Det nytter ikke noget at tro, at folk vil bruge deres sparsomme fritid på intensive sprogkurser. Det er igen at leve i en drømmeverden. Lad os nu se at komme videre, så vi i fællesskab kan udvikle vores samfund i en mere moderne retning. En retning, hvor vi ikke dømmer folk ud fra det eller de sprog, som de er i stand til at tale. 9

10 Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Bånd 9 ingen optagelse Knud Kristiansen, Atassutip oqaaseqartua. Tak. Da vi i ATASSUT mener at der er behov for en vurdering af de sproglige barrierer i samfundets udvikling, har vi valgt at fremkomme med en forslag til forespørgselsdebat. Vi mener, i ATASSUT, at det er nødvendigt løbende at arbejde for at minimere sproglige barrierer, således at man målbevidst arbejder for at minimere de begrænsninger der er forbundet med begrænsede sprogegenskaber samt at man målbevidst arbejder for at fremme befolkningens lyst til at lære sprog ud over egne sprog. Det er af overordentlig vigtig betydning for ATASSUT, at befolkningen har adgang til at kunne tilegne sig sprog de kan bruge i forbindelse med uddannelser, såfremt dette skal kunne lykkes optimalt er det en meget vigtig forudsætning at man tidligt i barndommen har mulighed for at grundlægge sine sproglige udfoldelsesmuligheder, derfor er vi fra ATASSUT fortrøstningsfulde over at der i Den Gode Skole bliver vægtet at sikre børnene en god og solid sproglig udvikling. Men vi har med bekymring flere gange hørt at nutidens skolebørns sproglige kundskaber ud over egen sprog, er alt for ringe, vi håber inderligt fra ATASSUT, at disse konklusioner ikke har noget på sig. Men ikke desto mindre mener vi i ATASSUT, at der er behov for at der bliver fremskaffet status på børnenes sprogkundskaber samt at man på denne baggrund vurderer undervisningsindsatsen. Med hensyn til de voksnes sprogegenskaber og tilegnelse af andre sprog end egne sprog, skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi fuldt ud er tilfredse med Piareersarfiits samt uddannelsesinstitutioners store arbejde for at højne uddannelsesniveauet samt det store indsats der pågår for at højne hjemmehørendes muligheder for at kunne arbejde i miner og storindustrien. Det er dertil vigtigt at man i forbindelse med højnelse af befolkningens sprogegenskaber også sikrer at der er de nødvendige materialer til formålet, og da det i den forbindelse er vigtigt at der løbende er tidssvarende materialer og bøger der kan imødekomme de faglige krav, mener vi at det er 10

11 nødvendigt at man løbende vurderer hvorvidt materialerne og bøgerne er svarende til de faglige krav. En god og solid grundlag for at medborgere der har begrænsede kundskaber i Grønlandsk og udefrakommende medborgere, er at den del af befolkningen tilskyndes til at lære det grønlandske sprog. Derfor mener vi i ATASSUT at man ud over de tilbud om grønlandskundervisning, der findes igennem Sprogcentret, så vidt som muligt bør blive øget i lokalområderne. Derfor skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi fuldt ud støtter Landsstyrets opbakning til den enkelte, de offentlige samt det private erhvervsliv til at have klare og visionære sprogpolitiske tiltag og det er vort håb, at man i forbindelse med arbejdet for at højne befolkningens uddannelsesniveau sammen minimerer de sproglige barrierer, således at den enkeltes muligheder for at tilegne sig sprog ud over egen sprog bliver styrket. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Bånd 9 ingen optagelse Villy Olsvig, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat, da vi har modtaget Landsstyrets svarnotat i morges og da vi har lavet oplægget før den, den har vi skrevet således. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Atassut s forespørgselsdebat således: Kattusseqatigiit Parti er glade for atter at have muligheden for at fremlægge nogle af vores målsætninger vedrørende uddannelse i forbindelse med Atassut Landstingsmedlemmers debatoplæg vedrørende uddannelse, ikke mindst med henblik på fastboende grønlandsk-sprogede borgere. Først skal vi indskærpe, at borgere naturligvis ikke kan tvinges til at indlære sprog, dog er en del af vores vigtige opgaver at skabe bedre muligheder for indlæring af sprog. 11

12 Og i forbindelse med at gøre disse mere attraktive er Kattusseqatigiit Parti s politik som følgende: Uddannelse. En del af Kattusseqatigiit parti s vigtige målsætninger er, at så vidt muligt bør flest mulige grønlændere være veluddannede og dermed være i stand til at klare sig selv i samfundet, ikke mindst for konkurrencedygtighed hvad angår uddannelser i forhold til vores medverdensborgere, for derved at tilpasse os de globale forhold. Der bør skabes et fornuftigt og sikkert fundament for folkeskolen. Der vil skabes gode og flotte, opmuntrende skoler til eleverne. Fuld anskaffelse af veluddannede lærere, og endeligt bør skolegangen videreudvikles ved at reformere sammen med lærere og forældre. Kattusseqatigiit parti s målsætning og prioritet er at følgende fag sikres som undervisningsfag i folkeskolen: Moderne og opmuntrende skoler samt uddannelsessteder (videreudvikling af Atuarfitsialak). Udvidelse af religionsundervisningen forud for eksisterende undervisningsfag. Oprettelse af psykologiundervisning. Om etik og moral. Samfundsvidenskab. Om rettigheder og ansvar. Selvstændighed. Alle folkeskoleelever fra 8.klasse og op bør gives mulighed for lån af bærbare computere. Efterskoleophold skal fortsat være en mulighed. AFS-ophold skal udvides lige med FSA. Fremmelse af uddannelsesmuligheder i udlandet For at sikre børnene et godt og sikkert fundament i fremtiden samt som forberedelse til det voksne liv, 12

13 vores børn vil ligeledes få endnu bedre undervisning ved at forbedre fastboende læreres daglige vilkår samt hvad angår uddannelser. Det er yderst vigtigt at give børn et godt fundament hvad angår uddannelse; så børnene ikke længere er en omkostning for samfundet, men at børnene kan være til gavn for samfundets økonomi som ung og voksen. Derfor skal der være sammenhængende planlægning i folkeskolens, uddannelsernes og de videregående uddannelsers tilrettelæggelse. Veltilrettelæggelse. Veludviklet. Veludført. Ansvarligt. Respektabelt. Pålideligt. Beslutsomt. Godt fundament. Nogle vil kunne udføre uddannelser globalt samt måle sig med resten af verden pga. et godt og sikkert fundament i folkeskolen, med mere svarende kundskaber til de globale. F. eks. ved undervisninger der medfører større viden om andre samfundet inden videregående uddannelser påbegyndes. Efter at have fremlagt vores politik om uddannelse mener vi at forbedringer indenfor oplæggets centrum, dvs. initiativer der kan fremme uddannelsesmulighederne for grønlandsk-sprogede samt fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog, kan opnås ved forbedringer af folkeskolen. Til sidst vil vi opfordre til at overveje at udnytte bygderne i forbindelse med kurser i sprogcenteret samt ved undervisning i det grønlandske sprog, specielt med henblik på nogle grønlændere der mangler kundskaber i sproget samt i forbindelse med undervisning af vores sprog for tilkaldte. 13

14 Det kan forestilles, at disse kan udformes som betingelser, hvor uddannelsen opdeles i moduler og man i forbindelse med arbejde kan bo i bygder i perioder. Til at starte med kan man naturligvis organisere disse på forsøgbasis med to eller tre bygder. Med disse bemærkninger har jeg fra Kattusseqatigiit Parti har jeg kommenteret debatoplægget. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Og det er så på vegne af forslagsstillerne Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Siunnersuuteqartut sinnerlugit oqaaseqartoq, Atassut Tak. Vi har ikke stillet forslag, men vi har fremsat forespørgselsdebat forslag. Derfor er jeg meget glad for, at først fra Landsstyret den besvarelse. Og derudover at samtlige partier med interesser har kommenteret noget til dette forslag til forespørgselsdebat. Fordi vi vægter det meget vigtigt fra Atassut, at i forbindelse med at højne uddannelsesniveauet her i Grønland og ikke mindst de rent grønlandsk sprogede. Med hensyn til at de får højere uddannelse, så må man arbejde videre med dem og ikke mindst med hensyn til voksne i dag. Fordi deres dag i dag og hvis man skal tage videre skrift fremad, så er det meget meget vigtigt at vi i vores uddannelse og deres metoder får dem ændret. For ligesom Landsstyrets fremlæggelse, så har man gennemført de forskellige skridt i den henseende og det er vi vidende om. Men vi mener at det går alt for langsomt, fordi, vi har et politisk målsætning, at man i løbet af forår, så skal vi her i Grønland få højnet uddannelsesniveauet markant. Og hvis man skal opnå dette, så må man også give de rent grønlandsk sprogede større muligheder, at de kan komme til højere uddannelsessteder. Så kan man ikke komme ude, man skal have sprogkundskaber i flere forskellige sprog. Og vi er også vidende om, at med hensyn til andre ting, der kan uddannes få uddannelses uden at komme ind på de højere uddannelser, så kan man også sikre sig, at de rent grønlandsk sprogede kan 14

15 få en uddannelse via disse. Og derfor med hensyn til de forskellige partiers udmeldinger, når man hører på dem og den idè bliver jo også fremlagt af disse. Og at vi må gøre større initiativer i den henseende og det er vi tilfredse med. Og det blev også nævnt fra Siumuts side, at lærere der er ansat som timelærere, deres niveau må højnes. Selvfølgelig er det også et oplagt mulighed man har også brugt muligheden tidligere, hvor jeg retter ikke gymnasial uddannede, at vi det får højnet ekstra ordineret tilrettelagt uddannelse, således at de kan komme i en niveau på samme GU uddannede lærere. Og det er det med hensyn til bruget af de mange timelærere i folkeskolerne, så mener vi at man ikke kan komme uden om den mulighed. Fordi hvis vi skal vente på dem der bliver færdiguddannede i Seminariet, så må vi vente i mange, mange år. Og på den anden side, så er der mange pensionister, der må erstattes med nye. Og her med hensyn til de voksne, i og med at de skal sikres uddannelsesmuligheder og vi er enige i at de skal højnes. Og det næste bliver så, at jo dem at man på folkeskolerne inden for læresituationen, at den bliver styrket endnu bedre end det er tilfældet i dag, fordi uddannelse ved brug af masser af timelærere. Og hvis man skal løse denne problematik, også fordi vi i dag kan se, at vi ikke kan komme ud over denne problematik med brugen af timelærere. Så må vi også kunne højne deres kompetencer, og det skal vi også kunne gøre. Man kan forestille sig, at man kan ud fra deres interesser at kunne gennemføre kurser i henhold til disse, så kan man også få forbedret deres uddannelsesmuligheder. Vi er også vidende om, at i dagens Grønland med hensyn til unge som nu er ved at gå bort fra folkeskolen, der er mange, der skal gå videre uden at have mange sprogkundskaber. Og derfor med hensyn til voksne nu og derfor med hensyn til de andre der endnu ikke har oparbejdet andre sprogkundskaber, det er dem vi især må have fokus på, for hvis vi ikke gør det, så med hensyn til højnelse af uddannelsesniveauet i samfundet, så vil den foregå meget langsomt. Og dette indebærer også og som vi alle sammen er enige i, at familierne at det har en meget stort indvirkning på 15

16 familiernes vilkår. Og derfor er det vigtigt, at vi udnytter samtlige veje for at kunne højne uddannelsesniveauet. Med hensyn til rent sprogede lærere og forberedelser af rent grønlandsk sprogede lærer, det er godt at man vi gå i gang med at få dem forberedt. Men derudover så er det meget vigtigt, at med hensyn til fremmed sprog undervisning, at den også bliver højnet. I dag er det ikke nok, og dette viser at dem der kommer ud fra folkeskolen, ikke eller har utilstrækkelig sprogkundskaber og andre fremmedsprog. Og derfor med hensyn til det der blev fremlagt af Demokraterne, det at være et forbillede og hvilken effekt det har, at uanset om man er rent grønlandsk sproget, så er det meget meget vigtigt, at man til stadighed er med til at opfordre nogen til at tage uddannelse, eller oplære i andre sprog. Og derfor med hensyn til unge, så er det også behov for engelsk i fremtiden. I forbindelse med globalisering, så er det ikke kun de rent grønlandske sprog vi skal have i fremtiden. Og derfor med hensyn til fremtiden, så må man også tage på arbejde i udlandet. Og på den anden så kommer der også nogen udefra, som er rent engelsksprogede. Og derfor hvis de skal forstås at hvis vi skal god udnyttelse af dem, så kan man ikke komme uden om, at vi har gode sprogkundskaber. Og derfor at man ikke kan, har fokus på det ene, men at man giver dem begge muligheder og tage nogen initiativer, det er meget vigtigt. Altså, vi skal højne uddannelsesniveauet hos de rent grønlandsk sprogede, og til stadighed give mulighed for at lære andre fremmesprog, og kunne begå sig til højere læreanstalter. Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang sige tak til, at vores forslag til forespørgselsdebat blev kommenteret med interesse, for det er i henhold til vores mening. Og selv om Demokraternes ud fra Demokraternes ordfører indlæg, at man ikke kan stikke hånden i en krudttønde. For hvis vi ikke gør det, så vil man ligesom glemme hvor vigtigt det er med hensyn til denne sag. At derfor har vi også ønsket, at den også bliver gendebatteret her i Landstinget, selv om dette 16

17 spørgsmål tidligere har været behandlet her. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Simut. Tak. Jeg vil også sige tak til samtlige partier. Med hensyn til Atassuts forslag til sprogdebat, at det kom i gode input og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Uddannelsesdirektoratet i vores via arbejde, kan udnytte denne som en del af vores værktøjer i det videre arbejde. Med hensyn til parti ordførernes udmeldinger og uden at komme ind til de enkelte, så kan man tage et eksempel med hensyn til uddannelse her i Grønland. Og at den går hen i den positive retning, at man med vilje ikke kan overse den. Man kan evt. også forestille sig og tænke over, at med hensyn til vort eget sprog, at vores unges muligheder for at kunne lære på fremmedsprog, at det bliver støttet økonomisk. For eksempel med hensyn til studiestøtte, den burde måske være tilrettelagt mere fleksibelt. Og derfor i og med at vi er med i en globaliseret verden, at unge og andre der kommer ud fra folkeskolen, når de bliver færdige, at det er kun i disse år, hvor unge kan tage til uddannelsesophold ikke kun til Danmark, men fra at have en oplæring og instruktion i for eksempel i engelsk sprog. På baggrund af at man har begrænsede økonomiske midler, det giver også en meget stor hindring for disse personer. Og netop i disse dage som med som et eksempel, at vi skaber for store hindringer med hensyn til vores studerende, at kunne afgive økonomi, fordi der er nogen unge for eksempel i Skotland altså i udlandet. De vil ellers gerne tage sig en uddannelse som jurist, men på baggrund af at man har hindringer på studiestøtteordningen, så bliver de begrænset i deres ønske. Derfor må vi med hensyn til vores unges muligheder, dem må vi øge og udvikle. Det er også en grund til glæde at selvfølgelig med hensyn til vores uddannelse, at for eksempel der har med IT at gøre at for kort tid siden, og så har vi måske fulgt i pressen, at der er en hel IT folk, der er taget til på et 1 års arbejdsophold i Sverige. Og der er netop i disse dage som udnytter denne 17

18 mulighed med hensyn til at tage på et arbejde med IT i Sverige. Altså vi er i rivende udvikling og med hensyn til uddannelsesniveauet, vi er ikke nedad men vi går hen i den positive retning, og den har gode resultater, eller den påviser gode resultater. Og der bliver også flere studerende. Ja fra 2005 til 2007 og antallet af studerende er steget med 13 %. Og fra 2005 til 2007 af dem der har færdiggjort deres uddannelse er blevet forhøjet med 27 %. Derfor er vi hen imod den positive retning, og så håber jeg på at i det kommende år, så vil det blive forbedret endnu mere. Og jeg finder det meget meget vigtigt, at med hensyn til uddannelsen af sproget ikke skal være en hindring. Og her i Grønland med hensyn til vores kommende arbejde, at unge at de ikke har hindring på sprogområdet. Det værdsætter jeg meget, at de tager en uddannelse ligesom nogle ordførere har nævnt dette. Og at man har en mulighed, det har jeg også nævnt, men mulighederne burde være højere end det er tilfældet i dag. Det tvivler jeg ikke på. Og at man her i Grønland med hensyn til rent grønlandsk og med hensyn til rent grønlands sprogede, at så har vi stor mangel på lærebøger, der er udfærdiget på grønlandsk. Og ikke mindst på GU uddannelsen at lærerne bruger masser af ressourcer tid til at finde nogen grønlandsk sprogede lærebøger. Og for at løse disse tager vi selvfølgelig nogle overvejelser i den henseende. Vi vil oprette en sag sammen med lærerne, således at vi får løbende lærebøger og for at kunne sikre disse på grønlandsk. Og derfor kan man også på den måde med hensyn til fremmedsprog, at for eksempel dem der ikke er så gode til dansk og engelsk på baggrund af at de er rent grønlandsk sprogede, og i og med at de har problemer med at komme ind i uddannelsen. Og den hindring at de får deres hindringer bliver sat ned til et minimum, det er meget vigtigt at sikre dette. Og som et eksempel må vi også sige, at give GU uddannelserne er når man er færdig med uddannelsen i GU, så giver den adgang til at tage til uddannelsessteder i resten af verden. Og den værdsætter man meget både i vore nabolande. Man prøver på at hvem som helst skal have gennemført GU uddannelsen. Og med hensyn til unge der kommer i denne, så er det 99 %, der 18

19 færdiggør deres uddannelse. Dertil bliver de hjulpet med alle mulige kræfter, således at færdiggørelsesprocenten bliver så høj som muligt. Og det er vi hen imod her i Grønland, og jeg håber på at vi om ikke så lang tid, så er der jo gennemført meget stort debatter og den i sag at man allerede i gang med den og fortsætter med. Men jeg er glad for at man i forbindelse med sprogdebatten, så er der stor en interesse. Og med hensyn til partiernes udmeldinger og deres interessante forslag, vil jeg også sige tak for. Og dem der har startet debat forslaget af folk der er fra Atassut, hvor debatten bl.a kører med fuldt styrke, så er det også glæde at vi har en god dialog i dag. Tak. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste det er Ole Thorleifsen, Siumut. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Ja, tak. Jeg vil også sige tak til Atassuts landstingsgruppe, at med hensyn til dem der ikke er uddannede, at hvilke muligheder de får altså dem der er rent grønlandsk sprogede. Jeg vil også præcisere og vil gentage at det i uuddannede rent grønlandsk sprogede, hvilken muligheder de får med hensyn til dagens Grønland. Og det der er vores udmelding, jeg håber så på, at det vil få en god forståelse hos Landsstyret og tænke på det i fremtiden. Og derfor som det Augusta Salling fra Atassut, har sagt, at man i flere år med hensyn til timelærere, der har arbejdet i mange år i folkeskolen, at man finder en løsning eller ordning for dem, således at de får en mulighed for at tilegne sig sprogkundskaber. Fordi de arbejder på nuværende tidspunkt som timelærere og det er så vi overgiver dem til at lade dem give vore børn en uddannelse. Men at det er her vi tænker på, at deres kompetencer skal højnes. Derfor mener jeg at vi både i Landsting og Landsstyret har en forpligtelse, at disse også får en mulighed. Ikke kun dertil at vi ikke kun med hensyn til disse handleplaner. Og disse handleplaner skal man nok komme opnå dette, måske i løbet af 1 år, men at disse timelærere også får muligheder. Jeg mener, at man må tilrettelægge en ordning på dem. Med disse ord har jeg fået det præciseret. 19

20 Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Dermed er forslaget til forespørgselsdebat færdig. Og vi skal ikke holde møde i morgen, fordi det bliver Kristi himmelfartsdag. Og vi holder så møde på fredag. I må have en god Kristi himmelfartsdag. Mødet er så hævet. 20

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut. 5. mødedag, onsdag den 12. marts 2008. Dagsordens punkt 10. Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak.

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak. 5. mødedag, tirsdag den 20. marts 2007 kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Forinden vi starter vores arbejde i dag, skal jeg

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. (Landstingsgruppen

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 118 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en officel fattigdomsgrænse i Grønland. (Landstingsmedlem Palle

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 20. marts 2003 FM 2003/40 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Afgivet til 2. behandling

Læs mere

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt.

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt. 2. mødedag, mandag den 22. september 2008, kl. 10:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstinget Formandskab) Mødeleder: Landstingets Efterårssamling 2008 fortsætter, hvor den anden

Læs mere

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore unge - der flytter

Læs mere

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87. 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en

Læs mere

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende RETTELSE BETÆNKNING afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges tiltag for etablering af boliger til rejseledsagere, nære pårørende til

Læs mere

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende () BETÆNKNING afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at arbejde for at få indarbejdet nye retningslinjer for at

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

Formandens mundtlige Beretning

Formandens mundtlige Beretning Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33.

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler. 22. november 2008 EM2008/152 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om efterskoler. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Kultur-

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. 6. mødedag, torsdag den 13. marts 2008. Dagsordens punkt 31. Forslag til forespørgsel om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysiske aktive. (Landstingsmedlem Lene, Knüppel,

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner.

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner. 9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab,

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 9. oktober 2008 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling, onsdag den 8. oktober

Læs mere

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut til EM2016 omdeler en redegørelse, som gennemgår lovgivningens regler om tilknytningskrav til det

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1.

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. 14. mødedag, onsdag den 30. april 2008. Dagsordens punkt 75 Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling)

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 9. mødedag, onsdag den 8. oktober 2008. Dagsordenens punkt 103 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for en forebyggende indsats mod senil demens samt en regulering, der

Læs mere

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 25. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til fastsættelse af minimumsregler for

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 150 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 26. september 2007 J.nr.: 415-0001

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66.

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66. 14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008 Dagsordens punkt 66. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at sikre optimal tilsyn med forholdene på alderdomshjem, herunder medicinering

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 2. oktober 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-

Læs mere

På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne?

På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne? 11. mødedag, torsdag den 25. april 2002 kl. 13:00 Daniel Skifte, Landstingsformand. Mødet er åbent. Formandskabet har modtaget nogen flere henvendelser fra flere landstingsmedlemmer, som er forhindret

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 24. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkenmisut FM 2017 at fremlægge en strategi- og handlingsplan,

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) 9. mødedag, onsdag den 8. oktober 2008. Dagsordenens punkt 143 Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) Mødeleder: Palle Christiansen,

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen

Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen Vores uddannelse er et led i skolereformarbejdet. Målet er at udvikle folkeskolen. Skolereformen Atuarfitsialak er et ambitiøst projekt, og hvis det skal lykkes at realisere reformen er det nødvendigt

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

1. oktober 2007 EM 2007/14 FM 2007/79 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

1. oktober 2007 EM 2007/14 FM 2007/79 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 1. oktober 2007 FM 2007/79 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække og beskrive

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Idrætsskole i Gentofte

Idrætsskole i Gentofte Idrætsskole i Gentofte - et tilbud til unge talenter GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Velkommen på idrætsskolen! Det er med stor glæde, at jeg indbyder unge talenter i Gentofte Kommune til at søge

Læs mere

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE VENSTRE ISHØJ KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2013 Ishøj kommune skal være en kommune, som vi kan være bekendt og stolte af. Venstre vil gå forrest for at gøre

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Beboerrepræsentanternes Beretning 2015

Beboerrepræsentanternes Beretning 2015 Beboerrepræsentationen "VIBENSHUSBEBOERNE" Beboerrepræsentanternes Beretning 2015 v/carl-erik Christiansen Buddinge Hovedgade 291 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 00 03 Arbejde: 33 21 26 33 Telefax: 33 21

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 152 Forslag til landstingslov om efterskoler. (Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Landsstyremedlem

Læs mere

Bidrag fra Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til Selvstyrekommissionens Midtvejskonference i Katuaq d.13. og 14.

Bidrag fra Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til Selvstyrekommissionens Midtvejskonference i Katuaq d.13. og 14. Midtvejskonference: Bidrag fra Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til Selvstyrekommissionens Midtvejskonference i Katuaq d.13. og 14. september 2001 Et stort land som Grønland med et

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 37. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011. Udviklingsplanen er nu vedtaget

Nyhedsbrev nr. 37. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011. Udviklingsplanen er nu vedtaget www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011 Nyhedsbrev nr. 37 Udviklingsplanen er nu vedtaget Skolens udviklingsplan, som jeg orienterede om i sidste nyhedsbrev, er nu endelig vedtaget

Læs mere

Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, suppleant for Landstingsformand, Siumut.

Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, suppleant for Landstingsformand, Siumut. 3. mødedag, onsdag den 24. september 2008. Dagsordenens punkt 148 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for; - at modtaget licitaitonsresultat for efterskolen i Qasigiannguit

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere