UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
|
|
- Magdalene Fog
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent unge, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, skyldes de 21 procent frafald. Selv ikke en reduktion af frafaldet på både gymnasie- og erhvervsskoleområdet på 75 procent er tilstrækkeligt til at nå regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge i 15 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Man kommer ikke langt med de - mio. kr., som regeringen har sat af til, at flere unge skal have en uddannelse. De ca.,3 mia. kr. kan sammenlignes med, at regeringen i år og næste år giver skattelettelser på ca. mia. kr. Regeringen bruger altså ca. 25 gange mere på skattelettelser end på at investere i, at flere unge får en uddannelse. AErådet mener, at alle unge bør have ret og pligt til 12 års uddannelse. Dette vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte. Tilbud med mere praktisk indhold. Den udfordring har samfundet pligt til at løse. Når så mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, så skyldes det især, at frafaldet er stort. Det fremgår af figur 1, der viser billedet af en ungdomsårgang fem, ti og 25 år efter 9. klasse. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse opdelt på årsager, 6, procent af en ungdomsårgang ,6 35 6, ,2 25,8 3,3,4 2, , 14, ,7 4,5 3,7 efter 5 år (21 år) efter år (26 år) efter 25 år (41 år) 5 Ingen start på udd. Start EUD ej afsluttet Start gymn. ej afsluttet Kilde: UNI-C Statitsik og Analyse P:\GS\LA\udd-frafald-ae.doc
2 2 Som det ses af figur 4, er det kun 4,5 procent af en ungdomsårgang, som ikke ti år efter folkeskolen, har været startet på en ungdomsuddannelse. Når der alligevel er en fjerdedel af de unge, der i en alder på ca. 26 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, så skyldes det, at mange af dem, der er startet på en uddannelse, er faldet fra igen. Det er især frafaldet fra erhvervsuddannelserne, som gør, at så mange unge ikke får en uddannelse. Tallene i figur 1 afspejler ikke det frafald, som finder sted på de enkelte uddannelser, men giver et billede af dem, der fem, ti og 25 år efter folkeskolen ikke har fået en uddannelse. Mange unge har således i de mellemliggende år bevæget sig rundt i uddannelsessystemet, hvor de er startet og faldet fra på forskellige uddannelser. Dermed undervurderer tallene det frafald, der finder sted på de enkelte uddannelser. Hvis vi ser på det direkte frafald på de enkelte uddannelser, er det chokerende højt specielt på erhvervsuddannelser, hvor næsten hver anden ung opgiver den uddannelse, som de er startet på. Det fremgår af figur 5. Figur 2. Frafald på ungdomsuddannelserne i 6, procent Alment gymn. HF Hhx Htx EUD Anm. Tallene angiver andelen af elever, som er påbegyndt en uddannelse, som falder fra uddannelsen. I tallene er medregnet skift og pauser op til 15 måneder. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse Også på HF og Htx er frafaldet stort her falder næsten en tredjedel fra. Det mindste frafald ses på den traditionelle gymnasieuddannelse (Stx), hvor frafaldet er på 16 procent.
3 3 Forskellen mellem tallene for frafald på erhvervsuddannelser i figur 1 og 2 skyldes især, at mens frafaldet i figur 2 måles i forhold til dem, der starter på en erhvervsuddannelse, så måles frafaldet i figur 4 i forhold til en hel ungdomsårgang. Når frafaldet på de gymnasiale uddannelser på trods af et frafald på mellem 16 og 32 procent ikke ser ud af ret meget i figur 1, så skyldes det to ting. For det første, at frafaldet i figur 4 måles i forhold til en hel ungdomsårgang, hvor det i figur 2 måles i forhold til dem, der er startet på uddannelsen. Og for det andet, at mange af dem, der falder fra i gymnasiet, i stedet starter på en erhvervsuddannelse. Hvis de senere falder fra her, bliver det i figur 4 registreret som et frafald fra en erhvervsuddannelse. Der skal ske kæmpe forbedringer for at nå målsætningerne Hvis man tror, at de uddannelsesmæssige udfordringer kan klares ved nogle mentorordninger og bedre vejledning, lever man i en vildfarelse. Det er således radikale forbedringer, der skal til, hvis vi skal nå målsætningen om, at 95 procent af de unge i 15 skal gennemfør en ungdomsuddannelse. Dette er søgt illustreret i tabel 1, der viser, hvorledes forskellige forbedringer af uddannelsessituationen for de unge påvirker andelen, der ikke får en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af tabel 1, vil selv en halvering af frafaldet på både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet kun lede til, at andelen af 26 årige, der ikke får en ungdomsuddannelse, vil falde til ca. 15 procent. Ser man på de unge 25 år efter afslutningen af 9. klasse når de er ca. 41 år vil der være ca. 12 procent, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Heller ikke en reduktion af frafaldet på 75 procent vil være nok til at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved en sådan reduktion, vil ca. procent af de 26 årige og ca. 8 procent af de 41 årige stadig ikke have gennemført en ungdomsuddannelse. For at nå regeringens målsætning på ungdomsuddannelsesområdet, skal der ske en forbedring på 75 procent både i forhold til hvor mange unge, der starter på en uddannelse samtidig med, at frafaldet på både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet skal falde med 75 procent. Og regeringens målsætning nås kun, hvis man ser på situationen 25 år efter afslutningen af 9.
4 4 klasse, når den unge er ca. 41 år. For de 26 årige vil der stadig være 6,4 procent, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tabel 1. Konsekvenser på andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, af forskellige forbedringer på uddannelsesområdet, procent 26 år 41 år Andel uden ungdomsuddannelse, 6-tal 25,7,4 5 pct. mindre frafald 15,2 12,1 75 pct. mindre frafald 9,8 7,9 Alle starter på uddannelse, samme frafald som i dag 21,3 16,7 Både flere i gang med uddannelse og mindre frafald: 25 pct. forbedring 19,3 15,3 5 pct. forbedring 13,,3 75 pct. forbedring 6,4 5,1 Kilde: AErådet på basis af UNI-C Statistik og analyse Eksemplerne i tabel 1 illustrerer klart, at det er en kæmpe udfordring, vi står overfor på uddannelsesområdet. Ikke bare fordi uddannelse af unge er et mål i sig selv, men fordi uddannelse er et vigtigt middel til at klare sig bedre. Flere uddannede unge er et middel til at gå op imod den ulighed, der tegner sig for fremtidens fordeling af uddannelse, hvor drengene/mændene sakker agterud i forhold til pigerne/kvinderne, og hvor alt for mange unge med indvandrerbaggrund og i udkantsområderne af Danmark ikke får nogen uddannelse. Flere uddannede unge er også et centralt middel til at skabe større samlet vækst og velstand. Samtidig er det en god forretning for de offentlige finanser på længere sigt, at vi får de sidste med. Der satses for lidt Et første blik på den økonomi, der er sat af til at flere unge skal gennemføre en uddannelse giver umiddelbart indtryk af stor satsning på uddannelse. I forbindelse med velfærdsforliget i foråret 6 blev der afsat en globaliseringspulje på i alt mia.kr. Denne pulje blev udmøntet på Finansloven for 7. På ungdomsuddannelsesområdet blev der afsat 75 mio. kr. i 8. Dette tal stiger gradvist til 1,1 mia.kr. i 9 og 2,6 mia.kr. i 12. Det fremgår af tabel 2.
5 5 Langt hovedparten af disse bevillinger er dog bevillinger, der automatisk udløses, hvis flere tager en uddannelse. Udgifterne følger af, at næsten alle uddannelsesinstitutioner er taxameterstyret, så deres bevillinger følger antallet af elever og studerende. Det vil altså sige, at hvis vi allerede i dag var i den lykkelige situation, at langt flere unge tog en uddannelse, så havde vi også automatisk hovedparten af de udgifter til uddannelse, som regeringen har sat på højkant frem til 12. Det grundlæggende problem er dog, at for få gennemfører en ungdomsuddannelse, og det er dette problem, som politiske initiativer skal ændre på. Ser man alene på, hvad regeringen er villig til at satse økonomisk på initiativer, som kan få flere til at tage en uddannelse, så ser billedet helt anderledes og nedslående - ud. Fra 8 til 12 er der hvert år kun afsat ca. mio. kr. til den indsats, som skal få langt flere unge til at tage en uddannelse. Tabel 2 viser, hvorledes den reelle merbevilling på mio. kr. i 8 og 9 fordeler sig på hovedområder. Tabel 2. Merbevillinger til ungdomsuddannelserne Mio. 7-kr Styrkelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser Indsats for unge med svage forudsætninger Flere praktikpladser - Flere ungdomsuddannelsestilbud Egentlig uddannelsessatsning i alt 35 Afledt taxameterbevilling fordi flere tager en uddannelse Globaliseringspulje i alt vedr. ungdomsuddannelse Kilde: Finansministeriet, Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, november 6
6 6 Regeringen vil måske forsvare sig med, at det ikke kun er et spørgsmål om penge, hvis man skal have langt flere unge til at tage en uddannelse. Og der skal da også mere end penge til for at løse den store udfordring, vi står overfor. Men det er en skandale, at man kun vil satse så lidt på at sikre alle unge en uddannelse. De ca.,3 mia. kr. kan sammenlignes med, at regeringen i år og næste år giver skattelettelser på ca. mia. kr. Regeringen bruger altså 25 gange mere på skattelettelser end på at investere i, at flere unge får en uddannelse! I stedet for at bevilge nogle penge og så håbe, at det virker, bør man gennemføre noget, som virker, og så bevilge de nødvendige penge. AErådet mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 12 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark for fremtiden svarer til det nuværende ungdomsuddannelsesniveau. En udvidet uddannelsespligt forpligter de unge, men det forpligter også samfundet til at have et seriøst og ordentligt uddannelsestilbud til alle. Dette vil kræve nogle nye og anderledes uddannelsestilbud til de mest skoletrætte. Uddannelsestilbud, som indeholder et betydeligt praktisk element frem for teori på en skolebænk. Men den udfordring kan og bør løses. Danmarks succes med en høj velstand og lav ulighed skyldes især vores høje kompetencebund. Denne position skal vi fastholde og udbygge. Det store uddannelsesløft på arbejdsmarkedet, vi så i 198 erne og 199 erne, men som nu er ved at være udtømt, kan vi i høj grad takke fremsynede politikere for, da de i starten af 197 erne udvidede uddannelsespligten fra syv til ni år.
FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereØkonomiske Tendenser 2008
Økonomiske Tendenser 2008 Stor gevinst af uddannelse men færre får en Færre får en uddannelse. Indfør ret og pligt til ungdomsuddannelse Massiv mangel på uddannet arbejdskraft Ja til lavere skat på arbejde
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2012
Notat om finanslovsforslag Nedenstående gennemgang er udarbejdet på baggrund af regeringens forslag til finanslov for. Hvis regeringen er en anden efter valget den 15. september, vil der komme et ændringsforslag/nyt
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019
UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereEksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.
Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2020
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereerhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2015
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af
Læs mereKort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN
Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.
Læs mereArbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene
Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.
Læs mereTeknisk gennemgang FFL19
Teknisk gennemgang FFL19 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL19 for skoleforeningerne på det regulerede område 30. august 2018 Side 1 Disposition Overordnet udvikling i bevilling og aktivitet
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne
Læs mereUU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift
UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 2. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereVelkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.
Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet.
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereStatistik UU København
April Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik april 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.205 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet
Læs mereForslag om etablering af et uddannelsesforum
17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereStatistik for UU-Center Sydfyn Langeland Kommune
Statistik September 2012 Statistik for Langeland Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Langeland Kommune og belyser de unges vej gennem uddannelsessystemet. Tallene
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere