Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Transkript

1 Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\fildmwta\dmw_docs\ \161199_innovationskapacitet.doc

3 Forord Teknologisk Institut har i samarbejde med Arbejdsmarkedsrådet for AF-Vestsjælland foretaget denne analyse af innovationskapaciteten i Odsherred. Analysen er resultat af en afprøvning, hvor Teknologisk Institut har udviklet og afprøvet et spørgeskemabaseret analyseværktøj til indkredsning af de regionale virksomheders innovationskapacitet. Tidsmæssigt er analyseforløbet gennemført parallelt med Odsherredundersøgelsen. Odsherredundersøgelsen er en analyse af beskæftigelsesudviklingen i tre kommuner: Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig. Undersøgelsen af innovationskapaciteten indgår i rapporteringen af Odsherredundersøgelsen. Denne rapport er udarbejdet af Claus Müller og Thomas Hermann, Teknologisk Institut, Arbejdsliv. Kim Sørensen og Lene Wendelboe har fungeret som sparringspartnere i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskema. 1

4 2

5 1 Indledning Problemstilling Denne analyse skal afdække innovationskapaciteten i virksomhederne i Odsherred med over 5 ansatte. Begrebet innovationskapacitet beskriver i sin bredeste form virksomhedernes evne til at udvikle produkter, kunderelationer, medarbejdere, teknologi m.v. For at beskrive evnen til at forandre/innovere har vi valgt at afdække virksomhedernes måde at håndtere viden på (videnhåndtering). Vi tager som udgangspunkt, at hastigheden, hvormed virksomhederne skal omstille sig, er stigende, hvilket gør, at den viden, arbejdspladserne skal have for at løse deres opgaver, hele tiden skal fornys. Dette indebærer, at videnhåndtering bliver vigtigere og vigtigere. Videnhåndtering definerer vi som evnen til at indhente, bearbejde og formidle viden. Indhentning er defineret som den proces, hvor "Arbejdspladsens medarbejdere tilvejebringer viden, der er relevant". Bearbejdning er defineret som den proces, hvor "Den nye viden bearbejdes, så den passer til virksomheden". Endelig er formidling defineret som "Formidling til arbejdspladsens medarbejdere om, at arbejdsrutinerne ændres, så den nye viden udnyttes bedst muligt". Virksomhederne bliver bedt om at vurdere, om de arbejder systematisk eller usystematisk med videnhåndtering. De har også mulighed for at svare, at de overhovedet ikke arbejder med videnhåndtering. Analysen skal afdække 1) om virksomhederne gennemfører indhentning, bearbejdning eller formidling af ny viden, 2) om virksomhederne gennemfører disse aktiviteter bevidst efter en fastlagt metode (systematisk) eller 3) om virksomhederne tilegner sig ny viden tilfældigt (usystematisk). Endelig ønsker vi at afdække virksomhedernes rammer, ved at fokusere på 4) deres vurdering af muligheder for at lave videnhåndtering, og vi ønsker at beskrive 5) deres vilje til at gennemføre videnhåndtering. Metode Spørgeskemaerne er udsendt til 346 offentlige og private virksomheder. Virksomhedernes adresser er fundet via Kraks virksomhedsregister (Krak Direct). Virksomhederne er udvalgt, så de har mere end 5 ansatte. Grunden til dette valg er, at virksomheder skal have en vis størrelse, før den valgte metode er relevant. Vi vurderer, at virksomheder med mere end 5 ansatte har en form for organisation, hvor det er relevant at diskutere videnhåndtering. 3

6 Der er i Dragsholm, Trundholm og Nykøbing Rørvig Kommuner 2995 virksomheder. Langt den største del af virksomhederne tilhører ikke gruppen med mere end 5 ansatte. De fordeler sig således: virksomheder har 1-5 ansatte 390 virksomheder har ingen ansatte 129 virksomheder har ikke oplyst, hvor mange ansatte de har. Ifølge Danmarks Statistik var der i virksomheder i de tre kommuner med 5 medarbejdere eller derover. I forbindelse med udtræk af adresser fra Kraks virksomhedsregister svandt populationen til 346 virksomheder. Hovedårsagen til dette er, at grænserne ikke er ens, og at Krak medregner de virksomheder, der har 5 ansatte i kategorien 1-5 ansatte. I alt har 73 virksomheder returneret spørgeskemaet, hvilket svarer til 21%. Svarprocenten på 21% opnåede vi efter rykkerskrivelse til virksomhederne. 25% af de udvalgte virksomheder er registrerede som offentlige virksomheder. Af besvarelserne fremgår det, at 28 (ca. 38%) af de 73 returnerede spørgeskemaer kommer fra offentlige virksomheder. Der er derfor tale om en overrepræsentation af offentlige virksomheder. Spørgeskemaet, der er anvendt i analysen, består af 58 spørgsmål med hovedspørgsmål og underspørgsmål. Respondenterne har haft mulighed for at svare med afkrydsning og supplerende stikord. Spørgsmålene indfanger videnhåndtering inden for følgende temaer: Rekruttering Fastholdelse Kompetenceudvikling. Skemaet er blevet til i samarbejde med styregruppen bag Odsherredanalysen. Styregruppen er blevet præsenteret for et bruttoskema med bredt sammensatte temaer, og i samarbejde med konsulenterne blev de 3 ovenstående temaer udvalgt. I bearbejdning og fremstilling af analysegrundlaget er der skabt samlende svarkategorier. Vi har valgt at samle 'meget god' og 'god' i en positiv svarblok. Den negative svarblok består af kategorierne 'Hverken eller', 'Mindre god' og 'Ringe'. Procentværdier er fremstillet i hele tal. Læsevejledning Rapporten er bygget op med 2 kapitler og med 3 bilag: Kapitel 1 redegør for problemstilling og metode Kapitel 2 er en samlet redegørelse for analysens konklusion Bilagskapitlerne 1, 2 og 3 udgør fremstilling og sammenfatning af undersøgelsens resultater vedrørende henholdsvis rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. 4

7 Ønsker man at få en hurtig introduktion til analysens resultater, kan man nøjes med at læse kapitel 2. Ønsker man derimod at gå længere i dybden med de enkelte svar, skal man orientere sig i bilagskapitlerne. 5

8 6

9 2 Konklusion Overordnet konklusion Er virksomhederne i Odsherred innovative inden for de tre områder, der har været i fokus i denne analyse: Rekruttering? Fastholdelse? Kompetenceudvikling? Det overordnede svar er, at virksomhederne for størstedelens vedkommende håndterer ny viden inden for alle tre områder. Det er samtidig karakteristisk, at dette sker usystematisk. Der er løbende et reelt mindretal, der svarer negativt i analysen. Dette betyder, at et mindretal ikke håndterer ny viden, ikke mener man har gode muligheder herfor og heller ikke har viljen til det. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan dokumentere, at det er de samme virksomheder, der svarer negativt. I stedet er det dog tydeligt, at blandt de virksomheder, der svarer negativt, er den største gruppe de private virksomheder. De offentlige er mere positive både i forhold til systematik samt vilje og mulighed. Vi har forsøgt at belyse den hypotese, at de negative virksomheder er de små virksomheder. Det har dog ikke været muligt at eftervise denne hypotese, da datagrundlaget er for spinkelt. Generelt vurderer et flertal, at de har gode muligheder for at håndtere ny viden. Omkring en fjerdedel af virksomhederne vurderer, at de ikke har mulighederne. De, der svarer, at de ikke mener, de har mulighederne for at indhente, bearbejde og formidle viden, har det fællestræk, at de ikke ved, hvordan de skal gribe opgaven an. De fleste virksomheder har en positiv vilje til at arbejde med videnhåndtering. Der er dog cirka en fjerdedel, som vurderer, at de ikke har viljen. Begrundelsen er enten, at virksomheden har gjort forsøg med videnhåndtering, men ikke har oplevet noget resultat eller, at virksomhederne simpelthen mener, at de ikke har behov for ny viden. Resultatsammenfatning Det er karakteristisk, at et flertal af virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er opmærksomme på rekruttering som middel til at skaffe virksomheden ny viden. Størstedelen af virksomhederne modtager løbende uopfordrede ansøgninger (mest de private virksomheder), og samtidig bliver annoncering brugt meget - mest inden for det offentlige - hvilket kan hænge sammen med, at offentlige virksomheder ikke i samme grad som private modtager uopfordrede ansøgninger. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at næsten ¾ af de adspurgte virksomheder har erfaringer med at ansætte personer på særlige vilkår. 7

10 En tredjedel af virksomhederne indhenter, bearbejder eller formidler slet ikke ny viden om forskellige måder at rekruttere på. Resten gør det i en eller anden udstrækning, men langt de fleste usystematisk. Generelt vurderer op imod ¾ af virksomhederne, at de har gode muligheder for at indhente, bearbejde og formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere på. Det samme gælder i det store hele deres vurdering af viljen hertil. Hvor mulighederne eller viljen ikke er til stede, er det typisk, fordi virksomhederne vurderer, at de ikke har brug for det. Næsten alle virksomhederne (over 90%), offentlige som private, angiver, at deres opfattelse er, at medarbejderne bliver på virksomheden i mange år. Især de private virksomheder har tradition for at tilbyde særlige ordninger for medarbejdere med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne, for at fastholde medarbejderne i jobbet. Til gengæld er det mest karakteristisk for de offentlige virksomheder, at disse indhenter viden om fastholdelse. Det mest almindelige i den forbindelse er at benytte de relevante faglige organisationer, myndighederne, eller hvis der er tale om større virksomheder, en hovedafdeling eller en personaleafdeling. Lige omkring en tredjedel af virksomhederne indhenter, bearbejder eller formidler ikke ny viden om fastholdelse i organisationen. I brede termer vurderer i omegnen af ¾ af virksomhederne henholdsvis viljen og mulighederne på dette videnområde at være gode eller meget gode. De resterende virksomheder, som altså har en negativ vurdering af enten viljen til eller muligheder for at håndtere viden om fastholdelse, angiver igen typisk som årsag, at virksomheden ikke har brug for det. Blandt de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er eksterne kurser den mest udbredte måde at sikre sig, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer. Svarmønsteret angående virksomhedernes systematik omkring indhentning, bearbejdning og formidling af viden på dette område ligner i grove træk meget de to andre videnområder: Ca. en tredjedel håndterer slet ikke denne form for viden, og resten, som gør det, gør det for de flestes vedkommende usystematisk. Vilje og muligheder på dette videnområde vurderes som helhed positivt af omkring ¾ af respondenterne. Indsatsområder for de regionale aktører Fælles indsats Det er vores opfattelse, at en styrkelse af virksomhedernes innovationskapacitet kræver en fælles indsats fra de regionale aktører. Når vi ser på sammensætningen af virksomhederne, fremgår det, at der ikke er en regional aktør, der dækker alle arbejdspladserne. Vi vil foreslå, at der blandt konsulenterne fra AF, TIC, Erhvervsråd og andre formuleres fælles mål og metoder for styrkelse af virksomhedernes evne til at søge og anvende ny viden. Opfølgning på mål og udvikling af metoder kunne med fordel foregå i fællesskab. Organisatorisk kunne man vælge at arbejde i et center, som kunne give en fælles profil i forhold til virksomhederne i kommunerne i Odsherred og i Vestsjællands Amt. Undgå sovepude Det er vores opfattelse, at virksomhederne i Odsherred generelt udviser en meget fornuftig evne til at håndtere viden. Et stort flertal svarer således overvejende positivt på spørgsmålene om systematik, vilje og mulighed. 8

11 Det er vigtigt, at de regionale aktører undgår den sovepude, som positive svar kan være, og i stedet definerer en indsats, som både kan styrke de virksomheder, der står svagt, og som samtidig kan skabe et løft i den brede gruppe af virksomheder. Styrket systematik Et af de centrale udviklingsfelter er systematikken i videnhåndtering. Problemet her er, at virksomhederne for hovedpartens vedkommende svarer, at de indhenter, bearbejder og formidler ny viden, men at dette sker usystematisk. Et mål i udvikling af en regional indsats kan derfor være at etablere metoder og organisation, så virksomhederne styrker deres egen evne til at arbejde med innovation systematisk, men samtidig også får lettere adgang til ny viden. At øge virksomhedernes egen forståelse af dette kan blandt andet gøres ved at fremhæve 'de gode historier' som nævnt nedenfor. Muligheder I diskussion af virksomhedernes innovationskapacitet / evne til at håndtere ny viden vil et legitimt argument fra de regionale aktører være, at udbuddet af ny viden inden for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling allerede er til stede, men at virksomhederne fravælger at udnytte det. Erfaringer fra blandt andet uddannelsessystemet bekræfter dette. Derfor vil en styrkelse af virksomhedernes innovation dels tage udgangspunkt i en formidling af de muligheder, der allerede eksisterer, samt en etablering af nye tilbud. Ser vi på en af udfordringerne, nemlig behovet for øget systematik, bør man dog rejse det spørgsmål, om de regionale aktører er gode nok til at styrke virksomhedernes egen evne til at varetage videnhåndtering systematisk. Ser man konkret på temaet kompetenceudvikling, kunne man for eksempel undersøge, om de konsulenter, der arbejder på de regionale virksomheder, gennemfører kompetenceafdækning og planlægning for virksomhederne, eller om de lærer virksomhederne at gøre det selv. Et konkret initiativ, der prøver at ændre denne praksis, er etableret af Arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt. Her har Center for Uddannelsesplanlægning den opgave at inspirere virksomhederne og styrke deres egen evne til at gennemføre uddannelsesplanlægning. "Det har vi ikke brug for" Langt de fleste virksomheder svarer, at de har viljen til at indhente, bearbejde og formidle ny viden. De, der svarer, at de ikke har viljen, begrunder dette med, at de ikke har behov herfor. Umiddelbart kan man antage, at virksomhederne laver en reel bedømmelse af temaerne rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling, og at de vurderer, at de ikke har behov for at ændre deres nuværende praksis. Det er dog vores vurdering, at der for de regionale aktører findes en reel opgave, der drejer sig om at åbne virksomhedernes tilgang til innovation. Både for virksomhederne og for regionen er der en række potentielle udbytter at opnå: 9

12 Kompetenceudvikling, der dygtiggør medarbejderne, styrker virksomhedernes kvalitetsniveau og konkurrenceevne Innovativ kompetenceudvikling styrker arbejdspladsens profil og gør den mere attraktiv Innovativ rekruttering kan være med til at løse flaskehalse og modvirke marginalisering Innovativ fastholdelse kan reducere omkostninger til oplæring af nye og øge det sociale ansvar i virksomhederne. Vi vurderer med andre ord, at en udfordring af det mantra, der hedder "Det har vi ikke brug for", understøttet af fleksible virksomhedstilpassede tilbud vil kunne igangsætte en bevægelse til fordel for såvel virksomheder som region. De gode historier Et vigtigt redskab i styrkelsen af virksomhedernes videnhåndtering er de eksempler, der allerede findes på offentlige og private virksomheder, der har faste rutiner omkring indhentning, bearbejdning og formidling af ny viden. I analysen ser vi, at virksomhederne nævner personaleafdelinger, landsdækkende netværk, tidsskrifter eller virksomhedsbestyrelser som 'løftestænger' i arbejdet med innovation. Historier, hvor virksomheders initiativer og udbytter beskrives, vil ofte have en motiverende effekt, hvis de følges op af en målrettet rådgivning. Erfaringer fra andre virksomheder kan dels formidles skriftligt i blade, aviser eller på hjemmesider. Konferencer og workshopper er ligeledes en kendt mulighed for at styrke virksomhedernes indsigt i andres erfaringer. 10

13 Bilag 1 Rekruttering Sammenfatning Det er karakteristisk, at et flertal af virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er opmærksomme på rekruttering som middel til at skaffe virksomheden ny viden. Størstedelen af virksomhederne modtager løbende uopfordrede ansøgninger (mest de private virksomheder), og samtidig bliver annoncering brugt meget - mest inden for det offentlige - hvilket kan hænge sammen med, at offentlige virksomheder ikke i samme grad som private modtager uopfordrede ansøgninger. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at næsten ¾ af de adspurgte virksomheder har erfaringer med at ansætte personer på særlige vilkår. En tredjedel af virksomhederne indhenter, bearbejder eller formidler slet ikke ny viden om forskellige måder at rekruttere på. Resten gør det i en eller anden udstrækning, men langt de fleste usystematisk. Generelt vurderer op imod ¾ af virksomhederne, at de har gode muligheder for at indhente, bearbejde og formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere på. Det samme gælder i det store hele deres vurdering af viljen hertil. Hvor mulighederne eller viljen ikke er til stede, er det typisk, fordi virksomhederne vurderer, at de ikke har brug for det. Resultater Spørgsmål 1.1 Hvordan rekrutteres efter nye medarbejdere? Udsagn % *) Arbejdspladsen modtager løbende uopfordrede ansøgninger 67 Annoncer i aviser, TV m.m. 63 Bruger AFs jobformidling 15 Kontakt til nye medarbejdere via ansatte på arbejdspladsen 21 Private jobformidlingsbureauer 6 *) Respondenterne kunne sætte op til 2 krydser. Størstedelen af virksomhederne (67%) modtager løbende ansøgninger og bruger dette i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere Det er de private virksomheder, der i størst omfang svarer, at de modtager løbende ansøgninger (76%), hvorimod de offentlige i mindre grad (54%) svarer, at de modtager løbende ansøgninger Et flertal af virksomhederne (63%) er desuden vant til at bruge annoncer i aviser, TV m.m. Annoncering er brugt meget mere inden for det offentlige (89%) end inden for det private, hvor 47% af virksomhederne svarer, at de anvender annoncer som en del af rekrutteringen En mindre del af virksomhederne (21%) rekrutterer nye medarbejdere via ansatte på arbejdspladsen, men endnu færre (15%) bruger AF's jobformidling. Inden for disse områder er der sammenfald mellem svarmønstrene for offentlige og private. 11

14 Spørgsmål 1.2 Har I erfaringer med at ansætte personer på særlige vilkår (støttet job, jobtræning, puljejob, jobprøvning m.m.)? Udsagn % Ja 71 Nej 28 Ved ikke 1 I alt 100 Et stort flertal (71%) af virksomhederne har erfaringer med at ansætte personer på særlige vilkår (støttet job, jobtræning, puljejob, jobprøvning m.m.) De private virksomheders svarmønster viser, at 61% har erfaringer med personer på særlige vilkår, mens 36% svarer, at de ikke har disse erfaringer De offentlige arbejdspladser har i højere grad erfaringer med personer på særlige vilkår. Her svarer 86% positivt, hvorimod 14% svarer, at de ikke har disse erfaringer. Indhentning af viden Spørgsmål 1.3 Hvordan indhenter arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Udsagn % Systematisk 14 Usystematisk 44 Indhenter ikke 33 Ved ikke 9 Total 100 En meget lille del af virksomhederne (14%) er systematiske i deres indhentning af ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere. 44% svarer, at de arbejder usystematisk, og 33% svarer, at de ikke indhenter ny viden om rekruttering Et flertal (58%) svarer dermed, at de arbejder med at indhente viden om rekruttering Offentlige og private virksomheders svarmønster er sammenhængende undtaget, når der svares, at virksomhederne ikke indhenter viden om nye måder at rekruttere. Her svarer 26% af de offentlig virksomheder og 37% af de private virksomheder, at de ikke indhenter viden om rekruttering. Spørgsmål 1.4 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Eksempler på løsninger fra virksomheder, der har svaret, at de indhenter viden om rekruttering systematisk: "Vi bruger vores personaleafdeling", "Vi bliver løbende opdateret via landsdækkende forening", "Via tidsskrifter", "Gennem bestyrelsesmedlemmer". 12

15 Spørgsmål 1.5 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at indhente ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? 69% af virksomhederne vurderer, at de har gode muligheder for at hente viden om rekruttering 21% svarer negativt, når de bliver spurgt om deres muligheder for at indhente viden om rekruttering. Spørgsmål 1.6 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de 21%, der vurderer, at de har ikke har gode muligheder for at indhente viden om rekruttering, svarer et flertal (60%), at de ikke ved, hvordan problemet skal gribes an, og 20% svarer, at de har behov for assistance inden for dette område. Spørgsmål 1.7 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at indhente ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Størstedelen af virksomhederne (70%) vurderer, at de har en positiv vilje til at indhente ny viden om rekruttering 23% svarer negativt, når de vurderer deres vilje til at indhente ny viden. Dette afspejler, at 17% af de offentlige virksomheder og 26% af de private svarer negativt. Spørgsmål 1.8 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de virksomheder, der ikke har vilje til at indhente ny viden om rekruttering, svarer 21%, at deres erfaringer viser, at der mangler udbytte af sådan vidensøgning En stor del af virksomhederne (64%) svarer, at de ikke har brug for at indhente viden om rekruttering. Bearbejdning af viden Spørgsmål 1.9 Hvordan bearbejder arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Udsagn % Systematisk 10 Usystematisk 44 Bearbejder ikke 32 Ved ikke 14 Total 100 En meget lille del (10%) af virksomhederne arbejder systematisk med at sikre, at ny viden om rekruttering passer til virksomheden, så den kan indgå i de arbejdsrutiner, der findes Et stort flertal af virksomhederne er enten usystematiske (44%) i deres bearbejdning eller bearbejder ikke viden om rekruttering (32%) 54% af virksomhederne svarer dermed, at de arbejder med tilpasning af ny viden om rekruttering til virksomhedens arbejdsgange. 13

16 Spørgsmål 1.10 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Eksempler fra virksomheder, der har svaret, at de foretager systematisk bearbejdning af viden om rekruttering: "Vi gennemgår de forskellig måder og afprøver dem", "Vi bruger vores netværk" Spørgsmål 1.11 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at bearbejde ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Et solidt flertal af virksomhederne (72%) vurderer, at de har gode muligheder for at bearbejde ny viden om rekruttering, så det er anvendeligt i virksomhederne 19% svarer negativt, når de skal vurdere deres muligheder for at bearbejde viden om rekruttering. Svarmønstret for de private virksomheder er 24% og for de offentlige 11%. Spørgsmål 1.12 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de virksomheder, der svarer negativt i forhold til bearbejdning af viden om rekruttering, svarer en stor del (67%), at de mangler viden om, hvordan man bearbejder viden på dette område. Spørgsmål 1.13 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at bearbejde ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? 70% af virksomhederne vurderer, at de har viljen til at få ny viden om rekruttering tilpasset til virksomhedens arbejdsrutiner. Spørgsmål 1.14 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de 27%, der svarer, at de ikke har vilje til bearbejde viden om rekruttering, svarer 35%, at dette skyldes, at deres egne erfaringer viser, at de ikke får udbytte heraf. 45% vurderer, at de ikke har brug for at tilpasse ny viden om rekruttering. Formidling af viden Spørgsmål 1.15 Hvordan formidler arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Udsagn % Systematisk 14 Usystematisk 39 Formidler ikke 40 Ved ikke 7 Total

17 En lille del af virksomhederne (14%) svarer, at de arbejder systematisk med at formidle til medarbejderne, at der er indført nye rutiner inden for rekruttering 39% svarer, at de arbejder usystematisk med dette, og 40% svarer, at de ikke formidler ny viden om rekruttering til medarbejderne Cirka halvdelen (53%) svarer dermed, at de arbejder med at formidle ny viden om rekrutteringsmetoder. Spørgsmål 1.16 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Eksempler fra virksomheder, der har svaret, at de systematisk formidler nye måder at rekruttere: "Hvis vi har haft positive erfaringer i afprøvningen, fortsætter vi den linie", "Vi bruger ledermøderne", "Vi diskuterer tingene på samarbejdsudvalgsmøder" Spørgsmål 1.17 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Størstedelen af virksomhederne (73%) svarer, at de har gode muligheder for at formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere. Spørgsmål 1.18 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de 17%, der svarer, at de ikke har gode muligheder for at formidle ny viden om rekruttering, svarer 60%, at de mangler viden om, hvordan de kan formidle til deres medarbejdere. 30% svarer, at de har brug for assistance inden for dette område. Spørgsmål 1.19 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? 70% af virksomhederne vurderer, at de har viljen til at formidle viden om rekruttering til medarbejderne. Spørgsmål 1.20 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Af de 26% af virksomhederne, der svarer, at de ikke har viljen til formidling af rekrutteringsrutiner, vurderer 53%, at de ikke har behov for at gennemføre denne formidling. 35% svarer, at deres erfaringer viser, at der ikke er noget udbytte af disse aktiviteter. 15

18 16

19 Bilag 2 Fastholdelse Sammenfatning Næsten alle virksomhederne (over 90%), offentlige som private, angiver, at deres opfattelse er, at medarbejderne bliver på virksomheden i mange år. Især de private virksomheder har tradition for at tilbyde særlige ordninger for medarbejdere med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne for at fastholde medarbejderne i jobbet. Til gengæld er det mest karakteristisk for de offentlige virksomheder, at disse indhenter viden om fastholdelse. Det mest almindelige i den forbindelse er at benytte de relevante faglige organisationer, myndighederne, eller hvis der er tale om større virksomheder, en hovedafdeling eller en personaleafdeling. Lige omkring en tredjedel af virksomhederne indhenter, bearbejder eller formidler ikke ny viden om fastholdelse i organisationen. I brede termer er det i omegnen af ¾ af virksomhederne, som vurderer henholdsvis viljen og mulighederne på dette videnområde til at være gode eller meget gode. De resterende virksomheder, som altså har en negativ vurdering af enten viljen til eller muligheder for at håndtere viden om fastholdelse, angiver igen typisk som årsag, at virksomheden ikke har brug for det. Resultater Spørgsmål 2.1 Har I tradition for at medarbejderne bliver mange år på virksomheden? Udsagn % Ja 93 Nej 6 Ved ikke 1 Total % af virksomhederne har tradition for, at medarbejderne bliver mange år på virksomheden. Dette gælder både for offentlige og private virksomheder. Spørgsmål 2.2 Har I tradition for at lave særlige ordninger for personer med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne for at fastholde vedkommende i jobbet? Udsagn % Ja 54 Nej 37 Ved ikke 9 Total 100 Over halvdelen (54%) af virksomhederne har tradition for at lave særlige ordninger for personer med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne, for at fastholde medarbejderne i jobbet. Det samlede svar dækker også, at over halvdelen af de private virksomheder (60%) og under halvdelen af de offentlige (44%) har tradition for særlige ordninger. 17

20 Indhentning af viden Spørgsmål 2.3 Hvordan indhenter arbejdspladsen viden om fastholdelse? Udsagn % Systematisk 23 Usystematisk 32 Indhenter ikke 37 Ved ikke 8 Total % af virksomhederne indhenter viden om fastholdelse systematisk eller usystematisk, og 37% af virksomhederne indhenter ikke viden om fastholdelse Der er en tydelig forskel på virksomhedstyperne, da 78% af de offentlige indhenter viden om fastholdelse, hvorimod halvdelen (51%) af de private ikke indhenter viden om fastholdelse. Spørgsmål 2.4 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne systematisk indhenter viden om fastholdelse: KL Fagforeninger Via personaleafdeling eller hovedafdeling Hos myndigheder Deltagelse i kurser, seminarer, konferencer eller netværk. Spørgsmål 2.5 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at indhente viden om fastholdelse? 74% af virksomhederne mener, at de har gode eller meget gode muligheder for at indhente viden om fastholdelse. Spørgsmål 2.6 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? De 17% af virksomhederne, som vurderer, at mulighederne for at indhente viden om fastholdelse er ringe, angiver hovedsageligt (73%) som årsag, at de mangler viden om, hvordan man afdækker denne type viden. Af de virksomheder, der svarer negativt, er 11% offentlige virksomheder og 21% private. Spørgsmål 2.7 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at indhente viden om fastholdelse? 75% af virksomhederne beskriver deres vilje til at indhente viden om fastholdelse som meget gode eller gode. Her svarer 85% af de offentlige virksomheder positivt, mens 68% af de private svarer positivt. 18

21 Spørgsmål 2.8 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? De, som svarer i den negative svarblok (20%), angiver i 57% af tilfældene som årsag, at arbejdspladsen ikke har brug for viden om fastholdelse. Bearbejdning af viden Spørgsmål 2.9 Hvordan bearbejder arbejdspladsen viden om fastholdelse? Udsagn % Systematisk 18 Usystematisk 39 Bearbejder ikke 30 Ved ikke 13 Total % af virksomhederne bearbejder viden om fastholdelse systematisk eller usystematisk. 30% af virksomhederne bearbejder ikke viden om fastholdelse Svarmønstret hos de virksomheder, der ikke tilpasser viden om fastholdelse til arbejdsrutinerne, er, at 42% af de private virksomheder svarer negativt mod 11% af de offentlige. Spørgsmål 2.10 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne systematisk bearbejder viden om fastholdelse: Via personalemøder Dialog med medarbejdere Seminarer, samtaler eller informationsmøder. Spørgsmål 2.11 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at bearbejde viden om fastholdelse? Mulighederne for at bearbejde viden om fastholdelse anses for at være meget gode eller gode af 75% af virksomhederne. Dette afspejler positive svar hos 85% af de offentlige og 70% af de private virksomheder. Spørgsmål 2.12 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Blandt dem, som betragter mulighederne for at bearbejde viden om fastholdelse som mindre gode eller ringe, angiver 80%, at det skyldes, at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man bearbejder denne type viden. 19

22 Spørgsmål 2.13 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at bearbejde viden om fastholdelse? 66% af virksomhederne beskriver arbejdspladsens vilje til at bearbejde viden om fastholdelse som meget god eller god. Spørgsmål 2.14 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Blandt de 26%, der vurderer arbejdspladsens vilje til at bearbejde viden om fastholdelse at være mindre god eller ringe, er den hyppigste årsag (56%) til den negative vurdering, at arbejdspladsen ikke har brug for at bearbejde viden om fastholdelse. Formidling af viden Spørgsmål 2.15 Hvordan formidler arbejdspladsen viden om fastholdelse? Udsagn % Systematisk 22 Usystematisk 34 Formidler ikke 37 Ved ikke 7 Total % af virksomhederne formidler viden om fastholdelse systematisk eller usystematisk, og 37% af virksomhederne formidler ikke viden om fastholdelse. For mere end halvdelen (52%) af de private virksomheder svares det, at man ikke formidler viden om fastholdelse. Spørgsmål 2.16 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne systematisk formidler viden om fastholdelse: Via personaleafdeling Regelmæssig information, dialog, personalemøder. Spørgsmål 2.17 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at formidle viden om fastholdelse? Hele 81% af arbejdspladserne har en positiv opfattelse af deres muligheder for at formidle viden om fastholdelse, hvor 13% har den modsatte opfattelse. Spørgsmål 2.18 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Blandt disse 13% er den hyppigste årsag til deres opfattelse (67% af tilfældene), at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man formidler viden om fastholdelse (spørgsmål 2.18). 20

23 Spørgsmål 2.19 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at formidle viden om fastholdelse? 71% af virksomhederne har viljen til at formidle viden om fastholdelse, hvorimod 23% ikke har. Spørgsmål 2.20 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Den manglende vilje blandt de 23% til at formidle viden om fastholdelse skyldes hyppigst (i 60% af tilfældene), at arbejdspladsen ikke har brug for det. 21

24 22

25 Bilag 3 Kompetenceudvikling Sammenfatning Blandt de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er eksterne kurser den mest udbredte måde at sikre sig, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer. Svarmønsteret angående virksomhedernes systematik omkring indhentning, bearbejdning og formidling af viden på dette område ligner i grove træk meget de to andre videnområder: Ca. en tredjedel håndterer slet ikke denne form for viden, og resten som gør det, gør det for de flestes vedkommende usystematisk. Vilje og muligheder på dette videnområde vurderes som helhed positivt af omkring ¾ af respondenterne. Resultater Spørgsmål 3.1 Hvordan sikrer I, at medarbejderne har de kvalifikationer, som er nødvendige i deres arbejde nu og i fremtiden? Udsagn % Der laves individuelle uddannelsesplaner for medarbejderne 26 Vi sender jævnligt medarbejdere på kursus efter behov 65 Vi benytter os af sidemandsoplæring på arbejdspladsen 32 Oplæring og efteruddannelse sker på arbejdspladsen 19 Der er ikke behov for at efter- eller videreuddanne medarbejderne 4 Vi rekrutterer os til de kvalifikationer arbejdspladsen har brug 13 for Medarbejderne sørger selv for at have de rigtige kvalifikationer 13 For virksomhederne, der har medvirket i analysen, er det mest almindelige (65% af virksomhederne), at medarbejdernes kvalifikationer udvikles ved at sende medarbejderne på kursus efter behov. 32% af virksomhederne benytter sig af sidemandsoplæring, og 26% af virksomhederne laver individuelle uddannelsesplaner for medarbejderne. Indhentning af viden Spørgsmål 3.2 Hvordan indhenter arbejdspladsen viden om metoder til kompetenceudvikling? Udsagn % Systematisk 23 Usystematisk 41 Indhenter ikke 30 Ved ikke 6 Total

26 64% af virksomhederne indhenter viden om metoder til kompetenceudvikling systematisk eller usystematisk, og 30% af virksomhederne indhenter ikke denne type viden 36% af de private og 22% af de offentlige svarer, at de ikke indhenter viden om kompetenceudvikling. Spørgsmål 3.3 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne systematisk formidler viden om kompetenceudvikling: Ved årlig indhentning af information om relevante kurser Via central uddannelsesafdeling eller eget kursuscenter Via netværk Via uddannelsesansvarlig og kompetenceudvikling af ledere Flerårig planlægning af kurser/efteruddannelse og årlige medarbejdersamtaler. Spørgsmål 3.4 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at indhente viden om metoder til kompetenceudvikling? Muligheden for at indhente viden om metoder til kompetenceudvikling vurderes positivt af 74% af virksomhederne og negativt af 16% af virksomhederne. Spørgsmål 3.5 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Manglende muligheder for at indhente viden om metoder til kompetenceudvikling skyldes primært (i 67% af tilfældene), at arbejdspladserne mangler viden om hvordan man afdækker denne viden. Spørgsmål 3.6 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at indhente viden om metoder til kompetenceudvikling? 78% af virksomhederne beskriver arbejdspladsens vilje til at indhente viden om metoder til kompetenceudvikling positivt, og 15% beskriver arbejdspladsens vilje negativt. Spørgsmål 3.7 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? De negative besvarelser kommer fra virksomheder, der mener, at de mangler udbytte af denne type viden, eller som ikke har brug for den. Den største gruppe af negative svar kommer fra de private virksomheder, der for 23% vedkommende svarer negativt på dette spørgsmål. Bearbejdning af viden Spørgsmål 3.8 Hvordan bearbejder arbejdspladsen viden om metoder til kompetenceudvikling? Udsagn % Systematisk 19 Usystematisk 48 Bearbejder ikke 23 Ved ikke 10 Total

27 67% af virksomhederne bearbejder viden om metoder til kompetenceudvikling systematisk eller usystematisk, og 23% bearbejder ikke viden om metoder til kompetenceudvikling. De private virksomheder (32%) svarer mere negativt end de offentlige virksomheder (11%). Spørgsmål 3.9 Hvis du har svaret Systematisk, beskriv da venligst metoden med stikord Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne bearbejder viden om metoder til kompetenceudvikling: Personalemøder Medarbejdersamtaler og kursusplaner Kurser Arbejdsgruppe. Spørgsmål 3.10 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling? Næsten 2/3 af virksomhederne beskriver arbejdspladsens muligheder for at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling som positive. Spørgsmål 3.11 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? 12% har en negativ vurdering af mulighederne for at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling, hvilket hovedsageligt skyldes (i 78% af tilfældene), at man mangler viden om, hvordan man kan gøre det. Spørgsmål 3.12 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling? Viljen til at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling beskrives som god af ¾ af virksomhederne, hvorimod 15% af virksomhederne mener, at viljen mangler i større eller mindre grad. Spørgsmål 3.13 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Som årsag til manglende vilje til at bearbejde viden om metoder til kompetenceudvikling angives enten, at der ikke er brug for denne viden, eller at det har vist sig, at der mangler udbytte af at have denne viden. 65% af de private virksomheder har svaret positivt i forhold til 89% af de offentlige virksomheder. Formidling af viden Spørgsmål 3.14 Hvordan formidler arbejdspladsen viden om metoder til kompetenceudvikling? Udsagn % Systematisk 23 Usystematisk 40 25

28 Formidler ikke 27 Ved ikke 10 Total % af virksomhederne formidler viden om metoder til kompetenceudvikling, og 27% formidler ikke viden om metoder til kompetenceudvikling Af de virksomheder, der svarer negativt, er det 36% af de private og 14% af de offentlige virksomheder, der ikke formidler nye rutiner om kompetenceudvikling til medarbejderne. Spørgsmål 3.15 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling? Følgende er eksempler på måder, hvorpå virksomhederne formidler viden om metoder til kompetenceudvikling: Personalemøder Dialog og samtaler Kurser Via tillidsfolk Medarbejdersamtaler. Spørgsmål 3.16 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling? Hele 79% af virksomhederne beskriver arbejdspladsens muligheder for at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling som gode, hvor kun 11% mener det modsatte. Spørgsmål 3.17 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe, hvad skyldes det så? Blandt disse 11% som svarer i den negative svarblok, angives det som årsag, at man mangler viden om, hvordan man formidler viden om metoder til kompetenceudvikling. Spørgsmål 3.18 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling? 76% af virksomhederne beskriver deres vilje til at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling som god, hvor 19% siger det modsatte i større eller mindre grad. Spørgsmål 3.19 Hvis du har svaret hverken eller, mindre god eller ringe hvad skyldes det så? Manglende vilje til at formidle viden om metoder til kompetenceudvikling skyldes mest, at arbejdspladserne vurderer (i 54% af tilfældene), at der ikke er brug for denne viden. 26% af de private arbejdspladser svarer, at de ikke har vilje til at formidle. 7% af de offentlige arbejdspladser vurderer, at de ikke har viljen til at formidle viden om kompetenceudvikling. 26

29 Bilag 4 Spørgeskema Hvordan håndterer din arbejdsplads ny viden? Teknologisk Institut gennemfører en analyse i Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig kommuner. Analysen fokuserer på, hvordan der kan skabes bedre vilkår for udvikling af arbejdspladserne i Odsherred. Vi har udsendt spørgeskemaer til alle arbejdspladser med 5 ansatte eller derover. Analysen laves i samarbejde med Arbejdsmarkedsrådet i Vestsjællands Amt. I projektets styregruppe er DA Vestsjælland, LO Vestsjælland, Trundholm Kommune, Dragsholm Kommune, Nykøbing-Rørvig Kommune, AF-Vestsjælland samt Vestsjællands Amt. Vedlagte spørgeskema vil tage ca. 15 minutter at besvare. Vi vil bede dig returnere skemaet i vedlagte frankerede svarkuvert senest fredag den 6. december De udfordringer arbejdspladserne møder, ændres med stigende hastighed, og kræver en hurtig og effektiv indsats. Vi bygger analysen på den antagelse, at håndtering af viden vil blive vigtigere og vigtigere, for at udvikle arbejdspladserne i fremtiden. Videnhåndtering indeles i: Indhentning af viden; medarbejdere tilvejebringer viden, der er relevant for arbejdspladsen Bearbejdning af viden; ny viden bearbejdes så den 'passer' til arbejdspladsen Formidling af viden; formidling til medarbejderne så de anvender den nye viden i deres dagligdag. Formålet med spørgeskemaet er at give områdets rådgivere og organisationer mulighed for at forbedre arbejdspladsernes adgang til ny viden og dernæst støtte brug af ny viden. Den færdige analyse afleveres til projektets styregruppe. Alle svar vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Det er Teknologisk Institut bekendt, hvilke arbejdspladser der indsender svar, og svarene vil kun blive fremstillet som en del af den samlede analyse. Da vi nærmer os jul vil vi blandt de indkomne svar trække lod om nogle flasker vin til julemaden. Flasken sendes til den person, der har udfyldt spørgeskemaet. Venlig hilsen og tak for hjælpen, Claus Müller og Thomas Hermann Teknologisk Institut Erhvervsudvikling 27

30 28

31 Definitioner - Videnhåndtering Indhentning: Arbejdspladsens medarbejdere tilvejebringer viden der er relevant Bearbejdning: Den nye viden bearbejdes så den 'passer' til arbejdspladsen. Den nye viden bearbejdes så den kan indgå i forskellige arbejdsrutiner f.eks. inden for planlægning, kvalitet m.v. Formidling: Det formidles til arbejdspladsens medarbejdere, at arbejdsrutinerne ændres, så den nye viden udnyttes bedst muligt. Baggrund: Arbejdspladsens navn: Arbejdspladsens etableringsår: Antal ansatte på arbejdspladsen: Besvaret af: Stilling: Antal år på arbejdspladsen: 29

32 30

33 Tema 1 Rekruttering Status 1.1 Hvordan rekrutterer arbejdspladsen nye medarbejdere? (sæt op til 2 krydser i de felter, der bedst beskriver jeres praksis på området) Arbejdspladsen modtage løbende uopfordrede ansøgninger Annoncer i aviser, TV m.v. Bruger AFs jobformidling Kontakt til nye medarbejdere via ansatte på arbejdspladsen Private jobformidlingsbureauer Andet 1.2 Har I erfaring med at ansætte personer på særlige vilkår (støttet job, jobtræning, puljejob, jobprøvning, m.v.)? Ja Nej Ved ikke Indhentning af viden Systematik? 1.3 Hvordan indhenter arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Systematisk Usystematisk Indhenter Ved Ikke ikke 1.4 Hvis du har svaret 'Systematisk', beskriv da venligst metoden med stikord: Muligheder? 1.5 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at indhente ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 1.6 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man indhenter viden om forskellige måder at rekruttere? at arbejdspladsen har brug for assistance til at indhente viden om forskellige måder at rekruttere? at arbejdspladsen mangler medarbejdere, der ved, hvordan man indhenter viden om at rekruttere? andet: 31

34 Vilje 1.7 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at indhente ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 1.8 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsens egne erfaringer viser, at der mangler udbytte af at indhente viden om nye måder at rekruttere? at andre arbejdspladsers erfaringer viser, at der mangler udbytte af at indhente viden om nye måder at rekruttere? at arbejdspladsen ikke har brug for viden om at rekruttere? andet: Bearbejdning af viden Systematik? 1.9 Hvordan bearbejder arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Systematisk Usystematisk Bearbejder Ved ikke ikke Muligheder? 1.10 Hvis du har svaret 'Systematisk', beskriv da venligst metoden med stikord: 1.11 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at bearbejde ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 1.12 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man indhenter viden om forskellige måder at rekruttere? at arbejdspladsen har brug for assistance til at indhente viden om forskellige måder at rekruttere? at arbejdspladsen mangler medarbejdere, der ved, hvordan man indhenter viden om at rekruttere? andet: 32

35 Vilje? 1.13 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at bearbejde ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 1.14 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsens egne erfaringer viser, at der mangler udbytte af at indhente viden om nye måder at rekruttere? at andre arbejdspladsers erfaringer viser, at der mangler udbytte af at indhente viden om nye måder at rekruttere? at arbejdspladsen ikke har brug for at bearbejde viden om at rekruttere? andet: Formidling af viden Systematik? 1.15 Hvordan formidler arbejdspladsen ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Systematisk Usystematisk Formidler Ved ikke ikke 1.16 Hvis du har svaret 'Systematisk', beskriv da venligst metoden med stikord: Muligheder? 1.17 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ringe ikke 1.18 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsen mangler viden om hvordan man formidler viden om forskellige måder at rekruttere at arbejdspladsen har brug for assistance til at formidle viden om forskellige måder at rekruttere at arbejdspladsen mangler medarbejdere, der ved hvordan man formidler viden om at rekruttere andet: 33

36 Vilje? 1.19 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at formidle ny viden om forskellige måder at rekruttere medarbejdere? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ringe ikke 1.20 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsens egne erfaringer viser, at der mangler udbytte af at formidle viden om nye måder at rekruttere? at andre arbejdspladsers erfaringer viser, at der mangler udbytte af at formidle viden om nye måder at rekruttere? at arbejdspladsen ikke har brug for at formidle viden om at rekruttere? andet: 34

37 Tema 2 Fastholdelse Status 2.1 Har I tradition for, at medarbejderne bliver mange år på virksomheden? Ja Nej Ved ikke 2.2 Har I tradition for at lave særlige ordninger for personer med midlertidigt eller vedvarende nedsat arbejdsevne, for at fastholde vedkommende i jobbet? Ja Nej Ved ikke Indhentning af viden Systematik? 2.3 Hvordan indhenter arbejdspladsen viden om fastholdelse? Systematisk Usystematisk Indhenter Ved ikke ikke 2.4 Hvis du har svaret 'Systematisk', beskriv da venligst metoden med stikord: Muligheder? 2.5 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at indhente viden om fastholdelse? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 2.6 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man afdækker viden om fastholdelse? at arbejdspladsen har brug for assistance til at afdække viden om fastholdelse? at arbejdspladsen mangler medarbejdere, der ved, hvordan man afdækker viden om fastholdelse? andet: 35

38 Vilje? 2.7 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens vilje til at indhente viden om fastholdelse? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 2.8 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsens egne erfaringer viser, at der mangler udbytte af at afdække viden om fastholdelse? at andre arbejdspladsers erfaringer viser, at der mangler udbytte af at afdække viden om fastholdelse? at arbejdspladsen ikke har brug for viden om fastholdelse? andet: Bearbejdning af viden Systematik? 2.9 Hvordan bearbejder arbejdspladsen viden om fastholdelse? Systematisk Usystematisk Bearbejder Ved Ikke ikke Muligheder? 2.10 Hvis du har svaret 'Systematisk', beskriv da venligst metoden med stikord: 2.11 Hvordan vil du beskrive arbejdspladsens muligheder for at bearbejde viden om fastholdelse? Meget God Hverken Mindre Ringe Ved God eller god ikke 2.12 Hvis du har svaret 'Hverken eller', 'Mindre god' eller 'Ringe', skyldes det så: (gerne flere krydser) at arbejdspladsen mangler viden om, hvordan man bearbejder viden om fastholdelse? at arbejdspladsen har brug for assistance til at bearbejde viden om fastholdelse? at arbejdspladsen mangler medarbejdere, der ved, hvordan man bearbejder viden om fastholdelse? andet: 36