Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr marts

Transkript

1 Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr marts 1

2 Sognebladets redaktion Bente Nielsen (redaktør) p. Gerhard Sanders S. J. (ansvarshavende) Elisabeth McOwan Sognebladets er: Layout: John Toft Menighedsrådets medlemmer Lægfolk: Stig Sørensen (formand) Tlf Peter Dal (næstformand) Tlf Bente Nielsen (sekretær) Tlf Anna Siekierska Tlf. hemmeligt nummer Maria Dewilde (Suppl. til pastoralr.) Tlf Anne Marie Raft Tlf Vilhelm Stender (pastoralrådsmedlem) - Tlf Mirek Glazowski har i længere tid givet udtryk for, at han har følt sig meget presset arbejdsmæssigt. Han har derfor bedt om en pause fra sit arbejde i menighedsrådet. Det har vi desværre måttet acceptere. I stedet indtræder midlertidigt førstesuppleanten Anne Marie Raft. Velkommen til hende. p. Gerhard Sanders S. J. (sognepræst), Tlf stenosgade@mail. dk Præster: pastor Michael Hornbech-Madsen Tlf donmich@pbhome. dk Andre præster: P. August Ziggelaar S. J., tlf P. Thomas Pulickiyil OCD, tlf

3 SIDEN SIDST - af Stig Sørensen Kære menighed Menighedsmødet den 6/ Den store begivenhed siden sidst har været det menighedsmøde, vi afholdt søndag den 6/2. Pastoralrådet har ønsket at få tegnet et billede af livet i Kirken her i Danmark. Der er formuleret fire temaer, som Pastoralrådet gerne vil have menighedernes gode tanker om. Her i Jesu Hjerte Kirke valgte vi at afholde et menighedsmøde, hvor alle interesserede kunne give deres bidrag. Mødet vidnede om, at der er en stor aktivitet i Jesu Hjerte Kirke. Der sker meget, og der er stor interesse. Problemet kan siges at være som det blev fremhævet af mange at vi er en meget opdelt menighed. Der sker meget, men det sker typisk i mindre grupper og ikke så meget samlet i menigheden. Eller måske mere korrekt : Der møder normalt kun ret få op til de tværgående aktiviteter. De er præget af Tordenskjolds soldater. Desværre tillader pladsen her i Sognebladet kun et referat af nogle spredte hovedindtryk fra mødet. Mødet foregik på grundlag af Pastoralrådets fire temaer, som de kort er beskrevet i de fire små hæfter, der har været lagt frem i våbenhuset. Til hvert tema var der et kort oplæg efterfulgt af en god diskussion. Midtvejs blev der serveret suppe. I anbefales i øvrigt at lytte til den udsendelse i katpod.dk, som Erling Tiedemann lavede fra mødet. Anne Marie Raft lagde ud med livet i menigheden. Hvordan bliver vi Guds børn i et sekulariseret samfund, hvor troen betragtes som en privat sag? Hvordan bliver menigheden en familie? Anne Marie gennemgik herefter alle de aktiviteter, der rent faktisk sker i vores kirke og menighedslokaler. Af den efterfølgende debat fremgik det, at der tydeligvis ligger en opgave i at gøre disse aktiviteter kendte for alle. De forskellige grupper og aktiviteter bør kunne fungere som katalysatorer for hinanden. Der skal ikke være mure mellem grupperne. De må gerne gøre lidt reklame for sig selv, så andre måske kunne tænke sig at deltage, og så vi kan inspirere hinanden. Man kunne tænke sig en samlet oversigt, (hvilket bl. a. kan komme på den kommende hjemmeside), og de forskellige grupper kan præsentere sig selv ved kirkekaffen. Nogle foreslog, at der lægges mere vægt på egentlige sociale arrangementer, der i højere grad kunne gøre menigheden til en familie. 3

4 Pastor Michael koncentrerede sig om trosoplæringen og de forskellige aktiviteter, der sker på dette område hos os. Et af de store problemer i dag er, at folk er blanke med hensyn til viden om den kristne tro. Det kirkelige betragtes som en slags fritidsbeskæftigelse på linie med mange andre. Børnene må selv tage stilling. Det er forældrene, vi skal have fat i. I den efterfølgende debat kom der nogle konkrete forslag til at få kontakt med forældrene og til eventuelle andre undervisnings- og ungdomsaktiviteter. Efter pausen med en gang suppe fortalte Peter Dal om information og kommunikation. At vi er så opdelt en menighed, som det er omtalt ovenfor, stiller så meget større krav til vores interne information og kommunikation i og på tværs af menigheden. Vi har mange kanaler : ugesedlen, opslag i våbenhuset, kirkekaffen og snart en hjemmeside. De kan nok forbedres, men det afgørende er : brug dem, læs dem og deltag i debatten! Tilbage er der nogle grupper, vi ikke får nok i tale, især børnefamilierne og de syge. På bispedømmeplan er det vigtigt at være i offensiven og give et sandt billede af Den katolske Kirke i Danmark. Der er mange, der prøver at forvrænge det, som vi så det under krisen sidste år. I den efterfølgende debat blev det igen konstateret, at vores meget opdelte menighed giver store udfordringer med hensyn til kommunikationen på tværs. Til slut gav pater Sanders et oplæg om økonomien. Det er et problem, at Kirken i Danmark af mange betragtes som stenrig. Det er den kun i den forstand, at den ejer mange sten, dvs bygninger. Men ellers kører den med underskud. Og at sælge bygninger giver jo ikke nogen varig løsning. Medlemmerne af Kirken må betale i større omfang. Det gælder også her i Jesu Hjerte Kirke. Vi har bl. a. haft store udgifter til nyt varmeanlæg. Vi har i sognet 1506 medlemmer, hvoraf 1218 ikke betaler kirkeskat. Så der er absolut plads til forbedringer. I den efterfølgende debat kom der forslag om både løbende opfordringer og en egentlig kirkeskattekampagne. I våbenhuset ligger der blanketter fremme, så hvis I hører til de 1218, så tag én og gør jeres økonomiske pligt over for vores kirke med et større eller et mindre årligt beløb. Alt i alt var det et godt og aktivt møde. Det vil nok være en god idé med mellemrum at holde lignende møder om livet i Jesu Hjerte Menighed. De centrale budskaber vil blive indberettet til Pastoralrådet, der på sit møde i juni i år vil drøfte resultaterne fra menighederne og hvad 4

5 Pastoralrådet evt kan gøre. På menighedsrådets møde den 17/2 så vi kort på en oversigt, der var udarbejdet over alle de konkrete forslag og idéer fra mødet. På mødet den 17/3 vil vi se på, hvilke der ret hurtigt kunne realiseres. Men husk sognepræstens kloge ord fra mødet : Tænk på, hvad I selv kan gøre, og ikke så meget på, hvad andre kan gøre! Sognestrukturen. Jesu Hjerte kirke efter På menighedsmødet gav p. Sanders den sørgelige meddelelse, at den tyske provins af Jesu Selskab (Jesuitterne) nu har besluttet at forlade Stenosgade medio 2012, når p. Sanders fylder 75 år. Som I ved, har biskoppen sidste år igangsat nogle overvejelser om den pastorale betjening (sognestrukturen?) i de fire centralkøbenhavnske sogne: Skt Ansgar, Sakraments, Skt Mariæ og Jesu Hjerte. Det vil sige, at vi befinder os i en usikker situation i Jesu Hjerte Menighed, men jeg kan garantere, at vi i Menighedsrådet vil gøre vores yderste for at følge og påvirke situationen. I vil blive holdt løbende orienteret. Mød op til kirkekaffen. I en sådan situation vil der næsten uundgåeligt opstå en masse rygter og fjer der bliver til fem høns. Lad os prøve at undgå det. Spørg hellere, om der er noget nyt. På menighedsrådsmødet den 17/2 blev det besluttet at skrive to henvendelser : den første til biskoppen med anmodning om snarest at skabe klarhed over Jesu Hjerte Menigheds situation, herunder især at det gennem tilrettelæggelsen af den pastorale betjening sikres, at Jesu Hjerte Kirke fortsat er den centrale kirke i cityområdet, hvor der fejres messe hver dag helst også om morgenen igen (i det mindste lørdag). Dette brev er skrevet og sendt. Den anden henvendelse vil gå til den øverste ledelse for Jesuitterne ( generalen i Rom). Her vil vi beskrive den mangeårige store betydning, jesuitterne i Stenosgade har haft for det katolske kirkeliv ikke kun i København, men i hele Danmark. Vi vil udtrykke vores håb om, at der forsat kunne være jesuitter i Stenosgade, selvom den tyske provins forlader os. Sandsynligheden herfor er næppe stor, men vi vil gerne markere vores holdning. Hjemmesiden. Til slut : Vi håber på, at vores hjemmeside vil være i luften til påske! Mange venlige hilsener Stig Sørensen 5

6 Fra bogen Mit liv i dine hænder af br. Wilfrid Stinissen (karmelitmunk og præst i Karmelitklostret i Norraby, Tågarp, Sydsverige. Åbenhed og disponibilitet Forudsætningen for at kunne fornemme Helligåndens impulser er en grundlæggende holdning af beredvillighed og åbenhed. Nulstilling Total beredvillighed forudsætter og indbefatter nulstilling. Beredvillighed og nulstilling er to sider af samme sag. Den, der er nulstillet, foretrækker ikke det ene frem for det andet. Man vil intet uden dette ene: at Guds vilje skal ske som i himlen så og på jorden. Jo mere man nærmer sig nulstilling, jo mindre planlægger man. Vi planlægger en masse ting, som aldrig sker og må hele tiden ændre vores planer. Den, der er nulstillet, kan vente; han har tålmodighed. Guds vilje viser sig, når tiden er inde, ikke før. gere er det. Eller også lever vi allerede i det, som formentlig vil blive Guds vilje, men som ofte ikke bliver det. Ofte lever vi i fortiden og i fremtiden samtidig, hvilket giver os en følelse af indre splittelse, og det er måske den vigtigste grund til vores træthed. Vi har ikke overgivet fortiden med dens skyld og smertende sår. Vi slæber den med os som en tung byrde. Heller ikke vores fremtid vover vi at overgive til Gud. Vi er bange for, at han vil misbruge vores tillid! Når vi er så optagne af vores fortid og fremtid, har vi naturligvis hverken energi eller åbenhed nok til det nuværende øjeblik, som formidler Guds vilje. Ligesom vi plejer at sidde ved siden af vores sande personlighed, som er lys i Herren (Ef. 5.8), plejer vi også at søge Guds vilje ved siden af, på et forkert sted. Vi kommer altid for tidligt eller for sent, træffer aldrig nuet. Vi vil absolut spise noget andet end det, som Gud serverer, og bagefter bliver vi forbavsede over, at vi har fordøjelsesproblemer! At leve i nuet Der opstår en enorm smidighed og let bevægelighed hos den, som prøver at leve i nuet. Man er fuldstændig synkroniseret med Gud. Sædvanligvis sidder vi fast i det, som én gang har været Guds vilje, men som ikke læn- Forsøger man derimod at blive synkroniseret med Gud, opstår der et velbefindende både i krop og sjæl; der vokser en elasticitet frem. At leve i nuet er i virkeligheden en uvurderlig gymnastik. Man arbejder og holder op med det. Man læser en bog og 6

7 lægger den fra sig. Man taler og tier, spiser og sover altid nærværende, men i stadigt skiftende omgivelser. Man gør aldrig to ting ad gangen, altid én ting ad gangen. Man drejer i forskellig retning, alt efter hvad nuet, som er Guds ambassadør, indbyder én til. Du hører vindens susen (Helligånden), men ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen (Johs. 3.8). Man behøver ikke vide det. Det eneste, det kommer an på, er at følge med. Denne kontinuerlige gymnastik er det bedste lægemiddel mod den åndelige reumatisme, som de fleste af os lider af. Vi er bevægelseshæmmede og træge i vores reaktioner, fordi vi hænger fast i gamle erfaringer og adfærdsmønstre. Børnehjørnet af Elisabeth McOwan Askeonsdag Hvorfor hedder onsdagen efter Fastelavn Askeonsdag? Det gør den fordi under messen på Askeonsdag går man frem til præsten og han tegner et kors på ens pande og siger: Husk du er støv, og til støv skal du vende tilbage. Det lyder egentlig ikke særlig hyggelig, vel? I tænker måske, hvad er det da for noget? Askeonsdag er den første dag i fasten, de syv uger frem til paske. I fastetiden, er det meningen, at vi skal forberede os til tre meget vigtige helligdage: Skærtorsdag, hvor vi i dagens evangelium hører, hvordan Jesus indstiftede messen, mens han var sammen med sine disciple for sidste gang inden han skulle korsfæstes Langfredag, hvor vi skal høre om og tænke på, hvordan Jesus døde for os på korset og blev lagt i graven Og Påske, hvor vi skal fejre at Jesus stod op af døden igen. I kan godt se, at de to første dage er alvorlige. Der er lidt glæde alligevel Skærtorsdag, når vi hører om indstiftelsen af den hellige messe, men dagen endte jo med at Jesus blev taget til fange, og langfredag er jo en alvorlig dag. Nu er det sådan i livet, at vi kan ikke være glade hele tiden. Der sker jo både dejlige ting, der gør os glade, og alvorlige ting, der nogle gange gør, at vi bliver rigtig kede af det. Sådan er livet, og ved at tage lidt tid i ugerne op til påske til at tænke over de alvorlige ting i livet, kan man måske finde ud af, hvorfor Gud har bestemt, at livet både 7

8 skal have sine lyse og sine mørke stunder. Hvad tror I, når I tænker jer godt om, at vi mennesker bliver allermest kede af her på jorden? Hvad tror I folk synes er det værste der overhovedet kan ske? Hvad nu, hvis jeg siger Døden? Tror I ikke nok, at det er den ting, vi bliver mest kede af? Det er faktisk døden, vi bliver mindet om Askeonsdag. Hvorfor det? Hvorfor taler under messen om døden, og fortæller os at vi engang skal dø? For det er jo det ordene: Husk du er støv, og til støv skal du vende tilbage. Nu siger du måske, jeg er da ikke af støv, jeg er da lavet af kød og blod! Det er rigtig nok, men i starten af bibelen, der hvor vi hører om, hvordan Gud skabte alting, står der at han formede mennesket af jord og pustede liv ind i det. Aha! Der var så det støv, vi kom af, og at sige at vi skal vende tilbage til støv, er en måde at sige, at vi skal dø. Men det lyder stadigvæk lidt uhyggeligt og temmelig trist, ikke sandt? Vi ved jo også, at når nogen dør, kommer vi til at savne dem, og at det gør os rigtig kede af det, så I har stadig væk ikke fået svar på, hvorfor Askeonsdag skal dreje sig om noget så trist som døden, har I vel? Vi skal tænke på det, netop fordi vi skal huske, at vi er så heldige, at Gud selv kom ned på jorden som Jesus for at vise os mennesker, at døden ikke er enden på alting. Jesus døde, men han stod op igen af døden og var sammen med sine disciple og fordi han døde for os, behøver vi ikke at være kede af at tænke eller tale om døden. Vi har nemlig lov at tro og håbe på, at vi også vil få lov at vågne op af døden, når det bliver vores tur til at dø. Vi kommer ikke til at gå omkring igen på jorden, som Jesus gjorde dengang, men vi håber på, at vi skal være sammen med ham i himlen. Derfor taler kirken om døden på Askeonsdag, starten på forberedelsestiden til påsken, som jo er det evige livs fest. ANNONCE Vi søger et menneske, der har lyst til at hjælpe Birte Mandrup i Stenoklubben den tredje tirsdag i måneden. Der er et spændende og varieret program til disse møder, men der mangler en hånd. Hvis du kunne tænke dig at hjælpe, så ring til Birte på eller mail til: birtemandrup@gmail.dk 8

9 Paven har for nylig ved sit besøg i England saligkåret kardinal Newman ( ), som har formuleret nedenstående bøn: Herre Jesus, At udstråle Kristus. Hjælp mig at sprede dit nærvær overalt, hvor jeg går. Lad Din Ånd og Dit liv gennemstrømme min sjæl. Tag hele mit væsen i besiddelse og gennemtræng mig så fuldstændigt, at hele mit liv kun bliver en udstråling af Dit. Vær i mig og lys gennem mig, så enhver, jeg kommer i kontakt med, må føle Dit nærvær i mig. At alle andre, ved at se på mig, kun må se Dig, Herre. Bliv i mig, og så vil jeg kunne lyse, som du gjorde det, udstråle sådan, at jeg bliver et lys for andre. Dette lys, Herre, udstrømmer helt fra Dig, ikke det mindste glimt kommer fra mig. Det er Dig, som gennem mig oplyser de andre. At vort liv må være en lovprisning af Dig, netop sådan som Du helst vil det: Ved at vi stråler Dig for dem, som omgiver os. Giv mig at prædike om Dig, ikke med ord, men med mit eksempel; så at mine handlinger må tale om Dig, fordi de kun er udtryk for den kærlighed, som mit hjerte bringer Dig. 9

10 Sognekalender Marts Ons : Askeonsdag. Askeindvielse og uddeling af askekorset under messen kl. 17. Fr : Efter messen kl. 17: Korsvejsandagt. Kl Åben Dør: Personlig forbøn og vejledning. I menighedssalen og samtaleværelserne. (Forsoning og Helbredelse). Søn : Kl. 18 Kroatisk messe. Tir : Kl Stenoklubben: Ungdomspræst Daniel Nørgård taler om "at overleve som ung præst i Danmark". Ons : Kl i kirken: Tilbedelse, lovsang, stilhed, personlig forbøn og samtale. (Forsoning og Helbredelse). Tor : Kl Menighedsrådsmøde. Fre : Bøns- og tilbedelsesaften. Begynder med messen kl. 17, fortsætter med korsvejsandagt og slutter med sakramental velsignelse kl Lør : Kl i menighedssalen: Tro & Lys forbereder basar og mimespil: "Pilgrimme som vidundersønnen (bror til "Den fortabte søn")". Søn : Tro & Lys holder basar og kirkekaffe i menighedssalen kl Formål: Solidaritet med Tro & Lys i sydlige Afrika. Kl. 18 Latinsk højmesse i den ekstraordinære ritus. Fre : Herrens Bebudelse. Efter messen kl. 17: Korsvejsandagt. Kl Forsonings- og helbredelsesmesse, særligt for aborterede og dødfødte børn. Skriftemål og samtaler fra kl. 18. April Fre : Jesu Hjerte Fredag. Udstilling af det Helligste Sakramente til stille tilbedelse kl. 16. Sakramental velsignelse kl Messe kl. 17. Efter messen: Korsvejsandagt. 10

11 Søn : Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre : Efter messen kl. 17 Korsvejsandagt. Åben Dør - personlig forbøn og vejledning - kl i menighedssalen og samtaleværelset (Forsoning og Helbredelse). Tir : Kl Stenoklubben. Den kaldæiske præst, pastor Faris Moshe, fortæller om den kaldæiske kirke i Danmark og de kristnes situation i Irak. Tor : Kl Menighedsrådsmøde. Fre : Efter messen kl. 17 Korsvejsandagt. Derefter bøn og tilbedelse, som slutter med sakramental velsignelse kl Søn : Palmesøndag. Kl Vi samles i menighedssalen, indvier palmene og går i procession ind i kirken. Under messen: Passionslæsning efter evangelisten Mathæus. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Tor : Skærtorsdag: Liturgi kl. 17. Derefter tilbedelse af det Helligste Sakramente indtil kl. 20. Fre : Langfredag: Liturgi kl. 15 med Roskildepassionen (Johannespassionen). Lør : OBS: Ingen italiensk messe kl.18.! Påskenatsliturgien begynder kl. 22. Derefter er alle velkommen til at ønske hinanden Glædelig Påske i menighedssalen. Søn : Påskedag. Søndagsmesseorden. Kl. 18 Kroatisk messe. Man 25.04: Påskemandag. Messe kl. 10. Ingen senere messer. Hver tirsdag efter messen kl. 17: rosenkransbøn. Hver søndag (ikke på festdage) efter messen indbyder vi til "Kirkekaffe" i menighedssalen, indgang: Stenosgade 4 B. Studiekreds for voksne om aktuelle emner v/ pastor Michael Hornbech-Madsen hver onsdag kl i præstegården. 11

12 JESU HJERTE SOGN Stenosgade 4A, 1616 København V. Tlf / , Fax stenosgade@mail. dk Messetider: Søn- og helligdage: Højmesse 2. søndag på latin Stille aftenmesse 1. & 3. søndag: Messe efter den Ekstraordinærer ritus. 2. søndag: Kroatisk messe Mandag-fredag: hverdagsmesse Lørdag: Søndagsmesse på italiensk Gaver til sognet kan indbetales på girokonto Bankkonto