Lærer(e) Susanne Rosendal Lauersen(historie) + Majbritt Breum Nielsen (samfundsfag) + Jesper Kallesøe(religion)

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-Juni, Institution Uddannelse Fag og niveau Læreruddannelsen og Hf i Nørre Nissum Hf Kultur- og samfundsfagsgruppen Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau Lærer(e) Susanne Rosendal Lauersen(historie) + Majbritt Breum Nielsen (samfundsfag) + Jesper Kallesøe(religion) Hold 2.PØ Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Fællesfagligt forløb: Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark Fællesfagligt forløb: Indien Fællesfagligt forløb: Det gode samfund? Fællesfagligt forløb: Renæssance og reformation Særfaglig forløb i samfundsfag: De politiske ideologier og politiske styreformer Særfagligt forløb i historie: Vi rejser ud Særfagligt forløb i historie: Matador Særfagligt forløb i historie: Udarbejdelse af individuel historieopgave Særfagligt forløb i religion: Kristendommens opståen Side 1 af 13

2 Titel 1 Fællesfagligt forløb: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark Historie Almajid, Fahmy: Kronik: Æresdrab fjernes ikke med en tryllestav, Morgenavisen Jyllandsposten, Bech, Rune(?): Kan det virkelig passe.håndbog i myter og fakta om flygtning og indvandrere i Danmark, s Beier, Nur: Kronik: Æresdrab skyldes ikke kultur, Weekendavisen, Bejder, Peter m.fl.(2003): Fra hugonotter til afghaner indvandringens historie i Danmark, Forlaget Systime, Braband, A.(1993): Tyrkiske danmarkshistorier, København: Rønsholt-Tryk, Lindgren, Malin(2001): Dagligdag i Danmark , Høst&Søn, s Thomsen, Bente m.fl.(2010)overblik. Danmarkshistorie i korte træk s Gyldendal Gruub, Ulrik m.fl. ( ): Danmark i opbrud s Film: Indvandringens historie: Gæsterne der blev, DR2, (38min) Indvandringens historie: Flygtningestrømmen der splitter Danmark, DR Dokumentar Æresdrab en tyrkisk tragedie, Tv2dok., 2004(45 min) Æresdrab. TV2 dok(40 min) Religion: Grundbog: Jørgen Bæk Simonsen i Religion og Kultur en grundbog ( R&K ), 2.udg.2008, s Desuden et hæfte med primær-texter (hvis indhold er kursiveret i det følgende) 1. Hæftet s begreberne Ære og Skam (Naser Khader: Ære og Skam, 2. udg., s ) 2. Hæftet, s. 1-4 og R&K, s Muhammeds liv/begrebet profet/koran 3. R&K, s Kaliffer Sunni/Shia de 5 søjler 4. Hæftet, s Djihad og kvindesyn. Yusuf Ibish: Den store djihad I: E.Wulff Pedersen: Tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal 1980, s samt interview med ung kvinde om sløret. I: Jensen og Rothstein: Etikken og religionerne, Aschehoug 1998, s.358f. 5. R&K, s Sharia ( Islamisk ret ) og Islam og politisk ideologi Side 2 af 13

3 6. Hæftet, s Muslimske stemmer af Karen-Lise Johansen, s om religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Samfundsfag: Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2010), Luk samfundet op! København: Columbus 1. udg., s & 82 Peter Gundelach og Nils Mortensen (1993): Ind i sociologien, En grundbog, 2. udg. Kbh.: Gyldendal, Bülow, Morten (red.) (2011), SamfNU Grundbog til samfundsfag C-niveau, Århus: Systime 2. udg. s (afsnittene: integration & Kulturelle værdier og identitet). Jacobsen, Benny (2004) Velfærdsstaten og dens mange liv Kbh.: Columbus, side & Integration: vellykket integration en succes, som ingen vil tage æren for. I: Information, Synopsismaterial - Århus Stiftstidende, 25. februar 2007: "I skal ikke komme! Min far vil dræbe jer alle sammen" - Politiken, 8. november 2010: "Indvandrerpiger må leve i skjul" - Jyllands-Posten, : "Indvandrere flytter i parcelhus" - Naser Khader(2002): Ære og skam, 2.udg. København: Borgen, side (uddrag) Kernestof historie - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. - dansk historie og identitet Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Kernestof i samfundsfag: - Identitetsdannelse og socialisation det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Med særlig vægt på Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund. - Sociale og kulturelle forskelle, herunder integration og integrationsvanskeligheder - Sociologiske nøglebegreber: Normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner mv. Side 3 af 13

4 Fællesfaglige problemstillinger: - Globalisering og kulturmødet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 2 Fællesfagligt forløb: Indien Historie: Brimes, Niels(2007): Indien fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter 1739, Systime A/S, s kildetekster s Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det engelske styre, I: Lütken, Bo Det engelske imperium Viborg: Munksgaard udgave, s Spillefilm: Gandhi (DVD 2006), Instruktion: Richard Attenborough, Columbia Pictures. Film: Frihed og uafhængighed, Serie fra BBC i 2007, sendt på DR2 d (55 min) Besøg af Ambily Indisk kvinde der fortalte om livet I Indien og besvarede spørgsmål forberedt af kursisterne på forhånd (i samarbejde med Engelsk) Samfundsfag: Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Brimnes, Niels (2007): Indiens historie efter 1739 Århus: Systime, side Skak, Mette, Efterskrift: fra G8 til G20 så faldt Brik erne på plads! I: Skak, Mette (mf.) Fremtidens stormagter BRIK erne i det globale spil. Brasilien, Rusland, Indien og Kina Århus: Århus Universitetsforlag udgave, s Danmark og globaliseringen, fra samfundsfaget.dk The Economist, September 29th Aim higher - Express or stopping? - A Billion Brains (Oversat til dansk af HVM) Dokumentar: Vagn i Indien, DR1 sendt d (28 miniutter) Side 4 af 13

5 Statistik/Statistikmodul link til forskelligt statistik hvor lande kan sammenlignes på bl.a fattigdom og undervisningsniveau. Religion: HINDUISME-FORLØB I Begrebet Hinduisme. Indo-europæisk religion og sprog. Vedisk religion. Rig-Veda-text om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering. Kompendium s.1-4 Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s.8-9 Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, s.15 og II Upanishader. Samsara Karma Moksha Reinkarnation. Upanishade-texter herom samt om Brahman/Atman. Yogien og de 4 aldre. Komp s 5-10 & 20 Heinrich P s Gordon Westling m.fl.: Hinduisme, s & III Bhakti-religion. Guder og kult. Brahma Vishnu Shiva. Bhagavad Gita og Krishna. Text: Uddrag af Bhagavad Gitas første sang Komp s TV-dokumentar-film De Kasteløse Gældsslaverne Kaj M s IV Meditation. Bhagwan Sri Rajneesh Osho-bevægelsen. Komp s Synopsismateriale: Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, NNF 1997, s Klip fra filmen Den skjulte Virkelighed om Kundalini-yoga. Gandhi Komp s Baggrund om ham samt Gandhi-text om hans forhold til hinduismen og til kastevæsenet. Kaj M s Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime udgave, Kildetekster: s (i uddrag) Andersen, Lone, Døden som karriere, I: Jyllands-Posten, 23. april 2006 Das, Gurcharan Hvorfor være god? Indien i Danskernes Side 5 af 13

6 Akademi, Internettet: Oekonomi _Ledelse/VL_Doegn_2011/ _1.htm Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle - Demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemer. - Globalisering Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Fællesfaglige problemstillinger: - Områdestudium - Globalisering og kulturmødet - Værdier og livsformer: indiske identitet versus vestlig identitet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Googledoks fælles notattagning, samskrivning, spørgsmål og svar udarbejde af kursisterne, Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 3 Det gode samfund? Historie: - Frederiksen, Peter m.fl(..): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, Friisberg, Gregers(2000): Velfærdsstaten i det moderne samfund mellem individualisering og globalisering, Columbus, s Hansen, Bent m.fl(..): Danmark i tusind år. Kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering. Historiske kildehæfter,, Systime, s Hansen, Lars Peter Visti m.fl.(2010): Overblik danmarkshistorie i korte træk, København. Gyldendal A/S, s Hoffmann-Hansen, Henrik(2007): Fra folkepension til fattigpension, - Mørch, Søren m.fl(1984): Danmarks historie Hovedlinjer og kilder, s Film: 100 års barndom : Din vilje sidder i fars lommer, (28:17 min) Samfundsfag: Side 6 af 13

7 - Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau, Kbh.: Columbus, side Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s Weekendavisen, 22. marts 2013: Stagnation - Politiken, den 13. marts 2013: Venstre tvivler på regeringens vækstplan - Politiken, 5. april 2012 : Velfærd: Hækkerup har ret vi må prioritere - Information, 20. januar 2012: Kan brugerbetaling lette vores velfærdskvaler Religion: Grundbog: Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling om medicinsk etik Systime 2001, s samt T -texter nedenstående. Intro til etik med vægtlægning på pligt- og nytte-etik. s.6-13 i hæftet. Tema: Organdonation 1. T47 Det etiske Råd: Dødskriteriet s. 13 i hæftet 2. Peter Rossel: En moralsk forpligtelse I: Sygeplejersken 5/95 s Ole Jensen: Ur-forbud krænkes ibid. s T48 - Jan Lindhardt: Organer fra mig til dig - s Kernestof i historie: - Ideologiernes kamp i det 20 årh. - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Det gode samfund er blevet behandlet ud fra en socialhistorisk vinkel. Vi har set på hvad der stod i grundloven om rettigheder til at få socialhjælp og ikke mindst hvilke konsekvenser det havde. Dernæst har vi set på et eksempel på en sociallov som var alderdomsforsørgelsensloven fra 1891.Vi har snakket om at statens sociale lovgivning ud fra 2 perspektiver: dels at en større grupper bliver specialiseret ud i særlige hjælpelove( fx arbejdsløse; ældre), og dels at der sker en tendens til at gå fra skønsprincippet til retsprincippet om hvornår man kan få hjælp. Kanslergadeforliget er mest berørt i det særfaglige forløb Matador, men de har her fået den økonomiske situation fra industrialiseringen begyndelse frem til krakket i USA og hvilke konsekvenser det skabte for Danmark. Der er altså lagt vægt på i hvilken kontekst at staten havde en interesse i at hjælpe de fattigste i samfundet. Vi sluttede af med velfærden i 1960 erne og kvindernes rolle i denne sammenhæng. Kernestof i samfundsfag: - Politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder - Økonomiske sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Side 7 af 13

8 Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer - Det gode samfund Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 4 Renæssance og reformation Historie: Bisgaard, Lars(2002): Arven fra middelalderen, Gads forlag, s Danielsen, Kim Bech & Sanne Stemann Knudsen(2005):Renæssancen da mennesket kom i centrum, Systime, 9-13 Frederiksen, Peter m.fl.(2006): Grundbog til danmarkshistorien, Systime, Litteratur supplerende: Rasmussen, Carsten Porskrog: Miniforedrag om renæssancen i Danmark : Film: Liv i renæssancen del 2: Christian d. 4., DR2(39 min) Film: Liv i renæssancen del 4: Maren Splids. De satans kvinder, DR2(36 min) Machiavelli kap 18: Hvorvidt en fyrste skal stå ved sit ord. Fink, Hans m.fl(1993): Menneske, samfund, natur. Indføring i filosofi, København: Nordisk Forlag A/S, s ø. Historisker Kai Hørby om ændringer af kirkens organisation(1968)(i uddrag): Samfundsfag: - Kristensen, Anders Hedegaard & Bülow, Morten (red.) (2011): SamfNU. Grundbog til samfundsfag Århus: Systime, side Machiavelli skrev den blodige håndbog for herskere. I: Historie Petersen, Jørn Henrik, Petersen, Klais og Christiansen, Niels Finn(red.) (2010): Dansk velfærdshistorie: Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Perioden Odense: Odense Universitetsforlag, side Danmarkhistorien.dk - De marginaliserede - (Århus Universitet:) Side 8 af 13

9 Forordning om betlere af 5. maj Forordning om betlere i Danmark 24. september 1708 Synopsismateriale: - Kureer & Frederiksen(2012):Samfundsfag C, Viborg: Systime, s Lindhardt & Lund(1998): Da gud slog i bordet, København: Gyldendal, s Thiedecke, Johnny(1982): Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, GEC Gad, s e/danmark_ /christian%c2%a04?highlight=christian%20d.% Religion: Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark, 1999, FORLAGET (Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer), s.18-25: Livet i middelalderkirken klassisk katolicisme. Jan Lindhardt: Martin Luther Renæssance og reformation, 1982, NNF: s 9-11: Tidstavle over Luthers liv s 74-79: Luther selv om De to styreformer med Lindhardts indledning. Helge Bechmann: Kirkehistoriske konfrontationer, 1970 NNF, s Lutherfremstilling Egen artikel: Martin Luther highlights Kernestof i Samfundsfag - Forskellige magtformer i historisk og nutidigt perspektiv. Herunder direkte og indirekte magt, strukturel magt og diskursiv magt Kernestof i Historie: - Styrerformer i historisk og nutidigt perspektiv - Dansk historie og identitet - Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag Først berørte vi renæssancen i Europa med de tendenser der medfulgte indenfor kunst og humanisme. Denne individualiseringstendens har vi ført over på reformationen i Danmark. Fokus har været det individuelle overfor det kollektive(dette magtforhold), som ses i den katolske kirke overfor Luthers tanke om frelse; rigsrådet overfor kongen og endelig samfundets top overfor massen i det hierarkiske samfund. I den forbindelse har vi ses på hvordan Christian d. 4 fremførte sig selv som konge og hvilken magt han havde til det eller nærmere tog sig. Vi har kort berørt samfundets bund ved at se om hekseprocessen imod Maren splids. Vedr. styreformer har vi berørt Machiavelli; stændersamfundet i Danmark med fokus på forholdet ml. kongen og rigsrådet. Men egentlig også at den gejstlige stand mister magten i Danmark. Endelig har vi ses på Gutenbergs betydning for udbredelsen af Luthers tanker og den Side 9 af 13

10 individuelle tro; ligeledes hvordan den trykte viden kan have været med til at skuppe til den katolske kirkes fundament. En anden vinkel på dette fundament har vi overordnet belyst ud fra Kopernikus og Galilei s ændrede syn på universet fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 5 Særfaglig forløb i samfundsfag: De politiske ideologier og politiske styreformer Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus udgave, s , Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke, Luk samfundet op! København: Columbus udgave, Figur 6.2 (106) & Figur 6.4 (108). Folketingets hjemmeside: - En introduktion til hjemmesiden, specielt brugt til beskrivelse af de enkelte partiers ideologiske grundsynspunkter og mærkesager. Demokratisk vagthun skal kulegrave Ungarns forfatning - politiken.dk offentliggjort d. 19. januar 2012 (i forbindelse med studietur til Ungarn september 2012). Introduktion til de klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme, samt de afledte ideologier socialliberalisme, socialkonservatisme og neoliberalisme. Den klassiske højre-venstre skala, samt partiernes placering på gammel/ny politiske skala. Demokrati og diktatur (autokrati og teokrati) som politiske styreformer med størst fokus på demokratiet. Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, og den danske magtudrednings demokrati forståelse. Klasseundervisning, virtuelle, elevoplæg Side 10 af 13

11 Titel 6 Særfagligt forløb i historie: Vi rejser ud Litteratur: Jonassen, Niels(1985): Europæisk kolonisering før imperialismen , Gyldendal s kilde 7,13,14,15,22,23,40 Kiilerich, Henning red.(1990): Emigration. Oversøiske Udvandrere, Forlaget Herold, s Pedersen, Erik Helmer(1986): Pionererne. Politikens Danmarkshistorie, Politikens Forlag, s Rheinheimer, Martin(2000): Hark Olufs besynderlige eventyr, i Sjæklen, s Primær kilde: Mackenzie, George S(1822): Kort efterretning om Færøerne, Collin, J.(1822): For Historie og Statistik, især Fædrelandets Første Deel, Kjøbenhavn: Hartvig Friderich Popp, s Supplerende stof: Film: Hvide slaver 1/3: Hark Olufs, 39 min. fra DR 2010 Film: Slavernes spor 1/ 4: søvej til Helvede(Skibet Fredensborg)DR 2005, 28 min Film: Slavernes spor 2/4: Kongens skatmester(h.c.schimmelmann)dr 2005, 28 min. Film: Slavernes spor 3/ 4: Den magnetiske Guldkyst (Gahna amr. Sorte)DR 2005, 28 min. Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse: Carsten_Niebuhr_og_Den_Arabiske_Rejse.htm, (21:53 min)dr2 27.sept Kernestof: Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag Natur, teknologi og produktion i historisk perspektiv Klasseundervisning + gruppearbejde + film Titel 7 Særfagligt forløb i historie: Matador Litteratur: Grubb, Ulrik m.fl.(1995): Matador og vor egen tid, Munksgaard, Supplerende stof: Modern Times med Charles Chaplin part 1: Modern Times med Charles Chaplin part 2: Side 11 af 13

12 Tv serien Matador afsnit 1-5 Digtere, Divaer og Dogmebrødre. Dansk kulturhistorie i 100 år ( ) del 3:8, Kernestof: Dansk historie Ideologiernes kamp i det 20 århundrede. Klasseundervisning + gruppearbejde + film Titel 8 Særfagligt forløb i historie: Udarbejdelse af individuel historieopgave Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med følgende: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, taksonomiske niveauer, noter og endelig hvordan man strukturerer en opgave. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne er kommenteret af læreren og efterfølgende diskuteret på klassen Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivningen: problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer(taksonomiske niveauer), noter og endelig strukturering af en opgave. Klasseundervisning, informationssøgning, skriftlig arbejde, vejledning Titel 9 KRISTENDOMENS OPSTÅEN særfagligt forløb i religion Grundbog.: Religion og kultur en grundbog v/esben Andreasen m.fl., 2.udg Kapitlet s v/allan Poulsen. (= R&K ) 1. INTRO: Religion som kulturfag. Religion og humanisme. Holdningstyper: Pers.troende/kulturkristen/agnostiker/ateist osv. 2. Overblik over Bibelen: GT og NT: Tid sted indhold Rids over GT som historiefortælling og helligskrift. R&K, s : Det gl. Israel og jødedommen Side 12 af 13

13 3. Skabelse og syndefald. Verdens- og menneskesyn i oldtiden og i dag:. Funda & Darwin. Elevarbejde om 1 Mos Pagten. Moseloven og Gud som dommer. Sinaj og de 10 bud. 2 Mos INTRO til NT: Palæstina og tidshistorie omkring Jesu liv. R&K, s : Jesus-historien ifølge evangelierne Rids af Jesu liv: forkynder & healer. 6. Jesu forkyndelse Bjergprædikenen og lignelser Hertil fremlægninger i Mattæus 5 saligprisninger og antiteserne. R&K, s Påsken og Pinsen Højtider og sakramenter (dåb og nadver) Apostlenes Gerninger kap 2. R&K, s og Paulus synd og skyld. Sekulariserings-begrebet. Johs. Møllehave: Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud i Frede Færing: Vor Herre bevare os, s R&K, s og Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente - Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Side 13 af 13