HAR LIFE-PROGRAMMETS MILJØKOMPONENT VÆRET EFFEKTIV?

Transkript

1 ISSN DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Særberetning nr HAR LIFE-PROGRAMMETS MILJØKOMPONENT VÆRET EFFEKTIV? DA

2

3 Særberetning nr HAR LIFE-PROGRAMMETS MILJØKOMPONENT VÆRET EFFEKTIV? (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF) DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

4 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG Tlf Fax E post: eca-info@eca.europa.eu Internet: Særberetning nr Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 ISBN doi: /73940 Den Europæiske Union, 2013 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg

5 3 INDHOLD Punkt GLOSSAR OG FORKORTELSER I-V RESUMÉ 1-6 INDLEDNING 1-2 MILJØFINANSIERING I EU 3-6 LIFE-PROGRAMMET 7-12 REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN BEMÆRKNINGER DEL I UDFORMNING DET HARMONEREDE IKKE MED DET BEGRÆNSEDE DISPONIBLE BUDGET, AT DER VAR SÅ MANGE MÅL FOR PROGRAMMET DE NATIONALE TILDELINGER HÆMMEDE KONKURRENCEN MELLEM PROJEKTFORSLAGENE DE TEMPLATES, DER BLEV ANVENDT TIL EVALUERING AF PROJEKTFORSLAGENE, INDEHOLDT IKKE I TILSTRÆKKELIG GRAD KRAV OM, AT EVALUERINGSRESULTATERNE SKULLE BEGRUNDES, HVILKET UNDERGRAVEDE GENNEMSIGTIGHEDEN I UDVÆLGELSESPROCESSEN OVERVÅGNINGSRAMMEN VAR IKKE VELEGNET, OG DET HÆMMEDE PROGRAMFORVALTNINGENS PRODUKTIVITET DEL II GENNEMFØRELSE 41 VED PROJEKTUDVÆLGELSEN BLEV EN RÆKKE CENTRALE ASPEKTER VED PROJEKTERNE IKKE ALTID VURDERET BEHØRIGT KOMMISSIONENS OVERVÅGNING AF PROJEKTGENNEMFØRELSEN VAR UTILSTRÆKKELIG I EN RÆKKE HENSEENDER PROGRAMMETS FORVENTEDE»KATALYSATOR«FUNKTION BLEV HÆMMET AF, AT PROJEKTERNE KUN I BESKEDENT OMFANG BLEV FORMIDLET, VAR BÆREDYGTIGE OG BLEV REPETERET

6 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER BILAG I UDVÆLGELSESPROCESSEN BILAG II REVISIONSRETTENS VURDERING AF STIKPRØVEN AF BESØGTE PROJEKTER KOMMISSIONENS SVAR

7 5 GLOSSAR OG FORKORTELSER Central forvaltning varetaget af Europa-Kommissionen: Direkte: Budgetgennemførelsesopgaverne udføres direkte af Kommissionens afdelinger. Indirekte: Kommissionen overdrager offentligretlige opgaver navnlig budgetgennemførelsen til agenturer oprettet af Kommissionen (forvaltningsorganer), traditionelle agenturer eller fællesforetagender, andre organer som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond, nationale offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver (såkaldte»nationale agenturer«). Effektivitet: Opfyldelse af de fastsatte mål. EU: Den Europæiske Union EU-interesse: I forbindelse med LIFE miljø-projekter et synonym for europæisk merværdi. At være af EU-interesse betyder at bidrage til opfyldelsen af de generelle mål for EU s miljøpolitik ved at være rettet mod et problem af væsentlig betydning på europæisk niveau eller ved at kunne forventes at skabe resultater, der kan anvendes i mange sammenhænge. Formidling af projektresultater: Det at stille resultater og andre produkter af et projekt til rådighed for interessenter og for en bredere offentlighed. GD for Miljø: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø Indikator: Kvantitativ eller kvalitativ faktor eller variabel, der på enkel og pålidelig vis anvendes til at måle målopfyldelse, afspejle de ændringer, der er forbundet med en intervention, eller gøre det nemmere at vurdere performance. Indikatorer bør være relevante, accepterede, troværdige, enkle og robuste (relevant, accepted, credible, easy, robust RACER). a) Inputindikatorer: Disse måler kvantiteten, kvaliteten og rettidigheden af de ressourcer, der investeres i en intervention. b) Outputindikatorer: Disse måler de resultater, som en intervention skaber eller giver anledning til. De giver oplysninger, som kan anvendes til at vurdere, om inputtene er udnyttet produktivt. c) Udfaldsindikatorer: Resultat- og virkningsindikatorer Resultatindikatorer: Disse måler de umiddelbare eller kortsigtede resultater af gennemførelsen af interventionen. De giver centrale oplysninger om, i hvilken udstrækning en intervention opfylder de fastsatte mål. Virkningsindikatorer: Disse måler den positive og negative, primære og sekundære langsigtede effekt, som direkte eller indirekte, tilsigtet eller utilsigtet frembringes af en intervention. Integrerede projekter: Projekter, der over et stort geografisk område, navnlig regionalt, multiregionalt eller nationalt, gennemfører miljø- eller klimastrategier eller -handlingsplaner, der kræves i henhold til EU s eller medlemsstaternes miljø- eller klimalovgivning.

8 6 Intervention: Enhver aktion eller aktivitet uanset art (politik, program, foranstaltning eller projekt), som gennemføres af en offentlig myndighed eller en anden organisation. Katalysator: Noget, der fremmer eller fremskynder en reaktion, udvikling eller ændring. Konsekvensanalyse: Vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af politik- og lovforslag. Det er et værktøj, der skal sikre, at Kommissionens initiativer og EU s lovgivning udarbejdes på grundlag af gennemsigtige, omfattende og afbalancerede beviser. LIFE: Det finansielle instrument for miljøet (L Instrument Financier pour l Environment). Miljøhandlingsprogrammer (EAP er): Disse vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet og opstiller EU s overordnede miljømæssige målsætninger og prioriterede indsatsområder. De er flerårige og har til mål at identificere EU s vigtigste miljømæssige udfordringer, fastsætte mål og fungere som retningslinjer. EU s første miljøhandlingsprogram stammer fra Det 6. EAP udløb medio Europa-Kommissionen har foreslået et nyt miljøhandlingsprogram (det 7.) med titlen»et godt liv i en ressourcebegrænset verden«, som Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vil behandle efter den almindelige lovgivningsprocedure. Output: Det, der produceres med de ressourcer, som er tildelt en intervention. Projektbæredygtighed: Projektets fortsatte beståen. Projektrepetition: Gentagelse af et helt projekt eller dele af det. Resultater: De direkte følger eller ændringer, der indtræder på grund af interventionen. Temastrategier: Det 6. miljøhandlingsprogram indførte temastrategierne som instrument til gennemførelse af programmet, som dækkede syv tematiske områder: jordbundsbeskyttelse, beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, bæredygtig anvendelse af pesticider, luftforurening, forbedring af bymiljøet, bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer samt affaldsforebyggelse og -genanvendelse. Disse strategier er baseret på en global tilgang fordelt på temaer, og ikke på bestemte forurenende stoffer eller former for økonomisk aktivitet, som det tidligere har været tilfældet. De fastlægger langsigtede målsætninger og frembyder en mulighed for at forenkle og præcisere den eksisterende lovgivning. Tilsyn: Regelmæssig undersøgelse af de ressourcer, der er investeret i interventionerne, samt interventionernes output og resultater. Virkning: Den positive og negative, primære og sekundære langsigtede effekt, der direkte eller indirekte, tilsigtet eller utilsigtet frembringes af en intervention.

9 7 RESUMÉ I. EU s miljøpolitik er integreret i alle EU s vigtigste politikområder. Langt hovedparten af EU s finansiering til miljøet ydes derfor som led i EU s vigtigste udgiftspolitikker som f.eks. strukturfondene og den fælles landbrugspolitik. LIFE (det finansielle instrument for miljøet L Instrument Financier pour l Environnement) forvaltes direkte af Kommissionen. Det er i dag i sin fjerde programmeringsperiode, og det nuværende LIFE-program har et gennemsnitligt årligt budget på 239 millioner euro til finansiering af projekter, hvilket er mindre end 1,5 % af EU s anslåede samlede miljørelaterede udgifter. Det er et beskedent budget i forhold til det ambitiøse mål: at bidrage til udvikling, ajourføring og gennemførelse af EU s miljøpolitik og -lovgivning. Næsten 50 % af dette budget, eller 120 millioner euro, er afsat til LIFE miljø-komponenten. II. Kommissionen har foreslået en forøgelse af det disponible budget til LIFE miljø-komponenten i den næste programmeringsperiode. Retten udførte derfor en revision for at vurdere effektiviteten af LIFE-programmets LIFE miljø-komponent. Revisionen omfattede en undersøgelse af, om udformningen og gennemførelsen af LIFE miljø-komponenten har bidraget til at gøre programmet effektivt. III. Retten konstaterede, at LIFE miljø-komponenten generelt ikke fungerede effektivt, fordi den ikke var udformet og gennemført godt nok. De vigtigste problemer med udformningen var: c) Kvaliteten af projektudvælgelsen blev forringet af, at der ikke blev givet tilstrækkelige begrundelser for evalueringsresultaterne. d) Programmets overvågningsramme manglede velegnede fælles output- og resultatindikatorer. Det gjorde det umuligt for Kommissionen at få et omfattende og ajourført overblik over projekternes performance og dermed at vurdere programmets operationelle effektivitet. IV. De væsentligste gennemførelsesproblemer, der hæmmede effektiviteten, var: a) En række centrale aspekter ved LIFE-projekterne vedrørende deres karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt, udsigterne med hensyn til bæredygtighed og EU-interesse blev ikke altid vurderet behørigt under projektudvælgelsen. b) Overvågningen af, om projektomkostningerne var rimelige, og om projekterne var bæredygtige og kunne repeteres, var utilstrækkelig. c) Komponentens forventede funktion som katalysator for miljøpolitikken blev reduceret meget af, at formidlingen ikke var effektiv nok, at bæredygtigheden var ringe, og at projekterne sjældent blev repeteret. a) Der var ingen mekanisme til at målrette de knappe ressourcer mod på forhånd udvalgte mål, hvilket forringede virkningen af de investerede midler. b) De vejledende nationale tildelinger stillede sig i vejen for, at det var de bedste projekter, der blev udvalgt, fordi projekterne ikke kun blev udvalgt på grundlag af deres fordele, men også ud fra, hvilken medlemsstat de stammede fra.

10 8 V. Retten anbefaler, at Kommissionen implementerer følgende anbefalinger: 1. Når de lovgivende myndigheder opstiller de flerårige arbejdsprogrammer, som det nye LIFEprogram indeholder bestemmelser om, bør de gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at begrænse de støtteberettigede ansøgninger til nogle afgrænsede strategiske prioriteter og at fastsætte klare, specifikke, målelige og opnåelige mål for de projekter, der skal finansieres. Med fastsættelse af et begrænset antal prioriterede indsatsområder for en årrække kan udvælgelsesprocessen strømlines, kræfterne koncentreres om specifikke spørgsmål, og evalueringen af virkningen af programmet gøres nemmere. 2. Kommissionens forslag til det nye LIFE-program afskaffer den nationale tildeling for så vidt angår traditionelle projekter, men opretholder en geografisk balance for så vidt angår integrerede projekter. Med hensyn til anvendelsen af det bør Kommissionen sikre, at de integrerede projekter udvælges på grundlag af, hvor gode de er, og at den geografiske balance ikke vinder over princippet om lige muligheder for alle ansøgere. 3. Kommissionen bør forbedre de evalueringsformularer, der anvendes ved projektudvælgelsen, og kræve, at evaluatorerne udarbejder særskilte vurderinger af de væsentligste aspekter ved projekterne og bedømmer dem særskilt (f.eks. forslagets karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt, kvaliteten af de planlagte formidlingsaktioner eller potentialet for repetition af resultaterne) med henblik på at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af udvælgelsesprocessen og sikre, at de udvalgte projekter har potentiale til at bidrage mest til at opfylde programmets mål. 4. Kommissionen bør forbedre sine programforvaltningsværktøjer og overveje at indføre passende fælles output- og resultatindikatorer samt opfølgende oplysninger på projektniveau, for at gøre det nemmere at overvåge programmet hensigtsmæssigt. Sådanne indikatorer bør så vidt muligt være relevante, accepterede, troværdige, enkle og robuste (relevant, accepted, credible, easy and robust»racer«-kriterierne). 5. Kommissionen bør forbedre sin vurdering af rimeligheden af de anmeldte personaleomkostninger, navnlig for sammenlignelige projekter, ved at udnytte de oplysninger, der indsamles under overvågningsfasen, bedre. Så kan denne fase i højere grad bruges til at gøre det nemmere at identificere uforholdsmæssig høje omkostninger. 6. Kommissionen bør kræve, at overvågningsgruppens vurderinger både de evalueringsrapporter, der udarbejdes under projektgennemførelsen, og rapporterne om de efterfølgende besøg indeholder en kritisk analyse af de formidlings-, bæredygtigheds- og repetitionsforanstaltninger, støttemodtageren har foreslået, og af de barrierer, der eventuelt vil kunne stille sig i vejen for dem. 7. Kommissionen bør overveje, hvordan den i højere grad kan tilskynde private støttemodtagere, der gerne vil beskytte deres forretningsmæssige interesser, til at formidle og repetere projektresultater. 8. Kommissionen bør overveje, hvordan den kan kræve, at støttemodtagerne elektronisk fremlægger enkle og ajourførte oplysninger, efter at projektet er gennemført (dvs. om, hvorvidt projektet forbliver operationelt, hvorvidt projektet bliver repeteret, og i givet fald hvor mange gange, ). Dette ville gøre det muligt for Kommissionen at forbedre sine efterfølgende oplysninger om programmets effektivitet på produktiv vis.

11 9 INDLEDNING MILJØFINANSIERING I EU 1. Miljø er et stadigt mere betydningsfuldt politikområde for Den Europæiske Union. Med Amsterdamtraktaten (1999) erkendte Unionen, at miljø for så vidt angår både fastlæggelse og gennemførelse skulle integreres i alle dens andre politikker (f.eks. transport-, erhvervs-, forsknings- og udvidelsespolitikken). Miljøspørgsmål har en tværgående karakter og derfor indeholder de væsentligste af Fællesskabets udgiftsprogrammer (særlig dem, der finansieres over strukturfondene og Samhørighedsfonden og af landbrugsudgifterne, samt andre støttebistandsprogrammer, der gennemføres uden for EU) aspekter med relation til miljøpolitik. 2. Figur 1 viser de anslåede miljørelaterede udgifter i perioden 2007 til 2013 fordelt på udgiftsprogrammer. Med et budget på 2,1 milliard euro tegner LIFE-programmet sig for mindre end 1,5 % af de samlede miljørelaterede udgifter. FIGUR 1 ANSLÅEDE MILJØUDGIFTER (MILLIARDER EURO) ,9 3,9 5,0 LIFE 105,0 35,4 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/ Den Europæiske Socialfond/Samhørighedsfonden Rammeprogrammet Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument Andre programmer 2,1 Den fælles landbrugspolitik LIFE udgør 1,37 % af det samlede beløb Kilde: Combined Impact Assessment and Ex-Ante Evaluation of the Review of the LIFE+ Regulation: Options Development.

12 10 LIFE-PROGRAMMET 3. Det nuværende LIFE-program 1 dækker perioden fra 2007 til 2013 og er opdelt i tre komponenter: a) LIFE natur og biodiversitet, som medfinansierer bedste praksis- eller demonstrationsprojekter, der bidrager til at gennemføre fugle- og habitatdirektiverne samt Natura 2000-nettet. Derudover medfinansierer komponenten innovativ- eller demonstrationsprojekter, der bidrager til at gennemføre målene i Kommissionens meddelelse»stop for tab af biodiversitet inden 2010 og fremover«. b) LIFE miljøpolitik og -governance (herefter LIFE miljø), som medfinansierer innovativ- eller demonstrationsprojekter i relation til klimaændringer, vand, luft, jordbund, bymiljø, støj, kemikalier, miljø og sundhed, naturressourcer og affald, skove og innovation. c) LIFE information og kommunikation, som støtter projekter, der formidler miljøoplysninger, f.eks. oplysninger om klimaændringer eller naturbevaring, netværkssamarbejde eller platforme for bedste praksis. 1 Det såkaldte»life+«- program reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 af 23. maj 2007 om det finansielle instrument for miljøet (LIFE+) (EUT L 149 af , s. 1). Det er efterfølgeren til de tidligere programmer LIFE I ( ), LIFE II ( ) og LIFE III ( ). Kommissionen har udarbejdet et forslag til nyt LIFE-program ( ), der for tiden behandles i Europa-Parlamentet og EU-Rådet. 2 Forvaltes af Europa- Kommissionen (Generaldirektoratet for Miljø) ved central forvaltning. 4. LIFE forvaltes direkte af Kommissionen 2. Da hovedparten af EU s miljøudgifter er integreret i andre udgiftsprogrammer, er LIFE EU s miljømæssige rygrad. Dets overordnede mål er at bidrage til udvikling, ajourføring og gennemførelse af EU s miljøpolitik og -lovgivning, herunder integrering af miljø i andre politikker. Det bør derfor tjene som platform for udvikling og udveksling af bedste praksis og for vidensdeling med henblik på at katalysere og fremskynde ændringer i miljø- og klimaspørgsmål. I praksis støtter LIFE de generelle (politiske) miljøprioriteter, som Rådet og Europa-Parlamentet har fastlagt i miljøhandlingsprogrammerne (EAP). LIFE miljø-projekter dækker en meget bred vifte af sektorer, herunder klimaændringer, kemikalier, vand og naturressourcer som vist i tekstboks Den nuværende LIFE miljø-komponent har et gennemsnitligt årligt budget på ca. 119,5 millioner euro. Fra 1996 til 2012 ydede denne komponent 1,3 milliarder euro til projekter (jf. tabel 1). LIFE miljø-komponenten præsenteres i figur 2. Den viser den interventionslogik, der ligger til grund for komponenten, og samspillet mellem dens væsentligste elementer:»fastsættelse af politikker og evaluering«,»projektgennemførelse«og»resultater og virkning«.

13 11 FIGUR 2 LIFE MILJØ-KOMPONENTEN LIFE MILJØ-KOMPONENTENS MÅL At bidrage til udviklingen og ajourføringen af miljøog klimaforandringspolitikken ved at medfinansiere innovative projekter eller pilotprojekter. PROGRAM- EVALUERING Der udføres forudgående evaluering, midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering, som kan føre til, at programmets mål og processer revurderes. INDKALDELSE AF FORSLAG Indkaldelsen offentliggøres i EU-Tidende. Forslagene sendes til Europa-Kommissionen via myndighederne i medlemsstaterne. PROJEKTUDVÆLGELSE Evaluering og udvælgelse af forslagene. Tilskudsaftaler med støttemodtageren underskrives. KATALYSATOREFFEKT Fremskyndelse af ændringer i miljø- og klimaspørgsmål. PROJEKTGENNEMFØRELSE Støttemodtageren gennemfører de aftalte aktiviteter og underretter Kommissionen om projektfremskridtene og -resultaterne. REPETITION Genudførelse af projektudfald, ideelt i hele EU. Kommissionen overvåger og vurderer projektfremskridtene og -gennemførelsen. LIFE miljø-midlerne finansierer støtteberettigede aktiviteter. PROJEKTRESULTATER Gennemførelse af bæredygtige innovative projekter eller pilotprojekter. FORMIDLING AF RESULTATER Kommissionen og støttemodtagerne formidler projektmål og -resultater. OPFØLGNING Efterfølgende revisioner og efterfølgende besøg på projekterne. FASTSÆTTELSE AF POLITIKKER OG EVALUERING PROJEKTGENNEM-FØRELSE RESULTATER OG VIRKNING

14 12 6. Som følge af LIFE miljø-komponentens relativt begrænsede budget både set i forhold til dens brede målsætninger og EU s samlede miljøudgifter, afhænger dens effektivitet i høj grad af, om de finansierede projekter fungerer som katalysatorer for miljøforandringer. Det betyder, at en vellykket gennemførelse af et projekt ikke i sig selv er nok til at sikre, at programmet samlet set er effektivt. Hvis projekterne ikke tager fat på problemer af væsentlig betydning på europæisk niveau, og resultaterne ikke overvåges, formidles, videreføres og repeteres ordentligt, er det således ikke sandsynligt, at det overordnede mål, dvs. at bidrage til miljøpolitikken, bliver nået.

15 13 REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN 7. Retten kortlagde en række risici, der truede effektiviteten af programmets LIFE miljø-komponent med hensyn til at nå programmets mål. Navnlig risiciene for, at kombinationen af et stort antal prioriterede aktioner og et relativt lille budget kunne resultere i en mangel på fokusering og usikre resultater, svaghederne i de projektovervågnings- og projektevalueringssystemer, der skulle danne grundlag for konklusioner om programmet, samt den manglende multiplikatoreffekt på grund af utilstrækkelig formidling af projektresultaterne. Eftersom Kommissionen agter at øge programmets budget for den næste programmeringsperiode, , væsentligt, besluttede Retten at udføre en revision for at vurdere disse risici mere detaljeret. 3 Natur og biodiversitetkomponenten var emnet for Rettens særberetning nr. 11/2009: LIFE naturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem. 8. Målet for revisi2onen var at besvare spørgsmålet»fungerer LIFE-programmets LIFE miljø-komponent 3 effektivt?«. Det blev gjort ved at søge svar på følgende underspørgsmål: Var LIFE miljø-programmet udformet hensigtsmæssigt med henblik på at bane vej for effektive resultater? For at besvare dette spørgsmål undersøgte Retten sammenhængen mellem målene og det disponible budget, fordelingen af budgettet og udformningen af projektudvælgelses- og overvågningsprocessen. Blev LIFE miljø-programmet gennemført hensigtsmæssigt med henblik på at opnå effektive resultater? For at besvare dette spørgsmål undersøgte Retten anvendelsen af udvælgelseskriterierne samt overvågningen, formidlingen, bæredygtigheden og repetitionen af projekterne. 9. Ovenstående spørgsmål vedrører de kriterier, der er nødvendige for at opnå katalysatoreffekten og dermed den samlede effektivitet af programmets miljøkomponent. 10. Revisionen fokuserede på de projekter, der blev finansieret mellem 2005 og Retten besøgte de relevante tjenestegrene i Kommissionen samt fem medlemsstater, der er blandt de største LIFE-støttemodtagere (Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige), og som tegner sig for 55 % af LIFE-budgettet og 15 % af LIFE-projekterne.

16 I de fem medlemsstater besøgte Retten i alt 25 projekter 4 på stedet. Den gennemgik relevante dokumenter for at kontrollere projekternes formål, støtteberettigelse, faktiske forekomst, bæredygtighed og potentielle repetition, og for at efterprøve, om Kommissionen formidlede bedste praksis og de indhøstede erfaringer på en hensigtsmæssig måde. Endvidere analyserede Retten for så vidt angår en stikprøve på 70 projekter relevante oplysninger vedrørende projektudvælgelsen og -overvågningen samt oplysninger om projektwebstederne. 12. Der blev gennemført interviews med repræsentanter for Kommissionen, evalueringsholdet, overvågningsgruppen 5 og repræsentanter for de nationale eller regionale myndigheder, der fungerede som nationale eller regionale kontaktpunkter (NCP). 4 Herunder 23 gennemførte projekter, hvoraf 22 blev udvalgt i 2005 og 2006 og kun tre i Det bør bemærkes, at en række regler, f.eks. reglerne om formidling af projektresultater, er blevet strammet op siden Kommissionen assisteres i projektudvælgelsesproceduren af eksterne evaluatorer og i projektovervågningen af en ekstern overvågningsgruppe.

17 15 BEMÆRKNINGER DEL I UDFORMNING DET HARMONEREDE IKKE MED DET BEGRÆNSEDE DISPONIBLE BUDGET, AT DER VAR SÅ MANGE MÅL FOR PROGRAMMET 13. Skal programmerne være effektive, skal der ikke blot fastsættes klare og specifikke mål målene bør også være realistiske og afpasset efter det tildelte budget. Mere konkret bør programmerne omfatte et begrænset antal definerede specifikke prioriteringer, så de disponible ressourcer kan målrettes mod opfyldelse af de fastsatte mål. Dette er særligt vigtigt i forbindelse med LIFE på grund af programmets forventede katalysatorfunktion med hensyn til at fremme udviklinger i EU s miljøpolitik og dets relativt begrænsede budget. 14. LIFE-forordningen fastsætter mange støtteberettigede mål for LIFE miljøkomponentprojekterne (jf. tekstboks 1). Fra 2008 indsnævrede Kommissionen i sin årlige indkaldelse af forslag disse mål til»vejledende prioriterede områder«. I praksis medførte dette dog ikke en meget større målretning mod de specifikke prioriteter, fordi forslag, der falder uden for disse prioriteter, er berettigede til finansiering, når blot de har relation til et af de mange mål i forordningen. Således finansierer LIFE miljø trods sit beskedne budget projekter, der henhører under tolv forskellige politikområder og omfatter meget forskelligartede emner og interesser. Selv om der finansieres gode projekter, resulterer dette uundgåeligt i en mangel på en kritisk masse af projekter til at fremme en væsentlig udvikling i EU s miljøpolitik, og det umuliggør enhver reel indvirkning på politikområderne.

18 16 TEKSTBOKS 1 LIFE MILJØ: ET BESKEDENT BUDGET, LIFE miljø-komponenten tegner sig for ca. 0,5 % af de anslåede EU-miljøudgifter i perioden som skal opfylde mange ambitiøse mål (opført i bilag II til LIFE+-forordningen) a) Klimændringer: Stabilisering af koncentrationen af drivhusgas på et niveau, der forhindrer global opvarmning på over 2 C. b) Vand: Bidrag til en forbedret vandkvalitet ved udvikling af omkostningseffektive foranstaltninger til opnåelse af en god økologisk tilstand med henblik på udarbejdelse af den første vandområdeplan under direktiv 2000/60/EF 6 frem til c) Luft: Opnåelse af et luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative følger og risici for sundhed og miljø. d) Jordbund: Beskyttelse og sikring af bæredygtig udnyttelse af jordbunden ved bevarelse af jordbundsfunktioner, bekæmpelse af trusler mod jordbunden, afbødning af deres virkninger og genoprettelse af forringet jordbund. e) Bymiljø: Bidrag til forbedring af miljøpræstationer i Europas byområder. f ) Støj: Bidrag til politikudvikling og -gennemførelse i forbindelse med ekstern støj. g) Kemikalier: Forbedring af beskyttelsen af miljø og sundhed mod risici fra kemikalier frem mod 2020 ved at gennemføre lovgivningen om kemikalier. h) Miljø og sundhed: Udvikling af videnbasen for miljø- og sundhedspolitik (handlingsplan for miljø og sundhed ). i) Naturressourcer og affald: a) Udvikling og gennemførelse af politikker med henblik på at sikre bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer og affald, forbedring af produkters miljøpræstation, bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, affaldsforebyggelse, -nyttiggørelse og -genanvendelse. b) Bidrag til en effektiv gennemførelse af temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse. j) Skove: Opstille, navnlig gennem et EU-koordinationsnetværk, et præcist og omfattende grundlag for politikrelevant information om skove i relation til klimaændringer (indflydelse på skoves økosystemer, afbødning, substitutionsfølger), biodiversitet (basisviden og beskyttede skovområder), skovbrande, skovenes beskaffenhed og deres beskyttende funktion (vand, jordbund og infrastruktur) samt bidrag til beskyttelse mod skovbrande. k) Innovation: Bidrag til udvikling og demonstration af innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter for at bidrage til implementeringen af handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP). 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af , s. 1).

19 Tabel 1 viser de beløb, LIFE miljø brugte pr. prioriteret område i årene 1996 til Selv på de prioriterede områder omfatter projekterne en bred vifte af sektorer, og det samlede beløb udgør ca. 0,5 % af EU s samlede miljørelaterede udgifter (jf. punkt 5). 16. Eftersom LIFE-programmet ikke har en mekanisme, der sørger for, at dets begrænsede ressourcer tildeles de vejledende foretrukne aktiviteter, har Kommissionen ikke mulighed for at koncentrere projektansøgningerne om et begrænset antal specifikke prioriteter, hvilket betyder, at LIFE ikke nødvendigvis fokuserer på på forhånd udvalgte politikområder, men finansierer de udvalgte projekters politikområder. Efter Rettens mening harmonerer dette ikke med den katalysatorfunktion, programmet forventes at have. TABEL 1 LIFE MILJØ ( ): ANTAL PROJEKTER OG TILDELTE BELØB PR. PRIORITERET OMRÅDE Temaer Nye temaer Politikområder Antal projekter EU-bidrag (millioner euro) Antal projekter EU-bidrag (millioner euro) Luft Kemikalier Klimaændringer Skove Jordbund Strategisk tilgang Bymiljø Affald og naturressourcer Vand Miljø og sundhed Innovation Støj I alt Kilde: Midtvejsevaluering af gennemførelsen af LIFE+-forordningen. GHK, april 2010 og Kommissionens tjenestegrene.

20 18 DE NATIONALE TILDELINGER HÆMMEDE KONKURRENCEN MELLEM PROJEKTFORSLAGENE 17. LIFE-midlerne dækker en bred vifte af områder på hele EU-territoriet. For at de bedst mulige projekter kan blive finansieret, bør ansøgningerne underkastes en konkurrencepræget udvælgelsesproces, hvor de bedste projekter udvælges til finansiering. 7 De nationale tildelinger, der ikke er udnyttet, omfordeles og anvendes til at medfinansiere projekter indgivet af andre medlemsstater. 18. Siden 2007 har LIFE-programmet været udformet med henblik på at sikre en forholdsmæssig fordeling af projekter mellem medlemsstaterne. I artikel 6, stk. 2, i LIFE+-forordningen fastsættes vejledende nationale tildelinger 7 baseret på befolkningstal og på den procentuelle andel af medlemsstatens areal, der betegnes som Natura 2000-område. 19. Sigtet med de vejledende nationale tildelinger er at sikre finansiering til små medlemsstater ved, at en del af budgettet reserveres til dem. Men som det understreges i konsekvensanalysen til underbygning af Kommissionens forslag til ny LIFE-forordning, er deres tildelinger pr. definition små, og det mindsker deres interesse for og engagement i programmet. Derfor gav ordningen ikke anledning til flere ansøgninger fra disse medlemsstater. 20. Herudover konstaterede Retten, at de nationale tildelinger fordrejer resultaterne af de evalueringskriterier, der anvendes ved udvælgelsen, og kan medføre, at projekter afhængigt af, hvilken medlemsstat de kommer fra kan blive udvalgt, selv om de ved evalueringen har fået færre point end projekter fra andre medlemsstater, der er blevet forkastet. I 2009 blev tre projekter fra Italien, Polen og Finland med en endelig vurdering på 55 point således vraget til medfinansiering, mens ét fransk projekt med kun 46 point og to britiske projekter med 50 point blev udvalgt. 21. Ordningen øger konkurrencen mellem projekter i ét og samme land, frem for at sikre, at det er de bedste projekter på europæisk plan, der bliver udvalgt. Den europæiske merværdi af programmet er derfor begrænset.

21 19 DE TEMPLATES, DER BLEV ANVENDT TIL EVALUERING AF PROJEKTFORSLAGENE, INDEHOLDT IKKE I TILSTRÆKKELIG GRAD KRAV OM, AT EVALUERINGSRESULTATERNE SKULLE BEGRUNDES, HVILKET UNDERGRAVEDE GENNEMSIGTIGHEDEN I UDVÆLGELSESPROCESSEN 22. Projektudvælgelsesprocessen er afgørende for kvaliteten af udgiftsprogrammer og en nødvendig forudsætning for, at de kan blive effektive. Denne proces bør sikre gennemsigtighed og lige muligheder for alle ansøgere, og den bør være baseret på objektive kriterier og rette fokus mod de projekter, der bidrager mest til at opfylde programmets mål. Hvis udvælgelsesprocessen skal være gennemsigtig og effektiv, skal evalueringsformularerne vise det antal point, der er givet for hvert enkelt af kriterierne, og begrundelsen for dem. 8 Under det nuværende program omfatter templaten til tildelingskriteriet vedrørende forslagenes europæiske merværdi blandt andet vurdering af en række aspekter f.eks. projektets karakter af innovativ- og demonstrationsprojekt og de foreslåede tiltag til formidling af resultater. 23. LIFE-projekter udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag, som Kommissionen hvert år iværksætter. Kommissionen bistås af et konsortium af eksterne evaluatorer ved evalueringen af projektforslagene, men den forbliver ansvarlig for udvælgelsesprocessen. 24. Den samlede udvælgelse af LIFE miljø-forslag afvikles i fire tempi: støtteberettigelse, udvælgelse, tildeling og gennemgang. Processen er skitseret i bilag I. I de to første faser af evalueringsprocessen støtteberettigelse og udvælgelse gennemgås hvert enkelt forslag af én evaluator. I tildelingsfasen skal to evalueringseksperter vurdere forslagene uafhængigt af hinanden. Hvis vurderingerne er meget forskellige, kræves der en tredje vurdering af forslaget. Den endelige beslutning om, hvor mange point hvert forslag skal have, tages under et møde, som ledes af Kommissionens tjenestegrene, og som evaluatorerne deltager i. 25. Evaluatorerne anvender standardtemplates, som Kommissionen har udarbejdet, til vurdering af projektforslagene på grundlag af på forhånd fastsatte udvælgelseskriterier. Hvert af disse kriterier er videreudviklet til en serie mere specifikke aspekter, der skal tages i betragtning 8. I tildelingsfasen kræver templatene, at evaluatorerne giver point og for hvert afgørende kriterium udtaler sig for og imod, men der er ikke noget krav om, at vurderingen skal begrundes, eller at der skal gives point vedrørende de forskellige aspekter ved hvert enkelt afgørende kriterium.

22 Revisorerne konstaterede, at aspekter, der var centrale for programmets effektivitet, f.eks. forslagets karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt, kvaliteten af de planlagte formidlingsaktioner, eller potentialet til repetition af resultaterne, ikke blev betragtet som enkeltstående evalueringskriterier, men som enkelte blandt flere aspekter inden for evalueringskriterierne. Det betød i praksis, at evaluatorerne ikke behøvede at give point for og begrunde deres vurdering af disse centrale aspekter ved LIFE miljø-projekterne. Efter Rettens mening er det en svaghed ved udformningen af projektudvælgelsessystemet 9. 9 Behovet for yderligere afklaring af pointtildelingssystemet er allerede blevet påpeget i den efterfølgende evaluering af LIFE III (COWI 2009) og i Rettens særberetning nr. 11/ Retten fandt således, at grupperingen af forskellige centrale aspekter under ét evalueringskriterium uden krav om, at evaluator skulle give individuelle point, førte til situationer, hvor de point, der blev givet, ikke var tilstrækkelig begrundede i evalueringstemplatene (jf. tekstboks 2), eller hvor væsentlige aspekter ikke blev vurderet, som de burde (jf. tekstboks 3 og punkt 41). 28. Når der tildeles et samlet pointtal vedrørende et evalueringskriterium, uden at der gives point for de underliggende aspekter, er det endvidere ikke muligt at gentage det udførte evalueringsarbejde på objektiv og grundig vis. Det underminerer gennemsigtigheden af programmets udvælgelsessystem. TEKSTBOKS 2 EVALUERINGSPOINTENE IKKE BEGRUNDET TILSTRÆKKELIGT Et tysk forslag fik overvejende negative bemærkninger vedrørende evalueringskriterium 1. I henhold til dette kriterium skulle evaluatorerne vurdere forslagets innovative karakter, betydningen af de forventede miljømæssige fremskridt og dets tekniske gennemførlighed. Evaluatoren noterede i evalueringsformularen, at det eneste, der havde innovativ karakter, var processen, ikke metoderne og koncepterne. Evaluatoren gav 6 point ud af et maksimum på 10 vedrørende dette kriterium. Efter Rettens mening giver den negative beskrivende vurdering i evalueringsformularen ikke belæg for disse point.

23 21 OVERVÅGNINGSRAMMEN VAR IKKE VELEGNET, OG DET HÆMMEDE PROGRAMFORVALTNINGENS PRODUKTIVITET 29. En hensigtsmæssig forvaltning af enhver form for program kræver en regelmæssig undersøgelse af input, output og resultater for at få ajourførte oplysninger om, hvorvidt programmet skrider frem som tilsigtet, med andre ord en overvågningsramme. Overvågningen giver under gennemførelsen af programmet ledelsen oplysninger om opfyldelsen af de operationelle mål, så problemer kan blive opdaget og korrigeret i tide. En forsvarlig overvågningsramme bør bl.a. omfatte et sæt fælles input-, output- og resultatindikatorer. De skal gøre det muligt på programplan at aggregere data indsamlet på projektplan og at sammenholde dem med forud definerede målsætninger og mål. 30. Overvågningen bør ikke stoppe, når projekterne er gennemført. I LIFEprogrammet ville efterfølgende overvågning være nyttig med henblik på at afgøre, om projekterne fortsat skaber output og de forventede resultater, kontrollere, at der ikke er problemer i relation til bæredygtigheden, eller fastslå, i hvilket omfang projektresultaterne er blevet overført eller repeteret andre steder. 31. Kommissionen overvåger gennemførelsen af projekterne bistået af et konsortium af eksperter, der fungerer som en ekstern overvågningsgruppe. Gruppen aflægger alene eller sammen med en områdeansvarlig fra Kommissionen årlige besøg på stedet for at inspicere projekternes fremskridt. Overvågningsgruppen vurderer de regelmæssige rapporter om projektgennemførelsen, som støttemodtageren indsender til Kommissionen.

24 Under sine besøg på projekterne vurderer overvågningsgruppen leveringen af output og opnåelsen af resultater som fastsat i projektforslagene og bedømmer de anmeldte omkostningers tekniske og finansielle støtteberettigelse. Når projektet er ved at være gennemført, udarbejder overvågningseksperterne en samlet evaluering af dets resultater, herunder en endelig pointtildeling. Disse overvågningstiltag, der er koncentreret på projektplan, er imidlertid ikke særlig velegnede til at høste erfaringer om programmets performance. Det skyldes, at programmets performanceovervågningsramme ikke indeholder passende fælles output- og resultatindikatorer. Specielt er det sæt fælles outputindikatorer, der blev indført i 2007, stort set kun brugbart til kommunikations- og formidlingsforanstaltninger, f.eks. workshopper, seminarer, konferencer og publikationer. Hertil kommer, at Kommissionen ikke har fastlagt nogen resultatindikator. Derfor gør den nuværende ramme det ikke muligt at aggregere oplysningerne fra de enkelte projektresultater på en meningsfuld måde. Det bevirker, at der ikke kan udføres en regelmæssig overvågning af programmets effektivitet, og at problemer, der indvirker på dets performance, ikke identificeres i rette tid. 10 Andre projekter besøges inden for rammerne af GD for Miljøs årlige revisionsplan. Revisionsbesøgene aflægges lige efter den endelige betaling, da stikprøven udtages blandt projekter, hvor den endelige betaling blev afholdt året før, kort tid efter projektets afslutning. De fokuserer på finansielle aspekter ved projekterne og betragtes ikke som et led i opfølgningsaktiviteterne. 33. Programmets overordnede mål er at bidrage til udvikling, ajourføring og gennemførelse af EU s miljøpolitik og -lovgivning. Det kræver, at vellykkede projekter føres videre, og at deres resultater formidles og i sidste ende repeteres. Men når projekterne en gang er afsluttet, mener Kommissionen ikke, at dens disponible ressourcer tillader den at aflægge systematiske efterfølgende besøg med henblik på at følge op på projekternes udvikling»efter LIFE«. 34. Kommissionen er bevidst om disse svagheder og har siden 2009 i kontrakten med overvågningsgruppen medtaget et krav om ti efterfølgende besøg pr. år med henblik på at undersøge bæredygtigheden og andre spørgsmål 10. I december 2012 var 30 LIFE miljø-projekter blevet besøgt. Det er en forbedring, men de udgør kun 5 % af de afsluttede projekter.

25 Når overvågningsgruppen evaluerer den endelige projektrapport, fastsætter den et sæt langsigtede overvågningsindikatorer, der skal bruges under efterfølgende besøg. Revisorerne har imidlertid ikke fundet beviser på, at disse indikatorer vurderes ved senere efterfølgende besøg. Hertil kommer, at de foreslåede langsigtede indikatorer er særegne for det enkelte projekt, hvilket selv, hvis der er en værdi begrænser deres anvendelighed på programplan. En yderligere svaghed ved de efterfølgende kontroller, der blev indført for nylig, er, at selv om der foretages en grundig analyse af et projekts bæredygtighed ved de efterfølgende evalueringer, anmodes overvågningsgruppen ikke om at analysere repetitionen af projektet, selv om den er af afgørende betydning for programmets katalysatoreffekt. 36. Hertil kommer, at ligesom det er tilfældet under gennemførelsen af projekterne, har hverken Kommissionen eller overvågningsgruppen overvejet at forberede en liste over fælles indikatorer, som overvågningsgruppen skal bruge under efterfølgende besøg for at følge op på udfaldet af LIFE miljø-projekterne. Kombinationen af de nævnte svagheder betyder, at Kommissionen mangler oplysninger om, hvor mange projekter der er gennemført med et godt resultat, hvor mange projekter der stadig er operationelle efter en vis årrække, og hvor mange projekter der er blevet repeteret. Dermed mister man en gunstig lejlighed til at drage fordel af de erfaringer, der er høstet tidligere, og derigennem forbedre udvælgelses- og overvågningsprocedurerne, undgå at gentage fejl og spare ressourcer. 37. Kommissionen foretager ganske vist periodiske evalueringer af programmet, men de kan ikke erstatte daglig overvågning af programmet. Der er reelt tale om to komplementære processer, eftersom evalueringerne blandt andre kilder bør anvende de oplysninger, der er indsamlet med henblik på overvågningen. 38. Samlet set fandt revisorerne, at manglen på konsoliderede oplysninger og passende indikatorer vedrørende outputtene og resultaterne af LIFE miljø-projekterne umuliggør en løbende vurdering af, hvor effektivt programmet er, og forhindrer, at de problemer, der indvirker på gennemførelsen af programmet, bliver opdaget i tide, hvilket igen forhindrer, at der indhøstes erfaringer til brug i fremtiden.

26 24 DEL II GENNEMFØRELSE 39. Under hensyntagen til målene for LIFE miljø-komponenten (jf. punkt 4 og tekstboks 1), de støtteberettigelseskriterier, der er fastlagt i forordningen, og Kommissionens udvælgelsesretningslinjer mener Retten, at LIFE miljø-projekter for at fungere som katalysatorer og bidrage til at gøre programmet effektivt bør: a) være innovativprojekter eller demonstrationsprojekter, der fokuserer på innovative løsninger eller demonstrationsløsninger på miljøproblemer gennem udvikling eller formidling af innovative teknikker eller metoder, bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow mv. b) være af EU-interesse og bidrage til at nå de generelle mål for EU s miljøpolitik ved, at de målrettes mod et problem af væsentlig betydning på europæisk plan, eller ved, at de forventes at skabe resultater, der kan anvendes bredt c) få deres resultater formidlet med henblik på at sikre et udbredt kendskab til og en udbredt anvendelse af innovative teknologier til og procedurer for miljøbeskyttelse d) være bæredygtige, da projektets fortsatte beståen er en forudsætning for en vellykket formidling og repetition e) repeteres af andre enheder for at skabe en bredere virkning. Repetitionen kan indebære, at projektets udfald reproduceres og formeres, og at der opstår virkninger ud over det enkelte projekt. 40. Revisorerne analyserede derfor, hvordan disse kriterier blev opfyldt i de forskellige faser i gennemførelsen af LIFE-projekterne.

27 25 VED PROJEKTUDVÆLGELSEN BLEV EN RÆKKE CENTRALE ASPEKTER VED PROJEKTERNE IKKE ALTID VURDERET BEHØRIGT 41. Retten gennemgik evalueringsformularerne for de 25 projekter, den havde besøgt, og for yderligere 70 projekter, som den havde foretaget skrivebordskontrol af. Mere konkret undersøgte Retten, om evalueringen af projektforslagene behørigt dækkede en række aspekter, der var af væsentlig betydning for, hvor effektivt programmet ville blive, f.eks. projektets karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt, dets potentiale for bæredygtighed eller repetition og betydningen af det miljøproblem, det tog fat på (jf. punkt 39). Ved revisionen blev der konstateret projekter, hvor evalueringen og pointtildelingen vedrørende centrale kriterier ikke var begrundet tilstrækkeligt (jf. punkt 27), men som alligevel blev finansieret: a) Vurderingen af projekternes karakter af innovativprojekt eller demonstrationsprojekt var ikke begrundet tilstrækkeligt i 20 % af de projekter, der blev foretaget skrivebordskontrol af, og i 24 % af de projekter, der blev besøgt på stedet. Ved Rettens besøg på de 25 projekter blev der konstateret tilfælde (jf. eksempler i tekstboks 3), hvor innovationsgraden enten var overvurderet eller ikke begrundet tilstrækkeligt, f.eks. hvor evaluatorerne ikke tog hensyn til, at der fandtes lignende projekter. TEKSTBOKS 3 UDVÆLGELSESPROCEDUREN: EKSEMPEL PÅ SVAGHEDER VED EVALUERINGEN AF KARAKTEREN AF INNOVATIV ELLER DEMONSTRATIONSPROJEKT Ved evalueringen af et projekt i Det Forenede Kongerige blev projektets innovative karakter anset for at være høj, selv om evaluatoren under andre kriterier anførte, at metoden ikke var fuldstændig innovativ i fællesskabssammenhæng. Da evaluatoren skulle evaluere projektets karakter af demonstrationsprojekt, satte han spørgsmålstegn ved projektets omfang, som han fandt for stort. Støttemodtageren svarede, at den foreslåede teknologi allerede var blevet afprøvet på to af virksomhedens mindre faciliteter. Revisionen afslørede, at den ene af disse to faciliteter allerede fungerede som fuldt produktionsdygtig, hvad der rejser tvivl om LIFE-projektets karakter af demonstrationsprojekt.

28 26 b) Vurderingen af udsigterne med hensyn til bæredygtighed eller repetition var ikke tilstrækkelig begrundet i 21 % af de projekter, der blev foretaget skrivebordskontrol af, og i 12 % af de projekter, der blev besøgt på stedet. Ved Rettens besøg på de 25 projekter blev der konstateret tilfælde (jf. eksempler i tekstboks 4), hvor evaluatorerne ikke identificerede de potentielle økonomiske, finansielle eller retlige barrierer, der ville kunne hindre, at projekterne ville blive holdt i gang eller repeteret. Revisorerne konstaterede endog eksempler på projekter, der selv om de nåede deres mål og de forventede resultater ikke kunne føres videre eller repeteres på grund af disse barrierer 11, som efter Rettens mening kunne være påpeget allerede under udvælgelsesprocessen. Hvis evaluatorerne havde gjort opmærksom på disse barrierer, kunne Kommissionen have besluttet ikke at finansiere projektet. 11 Typiske barrierer, som overvågningsgruppen ikke i tilstrækkelig grad tog højde for, omfatter: mangel på afsætningsmuligheder for projektoutputtene, problemer med støttemodtagerens forretningskontinuitet eller adgang til finansielle ressourcer og lovgivningsmæssige barrierer. TEKSTBOKS 4 UDVÆLGELSESPROCEDUREN: EKSEMPLER PÅ SVAGHEDER I EVALUERINGEN AF DE FORESLÅEDE PROJEKTERS BÆREDYGTIGHED OG REPETITION Udsigter med hensyn til projektets bæredygtighed Ved evalueringen af et spansk forslag noterede evaluatorerne, at der ikke forelå nogen kommercielle planer for videreførelse af projektet, og at de derfor ikke kunne vurdere, om projektet ville være økonomisk levedygtigt, når det var gennemført og ikke mere fik EU-finansiering. Evaluatorerne anmodede imidlertid ikke om nogen ændringer eller supplerende oplysninger ved gennemgangen af projektet for at sikre, at projektet frembød de minimale garantier for bæredygtighed efter EU-finansieringen. Evalueringen af bæredygtigheden var derfor utilstrækkelig. Revisorernes besøg på projektet bekræftede, at projektet ikke blev videreført efter projektafslutningen. Retlig hindring for projektrepetition Et andet projekt i Spanien, som blev afsluttet i 2008, udviklede en teknik, hvor der blev brugt ozon som alternativt miljøvenligt rensemiddel i levnedsmiddelfabrikker. Udbredelsen af denne teknologi afhænger af, om en ny europæisk lovgivning støtter teknologien, men dette er stadig ikke på plads. Økonomiske hindringer for projektrepetition Et projekt i Frankrig reducerede de miljømæssige virkninger af glasfremstilling. Glasovne har imidlertid en så lang levetid (15-20 år), at det begrænser muligheden for repetition inden for støttemodtagerens gruppe af selskaber. Der er ikke udsigter til repetition uden for gruppen, da projektet repræsenterer en økonomisk fordel for gruppen.

29 27 c) Vurderingen af EU-interessen var utilstrækkelig begrundet i 20 % af de projekter, der blev foretaget skrivebordskontrol af, og i 12 % af de projekter, der blev besøgt på stedet. Ved Rettens besøg på de 25 projekter blev der konstateret tilfælde (jf. eksemplet i tekstboks 5), hvor EU s interesse enten ikke var vurderet, eller evaluator ikke havde begrundet vurderingen, for eksempel tilfælde, hvor det var tvivlsomt, om projektresultaterne kunne bruges til noget uden for selve projektet. KOMMISSIONENS OVERVÅGNING AF PROJEKTGENNEMFØRELSEN VAR UTILSTRÆKKELIG I EN RÆKKE HENSEENDER 42. Retten kontrollerede, om den overvågning, der var udført, var dækkende, og at de rapporter, overvågningsgrupperne havde udarbejdet for de 25 besøgte projekter, afspejlede den reelle projektgennemførelse nøjagtigt. 43. Overvågningsgruppens arbejde under projektgennemførelsen fokuseres på, at de forventede output bliver leveret, og på at verificere, at de anmeldte omkostninger er teknisk berettigede, opført i projektets budget, realistiske og faktisk påløbet i rapporteringsperioden. Retten fandt, at sådanne kontroller foretages regelmæssig. Revisorerne konstaterede imidlertid, at der var problemer med overvågningen af, at omkostningerne var rimelige, og af projekternes bæredygtighed og repetition. TEKSTBOKS 5 UDVÆLGELSESPROCEDUREN: EKSEMPEL PÅ SVAGHEDER I EVALUERINGEN AF EU S INTERESSE I DE FORESLÅEDE PROJEKTER Sigtet med et forslag fra Det Forenede Kongerige var at bevare bymiljø tre steder. For to af dem omtalte forslaget ikke miljøspørgsmål. De væsentligste tiltag, der var planlagt, og som i sidste ende blev gennemført, drejede sig om det sociale miljø eller naturbeskyttelsesforanstaltninger, og ikke om at håndtere et miljøproblem af væsentlig betydning på EU-plan, sådan som den gældende lovgivning kræver det. Forslaget henviste ganske vist til én af de prioriteter, der var fastsat i LIFE-forordningen, men det fokuserede på meget lokale problemer og var ikke af EU-interesse. De evalueringsformularer, Retten gennemgik, indeholdt ikke bevis på, at evaluator havde vurderet dette aspekt.