Klimastrategi Dato: Rev. Dato: Version: 13
|
|
- Rikke Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimastrategi 2009 Dato: Rev. Dato: Version: 13
2 Borgmesterens forord 2 Det forekommer indlysende, hvorfor vi skal have en klimastrategi. Klimaforandringer er ikke længere noget videnskabsfolk og populister skændes om. I Hillerød Kommune fik vi en forsmag på konsekvenserne af en mere ekstrem vejr-situation, da vi den 5. og 6. juni 2007 var det område, som fik mest nedbør i Danmark under de voldsomme regnskyl. Det samme skete juni 2009, hvor der blev målt et nedbør på 140 mm i Hillerød. Klimatilpasning var pludselig på den lokale dagsorden. Hillerød har i mange år haft initiativer, som vi i dag ville kalde for klimatiltag. Vi har fx nedbragt energiforbruget i kommunale bygninger, vi har fremmet samkørsel og delebilsordning, d i cyklistkampagner mv. og sidste år indviede vi Sjællands største solfangeranlæg ved Ullerødbyen. Hillerød Kommune kan selvfølgelig ikke redde det globale miljø alene. Men vi kan tage vores del af ansvaret. Vi bygger vores indsats på, at det er en fælles udfordring, og at alle skal inddrages. Kirsten Jensen
3 Indholdsfortegnelse l 3 Side Hvad er vores klimastrategi?.. 5 Vores klimavision Vores klimatilgang 7 Den generelle klimaudfordring.. 8 Hillerød Kommunes klimaudfordring.. 9 Vores klimaindsats.. 10 Kilimaforbyggelse og omlægning. 11 Klimatilpasning. 17 Organisering af vores klimaindsats Finansiering af vores klimaindsats... 22
4 Hvad er vores klimastrategi? 4 Vi har valgt at formulere en strategi med følgende elementer og fokus: En Klimavision med fokus på vores eget ansvar En Klimatilgang med fokus på klima i alle relevante forhold og inddragelse af alle relevante aktører En Klimaudfordring med fokus på, at vi allerede ved nok til at kunne handle mht. klimaforebyggelse, klimatilpasning og erhvervs-, bolig-, bygnings- og transportudvikling i tæt sammenhæng og balance! En Klimaindsats, som er dynamisk og præciserer de prioriterede indsatsområder og de nødvendige institutionelle rammer, beskriver dem overordnet og sætter mål. Vi udformer handlinger mere og mere konkret, når vi ved nok til at gøre det!
5 Vores klimavision 5 Vision: Hillerød Kommune vil give sit bidrag til reduktion af de negative globale klimakonsekvenser ud fra sine regionale og lokale forudsætninger Resultaterne skabes gennem dialog og handling ved forebyggelse, tilpasning og afværgeforanstaltninger. Indsatsen forudsætter helhedsorienteret planlægning med livskvalitet og sundhed som omdrejningspunkter Vi vil fokusere på at skabe handling og resultater hurtigt velvidende at tidshorisonten for arbejdet er lang
6 Vores klimatilgang 6 Vi vil realisere visionen ved at: Tænke forebyggelse, tilpasning og afværgeforanstaltninger ind i alle relevante planer Arbejde med klimaperspektivet i national, regional og lokal sammenhæng og bruge Kongernes Nordsjælland som grundlag for tværkommunalt samarbejde Sikre løbende opdatering af klimaberedskab Inddrage alle relevante aktører i klimaindsatsen, da mange af udfordringerne skal løses i fællesskab, og da vi alle har et ansvar Lade kommunen som virksomhed være foregangseksempel på klima-hensyn i sin virksomhedsdrift Lade kommunen som myndighed have fokus på klimaindsatsen, fx gennem trafikplanlægning og styring af den kollektive bustrafik Skabe en effektiv og dynamisk indsats på tværs af hele organisationen i Hillerød Kommune på klimaområdet med det formål effektivt at kunne koordinere og drive en målrettet og resultatskabende indsats
7 Den generelle klimaudfordring 7 FN s klimapanel og regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark har opstillet scenarier for klimaets udvikling over de næste 100 år: Middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader Gennemsnitligt mere årligt nedbør Stigningen i vinternedbør på 18-43% Fald i sommernedbør på 10-25% Mere ekstreme nedbørshændelser i sommer og efterår Mere storm Tørre somre Konsekvenserne er: Havvandspejlet stiger med ca. 0,5 m frem til 2100 Hyppigere ekstremt højvande og øget risiko for oversvømmelser Tilbagerykning af kraftigt udsatte kyster Øget risiko for gennembrydning af diger Opstuvning af vand i dræningskanaler og deraf følgende nedsat dræningsmuligheder Problemer med bortledning af overfladevand i byerne De skal bemærkes, at nyeste forskning viser, at konsekvenserne kan vise at blive større end hidtil antaget, fx vurderer den anerkendte klimaforsker Professor Stefan Rahmstorf, Potsdam Institute for Climate Impact Resarch, at havvandspejlet stiger med ca. 1,5 m frem til 2100.
8 Hillerød Kommunes klimaudfordring 8 Vi arbejder ud fra følgende grundantagelser: Hillerød Kommunes struktur indebærer, at fordelingen af CO 2 -udledningerne mellem de vigtigste samfundssektorer svarer nogenlunde til landsgennemsnittet; Hillerød Kommunes generelle velstandsniveau indebærer, at CO 2 -udledningen pr. borger er noget over landsgennemsnittet på ca. 12 tons pr. år formentlig ca. 15 tons pr. år; Erfaringer med klimatilpasning i Hillerød Kommune (ekstremregnen juli 2007), viser at dette område ikke i særligt høj grad er kritisk i Hillerød Kommune, da vores kloakering er godt dimensioneret og vedligeholdt; Hillerøds rolle som regionshovedstad og centrale placering i Nordsjælland betyder, at vi kan tilbyde attraktive handelsmuligheder, balance mellem boliger og arbejdspladser, d og et konstruktivt kti t samarbejde med øvrige kommuner om forhold af betydning for en effektiv og målrettet klimaindsats.
9 Vores klimaindsats! 9 Klimaindsatsen skal rette sig mod følgende områder: Klimaforebyggelse gennem reduktion af drivhusgas-udledninger på alle relevante områder og omlægning gennem; Udvikling af erhverv, transport, bygninger, boliger og forsyning i tæt samspil med alle aktører, så vi sikrer, at klimaindsatsen og den viden, der følger med, udnyttes til at udvikle samfund bedst muligt med henblik på at skabe fremtidens klimaneutrale samfund; Klimatilpasning gennem beredskab og planer for håndtering af ekstrem-regn regn, risici for oversvømmelser o. lign.
10 Vores klima-indsats (1) indsats (1) 10 Klimaforebyggelse og -omlægning Vi ved ikke i dag, hvordan et CO 2 -neutralt Hillerød vil se ud det vil vi finde frem til et bud på i næste planstrategi og vi starter nu Vi ved, at energiforbrug i bygninger er årsag til ca. 40% af samfundets samlede emissioner, og dermed også har høj prioritet i Hillerød vi vil Sikre, at alt fremtidigt byggeri i Hillerød Kommune bliver lavenergiklasse 1 eller bedre, med mindre der er rigtigt gode argumenter for, at det er dumt og dermed d minimere CO 2 -udledningerne d fra fremtidens byggeri; Sikre, at energirenoveringer af alle bygninger i Hillerød Kommune kan foretages på et godt og sikkert grundlag og give markante besparelser på CO 2 og ejerens driftsøkonomi og dermed reducere den eksisterende bygningsmasses CO 2 - udledninger med 35% inden 2020; Sikre, at Hillerød Kommune selv går foran og baner vejen og skaber grundlaget for disse resultater gennem en offensiv indsats på egne bygninger og dermed reducere CO 2 -udledningerne fra kommunens bygninger med 35% inden Der er allerede taget en række initiativer i denne retning.
11 Vores klima-indsats (2) indsats (2) 11 Vi ved, at energiforbruget i transportsektoren udleder 25-30% af de samlede CO 2 - udledninger her vil vi: Satse på el-biler som afløser for benzin-bilerne fremover og fremme denne udvikling mest muligt ved at forberede overgangen til elbiler effektivt, både i kommunen og hos borgerne gennem opbygning g af infrastruktur og relevante partnerskaber med DONG/Better Place og andre; Arbejde målrettet på at gøre den kollektive transport i Nordsjælland mere effektiv og CO 2 -neutral i samarbejde med de andre kommuner, trafikselskaberne og -leverandørerne; Effektivisere i privat bil-transport t ved bedst mulig integration ti med den kollektive kti transport, samkørsel og delebiler; Fremme cykling mest muligt i kommunen ved at skabe attraktive forhold for cyklister her går klima og folkesundhed hånd i hånd; Effektivisere den samlede kommunale transport gennem omlægning af logistik og koordinering med nabokommuner i relevant omfang. Her tænkes der her på strategi for den kollektive bustrafik og planlægning af al anden transport, som kommunen er ansvarlig for Vi vil halvere CO 2-udledningerne fra trafikken i Hillerød Kommune inden Hillerød Delebil; et positivt bidrag i klimaindsatsen på transportområdet
12 Vores klima-indsats (3) indsats (3) 12 Vi ved, at landbrugets drivhusgas-udledninger udgør ca. 20% af de samlede CO 2 - udledninger, og at landbruget samtidig er en helt afgørende medspiller i en række andre miljøforhold her vil vi: Bygge videre på den eksisterende dialog med landbruget i relation til Kongernes Nordsjælland ; Undersøge og aktivere alle muligheder for bioenergi fra landbruget i Hillerød Kommune og Nordsjælland, f.eks. fra gylle, halm og energiafgrøder og få denne bioenergi brugt i el- og varmeforsyningen; Undersøge mulighederne for at retablere tidligere drænede vådområder og dermed opnå store CO 2 -reduktioner, mere natur, bedre næringssalttilbageholdelse, bedre opmagasinering af vand ved ekstrem-regn og dyrkning af energipil et meget stort synergipotentiale; Undersøge drivhusgas-udledninger fra husdyrhold og intensiv gødskning i Hillerød Kommune nærmere og overveje mulige indsatser på disse områder, hvor det er relevant.
13 Vores klima-indsats (4) indsats (4) 13 Vi ved, at industriens CO 2 -udledninger fra energiforbrug udgør 15-20% af de samlede udledninger her vil vi: Satse på, at virksomhedernes egen indsats og forsyningsselskabernes forpligtelse til besparelser i høj grad trækker udviklingen i den rigtige retning; Introducere et aktivt og udviklingsorienteret klimasamarbejde i C4 og i den fremtidige erhvervsudvikling i Hillerød Kommune og hele Nordsjælland, så vi også får nyttiggjort hele den lokale klimaindsats i den fremtidige erhvervsudvikling i regionen dette indebærer en udvidet inddragelse af erhvervsliv og virksomheder, helt i overensstemmelse med erhvervspolitikken; Sætte særligt fokus på alternative muligheder for energiforsyning til virksomheder, der i dag anvender fossile brændsler til egen energiproduktion; Arbejde med en industriel symbiose -tankegang (koncept hvor den ene virksomhed aftager affaldsprodukter d fra en anden og bruger det som råstof i sin produktion) med udgangspunkt i erfaringerne fra Kalundborg og dermed forsøge at reducere både CO 2 -udledninger og ressourceforbrug.
14 Vores klima-indsats (5) indsats (5) 14 Vi ved, at el- og varmeforsyningen leverer en meget stor del af energien til de tidligere nævnte områder der er således også CO 2 -reduktioner at hente på disse ved gradvist at omstille el- og varmeforsyning til vedvarende energi. Her vil vi: Starte et samarbejde om en samlet energiplan for Nordsjælland med de øvrige kommuner og alle energiselskaberne, herunder Vestforbrænding I/S vi mener, der er masser af muligheder for udvikling, men at et bredt samarbejde i regionen er helt afgørende for at realisere disse muligheder; Arbejde for øget brug af vindkraft, biomasse og andre former for vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i forbindelse med en samlet energiplan; Fjerne de barrierer, der måtte være i den kommunale planlægning l og regulering for omstilling til mere vedvarende energi hurtigst muligt; Sørge for, at borgerne kan få den bedst mulige rådgivning til både boliger og mindre virksomheder med henblik på at spare på energien og reducere CO 2 - udledninger. Målet er, at hele el- og varmeforsyningen i Hillerød Kommune og Nordsjælland er CO 2 -neutral inden Hillerød Varmeforsynings solfangeranlægget i Ullerødbyen er et væsentligt bidrag i klimaindsatsen i Hillerød Kommune
15 Vores klima-indsats (6) indsats (6) 15 Vi også gøre en indsats overfor indkøb og forbrug. Vi vil starte med energiforbrugende apparater og fødevarer, fordi det er de mest klimabelastende områder her vil vi Sikre, at alle kommunale anskaffelser af energiforbrugende apparater er mest muligt energibesparende, f.eks. ved at bruge Elsparefondens anbefalinger; Sikre, at alle kommunens indkøb af fødevarer gøres mest muligt klimaneutrale gennem kommunens nye produktionskøkken, også her kan klima og folkesundhed gå hånd i hånd, da der er en stærk sammenhæng mellem sunde og klimarigtige fødevarer; Sikre, at kommunens erfaringer og arbejde på dette område også kommer private virksomheder og borgerne til gavn gennem rådgivning og formidling.
16 Vores klima-indsats (7) indsats (7) 16 Klimatilpasning Vi ved fra erfaringer med ekstrem-regn i de seneste år, at klimatilpasning ikke er den helt store udfordring i Hillerød Kommune. Det er således et forhold, som vi mener, vi stort set allerede har styr på, men som selvfølgelig løbende vil blive fulgt op og evalueret. Spildevandstekniske løsninger Fysisk planlægning Beredskabedskab I forhold til spildevandstekniske løsninger, så vil vi prioritere Separatkloakering kombineret med lokal nedsivning og lokaludledning. Separatkloakeringen, hvor regnvand og spildebortledes i hvert sit rør, ø, vil medføre mindre belastning på renseanlægget, da rørene til regnvandet er dimensioneret til at tage store mængder på kort tid. Det forholdsvis rene regnvand skal ofte ikke transporteres så langt før det udledes. Dette forudsætter at vandet kan komme væk. I perioden med meget byvækst er mange naturlige vandløb og vandhuller blevet sløjfet nybygninger af kanaler og vandhuller vil finde indpas i nye byområder, som fx i Ullerødbyen. Hillerød Kommune vil endvidere arbejde aktivt for at fremme anvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask.
17 Vores klima-indsats (8) indsats (8) 17 Af andre spildevandstekniske d i k tiltag vil vi satse på Aflastningsbygværker på centrale steder: Dvs. et sted hvor der kan skabes kontrolleret overløb, hvor man i ekstrem-regn-situationer kan lede vandet et sted hen, hvor vandet ikke forvolder skade. Hurtigere afvandingsmuligheder fra naturlige recipienter. Flere søer er uger om at sætte sig, og er derfor ikke forberedt for nyt regnskyl Åer og vandløb renses oftere på udsatte steder Undersøgelse af mulighed for afvanding til andet end Pøle Å, Havelse Å og Karlebogrøften: Afvanding gennem Gribskov og Stenholtvang, mod Esrum Sø, er en mulighed Identifikation af oversvømmelsesområder til brug i ekstrem-regn-situationer Aflastningspumpestationer: Som den ved Pøle Å. Sikrer bortledning til mindre følsomme områder i ekstreme situationer. Aflastepumpestationen ved Pøle Å
18 Vores klima-indsats (9) indsats (9) 18 I forhold til fysisk planlægning, så vil vi: Undgå at lægge arealfølsomme anvendelser (fx boliger, daginstitutioner mv.) ud i områder, som kan risikere oversvømmelse i ekstremregn-situationer Overveje restriktioner på udbredelsen af befæstede arealer. Vores brug af faste belægninger i stort målestok forhindrer vandets naturlige nedsivning Endvidere vil det blive overvejet, om der skal stilles krav til bygninger i udsatte områder i forbindelse med byggesagsbehandling, fx krav om hævelse af det niveau ( stuegulvskote ), som bygninger g tillades placeret i og forbud mod afløb i kældre måske forbud mod kældre. I vores planlægning af naturpleje- og genopretningsprojekter vil vi tage højde for sårbarheden overfor ekstremregn-situationer, så kommunens investeringer bliver så langsigtede som muligt Skader på vandløb efter ekstremregn i 2007 Billede fra 6 juni Billede fra 6. juni 2007 der viser problemet med ekstrem regn ved foden af en bakke
19 Vores klima-indsats (10) indsats (10) 19 I forhold til beredskab, skal det sikres, at Beboelser i udsatte områder hurtigt kan evakueres og genhuses i tilfælde af fare for oversvømmelse Afspærre særligt udsatte steder på vejnettet i tilfælde af oversvømmelse med hurtig etablering af omkørselsanvisning Billeder fra ekstremregnhændelse i Hillerød juli 2007:
20 Organisering af vores klima- indsats.(1) 20 Mange af de beskrevne indsatser og initiativer vil kræve en lang række organisatoriske overvejelser og justeringer, både i selve den kommunale organisation i Hillerød Kommune og i de mange samarbejder med andre parter, der allerede eksisterer, både indenfor og udenfor kommunen ligesom der vil være behov for at etablere nye samarbejdsfora og former. Disse forhold vil blive overvejet i forbindelse med den intensivering af klimaarbejdet i Hillerød Kommune, der vil finde sted i den kommende tid og de nødvendige tiltag vil gradvist blive sat i værk efterhånden som behovene opstår. Vi lader kommunens entreprenørafdeling gå i front: Teknik Entreprise står overfor en recertificering af ISO 14001, 18001, 9001 samt værdiledelse i september Hvis dette går efter planen vil vi efterfølgende forsøge at opnå en certificering, der går under betegnelsen ISO Carbon footprint profile. På dansk er det noget i retning af CO2 profil. Vi forventer en certificering medio Hvis vi opnår denne certificering er vi næsten selvskrevet til den kommende ISO standard der kommer i 2011 som omhandler en samlet bæredygtighedscertificering. Et andet eksempel på en ny tilgang er, at vi har udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for byudviklingsområdet ved Hillerød station ti ( Stationszonen ), ti ) der først og fremmest skal være Nordsjællands nye uddannelses-campusområde. Strategien for Stationszonen indeholder bl.a. en række scenarier, der skal underbygge potentialet ved at designe en bydel ud fra bæredygtighedsprincipper, samt et katalog over mulige handlinger. Kli b jd t il k t f idli d il d f å bli d b jd t Klimaarbejdet vil kræve meget formidling der vil derfor også blive udarbejdet en kommunikations- og formidlingsstrategi for området.
21 Organisering af vores klima- indsats.(2) 21 I vil arbejde tæt sammen med relevante interessenter; både grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, naturforvaltere som landboforeningen, men også bredt blandt kommunens befolkning, fx i regi af lokalrådene. Det Grønne Råd i kommunen skal være et naturligt udspring for tværgående drøftelser om klimaspørgsmål. Disse udadvendte aktiviteter skal bidrage til, at vi kan komme helt i front. Fx så vi kan tilslutte os Green City samarbejdet som en af de mest klimaambitiøse kommuner i Danmark.
22 Finansiering af Vores klima-indsats indsats 22 Et meget væsentligt spørgsmål i alt dette er finansieringen. Der er dog en lang række af tiltagene, der ikke vil koste særligt meget i startfasen og tidshorisonten for arbejdet er lang mindst 1-2 årtier. Vi vil derfor ikke lægge en større og samlet finansieringsplan fra starten af arbejdet, men gå målrettet og systematisk i gang med de beskrevne aktiviteter og så håndtere finansieringen løbende fremover, efterhånden som de enkelte initiativer udkrystalliseres i form af konkrete projekter med aktører, roller, aktiviteter, implementeringsplaner og finansieringsbehov! Umiddelbart ser vi finansieringsmuligheder i: Besparelserne som kan opnås i kommunalt regi ved reduktion af energiforbruget Energisparepuljer, som Hillerød Kommune har mulighed for at søge hos centrale instanser Egne forsyningsselskaber som partnere. Hillerød Kommune ejer forsyningsselskaber, hvor det kan tænkes, at fx varmeforsyningen vil investere i vedvarende energi i kommunen Ekstern finansiering, som fx EU-programmet Sorcer, hvor Hillerød Kommune tidligere har fået tilskud, bl.a til solfanger anlæg ved Ullerødbyen.
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereTelefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)
Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereKommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1
Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende
Læs mereKlima og DN Klimakommune
Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereHillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009
Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Indhold: Samlet indstilling side 3 og vurdering af høringssvar side 3 Oversigt over høringssvar side 5
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs mereKlima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi
indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs merePolitisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015
Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereApril Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling
April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereindhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18
indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereForslag KLIMAPOLITIK 2015
Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereAllerød Kommunes Klimastrategi. - forslag
Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden... 2 3. Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereUdkast til Fælles regional klimastrategi
Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereresumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN
resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereKlimastrategi og Klimaplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereNy bæredygtighedspolitik for Syddjurs
Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereKKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN
FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mere