Klimastrategi Dato: Rev. Dato: Version: 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimastrategi 2009. Dato: 05.02.2009 Rev. Dato: 17.12.2009 Version: 13"

Transkript

1 Klimastrategi 2009 Dato: Rev. Dato: Version: 13

2 Borgmesterens forord 2 Det forekommer indlysende, hvorfor vi skal have en klimastrategi. Klimaforandringer er ikke længere noget videnskabsfolk og populister skændes om. I Hillerød Kommune fik vi en forsmag på konsekvenserne af en mere ekstrem vejr-situation, da vi den 5. og 6. juni 2007 var det område, som fik mest nedbør i Danmark under de voldsomme regnskyl. Det samme skete juni 2009, hvor der blev målt et nedbør på 140 mm i Hillerød. Klimatilpasning var pludselig på den lokale dagsorden. Hillerød har i mange år haft initiativer, som vi i dag ville kalde for klimatiltag. Vi har fx nedbragt energiforbruget i kommunale bygninger, vi har fremmet samkørsel og delebilsordning, d i cyklistkampagner mv. og sidste år indviede vi Sjællands største solfangeranlæg ved Ullerødbyen. Hillerød Kommune kan selvfølgelig ikke redde det globale miljø alene. Men vi kan tage vores del af ansvaret. Vi bygger vores indsats på, at det er en fælles udfordring, og at alle skal inddrages. Kirsten Jensen

3 Indholdsfortegnelse l 3 Side Hvad er vores klimastrategi?.. 5 Vores klimavision Vores klimatilgang 7 Den generelle klimaudfordring.. 8 Hillerød Kommunes klimaudfordring.. 9 Vores klimaindsats.. 10 Kilimaforbyggelse og omlægning. 11 Klimatilpasning. 17 Organisering af vores klimaindsats Finansiering af vores klimaindsats... 22

4 Hvad er vores klimastrategi? 4 Vi har valgt at formulere en strategi med følgende elementer og fokus: En Klimavision med fokus på vores eget ansvar En Klimatilgang med fokus på klima i alle relevante forhold og inddragelse af alle relevante aktører En Klimaudfordring med fokus på, at vi allerede ved nok til at kunne handle mht. klimaforebyggelse, klimatilpasning og erhvervs-, bolig-, bygnings- og transportudvikling i tæt sammenhæng og balance! En Klimaindsats, som er dynamisk og præciserer de prioriterede indsatsområder og de nødvendige institutionelle rammer, beskriver dem overordnet og sætter mål. Vi udformer handlinger mere og mere konkret, når vi ved nok til at gøre det!

5 Vores klimavision 5 Vision: Hillerød Kommune vil give sit bidrag til reduktion af de negative globale klimakonsekvenser ud fra sine regionale og lokale forudsætninger Resultaterne skabes gennem dialog og handling ved forebyggelse, tilpasning og afværgeforanstaltninger. Indsatsen forudsætter helhedsorienteret planlægning med livskvalitet og sundhed som omdrejningspunkter Vi vil fokusere på at skabe handling og resultater hurtigt velvidende at tidshorisonten for arbejdet er lang

6 Vores klimatilgang 6 Vi vil realisere visionen ved at: Tænke forebyggelse, tilpasning og afværgeforanstaltninger ind i alle relevante planer Arbejde med klimaperspektivet i national, regional og lokal sammenhæng og bruge Kongernes Nordsjælland som grundlag for tværkommunalt samarbejde Sikre løbende opdatering af klimaberedskab Inddrage alle relevante aktører i klimaindsatsen, da mange af udfordringerne skal løses i fællesskab, og da vi alle har et ansvar Lade kommunen som virksomhed være foregangseksempel på klima-hensyn i sin virksomhedsdrift Lade kommunen som myndighed have fokus på klimaindsatsen, fx gennem trafikplanlægning og styring af den kollektive bustrafik Skabe en effektiv og dynamisk indsats på tværs af hele organisationen i Hillerød Kommune på klimaområdet med det formål effektivt at kunne koordinere og drive en målrettet og resultatskabende indsats

7 Den generelle klimaudfordring 7 FN s klimapanel og regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark har opstillet scenarier for klimaets udvikling over de næste 100 år: Middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader Gennemsnitligt mere årligt nedbør Stigningen i vinternedbør på 18-43% Fald i sommernedbør på 10-25% Mere ekstreme nedbørshændelser i sommer og efterår Mere storm Tørre somre Konsekvenserne er: Havvandspejlet stiger med ca. 0,5 m frem til 2100 Hyppigere ekstremt højvande og øget risiko for oversvømmelser Tilbagerykning af kraftigt udsatte kyster Øget risiko for gennembrydning af diger Opstuvning af vand i dræningskanaler og deraf følgende nedsat dræningsmuligheder Problemer med bortledning af overfladevand i byerne De skal bemærkes, at nyeste forskning viser, at konsekvenserne kan vise at blive større end hidtil antaget, fx vurderer den anerkendte klimaforsker Professor Stefan Rahmstorf, Potsdam Institute for Climate Impact Resarch, at havvandspejlet stiger med ca. 1,5 m frem til 2100.

8 Hillerød Kommunes klimaudfordring 8 Vi arbejder ud fra følgende grundantagelser: Hillerød Kommunes struktur indebærer, at fordelingen af CO 2 -udledningerne mellem de vigtigste samfundssektorer svarer nogenlunde til landsgennemsnittet; Hillerød Kommunes generelle velstandsniveau indebærer, at CO 2 -udledningen pr. borger er noget over landsgennemsnittet på ca. 12 tons pr. år formentlig ca. 15 tons pr. år; Erfaringer med klimatilpasning i Hillerød Kommune (ekstremregnen juli 2007), viser at dette område ikke i særligt høj grad er kritisk i Hillerød Kommune, da vores kloakering er godt dimensioneret og vedligeholdt; Hillerøds rolle som regionshovedstad og centrale placering i Nordsjælland betyder, at vi kan tilbyde attraktive handelsmuligheder, balance mellem boliger og arbejdspladser, d og et konstruktivt kti t samarbejde med øvrige kommuner om forhold af betydning for en effektiv og målrettet klimaindsats.

9 Vores klimaindsats! 9 Klimaindsatsen skal rette sig mod følgende områder: Klimaforebyggelse gennem reduktion af drivhusgas-udledninger på alle relevante områder og omlægning gennem; Udvikling af erhverv, transport, bygninger, boliger og forsyning i tæt samspil med alle aktører, så vi sikrer, at klimaindsatsen og den viden, der følger med, udnyttes til at udvikle samfund bedst muligt med henblik på at skabe fremtidens klimaneutrale samfund; Klimatilpasning gennem beredskab og planer for håndtering af ekstrem-regn regn, risici for oversvømmelser o. lign.

10 Vores klima-indsats (1) indsats (1) 10 Klimaforebyggelse og -omlægning Vi ved ikke i dag, hvordan et CO 2 -neutralt Hillerød vil se ud det vil vi finde frem til et bud på i næste planstrategi og vi starter nu Vi ved, at energiforbrug i bygninger er årsag til ca. 40% af samfundets samlede emissioner, og dermed også har høj prioritet i Hillerød vi vil Sikre, at alt fremtidigt byggeri i Hillerød Kommune bliver lavenergiklasse 1 eller bedre, med mindre der er rigtigt gode argumenter for, at det er dumt og dermed d minimere CO 2 -udledningerne d fra fremtidens byggeri; Sikre, at energirenoveringer af alle bygninger i Hillerød Kommune kan foretages på et godt og sikkert grundlag og give markante besparelser på CO 2 og ejerens driftsøkonomi og dermed reducere den eksisterende bygningsmasses CO 2 - udledninger med 35% inden 2020; Sikre, at Hillerød Kommune selv går foran og baner vejen og skaber grundlaget for disse resultater gennem en offensiv indsats på egne bygninger og dermed reducere CO 2 -udledningerne fra kommunens bygninger med 35% inden Der er allerede taget en række initiativer i denne retning.

11 Vores klima-indsats (2) indsats (2) 11 Vi ved, at energiforbruget i transportsektoren udleder 25-30% af de samlede CO 2 - udledninger her vil vi: Satse på el-biler som afløser for benzin-bilerne fremover og fremme denne udvikling mest muligt ved at forberede overgangen til elbiler effektivt, både i kommunen og hos borgerne gennem opbygning g af infrastruktur og relevante partnerskaber med DONG/Better Place og andre; Arbejde målrettet på at gøre den kollektive transport i Nordsjælland mere effektiv og CO 2 -neutral i samarbejde med de andre kommuner, trafikselskaberne og -leverandørerne; Effektivisere i privat bil-transport t ved bedst mulig integration ti med den kollektive kti transport, samkørsel og delebiler; Fremme cykling mest muligt i kommunen ved at skabe attraktive forhold for cyklister her går klima og folkesundhed hånd i hånd; Effektivisere den samlede kommunale transport gennem omlægning af logistik og koordinering med nabokommuner i relevant omfang. Her tænkes der her på strategi for den kollektive bustrafik og planlægning af al anden transport, som kommunen er ansvarlig for Vi vil halvere CO 2-udledningerne fra trafikken i Hillerød Kommune inden Hillerød Delebil; et positivt bidrag i klimaindsatsen på transportområdet

12 Vores klima-indsats (3) indsats (3) 12 Vi ved, at landbrugets drivhusgas-udledninger udgør ca. 20% af de samlede CO 2 - udledninger, og at landbruget samtidig er en helt afgørende medspiller i en række andre miljøforhold her vil vi: Bygge videre på den eksisterende dialog med landbruget i relation til Kongernes Nordsjælland ; Undersøge og aktivere alle muligheder for bioenergi fra landbruget i Hillerød Kommune og Nordsjælland, f.eks. fra gylle, halm og energiafgrøder og få denne bioenergi brugt i el- og varmeforsyningen; Undersøge mulighederne for at retablere tidligere drænede vådområder og dermed opnå store CO 2 -reduktioner, mere natur, bedre næringssalttilbageholdelse, bedre opmagasinering af vand ved ekstrem-regn og dyrkning af energipil et meget stort synergipotentiale; Undersøge drivhusgas-udledninger fra husdyrhold og intensiv gødskning i Hillerød Kommune nærmere og overveje mulige indsatser på disse områder, hvor det er relevant.

13 Vores klima-indsats (4) indsats (4) 13 Vi ved, at industriens CO 2 -udledninger fra energiforbrug udgør 15-20% af de samlede udledninger her vil vi: Satse på, at virksomhedernes egen indsats og forsyningsselskabernes forpligtelse til besparelser i høj grad trækker udviklingen i den rigtige retning; Introducere et aktivt og udviklingsorienteret klimasamarbejde i C4 og i den fremtidige erhvervsudvikling i Hillerød Kommune og hele Nordsjælland, så vi også får nyttiggjort hele den lokale klimaindsats i den fremtidige erhvervsudvikling i regionen dette indebærer en udvidet inddragelse af erhvervsliv og virksomheder, helt i overensstemmelse med erhvervspolitikken; Sætte særligt fokus på alternative muligheder for energiforsyning til virksomheder, der i dag anvender fossile brændsler til egen energiproduktion; Arbejde med en industriel symbiose -tankegang (koncept hvor den ene virksomhed aftager affaldsprodukter d fra en anden og bruger det som råstof i sin produktion) med udgangspunkt i erfaringerne fra Kalundborg og dermed forsøge at reducere både CO 2 -udledninger og ressourceforbrug.

14 Vores klima-indsats (5) indsats (5) 14 Vi ved, at el- og varmeforsyningen leverer en meget stor del af energien til de tidligere nævnte områder der er således også CO 2 -reduktioner at hente på disse ved gradvist at omstille el- og varmeforsyning til vedvarende energi. Her vil vi: Starte et samarbejde om en samlet energiplan for Nordsjælland med de øvrige kommuner og alle energiselskaberne, herunder Vestforbrænding I/S vi mener, der er masser af muligheder for udvikling, men at et bredt samarbejde i regionen er helt afgørende for at realisere disse muligheder; Arbejde for øget brug af vindkraft, biomasse og andre former for vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i forbindelse med en samlet energiplan; Fjerne de barrierer, der måtte være i den kommunale planlægning l og regulering for omstilling til mere vedvarende energi hurtigst muligt; Sørge for, at borgerne kan få den bedst mulige rådgivning til både boliger og mindre virksomheder med henblik på at spare på energien og reducere CO 2 - udledninger. Målet er, at hele el- og varmeforsyningen i Hillerød Kommune og Nordsjælland er CO 2 -neutral inden Hillerød Varmeforsynings solfangeranlægget i Ullerødbyen er et væsentligt bidrag i klimaindsatsen i Hillerød Kommune

15 Vores klima-indsats (6) indsats (6) 15 Vi også gøre en indsats overfor indkøb og forbrug. Vi vil starte med energiforbrugende apparater og fødevarer, fordi det er de mest klimabelastende områder her vil vi Sikre, at alle kommunale anskaffelser af energiforbrugende apparater er mest muligt energibesparende, f.eks. ved at bruge Elsparefondens anbefalinger; Sikre, at alle kommunens indkøb af fødevarer gøres mest muligt klimaneutrale gennem kommunens nye produktionskøkken, også her kan klima og folkesundhed gå hånd i hånd, da der er en stærk sammenhæng mellem sunde og klimarigtige fødevarer; Sikre, at kommunens erfaringer og arbejde på dette område også kommer private virksomheder og borgerne til gavn gennem rådgivning og formidling.

16 Vores klima-indsats (7) indsats (7) 16 Klimatilpasning Vi ved fra erfaringer med ekstrem-regn i de seneste år, at klimatilpasning ikke er den helt store udfordring i Hillerød Kommune. Det er således et forhold, som vi mener, vi stort set allerede har styr på, men som selvfølgelig løbende vil blive fulgt op og evalueret. Spildevandstekniske løsninger Fysisk planlægning Beredskabedskab I forhold til spildevandstekniske løsninger, så vil vi prioritere Separatkloakering kombineret med lokal nedsivning og lokaludledning. Separatkloakeringen, hvor regnvand og spildebortledes i hvert sit rør, ø, vil medføre mindre belastning på renseanlægget, da rørene til regnvandet er dimensioneret til at tage store mængder på kort tid. Det forholdsvis rene regnvand skal ofte ikke transporteres så langt før det udledes. Dette forudsætter at vandet kan komme væk. I perioden med meget byvækst er mange naturlige vandløb og vandhuller blevet sløjfet nybygninger af kanaler og vandhuller vil finde indpas i nye byområder, som fx i Ullerødbyen. Hillerød Kommune vil endvidere arbejde aktivt for at fremme anvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask.

17 Vores klima-indsats (8) indsats (8) 17 Af andre spildevandstekniske d i k tiltag vil vi satse på Aflastningsbygværker på centrale steder: Dvs. et sted hvor der kan skabes kontrolleret overløb, hvor man i ekstrem-regn-situationer kan lede vandet et sted hen, hvor vandet ikke forvolder skade. Hurtigere afvandingsmuligheder fra naturlige recipienter. Flere søer er uger om at sætte sig, og er derfor ikke forberedt for nyt regnskyl Åer og vandløb renses oftere på udsatte steder Undersøgelse af mulighed for afvanding til andet end Pøle Å, Havelse Å og Karlebogrøften: Afvanding gennem Gribskov og Stenholtvang, mod Esrum Sø, er en mulighed Identifikation af oversvømmelsesområder til brug i ekstrem-regn-situationer Aflastningspumpestationer: Som den ved Pøle Å. Sikrer bortledning til mindre følsomme områder i ekstreme situationer. Aflastepumpestationen ved Pøle Å

18 Vores klima-indsats (9) indsats (9) 18 I forhold til fysisk planlægning, så vil vi: Undgå at lægge arealfølsomme anvendelser (fx boliger, daginstitutioner mv.) ud i områder, som kan risikere oversvømmelse i ekstremregn-situationer Overveje restriktioner på udbredelsen af befæstede arealer. Vores brug af faste belægninger i stort målestok forhindrer vandets naturlige nedsivning Endvidere vil det blive overvejet, om der skal stilles krav til bygninger i udsatte områder i forbindelse med byggesagsbehandling, fx krav om hævelse af det niveau ( stuegulvskote ), som bygninger g tillades placeret i og forbud mod afløb i kældre måske forbud mod kældre. I vores planlægning af naturpleje- og genopretningsprojekter vil vi tage højde for sårbarheden overfor ekstremregn-situationer, så kommunens investeringer bliver så langsigtede som muligt Skader på vandløb efter ekstremregn i 2007 Billede fra 6 juni Billede fra 6. juni 2007 der viser problemet med ekstrem regn ved foden af en bakke

19 Vores klima-indsats (10) indsats (10) 19 I forhold til beredskab, skal det sikres, at Beboelser i udsatte områder hurtigt kan evakueres og genhuses i tilfælde af fare for oversvømmelse Afspærre særligt udsatte steder på vejnettet i tilfælde af oversvømmelse med hurtig etablering af omkørselsanvisning Billeder fra ekstremregnhændelse i Hillerød juli 2007:

20 Organisering af vores klima- indsats.(1) 20 Mange af de beskrevne indsatser og initiativer vil kræve en lang række organisatoriske overvejelser og justeringer, både i selve den kommunale organisation i Hillerød Kommune og i de mange samarbejder med andre parter, der allerede eksisterer, både indenfor og udenfor kommunen ligesom der vil være behov for at etablere nye samarbejdsfora og former. Disse forhold vil blive overvejet i forbindelse med den intensivering af klimaarbejdet i Hillerød Kommune, der vil finde sted i den kommende tid og de nødvendige tiltag vil gradvist blive sat i værk efterhånden som behovene opstår. Vi lader kommunens entreprenørafdeling gå i front: Teknik Entreprise står overfor en recertificering af ISO 14001, 18001, 9001 samt værdiledelse i september Hvis dette går efter planen vil vi efterfølgende forsøge at opnå en certificering, der går under betegnelsen ISO Carbon footprint profile. På dansk er det noget i retning af CO2 profil. Vi forventer en certificering medio Hvis vi opnår denne certificering er vi næsten selvskrevet til den kommende ISO standard der kommer i 2011 som omhandler en samlet bæredygtighedscertificering. Et andet eksempel på en ny tilgang er, at vi har udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for byudviklingsområdet ved Hillerød station ti ( Stationszonen ), ti ) der først og fremmest skal være Nordsjællands nye uddannelses-campusområde. Strategien for Stationszonen indeholder bl.a. en række scenarier, der skal underbygge potentialet ved at designe en bydel ud fra bæredygtighedsprincipper, samt et katalog over mulige handlinger. Kli b jd t il k t f idli d il d f å bli d b jd t Klimaarbejdet vil kræve meget formidling der vil derfor også blive udarbejdet en kommunikations- og formidlingsstrategi for området.

21 Organisering af vores klima- indsats.(2) 21 I vil arbejde tæt sammen med relevante interessenter; både grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, naturforvaltere som landboforeningen, men også bredt blandt kommunens befolkning, fx i regi af lokalrådene. Det Grønne Råd i kommunen skal være et naturligt udspring for tværgående drøftelser om klimaspørgsmål. Disse udadvendte aktiviteter skal bidrage til, at vi kan komme helt i front. Fx så vi kan tilslutte os Green City samarbejdet som en af de mest klimaambitiøse kommuner i Danmark.

22 Finansiering af Vores klima-indsats indsats 22 Et meget væsentligt spørgsmål i alt dette er finansieringen. Der er dog en lang række af tiltagene, der ikke vil koste særligt meget i startfasen og tidshorisonten for arbejdet er lang mindst 1-2 årtier. Vi vil derfor ikke lægge en større og samlet finansieringsplan fra starten af arbejdet, men gå målrettet og systematisk i gang med de beskrevne aktiviteter og så håndtere finansieringen løbende fremover, efterhånden som de enkelte initiativer udkrystalliseres i form af konkrete projekter med aktører, roller, aktiviteter, implementeringsplaner og finansieringsbehov! Umiddelbart ser vi finansieringsmuligheder i: Besparelserne som kan opnås i kommunalt regi ved reduktion af energiforbruget Energisparepuljer, som Hillerød Kommune har mulighed for at søge hos centrale instanser Egne forsyningsselskaber som partnere. Hillerød Kommune ejer forsyningsselskaber, hvor det kan tænkes, at fx varmeforsyningen vil investere i vedvarende energi i kommunen Ekstern finansiering, som fx EU-programmet Sorcer, hvor Hillerød Kommune tidligere har fået tilskud, bl.a til solfanger anlæg ved Ullerødbyen.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag

Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden... 2 3. Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Udkast til Fælles regional klimastrategi

Udkast til Fælles regional klimastrategi Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Klimastrategi og Klimaplan

Klimastrategi og Klimaplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk KLIMASTRATEGI regionsyddanmark.dk Den regionale strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015 Indledning Klimaforandringer udgør en af de mest markante miljøudfordringer i nyere tid. Klimaudfordringerne

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere