Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole"

Transkript

1 Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil redde vores efterkommere. Vi mennesker har gjort livet for dyr og planter anderledes og farligt, da vi kun har tænkt på os selv, ved at bygge store bygninger, lave biler, elektricitet m.m. så dyrene og planternes levevilkår bliver udryddet. Danmark er kun dækket med under 1 % helt vild natur i dag, og omkring 15 % er natur, som er skabt af mennesker, hvilket er virkelig lave procenttal. Resten af landet er udelukkende menneskestyret. Problemet er at alt hvad vi har kæmpet for og skabt i verden bliver ødelagt, fordi at vi ikke kan passe på naturen. Konsekvenserne er tydelige. Vandstanden vil stige, der vil blive meget tørke tæt på ækvator, nedbøren vil stige i de nordlige lande, dyr vil dø, da deres miljø vil ændres drastisk, og mennesker i ulandene vil øge deres chancer for ikke at overleve. I Danmark vil vi opleve forfærdelige ting af det ændrede klima. Der kommer nye smitsomme sygdomme, kraftigere storme, hedebølger, som kan føre til dehydrering, oversvømmelser og varmere vejr. Der er allerede nu kraftige skybrud i Danmark, der kan give problemer med togtrafikken og oversvømmede åer, søer og vandløb. Dette er blot et eksempel på hvordan klimaændringerne har haft grusomme følger. Ifølge klimaeksperterne ligger Danmark rimelig heldigt i forhold til den globale opvarmning, da vi ligger i noget lignende et smørhul, og slipper derfor temmelig godt fra den. I fremtiden vil der kun komme sne hvert syvende år om vinteren i Danmark. Boliger, som ligger lavt eller tæt på havet, vil desværre have store chancer for oversvømmelser. For sol og sommer elskere vil der også komme noget godt nyt til Danmark. Landet vil blive eksotisk og frodigt, så der kommer til at vokse fx palmer og lianer. Derfor vil der også komme eksotiske dyr, som papegøjer. Det kan selvfølgelig også bringe dårlige ting med sig, som fx malaria myg. Desværre vil vi også miste mange af vores nutidige fugle. Nogle af gasserne, som danner drivhuseffekten er først og fremmest kuldioxid, som står for halvdelen af drivhuseffekten, metan, som dannes af bakterier, der lever uden ilt, CFC-gasser, der kommer fra fx sprayflasker, lattergas, vanddamp og ozon. I de fleste lande i Afrika er der hvert år mindre end 400 km2 tab af tropiske regnskove. Der vil ske store forandringer. Man iværksætter mange kampagner i forskellige lande, hvor man vil få folk til at formindske bruget af affald og genbrug. I Schweiz skal man betale penge for at smide ting ud, da det koster penge for hver affaldspose man fylder. I dag gør man meget for at redde verden, men spørgsmålet er bare, om det er nok? Vi bygger større og flere vindmøller, miljø-venlige batterier, solfangere, der varmer vores vand, solcellepaneler, som laver direkte elektricitet til vores kontakter, og vi laver bioethanol, der skåner klimaet, i stedet for benzin, da det er produceret af ris og korn. Desværre kan det føre til høj prisstigning på mad, hvilket vil betyde mere hungersnød i ulandene. Vi skal fokusere mere på at løse problemet. Vi skal vænne os til at slukke alt, fx fjernsynet, computeren, playstationen, osv. I stedet for bare at sætte tingene på standby, når man ikke bruger dem.

2 Vi skal slukke unødvendigt strøm og lys, og tænke mere på at tage toget end at køre i bil. Hvis man fx skal til Borup fra Viby Sj. Så har vi beregnet, at med et børneklippekort vil det koste 6 kroner, mens det med bil vil koste 40 kroner. Dvs. at hvis man tager toget, sparer man både penge, og der vil komme mindre CO2- udslip. Til klimatopmødet håber vi, at der kommer en god løsning på problemet, og vi håber at vi kan overbevise de store lande så som USA, at de skal reducere deres CO2 udslip. Vi håber også, at vi kan få lavet en aftale så vi får så meget ud af de penge vi har. Det ville jo ikke nytte noget hvis vi lagde alle pengene ind til en organisation, også at de viste sig at være den forkerte. Vi håber på, at Barak Obama kommer, men vi tvivler på det. af Louise, Sofie og Amani, Dåstrup Skole Indledning: Vi vil skrive om verdens CO 2 udslip og energi og hvordan man kan løse problemet. Noget om hvad det er der bliver gjort som er så galt og hvad vi måske kunne gøre for at løse problemet til sidst vil vi komme med vores forslag på hvordan vi ville løse problemet hvis vi f.eks. var klima ministre. Beskriv problemet: Problemet er alt for meget CO 2 udslip og at man tager bilen frem for cyklen. Folk er nogle svin fordi de har den holdning at bare fordi jeg gør det hjælper det ikke. De bruger alt for meget strøm ved f.eks. at have fjernsyn, computer, stereo anlæg, lamper og opladere til mobilen. Mange tror at hvis man slukker på fjernbetjeningen bruger den ikke strøm, men det gør den! Den bruger lige så meget som var det tændt og at man tager mobilen ud af opladeren stopper heller ikke energi forbruget, der skal slukkes på stik kontakten! Lange og varme bade hjælper heller ikke på problemet. Vi har brug for grøn energi! Som i kan se nede i vores graf, så går det ikke bedre selvom vi har haft fokus på den globale opvarmning længe. Det bliver tvært imod dårligere Den globale opvarmning nærmer sig kraftigere og kraftigere og det har sine konsekvenser. Alt det Co2 udslip kommer ud i atmosfæren og gør hele verden varmere, det får indlandsisningen til at smelte og det får vandstanden til at stige, det betyder at nogle steder vil blive oversvømmet og at f.eks. isbjørnene på de co2 udslip

3 udsatte steder vil drukne og dø. Det er heller ikke kun dårlige ting der kommer ud af den globale opvarmning man kan lave vin hvis der bliver lidt varmere måske får vi det lige så varmt som i syd Frankrig. Vi vil også kunne komme mere på stranden som vi personligt syntes er rigtig godt. Sommer året rundt er intet problem for os, dog syntes vi stadig at den globale opvarmning er noget lort fordi den ødelægger verden Problemløsning: Du bør gå eller cykle til skole og arbejde i stedet for at køre i bil. Hvis der er 2,5 km derhen, vil du udlede 150 kg CO2 mindre pr. år, og du kan spare kr. om året på benzinforbruget. Du bør også få smidt tørretumleren ud den er nemlig en rigtig energibombe få i stedet anskaffet en tørresnor til formålet. Fjernsyn, opladere og andre energi forbruger tapper strøm. De skal slukkes på stikkontakten! Når den røde lampe på fjernsynet lyser bruger den stadig strøm! Problemet kan løses ved at bruge grøn energi nemlig ren energi. Den energi kommer b. la fra vindmøller, vi mener derfor at der burde investeres flere vindmøller så vi kunne få noget mere ren energi, det ville også være vores løsning på problemet. Natur energi er et firma som prøver at finde en ny løsning på problemet de vil give 3,75 øre hver gang nogle tænder deres computer til vindmøller så vi kan få laves vores rene energi og forbedre verden. Kilder: klimakaravanen 2 gør en forskel Global opvarmning i Danmark Af Jeppe, Nawin og Lasse, 8.B, Dåstrup skole Hvordan tror du det ville blive om måske år ude i fremtiden i lille Danmark? Tror du måske der kommer massere af palmer eller at vejret bliver 45 grader inde i skyggen? Det kan måske blive muligt, men der ville også komme en masse følger som fx at der kommer andre Sydomme og massere af naturkatastrofer fordi klimaet har ændret sig på grund af vores CO² udslip. Hvis vi ikke gør noget ved det, ville det blive et kæmpe problem for mange mennesker og mange dyrearter. Der ville også komme mange nye dyrearter. Hvis klimaet ændre sig i Danmark bliver mange af menneskenes leveforhold blive anderledes, mennesker kan miste deres hjem og bliver dermed hjemløse, vandet stiger og der ville komme flere oversvømmelser. Digerne stiger og man skal have bygget dem højere og det ville koste en masse penge, og hvis man ikke når at gøre dem højere ville havet stige over dem og oversvømme meget store dele af Danmark, som fx Roskilde, Lolland osv. Vi ville heller ikke kunne dyrke vores egne afgrøder altså brød føde os selv og det ville betyde at vi måske skulle være et land der skulle have mad fra nødhjælpsorganisationer. Hvad gør vi for klimaet i Danmark? Lige nu er Danmark den førende inden for at lave mest vindenergi og at eksportere vindmøller, det er vi rigtig stolte over. Vi er gode til at lave energi fra alle vores vindmøller rundt omkring i landet og vi bliver ved med at sætte flere og flere vindmøller op. Man er begyndt at lave små vindmøller som man kan sætte op i haven eller op på taget, og dermed laver den strøm til huset og man sparer på strømmen som kommer fra elværket, man har også tænkt på at lave 6 kæmpevindmøller i en skov, og vindmøllerne er 250 meter høje. Vi er også gode til at genbruge ting som vi har brugt, vi genbruger aviser, flasker osv. Vi er

4 blevet også blevet bedre til at smide vores affald ud men vi genbruger også meget mere end vi gjorde for 3 år siden, for 3 år siden smed vi tons affald ud. 3 år efter var tallet steget med 6 % det svarer til tons om året, det er 2,57 tons pr. indbygger. I 2006 blev der genbrugt ca. 70 % af alt det affald der blev smidt ud, det er hele 14 % mere end i 2005 selv om regeringens mål er 65 % det var Troels Lund Poulsen ikke tilfreds med.. Man har også lavet en undersøgelse om hvor meget vi smider ud af affald, vi smider ca. 125kg affald pr. indbygger i Danmark. I Afrika har man ikke råd til at smide ting ud som i Danmark, de smider ca. under 1kg ud pr. indbygger om året. Vi arbejder også på at forbedre vores biler så de ikke udleder så meget CO² når de kører. Man er også begyndt at lave biler der kører på biobrændsel og elbiler som skal kører på grønt strøm, som kommer fra vindmøller, solfangere og bølgekraft. De har også lavet knallerter som kører på el og som slet ikke udleder CO², hvis man kunne få alle unge til at købe el knallerter og afskaffe alle benzinkørende knallerter. Vi har en fond i Danmark som går ind for at man bruger el spare produkterne som man kan købe i el forretninger. Fokus på hvad der skal gøres for at løse problemet. Vi har udtænkt nogle måder vi kan løse dette problem på. Vi kunne måske sætte prisen op på benzin og få bilerne til at køre på Bio Diesel. Og man kunne også producere flere lavenergis køleskabe og frysere, og vi har tænkt på at man kunne sætte prisen lidt ned, så alle folk kunne købe det. Man kunne også indrette hjemme efter de miljøvenlige og klimavenlige midler. Løsning på problemet. Vi håber på at de kan finde en god løsning, så vi alle kan overleve, både dyr og mennesker. Mange unge mennesker kan stoppe med at smide skrald overalt som fx dåser, sodavandsflasker og slikposer. Man kunne også skifte sine pærer til elspare pærer. Global opvarmning Af Alexander, Benjamin, Jakob, Lucas og Mikkel, 8.a, Dåstrup skole Overalt I verden bliver der dannet mere og mere CO 2. Det er primært bilerne, der er skyld i den store CO 2 udledning, men også fabrikkerne har del i skylden. Så meget CO 2 i atmosfæren kan være et stort problem. Det laver noget kaldet drivhuseffekten, som er skyld i at solens varme bliver på jorden, så den langsomt bliver varmere og varmere. Dette gør at isen på polerne lige så langsomt smelter og fordeler sig ud over hele kloden og oversvømmer store områder. Tit områder hvor mennesker har boet i generationer, men nu bliver tvunget til at flytte. Hvert år vokser havene ca. 8 cm, og forskerne forudser at dette tal vil stige i fremtiden.

5 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0, Jordens overfladetemperatur Hvad gør vi lige nu for klimaet? For at undgå global opvarmning skal vores CO 2 udslip toppes inden år 2015, Og CO 2 udslippet skal blive 50 % mindre, ellers vil temperaturen kun stige og stige. I dag prøver vi at opfinde flere ting som har et lavt CO 2 forbrug. Vi har f.eks. masser af vindmøller, som ikke danner CO2. Vindmøller danner strømmen ved, at vinden får dens vinger til at dreje rundt. De roterende vinger giver energi til vindmøllens generator, som så omdanner det til strøm. Vi har opfundet en solcelle som danner strøm ud af varmen fra solens stråler. Men det koster alt for mange penge at lave dem, og derfor er der ikke så mange steder med solceller. Vi prøver også at stoppe fældningen af regnskoven, fordi regnskoven bruger CO 2 og danner ilt, så vi kan leve. hvis vi havde flere træer kunne vores CO2 have været mindre, men desværre bliver der fældet tusind vis af træer hver dag overalt på jorden, og det bliver ikke bedre. Om ca år vil der nok ikke være mere regnskov hvis der ikke bliver plantet et nyt træ hver gang man fælder et. Hvad kan der gøres For at løse det stigende CO 2 problem er det vigtigt at vi først og fremmest sætter fokus på at udvikle alternative energiformer, som kan erstatte olie, gas og andre fossile brændstoffer, der udleder CO 2. Derved skal vi også koncentrere os om at udvikle elmotorer til bilerne, som kan hamle op med benzinmotorerne Derudover kan man prøve at få jordbefolkningen til at slukke lyset efter klokken Man kan også lave en masse vindmøller. Hvis man kan opfinde nogen billige solceller, så kan man sælge dem til familier over hele verden, og det ville give os en masse energi. i Danmark kan vi bruge vores land til at lave nogen sluser i vores sund. Vi forventer Vi forventer at verden inden for de næste 10 år har erstattet fossile brændstoffer med andre CO 2 -frie energiressourcer. Især inden for transporten forventer vi at alle benzinmotorer er blevet erstattet med elmotorer. Litteratur: px?node=5577 mning

6 Global opvarmning Af Lise, Ida og Emilie, 8.a, Dåstrup skole Den globale opvarmning bliver et større og større problem, da man i verden hele tiden bygger nye og større fabrikker og det er ikke lige frem fabrikkerne der spare på CO 2 udslippet. Selvom fabrikkerne er en af de store syndere i den globale opvarmning, er der også meget andet der udleder CO 2. I resten at teksten vil vi kigge nærmer på nogle af de problemer den globale opvarmning er skyld i. Vi kommer også med vores meninger til de forskellige problemer og forslag til at løse dem. Oversvømmelse er et af de store problemer der vil ske hvis den globale opvarmning fortsætter. Bangladesh er et af de lande hvor en tredjedel af landet bliver oversvømmet. Og selvom det betyder at der kommer flere fisk, og nærende stoffer ind på deres marker, men de oversvømmelser der kommer på grund af den globale opvarmning er voldsommere end de normale. På grund af oversvømmelserne bliver folk nød til at flytte længere, og længere ind i deres land. Bangladesh er kun tre gange større end Danmark, men befolkningen er ca. 30 gange større end Danmarks befolkning. Klimavenlig bolig er en miljørigtig måde at bo på. Det indebær at man husker at slukke de elektriske apparater i huset, og man bruger f.eks. sparepærer til sine lamper. Man kan også vaske tøj, og sine køkkenting i en mindre grad, så det bruger mindre energi. Det er faktisk også opvaskemaskinen, tørretumbleren, vaskemaskinen der bruger mest energi i hele huset. Man kan også spare på strømmen, ved at huske at slukke for lyset, computeren, tvet og andre elektriske ting, når man går. I Herfølge er de i gang med et byggeprojekt med fremtidens parcelhuse med over 80 forskellige miljøvenlige lavenergihuse. Husene er isoleret bedre, og udnytter energikilder med smarte varmeanlæg. Husene er dyrere at bygge end de almindelige parcelhuse, men bruger ca. en sjettedel mindre energi end de almindelige huse gør. Passiv-huse er det nyeste inde for energivenlige huse de bruger under 15 kwh varme pr. kvadratmeter bolig om året. Pearl River Tower står i Kina, og dette store skyskraber på 310m. vil stå færdig i Det producere lige så meget energi som det bruger. Der er indbygget vindmøller, solceller og solvarme. Idéen med vindmøllerne som ligger 200m. oppe i tårnet vil kører når vinden blæser ind på tårnet, og det vil producere én million kilowattimer om året. Vores løsning på problemet er at vi kan gå, cykle eller tage bussen til skole, vi kan bruge mindre strøm, f.eks. ved at slukke computeren helt når man er færdig med den, huske at slukke fjernsynet og slukke lyset når man går ud af et rum. Vi bruger sparepærer, og vores forældre vasker tøjet i en mindre grad. I stedet for at bruge tørretumbleren hænger man det til tørre. Vi tror at klima ugen måske vil åbne øjne på folk og få den til at tænke mere over de ting de gør. Vi mener bestemt at den globale opvarmning er noget man skal tage seriøst. Da der er flere mennesker der mister deres huse og flere byer der bliver oversvømmet når indlandsisen smelter. Indlandsisen smelter fordi CO2 ødelægger ozonlaget og lægger sig som et stort skjold rundt om jorden som ikke beskytter mod solen men som heller ikke lukker varmen ud igen og derfor bliver temperaturen højere og derved smelter indlandsisen langsomt.

7 vejtransport togtransport lufttransport søtransport Denne graf viser hvor meget transport stiger, og man kan se at især lufttransport stiger meget. Man kan se at menneskerne bruger mere transport i 2007, end i Litteraturlisten: Vi har fundet det hele igennem Klimakaravanen2, og ellers har vi skrevet det vi selv har hørt fra fjernsynet, eller vores forældre. Af Oliver og Mikkel, 8b, Dåstrup Skole Hvad tænker du på i hverdagen?? Lektier, Mad, eller måske den nye bil din nabo har fået. Men hvad er det der virkelig betyder noget Det gør klimaet! Det er både dit og mit og det er op til os at jorden forbliver et skønt sted at bo. For tænk nu hvis klimaets opvarmning ikke stopper og indlandsisen smelter, bare den ene konsekvens vil forudsagde at millioner vil miste deres hjem og flygte til andre højere læggende territorier, og det i sig selv vil være et kæmpe problem. Men det er jo i fremtiden lad os kigge på hvad det er at der sker lige NU! Bare se på isbjørnen den skal bruge is for at kunne jage dens favorit bytte, sæler. Uden isen overlever den ikke! Og det vil sætte gang i en ond cirkel det vil i sidste ende betyde den ultimative nedbrydelse af isbjørnens hidtil fødekæde. For hvis isbjørnen ikke spiser nok sæler så er der for mange sæler og så spidser de alle fiskene og det vil resultere i en massiv hungersnød i den Grønlandske befolkning. De Alternative former: Der findes mange alternative energiformer som naturen har beriget os med så hvorfor bruger vi dem ikke? Vinden for eksempel den blæser og den blæser men bliver den ordentligt udnyttet? Det er jo spøgsmålet!! Kan vi udnytte vinden bedre end vi gør? JA! I stedet for kun at bygge et par vindmøller hist og her ja, så kan vi bygge flydende bølgeplatforme og bruge havets kraft til vores egne formål. Selv i tallet var de bedre til det end vi er nu! Her fik de vægten af strømmende vand i eks. en flod et vandhjul til at dreje rundt, og herved udnytte vandets kinetiske energi. Det første egentlige vandkraftværk blev bygget i 1879 ved Niagara Falls i USA, og da vandkraft var på sit højeste i starten af 1940 erne dækkede det ca. 33 % af USA s samlede energiforbrug! Geotermisk Energi Geotermisk energi kommer originalt fra undergrunden og er i sig selv CO2 frit. Danmark har desværre kun PT. 2 Geotermiske demonstrationsanlæg som ligger henholdsvis i Thisted og København, men der er også planer for et i Sønderborg. Geotermisk energi er udnyttelsen af vand i undergrunden, som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. På et geotermisk anlæg udnyttes

8 varmen til at skabe billig, og støjsvag energi til fx fjernvarme, som er den mest oplagte anvendelsesmulighed i Danmark. Sol Energi Sol energi er udnyttelsen af den varme og energi solen beriger os med. Solen gør allerede meget for os men den kan gøre mere!! Hvis vi installerer mindst 1 sol fanger på taget af hvert hus stand ville det reducere vores CO2 forbrug drastisk. Men vi møder flere problemer. For der er jo ikke sol om natten når vores del af jordkloden vender væk fra solen, og de er endda dyre at installere, men det er det værd! Som bekendt kommer 70 % af solens stråler igennem atmosfæren og de sidste 30 bliver reflekteret tilbage til solen!! Hvis jorden var beklædt i solfangere ville vi have nok energi til at give strøm til hele verden flere gange over! Klima Topmøde i CPH Vi tror at resultatet ved klima topmødet 09 bliver en global aftale om flere grønne biler på vejene og flere alternative kraftmåder i både indland og udland. USA og Denmarks holdninger stemmer overens, de vil begge have klimaet ændret til en mere grøn vinkel. Biobrændsel - vores redning! af Henriette, Anne, Ea og Isabella, 8.b, Dåstrup Skole. Der bliver mindre og mindre olie og kul i verden, derudover udleder forbrændingen af olie og kul en masse CO 2. Biobrændsel kan være en af løsningerne. Men hvad er det? Hvordan skaffer man det? Hvor skal det dyrkes? Hvordan skal man få mest muligt ud af stofferne? Er det vedvarende? Og er det i virkeligheden så godt for miljøet som alle siger? Olie og kul er gamle fossiler af planter. Vi bruger langt mere, end der er i undergrunden, og efter som det tager millioner af år at danne kul og olie, kan planterne ikke nå at lave sin forrådnelses proces, og lave nyt til os mennesker, som forbruger olie og kul hele tiden. Hvis vi bliver ved med at bruge så meget kul og olie, som vi gør nu, vil der ikke være mere tilbage om 50 år, spår forskerne. I plante fossiler ligger der gammelt CO 2 inde i planten fra dengang de levede, der er nemlig kommet så mange organismer oven på planten, som har presset planten helt lille og flad, hvorefter planten rådner og efter millioner af år, bliver det til olie og kul. Når vi så brænder kullet og olien, frigives det gamle CO 2, plus alt det CO 2 der er i atmosfæren i forvejen og så kommer der for meget CO 2 på en gang, og derfor er det ikke godt for vores klode, at vi brænder kul og olie af. Det gælder om at finde en balance, med ikke for meget CO 2 og ikke for lidt CO 2. Forskerne forsker i biobrændsel og elbiler. De kan ikke blive enige om, hvad der er bedst. Nogle forskere mener også, at der måske udleder mere CO 2 ved at skulle omdanne afgrøder til biobrændsel, og at det derfor skulle være mere CO 2 venligt bare at hive olien og kullet op ad jorden. Bilen er jo en stor del af CO 2 udledningen og derfor kan det hjælpe, hvis vi børn cykler eller går til skole eller hen til vennerne, i stedet for at spørge sine forældre om at blive kørt. De voksne kan også cykle til arbejde, eller tage den offentlige transport, for at spare CO 2 og penge. De voksne kan også cykle eller gå

9 ned at købe ind, i det hele taget cykle, gå eller tage den offentlige transport, hvor end man skal hen, hvis det er muligt. Ministeriet kan gøre noget ved problemet, at finde en løsning, i stedet for hele tiden at tale om hvad der måske kan gøres, og hvad der sker i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Jo hurtigere vi for løst problemet, jo bedre bliver fremtiden for miljøet. Priserne stiger meget på benzin og diesel til biler, da der ikke er så meget af det tilbage i verden. I et forsøg på ikke at få folk til at købe så meget af det. På Borneo og i Malaysia har man fældet store dele af regnskovene, for at skaffe plads til plantager af oliepalmer. Dette skal bruges til klimavenligt brændsel. Dette er både godt og dårligt, da pladsen til mad plantager bliver fjernet, og en masse mennesker mister chancen for at få mad, og derfor sulter. Det er også en dårlig handling, fordi værdifuld natur fjernes. Nu er der jo klimatopmøde her i december og vi håber selvfølgelig at de vil diskutere om løsninger for olie og kul og finde en fornuftig løsning på problemet, for næsten alle her i Danmark har bil, og derfor kan vi som land gøre en kæmpe forskel, da det vil berøre næsten alle. Det drejer sig om vores alles fremtid og derfor håber vi at de vil hjælpe os med at gøre en forskel, for vores alles fældes jord, hvis vi skal beholde den lidt endnu. Det går ikke kun ud over dyrene og naturen! Af Laura, Emmelie og Marie, 8.b, Dåstrup skole Mange mennesker lever i fattigdom og de bliver hårdt ramt af klimakrisen. På grund af CO 2 kommer der drivhuseffekt. Gassen lægger som et isolerende lag mellem jorden og det kolde verdensrum omkring os. Drivhusgasserne fungerer som et drivhus; de lukker varmen ind men ikke ud. Drivhuseffekten påvirker vejret. I de varme lande bliver alt varmere og der hvor det regner, regner det mere! Men den er ikke farlig, for vi har brug for den. Men det betyder rigtig meget hvor kraftig den er og den er i gang med at bliver for kraftig. I 2005 fandt FN ud af at, halvdelen af befolkningen i en lille landsby i Sudan sulter. Fordi ørkenen breder sig, dør gederne af sult og tørst og derfor dør menneskerne også! Særligt børnene kæmper for at overleve Flere af Bejaerne flytter ind til storbyen Port Sudan for at overleve, men det er svært for dem at finde arbejde, fordi de kun taler lokalsprog og ikke arabisk, som er Sudans hovedsprog. Du skal bore brønden! Det er moralsk forkert at lade Bejaerne dø af sult og tørst når du har pengene til at løse problemet her og nu! Pia Andersen, hjælpearbejder. Den 16-årige Husseen Ali bor i Dida Guchi med sine forældre og ti søskende. De kæmper en hård kamp for overlevelsen i denne stærke varme de venter på regn. Tørkeperioderne er blevet længere de sidste 10 år, og det bliver ikke bedre! Halvdelen af børnene kan ikke komme i skole enten fordi de ikke har kræfter nok eller fordi de skal hjælpe til derhjemme. Normalt spiser Husseen Ali to gange om dagen, men på grund af varmen, kan han kun spise en gang. Hver dag er der majsmel blandet op med vand, og det får han når han kommer hjem fra skole. Han

10 bryder sig ikke om det, men der er ikke andet han kan spise. Men det er ikke kun tørke der plager! Det gør vand også. Den 12-årige Min overlevede en frygtelig oversvømmelse. Ude på gaden flød det med krukker, affald og andre ting fra folks huse. Få meter derfra brølede køer af skræk, og høns baskede rundt omkring. Vandet gik Min til knæene men det var farligt at gå ud i strømmen. Minut for minut steg vandet, og Min og hans mor forsøgte at få nogle få ting med ud. Til sidst stod vandet Min til halsen og de måtte se at komme ud, for ellers druknede de. De fik kæmpet sig op på taget, hvor de kunne se deres liv forsvinde med strømmen. Efter at have siddet på taget i 3 timer kom der to mænd, og kastede et elkabel op til dem. De blev trukket gennem strømmen over 1 kilometer. De blev trukket ind på en skole, og først der gik det op for Min, at de stadig var i live. Nu 3 måneder efter bor de i en lille græshytte, som de selv har bygget. De havde boet i junglen indtil vandet var væk. Kun en havde mistet livet, men alle havde mistet alt hvad de ejede. Min og hans mor tør ikke at flytte tilbage til byen, og sammen med de andre familier, venter de på at regeringen giver dem et nyt hjem, for de må ikke bo i junglen. For at løse problemet kan vi lave flere indsamlinger, men det vil ikke hjælpe på klimaet. Vi skal tænke mere på at slukke lyset, og køre mindre bil og mere cykel. Vi kunne finde måder at oplagre vindmølleenergi og bølgeenergi, så det kunne række længere. Vi kunne fælde færre træer og buske, så de kan spise mere CO 2. Vi forventer at man på klimatopmødet i december, finder ud af en løsning på dette store problem. Fx at man indenfor x antal år vil have elbiler i stedet for normale biler, eller at man vil forbyde fældning af skove, i områder der har brug for dem. Og så håber vi at regeringen finder ud af at, give nogle penge til rent vand, mad og huse til de fattige! Dårlig, dårligere, dårligst!! Af Sofie, Olivia og Maria, 8.b, Dåstrup Skole Hvis vores CO 2 udslip bliver ved med at være så ekstremt som det er, bliver der ørken i Spanien og tempereret i Grønland. Problemet er at vi bliver ved med at udlede mere og mere CO 2 fordi verden bliver mere teknisk og vi vil have flere apparater til at gøre tingene for os. Konsekvenserne bliver at nedbøren ændres, så de tørre steder i verden bliver tørrere og de våde steder bliver hårdt ramt af oversvømmelse. Det bliver ikke kun værre der hvor der er varmt og tørt, det bliver også værre for alle os i Danmark. Da nedbøren vil øges på grund af alt det vand der fordamper syd på. Derfor vil vi få alt det vand de lande ved ækvator har brug for, mens det vil gøre skade nord på fordi vi ikke har brug for alt det. Tørken f.eks. i Afrika vil gøre at planter ikke får nok vand og dør. Det vil gøre at mange mennesker ikke kan dyrke ris, korn osv. som udgør en stor del af deres nuværende føde. Vi gør i forvejen det at vi holder klimatopmøde hvert år, men ved at holde det møde hvor så mange vigtige mennesker, fra næsten hele verden skal samles, udleder vi rigtig meget CO 2. Det er en god ting at vi holder et klimatopmøde hvor vi diskuterer problemet om klimaet, men vi bliver nød

11 til at komme med en konklusion snart, fordi at problemet tværtimod bliver værre. Det er en god ting at vi sætter flere vindmøller og solceller op, men problemet er at det koster for mange penge f.eks. at oplagre energien. Vi bliver nød til at ændre på vores egne vaner og gøre noget selv, i stedet for at blive ved med at sætte hjælpemidler op. Man har fundet ud af at man kan udvinde energi eller lave strøm ved at lave noget fysisk som f.eks. at cykle. Derfor synes vi det kunne være en god idé at udnytte motionscentrene, ved at sætte en form for pumpe eller generator til udstyret. Fordi der er så mange der kommer der, og kunne være med til at lave en masse strøm og energi, bare ved at gøre som de plejer. Byer kan f.eks. også lave nogle arrangementer, hvor alle folk i byen kan være med uden at bruge CO 2 og strøm. De kan f.eks. bare gå en tur på stranden eller lave noget sjovt og aktivt sammen med hinanden. Vi kan også lave en dag ca. hver halve år, hvor vi lukker ned for alt der har med strøm at gøre, for det vil spare rigtig meget, bare at gøre den ene ting. Udover alt det, bliver vi også nød til at gøre noget hver især og skære ned på vores forbrug af blandt andet CO 2, strøm og vand. Det kan vi gøre ved at bruge sparepærer, som kun bruger en fjerdedel af almindelige pærer. Vi kan lade være med at vaske tøj i brændende varmt vand, da det sagtens kan vaskes i koldere vand og derved bruger mindre energi ved at opvarme vandet. Vi kan også huske at slukke f.eks. TV, computer, radio, DVD-afspiller, playstation, kaffemaskine og andre elektriske apparater i stedet for at lade det stå og køre på standby. Vi kan ikke forvente der sker forbedringer lige med det samme, men hvis alle tager sig sammen og viser at de er glade nok for at leve, til at gøre noget vil der klart ske en stor forandring. Nogen ting kræver ikke så meget, hvis alle mennesker bare f.eks. gør noget i fem minutter, kan vi spare så meget at det kan redde liv, så det kan betale sig at gøre noget! Vi må starte et sted, men tage en ting ad gangen. Hvis vi går amok og tager det hele på en gang går der kaos i det og det bliver højst sandsynligt ikke til noget. Vi mener at alle mennesker skal tage dette her seriøst, for selvom det ikke er os i Danmark der sulter ihjel, dør i tørke og mangel på vand, mister familie medlemmer i oversvømmelser og andre forfærdelige naturkatastrofer, rammer det os stadigvæk og hvis det ikke rammer os lige nu, rammer det os alle senere. Af Mathias Bjerre, 8.a, Dåstrup Skole I denne opgave vil vi fokusere på, hvordan man kan nedsætte sit CO 2 udslip i hjemmet, og i Danmark. Hvordan man kan nedsætte det, og hvad der bliver gjort i

12 øjeblikket, vil vi også prøve at finde ud af, hvorfor der ikke bliver gjort mere for at passe på miljøet, da miljøet jo er så vigtigt for vores liv og helbred. Det har længe været et problem, men først nu er store nationer som Kina og USA gået alvorligt ind i kampen, og de er nu villige til at gøre noget ved det store problem, vi har. Gennem de sidste mange år har vi ikke været bevidste nok om vores C02-udslip og hvad, det gjorde mod vores klima. Dette har betydet, at det kun er blevet værre med årene, og nu har vi så et kæmpe problem. Ikke kun i Danmark, men i hele Verden. Kina og USA er to store nationer, som udleder meget CO 2, og specielt disse lande har ikke været bevidste om deres CO 2 -udslip, og de har ikke gjort nok for at komme problemet til livs det kan ses på, at de nu er nødt til at skride alvorligt til handling, hvis ikke Verden skal blive et sted, der er for varmt til at leve. Varmen er et af de største problemer, da Indlandsisen på Grønland vil smelte, hvis udviklingen fortsætter, og dermed vil verdenshavene stige med minimum 3 meter. I Danmark vil det betyde, at Amager vil forsvinde, og dele af Sjælland vil blive oversvømmet. Den jyske vestkyst vil også blive ramt hårdt, mens også dele af Lolland og Falster også vil forsvinde. Årsagen til dette er, at Golfstrømmen, som bliver udledt fra den Mexicanske Golf, vil stige med flere meter, ligesom resten af verdenshavene. Da Golfstrømmen rammer Danmarks vestkyst, vil det gå hårdt ud over os, hvis ikke vi får sat en stopper for den negative udvikling indenfor området. I USA og Kina er problemet rigtig stort, da de to lande er de førende indenfor CO 2 - udslip. Hver står de for cirka 20% af udslippet i Verden, men de har nu besluttet, at det skal der gøres noget ved. Klimatopmødet i København i december skal hjælpe til, at landene kan finde en løsning. Med til anklagen af Kina skal det dog nævnes, at én amerikaner udleder 4 gange så meget CO 2 som én kineser, da Kina har mange flere indbyggere ( indbyggere i 2006) end USA ( indbyggere i 2008). I Danmark er problemet ikke lige så stort som det er i USA og Kina, da Danmark er meget mindre ( indbyggere i 2009) og dermed ikke udleder lige så meget CO 2, som mange andre store lande gør. I øjeblikket er der stor fokus på klimaet i Verden. Denne fokus har påvirket Danmark til, at sparepære og andre ting, der kan nedsætte vores CO 2 - udslip, er blevet mere populære og endda nogle steder billigere i håb om, at folk så køber flere af den slags, og dermed spare penge, og ikke udleder lige så meget CO 2. Hvis man f.eks. pakker huset ind i et par ekstra lag isolering, skifter til nye, energirigtige vinduer og dropper oliefyret til fordel for jordvarme, kan husejere spare helt op til 75% på varmeregningen, oplyser Ekstrabladet i en net-artikel. Jyllandsposten bringer i en artikel om klimaet, en prissammenligning mellem en sparepære og en almindelig pære. Køber du 3 sparepære i stedet for en almindelig glødepære kan du spare op til 120 kwh om året. Hvis du vælger at skifte din gamle stationære computer, med tilhørende skærm, ud med en bærbar computer, kan du spare op til 255 kwh om året (svarende til 510 kr.) 100 kwh mere, end du spare ved at hænge dit tøj til tørre i stedet for at tørretumble det. Følger du alle 10 råd, som Politiken bringer, kan du spare omkring 1625 kwh om året, hvilket svare til 3250 kroner. Altså en betydelig besparelse, da der sikkert er mange mennesker rundt omkring i Danmark, som sagtens kan bruge de ekstra penge. Det kræver dog, at man er klar til at gøre en investering, hvor resultaterne tidligst kommer efter et år besparelsen vil ikke kunne mærkes med det samme. I december måned vil der som sagt blive afholdt Klima-topmøde i København, hvor alle de store lande vil være repræsenteret,

13 bl.a. møder Barack Obama op for USA, mens Kinas Hu Jintao repræsentere Kina i København. På topmødet skal der findes en løsning på vores CO 2 -udslip i Verden, og det vil uden tvivl blive en svær opgave, men muligheden for at finde en løsning, som alle kan acceptere og enes om, er bestemt til stede, da Hu Jintao har udtalt til dansk presse, at Kina vil gå rigtig lang for at finde en løsning på problemet. Samtidig har USA s ledende klimaforhandler, Todd Stern, udtalt til Politiken, at han frygter, at topmødet vil slutte uden et brugbart resultat, da forhandlingerne er gået alt for langsomt op til mødet. Forhåbentlig når landene til enighed, så vi kan få et bedre miljø at leve i, og Verden ikke bliver over ophedet, så vi bliver oversvømmet. Vi mener ikke, at Danmark gør nok i kampen mod CO 2 -udslip, selvom der bliver snakket så meget om det i vores land. Selvfølgelig er det fint at snakke om problemerne, men når man ikke skrider til handling, så betyder det knap så meget, at man har gode idéer på papiret. Der har f.eks. været snak om elbiler i mange år, men først nu ser man enkelte på vejene. Førhen var det stort set umuligt at finde elbiler i landet, og det er ikke godt nok set med naturvenlige briller. Bilerne er nemlig, sammen med andre transportmidler på vejene, det, der udleder mest CO 2 i Danmark. Vi mener derfor, at man skulle sætte ekstra hårdt ind på transport og til dels forbyde biler, der udleder CO 2, da det skader miljøet på den lange bane. Diagrammet herunder til venstre viser befolkningstallene i Kina, USA og Danmark, men diagrammet til højre viser CO 2 -udslippet i de 3 lande. (Kilde: Klimadebat.dk) Kina USA Danmark Kina USA Danmark Klimaforandring Af Christine og Frederikke, 8.a, Dåstrup skole. I denne opgave vil vi komme ind på, hvordan vi kan bekæmpe den globale opvarmning, og forhindre at indlandsisen smelter så hurtigt. Vi vil fokusere på hvad, vi som enkelte personer kan gøre for at forurene mindre, for vi skal alle passe på og elske vores næste og i dette tilfælde er det jorden. Indlandsisen: I Verden bruger vi som mennesker alt for meget strøm, det går ud over verdenen. Alt det CO 2 vi slipper løs ryger ud i atmosfæren og skaber drivhuseffekten. Det varmer havene og landene mere op, det kalder vi den globale opvarmning. Der er mange konsekvenser ved den globale opvarmning, fx kommer vi til at sige farvel til mange dyrearter, fordi de ikke kan tilpasse sig den nye temperatur. Fx i Danmark skal vi måske vinke farvel

14 til juletræerne, torsken, birkemusene, nattergalen og i stedet sige goddag til delfiner, vaske bjørne, laurbær og hærfugle vi kommer også til måske at kunne dyrke vin som man kun har, kunne i de varme lande som Frankrig. hedebølger og oversvømmelser. Det er ligesom en ond cirkel, som vist. Dette problem kan takles ved følgende punkter: Skabe større naturområder, selvom det er svært for der er jo meget af landet der vil blive oversvømmet, så der skal jo også være plads til mennesket. Skabe mere plads til naturen, sådan en mængde plads at mennesket også har plads. Mennesket ud slipper CO 2. Det går udover atmosfæren, og verden bliver varmere. Skabe mere sammenhængende natur. Øge naturgenopretning. Indføre mere naturvenlige driftsformer i landbruget. Den største konsekvens ved den globale opvarmning er at det bliver så meget varmere, at indlandsisen på grønland smelter hurtigere. Når indlandsisen smelter vil der komme for meget vand og der vil være meget af lande der vil blive oversvømmet. Det vil give store katastrofer, fordi havene ville også blive meget varmere, og golfstrømmen vil blive ødelagt. Isbjørnen som lever på grønland og som allerede er meget troet vil muligvis også uddø, fordi isen vil smelte og det vil blive for varmt for isbjørnen, det kan også betyde for mennesket at der vil komme kraftigere storme, nye sygdomme, Men hvad kan vi som mennesker gøre? Der er mange ting og gøre for at forhindre at indlandsisen smelter så hurtigt: Vi kan fx slukke for lyset hver gang, og på den måde sparre for strømmen som forurener meget. Hver gang du er i bad, så spar på det varme vand ved fx at slukke det mens du bruger shampoo og balsam. Hvis der er to der skal på tisse lige efter hinanden så undgå at trække ud til efter i begge har været på toilettet. Og selvfølgelig spar på bilerne. Kilder: Klimakaravanen 2 De varme lande

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg.

Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg. Indhold 1. Den danske natur ændres med klimaet........... 4 2. Vindere og tabere i klimakampen................ 6 3. Verdens fattige de uskyldige klimaofre........... 8 4. Mindre natur, mere CO 2 og mindre

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Så dyr bliver din bolig i år Sådan holder du udgifterne nede Så dyr bliver din bolig i år INDHOLD I DETTE HÆFTE: Brændsel, el,

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

LÆS OM:: Besøg på værksteder, vindvind og solenergi, Søris gård (Økologisk) og Klima venlige efterårs aktiviteter.

LÆS OM:: Besøg på værksteder, vindvind og solenergi, Søris gård (Økologisk) og Klima venlige efterårs aktiviteter. FOTO: Lasse Nørskov-Nielsen. LÆS OM:: Besøg på værksteder, vindvind og solenergi, Søris gård (Økologisk) og Klima venlige efterårs aktiviteter. Maglehøjskolen Skelbækvej 8A 3650 Ølstykke Tlf. 47 16 07

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere