En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF"

Transkript

1 En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010

2 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks indenrigspolitiske udfordringer. Den skal også repræsentere Danmark i Europa og genoprette Danmarks ry som en kompetent og progressiv aktør på den internationale scene. En af de første og største opgaver, der venter en ny regering, er det danske EU-formandskab i foråret Det bliver en stor opgave, men også en unik mulighed for at være med til at præge Europa. Det er derfor på sin plads at klargøre, hvad en ny regering vil i Europa, hvilke mærkesager vi vil arbejde for, når Danmark skal være formand for EU, og hvordan vi vil håndtere de danske forbehold. 1: Et aktivt Danmark i et mere fair Europa Danmarks vej til indflydelse går gennem Europa. Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. På egen hånd har vi kun en meget begrænset mulighed for at påvirke den udvikling. Men vores medlemskab af EU giver os en reel mulighed for medindflydelse på udviklingen både i Europa og i resten af verden. Vores samfund står over for store udfordringer de kommende år udfordringer som vi kun kan håndtere ved aktivt at påvirke udviklingen i Europa: - Danmark kan ikke skabe innovation, vækst og velstand, hvis resten af Europa er i økonomisk krise og taber kampen om fremtidens højteknologiske og videnstunge arbejdspladser. Derfor vil vi arbejde for at skabe betingelserne for en ansvarlig økonomisk vækst og nye job i hele Europa. - Danmark kan ikke leve i fred for international kriminalitet, hvis den hærger i resten af Europa. Derfor vil vi arbejde for at styrke EU s evne til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, narkohandel, børneporno, kvindehandel og hvidvaskning af penge. - Danmark kan ikke udvikle en konkurrencedygtig økonomi med en stor andel vedvarende energi, hvis resten af Europa fortsat fyrer med kul, olie og gas. Derfor vil vi arbejde for at EU s mål for CO2-reduktion i 2020 hæves til 30 % og følges op af en fælles europæisk strategi for at gennemføre EU s klimamålsætninger. - Danmark kan ikke bevare et godt og retfærdigt arbejdsmarked, hvis resten af Europa præges af social dumping og underbetaling. Derfor vil vi arbejde for ordentlige arbejdsmarkedsforhold i hele Europa, som understøtter den danske aftalemodel. - Danmark kan ikke sikre ordentlig fødevaresikkerhed og forbrugernes rettigheder, når mange af de varer, vi køber, importeres. Derfor vil vi arbejde for forbrugersikkerhed og ordentlige fødevarer i hele Europa. - Danmark kan ikke indføre sin egen, stærke regulering af kapitalmarkederne eller bekæmpe skatteunddragelse, når kapital frit flyder over grænserne. Derfor vil vi arbejde for stærkere regulering på EU-niveau, så vi undgår, at kapitalmarkederne går i selvsving og igen fører os ud i en finanskrise.

3 2 - Danmark kan ikke alene sørge for en mere retfærdig verdensorden med fair international frihandel. Derfor vil vi arbejde for, at EU på globalt plan arbejder for fair og fri international handel og for at de strandede forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen føres frem til et resultat, som især kommer de fattigste lande til gode. - Danmark kan ikke på egen hånd forhandle med de tunge globale aktører. Derfor vil vi arbejde for at styrke EU s udenrigspolitiske profil, så EU taler med én stemme over for lande som Kina og Rusland. Et EU, som ikke optræder samlet på verdensscenen, har ingen indflydelse. EU er domineret af borgerlige regeringer. Men en ny regering vil arbejde benhårdt for at skabe alliancer i Rådet og i Europa-Parlamentet for at levere konkrete forbedringer til den enkelte borger og løse de store internationale udfordringer, som påvirker os alle. Med en ny regering med deltagelse af S og SF skal Danmark igen være en aktiv og respekteret aktør i det europæiske samarbejde. Vi vil derfor gøre op med den passivitet, som har præget dansk europapolitik de sidste ni år. Vi vil ikke bare sidde med ved bordet, vi vil aktivt påvirke, hvad der diskuteres ved det bord. Samtidig er EU ikke løsningen på alt og EU skal ikke blande sig i alt. Derfor vil en ny regering med deltagelse af S og SF mere aktivt arbejde for at trække grænser for, hvad EU skal bestemme. - Nærhedsprincippet skal respekteres. Det betyder, at beslutningerne som udgangspunkt skal træffes så tæt på borgerne, som muligt. Kerneområder såsom folkeskole, børnepasning, sundhed og ældrepleje skal forblive et suverænt nationalt anliggende. - EU skal ikke diktere de nationale finanslove. Vi støtter Stabilitets- og Vækstpagten, hvor Rådet har mulighed for at give henstillinger til lande der bryder de fælles regler til skade for fællesskabet. Men finansloven skal forblive et suverænt dansk anliggende at beslutte. - EU skal understøtte det unikke danske velfærdssamfund. EU skal ikke bruges som løftestang for borgerlige politikeres forsøg på at nedbryde de sociale ordninger, vi har bygget op. - EU skal understøtte den danske arbejdsmarkedsmodel. Danmark har et effektivt, fleksibelt og fair arbejdsmarked. Det skal bevares. EU-borgere der arbejder i Danmark, skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

4 3 2: Et kompetent og realistisk dansk formandskab i 2012 Danmark skal varetage EU-formandskabet i første halvdel af Det er første gang siden klimatopmødet i København i 2009, at den danske regering og det danske embedsværk skal lede internationale forhandlinger på allerhøjeste niveau. S og SF vil stå i spidsen for et kompetent dansk formandskab med fokus på at skabe ansvarlig vækst i Europa. Det er imidlertid vigtigt ikke at sætte urealistiske mål for formandskabet, f.eks. om totalt at afskaffe landbrugsstøtten, som Lene Espersen har foreslået. Et formandskab giver ikke fripas til at presse Danmarks foretrukne løsninger ned over hovedet på resten af Europa. Opskriften på et succesfuldt formandskab er derimod at være bevidst om de muligheder og begrænsninger, der ligger i rollen som formand. Danmark kan som formand være med til at få Europas ledere til at fokusere på de kolossale udfordringer, Europa står over for. Set fra Beijing, Delhi og Washington er Europa ved at udvikle sig til en stadig mere ubetydelig verdensdel præget af lav vækst, en aldrende befolkning, manglende innovationskraft og politisk ubeslutsomhed. Sådan behøver det ikke at være. Vi tror, at Europa kan vise resten af verden, hvordan et moderne, innovativt, demokratisk, socialt retfærdigt og klimamæssigt bæredygtigt samfund kan se ud. Hovedprioriteten for det danske formandskab er derfor at sætte ansvarlig vækst på dagsordenen i Europa. En vækst, der er økonomisk, finansiel, social og miljømæssig ansvarlig, som ikke resulterer i nye finanskriser, og som skaber job og reducerer fattigdom og ulighed i Europa. Vi ved allerede på nuværende tidspunkt, at der vil være en række meget vigtige forhandlinger på EU's dagsorden i det halvår, hvor Danmark har formandskabet. Danmarks vigtigste rolle er at være en troværdig forhandlingsleder, som kan skabe kompromisser mellem EU's medlemslande. Derudover skal vi bygge alliancer med andre lande for at gøde jorden for danske mærkesager. Seks danske mærkesager under formandskabet 1. EU s budget skal ruste Europa til fremtiden Danmark kommer til at lede meget vigtige forhandlinger om det såkaldte finansielle perspektiv , som færdiggøres under eller umiddelbart efter det danske formandskab. Det er her, de overordnede rammer for EU s budget bliver lagt. En ny regering vil arbejde for, at langt flere penge inden for EU s budget bruges til at fremme vores overordnede mål om at skabe ansvarlig vækst i Europa. Vi vil arbejde for, at budgettet udformes, så det sikrer opfyldelsen af EU s 2020-strategi, som indeholder konkrete målsætninger for beskæftigelse, reduktion af CO2-udledninger, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og investering i forskning. I dag anvendes 40 % af EU s budget på landbrug. Det er alt for meget, og vi vil selvfølgelig arbejde for at få nedbragt beløbet. Imidlertid skal vi også være realistiske. Der er ikke flertal for at afskaffe landbrugsstøtten, og derfor skal vi bruge kræfter på at flytte så store beløb som muligt over til udvikling af ny teknologi inden for landbrug, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag, økologi og forbedring af kvaliteten af vores fødevarer.

5 4 2. Udbygning af fremtidens infrastruktur skal skabe vækst og udvikling Europa er præget af stor arbejdsløshed samtidig med, at der er behov for investeringer i fremtidens infrastruktur. Særligt inden for energiområdet har EU behov for massive investeringer og fælles koordinering, hvis Europa i fremtiden skal have et sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem. Kommissionen har netop anslået, at der er behov for investeringer på op mod 1 milliard euro over de næste ti år. Målet er, at Europa på sigt får en fuldt integreret infrastruktur. De nationale elnet skal kobles bedre sammen, så Danmark kan sælge vind- og bølgeenergi til resten af Europa og købe billig solenergi fra Sydeuropa og vandkraft fra Sverige. Det europæiske jernbanenet skal opgraderes og bindes sammen, så Europa får et net af højhastighedsforbindelser, som kan blive et reelt alternativ til flytrafikken. Og hvis elbiler skal blive en succes, kræver det et fælleseuropæisk net af ladestationer eller batteribyttestationer, så man på sigt kan komme rundt i hele Europa. De mål bliver ikke nået under det danske formandskab, men en ny regering vil sætte skub i den dagsorden. 3. EU skal forske i fremtidens energi EU giver hvert år milliarder af euro til forskning. Det er ikke ligegyldigt, hvad de penge bruges til. Når forskningsmidler deles ud, beslutter vi også, hvilke af fremtidens teknologier, vi vil satse på: Atomkraft eller vindkraft, genmodificerede organismer eller økologi, elbiler eller benzinbiler? Under det danske formandskab skal landene forhandle og muligvis vedtage EU s 8. forskningsprogram for årene Det 7. rammeprogram havde et budget på over 50 mia. euro. Beslutningen om det 8. rammeprogram har derfor stor betydning. En mulighed er at bruge forskningsprogrammet til at udvikle teknologi til håndtering af klimaudfordringen. Vi har brug for at udvikle teknologi til produktion af vedvarende energi, og vi har brug for teknologi, som gør os i stand til at udnytte energien bedre. Kombinationen af et ambitiøst forskningsprogram inden for vedvarende energi og en målsætning om reduktion af udledningerne inden 2020 kan gøre Europa til centrum for forskning på dette område. 4. Der skal ryddes op efter finanskrisen Markedet er en god tjener, men en dårlig herre. Det gælder ikke mindst finansmarkedet. Finansmarkedets rolle er at sørge for kapital, som kan sikre vækst og beskæftigelse i resten af økonomien. Under finanskrisen var det imidlertid staterne, som måtte servicere finansinstitutionerne med gigantiske hjælpepakker. EU har taget de første skridt i oprydningen efter finanskrisen. En del af oprydningen kom i gang på dansk initiativ, da Danmark efter pres fra oppositionen i 2008 afleverede et indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa. Dette indspil har ført til konkrete initiativer om stærkere kontrol med visse kapitalfonde. Der er imidlertid fortsat behov for at styrke reguleringen af kapital i Europa, så vi undgår nye finanskriser og får en mere retfærdig fordeling af ressourcerne.

6 5 Et initiativ, der har været diskuteret på EU-niveau er at indføre en skat på finansielle aktiviteter og finansielle transaktioner. Selv en meget lille skat på finansielle transaktioner vil bremse den spekulative handel med store milliardbeløb, som var med til at destabilisere finansmarkederne. Ideelt set bør skatten indføres på globalt plan, og EU bør i G20-regi presse på for dette. En skat kan dog også indføres på europæisk plan. Der er stor modstand mod en sådan skat fra nogle af Europas borgerlige regeringer, men vi vil arbejde for, at muligheden holdes åben og fortsat diskuteres. Aggressiv skattetænkning er også fortsat et problem, især i relation til kapitalfondes forsøg på at unddrage sig skattebetaling. EU bør lægge pres på de medlemslande, som selv er skattelylande, kravene til internationale virksomheders regnskabsaflæggelse bør styrkes, og skattelylande uden for EU bør presses til at ændre deres lovgivning. Det vil vi sætte på dagsordenen under formandskabet. 5. EU skal gøre en europæisk og global indsats for bæredygtig udvikling Under det danske formandskab afholder FN den såkaldte Rio +20-konference en konference, som kommer 20 år efter, at FN i 1992 i Rio de Janeiro tog et første afgørende skridt på vej mod en global tilgang til miljø- og klimaproblemerne. Det var bl.a. i Rio, at FN s rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) blev underskrevet. Hvis EU skal have nogen indflydelse på forhandlingerne, kræves en ambitiøs og samlet EUlinie om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig global udvikling. På klimatopmødet i København optrådte EU splittet og med en uambitiøs dagsorden. Resultatet blev, at EU ikke var med, da de afgørende beslutninger blev truffet. Det må ikke gentage sig i Rio. Det er også muligt, at EU under det danske formandskab skal tage en beslutning om det næste rammeprogram for miljøet. Målet må være et program, som matcher EU s globale forpligtelser og som udstikker en retning for, hvordan behovet for vækst kan afbalanceres med behovet for at sikre en ansvarlig håndtering af miljøet. 6. EU skal relancere et socialt ansvarligt, innovativt og grønt indre marked Det indre marked er en af EU's største succeser og et uundværligt eksportmarked for danske virksomheder. Samtidig er det indre marked presset udefra af en stigende global konkurrence, og den fri bevægelighed har skabt en række udfordringer for det danske arbejdsmarked. I 2012 kan vi fejre det indre markeds 20 års jubilæum - en konkret anledning til at gøre status og definere nye mål. Kommissionen har netop spillet ud med deres udkast til en relancering af det indre marked. Vi har tre mål for det indre marked, som vi under formandskabet vil arbejde for at fremme: For det første skal det være blandt verdens mest konkurrencedygtige og innovative markeder; en hjemmebane for verdens førende højteknologiske virksomheder. For det andet skal det være et socialt ansvarligt marked, hvor konkurrencen ikke undergraver gode løn- og arbejdsvilkår. For det tredje skal det være et grønt indre marked med høje miljøog forbrugerstandarder, som går forrest i omlægningen til en klimamæssig forsvarlig produktion.

7 6 3: Danmarks forhold til EU De fire forbehold og hvad vi vil med dem - Forsvarsforbeholdet: Frygten for at EU skulle udvikle en overstatslig forsvarsdimension, har vist sig at være ubegrundet. EU's forsvarssamarbejde finder fortsat sted på mellemstatsligt grundlag, hvilket betyder, at Folketinget selv beslutter, hvorvidt danske styrker skal deltage i internationale missioner, jf. Grundloven. Samtidig forbliver forsvarsbudgettet et suverænt dansk anliggende. Forbeholdet begrænser i dag på afgørende vis Danmarks muligheder for at føre en aktiv udenrigspolitik og for at samtænke militære og civile indsatser. Derfor vil en kommende regering med deltagelse af S og SF arbejde for at afskaffe forsvarsforbeholdet. - Retsforbeholdet: EU s retlige samarbejde har udviklet sig hastigt, for at Europa effektivt kan bekæmpe terrorisme, narkosmugling, menneskesmugling, kvindehandel, børnepornografi og andre former for grænseoverskridende kriminalitet. Det er af stor betydning for danske borgeres sikkerhed, at Danmark kan deltage i dette samarbejde. Imidlertid vil Danmark de næste år gradvist falde ud af det fælles samarbejde, da det retlige samarbejde er blevet overstatsligt med Lissabon-traktaten. Muligheden for at opnå såkaldte parallelaftaler med EU på områder, hvor Danmark ikke kan være med længere, er stærkt begrænset og afhænger af Kommissionen og de øvrige EU-landes velvilje. Heldigvis er der i Lissabon-traktaten indbygget en tilvalgsordning for Danmark, som betyder, at Folketinget kan tage specifik stilling til, hvorvidt Danmark skal deltage i enkeltområder inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender. Vi kan altså deltage i dele af samarbejdet, uden at sige ja til det hele. Det betyder, at Danmark fortsat kan stå uden for samarbejdet, der hvor vi ikke ønsker at være med. Danmark vil med tiden ryge ud af flere og flere vitale samarbejdsområder. Med en tilvalgsordning vil vi selv kunne bestemme, om vi vil samarbejde med de andre lande inden for hvert enkelt område. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil arbejde for at omdanne vores nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. - Forbehold for unionsborgerskab: I forbindelse med forhandlingerne om Amsterdamtraktaten besluttede de andre EU-lande at tilslutte sig Danmarks opfattelse af unionsborgerskabet, nemlig at det blot er et supplement til det nationale statsborgerskab. Der er derfor ikke behov for at ophæve dette forbehold. - Euroforbeholdet: Socialdemokraterne og SF har traditionelt haft forskellige opfattelser af, om Danmark bør indgå i eurosamarbejdet. Selvom vi ikke har euroen, deltager Danmark i dag i det tætte økonomiske samarbejde i EU, og både Socialdemokraterne og SF støtter op om arbejdet i EU med tættere koordinering af de økonomiske politikker, for at undgå nye kriser. Vi er, også uden euroen, forpligtet af de økonomiske spilleregler i EU, og dem vil vi overholde, ligesom fastkurspolitikken over for euroen vil blive fastholdt. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil ikke sætte euroforbeholdet til afstemning i løbet af den kommende valgperiode.

8 7 En europapolitisk aftale mellem alle ja-partier Vi har siden 2001 haft en VK-regering, som i sit regeringsgrundlag har lovet at sætte de danske forbehold til afstemning. Det er imidlertid ikke sket. Argumentet har været, at der ikke er bred enighed i Folketinget om, at forbeholdene skal afskaffes. I november 2009 tilbød S, SF og Radikale Venstre imidlertid statsministeren en aftale om afstemning om retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet. At vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet og indføre tilvalgsordningen i stedet for retsforbeholdet støttes af et endog meget bredt flertal i Folketinget; kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod. Statsministeren valgte imidlertid at overhøre opfordringen. Retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet skader vitale danske interesser. Vi mener derfor, at der er behov for en europapolitisk aftale om de to forbehold mellem alle partier i Folketinget, som støtter Danmarks aktive medlemskab af EU. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil derfor indkalde alle ja-partier til en forhandling om en sådan aftale. Vores mål er en aftale, der indeholder to elementer: For det første at der udskrives en folkeafstemning om at forsvarsforbeholdet afskaffes og at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning med en fælles, tværpolitisk opfordring til at stemme ja. For det andet en konkret aftale omfattende alle ja-partier, som beskriver, hvordan en tilvalgsordning på retsområdet håndteres i det daglige arbejde i Folketinget.

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Danmark herfra til år 2032

Danmark herfra til år 2032 Danmark i Europa Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

VorEs. EUropapolitisk program

VorEs. EUropapolitisk program VorEs EUropa EUropapolitisk program Vores Europa Indholdsfortegnelse Indledning 1. Vækst og job Bæredygtig vækstpolitik med ungdommen i centrum Alle skal bidrage også finansmarkederne Til kamp mod social

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 673 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Anledning: Samråd om

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 2 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 16. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00 Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? - UgebrevetA4.dk 08-12-2015 07:20:47 KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere