En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF"

Transkript

1 En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010

2 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks indenrigspolitiske udfordringer. Den skal også repræsentere Danmark i Europa og genoprette Danmarks ry som en kompetent og progressiv aktør på den internationale scene. En af de første og største opgaver, der venter en ny regering, er det danske EU-formandskab i foråret Det bliver en stor opgave, men også en unik mulighed for at være med til at præge Europa. Det er derfor på sin plads at klargøre, hvad en ny regering vil i Europa, hvilke mærkesager vi vil arbejde for, når Danmark skal være formand for EU, og hvordan vi vil håndtere de danske forbehold. 1: Et aktivt Danmark i et mere fair Europa Danmarks vej til indflydelse går gennem Europa. Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. På egen hånd har vi kun en meget begrænset mulighed for at påvirke den udvikling. Men vores medlemskab af EU giver os en reel mulighed for medindflydelse på udviklingen både i Europa og i resten af verden. Vores samfund står over for store udfordringer de kommende år udfordringer som vi kun kan håndtere ved aktivt at påvirke udviklingen i Europa: - Danmark kan ikke skabe innovation, vækst og velstand, hvis resten af Europa er i økonomisk krise og taber kampen om fremtidens højteknologiske og videnstunge arbejdspladser. Derfor vil vi arbejde for at skabe betingelserne for en ansvarlig økonomisk vækst og nye job i hele Europa. - Danmark kan ikke leve i fred for international kriminalitet, hvis den hærger i resten af Europa. Derfor vil vi arbejde for at styrke EU s evne til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, narkohandel, børneporno, kvindehandel og hvidvaskning af penge. - Danmark kan ikke udvikle en konkurrencedygtig økonomi med en stor andel vedvarende energi, hvis resten af Europa fortsat fyrer med kul, olie og gas. Derfor vil vi arbejde for at EU s mål for CO2-reduktion i 2020 hæves til 30 % og følges op af en fælles europæisk strategi for at gennemføre EU s klimamålsætninger. - Danmark kan ikke bevare et godt og retfærdigt arbejdsmarked, hvis resten af Europa præges af social dumping og underbetaling. Derfor vil vi arbejde for ordentlige arbejdsmarkedsforhold i hele Europa, som understøtter den danske aftalemodel. - Danmark kan ikke sikre ordentlig fødevaresikkerhed og forbrugernes rettigheder, når mange af de varer, vi køber, importeres. Derfor vil vi arbejde for forbrugersikkerhed og ordentlige fødevarer i hele Europa. - Danmark kan ikke indføre sin egen, stærke regulering af kapitalmarkederne eller bekæmpe skatteunddragelse, når kapital frit flyder over grænserne. Derfor vil vi arbejde for stærkere regulering på EU-niveau, så vi undgår, at kapitalmarkederne går i selvsving og igen fører os ud i en finanskrise.

3 2 - Danmark kan ikke alene sørge for en mere retfærdig verdensorden med fair international frihandel. Derfor vil vi arbejde for, at EU på globalt plan arbejder for fair og fri international handel og for at de strandede forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen føres frem til et resultat, som især kommer de fattigste lande til gode. - Danmark kan ikke på egen hånd forhandle med de tunge globale aktører. Derfor vil vi arbejde for at styrke EU s udenrigspolitiske profil, så EU taler med én stemme over for lande som Kina og Rusland. Et EU, som ikke optræder samlet på verdensscenen, har ingen indflydelse. EU er domineret af borgerlige regeringer. Men en ny regering vil arbejde benhårdt for at skabe alliancer i Rådet og i Europa-Parlamentet for at levere konkrete forbedringer til den enkelte borger og løse de store internationale udfordringer, som påvirker os alle. Med en ny regering med deltagelse af S og SF skal Danmark igen være en aktiv og respekteret aktør i det europæiske samarbejde. Vi vil derfor gøre op med den passivitet, som har præget dansk europapolitik de sidste ni år. Vi vil ikke bare sidde med ved bordet, vi vil aktivt påvirke, hvad der diskuteres ved det bord. Samtidig er EU ikke løsningen på alt og EU skal ikke blande sig i alt. Derfor vil en ny regering med deltagelse af S og SF mere aktivt arbejde for at trække grænser for, hvad EU skal bestemme. - Nærhedsprincippet skal respekteres. Det betyder, at beslutningerne som udgangspunkt skal træffes så tæt på borgerne, som muligt. Kerneområder såsom folkeskole, børnepasning, sundhed og ældrepleje skal forblive et suverænt nationalt anliggende. - EU skal ikke diktere de nationale finanslove. Vi støtter Stabilitets- og Vækstpagten, hvor Rådet har mulighed for at give henstillinger til lande der bryder de fælles regler til skade for fællesskabet. Men finansloven skal forblive et suverænt dansk anliggende at beslutte. - EU skal understøtte det unikke danske velfærdssamfund. EU skal ikke bruges som løftestang for borgerlige politikeres forsøg på at nedbryde de sociale ordninger, vi har bygget op. - EU skal understøtte den danske arbejdsmarkedsmodel. Danmark har et effektivt, fleksibelt og fair arbejdsmarked. Det skal bevares. EU-borgere der arbejder i Danmark, skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

4 3 2: Et kompetent og realistisk dansk formandskab i 2012 Danmark skal varetage EU-formandskabet i første halvdel af Det er første gang siden klimatopmødet i København i 2009, at den danske regering og det danske embedsværk skal lede internationale forhandlinger på allerhøjeste niveau. S og SF vil stå i spidsen for et kompetent dansk formandskab med fokus på at skabe ansvarlig vækst i Europa. Det er imidlertid vigtigt ikke at sætte urealistiske mål for formandskabet, f.eks. om totalt at afskaffe landbrugsstøtten, som Lene Espersen har foreslået. Et formandskab giver ikke fripas til at presse Danmarks foretrukne løsninger ned over hovedet på resten af Europa. Opskriften på et succesfuldt formandskab er derimod at være bevidst om de muligheder og begrænsninger, der ligger i rollen som formand. Danmark kan som formand være med til at få Europas ledere til at fokusere på de kolossale udfordringer, Europa står over for. Set fra Beijing, Delhi og Washington er Europa ved at udvikle sig til en stadig mere ubetydelig verdensdel præget af lav vækst, en aldrende befolkning, manglende innovationskraft og politisk ubeslutsomhed. Sådan behøver det ikke at være. Vi tror, at Europa kan vise resten af verden, hvordan et moderne, innovativt, demokratisk, socialt retfærdigt og klimamæssigt bæredygtigt samfund kan se ud. Hovedprioriteten for det danske formandskab er derfor at sætte ansvarlig vækst på dagsordenen i Europa. En vækst, der er økonomisk, finansiel, social og miljømæssig ansvarlig, som ikke resulterer i nye finanskriser, og som skaber job og reducerer fattigdom og ulighed i Europa. Vi ved allerede på nuværende tidspunkt, at der vil være en række meget vigtige forhandlinger på EU's dagsorden i det halvår, hvor Danmark har formandskabet. Danmarks vigtigste rolle er at være en troværdig forhandlingsleder, som kan skabe kompromisser mellem EU's medlemslande. Derudover skal vi bygge alliancer med andre lande for at gøde jorden for danske mærkesager. Seks danske mærkesager under formandskabet 1. EU s budget skal ruste Europa til fremtiden Danmark kommer til at lede meget vigtige forhandlinger om det såkaldte finansielle perspektiv , som færdiggøres under eller umiddelbart efter det danske formandskab. Det er her, de overordnede rammer for EU s budget bliver lagt. En ny regering vil arbejde for, at langt flere penge inden for EU s budget bruges til at fremme vores overordnede mål om at skabe ansvarlig vækst i Europa. Vi vil arbejde for, at budgettet udformes, så det sikrer opfyldelsen af EU s 2020-strategi, som indeholder konkrete målsætninger for beskæftigelse, reduktion af CO2-udledninger, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og investering i forskning. I dag anvendes 40 % af EU s budget på landbrug. Det er alt for meget, og vi vil selvfølgelig arbejde for at få nedbragt beløbet. Imidlertid skal vi også være realistiske. Der er ikke flertal for at afskaffe landbrugsstøtten, og derfor skal vi bruge kræfter på at flytte så store beløb som muligt over til udvikling af ny teknologi inden for landbrug, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag, økologi og forbedring af kvaliteten af vores fødevarer.

5 4 2. Udbygning af fremtidens infrastruktur skal skabe vækst og udvikling Europa er præget af stor arbejdsløshed samtidig med, at der er behov for investeringer i fremtidens infrastruktur. Særligt inden for energiområdet har EU behov for massive investeringer og fælles koordinering, hvis Europa i fremtiden skal have et sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem. Kommissionen har netop anslået, at der er behov for investeringer på op mod 1 milliard euro over de næste ti år. Målet er, at Europa på sigt får en fuldt integreret infrastruktur. De nationale elnet skal kobles bedre sammen, så Danmark kan sælge vind- og bølgeenergi til resten af Europa og købe billig solenergi fra Sydeuropa og vandkraft fra Sverige. Det europæiske jernbanenet skal opgraderes og bindes sammen, så Europa får et net af højhastighedsforbindelser, som kan blive et reelt alternativ til flytrafikken. Og hvis elbiler skal blive en succes, kræver det et fælleseuropæisk net af ladestationer eller batteribyttestationer, så man på sigt kan komme rundt i hele Europa. De mål bliver ikke nået under det danske formandskab, men en ny regering vil sætte skub i den dagsorden. 3. EU skal forske i fremtidens energi EU giver hvert år milliarder af euro til forskning. Det er ikke ligegyldigt, hvad de penge bruges til. Når forskningsmidler deles ud, beslutter vi også, hvilke af fremtidens teknologier, vi vil satse på: Atomkraft eller vindkraft, genmodificerede organismer eller økologi, elbiler eller benzinbiler? Under det danske formandskab skal landene forhandle og muligvis vedtage EU s 8. forskningsprogram for årene Det 7. rammeprogram havde et budget på over 50 mia. euro. Beslutningen om det 8. rammeprogram har derfor stor betydning. En mulighed er at bruge forskningsprogrammet til at udvikle teknologi til håndtering af klimaudfordringen. Vi har brug for at udvikle teknologi til produktion af vedvarende energi, og vi har brug for teknologi, som gør os i stand til at udnytte energien bedre. Kombinationen af et ambitiøst forskningsprogram inden for vedvarende energi og en målsætning om reduktion af udledningerne inden 2020 kan gøre Europa til centrum for forskning på dette område. 4. Der skal ryddes op efter finanskrisen Markedet er en god tjener, men en dårlig herre. Det gælder ikke mindst finansmarkedet. Finansmarkedets rolle er at sørge for kapital, som kan sikre vækst og beskæftigelse i resten af økonomien. Under finanskrisen var det imidlertid staterne, som måtte servicere finansinstitutionerne med gigantiske hjælpepakker. EU har taget de første skridt i oprydningen efter finanskrisen. En del af oprydningen kom i gang på dansk initiativ, da Danmark efter pres fra oppositionen i 2008 afleverede et indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa. Dette indspil har ført til konkrete initiativer om stærkere kontrol med visse kapitalfonde. Der er imidlertid fortsat behov for at styrke reguleringen af kapital i Europa, så vi undgår nye finanskriser og får en mere retfærdig fordeling af ressourcerne.

6 5 Et initiativ, der har været diskuteret på EU-niveau er at indføre en skat på finansielle aktiviteter og finansielle transaktioner. Selv en meget lille skat på finansielle transaktioner vil bremse den spekulative handel med store milliardbeløb, som var med til at destabilisere finansmarkederne. Ideelt set bør skatten indføres på globalt plan, og EU bør i G20-regi presse på for dette. En skat kan dog også indføres på europæisk plan. Der er stor modstand mod en sådan skat fra nogle af Europas borgerlige regeringer, men vi vil arbejde for, at muligheden holdes åben og fortsat diskuteres. Aggressiv skattetænkning er også fortsat et problem, især i relation til kapitalfondes forsøg på at unddrage sig skattebetaling. EU bør lægge pres på de medlemslande, som selv er skattelylande, kravene til internationale virksomheders regnskabsaflæggelse bør styrkes, og skattelylande uden for EU bør presses til at ændre deres lovgivning. Det vil vi sætte på dagsordenen under formandskabet. 5. EU skal gøre en europæisk og global indsats for bæredygtig udvikling Under det danske formandskab afholder FN den såkaldte Rio +20-konference en konference, som kommer 20 år efter, at FN i 1992 i Rio de Janeiro tog et første afgørende skridt på vej mod en global tilgang til miljø- og klimaproblemerne. Det var bl.a. i Rio, at FN s rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) blev underskrevet. Hvis EU skal have nogen indflydelse på forhandlingerne, kræves en ambitiøs og samlet EUlinie om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig global udvikling. På klimatopmødet i København optrådte EU splittet og med en uambitiøs dagsorden. Resultatet blev, at EU ikke var med, da de afgørende beslutninger blev truffet. Det må ikke gentage sig i Rio. Det er også muligt, at EU under det danske formandskab skal tage en beslutning om det næste rammeprogram for miljøet. Målet må være et program, som matcher EU s globale forpligtelser og som udstikker en retning for, hvordan behovet for vækst kan afbalanceres med behovet for at sikre en ansvarlig håndtering af miljøet. 6. EU skal relancere et socialt ansvarligt, innovativt og grønt indre marked Det indre marked er en af EU's største succeser og et uundværligt eksportmarked for danske virksomheder. Samtidig er det indre marked presset udefra af en stigende global konkurrence, og den fri bevægelighed har skabt en række udfordringer for det danske arbejdsmarked. I 2012 kan vi fejre det indre markeds 20 års jubilæum - en konkret anledning til at gøre status og definere nye mål. Kommissionen har netop spillet ud med deres udkast til en relancering af det indre marked. Vi har tre mål for det indre marked, som vi under formandskabet vil arbejde for at fremme: For det første skal det være blandt verdens mest konkurrencedygtige og innovative markeder; en hjemmebane for verdens førende højteknologiske virksomheder. For det andet skal det være et socialt ansvarligt marked, hvor konkurrencen ikke undergraver gode løn- og arbejdsvilkår. For det tredje skal det være et grønt indre marked med høje miljøog forbrugerstandarder, som går forrest i omlægningen til en klimamæssig forsvarlig produktion.

7 6 3: Danmarks forhold til EU De fire forbehold og hvad vi vil med dem - Forsvarsforbeholdet: Frygten for at EU skulle udvikle en overstatslig forsvarsdimension, har vist sig at være ubegrundet. EU's forsvarssamarbejde finder fortsat sted på mellemstatsligt grundlag, hvilket betyder, at Folketinget selv beslutter, hvorvidt danske styrker skal deltage i internationale missioner, jf. Grundloven. Samtidig forbliver forsvarsbudgettet et suverænt dansk anliggende. Forbeholdet begrænser i dag på afgørende vis Danmarks muligheder for at føre en aktiv udenrigspolitik og for at samtænke militære og civile indsatser. Derfor vil en kommende regering med deltagelse af S og SF arbejde for at afskaffe forsvarsforbeholdet. - Retsforbeholdet: EU s retlige samarbejde har udviklet sig hastigt, for at Europa effektivt kan bekæmpe terrorisme, narkosmugling, menneskesmugling, kvindehandel, børnepornografi og andre former for grænseoverskridende kriminalitet. Det er af stor betydning for danske borgeres sikkerhed, at Danmark kan deltage i dette samarbejde. Imidlertid vil Danmark de næste år gradvist falde ud af det fælles samarbejde, da det retlige samarbejde er blevet overstatsligt med Lissabon-traktaten. Muligheden for at opnå såkaldte parallelaftaler med EU på områder, hvor Danmark ikke kan være med længere, er stærkt begrænset og afhænger af Kommissionen og de øvrige EU-landes velvilje. Heldigvis er der i Lissabon-traktaten indbygget en tilvalgsordning for Danmark, som betyder, at Folketinget kan tage specifik stilling til, hvorvidt Danmark skal deltage i enkeltområder inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender. Vi kan altså deltage i dele af samarbejdet, uden at sige ja til det hele. Det betyder, at Danmark fortsat kan stå uden for samarbejdet, der hvor vi ikke ønsker at være med. Danmark vil med tiden ryge ud af flere og flere vitale samarbejdsområder. Med en tilvalgsordning vil vi selv kunne bestemme, om vi vil samarbejde med de andre lande inden for hvert enkelt område. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil arbejde for at omdanne vores nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. - Forbehold for unionsborgerskab: I forbindelse med forhandlingerne om Amsterdamtraktaten besluttede de andre EU-lande at tilslutte sig Danmarks opfattelse af unionsborgerskabet, nemlig at det blot er et supplement til det nationale statsborgerskab. Der er derfor ikke behov for at ophæve dette forbehold. - Euroforbeholdet: Socialdemokraterne og SF har traditionelt haft forskellige opfattelser af, om Danmark bør indgå i eurosamarbejdet. Selvom vi ikke har euroen, deltager Danmark i dag i det tætte økonomiske samarbejde i EU, og både Socialdemokraterne og SF støtter op om arbejdet i EU med tættere koordinering af de økonomiske politikker, for at undgå nye kriser. Vi er, også uden euroen, forpligtet af de økonomiske spilleregler i EU, og dem vil vi overholde, ligesom fastkurspolitikken over for euroen vil blive fastholdt. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil ikke sætte euroforbeholdet til afstemning i løbet af den kommende valgperiode.

8 7 En europapolitisk aftale mellem alle ja-partier Vi har siden 2001 haft en VK-regering, som i sit regeringsgrundlag har lovet at sætte de danske forbehold til afstemning. Det er imidlertid ikke sket. Argumentet har været, at der ikke er bred enighed i Folketinget om, at forbeholdene skal afskaffes. I november 2009 tilbød S, SF og Radikale Venstre imidlertid statsministeren en aftale om afstemning om retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet. At vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet og indføre tilvalgsordningen i stedet for retsforbeholdet støttes af et endog meget bredt flertal i Folketinget; kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod. Statsministeren valgte imidlertid at overhøre opfordringen. Retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet skader vitale danske interesser. Vi mener derfor, at der er behov for en europapolitisk aftale om de to forbehold mellem alle partier i Folketinget, som støtter Danmarks aktive medlemskab af EU. En kommende regering med deltagelse af S og SF vil derfor indkalde alle ja-partier til en forhandling om en sådan aftale. Vores mål er en aftale, der indeholder to elementer: For det første at der udskrives en folkeafstemning om at forsvarsforbeholdet afskaffes og at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning med en fælles, tværpolitisk opfordring til at stemme ja. For det andet en konkret aftale omfattende alle ja-partier, som beskriver, hvordan en tilvalgsordning på retsområdet håndteres i det daglige arbejde i Folketinget.

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VorEs. EUropapolitisk program

VorEs. EUropapolitisk program VorEs EUropa EUropapolitisk program Vores Europa Indholdsfortegnelse Indledning 1. Vækst og job Bæredygtig vækstpolitik med ungdommen i centrum Alle skal bidrage også finansmarkederne Til kamp mod social

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark.

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Tag ansvar Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentsvalget 2014 Ansvar for Europa, ansvar for Danmark Et stærkt EU er i Danmarks interesse, da vi deler

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Udfordringer og håb for fremtidens Europa vedtaget af SF s landsmøde den vedtaget 5. maj 2013

Udfordringer og håb for fremtidens Europa vedtaget af SF s landsmøde den vedtaget 5. maj 2013 Udfordringer og håb for fremtidens Europa vedtaget af SF s landsmøde den vedtaget 5. maj 2013 Udfordringer og håb for fremtidens Europa Europa står over for historisk store udfordringer men også historisk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere