Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren"

Transkript

1 Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

2 Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj puls). Hos disponerede personer øger atrieflagren risikoen for udvikling af blodpropper. Atrieflagren er vanskeligt at behandle med medicin, men det kan behandles effektivt med radiofrekvens ablation også kaldet RFA-behandling. Aorta Øvre hulvene Lungearterier Lungevener Pulmonalklap Venstre forkammer Højre forkammer Mitralklap Nedre hulvene Muskelvæg Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Hjertets anatomi 2

3 Hvad er atrieflagren / forkammerflagren? Atrieflagren er en tilstand, hvor de elektriske impulser i hjertets forkamre løber hurtigt rundt i en vedvarende karruselbevægelse, som gør, at forkamrene trækker sig hurtigt og regelmæssigt sammen. Heldigvis bremses impulserne oftest på vej til selve hjertekamrene, så hastigheden ved måling af pulsen oftest kun er omkring 140 slag per minut eller mindre. Det skønnes at knap 1 ud af danskere hvert år får diagnosticeret forkammerflagren. Atrieflagren kan opstå hos raske eller være en følgetilstand ved andre sygdomme. Det ses hyppigere hos mænd end hos kvinder Hvordan udløses atrieflagren / forkammerflagren? Anfald af atrieflagren starter som regel ved ekstraslag i hjertet. Hvis de rette omstændigheder er til stede, starter den nævnte strømkarrusel, der kan fortsætte i måneder til år eller kan stoppe af sig selv efter minutter til timer. At strømkarrusellen starter, skyldes nogle gange anden hjerte sygdom, lungesygdom, feber, infektion, stofskiftet, store forkamre som led i sportshjerte eller andet. Andre gange findes der ingen oplagt årsag. Hvad er symptomerne på atrieflagren / forkammerflagren? Enkelte får konstateret det tilfældigt ved rutineundersøgelse. Flest har dog symptomer fra let åndenød ved svær anstrengelse eller øget træthed til akutte, svære symptomer med hjerte banken, besvimelse, trykken eller smerter i brystet. I sidstnævnte tilfælde bliver man akut indlagt hvorefter lægerne hurtigt kan behandle og dæmpe eller helt fjerne symptomerne. Svære anfald kan udsætte hjertemusklen for iltmangel. Hos nogle kan langvarige anfald med milde eller få symptomer på langt sigt skade funktionen af selve hjertekamrene, så de pumper på nedsat kraft. Fælles for alle uanset symptomer er, at atrieflagren øger risikoen for blodpropper. Hvordan stilles diagnosen atrieflagren / forkammerflagren? Rytmeforstyrrelser i hjertet diagnosticeres vha. optagelser af hjerterytmen. Enten i form af elektrokardiogram (EKG), Holter optagelse eller andet apparatur beregnet på at optage for styrrelser i hjerterytmen. Når der foreligger optagelser af hjerterytmen under anfald, kan speciallægen i hjerte sygdomme hurtigt afgøre, hvilken rytmeforstyrrelse det drejer sig om og samtidig afgøre hvilken be- 3

4 handling, der er bedst for den enkelte person. Hvad er behandlingen af atrieflagren / forkammerflagren? Ved kortvarige anfald, der skyldes anden akut sygdom, går det ofte over af sig selv. Ved længerevarende eller alvorlige anfald vil man - under kortvarig bedøvelse - slå rytmen tilbage til normal rytme (sinusrytme) med et lille strømstød. Ved gentagne anfald vil man ofte dæmpe symptomerne med medicin, der sætter pulsen ned, selvom der stadig er flagren i forkamrene. Hos enkelte kan man med medicin forebygge eller få atrieflagren tilbage til sinusrytme. RFA-behandling er ved atrieflagren den mest effektive og holdbare behandling, hvor omkring 95% helbredes og ikke længere kan udvikle atrieflagren. Personer med atrie flagren vil under visse omstændigheder blive tilrådet at tage blodfortyndende medicin for at forebygge udviklingen af blodpropper. Forundersøgelse Inden beslutningen om behandling for atrieflagren med RFA-behandling er du enten henvist fra en speciallæge i hjertesygdomme, tilknyttet en hjerte medicinsk afdeling eller set af en af vores speciallæger i hjertesygdomme. Speciallægen vil gerne se et eller flere EKG er optaget under anfald. Det er en fordel, at vi får lov til at rekvirere journal notater fra de steder, hvor du evt. tidligere er behandlet. Når vi har set disse data, kan vi hurtigt rådgive dig om, hvilken behandling der er bedst egnet for dig. Hvis du ønsker, at få lavet en RFAbehandling gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og vi taler om, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Forventninger Behandlingen foregår i lokalbedøvelse samt en delvis fuld bedøvelse, hvor du sover. Ved RFA-behandlingen sker der en lokal varmeudvikling i det væv, som skal neutraliseres. Du kan i den forbindelse opleve korte perioder med ubehag eller smerte i brystkassen. Hvis det er mere, end du kan være med til, skal du sige til, så vi kan give dig mere bedøvelse. Under behandlingen sidder der hele tiden en sygeplejerske hos dig. Enkelte kan have ubehag eller murren i brystet de første par døgn efter RFA-behandlingen. 4

5 Generelt kan du forvente meget få gener og en 95 % sandsynlighed for at atrieflagren / forkammerflagren aldrig kommer igen Forberedelse Vi anbefaler, at du inden behandlingen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Da behandlingen foregår under delvis bedøvelse skal du møde fastende. Fastereglerne finder du i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Medicin Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin mod din hjerterytmeforstyrrelse, må du gerne fortsætte med det frem til behandlingen. Hvis du har haft atrieflagren i en længere periode og har det på dagen for RFA-behandlingen, er det vigtigt, at du har taget din blodfortyndende medicin korrekt i ugerne op til behandlingen. Indlæggelse Du bliver indlagt i forbindelse med RFA-behandling. Når du møder, får du taget blodprøver og EKG. Du kan forvente at komme hjem dagen efter RFA-behandlingen. Du og gerne en pårørende får en samtale med sygeplejersken, inden du skal hjem. Her taler vi om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem ift. medicin osv. Det foregår ofte efter morgenmaden, og du vil derefter kunne tage hjem. Behandlingen Hvor lang tid tager behandlingen? RFA-behandlingen tager 1-2 timer. RFA-behandlingen Selve behandlingen foregår i delvis bedøvelse, hvor du er let sovende, med mindre vi har aftalt andet. Du får smertestillende og beroligende medicin undervejs, som du har behov for. Der indføres to plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, som efterfølgende indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægnings system, som vi bruger til at kortlægge de anatomiske og elektriske detaljer i det område af højre forkammer, hvor vi har planlagt at RFA-behandle. Derefter laves RFA-behandling, som er en punktvis opvarmning af vævet til 65 grader i nogle sekunder hvert sted, indtil der er lavet en slags brand- 5

6 bælte af inaktivt væv, som hindrer, at atrieflagren kan opstå. Der skal vanligvis varmebehandles i 5-15 minutter, før en tæt linje er sikret. Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 15 minutter for at sikre, at det behandlede område ikke gendanner sig. I så fald behandler vi igen, indtil målet er nået. Ved selve varmebehandlingen kan du opleve ubehag i form af spænding, varme eller egentlig smerte i brystkassen. Du skal i så fald sige til, så kan vi holde en pause, hvorefter ubehaget straks forsvinder, og bedøvelsen kan suppleres, før vi fortsætter. Der bliver i forløbet evt. givet noget blodfortyndende medicin. Plastrørene i lysken fjernes umiddelbart efter behandlingen, og hullet lukkes ved, at speciallægen eller sygeplejersken trykker mod huden i nogle minutter. Ti slut får du plaster på sårene. Herefter bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Efter behandlingen Når du er vågen og frisk igen efter behandlingen, taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Vi ser til plastrene og huden i lysken for blødning og hævelse, og vi taler med dig om ømhed. Du kan evt. opleve træthed, kvalme eller let trykken i brystet. På opvågningsstuen skal du ligge på ryggen i sengen i 2 timer efter behandlingen. Det er for at nedsætte risikoen for blødning fra indstiksstedet i lysken. Hovedgærdet må kun hæves ganske lidt. Det kan føles anstrengende, men du taler med sygeplejersken om, hvordan vi bedst hjælper dig. Det kan være små ting, som kan give lindring eller du kan evt. få smertestillende medicin. Efter ca. 2 timer bliver du kørt tilbage på afdelingen, hvor du får noget at spise og drikke. Herefter skal du op at gå lidt omkring med hjælp / følge af personalet, da du evt. kan være lidt svimmel eller utilpas. Derefter kan du sidde eller frit gå forsigtigt rundt i dit eget tøj. Du har under hele indlæggelsen overvågning på (telemetri), så personalet kan følge din hjerterytme på en skærm. 6

7 Efter udskrivelsen Smerter Du kan opleve lidt trykken i brystkassen de første dage efter behandlingen. De fleste oplever dog ingen gener efter behandlingen. Medicin Du aftaler med speciallægen, hvilken medicin du skal have efter RFAbehandlingen, og du får en oversigt med hjem. Hvis du op til behandlingen har taget blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Waran, Warfarin, Eliquis eller Xarelto), aftaler du med speciallægen, inden du skal hjem, om du skal fortsætte og tidspunkt for eventuelt ophør af denne behandling. Ændringer i din medicin bør kun ske i samråd med din praktiserende læge, som også er velkommen til at kontakte os. Specielt er det vigtigt, at du kun stopper med den blodfortyndende medicin, hvis du har aftalt det med din praktiserende læge eller speciallægen hos os eller evt. din sædvanlige hjertespecialist. Sår / bad Dagen efter (24 timer efter behandlingen) kan du fjerne plasteret og tage brusebad. Misfarvning af huden Du får evt. et mindre blåt mærke i lysken ved indstiksstedet. Misfarvningen forsvinder af sig selv. Kørsel og transport Du kan køre bil dagen efter RFAbehandlingen. Mht. lufttransport anbefaler vi, at du venter med at flyve til 48 timer efter RFA-behandlingen. Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart. Restriktioner De første 2 døgn efter behandlingen skal du undgå løft af tunge ting. Du må derefter gradvist tage hårdere fat i løbet af den kommende uges tid. Arbejde og sygemelding Du kan genoptage dit vanlige arbejde 2-7 dage efter behandlingen. Tal med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. Opfølgning Ca. 3 måneder efter RFA-behandling er det en god idé at tage en opfølgende samtale på dit hjemsygehus eller hos din sædvanlige hjerte specialist. Har du oplevet hjertebanken, så tag et skema med, hvor du har noteret hyppighed mm. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid en lille risiko for bivirkninger eller komplikationer. Vi vil i så tilfælde behandle dig eller anvise dig hvor og hvordan de afhjælpes. 7

8 Den samlede risiko for komplikation og bivirkning til indgrebet er mindre end 2 %. Blødning og smerter ved indstiksstedet Du kan forbigående få gener i form af blodansamling eller smerter / ubehag ved indstiksstedet i lysken. Blodansamling i hjertesækken Ekstremt sjældent kommer der under RFA-behandlingen blodansamling i hjertesækken, som kan blive nødvendigt at suge ud med dræn akut. Langsom hjerterytme Det ses en sjælden gang imellem at en succesfuld behandling for atrieflagren afdækker en underliggende meget langsom hjerterytme, der senere må behandles med pacemaker. 8

9 Egne notater 9

10 Egne notater 10

11 Egne notater 11

12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 2. udgave januar Udarbejdet af RWO/BMI. Revideres januar Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt

Læs mere

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation Patientvejledning Træningsprogram efter Meniskfiksation Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Efter operationen kan knæet

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for løs knæskal Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Børn og operation. Patientvejledning

Børn og operation. Patientvejledning Børn og operation Patientvejledning Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic

Patientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet at dette. Udover

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Laser behandling. af karsprængninger på ben Cosmetic

Patientvejledning. Laser behandling. af karsprængninger på ben Cosmetic Patientvejledning Laser behandling af karsprængninger på ben Cosmetic Mange oplever med alderen, at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Dette skyldes bl.a. alder, graviditet og

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den

Læs mere

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic Patientvejledning Gummy smile Tandkødssmil Cosmetic Tandkødssmil - også kaldet gummy smile - kan behandles med ganske lidt Botox / Azzalure. Er du generet af, at man kan se for meget af dit tandkød i overmunden,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Patientvejledning Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Efter operation for skæv stortå eller knyst skal du, når bandagen er fjernet, i gang med optræning for at få normal funktion af foden

Læs mere

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Patientvejledning. Læbeforstørrelse og markering med Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) - Cosmetic

Patientvejledning. Læbeforstørrelse og markering med Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) - Cosmetic Patientvejledning Læbeforstørrelse og markering med Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) - Cosmetic Vores læber er konstant i fokus, når vi kommunikerer med omverdenen. Fra naturens side er vi desværre

Læs mere

Patientvejledning. Børn. og operation

Patientvejledning. Børn. og operation Patientvejledning Børn og operation Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk abort

Patientvejledning. Medicinsk abort Patientvejledning Medicinsk abort Du kan få foretaget medicinsk abort hos Aleris- Hamlet i Aarhus. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan ringe direkte til Aleris-Hamlet og bestille tid til

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere