Det drejer sig om børn og unge - det handler om mennesker Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune

Transkript

1 Det drejer sig om børn og unge - det handler om mennesker Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune 1

2 Indhold Forord 3 1. Børn, unge og familier er højt prioriteret i Aalborg Kommune 4 2. Fælles tværgående principper på tværs af Aalborg Kommune Barnets/den unges behov imødekommes bedst gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats Vi inddrager systematisk barnet/den unge, familie og netværk for at nå frem til holdbare beslutninger For at nå frem til de bedst mulige tilbud og løsninger i forhold til barnet/den unge foretager vi vurderinger og beslutninger på baggrund af faktuel viden, dokumenterede resultater, effekter og forskning. 9 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Udviklingsstrategi Udgivet af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune, august Mål i forhold til særlige fokusområder Den forebyggende indsats Kvalitet i myndighedsarbejdet Kvalificering af skole- og uddannelsestilbud til alle Tilbudsviften Udmøntning indenfor budgetrammen 19 Henvendelse Socialsekretariatet tlf.: eller fb.forvaltning@aalborg.dk Fotos: Colourbox. 2

3 Forord Vi har i Aalborg Kommune en vision om at skabe en god og bæredygtig indsats for børn, unge og familier med særlige behov. Det skal sikres, at også børn, unge og familier med særlige behov får et godt liv. Det drejer sig om børn og unge det handler om mennesker. Med Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov vil Aalborg Kommune skabe forudsætningerne for et godt og selvstændigt børne/ungeliv til alle. Udviklingsstrategien skal angive retning og prioritering og samtidig være rammen for ansatte i Aalborg Kommune i deres arbejde med børn, unge og familier med særlige behov. Hovedtrækkene er, at der fremadrettet fortsat er fokus på inklusion i almensystemet. Dertil kommer, at tilbuddene til børn, unge og familier med særlige behov skal tilpasses barnet/den unges/familiens individuelle behov. Det pointeres desuden, at barnet/den unge/familien skal være aktive samarbejdspartnere i den enkelte sag. Derved skal børn og unge, som har vanskelige livsbetingelser, sikres ret til og mulighed for et godt og selvstændigt liv. Mai-Britt Iversen, rådmand Preben Buchholt, direktør 3

4 1. Børn, unge og familier er højt prioriteret i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for borgerne i Aalborg Kommune og yde en særlig indsats for dem med svære livsbetingelser. Derfor er Aalborg Kommune særligt optaget af de vilkår, som er gældende for børn, unge og familier med særlige behov. Der er tale om børn og unge, som pga. omstændigheder, de ikke selv har haft indflydelse på, er i en problemfyldt situation, hvor barnet/den unge har behov for hjælp til at få sit liv ind i en løbebane med fremtid og håb. Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov er formuleret inden for rammerne af Aalborg Kommunes Anbringelsesgrundlag, Børne- og Ungepolitikken samt Handicappolitikken i Aalborg Kommune. Herudover sikres sammenhæng til Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik og Sundhedspolitik. Formålet med Udviklingsstrategien er at formulere den fremtidige retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. Indsatsen i forhold til børn, unge og familier har altid været et centralt og højt prioriteret område i Aalborg Kommune, som er kendt for høj faglig kvalitet i indsatserne. Det gælder både i sagsbehandlingen og i den brede vifte af dag- og døgntilbud til målgruppen. For at vi kan være i stand til så langt som muligt at opfylde behovene hos børn, unge og familier med særlige behov, er det nødvendigt, at vi hele tiden udvikler os. Derfor har Familie- og Socialudvalget i slutningen af 2011 taget initiativ til udarbejdelse af en Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune. I udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har det været vigtigt med en bred involvering af personer, som har viden og erfaring fra praksisfeltet. I den forberedende fase forud for formuleringen af nærværende Udviklingsstrategi er der derfor gennemført omfattende analyseaktiviteter. Med baggrund i et antal udvalgte arbejdstemaer har der været nedsat i alt 10 arbejdsgrupper i forberedelsesarbejdet. I denne fase har ansatte fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt repræsentanter fra frivillige foreninger været involveret. Herudover har Ældre- og Handicapforvaltningen samt Skole- og Kulturforvaltningen deltaget i arbejdsgrupperne. Flere af arbejdsgrupperne har desuden gennemført interview med børn/unge og familier, som er brugere af de kommunale serviceydelser og tilbud. Undervejs i processen har der været afholdt temamøder i Familie- 4

5 og Socialudvalget, hvor emner og problemstillinger med tilknytning til børn og ungeområdet har været drøftet. Arbejdsgruppernes afrapporteringer udgør en væsentlig del af grundlaget for indholdet i nærværende Udviklingsstrategi. Derudover vil afrapporteringerne blive anvendt ved udmøntningen af Udviklingsstrategien i de kommende år. Dialogprocessen i arbejdsgrupperne har været kendetegnet ved tre fælles tværgående principper, som også fremadrettet skal være gældende for indsatserne målrettet børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune. Disse fælles tværgående principper er beskrevet nedenfor. 5

6 2. Fælles tværgående principper på tværs af Aalborg Kommune Aalborg Kommunes kontakt med børn, unge og familier med særlige behov finder sted på mange måder. Samme familie er i kontakt med flere forskellige funktioner i kommunen på samme tid. Derfor er det vigtigt, at der indenfor kommunen følges nogle fælles principper, som er gældende for alle funktioner, som har daglig kontakt til denne gruppe af borgere. Kun på denne måde kan børn/unge og familier med risiko for at blive marginaliseret opleve, at Aalborg Kommune strækker sig til det yderste for, at de i stedet bliver inkluderet i samfundet. De fælles tværgående principper er: Barnets/den unges behov imødekommes bedst gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Vi inddrager systematisk barnet/den unge, familie og netværk for at nå frem til holdbare beslutninger. For at nå frem til de bedst mulige tilbud og løsninger i forhold til barnet/den unge foretager vi vurderinger og beslutninger på baggrund af faktuel viden, dokumenterede resultater, effekter og forskning. 2.1 Barnets/den unges behov imødekommes bedst gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Børn/unge og familier, som har behov for hjælp og støtte, skal opleve, at Aalborg Kommune dels er i stand til at trække på samme hammel på tværs af afdelinger og forvaltninger og dels, at kommunens fagpersoner er i stand til at vurdere familiens behov ud fra en helhedsbetragtning. I en travl hverdag er det en stor udfordring at få kravene om tværfaglighed og helhedsorientering til at gå op i en højere enhed. Men det er afgørende vigtigt, at Aalborg Kommune formår at efterleve dette princip. Dette skal ses i lyset af, at der ofte er tale om borgere, som kun i beskedent omfang har overskud til at klare egne forpligtelser og krav i hverdagen. Derfor er det også vigtigt, at der er enighed på tværs af alle faggrupper om, at vi så tidligt som muligt inddrager relevante fagpersoner med kontakt til barnet/den unge og familien for at kunne skabe holdbare løsninger til gavn for de involverede familier. Det betyder, at opfølgning i forhold til behov hos barnet/den unge og i familien skal gå forud for organisatoriske strukturer ved sammensætning af løsninger og valg af konkrete tilbud målrettet familien. Der skal således i langt højere grad end nu sættes fokus på, at en måde at støtte og hjælpe barnet på er, at uddanne forældre til forældrerol- 6

7 len og stille krav om f.eks. misbrugsbehandling af forældre sideløbende med, at vi støtter op om barnets behov. Ligeledes skal der være fokus på overgange, hvor barnet/den unge skal overgå til et andet tilbud/almentilbud/voksentilbud evt. pga. alder. Dertil kommer overgangen mellem dagpasning/skole/fritidstilbud/job. Princippet om, at vi trækker på samme hammel, rækker ud over kommunens egne forpligtelser og tilbud. Det omfatter f.eks. også regionale og statslige samarbejdspartnere herunder Psykiatrien, hvilket forvaltningen følger op på i dialogen med de pågældende samarbejdspartnere. 2.2 Vi inddrager systematisk barnet/den unge, familie og netværk for at nå frem til holdbare beslutninger. Barnets/den unges netværk skal så vidt muligt inddrages i bestræbelserne på at nå frem til holdbare løsninger til gavn for såvel barnet/den unge som for hele familien. Netværkspersoner, som enten er i familie med barnet/ den unge eller, som har tæt kontakt til vedkommende, har ofte stor betydning for barnet/den unge. Netværket kan derfor i nogle situationer indgå i en nøglefunktion, når det handler om daglig omsorg, som f.eks. at støtte barnet/den unge i at fastholde skolegang eller uddannelse. Konkret kan det handle om lektiehjælp, hjælp til fritidsaktiviteter og/eller fritidsjob og/eller at være voksen-ven. Det er vigtigt, at der er tale om netværkspersoner, som også er der for barnet/den unge, når det træder ind i voksenalderen. Men mulighederne kan i praksis være mangeartede, og det handler om at have øje for disse muligheder i de konkrete situationer. Samarbejdet med barnets/den unges netværk er et område, som er i udvikling. Forvaltningen har i 2012 iværksat et toårigt forsøg med fokus på at styrke brugen af net- Netværk Netværk er barnets/den unges biologiske, private og professionelle relationer. Ved netværk forstås en tæt og betydningsfuld relation eller tilknytning mellem barnet og netværkspersonen. Relationen er kendetegnet ved kontinuitet. Relationer er ikke statiske, men udvikles og ændres over tid. Afdækning af ressourcer i netværket skal derfor ske i en tæt dialog med barnet/den unge og familien for at finde frem til, om de har relation til personer, som fremadrettet vil kunne tillægges en positiv betydning for barnets/den unges trivsel. 7

8 8

9 værksanbringelser. Formålet med projektet er tillige at udvikle praktiske metoder for inddragelse af ressourcerne indenfor barnets/den unges netværk. Netværksressourcer kan også omfatte hjælp og støtte fra frivillige, som via en frivillig lokal forening ønsker at give en hjælpende hånd til mennesker, som har brug for hjælp og støtte. Det er vigtigt at tænke bredt i forhold til mulighederne indenfor emnet netværksressourcer. Vedrørende de frivillige foreninger vil vi fremover være opsøgende i forhold til disse med henblik på at aftale, hvilke konkrete opgaver de kan påtage sig. Samtidig vil vi synliggøre tilbud hos frivillige dels internt i vores organisation og dels i forhold til relevante grupper af børn, unge og familier, som kan have gavn og nytte af indsatserne, som ydes af de frivillige foreninger. 2.3 For at nå frem til de bedst mulige tilbud og løsninger i forhold til barnet/den unge foretager vi vurderinger og beslutninger på baggrund af faktuel viden, dokumenterede resultater, effekter og forskning. For de børn/unge og familier, som har brug for en særlig indsats, er det afgørende, at vurderinger og beslutninger træffes på et dokumenteret grundlag. Det handler om at træffe afgørelse på baggrund af viden om faktuelle forhold og om mulighederne i den konkrete situation. Det handler også om, at indsamlet viden om effekter, resultater og metoder systematisk indgår i opfølgning, evaluering og beslutninger om indsatserne generelt. Viden fra nationale og internationale forskningsinstitutioner indgår tillige i evalueringen af anvendte metoder for på denne måde at sikre, at der træffes de bedst mulige afgørelser om indsatser og tilbud målrettet børn/unge og familier med særlige behov. Systematisk evaluering, dels med baggrund i interne resultater og effekter og dels med baggrund i forskningsbaseret viden, bidrager til konstant udvikling og forbedringer i forhold til betjeningen af børn/unge og familier, som har brug for særlig støtte. For at styrke denne udviklingskultur er Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i kontakt med Aalborg Universitet med henblik på aftale om et Ph.d-forløb målrettet området for børn, unge og familier med særlige behov. 9

10 3. Mål i forhold til særlige fokusområder 3.1 Den forebyggende indsats Tidlig og forebyggende indsats er et væsentligt fokusområde, blandt andet fordi vi fra forskning ved, at jo tidligere der sættes ind, jo mere effektfuld bliver indsatsen. Vi ved også, at hvis vi er dygtige til at forebygge, kan vi sikre en bedre indsats for børnene/de unge. Signs of Safety Signs of Safety er en metode for systematisk risikovurdering, som skaber overblik over bekymringer og ressourcer i familien. Overskrifterne i metoden er: 1) Hvad bekymrer? 2) Hvad fungerer? 3) Hvad skal ske? Metoden er rettet mod praksis, og er en løsningsfokuseret metode, hvor fokus særligt er rettet mod ressourcer og muligheder fremadrettet i tilknytning til barnet og familien i øvrigt. Det handler om, hvad der fungerer og hvilke konkrete handlinger, der skal iværksættes. For yderligere information henvises til Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser udgivet af SERVICESTYRELSEN Aalborg Kommune har i Børne- og Ungepolitikken defineret 9 målsætninger vedrørende den tidlige og forebyggende indsats både for så vidt angår den brede generelle forebyggelse som den specifikke forebyggelse. Aalborg Kommune er med disse målsætninger og arbejdet med omsætningen heraf godt på vej i forhold til at skabe et godt liv for alle børn i Aalborg Kommune. Men strategiarbejdet sætter fokus på yderligere indsatser og handlinger, der vil kunne sikre en endnu tidligere opsporing af sociale problemer i familien, således at barnet/den unge i langt højere grad end nu hjælpes og støttes i inkluderende fællesskaber i de almene tilbud (daginstitutioner, skoler mv.). Samtidig er det afgørende, at de ressourcer, der er i netværket hos forældre og øvrige familiære, men også hos professionelle netværk i højere grad end nu tænkes ind og kommer i spil langt tidligere. Strategiske mål: 1. Børn og unge skal opleve, at de problemstillinger de er i opdages og afdækkes tidligere således, at der hurtigt og i fællesskab kan handles. 2. Børn og unge skal inkluderes i normaltilbuddene via en tværfaglig og koordineret indsats. 3. Forældre og netværk skal inddrages så tidligt som muligt i løsningen af de vanskeligheder, barnet/den unge står i. 10

11 Det vil vi nå ved, at undersøge mulighederne for at samle de åbne rådgivningstilbud og gøre dem mere synlige og opsøgende. samarbejde med de frivillige organisationer og informere børn/unge og forældre om mulighederne for at få hjælp der. øge tilgængeligheden til rådgiverne for samarbejdspartnere. alle børn skal ses af Aalborg Kommunes fagpersoner i de første leveår. udbrede anvendelsen af metoden Signs of Safety både i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole og Kulturforvaltningen. lave fælles kompetenceudvikling på tværs af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. have fokus på forældreskab anno 2012 herunder fx tilbud om forældrekurser. undersøge muligheden for at indføre en form for forældrementorer i daginstitutioner stærke hjælper mindre stærke. have fokus på at arbejde tættere sammen med voksenområdet Jobcenter og Socialcenter - for at sikre, at forældre søger hjælp til at få løst de problemer, de har, som har betydning for barnets trivsel. følge systematisk op i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre helhed og koordinering på tværs af faggrupper og sektorer. Omfatter bl.a. Psykiatrien. 3.2 Kvalitet i myndighedsarbejdet Aalborg Kommune vil styrke myndighedsfunktionen på børne- og ungeområdet. Aalborg Kommune styrker myndighedsrollen, således at det sikres, at alle rådgivere kan udfylde rollen som myndighedsperson. Det er vigtigt, at myndighedsrollen er klart defineret, og at der er fælles lærings- og udviklingsprocesser på tværs af medarbejderne, der arbejder med børn, unge og familier med særlige behov i familiegrupper og i Specialgruppen for børn og unge. Arbejdet kræver et tæt ledelsesmæssigt fokus på området og på kerneydelsen. De enkelte ledere skal være gode til at italesætte de værdier, der skal arbejdes efter. Derudover er det vigtigt, at lederne er gode til at fastsætte mål, styre efter dem og følge op på målene. Det er desuden en ledelsesmæssig opgave at sikre, at der arbejdes systematisk i sagerne. Samtidig er der fokus på at sikre, at der ikke gribes mere indgribende ind end nødvendigt. Derfor skal der arbejdes med at etablere Modtagelser i familiegrupperne, der kan udføre et stykke forebyggende arbejde, og som kan handle hurtigt i 11

12 forbindelse med underretninger. Herunder fokus på mulighederne for at inddrage frivillige organisationer. Ligeledes omlægges rådgivernes funktion, således at der i højere grad fokuseres på, at rådgiverne giver udvidet råd og vejledning som forebyggelse. Aalborg Kommune vil fortsætte med at kvalificere indsatsen for at sikre en god overgang fra ung til voksen. En overgang, der skal give det bedst mulige afsæt for de unge til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Dette ligger i forlængelse af intentionerne i Barnets Reform, hvor der er stillet en række krav til at forbedre unges overgang til voksenlivet. Borgerne skal ikke opleve, at vores organisering er en hindring for det koordinerede forløb. Derfor er der indgået samarbejdsaftaler med Socialcenter Ung og Jobcenter Ung. Modtagelse/modtagefunktion Modtagefunktionerne har til opgave at være forvisitation ved henvendelse til familiegruppen. Alle underretninger til familiegruppen bliver vurderet i Modtagelsen mht. videre opfølgning. Personale fra Modtagelsen rykker ud akut, når der er behov for dette. Modtagelsen gennemfører tillige afklarende samtaler med børn, unge og familier og giver råd og vejledning. I de tilfælde, hvor en problematik kan løses, uden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, forbliver sagen i Modtagelsen. Strategiske mål: 1. Barnets/den unges ressourcer undersøges og inddrages altid grundigt gennem hele sagsforløbet og understøttes individuelt og fleksibelt. 2. Rådgiverne skal styrkes i myndighedsrollen. 3. Myndighedsarbejdet skal være mere systematisk, proaktivt og have fokus på indsatser, som virker efter hensigten. Barnet/den unges netværk skal inddrages både i det forebyggende arbejde og ved anbringelser. 4. Den unge skal sikres en god overgang fra ung til voksen - overgangen skal være velforberedt. 12

13 Det vil vi nå ved, at inddrage og samarbejde med netværket i videst muligt omfang. udbrede metoden Signs of Safety i myndighedsarbejdet. etablere Modtagelser i myndighedsfunktionen. udvikle myndighedsgruppernes viden om og kendskab til mulighed for støtte i de frivillige tilbud i form af web-håndbog. rådgiver har fokus på at stille tydeligere krav til forældre om at sikre omsorg for deres børn ved selv at gå i behandling for f.eks. misbrug eller andre problemstillinger, der skaber utryghed i familien. bruge udvidet råd og vejledning bevidst. udarbejde metoder til dokumentation af kvalitet, systematik og evaluering i sagsbehandlingen. undersøge fordele og ulemper ved at lave specialiseringer i familiearbejdet herunder specifikt om det vil være hensigtsmæssigt at etablere et Ungehus. have fokus på rettidighed og opfølgning i sagerne. tænke alternative muligheder i alle anbringelser herunder støttende indsatser i forhold til at udfase anbringelsen. øge kendskabet til og samarbejdet mellem familiegrupperne og Socialcenter Ung samt Jobcenter Ung. sikre, at der i alle sager for + 16 årige er en tovholder, der sikrer koordinering i sagen. Ungehus Formålet med et Ungehus er at sikre samspil og koordinering mellem de myndighedsfunktioner, som har den vigtigste kontakt med de unge. Det handler især om Jobcenter Ung, Socialcenter Ung og familiegrupperne. Ved at bringe de relevante fagkompetencer i en tættere kontakt med hinanden skabes en synergieffekt, som vil styrke en sammenhængende indsats for de unge i overgangen fra barn til voksen. 3.3 Kvalificering af skole- og uddannelsestilbud til alle Det er vigtigt, at alle børn og unge går i skole, får en afgangseksamen og efterfølgende en uddannelse for at sikre de bedst mulige betingelser for et selvforsørgende og selvstændigt voksenliv. Derfor er kvalificering af skole- og uddannelsestilbud til alle børn og unge et fokuspunkt i strategien. Det gælder både de børn, som er begyndt at have en ustabil tilknytning til skolen, som pjækker, har meget sygdom og lignende. Det gælder også de børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. 13

14 Forløbsundersøgelser fra SFI viser, at anbragte børn og unge alt for ofte svigtes i forhold til at modtage et kvalificeret skole- og undervisningstilbud. Derfor er Aalborg Kommune stærk fokuseret på at sikre, at børn og unge med særlige behov dels sikres et kvalificeret skoletilbud samt bliver fastholdt i skole- og uddannelsestilbud. Denne indsats er et meget vigtigt bidrag i forhold til at sikre, at de som voksne er i stand til at tage vare på sit eget liv og herunder bliver selvforsørgende. KABU-aftalen KABU-aftalen (KABU = Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge) er en manual for samarbejdet mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Skoleforvaltningen. I aftalen er præciseret hvilke opgaver, som løses henholdsvis af rådgiverne i familiegrupperne og af psykologerne i PPR i forbindelse med anbringelse af skolesøgende børn. Formålet er at sikre, at anbragte børn bliver visiteret til et skole/undervisningstilbud med den fornødne kvalitet. På skolerne er der etableret Trivselsforum netop med henblik på bl.a. at sikre børnenes/de unges trivsel, sikre samarbejdet på tværs af forvaltningerne og at forebygge drop-out mv. For de anbragte børn er der i Aalborg Kommune en samarbejdsaftale (KABU-aftalen) mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, PPR. Strategiske mål: 1. Børn og unge oplever, at Aalborg Kommune handler tidligt ved problemer i skolen. 2. Anbragte børn og unge får et kvalificeret skoletilbud således, at de opnår bedre muligheder for uddannelse i lighed med andre børn og unge. Det vil vi nå ved, at have et øget og målrettet fokus på fravær og drop-out i et samarbejde mellem familiegrupperne og skolerne. udvikle alternative skoletilbud i det almene skoletilbud med kobling af traditionelle fag og praktisk musiske fag. brugen af nødundervisning skal minimeres. styrke og videreudvikle Ung Aalborg Uddannelsescenter som et supplerende og alternativt uddannelsestilbud for de unge mellem 13 og 25 år. udvikle en metode for et trivselsforum for unge årige evt. med UU som tovholder. 14

15 15

16 indskrive Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Specialgruppen for børn og unge i KABU-aftalen, og aftalen suppleres med at nuancere mellem undervisningspligtige og ikke undervisningspligtige. udarbejde en manual for undervisningspligtige børn og unge, der er visiteret til nødundervisning KABU-aftalen ses i sammenhæng med Ungestrategien. fortsætte udviklingen af SSP-indsatserne for de over 18 årige. 3.4 Tilbudsviften Alle børn, unge og familier i Aalborg Kommune skal have de bedst mulige betingelser for et godt liv. Derfor skal der gives helhedsorienterede tilbud, der tilgodeser den enkeltes behov. Barnet/den unge/familie/netværket skal ikke blot inddrages og høres, men være aktive samarbejdspartnere i den enkelte sag. For at kunne give de bedst mulige helhedsorienterede tilbud er det vigtigt, at det tværfagligt drøftes, hvordan indsatsen kan sammensættes. Dette for at sikre det rette match første gang, således at indsatsen overfor den enkelte lykkes, og sammenbrud så vidt muligt undgås. Der skal arbejdes med individuelt tilrettelagte forløb (indsatspakker) som fx kombinerer dag- og døgntilbud. Dertil skal sikres, at indsatsen efterfølges af en overgang til et andet tilbud/hjemgivelse, hvor opnåede effekter vedligeholdes gode resultater skal ikke gå tabt. I den forbindelse er det vigtigt, at de professionelle i tilbuddet er centrale aktører i overgangen fra et tilbud til et andet eller i forbindelse med hjemgivelse. Således bevares og benyttes de opbyggede relationer i udslusningen. Der skal være særlig opmærksomhed i alle overgange. Det være sig: Overgange til andet tilbud evt. pga. alder/nye fritidstilbud Overgange til almensystemet Overgange fra tilbud til familie/netværk Overgange til uddannelse/job Tilbudsviften til børn, unge og familier med særlige behov skal fungere fleksibelt på tværs af organisatoriske skel, så barnet/ den unge/familien oplever sammenhængende forløb. Indsatserne i Aalborg Kommune skal tilrettelægges, så hverken organisering eller struktur er styrende for indsatsvalgene. Tilbudsviften skal sammensættes, så den er konkurrencedygtig og bæredygtig velvidende, at det samtidig vil være en driftsmæssig udfordring at sikre den faglige bredde i tilbudsviften. Der vil derfor bl.a. skulle arbejdes videre med, om tilbuddene hensigtsmæssigt skal sammensættes og organiseres anderledes fx med afsæt i opgavefællesskaber. 16

17 Dette skal samtidig understøtte bedre mulighed for videndeling, kompetenceudvikling og udvikling af indholdet i tilbuddene. Der skal være mål- og tidsfokusering i de individuelt tilrettelagte indsatser med henblik på at sikre korte, intensive forløb, som har den forventede virkning i forhold til barnets/den unges behov. Dette er i overensstemmelse med forskning på området. Mål- og tidsfokuseringen skal ske i et tæt samarbejde mellem udførerenheden og myndighedsfunktionen. I de korte, intensive forløb er det vigtigt, at der gives den fagligt korrekte indsats til barnet/den unge/familien. Derfor skal der være fokus på at udvikle og beskrive de pædagogiske metoder, der arbejdes efter, og tilrettelægge den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne i tilknytning hertil. Strategiske mål: 1. Med barnet/den unge i centrum skabes en helhedsorienteret indsats igennem et koordineret internt og eksternt samarbejde. 2. Der sikres balance mellem behov og kapacitet i tilbudsviften. 3. Familien og netværket inddrages i indsatsen ift. barnet/ den unge. Det vil vi nå ved, at kompetence og ansvar for tilbudsviften styrkes og samles på tværs, såvel fagligt som organisatorisk. etablere nye tilbud, foretage ændringer og tilpasninger indenfor eksisterende tilbudsvifte, både hvad angår pladsantal, indhold/metoder og fysisk placering. Der udarbejdes en konkret handleplan herfor. anvende Aalborg Kommunes egne tilbud. skabe bæredygtighed i tilbudsviften gennem dialog og samarbejde mellem udfører og myndighed sikre fleksibilitet i tilbudsviften: At hvert enkelt tilbud ses i en bredere kontekst med mulighed for at skabe alternative og fleksible helhedsløsninger fx kombinere dag- og døgntilbud. At etablere fleksible ansættelsesformer for personale. At arbejde på tværs af afdelinger i visitationsfasen. At etablere indsatspakker hvor hele indsatsen fra start til slut er planlagt, koordineret og prissat. At udvikle Aalborg Kommunes egne tilbud så de matcher de aktuelle behov, og samtidig er konkurrencedygtige både mht. faglighed og pris. fokusere på forløb, hvor der arbejdes på overgangen til mindre indgribende indsatser/hjemgivelse og igennem opbyggede relationer mellem barn/ung og professionel at opretholde effekter i overgangsfaserne. 17

18 etablere forpligtende samarbejde mellem eksterne og interne aktører i forhold til barnet/den unges liv. udvikle tværgående behandlingsindsatser i forhold til såvel barnets/den unges problemstillinger som forældrenes misbrug og familiedynamikken. videreudvikle kvalitetskrav for behandlingsplaner og statusrapporter. udvikle og beskrive det pædagogiske indhold i tilbuddene, dokumentere og følge op på indsatsen bl.a. igennem statusskemaer og ledelsestilsyn. der følges op på belægning og økonomi gennem systematisk ledelsesinformation. sikre udvikling af medarbejdernes viden og fagkompetencer. udnytte etablerede relationer mellem personale og barnet/den unge/familien. anvende frivillige indsatser i de etablerede tilbud. 18

19 4. 1. Udmøntning indenfor budgetrammen Indsatserne i denne strategiplan gennemføres set under ét indenfor budgetrammen, som vedtages af byrådet i Aalborg Kommune. Nærværende Udviklingsstrategi behandles i sammenhæng med vedtagelse af budget 2013 i Aalborg Byråd. Indsatserne i planen har imidlertid et flerårigt perspektiv, inden alle målene er opfyldte nemlig frem til For de fleste af de beskrevne mål og indsatser gælder, at der er behov for at træffe en række konkrete beslutninger i udmøntningen. Forvaltningen vil løbende involvere Familieog Socialudvalget samt i relevant omfang de øvrige politiske fagudvalg i udmøntningen af målene. De konkrete indstillinger skal prioriteres, hvilket forvaltningen løbende vil tage initiativ til. Udmøntningen af målene vil tillige blive fulgt op via Familieog Beskæftigelsesforvaltningens årlige mål- og strategiproces, og der gøres status i forhold til målene i forvaltningens årsberetning, som hvert år udkommer i slutningen af 1. kvartal. Den konkrete udmøntning af målene følges op via forvaltningens målstyringsproces. 19

20 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Tlf