øje:blik Kærlighed Accept Tilgivelse - glimt fra Baptistkirken i Roskilde marts/april

Transkript

1 øje:blik marts/april - glimt fra Baptistkirken i Roskilde 2011 Kærlighed Accept Tilgivelse

2 Hvad er en Baptist? En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Baptistkirken i Danmark er Danmarks første frikirke. Den består af 50 menigheder fordelt over hele landet og har ca medlemmer. Baptistkirken praktiserer alene bekendelsesdåb (ikke barnedåb) og er meget aktiv i samarbejdet med andre kristne kirker. Baptistkirken i Danmark er involveret i internationalt hjælpearbejde i den tredje verden. I Roskilde Baptistkirke er der ca. 260 medlemmer. Der er i ugens løb mange aktiviteter i kirkecentret for både børn, unge, familier og ældre. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktiviteter. Lige et øje:blik Lige et øje:blik - Kom nu til sagen! Sådan siger vi nogle gange, hvis vi under en lang forklaring afventer at høre pointen - dét som er kernen i en eller anden persons lange fortælling. Som kirke er vi desværre nogle gange gode til at bygge lange forklaringer op - hægte en masse aktiviteter udenom det, som egentlig er det væsentlige. Det kan udmønte sig i mange og lange interne møder, diskussioner frem og tilbage om ordlyd i vedtægterne eller om der skal synges 2 eller 3 salmer til gudstjenesten. Det vi nogle gange glemmer er, at sagen handler om, at Kristus blev født med det formål at dø for at vi kunne leve - netop det som er koncentratet af påskens budskab. Guds hele fylde er kærlighed som hans kirke gerne skulle afspejle - til den verden kirken er der for. Hovedsagen er, at hans kærlighed bringes ud - og måderne til det er mangfoldige - lad dig blot inspirere lidt af ordsprogenes bog (Bibelen, gl. testamente): Forsvar dem, der ikke kan tale deres egen sag, sørg for, at de hjælpeløse opnår retfærdighed Kærlighed, der irettesætter er bedre end passiv kærlighed Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise Afstå ikke at hjælpe nogen, hvis du er i stand til det Lad os lade påsketiden minde os om at kernen er, at Jesus kom, at han døde i kærlighed og det er derfor vi er kirke og sendt til verden i dag. Jan Johannsen Nina Ettrup var den heldige vinder af øje:bliks julekonkurrence. Præmien var en lækker æske chokolade. Kontaktpersoner: Præst Claus Bækgaard cb@rbknet.dk Redaktion: Gitte Prøhl (ansvarshavende) gip@mail.dk Martin Dahl m_b_dahl@mail.tele.dk Indlæg til redaktionen: Mrk: Bladet øje:blik Vindingevej Roskilde Eftertryk tilladt, efter aftale med ansv. Menighedsrådsformand Jan Johannsen jj@rbknet.dk Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Martin Dahl Tryk: Eget tryk Oplag: 500 eksemplarer Deadline: Næste deadline er 21. marts 2011 Privat annonce: 100,- kr. på giro mærket Privat annonce Kirkens sekretær: Jane Daugaard jd@rbknet.dk Træffes på kirkens kontor tirsdage kl :30 tlf:

3 Har I kærlighed til hinanden? med kærlighed. Jeg tror, det starter med os selv. Jesus kalder os til at elske hinanden som vi elsker os selv, men hvad hvis vi ikke elsker os selv eller føler os elsket? Hvordan kan vi så give kærligheden videre? Vi må bede om, at Han giver os kærlighed, så vi lærer at elske os Af Hasse Falk Jakobsen selv og lærer at elske hinanden. Jesus kalder os sågar til at elske vores fjender (Luk. 6.27). Det kan godt være, Hasse Falk Jakobsen er præst i Roskilde Vineyard og du ikke synes, at du har nogle fjender, men så regn med, giver her sit bud på, hvad kærligheden betyder i og for at Han kalder dig til at række ud til netop den, du har menighedens fællesskab. allermindst lyst til at relatere til. Sådan er Guds Rige! Det er ikke en smart hyggeklub for de ligesindede og Passionen drev dem sammen ligestillede. Det er et fællesskab for alle, hvor vi vandrer Jeg var for noget tid siden sammen med en god ven, sammen mod et fælles mål, drevet af en fælles passion, som hedder Simon og bor i Flensborg, hvor han arbejder som ungdoms- og lovsangspræst. Han fortalte mig kærlighed kan holde det sammen. Og netop ved at være men i et fællesskab så fyldt af fejl, at kun Guddommelig følgende historie: i et sådant fællesskab viser vi verden omkring os, at Da Berlin-muren faldt 9. november 1989, var Simon kun Guds kærlighed er noget særligt! Deraf kan alle vide, en lille dreng. Da hans far om morgenen hørte i nyhederne, at befolkningen fra Øst- og VestBerlin var i gang (Joh. 13;35). at I er mine disciple hvis I har kærlighed til hinanden med at rive muren ned, skyndte han sig ind til sin dreng og sagde: Simon, vi skal til Berlin og hjælpe med at Kærligheden til hinanden må og skal være vores særlige kendetegn som kirke. Uden den er alt andet vi laver rive muren ned. (De boede ved Hamburg og der var flere hundrede kilometer til Berlin.) Men far sagde Simon. Det kan vi da ikke! Du skal på arbejde og jeg skal tigelse! sammen blot en hul skal. Det er vores eksistensberet- i skole. Det er lige meget, sagde hans far. Vi pjækker begge to vi skal simpelthen være med til at rive den elendige mur ned! ind:tryk Da Berlinmuren skulle rives ned, fandt mennesker sammen i et underligt fællesskab. Det var ikke mennesker, som normalt havde noget til fælles, men passionen for at forandre verden drev dem sammen. De fandt sammen i en fælles vision om noget større end dem selv og sammen udrettede de mirakler og forandrede verdenshistorien. En kærlighedsrevolution Brænder du for at være med til at forandre verden? Brænder du for det i en sådan grad, at du søger sammen med andre, som har samme længsel, for at I sammen kan gøre en forskel? Kan du svare ja, tror jeg, at du har fat på det helt grundlæggende formål med at være kirke i Roskilde i dag. Vi ønsker en kærlighedsrevolution! Vi længes efter, at den kærlighed som vi læser om i Bibelen og som vi oplever sporadisk i vores liv, kommer til at gennemsyre vores hverdag og vores kirke-fællesskab. At den Guddommelige kærlighed, vi har hørt, at Gud i Himlen har til os, bliver den enkeltstående ting, som sætter os i frihed og skaber liv i vores liv. Når vi så kigger på vores kirker, kan vi godt se, at der er lidt vej igen for, at dette skal blive en realitet. Vi er ikke altid gode til at elske, til at favne, til at rumme hinanden 3

4 ind:sigt Accept Men det er en misforståelse. Vi har alle behov for at blive rørt og bemærket af andre, også selv om det undertiden kan give nogle små stød. Det triste alternativ er at blive ignoreret og forbigået. Af Henrik Friberg Aldrig har det været lettere at kontakte hinanden; mobiltelefon, sms, , facebook osv. - men får vi kontakt med hinanden? Aldrig har vi haft så mange møder - men møder vi hinanden? At relatere til hinanden Jeg tror, vi alle kender denne udfordring (og nogle gange frustration) i vore relationer. Vi kan kontakte hinanden, uden egentlig at få sådan rigtig kontakt og vi kan booke vores kalendere med møder, uden at møde hinanden, selv om vi er i samme lokale. Heldigvis kender vi også det modsatte: I mødet med hinanden oplever vi, at være en del af noget større. Det er stjernestunder, når det sker! Vi elsker det! For her indgår vi i et samspil med andre levende mennesker og vi oplever, at tid og sted ikke sætter grænser for, hvor tæt vi kan komme på hinanden og hvor langt vi kan nå sammen. Hvad er det, der gør forskellen på de to meget forskellige måder at relatere til hinanden på? Vi har brug for hinanden I vores kultur døjer vi med centralperspektiv. Det vil sige, man opfatter sig selv, som sit eget livs centrum og omdrejningspunkt. Med et centralperspektiv vil man uvilkårligt nøjes med at leve sit liv ud fra det man selv ser, føler og oplever. Det kan kun blive fattigt! Vi har brug for hinanden og hinandens accept, hvis ikke denne form for fattigdom skal få overgrebet i vore liv. I sit brev til menigheden i Efesos siger Paulus: Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans (Guds) kærlighed, så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor stor og dyb den er på alle leder og kanter. Med andre ord: Hvis Guds kærlighed og livets fylde skal udforskes, så kan vi kun gøre det sammen med de andre kristne. Vi kan kun gøre det, hvis vi tillader hinanden at være forskellige og dermed accepterer hinanden, som forskellige indgange til Guds kærlighed. Må Gud velsigne alle, som vover at opleve livet gennem fællesskabet med andre. Sand accept Begrebet accept er en af nøglerne, når fællesskabet skal have denne vigtige dimension. Accept er at invitere hinanden tæt på; åbent og fordomsfrit: Tak fordi jeg må komme tæt på dig. Tak fordi du vil blive en del af min livsoplevelse. Når vi kommer til at røre ved hinandens liv, har vi fundet acceptens nøgler og det vil forvandle vore liv og vore omgivelser. Der er mange vigtige ting, vi ikke kan se, opleve og gøre selv. Derfor har vi brug for hinanden. Hvis vi skal se og opleve livet gennem andre mennesker, må vi opgive forsvarsmekanismerne og vove at bruge hinanden. På den måde får vi nye øjne; vi får lov til at se, hvad et andet menneske ser. Vi får styrket vore sanser, når vi får lov til at deltage i glæden, begejstringen og smerten i et menneskes liv. Sand accept går begge veje, så det er ikke bare mig, der bliver beriget, jeg er med til at berige andre med mit liv, med det jeg ser og mærker, når jeg bliver accepteret. Falsk høflighed er en accept-killer. Det sker, når vi opfatter hinanden, som trafikkegler på en forhindringsbane. Vi tror, at vi gør det godt, når vi kan bevæge os rundt uden at berøre hinanden og uden at forstyrre hinanden. 4

5 Syvoghalvfjerds gange det er godt nok mange! videre med livet alligevel, hvis man føler man har gjort, hvad man kunne i sagen, og lagt det over til Gud. Men den der nægter at tilgive, bliver anderledes bundet i sit eget liv. Risikoen for at bitterhed vokser frem i ens liv, er Af Claus Bækgaard meget stor, og den manglende tilgivelse vil gnave videre i ens indre. Det kommer nemt til at binde en og gøre, Men det er antallet gange Jesus nævner, når han af Peter får spørgsmålet, hvor mange gange man skal tilgive eller i forhold til situationer, der minder om det man har at man ikke er fri i forhold til den pågældende person en broder, der forsynder sig imod en. De jødiske rabbinere på denne tid, regnede ellers med, at tre gange borte, eller i det mindste ude af den forvoldte persons oplevet. Selvom forvolderen måske for længst er død og var nok. Peter skærper altså den gængse praksis med sfære, har jeg oplevet, hvordan manglende tilgivelse har sit spørgsmål. Men som med så mange andre ting, bevæger Jesus sig over i en helt anden dimension med sit ske fortrængt, men langsomt opbygger den bitterhed, bundet personer. Den manglende tilgivelse søges må- svar. De syvoghalvfjerds gange handler nemlig ikke om der skader mere end den gavner. Det eneste rigtige er et antal, men signalerer, at vi altid skal tilgive uanset derfor, at få det frem i lyset, få sat ord på smerten og hvad. At det ikke handler om et givet antal gange, men tilgive. at tilgivelse er en indstilling vi skal leve i en livsstil. Skal følelserne altid med? Tilgivelsens natur Fejlagtigt oplever jeg også, at mange tror, at vi for at Forståelsen af tilgivelse fylder meget i Jesu forkyndelse, kunne tilgive, skal føle for det først. Det er klart, at og udgør på mange måder grundlaget i det kristne budskab. Det er med tilgivelse Gud møder os, når han i side, inden vi kommer til en beslutning om at vil tilgive der til tider skal tid til at bearbejde den følelsesmæssige Jesus rækker ud til hele sit skaberværk. Og fordi han Fotsættes side 6 har tilgivet os, skylder vi også at tilgive hinanden (Ef. 4,32). Fejlagtigt oplever jeg, at nogle tror, at det at skulle tilgive en anden, er det samme som at sige, at det er i orden og at det ikke betyder noget, det der er blevet gjort mod en. Men tilgivelse er alt andet end dette. Tilgivelse er netop at stå fast på, at det skete ikke er i orden. At det trådte over ens grænser, at man følte sig krænket eller ligefrem overgrebet, af det en anden person sagde eller gjorde. Men også, at man alligevel vælger at tilgive det forkerte der er blevet gjort mod en. Ikke nødvendigvis at glemme eller fortrænge det, for det gjorte vil vi ofte have med os i vores følelsesmæssige bagage, og der kan måske ligefrem være tale om fysiske eller psykiske konsekvenser af det gjorte, som vi kan blive nødt til at skulle leve med efterfølgende. Alligevel er det muligt at tilgive og komme videre i livet på trods af dette. Tilgivelse er på mange måder helt afgørende for, at komme videre med livet. Det gælder for såvel den der har forbrudt sig, som for den det er gået ud over. Manglende tilgivelse, kan nemlig modsat være med til at binde. ind:sigt Manglende tilgivelse binder Manglende tilgivelse kan binde den, der forvoldte det gjorte, men rent faktisk binder det ofte den forvoldte mere end forvolderen. Fortryder man noget forkert man har gjort og beder om tilgivelse overfor en person, er det ganske forløsende at modtage tilgivelse fra personen. Nægter personen at tilgive, er det dog muligt at komme 5

6 ind:blik Gennem en årrække har kirken haft et samarbejde med Roskilde Kommune, som flere gange har henvendt sig og spurgt om kirken kunne hjælpe trængte familier med konkrete behov. Således har grupper i kirken gennem et par år lavet julepakker til disse familier. Sidste år var vi en vækstgruppe, der blev enige om at prøve at hjælpe endnu flere familier. Der blev taget kontakt til kommunen, som udvalgte de familier, der havde størst behov. Ligeledes blev der sendt 150 henvendelser ud til firmaer, forretninger og foreninger. En del private personer fra menigheden gav også af et villigt hjerte. Ligeledes blev der ved de to julegospelkoncerter foretaget indsamlinger og på den måde fik vi et pænt pengebeløb. Flere firmaer gav mange forskellige slags købmandsvarer, og alt dette gjorde det muligt, at vi i 2010 kunne give en fyldt flyttekasse med mad og godter til 58 trængte familier i Roskilde, der således fik lov til at opleve en ekstra god jul. Ved afhentning af julepakken, var der flere der stod med tårer i øjnene over gavmildheden. Tak for stor velvilje og gavmildhed fra jer, der har været Projekt Julepakker med til at sponsorere - på trods af, at I selv har haft travlt og måske også økonomisk har oplevet et trængt Information om de kommende gudstjenester Fortsat fra side 5 en anden person. Men dette er ikke ensbetydende med, at vi følelsesmæssigt skal være kommet over det forvoldte. Faktisk tror jeg ofte, det modsatte gælder at vi først følelsesmæssigt kommer videre, når vi vælger at tilgive. Tilgivelse er derfor også et spørgsmål om et valg vi må træffe. Vælger vi at tilgive eller ej? Vil vi leve med en tilgivende livsstil? Gudstjenestegruppen, der har ansvaret for gudstjenesterne, har med baggrund i projektgruppen, der arbejdede med gudstjenesten, besluttet at gennemføre nogle ændringer pr. 01. april 2011 på prøvebasis. Samstemmende har man ønsket, at menigheden var samlet om én gudstjeneste, hvorfor dette forsøges. Gudstjenesten vil begynde kl Manglende tilgivelse har også indflydelse på vores Gudsforhold Som nævnt i starten, rækker Gud ud med sin tilgivelse til os. Men omvendt lærer Jesus os også, at hvis ikke vi tilgiver andre, stiller vi os selv uden for hans tilgivelse (Matt. 6,14-15). Han ønsker, at det faktum, at han tilgiver os, for alle vore fejl og mangler, får den konsekvens i vore liv, at også vi tilgiver andre deres fejl, mangler og overtrædelser. Tilgivelsen er faktisk så grundlæggende for vores liv med Gud, at Jesus medtager denne del i den bøn han lærte sine disciple Fader Vor. Heri hedder det bl.a. Forlad os vores skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Hvis ikke vi tilgiver, hvad er konsekvensen så af denne bøn? Ønsker vi at leve i Guds tilgivelse og hvem af os har ikke brug for det må vi også leve med en tilgivende livsstil. Dette gælder i såvel vores forhold til andre, som i forholdet til os selv. For tit har vi måske mest af alt svært ved at tilgive os selv, når vi selv fejler. Der er mange forskellige ønsker for den fremtidige gudstjeneste. - Café gudstjenester - Modulgudstjenester (modul med salmer og skiftlæsning, drama og prædiken samt modul med lovsang, vidnesbyrd og forbøn, (hvor man har mulighed for at træde ind og ud af gudstjenesten) - Musik og lovsang/gospel gudstjenester. Der vil være nadvergudstjeneste den første søndag i måneden. De forskellige gudstjenesteformer vil blive afprøvet indtil sommeren, hvorefter der vil blive evalueret. Vi håber, at alle vil acceptere, at dette er en prøveperiode og vi skal have lov til at øve os. Det giver os mulighed for at vokse sammen som menighed og som mennesker. På gudstjenesteudvalgets vegne 6

7 Marts 2011 April 2011 ti 1. kl. 17:00 Gospelkor on 2. kl. 14:00 Seniormøde v/palle Nielsen to 3. kl. 19:00 Way-Out lø 5. kl. 19:00 WaterWalk sø 6. kl. 12:00 Menighedens årsfest ti 8. kl. 17:00 Gospelkor on 9. kl. 09:00 Team-Aktiv to 10. kl. 19:00 Way-Out sø 13. kl. Ingen gudstjeneste ti 15. kl. 17:00 Gospelkor on 16. kl. 14:00 Seniormøde v/henrik Friberg to 17. kl. 19:00 Way-Out sø 20. kl. 10:30 Gudstjeneste v/claus Bækgaard ti 22. kl. 17:00 Gospelkor to 24. kl. 19:00 Way-Out sø 27. kl. 10:30 Gudstjeneste v/klaus Andersen ti 29. kl. 17:00 Gospelkor to 31. kl. 19:00 Way-Out lø 2. kl. 19:00 WaterWalk sø 3. kl. 10:30 Gudstjeneste v/jan Johannsen Nadver ti 5. kl. 17:00 Gospelkor on 6. kl. 14:00 Seniormøde v/rita Wenzzel to 7. kl. 19:00 BiD regionsmøde kl. 19:00 Way-Out lø 9. kl. 11:00 Aglow sø 10. kl. 10:30 Gudstjeneste v/hanne W. Nielsen ti 12. kl. 17:00 Gospelkor on 13. kl. 09:00 Team-Aktiv to 14. kl. 19:00 Way-Out sø 17. kl. 10:30 Gudstjeneste v/claus Bækgaard on 20. kl. 14:00 Seniormøde v/erik Kristiansen to 21. kl. 20:00 Skærtorsdag nadverfejring sø 24. kl. 10:30 Gudstjeneste v/claus Bækgaard ti 26. kl. 17:00 Gospelkor to 28. kl. 19:00 Way-Out Samlinger i Bøn/lovsang i uge 10 over:blik Årsfest - og menighedsmøde søndag 6. marts kl Vi starter med at spise sammen - hvortil alle medbringer en madret til det antal personer man kommer + lidt ekstra til den fælles buffet. Ud over at have nogle festlige timer sammen, skal vi også gennemføre 2. afstemning af vedtægterne vedrørende kirkens forandringsproces. Særskilt dagsorden uddeles søndag 27/2. Bemærk, der er ingen ordinær gudstjeneste søndag formiddag 6. marts! Som optakt til menighedsweekenden mødes vi til bøn og lovsang alle hverdage i uge 10. Alle er velkomne til et eller flere møder når det passer ind i den enkeltes program. Mandag kl. 18:30-19:15 i fællessalen. Tema: Levende tro Tirsdag kl. 15:00-16:00 i fællessalen. Fælles med Vineyard Onsdag kl. 16:30-17:30 i fællessalen. Tema: Lokalt engagement Alle er velkomne til at deltage i en anderledes og Torsdag kl. 07:00-08:00 i biblioteket. Tema: Stærkt fællesskab stemningsfyldt nadverfejring Fredag kl. 10:15-11:30 i biblioteket. Skærtorsdag 21. april Tværkirkeligt bedemøde kl. 20:00. Aftenen er planlagt i samarbejde med Roskilde Frikirke. Der er ingen gudstjeneste i kirken søndag 13. marts på grund af menighedsweekenden. Der henvises i stedet for til gudstjeneste kl. 10:30 i Roskilde Frikirke, Hedegade 29, 4000 Roskilde. Aglow: samling for kvinder Way Out: samling for unge fra klasse Water Walk: gudstjeneste for unge mellem 13 og 25 år Gospelkor: 1. kor øver kl. 17:00-19:00 og 2. kor øver kl. 19:30-21:30 C.A.R: Christians Are Repairing - bilværksted åbent for alle - kontakt Alpha/Beta og Mønsterbrydningskurser: kræver tilmelding Ændringer i programmet kan forekomme - se opdateret program på 7

8 Roskilde Baptistkirke vil indsamle kr. på 3 uger! Efter en tryg opvækst på børnehjemmet Emmanuel i Honduras kan det være et kæmpe skridt at forlade børnehjemmet for at skabe sig en hverdag på egne ben. For nogle unge kan det næsten være et kulturchok. Ved at støtte med 100 kr. giver du 30 mursten til byggeriet af et Community Center. Her vil de unge fra Emmanuel kunne møde unge fra lokalsamfundet og bygge netværk. De vil desuden kunne deltage i ledertræning, kurser og miniprojekter, som vil forberede de unge til et selvstændigt liv. I samarbejde med Baptistkirken i Danmark og BBU (Baptisternes Børne- og ungdomsforbund) er Roskilde Baptistkirke gået ind i indsamlingen om at indsamle i alt kr. til at opbygge et Community Center på Børnehjemmet Emmanuel. Roskilde Baptistkirkes mål er at indsamle kr. på 3 uger! Ønsker du at støtte? Så send et beløb til reg. nr kontonr: (mrk.: honduras ) Husk samtidig at udfylde sedlen Vi bygger en fremtid for unge i Honduras, som findes i kirken eller på hjemmesiden VIGTIGT!! For gaver mellem kr. kan du få fradragsberettigelse. Ønsker du at få fradragsberettigelse, skal du udfylde sedlen Vi bygger en fremtid for unge i Honduras Denne seddel findes ligeledes i kirken og på hjemmesiden. Familien Kirk