Evaluering af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Center Børn og Unge, maj 2019

Transkript

1 Evaluering af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet i Rebild Kommune Center Børn og Unge, maj 2019

2 Indholdsfortegnelse Evaluering tildelingsmodellen for specialundervisning 2 Sammenfatning 4 DEL I - Kvantitative data 7 Langt de fleste elever inkluderes i almenområdet 7 Tildeling af midler til skolernes inklusionsindsatser 8 Tildeling af midler til specialundervisning 9 Udviklingen i visitationer til egne tilbud 13 DEL II - Kvalitativ del 16 Opsamling på kvalitative interviews 16 Bavnebakkeskolen 18 Karensmindeskolen 19 Skørping Skole 20 Kilden Børne- og Ungeunivers 21 Øster Hornum Børneunivers 22 Suldrup Skole 23 Sortebakkeskolen 24 Haverslev-Ravnkilde Skole 25 1

3 Evaluering tildelingsmodellen for specialundervisning Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til specialundervisning inden for folkeskoleområdet. Den nye tildelingsmodel var en decentral model, idet den - med undtagelse af midlerne til vidtgående specialundervisning - udlagde alle specialundervisningsmidlerne til skolerne. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/2018 samtidig med indførsel af en ny tildelingsmodel på almenområdet. Det blev ved samme lejlighed besluttet at gennemføre en evaluering af modellen i skoleåret 2018/2019. Det overordnede formål med de nye tildelingsmodeller var at få en fordeling af ressourcer: Der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole. Ønsket var med andre ord at få en fordeling af den økonomiske ramme på skoleområdet, som muliggjorde skoledrift i alle dele af kommunen og for store såvel som for små skoler. Af denne grund besluttede byrådet samtidig, at den nye tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i højere grad skulle tage højde for de socioøkonomiske forhold, som er i de enkelte skoledistrikter. I tildelingsmodellen sker dette i praksis ved at lade den socioøkonomiske faktor få større vægt, når den enkelte skoles tildeling beregnes. Tildelingsmodellen for specialområdet omfatter den decentrale visitation til kommunens specialtilbud, hvilket vil sige de visitationer, som foretages af skolernes egne visitationsudvalg med PPR som sparringspartner. Visiteringen til vidtgående specialtilbud og specialtilbud udenfor kommunen foretages derimod af Rebild Kommunes centrale visitationsudvalg. Endelig er det værd at være opmærksom på, at skolerne via tildelingsmodellen for almenområdet modtager midler til inklusionsindsatser op til ni timer. Disse midler er således ikke en del af de ressourcer, der udmøntes via tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet, men de er vigtige at indtænke i forhold til forståelsen af den samlede inklusionsindsats. Sidstnævnte skel mellem egentlig specialundervisning og inklusionsindsatser kommer fra folkeskoleloven, der i 3, stk. 2. fastlægger at: Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Når nærværende rapport bruger begreberne specialundervisning og specialtilbud omfatter dette således både specialundervisning og specialpædagogiske indsatser af mindst ni timers varighed, mens der med inklusionsindsatser menes specialpædagogiske indsatser til elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige undervisningstimer. Disse elever skal have støtte inden for den almindelige undervisning, hvor der bl.a. kan anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse, to-lærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. 2

4 Nedenfor er afgrænsningen mellem de forskellige dele af specialundervisningsområdet søgt illustreret: Nærværende evaluering fokuserer på den midterste grønne kasse - tildelingen til specialundervisning, herunder de økonomiske, styringsmæssige og lovgivningsmæssige aspekter ved modellen. Evalueringen beskæftiger sig dog også med de to øvrige kasser - i særdeleshed midlerne givet til skolernes inklusionsindsatser op til 9 timer. Dette ligger i tråd med Børne- og Familieudvalgets beslutning den 15. august 2018 (jf. kommissorium for evaluering) om at lade evalueringen få et udvidet fokus, som giver plads til en beskrivelse af skolernes lokale inklusionsindsatser. Heri indgår også en afdækning af skolernes kriterier for visitering til kommunens egne specialtilbud samt indstilling til det centrale visitationsudvalg med henblik på visitering til vidtgående specialtilbud. I forhold til evalueringens resultat er det værd at være opmærksom på, at den nye tildelingsmodel kun har været gældende i dette og det forudgående skoleår. 3

5 Sammenfatning Skolerne arbejder fokuseret men forskelligt med inklusion Resultaterne i nærværende rapport peger overordnet på, at skolerne i Rebild Kommune arbejder hårdt på at skabe udviklende og inkluderende læringsmiljøer. Dette ses bl.a. ved en høj inklusionsprocent (andelen af elever inkluderet i almenundervisningen) der med 96,2 procent ligger bedre end gennemsnittet blandt de nordjyske kommuner og landsgennemsnittet. Rapporten viser samtidig, at der er stor variation i skolernes måde at løfte inklusionsindsatsen på. Skolerne søger således at løse inklusionsopgaven ud fra det, der giver mening ift. netop deres kontekst, hvilket naturligt afføder forskelligartede systematikker, vidensopbygning og mindset. Ud fra den gennemførte undersøgelse blandt skolerne er det svært at pege på en rigtig måde at løfte inklusionsopgaven på, da skolerne netop - qua geografisk placering, skolestørrelse og socioøkonomi mv. - er underlagt forskellige vilkår. Det synes dog at være optimalt, når der opstår den rette kombination af viden, systematik og mindset. Opbakning til tildelingsmodel, men for lille økonomisk ramme Med baggrund i de kvalitative interviews kan det overordnet konkluderes, at skolerne grundlæggende bakker op om tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet. Skolerne er således tilfredse med de handlemuligheder en decentral model giver dem. Samtidig påpeger flere skoler dog, at den decentrale model også afføder en usikkerhed, idet tilgang af få elever med behov for specialundervisning kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte 1 skoles økonomi. Denne pointe genfindes i en VIVE-rapport fra 2018, der baserer sig på analyser af seks kommuners økonomiske styring af specialundervisningsområdet. Heri ses det desuden som en potentiel ulempe ved modellen, at elever med behov for specialundervisning af økonomiske årsager ikke visiteres, men inkluderes i almenområdet uden at der her er det fornødne faglige grundlag. Til gengæld fremhæves det som en fordel ved modellen, at skolerne gives et incitament til at arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer - noget nærværende rapport dokumenterer, at skolerne i Rebild Kommune i høj grad gør. Samlet vurderes fordelene ved en decentral finansieringsmodel derfor at overstige ulemperne. I de kvalitative interviews peger samtlige skoler på, at den økonomiske ramme, som fordeles med tildelingsmodellen er for lille. For skolerne betyder dette i praksis, at deres budget til specialundervisning presses eller overskrides, hvilket nødvendigvis må dækkes ind med midler fra almenområdet. Af rapportens kvantitative del ses det, at udgifterne til specialundervisning har været støt stigende i Rebild Kommune gennem de seneste år. Således er udgifterne til specialundervisning steget fra 15,3 mio.kr. om året i 2015 til 20,1 mio.kr. om året i Samtidig er udgifterne til vidtgående specialundervisning i den samme årrække steget fra 23,6 til 28,6 mio.kr. Det vurderes, at der ligeledes på landsplan har været en stigning i udgifterne til specialundervisning. Det er imidlertid svært at sige noget sikkert om dette, da kommunerne opgør deres udgifter til specialundervisning forskelligt, ligesom der ikke er et knivskarpt skel mellem udgifter til almen- og specialområdet. Dette stemmer overens med billedet ude på skolerne, hvor man - som det er klarlagt via de kvalitative interviews - i høj grad samtænker midlerne afsat til inklusionsindsatser via tildelingsmodellen på almenområdet med midlerne til specialundervisning. 1 VIVE 2018: Specialundervisning på folkeskoleområdet- Inspiration til den økonomiske styring, s.36 4

6 Der efterlyses en tydeligere retning for specialundervisningsområdet Af de kvalitative interviews ses det, at skolernes inklusionsindsats er tilrettelagt meget forskelligt. Samtidig vidensdeler skolerne kun i begrænset omfang om deres indsats på dette område. Forskellene til trods, så har alle skolerne barnets tarv, trivsel og udvikling, som rettesnor for deres valg af indsats. At skolerne indretter deres inklusionsindsats forskelligt giver fordele ift. muligheden for at kunne tilrettelægge den lokale indsats til den elev- forældre- og medarbejdergruppe den enkelte skole har. Ulempen kan til gengæld være, at tilbuddet til borgerne kan blive forskelligartet og samtidig kan det være svært for en central vejledningsfunktion som bl.a. PPR at indrette sin indsats, så den passer optimalt til alle skolernes behov. Til sidstnævnte skal det dog bemærkes, at skolerne generelt udtrykker stor tilfredshed med deres samarbejde med PPR og den støtte de får herfra. En måde at sikre skolernes fortsatte frihed til at indrette den lokale inklusionsindsats, men samtidig sikre et fælles grundlag at stå på kunne være med vedtagelsen af tydelig fælles retning for området, noget der også efterlyses af flere skoler. I ovennævnte VIVE-rapport konkluderes det netop, at en tydelig retning er godt ift. forebyggelsen af behov for specialundervisning. I rapporten står der således, at den enkelte kommune med fordel kan sætte en tydelig kommunal retning for, hvordan der decentralt på skolerne skal arbejdes med forebyggelsen af behov for vidtgående specialtilbud, samtidig med at muligheden for lokalt funderet opgaveløsning bevares. Heri kan også ligge det, at man centralt fra udstikker retning for, hvornår skolerne skal inddrage specialiseret og tværfaglig viden, så det sikres, at den samlede specialviden i kommunen sættes i spil i vurderingen af, hvordan de tilgængelige ressourcer anvendes bedst 2 muligt. Helt konkret kunne dette være en klarere retning for, hvornår PPR inddrages, jf. ovenstående. Ændret børnegruppe I samtalerne med skolerne er det blevet tydeligt, at der især opleves et behov for inklusionsindsatser i indskolingen. Skolerne har således bl.a. givet udtryk for, at flere børn end tidligere har behov for indsatser, der understøtter opbygning af basale kompetencer ift. social omgang med andre mennesker og almindelig opdragelse. Samtidig er der en oplevelse af, at indskolingsbørnene generelt har sværere ved at tilpasse sig til en skolevirkelighed, hvilket af nogle skoler bl.a. sammenkædes med børn og forældres stigende forbrug af digitale medier. Skolerne vurderer det ud fra et forebyggelsesperspektiv generelt hensigtsmæssigt, at kanalisere flest inklusionsressourcer til indskolingen, men med baggrund i det stigende pres gør flere skoler sig overvejelser om organisatoriske ændringer, ligesom der spekuleres i et endnu tættere samarbejde med dagtilbuddene og forældregruppen. Takster for specialtilbud I de kvalitative interviews har flere skoler peget på, at de gerne så taksterne på specialundervisningsområdet undersøgt og eventuelt ensrettet. Som det vil fremgå nedenfor er der forskel på taksterne til specialtilbud i henholdsvis S-klasse og AK-tilbuddene. Hertil kommer, at udgiften til vidtgående specialtilbud dækkes af en central pulje og ikke af skolerne selv. Flere finder denne struktur uhensigtsmæssig, idet økonomiske incitamenter kan komme til at influere på valget af specialtilbud. Med baggrund i skolernes udsagn vurderes det hensigtsmæssigt at undersøge den nuværende takststruktur. Nogle skoler har konkret foreslået en model, hvor alle tilbud koster det samme. En sådan model kan dog have den risiko, at skolelederen vil vælge det dyre og mest specialiserede tilbud, mens der i den nuværende model ligger et økonomisk incitament til ikke at gøre dette. Sidstnævnte kan dog - som påpeget af nogle skoler - også kan have en negativ konsekvens. Styrket samarbejde med Center Familie Handicap Mens skolerne grundlæggende føler sig godt hjulpet af de centrale rådgivnings- og vejledningsydelser fra PPR, har flere i de kvalitative interviews udtrykt ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap, herunder specifikt Familieafdelingen. Bag dette ønske ligger en erkendelse af, at inklusionsindsatser i 2 VIVE 2018: Specialundervisning på folkeskoleområdet- Inspiration til den økonomiske styring, s. 21 5

7 hovedreglen løses bedst når barnets forhold i hjemmet indtænkes. Og i de situationer, hvor samarbejdet med hjemmet er vanskeligt, ville skolerne gerne hurtigt og fleksibelt kunne inddrage Familieafdelingen. Et udgangspunkt herfor kunne være en videreudvikling af samarbejdet omkring Fælles Indsats-møderne. Systematik og procedurer Med decentralisering af kompetencen til at visitere til egne specialtilbud er det samtidig den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at skolen i hver enkelt sag lever op til lovgivningen. Dette gælder både i forhold til iværksættelse af specialundervisning i over 9 timer på egen skole og ved visitation til et specialtilbud. Der er udarbejdet fælles procedurer, tidsplaner og skabeloner til afgørelser, hvilket gerne skal understøtte systematik og ensartethed i afgørelserne. Evalueringen viser dog, at der nogle steder er plads til forbedringer i forhold til at sikre, at der gives en skriftlig afgørelse for visitation til specialundervisning i mere end 9 timer. Vidensdeling Evalueringen har vist, at der generelt ikke vidensdeles omkring inklusionsindsatser og specialundervisningstilbud på tværs af skolerne. Nogle få skoler har givet udtryk for, at de har fået vejledning og inspiration fra skoler med specialklasser, men i begrænset omfang. Dette tyder således på, at der med fordel kunne arbejdes mere strategisk for at sikre bedre vidensdeling ift. specialundervisningsområdet i kommunen - især set i lyset af skolernes forskelligartede organisering af deres inklusionsindsats. Dette ligger i tråd med en anbefaling fra forskningsprojektet Approaching Inclusion, der undersøger danske skolers inklusionsindsats. Med baggrund i projektet har en af projektets medskribenter, forsker Mette Molbæk, blandt andet anbefalet et øget fokus på kommunens 3 organisering, kvaliteten i indsatser og rammer for flerfagligt samarbejde. Konklusioner Med baggrund i den gennemførte analyse kan der overordnet konkluderes følgende: - Skolerne arbejder godt med inklusionsindsatsen og med at sikre elever med behov for specialtilbud det rette tilbud. Inklusionsindsatsen er organiseret meget forskelligt rundt omkring på skolerne, da den er tilpasset de enkelte skolers kontekst. - Den nuværende tildelingsmodel fungerer og skolerne bakker overordnet op en decentral model, som giver mulighed for at iværksætte hurtige lokale indsatser. Dog opleves den økonomiske ramme for lille. - Der efterlyses tydelig retning for specialundervisningsområdet. - Skolerne har en oplevelse af, at der er ændringer i børnegruppen, hvilket særligt giver et pres for inklusionsindsatser i indskolingen. - Der udtrykkes ønske om en analyse af den nuværende takststruktur. - Der udtrykkes ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap. - Det bør undersøges, om skolernes systematik i forhold til visitationen til specialtilbud kan optimeres samt om vidensdelingen på tværs af skolerne kan styrkes. 3 Oplæg for BFU-udvalget fra forsker ved Aarhus Universitet Mette Molbæk, der er medskribent på forskningsprojektet Approaching Inclusion, der undersøger inklusionsindsatsen i folkeskolen ( ) 6

8 DEL I - Kvantitative data Langt de fleste elever inkluderes i almenområdet Som det ses af nedenstående tabel ligger Rebild Kommune lidt over gennemsnit i forhold til at inkludere elever i almenområdet. Således ligger Rebild Kommune med den højeste inklusionsprocent blandt de nordjyske kommuner og ligger samtidig over landsgennemsnittet. Dette selvom inklusionsprocenten i Rebild kommune har været let faldende siden skoleåret 2014/15. Det kan ikke entydigt konkluderes, at faldet betyder, at kommunen er blevet dårligere til at inkludere eleverne i den almene undervisning, da det også kan skyldes en visitationsprocedure, som sikrer at elever, der har behov for et specialtilbud, visiteres hertil. Inklusionsprocent for de nordjyske kommuner i perioden 2014 til 2018 (Inklusionsgraden er hentet fra UVM s datavarehus og beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. I ovenstående tabel er Læsø udeladt grundet for lille sammenligningsgrundlag.) Hvis man holder inklusionsprocenten for skoleåret 2017/2018 op imod elevtallet pr. 5.september 2018 (3532 elever) betyder dette, at omkring 144 elever modtager et specialtilbud - i og udenfor kommunen. Gennemsnitligt har omkring halvdelen af disse elever modtaget et vidtgående specialtilbud. 7

9 Tildeling af midler til skolernes inklusionsindsatser Som nævnt ovenfor får skolerne i Rebild Kommune tildelt midler fra tildelingsmodellen for almenområdet, som skal dække inklusionsindsatser op til 9 ugentlige timer pr. elev (lyserød kasse i indledning). Denne tildeling er elevtalsafhængig og den økonomiske ramme følger børnetallet. Der er således en fast tildeling pr. elev, på baggrund af elevens klassetrin. I forbindelse med beslutningen om indførsel af den nye tildelingsmodel for almenområdet fik skolerne tilført midler til inklusionsindsatsen. Foruden en mindre stigning i det gennemsnitlige tildelte timetal, fik skolerne med den nye model tilført 655,53 kr. pr. tildelt time, mod 611 kr. i den tidligere tildelingsmodel. Nedenfor ses fordelingsnøglen for inklusionsindsatser i den tidligere og nuværende model: Tildeling af midler til inklusionsindsatser før og efter ændring af tildelingsmodel Tildeling til inklusionsindsatser - tidligere tildelingsmodel 611 kr. pr. tildelt time Tildeling til inklusionsindsatser - ny tildelingsmodel 655 kr. pr. tildelt time 0-3. klasse - 3 timer pr. elev 4-6. klasse - 3 timer pr. elev 7-9. klasse - 2 timer pr. elev Skolerne fik desuden tildelt 1,17 time pr. elev til enkeltintegration 0-3. klasse - 5 timer pr. elev 4-6. klasse - 4 timer pr. elev 7-9. klasse - 3 timer pr. elev Som det ses tilgodeser modellen særligt skoler med mange indskolingselever, idet disse elever udløser flest midler. Med baggrund i de kvalitative interviews med skolerne giver dette god mening, idet disse netop peger på, at hovedparten inklusionsindsatsen ligger i indskolingen. Hvorledes inklusionsmidlerne faktisk er blevet fordelt ses nedenfor: Skole Bavnebakkeskolen Haverslev- Ravnkilde Karensmindeskolen Kilden Børne- Ungeunivers Skørping Skole Sortebakkeskolen Suldrup Skole Øster Hornum Børneunivers I alt Inklusionstimer Inklusionsmidler kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Som det ses blev der i alt tildelt midler svarende til timer i 2018, svarende til 9,6 mio.kr. Havde man istedet anvendt den gamle tildelingsmodel til fordeling af midlerne, ville tildelingen have været på timer, svarende til 7,4 mio.kr. Alt i alt er der således i tildelingsmodellen for almenområdet kanaliseret flere ressourcer over til de inkluderende indsatser. 8

10 Tildeling af midler til specialundervisning Via tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet modtager skolerne midler til kommunens egne specialtilbud (grøn kasse i indledning). Som nævnt fordeles disse midler med baggrund i en decentral model, hvor såvel midler som visitationskompetence er udlagt til skolerne. Den faktiske fordeling af den økonomiske ramme sker ved at indregne den socioøkonomiske faktor - elevernes sociale og økonomiske baggrund. Socioøkonomi fik en større plads med den nye tildelingsmodel Da man politisk besluttede at indføre ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, blev det samtidig besluttet at lade socioøkonomi få en større betydning for udmøntningen af midler. Med den nye tildelingsmodel vægter socioøkonomi således 100 procent, fremfor 50 procent, som i den tidligere model. Dette blev begrundet med, at skoledistrikternes socioøkonomi har en betydning for antallet af visitationer, såvel som for behovet for inklusionsindsatser. At socioøkonomi fik lov at få så stor betydning for tildelingen blev samtidig begrundet med, at den økonomiske ramme for specialundervisningsområdet på 17,8 mio. kr. samlet set udgør en mindre del af skolernes budgetter. Af de i alt 187 mio.kr. som skoleområdet fik tildelt i 2018 blev de 170 mio.kr. (91 procent) således fordelt via tildelingsmodellen til almenområdet, mens 17,8 mio. kr. (9 procent) blev fordelt via tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet. I praksis sker beregningen af den enkelte skoles tildeling ved, at gange skolens socioøkonomiske faktor (som beregnes af Danmarks Statistik) med skolens elevtal. Dette giver så et justeret elevtal, der danner baggrund for tildelingen. Nedenfor ses det, hvad dette i praksis betyder. 9

11 I tabellen nedenfor ses den faktiske fordeling af den økonomiske ramme på 17,8 mio.kr., som følge af indregningen af den socioøkonomiske faktor. Herudover fremgår skolernes udgifter til kommunens egne specialtilbud i Skole Bavnebakkeskolen Haverslev- Ravnkilde Karensmindeskolen Kilden Børne- Ungeunivers Skørping Skole Sortebakkeskolen Suldrup Skole Øster Hornum Børneunivers I alt Tildeling kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift egne specialtilbud kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Balance kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Som det ses har halvdelen af skolerne underskud på denne budgetpost, når man kigger isoleret på deres udgift til egne specialtilbud holdt op imod deres tildeling af midler hertil. Samtidig er der samlet set et underskud på 2,3 mio.kr. Igen er det dog væsentligt at understrege, at midlerne nødvendigvis skal ses i sammenhæng med skolernes øvrige ressourcer, ikke mindst med midlerne givet til inklusionsindsatser via tildelingsmodellen til almenområdet. Selvom den øvrige halvdel af skolerne således har overskud på budgettet vil midlerne typisk være kanaliseret over til inkluderende indsatser, med henblik på at forebygge visitation til specialundervisning. Eksempelvis har Karensmindeskolen og Suldrup Skole begge store overskud på budgettet til specialundervisning, men anvender begge mange ressourcer til deres lokale inklusionsindsats. Hvis man prøver at sammenholde de forskellige kasser, ses nedenstående billede. Her fremgår øverst den enkelte skoles samlede tildeling fra tildelingsmodellen for almenområdet, fratrukket tildelingen til inklusionsindsatser (gul farve). Dernæst fremgår tildelingen til inklusionsindsatser (lyserød) og tildeling til egne specialtilbud (grøn) samt slutteligt samlet for inklusionsmidler og tildeling til egne specialtilbud (lilla). 10

12 Skole Bavnebakkeskolen Haverslev- Ravnkilde Karensmindeskolen Kilden Børne- Ungeunivers Skørping Skole Sortebakkeskolen Suldrup Skole Øster Hornum Børneunivers I alt Samlet tildeling ekskl. inklusionsmidler Inklusionsmidler Tildeling til egne specialtilbud Samlet inklusionsmidler og egne specialtilbud kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift ved de forskellige tilbud Med til forståelsen af skolernes midler til inklusionsindsatser og specialtilbud hører også taksterne for kommunens egne specialtilbud. Som nævnt har skolerne visitationskompetence til disse tilbud, og bærer samtidig den fulde udgift. Rebild Kommunes egne tilbud afregnes med nedenstående takster: Specialtilbud Målgruppe Pris pr. elev pr. år (2018-pris) Geografisk placering S-klasserne AK-klasserne AK-Skoven Elever fra 0-10.klasse med lettere generelle indlæringsvanskeligheder, der har behov for et mindre og mere støttende læringsmiljø Elever fra klasse der profiterer af et skoletilbud med en meget struktureret pædagogik i tilknytning til en folkeskole. AK-klasserne er et heldagstilbud med en undervisningsdel og fritidsdel Elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Målet er, i størst muligt omfang, at udvikle elevernes skolekundskaber samt udvikle deres sociale kompetencer med kr. Sortebakkeskolen, Kilden Børne- og Ungeunivers (Terndrup skole) kr. Skørping Skole kr. Skørping Skole 11

13 henblik på udslusning til almenskolen. Som det ses er der stor variation i taksterne, noget flere skoler i de kvalitative interviews udtrykker ønske om en nærmere analyse af. Med differentierede takster følger en mulighed for, at skolerne bevidst eller ubevidst lader sig påvirke af økonomiske incitamenter, når de skal finde det rette specialtilbud til et barn. Omvendt kan risikoen ved en model, hvor alle tilbud koster det samme, være - at man som skoleleder vil vælge det dyre og mest specialiserede tilbud. I den nuværende model har skolelederne derimod et økonomisk incitament til ikke at gøre dette, hvilket dog - som påpeget af nogle skoler - også kan have en negativ konsekvens. KL s konsulentvirksomhed (KLK) har gennemført en undersøgelse af forskellene i ni kommuners takster for specialtilbud. På baggrund heraf skriver KLK, at Der er store forskelle i takster til specialtilbud og- skoler af samme type kommunerne imellem, og forskellene bunder flere steder mere i historik og kultur end 4 i et bevidst valg om serviceniveau. På denne baggrund foreslår KLK bl.a. følgende spørgsmål til overvejelse, hvis man ønsker at give taksterne et eftersyn: Hvad er baggrunden for det aktuelle takstniveau? Afspejler takstniveauet den leverede kvalitet? Hvilke personaleressourcer indeholder taksten? Videre skriver KLK, at en tydeliggørelse af ansvaret for opfølgningen på kvaliteten i specialtilbuddene kan medvirke til at løfte fagligheden i specialtilbuddet og give bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis hos distriktsskolen. 4 KL-Nyhedsbrevet råderum, januar 2019, s.3 og 12

14 Udviklingen i visitationer til egne tilbud Antallet af visitationer er i perioden fra 2015 til 2018 steget fra 70 til 85, hvilket er en stigning på 22,9 pct. Som det samtidig ses, har antallet visiteret til S-klasse ligget rimeligt stabilt, mens der har været en stigning i visiteringerne til AK-klasserne. Ud fra det nuværende kendte antal visitationer for 2019 forventes det, at året vil komme til at ligge omkring niveauet for På nuværende tidspunkt har skolerne således foretaget 74 visitationer for kommende skoleår, men det forventes at der kommer flere til i løbet af året. I nedenstående diagram kan udviklingen i antallet af visitationer observeres samlet, såvel som udviklingen af visitationer til de enkelte tilbud. Der er meget stor forskel på, hvor mange visitationer de enkelte skoler står for. Samtidig kan der ikke umiddelbart udledes et mønster i forhold til skolestørrelse eller socioøkonomi. Den skole der visiterede flest elever til specialundervisning i 2018, visiterede således 28 elever til kommunens egne tilbud. Tre andre skoler visiterede mellem 13 og 18 elever, mens de sidste fire skoler visiterede mellem 1 og 4 elever. 13

15 Samlet udgift til specialundervisning og vidtgående specialundervisning Som det ses er der blevet brugt 4,9 mio.kr. mere til egne specialtilbud i 2018 end i Stigningen er sket på baggrund af et øget antal visitationer, som primært har været elever visiteret til AK-klasserne og AK-skoven, der er de mest omkostningstunge tilbud. Ligeledes ses det, at udgiften til vidtgående specialtilbud (inkl. udgift til special-sfo) er steget fra 23,6 mio.kr. i 2015 til 28,6 mio.kr. i Udgifterne til den vidtgående specialundervisning dækkes af en central pulje. Som tidligere nævnt var den økonomiske ramme til egne specialundervisningstilbud i 2018 på 17,8 mio. Udgiften beløb sig dog til 20,1 mio. kr., hvilket giver et samlet isoleret underskud på denne post på 2,3 mio. kr. Dette er dog ikke ensbetydende med at skolerne samlet set har et underskud, da den økonomiske ramme udgør en mindre del af skolernes samlede økonomi. Der tildeles over 170 mio. kr. til skolerne på almenområdet, hvorfor skolerne har mulighed for at prioritere nogle af disse ressourcer til specialundervisning, såfremt de tildelte midler til specialundervisning ikke kan finansiere de foretagne visitationer. Det vurderes, at der også på landsplan har været en stigning i udgifterne til specialundervisning. Det er imidlertid svært at sige noget sikkert om dette, da kommunerne opgør deres udgifter til specialundervisning forskelligt, ligesom der ikke er et knivskarpt skel mellem udgifter til almen- og specialområde. 14

16 I den følgende del af evalueringen vil der blive fokuseret på de enkelte skoler og deres praksis og procedurer. Dette omfatter det lokale inklusionsarbejde, visitationsprocedurer og hvilke overvejelser den enkelte skole har ved visitationer og det som kan observeres på baggrund af det kvantitative datamateriale som antal visitationer, økonomi og socioøkonomisk faktor. 15

17 DEL II - Kvalitativ del Der er gennemført kvalitative interviews med alle kommunens folkeskoler. På siderne nedenfor fremgår de væsentligste pointer fra interviewene, i forhold til overskrifterne: Inklusionsindsats - omhandlende skolernes lokale inklusionsindsats, Visitation til specialtilbud - omhandlende skolernes proces og overvejelser ifbm. visitation, og endelig Syn på tildelingsmodellen - omhandlende skolernes syn på tildelingsmodellen til specialundervisningsområdet. Først følger en kort opsamling på de kvalitative interviews. Opsamling på kvalitative interviews Med baggrund i de kvalitative interviews kan det overordnet konkluderes, at skolerne grundlæggende bakker op om tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet. Skolerne er således tilfredse med de handlemuligheder en decentral model giver dem. Samtidig påpeger flere skoler dog, at den decentrale model også afføder en budgetmæssig usikkerhed, idet tilgang af få elever med behov for specialundervisning kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkelte skoles økonomi. Herudover peger samtlige skoler på, at den økonomiske ramme, som fordeles med tildelingsmodellen er for lille. For skolerne betyder dette i praksis, at deres budget til specialundervisning presses eller overskrides, hvilket nødvendigvis må dækkes ind med midler fra almenområdet. Som det vil fremgå på siderne nedenfor er skolernes inklusionsindsats tilrettelagt meget forskelligt. Samtidig vidensdeler skolerne kun i begrænset omfang om deres indsats på dette område. Forskellene til trods, så har alle skolerne barnets tarv, trivsel og udvikling, som rettesnor for deres valg af indsats. At skolerne indretter deres inklusionsindsats forskelligt giver fordele ift. muligheden for at kunne tilrettelægge den lokale indsats til den elev- forældre- og medarbejdergruppe den enkelte skole har. Ulempen kan til gengæld være, at tilbuddet til borgerne kan blive forskelligartet og samtidig kan det være svært for en central vejledningsfunktion som PPR, at indrette sin indsats så den passer optimalt til alle skolernes behov. Til sidstnævnte skal det dog i parentes bemærkes, at skolerne generelt udtrykker stor tilfredshed med deres samarbejde med PPR og den støtte de får herfra. En måde at sikre skolernes fortsatte frihed til at indrette den lokale inklusionsindsats, men samtidig sikre et fælles grundlag at stå på, kunne være med vedtagelsen af en tydelig retning for området, noget der også efterlyses af flere skoler. I samtalerne med skolerne er det blevet tydeligt, at der især opleves et behov for inklusionsindsatser i indskolingen. Skolerne har således bl.a. givet udtryk for, at flere børn end tidligere har behov for indsatser, der understøtter opbygning af basale kompetencer ift. social omgang med andre mennesker og almindelig opdragelse. Samtidig er der en oplevelse af, at børnene generelt har sværere ved at tilpasse sig til en skolevirkelighed, hvilket af nogle skoler bl.a. sammenkædes med børn og forældres stigende forbrug af digitale medier. Skolerne vurderer det ud fra et forebyggelsesperspektiv generelt hensigtsmæssigt, at kanalisere flest inklusionsressourcer til indskolingen, men med baggrund i det stigende pres gør flere sig overvejelser om organisatoriske ændringer, ligesom der spekuleres i et endnu tættere samarbejde med dagtilbuddene og inddragelse af forældregruppen. I de kvalitative interviews har flere skoler peget på, at de gerne så taksterne på specialundervisningsområdet afdækket og eventuelt ensrettet. Som det vil fremgå af den kvantitative del nedenfor, er der forskel på taksterne til specialtilbud i henholdsvis S-klasse og AK-tilbuddene. Hertil kommer, at udgiften til vidtgående specialtilbud dækkes af en central pulje og ikke af skolerne selv. Flere finder denne struktur uhensigtsmæssig, idet økonomiske incitamenter kan komme til at influere på valget af specialtilbud. 16

18 Mens skolerne grundlæggende føler sig godt hjulpet af de centrale rådgivnings- og vejledningsydelser fra PPR, har flere i de kvalitative interviews udtrykt ønske om et styrket samarbejde med Center Familie Handicap, herunder specifikt Familieafdelingen. Bag dette ønske ligger en erkendelse af, at inklusionsindsatser i hovedreglen løses bedst, når barnets forhold i hjemmet indtænkes. Og i situationer hvor samarbejdet med hjemmet er vanskeligt, ville skolerne gerne hurtigt og fleksibelt kunne inddrage familieafdelingen. På siderne nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige skolers syn på inklusion, deres måde at arbejde med inklusion og skolernes egen procedure for visitation til specialtilbud. 17

19 Bavnebakkeskolen Inklusionsindsats Bavnebakkeskolen lægger i sit syn på inklusion stor vægt på, at anskue problematikker omkring et barn ud fra et klasseperspektiv fremfor et enkeltbarnsperspektiv. Som en konsekvens af dette, forsøger man så vidt muligt at sætte flere ressourcer på hele klassen, når der opleves udfordringer omkring et barn eller en børnegruppe. Bavnebakkeskolens inklusionsindsats er i høj grad båret af skolens vejlederkorps - primært AKT-vejleder, Læsevejledere og Matematikvejledere. Vejlederne giver råd og vejledning til kollegaerne, men indgår også til tider med hands-on -indsatser. For skolen er det væsentligt, at vejlederne bevarer kontakten til normalområdet og ikke bliver en slags intern PPR. Af denne årsag varetager de også almindelige undervisningstimer. Inklusionsindsatsen koordineres via skolens kompetencecenter. Ledelsen har fastlagte møder hver 14. dag med kompetencecenterets koordinatorer, hvor indsatser og tiltag drøftes. Inklusionsindsatser som ikke går via kompetencecenteret koordineres altid med ledelsen. Bavnebakkeskolen oplever, at den væsentligste del af inklusionsindsatsen foregår i indskolingen, hvilket også har et forebyggende sigte. Der laves dog også indsatser på mellemtrin og i udskoling - ift. sidstnævnte eksempelvis i form af turboforløb, skilsmissegrupper, men også egentlige AKT-indsatser og undervisning i Fri for Mobberi. I anvendelsen af midler til inklusionsindsatser skelner Bavnebakkeskolen ikke mellem midler givet fra almen-modellen til inklusion, og midler fra specialundervisningsmodellen til specialundervisning. Man tænker midlerne sammen, men oplever knaphed på ressourcer. Visitation til specialtilbud Som nævnt ovenfor koordineres Bavnebakkeskolens inklusionsindsats i skolens kompetencecenter. Når kompetencecenterets værktøjskasse er opbrugt og når det vurderes, at det ikke længere er i barnets tarv at blive på skolen, foretages visitation til specialtilbud. Forud for dette har der altid været et samarbejde med PPR i form af sparring, netværksmøder, observationer og/eller testning. I vurderingen af behovet for visitation ses også på konteksten omkring barnet: Kan der forsøges med yderligere tiltag i klassen eller er der tiltagende mistrivsel i klassen og hos det pædagogiske personale? Kan et klasseskifte hjælpe eleven? Skolen følger systematisk op på de elever, der visiteres til specialtilbud, men oplever ikke at eleverne vender tilbage til normalområdet. Syn på tildelingsmodellen Bavnebakkeskolen oplever overordnet, at tildelingsmodellen fungerer i sin nuværende form, men vurderer dog samtidig, at puljen til fordeling blandt skolerne er for lille. Skolen finder det hensigtsmæssigt, at den socioøkonomiske faktor for skolerne sættes til minimum 1, så ingen skoler - herunder Bavnebakkeskolen - skal have en negativ socioøkonomisk tildelingsfaktor. Herudover foreslår skolen, at man kigger på prissætningen for kommunens specialklassetilbud, i særdeleshed AK-tilbuddene: Er det muligt at lave billigere, fælleskommunale specialtilbud uden at forringe kvaliteten af tilbuddet? 18

20 Karensmindeskolen Inklusionsindsats Inklusionsindsatsen på Karensmindeskolen er organiseret med to inklusionskoordinatorer - én på indskoling og én på mellemtrin/udskoling. De to koordinerer skolepædagogernes og vejlederkorpsets indsats. Herudover leverer Inklusionskoordinatorerne vejledning til skolens lærere og pædagoger. Vejledningen går primært på inklusionsudfordringer, mens skolens øvrige vejledere varetager indsatsen ift. faglige problematikker. Udover vejledningen kan inklusionskoordinatorerne også deltage hands-on i løsningen. Foruden inklusionskoordinatorerne har én lærer og to pædagoger en stor del af deres tid afsat til inklusionsindsatser. Karensmindeskolens inklusionsindsats sker med baggrund i en trinmodel, som består af følgende trin: 1) Reflektion i teamet, 2) Inklusionskoordinatorerne laver observationer mv. og byder ind med strategier for indsatsen, 3) Der hentes hjælp udefra, afholdes netværksmøder mv., 4) Det vurderes om indsatsen har virket, eller om der skal andet til. Karensmindeskolen bruger den største del af midlerne givet til inklusionsindsatser i indskoling og på mellemtrin. Skolen oplever, at man bruger mange midler på generelle opdragelsesindsatser i indskolingen. I forhold til mellemtrinnet er det især ved overgang fra indskoling til mellemtrin, at det er nødvendigt med indsatser, mens det ift. udskoling især er trivselssamtaler, der trækker ressourcer. Samtidig vurderer skolen, at en meget stor del af inklusionsudfordringerne kan adresseres ved at stille skarpt på klasseledelsen. Skolen ser midler givet fra almen-modellen til inklusionsindsatser og midlerne til specialundervisning som én pulje. Visitation til specialtilbud Karensmindeskolen vil gå langt for at inkludere sine elever i almenområdet, da man grundlæggende mener, at dette på sigt vil løfte eleverne mere end et specialtilbud og samtidig løfter man ikke eleven ud af sit vante netværk og lokalmiljø. De elever, der de seneste år er visiteret fra skolen, er således alle blevet det med baggrund i vurdering fra PPR og forældrenes ønske. Skolen medgiver dog, at der er elever som ikke kan inkluderes i almenskolen - i de tilfælde er det mange ting tilsammen som bliver afgørende for en visitation, herunder medarbejderbekymring, forældrebekymring og ledelsesbekymring. Det er ikke skolens oplevelse, at elever der én gang er visiteret til et specialtilbud, vender tilbage til distriktsskolen. Syn på tildelingsmodellen Skolen vurderer overordnet, at den nuværende tildelingsmodel er den bedst mulige, men mener ikke den økonomiske ramme er tilstrækkeligt stor til at indfri de politiske målsætninger for området. I forhold til anvendelsen af den socioøkonomiske faktor, som grundlag for fordeling af midlerne til specialundervisning, medgiver Karensmindeskolen at socioøkonomi har en betydning. Dog vurderer man, at der ikke nødvendigvis kan trækkes en lige streg mellem socioøkonomien og de udfordringer skolen kan blive mødt af. Skolen påpeger, at områder med god socioøkonomi afføder velstimulerede elever med strategier, der kan gøre det svært at spotte behov for en indsats, og ressourcestærke forældre, der ikke mener deres barn har behov for inklusionsindsatser eller egentlig specialundervisning. 19

21 Skørping Skole Inklusionsindsats Omdrejningspunket for Skørping Skoles inklusionsindsats er skolens vejlederkorps - først og fremmest de to AKT-vejledere, men også de øvrige vejledere indenfor dansk, matematik, bevægelse, udeskole mv. Møder man som lærer eller pædagog en inklusionsudfordring vendes denne i første omgang i lærerteamet. Er sparringen fra teamet ikke tilstrækkelig inddrages vejlederne, hvis ressourcer prioriteres af ledelsen. Hvis der herefter er behov for yderligere sparring inddrages PPR. Skolen arbejder på, at få vejlederressourcerne rykket endnu tættere på det der sker ude i klasserne og samtidig ønsker man, at få vejlederne til at spille endnu mere sammen, så deres indsatser i højere grad er sammenhængende og bedst muligt understøtter lærere og pædagoger i det daglige arbejde. Foruden vejlederne har Skørping Skole også indsat ekstra pædagogressourcer i indskolingen, hvor skolen har de største inklusionsudfordringer. Således oplever skolen, at indskolingsbørnene i stigende grad har svært ved at tilpasse sig til en skolevirkelighed, når de overgår fra børnehave til skole. Skolen vil sammen med børnehaven fremadrettet søge at lægge et fælles fokus på denne problemstilling. Selvom inklusionsindsatserne især ligger i indskolingen er der også indsatser på mellemtrin samt enkelte i udskolingen. Ud over at skolen føler et stigende pres på inklusionsindsatserne i indskolingen, oplever man også et øget pres fra forældregruppen ift. eksklusion af elever med inklusionsudfordringer. Visitation til specialtilbud Når først de forskellige trin i den lokale inklusionsindsats på Skørping Skole er forsøgt, og skole og PPR har vurderet, at et specialtilbud er det rette for barnets trivsel og udvikling, er det skolens oplevelse at selve visitationen går rimeligt hurtig. Forskellige faktorer har dog indvirkning herpå, dels om fortsat inklusion af eleven i almenområdet påvirker de andre elevers trivsel negativt, dels kan forældrene til tider være bremsende for processen. Skørping Skole vurderer ikke, at AK-klassens tilknytning til skolen medfører, at flere elever end ellers bliver henvist til specialtilbud. Man arbejder løbende med at få eleverne fra AK-klassen tilbage til almenområdet, og har oplevet at elever fra andre distriktsskoler, som er visiteret til AK, til tider skifter fra deres distriktsskole til Skørping Skole, når de skal udsluses til almenskolen. Samtidig har Skørping Skole en oplevelse af, at børn anbragt på Børnecenter Himmerland, der er en del af Skørping skoles distrikt, i stigende grad har behov for et specialtilbud i form af AK-klassen. Syn på tildelingsmodellen Skørping skole oplever, at den økonomiske ramme omkring den nuværende tildelingsmodel er for lille, og man så gerne at økonomien på området i højere grad blev fulgt centralt fra, på en måde der kunne understøtte skolerne i deres arbejde. Skolen kan således godt se rationalet i muligheden for at foretage decentrale beslutninger tæt på barnets virkelighed, men har samtidig en oplevelse af, at løsningerne på udfordringerne på specialundervisningsområdet - og i særdeleshed områdets økonomi - i for høj grad kommer til at skulle findes decentralt ude ved skolerne. Skolen påpeger, at områdets pressede økonomi herved kommer til at smitte af på skolernes almenområde, hvilket igen kan føre til et yderligere behov for inklusionsindsatser. 20

22 Kilden Børne- og Ungeunivers Inklusionsindsats Inklusionsindsatsen i Kilden Børne- og Ungeunivers hviler overvejende på to ben; dels de faglige vejledere - matematikvejleder og danskvejleder, dels en fuldtidsansat trivselspædagog, som går på tværs af hele Kilden. Vejlederne leverer vejledning til Kildens øvrige ansatte og elever, og kan også medvirke i varetagelsen af undervisning i mindre hold med henblik på faglige inklusionsindsatser. Trivselspædagogen leverer sparring og vejledning til lærere og pædagoger i Kilden, men varetager også selv inklusionsindsatser. Kilden har de seneste år arbejdet med skolens teamstruktur, med henblik på en styrkelse af lærer-pædagogsamarbejdet og herunder også specifikt i forhold til samarbejdet om inklusionsindsatser. I dette ligger også et fælles mindset i form af ICDP, som alle Kildens medarbejdere har været på kursus i. Ligeledes har to medarbejdere en del af deres arbejdstid frigjort til ICDP-vejledning. Inklusionsindsatsen styres i skolens PLC, der ledes af en af skolens mellemledere. Via dette mødefora fordeles midlerne til inklusionsindsatser fire gange årligt. Det er de enkelte lærerteams, der indsender ansøgning til PLC om inklusionsressourcer. Kilden tilstræber, at der i videst muligt omfang ydes voksen-voksenvejledning, så løsningen af en given inklusionsudfordring kommer til at blive varetaget af teamet (de primære voksne) omkring eleverne. I Kilden oplever man, at hovedparten af midlerne til inklusionsindsatser anvendes i indskolingen. Dette finder man dog også naturligt ud fra et forebyggelsesperspektiv. Med baggrund i de inklusionsudfordringer Kilden oplever i indskolingen, har man valgt at ansætte en specialuddannet pædagog som 0-klasses-lærer. Ydermere har man i et forsøg på at understøtte udsatte familier i området, valgt at ansætte en familieterapeut nogle få timer om ugen. Dette sker bl.a. ud fra en erkendelse af, at inklusionsudfordringer - og løsningen heraf - også hænger sammen med forholdene i hjemmet. Visitation til specialtilbud Når Kilden visiterer elever til et specialtilbud sker det typisk på baggrund af viden tilvejebragt via netværksmøder samt en vurdering af, at det vil være det bedste i forhold til barnets behov. Kilden visiterer ikke til specialtilbud, medmindre PPR er enige i, at det er det bedste for barnet. Særligt i sager med udadreagerende elever oplever skolen et pres fra de andre elevers forældre, i forhold til at få eleven visiteret. Kilden vurderer umiddelbart ikke, at man sender flere elever i specialtilbud fordi man har egen specialklasse. Der er for nuværende et ret skarpt skel mellem skolens almenområde og specialområde, men man arbejder med udvikling af procedurer for, hvordan elever returnerer til almenområdet. Heri ligger også muligheden for i højere grad at anvende kompetencerne fra specialklassemedarbejderne ifbm. at specialklasseelever indgår på hold og er i praktik ind i almenområdet. Syn på tildelingsmodellen Hos Kilden Børne- og Ungeunivers ser man en fordel i, at den decentrale økonomi på specialundervisningsområdet, giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger tæt på barnet. Samtidig gør skolen dog opmærksom på, at den store ulempe ved modellen netop er den decentrale økonomi, idet man ikke oplever at pengene slår til. Dette har som negativ konsekvens, at almenområdet kommer til at holde for økonomisk, hvilket man i Kilden frygter kan starte en negativ spiral, som medfører yderligere behov for inklusionsindsatser. Kilden har ikke konkrete forslag til en anden tildelingsmodel, men peger blandt andet på muligheden for at udgiften til visitationer tildeles på bagkant, fremfor på forkant, så budgettet afspejler antallet af faktisk visiterede. Videre foreslås det, at lave en enhedspris for kommunens specialklassetilbud, så der ikke kan ligge et økonomisk incitament bag valget af tilbud. 21

23 Øster Hornum Børneunivers Inklusionsindsats Inklusionsindsatsen i Øster Hornum Børneunivers er i høj grad centreret om to inklusionspædagoger ansat på fuld tid. Den bagvedliggende tanke er at inklusionspædagogerne - qua det at de udelukkende er ansat til at løfte inklusionsindsatsen - fleksibelt kan anvendes som en ressource, der hvor der måtte være behov. På ugentlige møder med ledelsen prioriteres inklusionspædgogernes overordnede indsatser, og samtidig deltager inklusionspædagogerne i teammøderne på skolen, hvor de har mulighed for at koordinere deres indsats med lærere og pædagoger. Det som ikke kan løses direkte i samarbejde mellem team og inklusionspædagog bringes med til møde med ledelsen. Bortset fra de overordnede indsatser udpeget i samråd med ledelsen, er inklusionspædagogerne meget selvkørende og prioriterer selv anvendelsen af deres tid. De to pædagogers ansvarsområder er opdelt, så den ene pædagog primært er på indskoling mens den anden primært er på mellemtrin. Organiseringen i et børneunivers bevirker, at inklusionspædagogen, der primært varetager indskolingen, tiltider laver indsatser ned i børneuniversets børnehavedel. Foruden inklusionspædagogerne indgår skolens dansk- og matematik vejledere også som en del af inklusionsindsatsen omkring elevernes faglige inklusion. Baggrunden for at Øster Hornum Børneunivers har valgt at organisere sin inklusionsindsats denne måde er, at man bestræber sig på at holde de nære professionelle - klassens primære lærere og pædagoger - hos klassen, og undgå at disse bruger for megen af deres undervisningstid til at håndtere inklusionsudfordringer. Hvis en klasse oplever en inklusionsudfordring kan inklusionspædagogen således gå ind og tage hånd om udfordringen, så klassens almindelige undervisning kan fortsætte. Samtidig er det skolens ledelse og inklusionspædagoger, der deltager i møder - eksempelvis med PPR - om børn med inlusionsudfordringer. Dette igen med henblik på at lade klassens primære voksne blive ved klassen. Ledelsen af Øster Hornum Børneunivers tillægger det stor betydning, at skabe den rette kultur i forhold til inklusion. Udgangspunktet er, at alle elever skal have et sundt og lærende læringsmiljø og ledelsen søger dels at gå forrest som kulturbærere over for medarbejderne, dels arbejder man i høj grad også med at skabe den rette kultur i forældregruppen. Visitation til specialtilbud Øster Hornum Børneunivers vurderer, at universets organisering omkring inklusionsindsatsen, gør det muligt at løfte langt de fleste inklusionsudfordringer lokalt. Universet oplever ikke et stort pres fra forældregruppen, i forhold til at sende elever med inklusionsudfordringer afsted til et egentligt specialtilbud. Det vurderes, at dette hænger sammen med, at forældrene oplever, at der sættes tilstrækkeligt med ressourcer ind, når der opstår udfordringer. I børneuniverset følger man løbende op i forhold til børn, som får inklusionsindsatser. Det drøftes med de professionelle omkring barnet og barnets forældre, om indsatsen stadig understøtter barnets trivsel og udvikling. Skulle dette på et tidspunkt vise sig ikke at være tilfældet, og hvis det samtidig vurderes at være i barnets tarv at visitere til et specialtilbud, gøres dette. Universet har dog de senere år ikke haft sager, hvor det har været nødvendigt at henvise til specialtilbud. Syn på tildelingsmodellen Øster Hornum Børneunivers mener at den nuværende tildelingsmodel på specialundervisningsområdet er den rette, da den giver gode handlemuligheder decentralt. Universet påpeger dog den sårbarhed der ligger i, at universets økonomi kan vælte, hvis der kommer elever som man ser sig nødsaget til at henvise til et specialundervisningstilbud. Samtidig mener man ikke at den nuværende socioøkonomiske faktor for Øster Hornum skoledistrikt er korrekt, idet den medtager Guldbæk-området. Dette område er et velhavende område, hvorfor den sænker distriktets socioøkonomi og dermed skolens tildeling. Flertallet af børnene fra området går dog på friskolen i Guldbæk eller i Aalborg Kommune. Endelig påpeger Øster Hornum Børneunivers, at puljen afsat til specialundervisningsområdet er for lille. 22