Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler"

Transkript

1 Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1

2 Indhold Rundvisninger og undervisning klasse klasse klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x Fisk på farten x x x Vedvarende energi Vind, Vand, Sol - intro til vedvarende energikilder x x x Fremtidens energi - Brintsamfund og smartgrid x x Den lille vindmølleingeniør Vindenergi x x x Vandenergi x x x Solenergi x x x x Fysik og højspænding Elektriske udladninger Lyn og torden x x x El i Danmark Fra telegraf til smartphone x x Elektricitet i hverdagen x x x Danmark og strømmen i 100 år x x Sådan laver man el, fra damp til havvindmøller x x Elektriske kredsløb x x Længere undervisningsmoduler Energidag Vindmølleingeniøren x x Bohr-tårnet Opgaver og undervisningsmaterialer Praktiske oplysninger 2

3 Vi gør undervisningen lidt sjovere Hvad brugte oldemor elektricitet til? Hvordan så et teenageværelse ud, da farfar var ung? Hvorfor taler politikere og videnskabsmænd om energikrise, og hvor skal energien komme fra i fremtiden? Supplér undervisningen i klasselokalet med et besøg på Energimuseet. Undersøg, find svar, brug kroppen og få næring til hjerneceller. I dette katalog har vi samlet en bred vifte af rundvisninger/undervisningsforløb, hvor du som lærer kan hente inspiration til undervisningen i samfundsfag, historie, fysik/kemi, biologi og natur/teknik. Vi glæder os til at se dig og dine elever. Venlig hilsen Energimuseet Undervisning på Energimuseet Energi-orienteringsløb på din smartphone Den første af årets nyheder på Energimuseet er et energi-orienteringsløb skabt i samarbejde med det aarhusianske firma ifeedback. I Energimuseets nye energi-orienteringsløb smelter viden og fysisk udfoldelse sammen og orienteringsløbet det første af en række tiltag, hvor gæsterne kan brænde energi af på museet. Nyhed Med sin smartphone i hånden skal man rundt på museets 3500 m 2 store naturskønne område og svare på 10 forskellige spørgsmål om energi. Forkerte svar giver strafpoint, som lægges til den endelige tid. Til sidst får du selvfølgelig svar på, hvordan du scorer ift. dine klassekammerater. Systemet er designet, så man altid kan vælge mellem flere forskellige rækker af spørgsmål med forskellige emner og sværhedsgrader. NB: Kræver 1 smartphone med internetadgang pr. hold (klassen deles i hold á 3-5 elever). 3

4 Natur Tangeværket På denne rundvisning skal eleverne bruge både krop og sanser i området omkring Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket. Vi ser den gamle flodpram og hører om pramdragerne, der ved hårdt slid trak pramme op ad åen. Fra toppen af den 800 meter lange dæmning, som har skabt Tange Sø og naturen omkring Tangeværket, fortælles om hårdtarbejdende børster og et landskab, som blev forandret for måske altid. Inde på selve værket ser vi, hvordan turbiner og generatorer forvandler Gudenåens vand til elektricitet. Kan tilpasses alle klassetrin Vidste du at...? Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk Værket blev bygget efter 1. Verdenskrig og har produceret elektricitet siden 1921 Tangeværket producerer årligt cirka 11 millioner kwh Det dækkede i 1920 erne en fjerdedel af hele Jyllands elforbrug I dag svarer det til omkring danske familiers årlige elforbrug Vandkraft er miljøvenlig vedvarende energi og producerer ikke CO 2 Tangeværket sparer hvert år atmosfæren for afbrænding af omkring ton kul Det svarer til ca tons CO 2 Hjælp dyrene hjem Hvor bor egernet og de mange andre dyr, som lever i området omkring Energimuseet? Det skal børnene finde ud af på denne rundvisning. Energimuseets formidlere har på forhånd pla-ceret dyrene, hvor de tror, de hører hjemme. Men det er helt forkert, og det er nu børnenes opgave at hjælpe dyrene hjem. Det kræver viden, diskussion og samarbejde. Kan tilpasses klassetrin 4

5 Natur Når naturen flytter ind Tange Sø er Danmarks største kunstige sø. Vi går ud på dæmningen og besøger plantagen ved Tangeværket. Vi ser på, hvad der kendetegner det menneskeskabte kulturlandskab modsat det istidslandskab, som skabte Gudenåen. Vi ser efter tegn på, at naturen selv har taget over, siden kulturlandskabet blev skabt. Til slut diskuteres for og imod menneskelig indgriben i naturen. Rundvisningen kan med fordel kombineres med rundvisningen Fisk på farten. Kan tilpasses klassetrin Fisk på farten I denne rundvisning ser vi nærmere på, hvordan fiskepassagerne ved Tangeværket virker, og hvilke forhold, der gør sig gældende for de fisk, der bruger dem. Måske vi er heldige at se nogle af fiskene. Vi kommer ind på den ophedede debat, der har været om Tangeværket og fiskepassagerne gennem tiden. Det er hensigten, at eleverne selv bidrager til diskussionen. Rundvisningen kan med fordel kombineres med rundvisningen Når naturen flytter ind. Kan tilpasses klassetrin 5

6 Vedvarende energi Vind, vand og sol intro til vedvarende energi Vi besøger Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket, og Energimuseets solby. Undervejs forklares, hvordan Gudenåens vand, sol og vind på hver deres måde omdannes til elektricitet. Rundvisningen fokuserer på energi og teknik, men fortæller også om sammenhængen mellem energi, klima og miljø. Kan tilpasses klassetrin Fremtidens energi brintsamfund og smartgrid Alternativ energi og klimaforandringer er en del af den politiske dagsorden. Det er imidlertid ikke uden problemer at fordele elektricitet fra solceller og vindmøller rundt om i samfundet. På denne rundvisning ser vi nærmere på hvordan det lagres i brint og hvordan man kan udvikle et intelligent elsystem, et såkaldt Smart Grid. Det demonstreres, hvordan energi gennem elek-trolyse og brændselsceller lagres i brint, ligesom vi ser på nogle af de komponenter, der skal til for at realisere et Smart Grid, eksempelvis elbiler og varmepumper. Fra 6. klassetrin 6

7 Vedvarende energi Den lille vindmølleingeniør Et praktisk undervisningsforløb hvor eleverne selv skal konstruere vindmøller af præfabri-kerede elementer og teste dem i en vindtunnel. Der gives en kort introduktion til vindmøllens historie og udvikling. Eleverne arbejder herefter i mindre grupper. Eleverne vælger vingeprofil, antal vinger og pitch (vinklen), som vingerne skal have. Herefter afprøves vindmøllens effekt ved forskellige hastigheder, og resultaterne noteres ned. Der er mulighed for at anvende resultaterne og forbedre møllen. Til sidst sammenlignes resultaterne, og eleverne vælger de bedste konstruktioner. Kan tilpasses klassetrin Riisagermøllen4 Vindenergi Hvor kommer vinden fra, og hvad vil det sige, at der er energi i den? Hvem fandt på at lave møller, der kunne udnytte vindens energi, og hvad har man brugt vindmøller til - hvornår fandt man ud af, at de også kunne lave strøm og hvor skal den stå for bedst at lave strøm? Kernebegreber som vingeprofiler, aerodynamik og trykforhold gennemgås, ligesom de meteorologiske betingelser for vindkraft berøres. Eleverne får svar på disse spørgsmål og mange andre på denne rundvisning, hvor de kommer rundt i Energimuseets udendørs- og indendørs vindudstillinger og laver forsøg i en vindtunnel. Eleverne får kendskab til vind og vindmøller og ser de mest berømte vindmøller i Danmark, bl.a. Gedsermøllen, der er kanoniseret som en del af den danske kulturarv. Fra 1. klasse. 7

8 Vedvarende energi Solenergi Hvordan laver Solen energi, og hvordan kan energien rejse km gennem Universet, hvor temperaturen er minus 273 grader og alligevel være i stand til at skabe en varm sommerdag på Jorden? Hvordan fordeler energien fra Solen sig på Jorden, og hvad laver den og vil der ikke blive koldere på Jorden, hvis vi laver noget af energien om til elektricitet? På denne rundvisning går eleverne sammen med museumsformidleren rundt i Energimuseets Solby. Ved demonstration af solceller, hulspejle, solfangere og små forsøg får eleverne en meget autentisk oplevelse af Solens energi. I Solbyen ser eleverne også et stort kinesisk solkomfur og en soldreven elbil, der har gennemført et bilvæddeløb på 3000 km gennem den australske ørken. Vandenergi Hvor kommer vandet i Gudenåen fra? Hvordan kan man få vand til at lave noget, og hvordan kan Gudenåens vand lave elektricitet på denne rundvisning undersøger eleverne sammen med museumsformidleren Tangeværket med dets turbiner og generatorer og ser i Energimuseets vandkraftudstilling eksempler på udnyttelse af vandkraft gennem tiderne. Eleverne ser i detaljer et lille vandkraftværk fra Grejs å ved Vejle og en model af Tangeværkets område, som viser de store forandringer, der sker i et landskab, når man opfører et vandkraftværk. Fra 1. klasse. Fra 1. klasse. 8

9 Fysik og højspænding Elektriske udladninger Med udgangspunkt i museets Van de Graaff-generator og Tesla-spole demonstreres elektriske udladninger i form af gnister og korona. Både generator og spole kan lave spændinger på op til 1 million volt. Vi anskueliggør begreber som spænding, felt, ladning, kapacitet, isolering, ledning og ionisering. Desuden demonstreres noget af fysikken bag tordenvejr og lynnedslag. Et godt udbytte forudsætter, at eleverne kender begreberne elektrisk spænding og elektrisk ladning. Materiale om Nikola Tesla kan downloades på energimuseet.dk, opfindelser og op-dagelser. Fra 8. klassetrin Lyn og torden Da lynaflederen blev opfundet i 1760 erne, blev det for første gang muligt at udføre videnskabelige forsøg i bestræbelserne på at finde årsagen til lyn og torden. I dag inddrages også meteorologien i forståelsen, og vi har for længst gjort op med myter om, at mælken bliver sur, når det buldrer og brager, og at uvejret skyldes tordenguden Thor. I dette forløb udføres alle (farlige) forsøg af underviseren, men elever og lærere inddrages i det omfang, det er muligt. Kan tilpasses klassetrin 9

10 El i Danmark Fra telegraf til smartphone Telegrafen revolutionerede for 150 år siden samfundet. Af den udsprang både telefonen og radioen som igen er forudsætninger for nutidens mobiltelefoner og smartphones. Gennem små optrin ved Bell-telefonerne og det gamle krydsfelt får eleverne indblik i, hvordan en telefon virker, og hvordan det foregik, da der sad en dame på telefoncentralen og omstillede opkaldene. Fra 6. klassetrin Elektricitet i hverdagen Med udgangspunkt i museets frilandshuse fra 1920 erne, 30 erne, 50 erne og 60 erne fortælles om elektricitetens og teknologiens indtog i de danske husholdninger. Fra mellemtrinnet og opefter redegøres tillige for udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund og de deraf ændrede livsformer og familiemønstre. Opgavehæftet Fletningerne i stikkontakten kan med fordel bruges i den forberedende undervisning. Hæftet kan købes ved henvendelse til Energimuseet eller i museets kiosk. Opgaver til hæftet kan downloades på energimuseet.dk under punktet undervisning. Kan tilpasses alle klassetrin 10

11 Sådan laver man el, fra damp til havvindmøller El i Danmark Med magneter kan man lave el. Det kaldes induktion. Magneterne skal dog først sættes i bevægelse, og det kræver energi. Energi kan komme fra os selv, fra maskiner, eller fra vand-og vindmøller. Med vores egen krop kan vi overføre energi til en dynamo, som laver strøm. Det sker, når vi cykler med en dynamolygte. Skal vi bruge meget strøm, kræver det en større dynamo, og så må vi tage maskiner til hjælp. Dampmaskinen var en af de maskiner, man tog i anvendelse, da de første elværker startede for godt 100 år siden. På denne rundvisning anskueliggøres principperne for induktion, og begreberne kraft, energi og strøm bliver konkrete for eleverne, når de får demonstreret dampmaskine, turbiner og vindmøller, og ser strømmen blive lavet lige for øjnene af sig. Samtidig får eleverne et indtryk af fordele og ulemper ved de forskellige måder at lave elektricitet på. Fra 5. klassetrin Danmark og strømmen i 100 år Danmark har produceret elektricitet siden 1880 erne. Med udgangspunkt i museets dampmaskine fra 1895 ser vi på, hvordan strømmen blev produceret, hvad den har været brugt til og hvilke typer brændsel, der er anvendt. Eleverne inddrages aktivt i rundvisningen. Blandt andet udvælges et mandskab med de rette evner til at styre dampmaskinen. Fra 4. klassetrin 11

12 El i Danmark Elektriske kredsløb Eksperimenterende undervisningsforløb, hvor eleverne med batterier, ledninger, pærer mv. lærer om elektricitet. Forløbet indledes med en lille fortælling om elektricitetens historie og demonstration af gamle apparater. Kan tilpasses klassetrin 12

13 Hvad er energi, og hvor kommer den fra? Undersøg og find selv svarene i praktisk undervisningsforløb. Energidag er titlen på Energimuseets praktiske undervisningsforløb, som er målrettet de ældste elever på klassetrin. Den centrale del gennemføres på Energimuseet og Tangeværket, men forløbet indledes allerede på klassen, hvor læreren introducerer begreberne energi, effekt, joule og watt. Aktiviteterne på Energimuseet og Tangeværket varer tre effektive timer begyndende med en energirute, hvor eleverne lærer om Danmarks energiforsyning ved hjælp af udstillinger og opgavehæfter. Derefter udføres målinger i fuld skala på solpaneler, hulspejle, vindmøller og vandturbiner. Længere undervisningsmodul: Energidag Energidagen giver en god forståelse af, hvad energi er, og hvor den kan komme fra. Den kan bruges som supplement til traditionel undervisning til at genopfriske energibegrebet, som afslutning på et temaforløb eller som inspiration til en projektopgave. Undervisningsmaterialet Energidag på Energimuseet og Vandkraft Gudenaacentralens historie og funktion kan downloades på energimuseet.dk under punktet skoler til brug i den forberedende undervisning. Pris: Varighed: Antal: 1350 kr. tre timer maks. 35 elever klassetrin 13

14 Længere undervisningsmodul: Vindmølleingeniøren Nyhed Ingeniør måske noget for dig? Nyt undervisningsforløb viser folkeskolens ældste elever et alternativ til gymnasiet Vindmølleingeniøren er titlen på Energimuseets nyeste undervisningsforløb, hvor eleverne i grupper skal bygge og siden afprøve deres egen vindmølle. Det stiller krav om overblik, håndværksmæssig snilde og ikke mindst samarbejde. Vindmølleingeniøren er udarbejdet som led i pilotprojektet Virtuelt Videncenter og har som mål at markedsføre erhvervsuddannelserne og gøre op med mange elevers nærmest automatiske tilvalg af det almene gymnasium efter folkeskolen. Knap 500 elever i klasse har gæstet Energimuseet i forbindelse med projektet. Det med en sådan succes, at Energimuseet har besluttet at fortsætte undervisningsforløbet på egen hånd. Forløbet indledes med fælles intro og rundvisning i museets udstilling om vindkraft og Leonardo da Vinci. Derefter følger praktisk (sam)arbejde i grupper. Pris: Varighed: Antal: klassetrin kr. tre timer maks. 60 elever Vidste du at...? Vindmøllens far, Poul la Cour, blev født på en gård ved Ebeltoft i 1846 Vindmøllevirksomheden Vestas i sin tid blev startet af to knægte, som kun havde gået ni år i skole At danske Vestas i dag er verdensførende fabrikant af vindmøller At vindenergi er 100 procent CO 2 -neutral At vindmøllerne inden for de næste år forventes at være forsvundet fra land og rykket ud på vandet 14

15 Bohr-tårnet Tårnhøj spænding Se lynet slå ned og få en højspændt oplevelse, der får hårene til at rejse sig. Lyn og elektriske gnister er på én gang fascinerende og skrækindjagende. Ofte opleves de på behørig afstand. I Bohr-tårnet kommer du helt tæt på, når lynet slår ned lige foran dig. Bohr-tårnet er Energimuseets højspændingslaboratorium. I tårnet står en 7,5 meter høj Van de Graaff generator. Generatoren er bygget af danske videnskabsmænd i 1953 og har i en årrække været brugt til videnskabelige forsøg. Forsøgene førte til, at fysikeren Aage Bohr, søn af Niels Bohr, sammen med kollegaen Ben Mottelson kunne bekræfte en ny og epokegørende teori om atomkernernes opbygning, som de i 1975 fik de Nobelprisen for. I Niels Bohr-tårnet står også en Tesla-spole, som kan lave to meter lange gnister og bruges til spektakulære forsøg som f.eks. at få lys i et lysstofrør uden brug af ledning. De store gnister minder mest af alt om lyn, der farer hen over himlen. Tesla-spolen er opfundet af Nikola Tesla, som spillede en vigtig rolle for vekselstrømmens udbredelse. Hører man til de modige, er det også i Bohr-tårnet, at man kan få mellem volt gennem kroppen. Tør man det, er man til gengæld sikret en hårrejsende oplevelse. I perioden 15. marts 31. oktober er der daglige demonstrationer i Bohr-tårnet. Demonstrationen varer ca. en halv time og er gratis. Har klassen ikke mulighed for at deltage i den offentlige demonstration, er der mulighed for at bestille sin egen. Den koster i så fald 300 kroner og skal bestilles i forvejen. 15

16 Opgaver og undervisningsmaterialer Download fra energimuseet.dk Der er mulighed for at downloade flere forskellige opgavesæt på energimuseet.dk Kig under punktet undervisning, hvor der er undervisningsmaterialer og interaktiv undervisning. På hjemmesiden er der også en Vidensbank, hvor der findes et hav af inspirerende information. Der er opgavesæt om: Energi og klima Elektricitet Vandkraft Vindkraft til klassetrin fra klasse. Og interaktiv undervisning om: De historiske boliger Elproduktion her og nu Niels Bohrs atommodel Vindkraft Energi og Klima Drivhuseffekten Praktiske oplysninger Gratis adgang Elever og lærere, som besøger museet i forbindelse med undervisningen, har gratis adgang. Det samme gælder lærere, som bruger museet i den forberedende undervisning. Rundvisninger For alle rundvisninger gælder, at indhold og formidling målrettes klassetrin og elevernes forud-sætninger. Det bedste resultat opnås ved grupper på maksimalt 25 personer. En rundvisning tager cirka en time. Rundvisninger foregår til dels i det fri, så husk påklædning der passer til vejret. Prisen for en rundvisning er: Hverdage kl. 9-16: Weekend og helligdage kl : 550 kr. 775 kr. Mad og drikke Museets lækre café ligger i hovedbygningen. Her kan man i sæsonen 14. marts 31. oktober købe mad og drikke til rimelige priser. Forhør om mulighederne primo marts og november. Medbragt mad kan spises under tag. Reservér evt. picnichytten. Adgangsforhold Energimuseet bærer mærket God Adgang og er velegnet for handicappede og kørestolsbrugere. En ny viadukt gør, at alle busser kan køre helt op til museet. Aftal besøg Kontakt besøgsleder Dorte Nielsen for at aftale besøg og bestille rundvisning. Telefon: Åbningstider : Alle dage : Alle dage : Alle dage : Åbent for aftalte gruppebesøg tirsdag, onsdag og torsdag : Lukket For alle åbne perioder gælder, at rundvisninger kan begynde kl. 9. Energimuseet er sponsoreret af: 16

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener.

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener. 1 Elmuseet i 25 år Der var på Gudenaacentralen store og gode lokaler, der ville egne sig til udstilling, og der ville være plads til fremtidige magasiner, der skulle rumme de mange museumsgenstande, der

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Lejrskole med natur og teknik

Lejrskole med natur og teknik Lejrskole med natur og teknik Forord 2 Anledningen til at arbejde med et nyt lejrskoletilbud til skoler i Viborg Kommune kom, da to skoleinspektører henvendte sig. De ville gerne have en lejrskole til

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Energihuset Intelligent energistyring

Energihuset Intelligent energistyring Energihuset Intelligent energistyring Allerede i dag kan man få systemer, der kan styre og/ eller regulere vores forbrug af el, vand, varme og måske ventilation i vores boliger. I fremtiden vil disse systemer

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding.

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding. Et strømanlæg består af 3-4 hovedkomponenter: Solpanel / solpaneler Laderegulator Solarbatteri Inverter (omformer 12 volt til 230 volt vekselstrøm) Produktorientering Solpanelet omdanner solens stråleenergi

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6 Læsevejledning til dette dokument 3 Principper 4 Om energi 4 Energiens livscyklus 6 Energiudvinding og produktion 6 Energilagring 6 Energidistribution og transport 7 Fornyelig og ikke-fornyelig energi

Læs mere

Klimakuben. som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier

Klimakuben. som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier Klimakuben som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier Til naturfagslærerne, skolelederen og skolebestyrelsen: Forestil dig 12-15 elever i skolens nye Klimakube. Måske er de i gang

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Sunday, June 03, 2012 1:58 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten juni 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...

Læs mere