avisen NR. 4 DECEMBER 2013

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE avisen NR. 4 DECEMBER 2013 Nu bliver tilsynsrapporter offentlige side 2 Elbiler til pendlerne på DBC side 4

2 Nu bliver tilsynsrapporter offentlige Nye regler om miljøtilsyn med virksomheder som er omfattet af brugerbetaling for miljøtilsyn. Alle kan nu få adgang til tilsynsrapporter og oplysninger om påbud, forbud og indskærpelser. Af Lill Dueholm Selvom reglerne kun betyder små ændringer i den måde, vi fører tilsyn på i Ballerup Kommune, er der dog nogle ændringer for jer som virksomhed. Tilsynsrapporter bliver offentligt tilgængelige Som noget nyt skal den tilsynsrapport, vi sender ud til jer efter tilsynet, i høring hos jer, og herefter skal oplysningerne offentliggøres på Tilsynsplan over Ballerup Kommunes miljøtilsynsarbejde Ballerup Kommune har som tilsynsmyndighed lavet en miljøtilsynsplan, som har været i offentlig høring. Miljøtilsynsplanen indeholder en beskrivelse af kommunes tilsynsindsats, herunder hvordan miljøtilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres, hvem vi samarbejder med og en generel vurdering af de relevante væsentlige miljøproblemer i kommunen. Tilsynsplanen findes på Største ændring er kravet om, at tilsynsrapporter, påbud, forbud og indskærpelser skal offentliggøres hjemmesiden. Eventuelle påbud, forbud og indskærpelser skal offentliggøres i deres helhed. Det vil sige, at det, vi skriver i tilsynsbrevet, bliver offentligt tilgængeligt. For Miljøgodkendelsespligtige virksomheder pr. 7. januar 2014 og alle øvrige virksomheder pr. 7. juli Miljørisikoscoring af jeres virksomhed Alle virksomheder, der er omfattet af brugerbetaling for miljøtilsyn, skal miljørisikovurderes ud fra et scoringssystem, hvor forhold som overholdelse af miljølovgivningen, indførelse af miljøledelse, opbevaring og håndtering af farligt affald, udledning af stoffer til luft, jord og vand, samt virksomhedens beliggenhed i forhold til sårbare områder for grundvand, drikkevand og boliger indgår. Miljøgodkendelsespligtige virksomheder skal miljøvurderes inden 31. december 2013 alle øvrige virksomheder inden 1. november Resultatet af miljørisikovurderingen bliver afgørende for, hvor tit vi kommer på planlagte tilsyn hos den enkelte virksomhed. Miljørisikoscoring sker ud fra følgende parametre: overholdelse af miljølovgivningen indførelse af miljøledelse opbevaring og håndtering af farligt affald udledning af stoffer til luft, jord og vand beliggenhed i forhold til sårbare områder for grundvand beliggenhed i forhold til drikkevand beliggenhed i forhold til søer og hav beliggenhed i forhold til boliger Læs mere i Bekendtgørelse om miljøtilsyn nr. 497 af 15. maj Indhold side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 6 side 7 Nu bliver tilsynsrapporter offentlige Tænk dig om, før du går i gang med at rive ned eller bygge om Elbiler til pendlerne på DBC Industriel Symbiose Hjælp til energibesparelser Smid ikke maden væk Fedt kan stoppe kloaksystemet til side 8 Danmark uden affald - regeringens ressourcestrategi side 9 Nu kører Dagplejen på el-cykel både ansatte og børn side 10 Vaskehaller side 12 Ballerup Klimanetværk på besøg hos Robert Bosch A/S 2

3 Tænk dig om, før du går i gang med at rive ned eller bygge om Miljøfarlige stoffer i byggeaffaldet kan være dyrt. Rigtig dyrt! Få hjælp til hvad du skal overveje, før du river ned eller bygger om. Af Lill Dueholm I sidste nummer af Ballerup Miljøavis (september) bragte vi en artikel om de nye regler for bygge- og anlægsaffald. Vi skrev blandt andet, at affaldet nu igen skal anmeldes til kommunen, og at der er kommet nye regler for screening og kortlægning af PCB. Hvis du ikke længere har avisen, kan du finde den på vores hjemmeside Reglerne skal grundlæggende sikre, at affaldet ryger de rigtige steder hen, og at alle de farlige stoffer kommer ud af byggeaffaldet, så det kan genanvendes, uden at det giver problemer for miljø og sundhed. Det er vores interesse. Det er givetvis også din interesse udover selvfølgelig at sikre en god økonomi i projektet. Det kan blive en dyr affære Når en bygning eller en anlæg først er brudt ned og blevet til affald, er det en dyr affære, hvis eventuelle farlige stoffer i affaldet ikke er blevet sorteret fra forinden. At rense farlige stoffer ud af en bygning, inden den bliver revet ned, er også en udgift, men dog langt mindre end hvis der først ligger flere hundrede ton beton og brokker, der skal bortskaffes som farligt affald. Det er derfor en god idé at gennemgå bygningen/anlægget, inden projektet går i gang for at finde eventuelle farlige stoffer, fx bly, asbest, PCB, kviksølv og klorparaffiner. Hvis det viser sig, at der er farlige stoffer, der skal håndteres for sig, kan du nå at få styr på, hvad der skal gøres allerede i projekteringsfasen. Du mindsker dermed risikoen for grimme og fordyrende Du mindsker dermed risikoen for grimme og fordyrende overraskelser undervejs i projektet Indgangssluse til et område hvor der fjernes PCB fra fuger og bly fra malede overflader i forbindelse med renoveringsarbejde. overraskelser undervejs i projektet. Samtidig undgår du, at dem, der skal udføre arbejdet, udsættes for sundhedsfare ved at arbejde med fx bly og PCB uden at vide det. Og du undgår en forurening af miljøet. På vores hjemmeside dk/byggeaffald kan du finde en tjekliste til at gennemgå bygninger og anlæg, inden de skal rives ned eller renoveres. Her finder du også anmeldeskemaer for screening og kortlægning af PCB samt anmeldeskema til byggeaffald fra nedrivning og renoveringer. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Miljø og Teknik på tlf: eller på mail mt-miljo@balk.dk. 3

4 Elbiler til pendlerne på DBC DBC s tre medarbejdere med bopæl i Jylland har byttet taxaturen Kastrup-Ballerup ud med en køretur i eldreven udlejningsbil. Skiftet har været positivt over hele linjen økonomisk, praktisk og naturligvis miljømæssigt. Af Madeleine Saunte, DBC Siden sensommeren 2013 har DBC haft en aftale med biludlejningsfirmaet Sixt om leje af Nissan Leaf elbiler til DBC s tre langdistancependlere. Medarbejdere med udsigt ud mod parkeringspladsen har derfor kunnet undre sig over, at der var dukket en bil op, som skiftede farve En dag var den sort, den næste dag hvid. I virkeligheden er der tale om flere forskellige, skinnende nye biler, som er blevet faste gæster på DBC. Helt sorte, grå, hvide eller blå, med ordet elbil i orange kalligrafi henover sidedørene. Nemt og fleksibelt Løsningen er nem og fleksibel for de rejsende medarbejdere. Man booker bilen online og finder den parat ved ankomsten i lufthavnen. Bruger den efter behov under opholdet i Stor københavn, og parkerer den i lufthavnen igen, når man skal hjem. Hvor man tidligere var afhængig af taxaer og kørelejligheder med kollegaer for at komme rundt, kan de tre medarbejdere selv styre afgang, rute og fart, når de nu bogstavelig talt er blevet selvkørende. Lille, lydløs og hurtig Projektmanager i DBC s it-afdeling, Kurt Poulsen, pendler fra Brønderslev fire dage om ugen. Kurt er glad for den positive forandring, elbilernes indtog har haft på hans hverdag. Han har kun lovord til overs for bilen, selvom man lige skal vænne sig til den: Dette er en rigtig bil, en god, lille familiebil. Man kan næsten ikke se, den er eldreven. Forskellen er, at den er lydløs. Man skal passe på de bløde trafikanter, som ofte ikke hører, når man kommer. Desuden er den meget hurtigere i optrækket end en benzinbil. Kombinationen af lydløshed og hurtighed gør, at man skal holde Projektmanager Kurt Poulsen foran Nissan Leaf. Foto: Lone Rasmussen. øje med speedometeret, så man ikke pludselig i taxaboner før, til kr. om måneden i leje er oppe at køre 140 km/t. af elbilerne nu. På taget er der et solcellepanel, som genererer Yderligere reduktion af DBC s CO2 energi til kabinebelysningen. Idet Kurt sætter udledning sig ind bag rattet og lægger nøglerne fra sig, Som man har kunnet læse om i tidligere numre lyser instrumentbrættet og displayet op ledsaget af Ballerup Miljøavis, har DBC igennem længere af en diskret, futuristisk jingle. Så, nu er den tid haft fokus på klima og energi. Ved deltagelse i gang. Der er jo ingen motor, der skal startes i Carbon 20 projektet og en bygningsrenovering op. med fokus på effektiv udnyttelse af dagslys og naturlig ventilation, har DBC reduceret Økonomisk fordelagtigt CO 2 udledningen med 25 % siden De Omlægningen har ikke bare givet de pendlende miljørigtige elbiler ligger i fin forlængelse af medarbejdere en større frihed. Den har også denne strategi. medført en pæn besparelse for virksomheden på denne post. Det koster 275 kr. om dagen Alt i alt er der tale om en ren solstrålehistorie, at leje en elbil. Til sammenligning koster en og DBC kan varmt anbefale andre virksomheder taxatur/retur fra lufthavnen til DBC over 950 kr. med pendlere at afsøge markedet for de nye Månedligt repræsenterer det en udgiftsreduktion på kr., fra kr. om måneden at være en eldrevne muligheder. Det kan hurtigt vise sig, win-win-situation. 4

5 Industriel Symbiose Én virksomheds affald en anden virksomheds ressource. Af Mette Skovbjerg, Symbiose Center Hvorfor betale for at bortskaffe affald eller reststrømme fra produktion - når det kan sælges som råvare eller hjælpestof til en anden virksomhed i lokalområdet? I et symbiosesamarbejde kan din virksomhed omdanne affaldsfraktioner til salgbare biprodukter, og dermed konvertere en affaldsomkostning til en profitabel forretning. Måske er det kun de færreste der ved det, men affald eller restfraktioner kan faktisk være en rigtig god forretning. Kalundborg er verdenskendt for sin industrielle symbiose, hvor ni offentlige og private partnere udveksler restfraktioner fra industriproduktionen til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel. De fraktioner der udveksles er fx gips, gas, varme, damp, slam eller andet, som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. En restfraktion fra én virksomhed bliver på den måde en anden virksomheds råvare og det er godt for både økonomien og miljøet. Kalundborg Symbiosis er ikke bare den første af sin slags, men er også en af de største og mest velfungerende. Samarbejdet i symbiosen har eksisteret i mere end 40 år, og hele tiden har den industrielle symbiose været under udvikling. I dag udveksles og transporteres mere end 30 fraktioner mellem virksomhederne, hvilket også er med til at give byen sit særpræg med de mange grønne rør, der løber mellem symbiose-partnerne. Men det er ikke kun virksomheder i Kalundborg, der kan indgå symbiose-samarbejder. Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med de fem regioner nedsat en national task force, der tilbyder gratis ressourcetjek for virksomheder i hele landet med det formål at matche nye virksomheder i industrisymbioser. Og task forcen leverer allerede resultater. En række nye industrisymbioser er allerede identificeret i fx Aalborg såvel som i Faxe. Vil du på din virksomhed have et gratis ressourcetjek, eller vil du vide mere om task forcen og Erhvervsstyrelsens program Grøn Industrisymbiose, kan du læse mere her: www. groenomstilling.dk 5

6 Hjælp til energi- besparelser Energistyrelsen har lanceret SparEnergi.dk, som skal vise energiforbrugerne vej til gode, økonomiske energiløsninger og tilbyde råd og vejledning om at få mere ud af energien. De værktøjer m.m., som Energistyrelsen har lagt på hjemmesiden, kan fx anvendes, når virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for energibesparelser. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet På hjemmesiden findes råd og vejledning om energibesparelser indenfor forskellige områder, fx Bygninger, Processer, Varme m.m. Indenfor hvert område er der desuden links til yderligere information, og der er en række værktøjer, som gør det lettere for virksomheder at udarbejde planer for energibesparelser og beregne konsekvenserne af planlagte tiltag. Værktøjerne omfatter følgende områder: Adfærdskampagner Tjeklister Kravspecifikationer Se elforbrug Vejledninger Beregnere Salg af energibesparelser Valg af rådgivere CO 2 og klimaforhold I de forskellige værktøjer findes der detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan gennemføre og beregne de tiltag, man påtænker at udføre. Værkstøjet Se elforbrug gør det muligt for virksomheden at følge elforbruget direkte fra en hjemmeside, og under Tjeklister findes en lang række lister, der gør det lettere at undersøge, om driften af anlæg og maskiner foregår energimæssigt optimalt. Under Beregnere er der et lys-diagnoseværktøj, der kan sikre, at alle relevante oplysninger til beregning af et optimalt belysningsanlæg tages med, og det anslås, at der kan spares op til 50 procent på belysningen. Værktøjet er et Windows-baseret pc-værktøj, der kan bruges af virksomheden selv eller af virksomhedens lysleverandør. Under CO 2 og klimaforhold kan virksomheden beregne CO 2 emissionen fra virksomheden samt se eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort for at nedbringe CO 2 emissionen. Smid ikke maden væk Der er samlet set et større madspild i fødevaresektoren end fra de danske husholdninger. Det fremgår af en rapport, som den grønne tænketank, CONCITO, har udarbejdet i 2011 i samarbejde med Fødevareministeriet. Af Dorte Nejrup, Miljøavissamarbejdet Ifølge rapporten anslås det, at der hvert år kasseres ton spiselige fødevarer i fødevaresektoren, mens der fra danske husholdninger kasseres ton. Værdien af det samlede danske madspild blev vurderet til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Der er flere initiativer, der forsøger at gøre noget ved problemet. FødevareBanken er en forening, hvor langt hovedparten af medarbejderne arbejder som frivillige. Organisationen har siden 6

7 Fedt kan stoppe kloaksystemet til Virksomheder, der udleder spildevand med fedt eller vegetabilske eller animalske olier, skal have en fedtudskiller monteret på kloakledningen til spildevandssystemet, så der ikke kommer fedt eller olier ud i det offentlige kloaksystem. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Fedt og olier kan tilstoppe kloakledningerne og give driftsproblemer på spildevandsanlæggene. Desuden kan fedt og olier tiltrække rotter og give anledning til lugtgener. Hvilke virksomheder skal have en fedtudskiller? Alle virksomheder, der udleder fedt og olie med spildevandet, skal have en fedtudskiller monteret på kloakledningen. Det er fx bagerier, restauranter, cafeer, pizzeriaer, storkøkkener, levnedsmiddelvirksomheder, slagtere, kantiner med flere. Hvor skal udskilleren være monteret? Fedtudskillere skal være monteret på virksomhedens egen kloakledning, så fedt og olier ikke kan nå ud i det offentlige kloaknet. Oftest er udskilleren monteret udendørs med en adgangsbrønd, men den kan også være monteret et andet sted. Der skal være let adgang for det køretøj, der skal tømme udskilleren. Der må kun ledes fedtholdigt spildevand fra fødevare produktionen gennem udskilleren. Der må ikke udledes sanitært spildevand gennem en fedtudskiller. Tømning af fedtudskilleren Fedtudskilleren skal tømmes og renses efter behov. Tømningsbehovet afhænger af fedtudskillerens kapacitet og af mængden af fedt og olie, der opsamles i udskilleren. Tømningsbehovet og behovet for rensning kan også påvirkes af eventuelle lugtgener fra forrådnelse med mere. Hvordan virker en fedtudskiller? En fedtudskiller er en tank, hvor fedtet, på grund af lavere massefylde end vandets, vil lægge sig på overfladen. Tankens konstruktion forhindrer, at fedtet ledes ud med spildevandet. Udskilleren tømmes og renses gennem dækslet. Tømning skal foretages af en registreret indsamler/slamsuger, som kan findes i Affaldsregistret. Etablering af fedtudskiller Etablering af en fedtudskiller skal anmeldes til kommunen. Fedtudskilleren skal være korrekt dimensioneret, hvorfor dimensioneringsberegning fra leverandør eller rådgiver vedlægges anmeldelsen. Etableringen skal udføres af en autoriseret kloakmester dagligt samlet overskudsmad ind hos grossister, supermarkeder, producenter m.fl. Maden køres til sociale hjælpeorganisationer og projekter, der hjælper børn, kriseramte mænd og kvinder, hjemløse, beboere på asylcentre, stofmisbrugere, psykisk syge mv. Foreningen distribuerer over 30 tons fødevarer hver eneste måned. En del af udgifterne til at distribuere fødevarerne som fx til biler, benzin, forsikring med videre dækkes af modtagerorganisationerne, resten betales af private fonde, sponsorater og satspuljemidler. I dag donerer en lang række virksomheder regelmæssigt fødevarer. Listen over virksomheder kan ses på Ønsker I at donere fødevarer? Hvis din virksomhed også har fødevarer i overskud, kan det doneres til FødevareBanken. Det vil foregå ved, at I sætter fødevarerne til side, og foreningen afhenter dem og sørger for, at de bliver videredistribueret. Ud over at gøre en god gerning vil du samtidig spare penge til renovation. Som udgangspunkt er FødevareBanken interesseret i at modtage alle slags varer. Her er nogle eksempler: Frugt og grønt Brød Mælkeprodukter Alle varer, som har en ubrudt emballage, fx glas, dåser eller i poser Varer, som ikke har overskredet mindste holdbarhedsdato (men er tæt på) Generelt varer, som du selv ville spise Du kan kontakte Anders Balsby, tlf eller via mail anders.balsby@foedevarebanken.dk for at høre nærmere om, hvilke muligheder der er. 7

8 Danmark uden affald - regeringens ressourcestrategi I oktober i år udkom regeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering med den ambitiøse titel Danmark uden affald. Ressourcestrategien er forløberen til en national ressourceplan for affaldshåndtering. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Ressourceplanen for affaldshåndteringen skulle efter miljøbeskyttelsesloven have været klar senest den 1. januar 2013, men Miljøministeriet forventer først, at den vil foreligge i slutningen af At Danmark skulle blive helt uden affald, som strategiens titel antyder, forventes dog ikke, idet det i ressourcestrategien er anført, at affald stadig vil forekomme. Men det er hensigten, at der skal ske en bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet, end det er tilfældet i dag, så mindre mængder forbrændes og deponeres. Ifølge ressourcestrategien kan der være et potentiale i at genanvende mere affald fra virksomhederne. Det kan både være ved at sortere og genanvende affaldet, men det kan også være ved, at materialer, som fx er overskydende ressourcer i én virksomhed, finder anvendelse i en anden virksomhed. Se artiklen på side 5 om Industriel symbiose. Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage fra servicesektoren skal forøges med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 procent. Det forventede niveau er - ifølge strategien - 70 procent i Det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. skal efter strategien indsamles og udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 procent. Det forventede niveau er 60 procent i Også shredderaffald affaldet, der opstår ved neddeling af biler og andet metalholdigt affald forventes ifølge strategien, at skulle udnyttes bedre. Således forudses det, at der i 2018 sorteres og genanvendes mere og bedre shredderaffald, og at der til den tid højst deponeres 30 procent af shredderaffaldet, mens 70 procent nyttiggøres med minimum10 procent materialegenanvendelse. I dag deponeres næsten alt shredderaffald. Hvorvidt målene om shrederaffald nås, må dog vurderes med en vis skepsis, idet de nationale affaldshåndteringsplaner gennem de sidste 15 år har indeholdt hensigtserklæringer om en bedre udnyttelse af ressourcerne i shredderaffaldet, uden at der er blevet ændret væsentligt på håndteringen af dette affald. Ifølge strategien vil der som nævnt, fremkomme en national ressourceplan for affaldshåndtering med tilhørende miljøvurdering. Stadig ifølge strategien, vil regeringen endvidere fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet og konkret indsats. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal regeringen have udarbejdet en national affaldsforebyggelsesplan senest den 12. december i år. Hvis denne plan skal baseres på ovennævnte strategi for affaldsforebyggelse, der endnu ikke er publiceret, kan det dog også her blive vanskeligt at overholde lovens frist for planens udarbejdelse. 8

9 Nu kører Dagplejen på el-cykel både ansatte og børn To nyindkøbte el-cykler erstatter bil, bus og taxakørsel hos dagplejen i Ballerup. El-cyklerne giver Dagplejens børn og voksne nye oplevelser - og skåner både miljø og krop. Af Lotte Raabo Larsen Dagplejens ansatte bruger deres personale-el-cykel til de småture, de tidligere tog i egen bil eller på deres almindelige cykel, fra rådhuset og rundt i hele kommunen. El-cyklen er i brug minimum en gang om dagen, på ture mellem 1-14 km. Foto: Jytte Kellberg Jensen, Dagplejen Når dagpleje-personalet skal til møder og dagplejebesøg ruller de hurtigt af sted på egen el-cykel. Børn og inventar transporteres på en el-ladcykel med plads til fire børn på 0-3 år. - På el-cykel går det lige så hurtigt som i bil - både i medvind og modvind. Selv i blæsevejr, tænker jeg: Jeg snupper lige en el-cykel ud til mødet. Det er en fantastisk fornemmelse, når man kører af sted. Det kan godt være, at man ikke smider så mange kilo, men man får samme fornemmelse af at følge naturen, som på en almindelig cykel. Det får man ikke i bilen. Det rart at komme frem uden at være så svedig, når man skal til et møde med forældre eller på en institution, siger Anny Zahlekjær, dagplejepædagog i Ballerup Kommune. El-lad-cyklen bliver omdrejningspunkt for dagplejen Dagplejen har købt en el-ladcykel til at køre på tur med børn - og til at transportere ting og sager. For eksempel legetøj, en skammel eller dyner. Ting, der før blev transporteret i bil. Med ladcyklen har dagplejen desuden planer om at hente mad til børnene, i stedet for at bruge den daglige taxaordning til madtransport. - Vi har valgt en ladcykel af kvalitet, der er nem og sikker at køre med, med seler og hjelme. Med ladcyklen kan du få nogle helt andre ture med børnene og køre helt andre steder, end kun i nærmiljøet. Du kommer hurtigere til Pederstrup og ser på dyr, end hvis man først skal tage de offentlige transportmidler og så gå. Dagplejerne kan tage mere spontane og længere ture med børnene, og alle må bruge den, men skal selvfølgelig have forældrenes accept først, fortæller Anny Zahlekjær. Dagplejens nye grønne identitet Dagplejen har selv påsat deres logo DAG- PLEJEN- Ballerup Kommune på deres el-cykler, for på den måde at vise omverden, at de bruger el-cykel. - Vi er stolte over, at vi er grønne - og at vi er gode rollemodeller for forældre og børn. Vi sparer på CO 2 ved at cykle i stedet for at køre i bil. Vi og børnene får oplevelser og sparer også på vores kroppe. Med el-cyklerne underbygger vi vores ønske om at skåne kroppen, og hjælpe til et godt arbejdsmiljø. Det betyder, at alle dagplejere kan låne dem. Hvor bus før ville være alternativ, og man skulle skubbe en barnevogn op i en bus, kører vi nu med ladcyklen, for her går det meget lettere. Vi vil gerne have en ladcykel mere, så to dagplejere kan tage sammen af sted. Den gode fart på el-cyklerne føles godt, også i modvind. Vi har fået medvind på cykelstierne, smiler Anny Zahlekjær. Miljøledelse er nu blevet en naturlig del af Dagplejens arbejde. - Vores egne miljøtiltag og den nye viden, vi har fået på kurser i miljøledelse har motiveret os til at blive ved med at deltage ved Kommunens Miljøledelsesarrangementer og fastholde vores engagement inden for miljøledelse, siger Anny Zahlekjær. Dagplejens miljøindsats startede i 2011, da dagplejen blev en del af miljøledelses-arbejdet i kommunen. Hos Dagplejen tog de fat på arbejdet med miljøet ude i legestuerne. Her har de udskiftet koldt- og varmtvandsgreb med vandbesparende børnevandhaner med følere. I 2012 har Dagplejen udskiftet til el-sparepærer og lysstofrør med LED-lys for at reducere el-forbruget. En tredje miljøindsats er at overgå til udelukkende at indkøbe kemifrit legetøj, denne indsats startede i I 2013 har miljøindsatsen været på transport. 9

10 Vaskehaller Miljøkrav, hvilke og hvorfor. Af Louise Svensson, Hvidovre Kommune Danske bilvaskehaller bruger hvert år omkring 730 tons vaskekemikalier og 1,7 mio. m 3 vand. Vandet med vaskekemikalier og snavs fra bilerne indeholder miljøskadelige stoffer, som ledes med spildevandet til de kommunale renseanlæg og videre ud i vandmiljøet. Hvilke krav stiller kommunen til vaskehaller? Vaskehaller skal etableres, indrettes og drives med minimalt råvareforbrug og gene for det ydre miljø. Inden en vaskehal må tages i brug, skal virksomheden have en byggetilladelse og en spildevandstilladelse. Såfremt spildevandet indeholder olie eller fedt, stiles der krav om olie- eller fedtudskiller og et sandfang. Spildevandstilladelse Efter miljølovgivningens bestemmelser, skal en virksomhed, der udleder spildevand, der er anderledes end husholdningsspildevand, ansøge kommunen om en spildevandstilladelse. Vejledning om, hvilke oplysninger kommunen skal bruge, kan findes på kommunens hjemmeside. Ud fra ansøgningsmateriale med oplysninger om vaskeprocessor, vandforbrug og vaskekemikalier, vurderer kommunen hvilke stoffer, der kan være i det spildevand, der ledes fra virksomheden. Hvis det ikke er muligt at fjerne stofferne, opstiller kommunen krav til, hvilke koncentrationer af stofferne der må udledes. Herefter skal virksomheden kontinuerligt udtage prøver for at dokumentere, at koncentrationskravene kan overholdes. Hvorfor stiller vi de krav, vi gør Spildevand fra vask af biler indeholder blandt andet olie, sæberester med diverse kemikalier, tungmetaller og blødgørere. Nogle stoffer kommer fra det materiale bilen er behandlet med, mens andre stoffer fra vejene og fra luftforurening lægger sig som en belægning på bilen og vaskes af i vaskehallen. Vandet fra vaskehallen ledes til det offentlige kloaksystem og herigennem videre til vandmiljøet. Nogle af de stoffer, der udledes fra vaskehaller, er skadelige for dyr og planter, der lever i Køge Bugt. For at beskytte vandmiljøet stiller Ballerup Kommune forskellige krav til, hvordan vaskehallen skal indrettes, og hvilke stoffer spildevandet må indeholde. Foto: Colourbox 10

11 Vaskehal forbundet med olieudskiller. Olieudskiller. sprinklervæske og kølervæske i vaskehallerne. Hvis Ad-blue ledes til renseanlægget, dannes der ammoniakdampe, så det ikke er muligt at bruge vaskehallen resten af dagen. Derudover har produkterne en hæmmende effekt på bakterierne, så renseanlægget bliver mindre effektivt. I nogle anlæg vil spild med de pågældende stoffer gøre, at alarmen i anlægget bliver udløst, og det ikke er muligt at vaske flere biler, før bakteriekulturen i renseanlægget er tilbage til normale forhold. Recirkulering Nyere vaskehaller har systemer, der genbruger næsten alt deres vaskevand. Inden vandet genbruges, løber det igennem et mindre biologisk renseanlæg. Systemet er meget miljøvenligt, da der ikke bruges så meget vand. Men der er også mange penge at spare på vandbesparelsen. Tests viser, at man med renseanlæg til bilvaskehaller kan reducere spildevandsmængden med omkring 90 %. vasket, føres der oliestoffer med vaskevandet. Olieudskilleren er indrettet sådan, at olien danner et lag, der flyder ovenpå vandet. Derved er det kun vandet, der ledes til offentlig kloak. Olielaget bliver suget op af olieudskilleren af en slamsuger. Olieudskilleren har dog en begrænset kapacitet, og der kan sagtens slippe olie igennem og ud i kloakken. Derfor er det vigtigt, at olieudskilleren tømmes og efterses jævnligt. Såfremt der skal påfyldes i en vaskehal, skal kloakken deles op, så der påfyldes i den ene ende, hvor kloakken bliver lukket af, så eventuelle spild ikke kan løbe til samme kloak som vaskevandet. Spild ved påfyldning skal i stedet opsamles i en brønd eller lignende, der tømmes af slamsuger ved behov. Læs mere: Miljømærkning Det er muligt at få miljømærket Svanen på vaskehallen, så det er synligt for kunderne, at vaskehallen drives miljøvenligt. Mærkningen stiller krav til vandmængde, rensning og vaskeprodukter. Der findes også vaskemidler, der er svanemærket, så man er sikker på, at vaskemidlerne ikke skader vandmiljøet. Hvorfor må der ikke opbevares eller påfyldes olie og kemikalier i vaskehallen Olie og kemikalier skal altid opbevares, så der ikke kan ske spild til kloak eller jord. Under kemikalier hører også vaskekemikalier. Selvom olie og kemikalier opbevares i egnede dunke, kan der let ske uheld, så dunkene revner. I vaskehallen bliver opbevaringsdunke og tanke let tæret på grund af vanddampene. Derfor er der ekstra stor risiko for, at dunkene går i stykker. Vandet fra vaskehallen ledes fra hallens afløb videre igennem olieudskiller, inden vandet ledes til offentlig kloak. Når biler og busser bliver Vaskekemikalier og sprinklervæske gør, at olie - laget på vandoverfladen i olieudskilleren går i stykker, så olien kan føres med vandet ud igennem olieudskilleren. Adblue og sprinklervæske Hvidovre Kommune har ved deres tilsynsarbejde oplevet, at der i nogle vaskehaller bliver opbevaret Ad-Blue, kølervæske og sprinklervæske. For disse produkter gælder samme regler som for andre kemikalier. Ved spild må produktet ikke kunne løbe til kloak eller jord. Dette gælder også for spild ved påfyldning. Mange tror fejlagtigt, at Ad-Blue er fuldstændig harmløst at lede ud i miljøet. Ad-Blue er Urea (urinstof), hvilket består af kvælstof (nitrogen). Ved udledning til kloak dannes der ammoniakdampe, der lugter forfærdeligt og giver et dårligt arbejdsmiljø for kloakarbejderne. I vandmiljøet skaber kvælstof algevækst med iltsvind til følge. Hvis vaskehallen har recirkulering og biologisk renseanlæg, så fraråder producenterne af renseanlæggene, at der opbevares Ad-blue, Hvilke stoffer analyserer vi for i en spildevandsprøve? Suspenderet stof: Partikler og fnug der findes i spildevandet. En del af det suspenderede stof tilbageholdes i sandfanget. COD/BOD: Bruges til at vurdere, om der er tungt nedbrydelige stoffer i spildevandet. De tungt nedbrydelige stoffer kommer fra vaskekemikalierne. DEHP: Plastblødgører, der kommer fra bilernes plastdele og bliver afvasket ved undervognsvask. Udvaskningen af DEHP stiger med temperaturen af vaskevandet. Tungmetaller: Cadmium, kobber, bly og zink. Kommer fra bilernes plastkomponenter, dæk, bremsebelægninger, metaldele m.m. Olie: En del af olien opsamles i olieudskilleren. Afhængig af kapaciteten på olieudskilleren og hvilke andre stoffer der ledes med spildevandet, vil en del af olien løbe igennem olieudskilleren og ud i kloaksystemet. Nitrofikationshæmning: På renseanlægget er en vigtig del af rensningen en nitrofikationsproces. Nogle stoffer hæmmer nitrofikationen, og derved hæmmes renseanlæggets effekt. 11

12 Ballerup Klimanetværk på besøg hos Robert Bosch A/S Torsdag den 10. oktober satte 20 medlemmer af Ballerup Klimanetværk hinanden stævne hos Robert Bosch A/S i Ballerup for at høre om energiløsninger og om salg af energibesparelser. Af Marianne Nay, Robert Bosch A/S Formålet med Ballerup klimanetværk er at skabe videndeling mellem klimainteresserede virksomheder, så medlemmerne inspireres til yderligere klima- og energitiltag i deres virksomheder og dermed bidrage til at inspirere kommunens øvrige virksomheder til at gøre det samme. Denne torsdag var klimanetværket indbudt til inspirationsdag hos Robert Bosch A/S i deres afdeling for opvarmning og varmt vand. Martin Lambrecht, salgschef for industrielle kedler, bød velkommen og havde derefter fokus på energibesparende tiltag og gav eksempler på løsninger til den danske industri, hvor Bosch løsninger har skabt reduktioner i energiforbruget på mellem 5-10 % og med tilbagebetalingstider på helt ned til 2-4 år. med en kombination mellem varmepumpe og gasopvarmning. Dette område er i kraftig udvikling, og fremtiden er lovende for løsninger, hvor man kan skifte mellem fossil og vedvarende energi, alt efter hvad der er mest lønsomt på det givne tidspunkt. Der var også stor fokus på realiserede energibesparelser og de forskellige tilskud, man både som virksomhed men også som privatperson kan opnå. Der var stor aktivitet og gode spørgsmål fra deltagerne og drøftelser om, hvilke løsninger der har den største fremtid fortsatte længe efter, præsentationerne var færdige. Du kan læse mere om Bosch varmeløsninger på og Ballerup Klimanetværk her: natur-miljoe-affald/om-klimanetvaerket Brian Nielsen, produktchef på gas- og solløsninger hos Bosch Termoteknik, fortsatte præsentationen og havde bl.a. fokus på hybridløsninger løsninger hvor man optimerer opvarmningen Deltagerne kom fra: Robert Bosch A/S, Interxion, Jørgen Andersen A/S, PDA Land, Radiometer, Toms Group, IQ Energy og GN Netcom A/S. Ballerup Kommunes Miljøavis udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.