Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15"

Transkript

1 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed og iderigdom. Til inspiration gennemgår dette oplæg en række tendenser, der kan bygges videre på, når svaret skal findes. Oplægget tager udgangspunkt i borgernes rolle i den bæredygtige byudvikling og skal ses som et oplæg til diskussion. En bæredygtig bypolitik for og med borgerne Byer er vigtige for mennesker. For de der bor, arbejder eller besøger dem, og for de der er afhængige af den vækst, byerne genererer til både by og opland. Vi ser aktuelt en markant urbanisering, der trækker befolkningen og væksten til byerne. Omkring halvdelen af alle danskere lever i dag i København eller en af de store provinsbyer. Danmark har i international sammenhæng åbne, grønne, tilgængelige, arkitektonisk veludførte og først og fremmest menneskelige byer. Men vores byer er udfordret på flere fronter. Den stigende befolkningstilvækst lægger pres på bl.a. byens arealer, ressourcer, boligpriser og offentlige services såsom skoler og hospitaler. Derudover resulterer den øgede trafikmængde i dårligere luftkvalitet og trængselsrelaterede problemer. Samtidig opleves der også en stigende tendens til social opdeling mellem befolkningsgrupper i de større byer. Det er vigtigt, at landets byer har plads til mennesker med alle slags indkomster og forudsætninger. Det er essentielt for vores sociale sammenhængskraft og for et Danmark, der også i fremtiden hænger sammen. Byer for mennesker skal skabes med mennesker. Denne erkendelse er vigtig, når visionerne for fremtidens bæredygtige byer fastsættes. Initiativer der skal forme bæredygtige byer, er kun levedygtige, hvis de er forankret i befolkningen. Borgere som medskabere og medejere af fremtidens byer kan bidrage til langtidsholdbare løsninger til gavn for byen og miljøet. For at en bæredygtig omstilling skal blive en succes, skal den bevidste borger aktiveres. En af nøglerne til en succesfuld omstilling er aktivering af borgerens engagement, viden og ressourcer. Det er derfor hensigten, at bæredygtige løsninger skal tage udgangspunkt i borgernes daglige behov. Fx cykler vi ikke nødvendigvis udelukkende, fordi det er miljøvenligt og sundt, men måske snarere fordi det er nemt, hurtigt og tilgængeligt. Dette princip kan med fordel overføres til den bæredygtige byudvikling. Hvis hverdagen til gengæld bliver mere besværlig ved en bæredygtig omstilling, risikerer den brede folkelige forankring at udeblive. Den bæredygtige omstilling er både et individuelt og kollektivt projekt, som kan understøtte vores stærke fællesskab. Det kræver medejerskab for alle, og i tilblivelsesprocessen er det væsentligt, at byens brugere bliver inddraget i udtænkningen af løsningerne. Den involverende by er en forudsætning for den bæredygtige by.

2 Regeringen har, som det vil fremgå af dette oplæg, gennemført en række initiativer, der på forskellig vis understøtter en byudvikling hvor borgerne involveres. Borgerinvolvering er et centralt element i fremtidens byudvikling, fordi det kan give levende og holdbare byer, hvor alle har en plads og kan komme til orde. Det stiller anderledes krav til både den enkelte, byplanlæggere og virksomhederne. Krav, som er komplekse og kræver innovativ tænkning. På vej fra den inddragende til den involverende by Den danske og nordiske tradition for borgerinddragelse i planlægningen og udviklingen af vores byer er unik og stærk. Borgere, virksomheder og organisationer tages gennem høringer med på råd, når byen forandres. Samtidig udvikles der nye metoder og teknologier, der muliggør en stadig større inddragelse af byens aktører i byudviklingen. Traditionelt set forbindes borgernes mulighed for medbestemmelse i byudviklingen med høringer. På det lokale niveau er det eksempelvis lovbestemt at kommune- og lokalplaner skal sendes i høringer, så borgere og andre interessenter får mulighed for at ytre sig om de givne planer. Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvordan høringerne skal foregå, så længe planlovens minimumskrav er opfyldt. Vi er kendt ude i verden for vores lovfastsatte høringsprocesser, der retsligt sikrer borgere adgang til at kunne ytre sig i forhold til den fysiske planlægning. I dag ligger borgerinddragelsen oftest som en 6-8-ugers høringsfase i forlængelse af et planforslag. Dette betyder, at offentligheden i langt de fleste tilfælde inviteres til at give input, når et konkret projekt allerede foreligger. Et af de bærende principper i planloven er netop, at borgere og aktører skal inddrages i planprocessen, inden planen er vedtaget. Motiverne for inddragelse fremgår ikke eksplicit af planloven, men argumenterne centrerer sig oftest om, at det: er en demokratisk rettighed supplerer det repræsentative demokrati kvalificerer beslutningsgrundlaget giver større ejerskab Dette er alle vigtige og centrale argumenter, som er altafgørende for den involverende og bæredygtige by og som vi skal bygge videre på. Men når offentligheden først bliver inddraget i løsningsfasen, fremfor i den indledende fase, hvor opgaven stilles, og hvor borgernes input ofte er mest frugtbare for planlæggere og arkitekter, risikerer tilbagemeldingen at blive reduceret til et for eller imod fremfor at være konstruktive input til den kreative proces. Den bæredygtige omstilling er ikke bare betinget af en miljøvenlig byplanlægning, men kræver en forandring af den måde vi tænker på. Den bæredygtige by stiller store krav til den enkelte borger, hvorfor behovet for borgerinddragelse er nødvendig. I de senere år er der derfor også kommet et større fokus på inddragelse og involvering af borgerne i planlægningen. Borgerens engagement og involvering i byudviklingen og byen som ramme for

3 nye relationer synes at spille en større rolle, når vi planlægger by. Dette er ikke mindst sket i erkendelsen af, at lokal forankring og opbakning er vigtig, når vi skal skabe langsigtede løsninger i byudviklingen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i byens omgivelser, når vi omdanner og udvikler og her spiller borgere og interessenter en stor rolle. Som det beskrives i Socialministeriets publikation Borgerne på banen fra 2008 kan borgerinddragelse bidrage til demokratisering af byudviklingen, hvilket kan være et mål i sig selv. Derudover kan inddragelsen af borgere kvalificere planlægningen med lokal viden og ressourcer. Borgerinddragelse skaber en gensidig læreproces for borgere og beslutningstagere og bidrager til øget legitimiteten i de politiske beslutninger. Den involverende by, hvor byens aktører indgår i demokratisk samskabelse af byens forandring bidrager til at skabe løsninger, der er sociale, økonomiske og miljømæssigt bæredygtige. Den involverende by aktiverer de lokale ressourcer og præges af netværksstyring på tværs af hierarkiske og bureaukratiske strukturer. Det handler om at skabe forankring og medejerskab på tværs af kommercielle og personlige interesser. En bæredygtig bypolitik skal understøtte de nye netværk- og organisationsformer, som bidrager til borgernes sam- og medskabelse, der præger den involverende by og dermed er en forudsætning for den bæredygtige by. Regeringen har allerede igangsat en række initiativer, der skal sikre en bedre involvering af borgere og virksomheder i bl.a. den bæredygtige omstilling. Initiativerne er: Arkitekturpolitik: Mennesker i centrum Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Arkitektur i ungdomsuddannelser Sommerskole om arkitektur for byggebranches unge studerende Arkitekturpolitik som del af Cultural Planning Arkitekturformidling på nye digitale platforme Nye koncepter for borgerinvolvering Ændring af byfornyelsesloven Innovation i borgerinvolveringen Elbilpartnerskab Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på de bæredygtige byer Læs mere om initiativerne i de følgende afsnit eller i appendiks.

4 Når borgerne involverer sig Den bæredygtige by kan skabes i samarbejde mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Udover ovenstående initiativer kræver det nytænkning i byplanlægningen og i vores måde at organisere byer på. Den bæredygtige by skal invitere til engagement, innovation og samskabelse. Samskabelse skaber bæredygtige byer Co-creation som bedst kan oversættes til samskabelse er en ny måde at tænke byens organisering på. Begrebet stammer oprindeligt fra tanken om, at et stærkere lokalt samarbejde mellem samfundets aktører kan skabe bedre velfærd. Samskabelsen går videre end den traditionelle borgerinddragelse og involverer borgere, virksomheder og organisationer som svaret på løsningen af et konkret problem. I en bymæssig konktekst kan samskabelse bidrage til løsningen af sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Et vigtigt element er, at samskabelse gennem aktørernes initiativ og deltagelse skaber merværdi. De sociale og miljømæssige udfordringer som vi står over for er så komplekse, at de ikke løses af den enkelte kommune, den enkelte borger eller den enkelte virksomhed. I samskabelse af byen udvides den potentielle deltagerkreds fra få til mange aktører. Der tilføjes kompetencer og ressourcer, og der opstår positive synergieffekter. De aktører som under den traditionelle borgerinddragelse betegnes som interessenter vil som led i samskabelsen være samarbejdspartnere. De danske områdefornyelser arbejder ud fra områdetilgangen der kan forbindes til ideerne om samskabelse. I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters publikation Områdefornyelsen fortæller beskrives områdetilgangen som værende knyttet til det stedsspeficikke fremfor det fagspecifikke. Det handler om at skabe et katalyserende instrument, der forener kræfter og tiltrækker nye ressourcer. Nye koncepter for borgerinvolvering Initiativet omfatter udvikling af innovative koncepter og metoder for borgerinvolvering med deltagelse af relevante aktører, dels gennem tre workshops, dels gennem et projekt om borgeraktivering og borgerinitierede aktiviteter udviklet i dialog med tre udvalgte kommuner. Midlertidighed og byomdannelse skaber bæredygtige byer Den stigende urbanisering betyder et øget pres på vores byer, som er under konstant forandring. Det gælder også de fysiske arealer og bygninger. Det giver mening at planlægge efter de åbne og midlertidige rum og muligheder, der naturligt opstår, når byen forandres. Den midlertidige byudvikling bygger på tanken om, at et områdes forvandling ikke nødvendigvis kræver store investeringer og godt kan ske for en midlertidig periode. En forvandling kan tage

5 udgangspunkt i givent områdes eksisterende fysiske rammer og menneskelige ressourcer. Disse rammer og ressourcer kan i byomdannelsen øge områders attraktivitet og bidrage til både en social, økonomisk og grøn bæredygtighed. Involveringen af borgere i den mentale byomdannelse giver unikke muligheder for lokal forankring og udnyttelsen af de kompetencer og ressourcer borgerne har, kan i sidste ende skabe merværdi. Flere kommuner arbejder strategisk med det udviklingspotentiale, som omdannelse af tidligere erhvervs- og havneområder rummer for at etablere mangfoldige og attraktive bydele. I kraft af områdernes ofte gode placering og mulighederne for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier, kan byomdannelse være med til at tiltrække nye indbyggere og virksomheder samt sikre sammenhænge og synergier mellem by og forstad. Med ændring af loven om byfornyelse og udvikling af byer er det bl.a. blevet muligt at anvende områderne til midlertidige anlæg, hvilket kan skabe en bedre udnyttelse af de ellers funktionstømte områder. Her kan gentænke fx skoler og institutioners anvendelsesmuligheder efter normal lukketid, for derigennem at åbne op for nye muligheder og aktiviteter i typisk meget monofunktionelle bygningsrum. Midlertidige aktiviteter er en måde, hvorpå byliv og medejerskab kan opstå, også før man bygger. Derfor er det i dag mange steder også en langsigtet strategi i byudviklingen. I byer som London, Berlin og Amsterdam har man haft midlertidige aktiviteter på mange niveauer gennem årtier i Danmark begyndte det for alvor i 1990 erne, da iværksættere begyndte at oprette barer, caféer og lounges i nogle af de gamle industribygninger i Københavns Havn. Det skabte synergieffekter og viste, at det midlertidige kan påvirke det permanente. Ændring af byfornyelsesloven Med ændring af byfornyelsesloven foreslås det, at det skal kunne søges støtte til at bruge erhvervs- og havnearealer som midlertidige anlæg, så der kan skabes større sammenhæng mellem erhvervs- og boligområder tidligere kunne der kun søges om støtte til midlertidighed i boligområder. Midlertidighed er et centralt begreb inden for den bæredygtige byudvikling, hvor allerede bebyggede arealer, der ligger ubrugt hen, kan finde ny anvendelse og tilføre nyt liv til et område. Når borgerne lever Borgerinvolvering i den bæredygtige by handler også om det personlige ansvar, som vi hver især tager, når valget står mellem vanetænkningen og alternativet. De handlinger vi som borgere udfører i hverdagen og som i sidste ende skaber den bæredygtige har stor betydning. Lige fra at hjælpe en svagtseende over vejen, tage cyklen fremfor bilen eller deltage i det lokale beboerdemokrati. Medejerskab giver bæredygtige byer En væsentlig udfordring vi står over for i forhold til en bæredygtig omstilling er graden af sporafhængighed, som præger den måde vi lever på. Vores hverdag er præget af rutiner og vaner, hvor det kan være svært at vælge alternative og miljørigtige løsninger, hvis fordelene ikke er

6 åbenlyse. Ved at give borgere og virksomheder medejerskab til miljørigtige løsninger kan alternativerne gøres mere attraktive. Traditionelt set bunder bæredygtige tiltag, som eksempelvis bedre busforbindelser eller billigere solceller, i ønsket om at gøre det alternative valg mere attraktiv. Der appelleres med andre ord til et rationelt valg. Ved at inddrage borgere og virksomheder på flere niveauer, oftere og på tværs af sektorer, kan der i højere grad skabes medejerskab, så den grønne omstilling ikke kun appellerer til et rationelt, men også emotionelt valg. En væsentlig udfordring er at skabe medejerskab i forhold til overordnede udfordringer og løsninger, der kan virke uvedkommende for den enkelte borger. Medejerskab trives ofte bedst i lokale sammenhænge, hvor borgere og virksomheder har en aktie i konkrete problemstillinger og med lokal viden kan bidrage til løsninger. Det er oplagt at spørge hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal inddrages i den bæredygtige byudvikling, når den går på tværs af kvarterer, byområder og bydele. Innovation i borgerinvolveringen Udviklingsprojekt om nye koncepter inden for borgerinvolvering med fokus på brug af nye teknologier. Projektet varetages af Dansk Arkitektur Center, som Miljøministeriet støtter økonomisk. Der er i projektet bl.a. fokus på innovation bygget på frivillighed. Deleøkonomi skaber bæredygtige byer En af de store udfordringer vi står overfor i fremtidens byer er ressourceknaphed. Allerede i dag ser vi dog en voksende deleøkonomi, hvor byttemarkeder, delebilsordninger og tøjbyttebørser reducerer overforbrug og sikre en bedre udnyttelse af klodens ressourcer. Sammentækning af byudvikling og deleøkonomi kan bidrage til bæredygtige løsninger, hvor investeringer kommer flere borgere til gode. Et oplagt eksempel er delebil- og samkørselskoncepter, der kan mindske trængsel, forbedre byens infrastruktur og reducere de økonomiske udgifter for den enkelte. Deleøkonomiske koncepter bidrager til en bæredygtig by, men udfordrer den traditionelle samfundsøkonomi. Der skal derfor findes løsninger, der forener deleøkonomien med en bæredygtig samfundsøkonomi. Elbilpartnerskab Energistyrelsen har uddelt 23,5 mio. kr. til 4 store strategiske partnerskaber for elbiler. Samtidig er der uddelt 8 mio. kr. til 15 mindre projekter under forsøgsordningen for elbiler. Et el-baseret delebilsprojekt, der også støttes af Region Hovedstaden, vil sørge for ladeinfrastruktur til 400 delebiler i Københavnsområdet. Region Hovedstadens elbilpartnerskab sætter sammen med private virksomheder og kommunerne i regionen over 500 elbiler på vejene.

7 Deltagelse skaber bæredygtige byer Byudvikling kredser typisk om fysiske strukturer, som infrastruktur, boliger og erhvervsområder. I de senere år er der kommet mere fokus på betydningen af de sociale strukturer i byudviklingen. Borgerens engagement og deltagelse i byens liv og byen som ramme for nye relationer synes at spille en større rolle, når vi planlægger fremtidens by. Det aktive medborgerskab handler blandt andet om at tage medansvar for egne og andres livsvilkår samt bidrage til udviklingen af et levende lokalsamfund. Økonomi- og Indenrigsministeriets demokratiprojekt Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet (2013) og det deraf nedsatte kommissorium for udvalg om lokale høringer sætter netop fokus på demokrati og deltagelse. Byen skabes og defineres af de sociale relationer og aktiviteter, der udspiller sig i byens rum. Den brede befolknings deltagelse i disse sammenhænge, er vigtig, da mangfoldige byer og bydele er bæredygtige, fordi borgere med forskellige økonomiske, sociale og kulturelle baggrunde lever og deltager side om side. Borgernes deltagelse i fællesskaber på tværs af skel bidrager til en demokratisering af byen, hvor dialog, forståelse og solidaritet skaber socialt bæredygtige byer. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på de bæredygtige byer Der udvikles en undervisningsindsats i bæredygtige byer for grundskolens 4. til 6. klassetrin. Eleverne opnår via undervisningen kompetencer til at agere og begå sig bæredygtigt og innovativt. Via undervisningen bidrager indsatsen til at uddanne bevidste forbrugere samt fremme deltagelsen i byen og dens udvikling.

8 Appendiks Regeringens initiativer nævnt i debatoplægget: Arkitekturpolitik: Mennesker i centrum Som opfølgning på regeringens arkitekturpolitik har Kulturministeriet nedsat en gruppe på tværs af de involverede ministerier, der bl.a. skal følge implementeringen af de initiativer, som er sat i gang i forlængelse af arkitekturpolitikken. Gruppen vil endvidere drøfte nye tiltag med relevans for arkitekturen. Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Der udvikles et læringsmateriale om arkitektur, som bliver tilgængeligt på Undervisningsministeriets portal Ny EMU. Initiativet skal sikre, at lærere får mulighed for at hente materiale og inspiration til undervisningsforløb om arkitektur til brug i folkeskolen. Desuden skal initiativet sikre, at børn og unge i løbet af deres undervisningsforløb får adgang til at arbejde med arkitektoniske problemstillinger og præsenteres for arkitekturens kreative processer. Arkitektur i ungdomsuddannelser Der udvikles undervisningstilbud og -materialer om arkitektur, der retter sig mod ungdomsuddannelserne, fx det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne. Initiativet skal sikre, at arkitektur kan indgå i en tværfaglig undervisning og opfylde læringsmål for relevante fag i ungdomsuddannelserne Sommerskole om arkitektur for byggebranches unge studerende Der udvikles et tilbud til en tværfaglig sommerskole for byggebranchens unge studerende planlæggere, arkitekter, ingeniører, håndværkere, m.fl. Formålet er at forberede de studerende på at bygge vigtig bro over de traditionelle fag- og brancheskel, samt at de studerende kan lære af og supplere hinanden på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Arkitekturpolitik som del af Cultural Planning Gennem strategisk tilgang til de kulturelle aktiviteter kan kultur- og fritidslivet bidrage til den øvrige byudvikling, så arkitektur og kulturliv tilsammen kan bidrage til bl.a. at øge livskvaliteten i et lokalområde. De lokale kulturinstitutioner motiveres til at spille en rolle i den lokale arkitekturdebat. Kan indgå i rådgivningen i tilknytning til kommunernes kommuneplanstrategi samt evt. ifm. kulturaftaler. Arkitekturformidling på nye digitale platforme Dansk Arkitektur Center (DAC) har som et fokusområde i kommende handlingsplaner at udvikle arkitekturformidling på nye digitale platforme. Formålet med initiativet er at bringe formidlingen af arkitektur ud til nye målgrupper.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Arkitekturpolitik Mennesker i centrum

Arkitekturpolitik Mennesker i centrum Arkitekturpolitik Mennesker i centrum Februar 2014 Regeringen Februar 2014 ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM kum.dk INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER SIDE 6 1. MØDET MED ARKITEKTUREN

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Kvantitativ survey i samarbejdet med Operate i aug.-sep. 2014 Temaer: - Kendskab til app s og informationsteknologi - Brug og erfaringer med app

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City Nordic Urban Forum Sharing the Nordic City Fælles projektoplæg September 2013 1 Smallish countries are often in the vanguard when it comes to reforming government. In the 1980s Britain was out in the lead,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere