Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15"

Transkript

1 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed og iderigdom. Til inspiration gennemgår dette oplæg en række tendenser, der kan bygges videre på, når svaret skal findes. Oplægget tager udgangspunkt i borgernes rolle i den bæredygtige byudvikling og skal ses som et oplæg til diskussion. En bæredygtig bypolitik for og med borgerne Byer er vigtige for mennesker. For de der bor, arbejder eller besøger dem, og for de der er afhængige af den vækst, byerne genererer til både by og opland. Vi ser aktuelt en markant urbanisering, der trækker befolkningen og væksten til byerne. Omkring halvdelen af alle danskere lever i dag i København eller en af de store provinsbyer. Danmark har i international sammenhæng åbne, grønne, tilgængelige, arkitektonisk veludførte og først og fremmest menneskelige byer. Men vores byer er udfordret på flere fronter. Den stigende befolkningstilvækst lægger pres på bl.a. byens arealer, ressourcer, boligpriser og offentlige services såsom skoler og hospitaler. Derudover resulterer den øgede trafikmængde i dårligere luftkvalitet og trængselsrelaterede problemer. Samtidig opleves der også en stigende tendens til social opdeling mellem befolkningsgrupper i de større byer. Det er vigtigt, at landets byer har plads til mennesker med alle slags indkomster og forudsætninger. Det er essentielt for vores sociale sammenhængskraft og for et Danmark, der også i fremtiden hænger sammen. Byer for mennesker skal skabes med mennesker. Denne erkendelse er vigtig, når visionerne for fremtidens bæredygtige byer fastsættes. Initiativer der skal forme bæredygtige byer, er kun levedygtige, hvis de er forankret i befolkningen. Borgere som medskabere og medejere af fremtidens byer kan bidrage til langtidsholdbare løsninger til gavn for byen og miljøet. For at en bæredygtig omstilling skal blive en succes, skal den bevidste borger aktiveres. En af nøglerne til en succesfuld omstilling er aktivering af borgerens engagement, viden og ressourcer. Det er derfor hensigten, at bæredygtige løsninger skal tage udgangspunkt i borgernes daglige behov. Fx cykler vi ikke nødvendigvis udelukkende, fordi det er miljøvenligt og sundt, men måske snarere fordi det er nemt, hurtigt og tilgængeligt. Dette princip kan med fordel overføres til den bæredygtige byudvikling. Hvis hverdagen til gengæld bliver mere besværlig ved en bæredygtig omstilling, risikerer den brede folkelige forankring at udeblive. Den bæredygtige omstilling er både et individuelt og kollektivt projekt, som kan understøtte vores stærke fællesskab. Det kræver medejerskab for alle, og i tilblivelsesprocessen er det væsentligt, at byens brugere bliver inddraget i udtænkningen af løsningerne. Den involverende by er en forudsætning for den bæredygtige by.

2 Regeringen har, som det vil fremgå af dette oplæg, gennemført en række initiativer, der på forskellig vis understøtter en byudvikling hvor borgerne involveres. Borgerinvolvering er et centralt element i fremtidens byudvikling, fordi det kan give levende og holdbare byer, hvor alle har en plads og kan komme til orde. Det stiller anderledes krav til både den enkelte, byplanlæggere og virksomhederne. Krav, som er komplekse og kræver innovativ tænkning. På vej fra den inddragende til den involverende by Den danske og nordiske tradition for borgerinddragelse i planlægningen og udviklingen af vores byer er unik og stærk. Borgere, virksomheder og organisationer tages gennem høringer med på råd, når byen forandres. Samtidig udvikles der nye metoder og teknologier, der muliggør en stadig større inddragelse af byens aktører i byudviklingen. Traditionelt set forbindes borgernes mulighed for medbestemmelse i byudviklingen med høringer. På det lokale niveau er det eksempelvis lovbestemt at kommune- og lokalplaner skal sendes i høringer, så borgere og andre interessenter får mulighed for at ytre sig om de givne planer. Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvordan høringerne skal foregå, så længe planlovens minimumskrav er opfyldt. Vi er kendt ude i verden for vores lovfastsatte høringsprocesser, der retsligt sikrer borgere adgang til at kunne ytre sig i forhold til den fysiske planlægning. I dag ligger borgerinddragelsen oftest som en 6-8-ugers høringsfase i forlængelse af et planforslag. Dette betyder, at offentligheden i langt de fleste tilfælde inviteres til at give input, når et konkret projekt allerede foreligger. Et af de bærende principper i planloven er netop, at borgere og aktører skal inddrages i planprocessen, inden planen er vedtaget. Motiverne for inddragelse fremgår ikke eksplicit af planloven, men argumenterne centrerer sig oftest om, at det: er en demokratisk rettighed supplerer det repræsentative demokrati kvalificerer beslutningsgrundlaget giver større ejerskab Dette er alle vigtige og centrale argumenter, som er altafgørende for den involverende og bæredygtige by og som vi skal bygge videre på. Men når offentligheden først bliver inddraget i løsningsfasen, fremfor i den indledende fase, hvor opgaven stilles, og hvor borgernes input ofte er mest frugtbare for planlæggere og arkitekter, risikerer tilbagemeldingen at blive reduceret til et for eller imod fremfor at være konstruktive input til den kreative proces. Den bæredygtige omstilling er ikke bare betinget af en miljøvenlig byplanlægning, men kræver en forandring af den måde vi tænker på. Den bæredygtige by stiller store krav til den enkelte borger, hvorfor behovet for borgerinddragelse er nødvendig. I de senere år er der derfor også kommet et større fokus på inddragelse og involvering af borgerne i planlægningen. Borgerens engagement og involvering i byudviklingen og byen som ramme for

3 nye relationer synes at spille en større rolle, når vi planlægger by. Dette er ikke mindst sket i erkendelsen af, at lokal forankring og opbakning er vigtig, når vi skal skabe langsigtede løsninger i byudviklingen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i byens omgivelser, når vi omdanner og udvikler og her spiller borgere og interessenter en stor rolle. Som det beskrives i Socialministeriets publikation Borgerne på banen fra 2008 kan borgerinddragelse bidrage til demokratisering af byudviklingen, hvilket kan være et mål i sig selv. Derudover kan inddragelsen af borgere kvalificere planlægningen med lokal viden og ressourcer. Borgerinddragelse skaber en gensidig læreproces for borgere og beslutningstagere og bidrager til øget legitimiteten i de politiske beslutninger. Den involverende by, hvor byens aktører indgår i demokratisk samskabelse af byens forandring bidrager til at skabe løsninger, der er sociale, økonomiske og miljømæssigt bæredygtige. Den involverende by aktiverer de lokale ressourcer og præges af netværksstyring på tværs af hierarkiske og bureaukratiske strukturer. Det handler om at skabe forankring og medejerskab på tværs af kommercielle og personlige interesser. En bæredygtig bypolitik skal understøtte de nye netværk- og organisationsformer, som bidrager til borgernes sam- og medskabelse, der præger den involverende by og dermed er en forudsætning for den bæredygtige by. Regeringen har allerede igangsat en række initiativer, der skal sikre en bedre involvering af borgere og virksomheder i bl.a. den bæredygtige omstilling. Initiativerne er: Arkitekturpolitik: Mennesker i centrum Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Arkitektur i ungdomsuddannelser Sommerskole om arkitektur for byggebranches unge studerende Arkitekturpolitik som del af Cultural Planning Arkitekturformidling på nye digitale platforme Nye koncepter for borgerinvolvering Ændring af byfornyelsesloven Innovation i borgerinvolveringen Elbilpartnerskab Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på de bæredygtige byer Læs mere om initiativerne i de følgende afsnit eller i appendiks.

4 Når borgerne involverer sig Den bæredygtige by kan skabes i samarbejde mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Udover ovenstående initiativer kræver det nytænkning i byplanlægningen og i vores måde at organisere byer på. Den bæredygtige by skal invitere til engagement, innovation og samskabelse. Samskabelse skaber bæredygtige byer Co-creation som bedst kan oversættes til samskabelse er en ny måde at tænke byens organisering på. Begrebet stammer oprindeligt fra tanken om, at et stærkere lokalt samarbejde mellem samfundets aktører kan skabe bedre velfærd. Samskabelsen går videre end den traditionelle borgerinddragelse og involverer borgere, virksomheder og organisationer som svaret på løsningen af et konkret problem. I en bymæssig konktekst kan samskabelse bidrage til løsningen af sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Et vigtigt element er, at samskabelse gennem aktørernes initiativ og deltagelse skaber merværdi. De sociale og miljømæssige udfordringer som vi står over for er så komplekse, at de ikke løses af den enkelte kommune, den enkelte borger eller den enkelte virksomhed. I samskabelse af byen udvides den potentielle deltagerkreds fra få til mange aktører. Der tilføjes kompetencer og ressourcer, og der opstår positive synergieffekter. De aktører som under den traditionelle borgerinddragelse betegnes som interessenter vil som led i samskabelsen være samarbejdspartnere. De danske områdefornyelser arbejder ud fra områdetilgangen der kan forbindes til ideerne om samskabelse. I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters publikation Områdefornyelsen fortæller beskrives områdetilgangen som værende knyttet til det stedsspeficikke fremfor det fagspecifikke. Det handler om at skabe et katalyserende instrument, der forener kræfter og tiltrækker nye ressourcer. Nye koncepter for borgerinvolvering Initiativet omfatter udvikling af innovative koncepter og metoder for borgerinvolvering med deltagelse af relevante aktører, dels gennem tre workshops, dels gennem et projekt om borgeraktivering og borgerinitierede aktiviteter udviklet i dialog med tre udvalgte kommuner. Midlertidighed og byomdannelse skaber bæredygtige byer Den stigende urbanisering betyder et øget pres på vores byer, som er under konstant forandring. Det gælder også de fysiske arealer og bygninger. Det giver mening at planlægge efter de åbne og midlertidige rum og muligheder, der naturligt opstår, når byen forandres. Den midlertidige byudvikling bygger på tanken om, at et områdes forvandling ikke nødvendigvis kræver store investeringer og godt kan ske for en midlertidig periode. En forvandling kan tage

5 udgangspunkt i givent områdes eksisterende fysiske rammer og menneskelige ressourcer. Disse rammer og ressourcer kan i byomdannelsen øge områders attraktivitet og bidrage til både en social, økonomisk og grøn bæredygtighed. Involveringen af borgere i den mentale byomdannelse giver unikke muligheder for lokal forankring og udnyttelsen af de kompetencer og ressourcer borgerne har, kan i sidste ende skabe merværdi. Flere kommuner arbejder strategisk med det udviklingspotentiale, som omdannelse af tidligere erhvervs- og havneområder rummer for at etablere mangfoldige og attraktive bydele. I kraft af områdernes ofte gode placering og mulighederne for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier, kan byomdannelse være med til at tiltrække nye indbyggere og virksomheder samt sikre sammenhænge og synergier mellem by og forstad. Med ændring af loven om byfornyelse og udvikling af byer er det bl.a. blevet muligt at anvende områderne til midlertidige anlæg, hvilket kan skabe en bedre udnyttelse af de ellers funktionstømte områder. Her kan gentænke fx skoler og institutioners anvendelsesmuligheder efter normal lukketid, for derigennem at åbne op for nye muligheder og aktiviteter i typisk meget monofunktionelle bygningsrum. Midlertidige aktiviteter er en måde, hvorpå byliv og medejerskab kan opstå, også før man bygger. Derfor er det i dag mange steder også en langsigtet strategi i byudviklingen. I byer som London, Berlin og Amsterdam har man haft midlertidige aktiviteter på mange niveauer gennem årtier i Danmark begyndte det for alvor i 1990 erne, da iværksættere begyndte at oprette barer, caféer og lounges i nogle af de gamle industribygninger i Københavns Havn. Det skabte synergieffekter og viste, at det midlertidige kan påvirke det permanente. Ændring af byfornyelsesloven Med ændring af byfornyelsesloven foreslås det, at det skal kunne søges støtte til at bruge erhvervs- og havnearealer som midlertidige anlæg, så der kan skabes større sammenhæng mellem erhvervs- og boligområder tidligere kunne der kun søges om støtte til midlertidighed i boligområder. Midlertidighed er et centralt begreb inden for den bæredygtige byudvikling, hvor allerede bebyggede arealer, der ligger ubrugt hen, kan finde ny anvendelse og tilføre nyt liv til et område. Når borgerne lever Borgerinvolvering i den bæredygtige by handler også om det personlige ansvar, som vi hver især tager, når valget står mellem vanetænkningen og alternativet. De handlinger vi som borgere udfører i hverdagen og som i sidste ende skaber den bæredygtige har stor betydning. Lige fra at hjælpe en svagtseende over vejen, tage cyklen fremfor bilen eller deltage i det lokale beboerdemokrati. Medejerskab giver bæredygtige byer En væsentlig udfordring vi står over for i forhold til en bæredygtig omstilling er graden af sporafhængighed, som præger den måde vi lever på. Vores hverdag er præget af rutiner og vaner, hvor det kan være svært at vælge alternative og miljørigtige løsninger, hvis fordelene ikke er

6 åbenlyse. Ved at give borgere og virksomheder medejerskab til miljørigtige løsninger kan alternativerne gøres mere attraktive. Traditionelt set bunder bæredygtige tiltag, som eksempelvis bedre busforbindelser eller billigere solceller, i ønsket om at gøre det alternative valg mere attraktiv. Der appelleres med andre ord til et rationelt valg. Ved at inddrage borgere og virksomheder på flere niveauer, oftere og på tværs af sektorer, kan der i højere grad skabes medejerskab, så den grønne omstilling ikke kun appellerer til et rationelt, men også emotionelt valg. En væsentlig udfordring er at skabe medejerskab i forhold til overordnede udfordringer og løsninger, der kan virke uvedkommende for den enkelte borger. Medejerskab trives ofte bedst i lokale sammenhænge, hvor borgere og virksomheder har en aktie i konkrete problemstillinger og med lokal viden kan bidrage til løsninger. Det er oplagt at spørge hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal inddrages i den bæredygtige byudvikling, når den går på tværs af kvarterer, byområder og bydele. Innovation i borgerinvolveringen Udviklingsprojekt om nye koncepter inden for borgerinvolvering med fokus på brug af nye teknologier. Projektet varetages af Dansk Arkitektur Center, som Miljøministeriet støtter økonomisk. Der er i projektet bl.a. fokus på innovation bygget på frivillighed. Deleøkonomi skaber bæredygtige byer En af de store udfordringer vi står overfor i fremtidens byer er ressourceknaphed. Allerede i dag ser vi dog en voksende deleøkonomi, hvor byttemarkeder, delebilsordninger og tøjbyttebørser reducerer overforbrug og sikre en bedre udnyttelse af klodens ressourcer. Sammentækning af byudvikling og deleøkonomi kan bidrage til bæredygtige løsninger, hvor investeringer kommer flere borgere til gode. Et oplagt eksempel er delebil- og samkørselskoncepter, der kan mindske trængsel, forbedre byens infrastruktur og reducere de økonomiske udgifter for den enkelte. Deleøkonomiske koncepter bidrager til en bæredygtig by, men udfordrer den traditionelle samfundsøkonomi. Der skal derfor findes løsninger, der forener deleøkonomien med en bæredygtig samfundsøkonomi. Elbilpartnerskab Energistyrelsen har uddelt 23,5 mio. kr. til 4 store strategiske partnerskaber for elbiler. Samtidig er der uddelt 8 mio. kr. til 15 mindre projekter under forsøgsordningen for elbiler. Et el-baseret delebilsprojekt, der også støttes af Region Hovedstaden, vil sørge for ladeinfrastruktur til 400 delebiler i Københavnsområdet. Region Hovedstadens elbilpartnerskab sætter sammen med private virksomheder og kommunerne i regionen over 500 elbiler på vejene.

7 Deltagelse skaber bæredygtige byer Byudvikling kredser typisk om fysiske strukturer, som infrastruktur, boliger og erhvervsområder. I de senere år er der kommet mere fokus på betydningen af de sociale strukturer i byudviklingen. Borgerens engagement og deltagelse i byens liv og byen som ramme for nye relationer synes at spille en større rolle, når vi planlægger fremtidens by. Det aktive medborgerskab handler blandt andet om at tage medansvar for egne og andres livsvilkår samt bidrage til udviklingen af et levende lokalsamfund. Økonomi- og Indenrigsministeriets demokratiprojekt Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet (2013) og det deraf nedsatte kommissorium for udvalg om lokale høringer sætter netop fokus på demokrati og deltagelse. Byen skabes og defineres af de sociale relationer og aktiviteter, der udspiller sig i byens rum. Den brede befolknings deltagelse i disse sammenhænge, er vigtig, da mangfoldige byer og bydele er bæredygtige, fordi borgere med forskellige økonomiske, sociale og kulturelle baggrunde lever og deltager side om side. Borgernes deltagelse i fællesskaber på tværs af skel bidrager til en demokratisering af byen, hvor dialog, forståelse og solidaritet skaber socialt bæredygtige byer. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på de bæredygtige byer Der udvikles en undervisningsindsats i bæredygtige byer for grundskolens 4. til 6. klassetrin. Eleverne opnår via undervisningen kompetencer til at agere og begå sig bæredygtigt og innovativt. Via undervisningen bidrager indsatsen til at uddanne bevidste forbrugere samt fremme deltagelsen i byen og dens udvikling.

8 Appendiks Regeringens initiativer nævnt i debatoplægget: Arkitekturpolitik: Mennesker i centrum Som opfølgning på regeringens arkitekturpolitik har Kulturministeriet nedsat en gruppe på tværs af de involverede ministerier, der bl.a. skal følge implementeringen af de initiativer, som er sat i gang i forlængelse af arkitekturpolitikken. Gruppen vil endvidere drøfte nye tiltag med relevans for arkitekturen. Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Der udvikles et læringsmateriale om arkitektur, som bliver tilgængeligt på Undervisningsministeriets portal Ny EMU. Initiativet skal sikre, at lærere får mulighed for at hente materiale og inspiration til undervisningsforløb om arkitektur til brug i folkeskolen. Desuden skal initiativet sikre, at børn og unge i løbet af deres undervisningsforløb får adgang til at arbejde med arkitektoniske problemstillinger og præsenteres for arkitekturens kreative processer. Arkitektur i ungdomsuddannelser Der udvikles undervisningstilbud og -materialer om arkitektur, der retter sig mod ungdomsuddannelserne, fx det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne. Initiativet skal sikre, at arkitektur kan indgå i en tværfaglig undervisning og opfylde læringsmål for relevante fag i ungdomsuddannelserne Sommerskole om arkitektur for byggebranches unge studerende Der udvikles et tilbud til en tværfaglig sommerskole for byggebranchens unge studerende planlæggere, arkitekter, ingeniører, håndværkere, m.fl. Formålet er at forberede de studerende på at bygge vigtig bro over de traditionelle fag- og brancheskel, samt at de studerende kan lære af og supplere hinanden på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Arkitekturpolitik som del af Cultural Planning Gennem strategisk tilgang til de kulturelle aktiviteter kan kultur- og fritidslivet bidrage til den øvrige byudvikling, så arkitektur og kulturliv tilsammen kan bidrage til bl.a. at øge livskvaliteten i et lokalområde. De lokale kulturinstitutioner motiveres til at spille en rolle i den lokale arkitekturdebat. Kan indgå i rådgivningen i tilknytning til kommunernes kommuneplanstrategi samt evt. ifm. kulturaftaler. Arkitekturformidling på nye digitale platforme Dansk Arkitektur Center (DAC) har som et fokusområde i kommende handlingsplaner at udvikle arkitekturformidling på nye digitale platforme. Formålet med initiativet er at bringe formidlingen af arkitektur ud til nye målgrupper.

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

FOLKEBAD PÅ PAPIRØEN. Et bidrag til havnens kulturelle mangfoldighed hele året

FOLKEBAD PÅ PAPIRØEN. Et bidrag til havnens kulturelle mangfoldighed hele året FOLKEBAD PÅ PAPIRØEN Et bidrag til havnens kulturelle mangfoldighed hele året Afspejler havnefronten Københavns kulturelle mangfoldighed? 2 3 De seneste år er Københavns Havn blevet begavet med to kulturperler:

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere