I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

Transkript

1 Præsenteret af:

2 I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via telegraf med morsealfabetet både under Krigen 1864 og under 1. Verdenskrig. Morsealfabetet blev opfundet af amerikaneren Samuel Morse i årene , og han fik patent på systemet i Morsekoden blev udbredt i hele verden Alfabetet består kun af prikker og streger i forskellige kombinationer. Når man signalerer med lyd eller lys, svarer en prik til et kort signal og en streg til et langt signal. Hvis man staver forkert, kan man sende slette-meddelelser, hvor otte prikker betyder slet sidste bogstav og ni prikker betyder slet sidste ord. Morsealfabetet blev udbredt i hele verden som det sprog, man brugte både i krig og i civil kommunikation. Inden for søfart er morsealfabetet blevet brugt helt frem til Så sent som i 2004 blev alfabetet opdateret for første gang i 60 år med som skrives

3 Telegrafforbindelsen med Rusland afbrudt. Efter hvad Telegrafdirektør N.R. Meyer paa Forespørgsel meddeler, er Telegrafforbindelsen med Rusland i Gaar blevet afbrudt. Med Tyskland vedvarer endnu Telegrafforbindelsen, hvorimod Telefonen som andetsteds meddelt er ophørt at fungere. Grunden til Afbrydelsen af Telefonen er den, at man fra tysk Side ikke ønsker ucensurerede Meddelelser sendt ud af Landet. Paa Telegrammerne er man i Stand til at øve Censur. (Fra Politiken 1. August 1914, side 4) Man læser skemaet oppe fra Hvidt felt = Prik ( ) Rødt felt = Streg (-) Hvis koden er -.- finder man bogstavet på denne måde: Første tegn = (-) = start i øverste røde felt (T) Andet tegn = ( ) = gå lige ned til linje 2 til det hvide felt (N) Tredje tegn = (-) = gå lige ned til linje 3 og vælg det røde felt (K) Bogstavet bag koden -.- er altså K.

4 - i krigens tjeneste Telegrafen blev udbredt fra midten af 1800-tallet. I Danmark begyndte Statstelegrafen med elektrisk telegrafi i Fra slutningen af 1800-tallet blev telegrafkommunikationen suppleret med telefoni både civilt og militært. De første telegrafer og telefoner krævede kabler. Derfor var disse teknologier heller ikke så handy at have med i felten, hvor man måtte trække kablerne med sig. Garderhøjfortet var en fast stilling, så her var kabling ikke det store problem. Fortet var det første sted, man fik en telefonforbindelse i området. Det var i 1894, og nummeret var Lyngby nr. 1. Hvad hvis fjenden kunne lytte med? Omkring år 1900 blev trådløs radiokommunikation en mulighed. Der var bare ét stort problem. Når man sendte beskeder, kunne fjenden lytte med. Derfor blev der også udviklet teknikker til at kode eller kryptere beskederne. Men det gik ofte ud over både hurtighed og præcision. Derfor blev resultatet ofte, at man løb den risiko, at fjenden kunne lytte med. Først efter 1. Verdenskrig begyndte man for alvor at udvikle teknologi, som kunne sende beskeder, der var kodede.

5 - levede videre i det civile samfund R I Europa spillede militæret en stor rolle for udbredelse af telegrafen, telefonen og senere også radioteknologien. I starten af 1900-tallet betød radioteknologien nemlig, at man kunne sende trådløst og undvære de besværlige kabler. Det var lidt af en revolution, og militæret var hurtigt til at se mulighederne. For den nye og mere effektive kommunikation åbnede også nye muligheder for at komme et skridt foran modstanderen. Walkie-talkien startede som en feltradio Militæret var både involveret i udviklingen af telegrafen og telefonen, men også forskellige andre nyskabelser inden for telekommunikation. Det gælder fx walkie-talkien. Den blev udviklet som en let feltradio under 2. Verdenskrig, hvor den spillede en stor rolle ved fronten. Ved at kombinere radiofoni med telefoni kunne ideen i walkie-talkien udvikles til den moderne mobiltelefon. Radarsystemer er et andet eksempel på en teknologi, der først blev udviklet til militære formål for derefter at blive anvendt i det civile samfund fx til at overvåge flytrafik i lufthavne.

6 Sandsynligvis ingeniørsoldater omkring 1. Verdenskrig. (Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen) Probably engineers around the First World War. (Danish Royal Library, Image Collection)