Min dag som H J E M M E s y g e p l e j e r s k e

Transkript

1 Det har været en god dag i dag, for jeg var ikke mere presset, end at jeg stort set nåede det, der dukkede op. Jeg har ikke snerret af nogen i dag. Nogen gange kan jeg have det dårligt, når jeg bliver så presset, at jeg ikke svarer ordentligt. Når jeg synes, at hjælpernes og borgernes forventninger er helt ude af trit med det, jeg har til r å d i g h e d. Jeg har skubbet rundt med noget skriveri og bestillinger, men jeg har ikke bortprioriteret nogen opgaver. Jeg har været så heldig at have kolleger at overgive planlagte opgaver til i dag, da jeg blev løbet over ende af det uforudsete. De opgaver, jeg er visiteret til, udgør kun under halvdelen af det, jeg har lavet. Hvis sygeplejerskerne kun udførte visiterede opgaver, ville servicen være katas t r o f a l. Mon der er nogen politikere, der ved det? Vi er efterhånden så få sygeplejersker, at vi skal passe mægtigt på, ikke at være fastlåste i daglige opgaver. Ofte er man ene mand på en rute. Jeg kan huske, at vi før i tiden har været både tre og fire, og jeg føler ikke, at forventninger og krav er blevet mindre, tværtimod, men i hvert fald anderledes. Selvfølgelig har det konsekvenser. Uanset hver meget man anstrenger sig for at have kontinuitet i forløbene, kan det ikke lade sig gøre, når vi ikke overlapper, men ofte møder alene og skal samle op på egen hånd. Et hjertesuk mere: Jeg har siden sammenlægning af centrene savnet en leder. Sådan en, man kan sparre med i hverdagen, vende faglige spørgsmål med, så vi kan få kvalificerede afslutninger på diskussioner, og en leder som kan følge op på problemstillinger og principielle sager og især meget komplicerede sager, som den enkelte nu går og bakser med. Kald det bare team-building, det vi har. Det er en narresut. Jeg har været leder i mange år og sygeplejerske i 37 år, så det er ikke, fordi jeg er bange for at tage ansvar eller beslutninger, men engang imellem er det bare så fedt at føle, at man har en l e d e r. At jeg alligevel har en ofte god arbejdsdag og også stjernestunder skyldes de dejlige borgere, jeg besøger, og mine dejlige sygeplej e r s k e k o l l e g e r. Min dag som H J E M M E s y g e p l e j e r s k e 40 for tæl l in ge r f ra h ve r dage n U D G I V E T A F D A N S K S Y G E P L E J E R Å D, Å R H U S A M T S K R E D S

2 Min dag som hjemmesygeplejerske. 40 fortællinger fra hverdagen R e d a k t i o n : Ditte Sch a rn b e rg L ay - o u t : Finn Knu d s e n Te g n i n ge r : Claus Seidel Try k :C h ro n o gra fi s k O p l ag : 1200 ex. U d gi vet august 2006 af: Dansk Syge p l e j e r å d, Århus A m t s k re d s Mindegade 10, 8000 Århus C a r d s r. d k, w w w. d s r. d k / a r h a m t

3 F o r o r d I den senere tid har borge res og patienters og personalets vilkår i ældre p l e j e n v æ ret i mediernes søge ly s. Helt uacceptable forhold er bl evet offentligt synlige.samtidig er der nu fra politisk hold en begyndende åbning i forhold til at d i s k u t e re kvaliteten i den pleje og omsorg, der tilbydes borge rne og patient e rn e.pe rsonalets arbejdsmiljø er også et område,der bør sættes yderlige re fokus på. Dansk Syge p l e j e r å d, Århus A m t s k reds ønsker også at få diskuteret fo r h o l d e n e i hjemmesyge p l e j e n.h j e m m e s y ge p l e j e rs ker udfører dagligt et omfattende arbejde hos borge re og patienter i eget hjem,i ældre- og plejebolige r. M e n h vo rdan er vilkårene for mødet mellem borger/patient og hjemmesyge p l e j e r- s ker? Hvo rdan er den pleje og omsorg, der tilbydes borge rne og patientern e? Og hvo rdan er arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet for hjemmesyge p l e j e r- s ke rne? Disse spørgsmål har vi ønsket uddybende bely s t, og derfor opfo rd rede vi h j e m m e s y ge p l e j e rs ker i Århus Ko m mune til at nedskri ve en beretning om fo r- løbet af deres arbejdsdag den 4.maj 2006.Vi modtog efterfølgende 40 hve r- d ag s fo rt æ l l i n ge r, og vi vil her ge rne takke hjemmesyge p l e j e rs ke rne for dere s opbakning bag initiative t. Vi udgi ver nu de 40 fo rt æ l l i n ge r, så de kan bidrage til at kva l i fi c e re såvel de fag l i ge som de politiske diskussionerne om,h vo rdan forholdene i hjemmes y geplejen skal udvikle sig i fre m t i d e n. Fo rt æ l l i n ge rne gi ver stof til eftert a n ke om forholdene i dag og rummer mange bud på, h vo rdan hjemmesygeplejen og arbejdet med fo re by g gelse og sundh e d s f remme kan udvikle sig fre m ove r. Vi har valgt at anony m i s e re pra k s i s fo rt æ l l i n ge rn e,idet der kan være følsomme b o rger- og patientoply s n i n ger i nogle af dem. Fo r fa t t e rne er Dansk Syge p l e j e- råd beke n d t. Rigtig god læselyst! Else Ka y s e r A m t s k re d s fo rm a n d C o n ny Nyga a r d Rasm u s s e n N æ s t fo rm a n d August 2006 M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E F O R O R D

4 I n d h o l d F O R O R D 3 I N D L E D N I N G 7 PÅ HJEMMEBESØG Et øje på hver fi n ger 11 N æ rvær og ko o rd i n e ring 1 4 R e fleksioner mens der er drøn på 1 9 O ve rarbejde endnu engang 2 3 M e get at samle op på 2 5 U d veje i en uholdbar situation 2 9 En dag uden skyklapper 31 H avde jeg bare mere tid 3 5 H vor bl ev dagen af? 3 8 D agens komplekse sygepleje 41 Finder vi os i for meget? pers o n kontakter i dag 4 6 K valitet i sygeplejen 4 9 Godt at være gammel i faget 5 4 M e get mere end visiterede opgaver 5 7 Dokumentationen kunne lettes 61 I EN ANDENS RUTE Fo rs kelligheder som udfo rd ring 6 4 Hvis bord er det? 6 6 I PLEJEBOLIGER Et va rietet arbejde 6 8 At synliggøre hvad der er på spil 7 2 At have sig selv med 7 6 Samarbejde i mange sammenhænge 7 7 Hos de mest udsatte 8 0 HOS DØENDE BORGERE At gøre en fo rs kel 8 3 At få sat ord på 8 9 M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RS KE I N D H O L D

5 PÅ HOSPICE At være til stede i nuet 9 0 I AFTENVAGT R e s s o u rc e rne skal bru ges rigtigt 9 4 Tid i forhold til opgaver? 9 8 K valiteten halter bagefter 102 I mere end fuld fa rt 10 6 Min aftenvagt 10 9 HOS PSYKIATRISKE BORGERE Rustet godt nok? 111 En alsidig dag 11 3 VEJLEDER FOR STUDERENDE At stå i lære 11 4 B o rge ren i første række 11 7 OGSÅ I SUNDHEDSKLINIK Den gode dialogs betydning 11 9 B l i ver det en god dag? 1 21 Hele fagligheden i brug PÅ SUNDHEDSBESØG Tid og respekt At mestre tilværelsen 1 31 HJEMMESYGEPLEJERSKERS ARBEJDSMILJØ M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E I N D H O L D

6

7 I n d l e d n i n g 7 Dansk Syge p l e j e r å d,århus A m t s k reds opfo rd rede i fo r å ret 2006 hjemmesygep l e j e rs ker i Århus Ko m mune til at beskri ve,h vo rdan deres arbejdsdag den 4. maj fo r l ø b.vi modtog 40 pra k s i s b e s k ri velser af hjemmesyge p l e j e rs ke rs arbejdsliv og vilkårene for mødet mellem ansatte og borge re i hjemmesyge p l e- jen i Århus. B e s k ri ve l s e rne kara k t e ri s e rer en arbejdsdag, der i de fleste tilfælde bl i ver and e r l e d e s, end hjemmesyge p l e j e rs ke rne har planlagt på fo r h å n d, fo rdi der hele tiden dukker nye pro bl e m s t i l l i n ger op, der øjebl i k keligt skal tages hånd om. En af hjemmesyge p l e j e rs ke rne sammenfa t t e r : "De opgave r, jeg er visiteret til, udgør kun halvdelen af det, jeg har lave t.h v i s s y ge p l e j e rs ke rne kun udførte visiterede opgave r,ville servicen være katastrofa l. Mon der er nogen politike re, der véd det?" B e s k ri ve l s e rne viser også, h vo rdan hjemmesygeplejen er under fo ra n d ri n g. B o rge rne udskri ves i dag fra hospitalerne langt tidlige re end for år tilbage. Pat i e n t e rne er færd i g b e h a n d l e d e, men ikke ra s ke, og har derfor behov for pleje og omsorg med henblik på at ge nvinde helbredet eller bl i ve i stand til at mes t re at leve med kro n i s ke lidelser. S y ge p l e j e rs ke rne har derfor i dag en vigtig o p g ave i at sikre ko n t i nuitet i plejen og behandlingen af borge re n / p a t i e n t e n. B e s k ri ve l s e rne skildrer også en arbejdsdag, der er præget af den måde, Å r h u s Ko m mune har valgt at org a n i s e re hjemmesygeplejen på. H j e m m e s y ge p l e j e r- s ke rne funge rer tilsyneladende som buffe re mellem hjemmehjælpen med dens afmålte tid og borge re, der ofte har mistet ove r bl i k ket over deres livssituation og ikke længe re kan huske aftaler med fa m i l i e,p ra k t i s e rende læge r, s y- ge h u s, apotek osv. P l e j e,o m s o rg og støtte samt fo re by g gende og sundhedsf remmende sygepleje drukner i opgave r, som egentlig ikke er syge p l e j e o p g a- ve r, men mere har karakter af "brandslukning" i forhold til borge rens aktuelle s i t u a t i o n.o p g ave r, der også er vigtige for et godt plejefo r l ø b,men ikke nødvendigvis behøver at bl i ve udført af en hjemmesyge p l e j e rs ke. Det får som ko n s e k ve n s, at hjemmesyge p l e j e rs ke rne for det meste kun når at udføre behandlende syge p l e j e o p g aver såsom kateterpleje,s å rskift og medicindoseri n g. Det betyder, at syge p l e j e rs ker ofte ikke får mulighed for at anvende de mange ko m p e t e n c e r, som de qua deres uddannelse ville kunne bidrage med i fo r h o l d til at bedre borge rens/patientens situation. De har ganske enkelt ikke tiden til at fo re t age de fag l i ge observa t i o n e r, som de som syge p l e j e rs ker er i stand til. H e rmed er der ri s i ko, for at situationer, som der skulle handles på, bl i ver ove r- s e t. Det handler ikke om, at andre fag grupper ikke udfører fagligt ko m p e t e n t a r b e j d e. Men fakta er, at det man ikke er uddannet til at se, ser man ikke.h vo r- dan skulle man kunne det? M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E I N D L E D N I N G SYGEPLEJERSKERS FAGIDENTITET H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne beskri ver borge rne som personer med meget ko m- plekse livsvilkår og sygdomsbilleder. Det stiller store krav til fag l i g h e d, ove r- blik og re s p e k t,netop fo rdi borge rne ikke kun er ældre mennesker med alm i n d e l i ge alderd o m s ge n e r, men er sårbare kronisk syge mennesker med diag-

8 8 noser som demens,s cl e ro s e,p s y k i s ke lidelser, k r æ f t,k ro n i s ke lunge l i d e l s e r m. fl., som ofte kræver en syge p l e j e faglig indsats døgnet ru n d t.s y ge p l e j e o p g a- ve rnes karakter va ri e rer ligeledes fra dag til dag, og ofte kan den enkelte borger ikke selv re d e g ø re fo r, h v i l ke behov for hjælp, han eller hun har. D e r fo r b ru ger hjemmesyge p l e j e rs ke rne meget tid på at ko o rd i n e re udskri velser fra og indlæggelser på syge h u s, kontakt med egen læge, kontakt med pårøre n d e samt at samarbejde med visitatorer og social- og sundhedshjælpere og -assis t e n t e r. Kompleksiteten betyder også, at hjemmesyge p l e j e rs ke rnes fo rsøg på at sætte tid på de enkelte besøg ofte kuldsejler,h v i l ket gør,at de ofte må ko n- takte de næste borge re på deres køreliste for at udsætte den aftalte tid. O p s p l i t n i n gen mellem visitationsafdelingen og hjemmesygeplejen i Århus Ko m mune har medført en mere bure a u k ratisk og tidskrævende org a n i s a t i o n. Samarbejdet med visitationsafdelingen er for hjemmesyge p l e j e rs ke rne heller i k ke upro bl e m a t i s k.de bru ger meget tid på at justere den bev i l gede hjælp og ry k ke for hjælpemidler. A n s va ret for bev i l l i n gen af en gi ven hjælp til borge re n l i g ger nu hos visitator, og det betyder, at ansva ret for helheden i hjælpen også l i g ger dér. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne har ansva ret for at udføre det arbejde, d e får tildelt, h v i l ket betyder, at de ikke har indflydelse på de ra m m e r, der er fo r a r b e j d e t. Men følger hjemmesyge p l e j e rs ke rne alene de ko m m a n d ove j e, der er i org a n i s a t i o n e n, bl i ver re s u l t a t e t, at plejeforløbene bl i ver usmidige og fa l d e r f ra hinanden. I n t e n t i o n e rne om at udføre en god sygepleje går som en rød tråd gennem alle p ra k s i s b e s k ri ve l s e rn e. Men hjemmesyge p l e j e rs ke rne skildrer et arbejde med m a n ge dag l i ge kontakter og et stort tidspre s, der gør det va n s keligt at udøve de mange fo rs ke l l i g a rtede opgave r, som sygeplejen ru m m e r. H j e m m e s y ge p l e- j e rs ke rne pro bl e m a t i s e re r, at det er svært at følge op på de ting, som de observe rer eller får sat i gang, l i gesom de sjældent når at arbejde fo re by g gende og s u n d h e d s f re m m e n d e.det omfattende ko o rd i n e ri n g s a r b e j d e,s y ge p l e j e rs ke r- ne udføre r, b e t y d e r, at det alligevel - på trods af vilkårene - ly k kes hjemmesygep l e j e rs ke rne at skabe en vis ko n t i nuitet i bru ge rnes behandling og pleje.e n- kelte beskri velser tydeliggør en pleje og omsorg af høj kva l i t e t, men kara k t e ristisk for disse beskri velser er, at ra m m e rne for at udføre en sygepleje af høj k valitet netop er til stede. Enten fo rdi hjemmesyge p l e j e rs ken har en speciel f u n k t i o n,eller fo rdi det hele er gået op i en højere enhed netop den dag ;i n- gen sygdom blandt ko l l e ge r, man har ikke nødkaldstelefonen med,i n fo rm a t i o- ner og beskeder er opdaterede osv. Det tætte samarbejde med og vejledning af social- og sundhedshjælpere og -assistenter gør, at der skal være en mulighed for at kunne kontakte hjemmes y ge p l e j e rs ke rn e, når der opstår va n s ke l i ge situationer. Det medføre r, a t h j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne ofte afbrydes i deres eget arbejde, også når hjemmes y ge p l e j e rs ken står i meget va n s ke l i ge eller fo rt ro l i ge situationer. Disse fo r- s t y rrelser oplever hjemmesyge p l e j e rs ke rne som belastende både i re l a t i o n e r- ne med borge rne og i opgave l ø s n i n ge rn e. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE I N D L E D N I N G H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rnes mulighed for en arbejdsdag med ve l f u n ge re n d e

9 9 h j æ l p ev æ rktøjer og logistik er ikke re e l.b e s k ri ve l s e rne er fyldt med (gro t e- s ke) oplevelser af langsomme og dårligt funge rende computere, at skulle dele c o m p u t e re, at have fl e re lokalcentre som udgangspunkt for sit arbejde, d å r l i- ge plads- og ko n t o r fo r h o l d,k ø rsel fra lokalcenter til lokalcenter for at kunne mødes og at skulle dele telefoner og hjemmesygeplejebiler med ko l l e ger i den samme vag t. Det indebære r, at der bru ges meget tid på at tilre t t e l æ g ge arbejdet ud fra "de fo r h å n d e nv æ rende søms pri n c i p ".M a n ge hjemmesyge p l e j e r- s ker gi ver også udtryk for fru s t rationer over at skulle løse opgave r, der ligge r helt uden for eget arbejdsområde såsom at skulle opsætte, t j e k ke og nedtage nødkald hos borge rn e / p a t i e n t e rn e. HJEMMESYGEPLEJE I FREMTIDEN Der er ingen tvivl om, at hjemmesyge p l e j e rs ke rne qua deres uddannelse har fo ru d s æ t n i n ge rne for at honore re de krav, der er lagt op til med ko m mu n a l refo rmens indførelse 1. j a nuar 2007, men de er beky m rede for de øko n o m i s ke ko n s e k venser af re fo rm e n. Som det fremgår af beskri ve l s e rn e, så har hjemmes y ge p l e j e rs ke rne med de nu v æ rende re s s o u rcer og med den nu v æ rende org a- n i s e ring af hjemmesygearbejdet kun sjældent mulighed for at arbejde fo reby g gende og sundhedsfre m m e n d e. Og vil der bl i ve tilført re s s o u rcer til området fre m ove r, så dét arbejde kan udvikles? Hjemmesyge p l e j e rs ke rne er også b e ky m rede fo r,om de i fremtiden skal til at arg u m e n t e re kraftigt for at få borge rne indlagt på syge h u s,når fi n a n s i e ri n gen ændres mellem ko m muner og regi o n. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne kan løse de komplekse og specialiserede syge p l e j e- o p g ave r, der i fremtiden fo rventes va re t aget af den ko m munale hjemmesygep l e j e. Men det fo ru d s æ t t e r,at hjemmesyge p l e j e rs ke rne får ansvar for og indflydelse på de ra m m e r, der er for arbejdet, samt at der skabes plads til uddannelse og udvikling i arbejdet - herunder at man bevidst og som samlet sundh e d s o rganisation i ko m munen gi ver opbakning til de intentioner, der skitseres ve d r ø rende fo re by g gelse og sundhedsfremme i den nye Sundhedslov.D e t fo rudsætter også, at hjemmesygeplejen ikke kun ses i sammenhæng med den ko m munale hjemmehjælp,men bl i ver et tilbud til hele befo l k n i n ge n,så fo reby g gelse og sundhedsfremme fremstår som en naturlig del af den ko m mu n a l e indsats for befo l k n i n gens sundhed. Som det er nu, er hjemmesyge p l e j e rs ke rne buffe re mellem den minu t s t y re d e, tildelte hjemmehjælp og borge rn e / p a t i e n t e rn e. Det medføre r, at hjemmesygep l e j e rs ke rne i dag ikke udnytter deres viden og kunnen optimalt. Der skal derfor i fremtiden langt større fokus på de ko m p e t e n c e r, s y ge p l e j e rs ker besidder, således at hjemmesyge p l e j e rs ker ikke udelukkende bru ges som behandlende s y ge p l e j e rs ke r, men får anvendt alle de ko m p e t e n c e r, de har for at kunne løse de kliniske opgaver på såvel ge n e ralist- som specialistnive a u.l i geledes bør h j e m m e s y ge p l e j e rs ke rs kompetence i forhold til det fo rm i d l e n d e,det udviklende og det ledelsesmæssige nive a u, som er indeholdt i uddannelsen, ko m m e til udfoldelse i langt højere grad end i dag. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E I N D L E D N I N G H j e m m e s y ge p l e j e rs ker skal også i større udstrækning end i dag inddrages i

10 10 forhold til at sikre det hensigtsmæssige patient- og borge r fo r l ø b, og de skal i langt højere grad deltage i de mange komplekse plejeopgave r, der fo regår i e get hjem, og som i dag også gør sig gældende for de borge re, der bor i ko m- munens plejebolige r. Her kræver indsatsen, at man er til stede over længe re p e rioder og ikke kun indgår som "fly ve re ", der alene deltager i plejeopgave r- ne for en ko rt peri o d e. Fra Dansk Sygeplejeråds side vil vi derfor anbefa l e, at Århus Ko m mune som landets næststørste ko m mune i langt højere grad sætter fokus på faglig udvikling af og fo rskning i sygepleje og re h ab i l i t e ring inden for det pri m æ rko m munale felt - ge rne i tæt og ko o rd i n e ret indsat med syge h u s o m r å d e t.vi ser fre m til som organisation sammen med hjemmesyge p l e j e rs ke rne fo rtsat at bidrage til diskussionerne i ko m munen om udviklingen af hjemmesyge p l e j e rs ke rs arb e j d s o p g aver og deres arbejdsmiljø. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E I N D L E D N I N G

11 P Å H J E M M E B E S Ø G Et øje på hver finger 11 Mødte på kontoret kl. 7.30, vi var tre faste sygeplejersker og to vikare r. Sammen med en kollega intro d u c e rede jeg vikare rne til deres arbejde, fo rd e l t e de udprintede advis er.der var et ekstra besøg hos en borge r, der ikke va r hjemme i går. K ø rte til morgenmødet med ko l l e k t i ve t.var der først kl , skal helst være der kl.7.50 for at gennemgå de bru ge re, jeg skal besøge samt o ri e n t e re om nyt fra det fo regående døgn. En hjemmehjælper spurg t e, om der var bestilt creme til en bru ge r. Det hav d e hun bedt min kollega om i går. Jeg kunne sige, at min kollega havde sag t, at det hun ikke nåede i går, ville hun tage sig af mandag. En anden hjemmehjælper s p u rgte til en borge r, h vor hustruen havde annu l l e ret den dag l i ge hjælp til pleje af sin mand,det ville hun selv gøre. Ægtefællen er køre s t o l s b ru ger og h j e rn e s k a d e t. Jeg fo rn e m m e r, h j e m m e h j æ l p e ren er beky m ret fo r, h vo rd a n,d e t g å r. Jeg fo rt æ l l e r, at jeg ikke har været i hjemmet i lang tid, og faktisk kun én gang i de to måneder, der er gået. Da manden skal besøges af vikaren til medic i n a d m i n i s t ration og bl o d s u k ke rm å l i n g,ri n ger jeg til hende og beder hende o b s e rve re,h vo rdan hun fo rn e m m e r,det går i hjemmet. Min leder ri n ger kl.8.10 og spørge r, om jeg har læst, der er tilbud til en borge r på min rute om, at der er en ko rttidsplads på et plejehjem til ham. Det har jeg. Denne borger er hjern e s k a d e t, lider af Morbus Bech t e rew og er køre s t o l s b ruge r. B o rge ren har et bl a n d i n g s m i s b rug og er ind imellem meget omtåge t,s å han slet ikke kan finde ud af tinge n e.dette var tilfældet dagen i fo rve j e n,h vo r han under ingen omstændigheder ville have læge ko n t a k t. Jeg har tidlige re talt med ham om en ko rttidsplads og søgt om en sådan i samråd med fa m i l i e n,d a jeg anser det for ufo rs va r l i g t, at han bor alene. Jeg fo rtæller min leder, at det nok er børn e n e, der skal på banen, hvis det skal ly k kes at motive re borge re n til at tage imod tilbuddet om en ko rt t i d s p l a d s.der er søgt om en bl i ve n d e plads i plejebolig. Min leder vil kontakte sønnen. Jeg hører ikke mere til sage n denne dag, men ori e n t e rer aftenvag t e n, der synes, der er brug for klare re t- ningslinier om, h vor langt vo res ansvar række r. Det er svært at gå fra en borge r, der sidder og fægter med to lightere og cigaretter og ikke kan finde ud af at håndtere det.h vad hvis han sætter ild til lejligheden, h vad hvis han vælter ud af kørestolen og ikke kan finde ud af at kalde hjælp? Jeg pointer, at det er en drøftelse, der skal tages med vo res nærmeste leder, og i anden omgang kan det være med embedslæge n. Mit første besøg den dag er hos en kendt borge r, der netop er kommet hjem efter et tre uge rs hospitalsophold på grund af benbru d.vi har tidlige re skiftet D u ro gesic-plaster hver anden dag, men dette skal nu kun gøres hver tre d j e d ag, og dosis er re d u c e ret kra f t i g.p l a s t e ret skal derfor først skiftes den efterf ø l gende dag. Der er desuden sket en kraftig øgning af den knogleopby g ge n- de medicin, han får. Jeg tænke r : Jeg har i andre tilfælde oplev e t, at hospitalet går meget ind i fa l d fo re by g ge l s e, når en borger er indlagt med knoglebr u d. Det synes jeg er dejligt at oplev e.dette besøg kunne være spar e t. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Næste besøg er hos en borge r, der skal have medicin doseret til 14 dage.d e r-

12 1 2 efter til en borge r, der netop er vendt hjem efter indlæggelse på psykiatri s k h o s p i t a l. Der skal udleve res medicin dagligt samt gi ves antab u s.b o rge ren øns ker ikke antabus i dag, fo rdi hun skal i byen i we e kenden og den medicin til efter behov, der er notere t, stemmer ikke ove rens med det, hun har aftalt med sin psykiater. Jeg udleve rer den ønskede dosis og planlægger at kontakte dis t ri k t s p s y k i a t rien og beder dem fa xe den rette dosering til hjemmesyge p l e j e r- s ke n. Jeg tænke r : Det er ikke k o rrekt at udlev e re en anden dosis medicin til efter behov, end der er noter e t, men da denne dosis tidlig e re er udleve re t, v æ l g er jeg at tro på borg e re n. Nu har jeg to opri n g n i n ger fra bilen til henholdsvis en gruppeleder for at orie n t e re om, h vo rdan natten er forløbet hos ældre mand, der på grund af hensynet til hjemmehjælperen har måttet have sin seng flyttet ind i stuen.d e ru d o- ver ri n ges og aftales tidspunktet for et besøg hos en borge r, der ge rne vil vide, h vo rnår jeg ko m m e r. B e s ø get hos næste borger sker efter henvendelse fra borge ren for en uge sid e n,h vor jeg skulle tilse et try k s å r, der tidlige re havde været lægt, men nu atter var brudt op. S å ret er bl evet større den forløbne uge. Jeg spørge r, om han har fo re t aget sig noget usædva n l i g t, og om der er luft nok i siddepuden i køres t o l e n.vi kan ikke finde års age n,u d over at borge ren havde siddet i en våd stol et stykke tid, inden try k s å ret opstod. Der aftales daglig sårpleje af syge p l e j e r- s ke og ny vurd e ring om fi re dage om, h vo rvidt der skal læge kontakt med hensyn til podning. Nu til en anden borger med sår.dette er et diabetessår under tåen, som er meget lang tid om at læge s. Der klippes en del hård hud af såro m gi ve l s e rn e.d e t- te er borge ren glad fo r, og jeg får ros for mit arbejde. Det er nogen tid siden, jeg har besøgt denne borge r, og jeg kan se, s å ret er bl evet mindre,h v i l ket giver borge ren en tiltrængt opmu n t ri n g. Han har stort behov for atter et ko m m e i arbejde. Jeg tænke r : Jeg burde måle dette sår, så jeg har andet end mit øjemål at stole på, men jeg får det ikke gjor t.. Næste besøg er meget opmu n t re n d e. Det er hos en borge r, der er psykisk syg. Siden hun for et halvt år siden er flyttet til området, er hun er bl o m s t ret op, e r bl evet glad og initiativri g. Der skal jeg dosere medicin til 14 dage,m e d i c i n- glassene er låst ned i boks. Jeg tænke r : Mon ikke den medicin snart kan være ulåst, og den medicin, vi bestiller, sendes ud til borg e ren i stedet for til lokalcenter e t.min k o l l e ga har nævnt, at hun vil tale med hende om dosisdispenseret medicin. D e t t e t a g er jeg ikke op i dag, da der g i ves en del halve tab l e t t e r, h v i l k et ikke kan d o s i s d i s p e n s e re s, og desuden er den læg e, b o rge ren har, modstander af denne mediciner i n g s fo rm. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG Så var der pause. En kollega gav brød - dejlig ove rra s ke l s e.b e s ø gene bl ev koo rd i n e re t, og der bl ev overladt endnu nogle besøg til vikare rn e. Jo, de bl i ve r

13 1 3 u d nyttet til det yders t e, men de kly n ker ikke. Jeg aftaler med den ene vikar, der nu har været hos os i tre dage, at vi mødes kl.12.45, så vi sammen kan dok u m e n t e re det, hun har til dokumentation. Jeg er specielt opmærksom på dett e, da det i går gik op for mig, at hun havde det første besøg hos en borge r, d e r er ny borger i vo res re gi. Denne borger lider af cancer med metastaser, og v i k a ren var ikke klar ove r, at hun var den første syge p l e j e rs ke i hjemmet.vi k a- ren opleve r, at borge ren er meget i kri s e, og jeg synes, det er væsentlig, at vi får udfyldt indsatsområde om opgaven og får vikarens observationer nedfæld e t. Jeg tænke r : Det er go d t, det er en meget erfa r en sygep l e j e rs ke, der er vik a r, men i øvrigt tr i s t, at det ikke er en af det faste per s o n a l e, der va re t a ge r en sådan opgav e.s e l vom der egentlig ikke er tid for mig til denne k o o rd i n e - rende opgav e, og det er medvirkende til, at jeg atter i dag må påtage mig ove ra r b e j d e, så er det en opgav e, det var tilfredsstillende at påtage sig. Dette er et udpluk af en arbejdsdag på et lokalcenter i Århus ko m mu n e. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE PÅ HJEMMEBESØG

14 Nærvær og koordinering 1 4 Klokken er 5.45, og det er tid at stå op. E gentlig skal jeg først møde kl ,men jeg ve d,at jeg skal være sammen med en afl ø s e r,og at der bl i ver ri m e- ligt trav l t. Så jeg vælger at cykle,så jeg er der godt 7.Denne morgen er som de fl e s t e.vi får sammen set på fo rd e l i n gen af besøg, og min arbejdsseddel viser ti p l a n l agte besøg, h vo raf to af besøgene er hos borge re, som er døende. K l mødes vi som altid med hjemmehjælperne i deres re s p e k t i ve gru p p e r. I d ag er der er heldigvis en del af de faste og uddannede hjælpere,h v i l ket er guld v æ rd, når man er eneste faste syge p l e j e rs ke.det viser sig, at der mangler noge t nyt medicin til en af borge rn e, som skulle være kommet fra apoteke t. Jeg love r at finde ud af det senere i dag. Den hjælper, der skal til den ene af vo res døende b o rge re, er en garvet pige, men hun føler sig utryg ved et voldsomt væske n d e sår hos den pågældende borge r.vi aftaler at mødes der kl Mit første besøg kl er pleje af et sår på en hæl.jeg fo rs ø ger altid at lægge dette besøg så tidligt som muligt for at kunne lave sårplejen, imens borge re n l i g ger i senge n. Hvis borge ren først er kommet op i køre s t o l e n, er det en mege t uhensigtsmæssig og tung arbejdsstilling. H j æ l p e rne har desuden bedt mig vurd e re,h vo rvidt der er infektion i og omk ring uri n r ø re t. Denne borger får hjælp til alt og har blandt andet top-kateter, og det er svært at få en realistisk melding om smerter og ømhed. Objektivt er der ingen tegn på infektion ved uri n r ø re t, men urinen ser lidt uklar ud i slange n. Der er ingen feber eller tegn på konfusion (et hyppigt tegn hos ældre ve d i n fe k t i o n e r ).Får en snak med hjælperen om hy giejne omkring genitalier og symptomer på uri nve j s i n fe k t i o n.vi aftaler, at vi ser an nogle dage,h vor borgeren får ekstra væske, og hvis der kommer yderlige re symptomer, sender vi en u ri n p r ø ve til læge n.til sidst skal jeg lige tjekke, om der er kommet en ny slag s s m e rtestillende medicin, og om den er dosere t. Mit næste besøg er et, som jeg altid glæder mig til! Det er hos en ældre dame på 9 4, der dagligt får målt bl o d s u k ker og skal have en injektion insulin for sin diab e t e s. Hun er ve l b eva ret mentalt, men har efterhånden svært ved at se, er udtalt svimmel og har dårligt hjert e. I dag er hun ekstra nervøs og føler, at der er "noget galt". Hun mener også, at hun er mere svimmel end va n l i g t. Hun har for ca. t re uger siden ge n o p t aget behandling med hjertemedicin pga. u re ge l m æ s s i g h j e rt e ry t m e.b l o d t ry k ket er fi n t, og pulsen er i dag bedre, end den plejer at v æ re, men er dog stadig lidt ure ge l m æ s s i g.i k ke så mege t, at det beky m rer mig, og jeg siger til hende, at jeg bestemt ikke tro r, hendes utilpashed skyldes hjert e t. Der er ingen tegn på infl u e n z a,u ri nve j s i n fektion eller andet. Jeg fo rn e m m e r, a t hun bl i ver bero l i get i løbet af vo res samtale, og jeg minder hende om hendes n ø d k a l d, som hun jo bare skal bru ge, hvis hun får det dårligt. Hun følger mig til d ø ren og ser tryg ud.s e n e re på dagen bestiller jeg medicin til hende,og her nævner jeg for læge n, at hun i dag til morgen havde det lidt dårligt, men at tilstanden ge n e relt er bedret efter opstart af medicinen. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG Mit tredje besøg er hos en døende borge r.hun er relativt ung, men har levet et hårdt liv med alkohol og megen tobak. Der er ingen nær fa m i l i e, og hendes n e t v æ rk består dels af nogle få gode naboer og dels af mennesker fra det miljø,

15 1 5 hun har færdedes i. Hun kan stadig gå rundt i huset,men er afkræftet og har m a n ge smert e r. Hun får nu stort set al sin mad som sondemad igennem en s l a n ge i mave n. Der er nu ge n n e m b rud fra kræftknu d e n, så der konstant fly d e r en tyk gul væske fra såre t. I dag er hun lidt vre d l a d e n, og jeg har svært ved at få soigneret omkring såret på en tilfredsstillende måde. Hun har dels mange c a n c e rs m e rter og er desuden ab s t i n e n s p r æ ge t, fo rdi hun fo rs ø ger at holde op med at dri k ke (dette har hendes ko n t a k t s y ge p l e j e rs ke fo rtalt mig). Jeg har brug for at diskutere hendes tilstand med personalet på den kræfta f d e l i n g,h vor hun er tilkny t t e t. Dette er ok med borge re n. Jeg vil ge rne have l ov til at behandle/skylle såret på en anden måde, så vi bedre kan holde det fri for betændelse og dermed forhåbentligt mindske hendes smert e r. Jeg fo rn e m- mer tydeligt,at hun nu har brug for ro (har lige taget ekstra morfi n ), så hjælperen og jeg gør hende hurtigt færd i g.e f t e r f ø l gende taler jeg med hjælpere n,o g jeg fo rk l a rer hende, h vo rdan hun ge rne fo rsigtigt må soignere omkring såre t. Hun har en rigtig god kontakt til borge re n, og det er nødvendigt med lidt hy p- pig soignering af hensyn til borge rens ve l v æ re / s e l v v æ rd. Da jeg lidt senere cykler videre,l æ n ges jeg pludselig usigeligt efter mine børn og min mand, kommer til at tænke på, h vor godt vi egentlig har det Minder mig selv om at nyde hver eneste dag, jeg får lov at opleve, og lover mig selv ( e n d nu engang), at jeg ikke længe re vil bro k ke mig over sure sokker og ro d e- de børn ev æ relser K l o k ken er nu ved at være 10.00, og jeg begynder at føle mig lidt presset af tid e n. Er glad fo r, at telefonen er relativ stille. Der har indtil nu kun været et par o p ri n g n i n ger fra hjælpern e. Den ene om en svær dement dame, som har et sår på fi n ge re n, som der nu synes at være infektion i. Jeg lover at kigge ind. D e n anden fra en hjælper, der er usikker på noget medicin. Heldigvis har der inge n nødkald været endnu. Det næste besøg havde jeg satset på kunne gøres rimeligt hurt i g t.det dre j e r sig om en køre s t o l s b ru ger med svær leddegi g t,h vor jeg skal anlægge nogle b a n d ager til fo re by g gelse af try k s å r. Men det viser sig, at borge ren i aftes havde været øjenvidne til en slem tra fi k u ly k ke,h v i l ket hun er noget påvirket af. Jeg sidder stille og lytter til hendes historie og lader hende få sat ord på sin o p l eve l s e. H e refter afl æ g ger jeg et tryghedsbesøg hos en fa m i l i e,h vor hustruen er ri m e- lig fri s k, men manden har brug for meget hjælp. Det er egentlig mest hustrue n, der har behov for vo res besøg. Hun passer manden med hjælp fra hjemmeplejen og har brug for vo res støtte og omsorg. Aktuelt går det fi n t,så jeg kan h u rtigt komme videre. De næste to besøg er sårpleje. Det ene er hos en borger med fl e re mindre sår, og det tager ca minu t t e r. Det andet er fuldstændig uko m p l i c e ret og klares på 15 minu t t e r. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE PÅ HJEMMEBESØG Den næste borger træffer jeg ikke hjemme.jeg skulle have lavet en rev u rd e-

16 1 6 ring af en bl e b ev i l l i n g,men jeg ve d, at borge ren er meget aktiv uden for hjemm e t, så jeg vælger at køre ind på ko n t o ret og skri ve et brev, h vo ri jeg beder hende kontakte mig. H e refter har jeg en medicindosering hos en dement borge r, h vor medicinen er låst nede af sikke r h e d s h e n s y n.imens jeg sidder og doserer fo rtæller hun mig om alt det, hun har opleve t, og om de steder hun har besøgt i den senere t i d. Alt sammen en del af hendes demente ve rd e n, og jeg falder ind i snakke n og opleve r, at det gør hende glad. K l o k ken er nu bl evet 13.00, og jeg er ved at trænge til noget fro ko s t. Ko n t a k- ter afl ø s e re n, og vi bl i ver enige om at mødes til lidt mad. I vo res pause bl i ver vi "fo rs t y rret" af en hjælper, der er usikker på en situation hos en borge r, som havde klaget over følefo rs t y rrelser i den ene hånd. Je g s p ø rger mere ko n k ret ind til symptomer og lover at tage mig af det.b o rge re n er kendt med adskillige TCI-tilfælde (ko rt va rigt iltmangel i hjern e n ).Tager tel e fonisk kontakt til fa m i l i e n, og symptomerne er fo rsvundet ige n. Beder dem i n fo rm e re egen læge. Fra har vi telefo n t i d, og jeg vælger at lade afl ø s e ren tage mit sidste besøg. Det er et skift af morfinplaster og en medicindosering hos den anden af vo res døende borge re.e gentlig ville jeg ge rne selv have besøgt ham, men tidsmæssigt er det fo rnu f t i g t, at hun tager dette besøg.vi snakker ko rt o m,h v i l ke andre pro blemer hun skal have fokus på under besøge t. Typisk er opkaldene i telefontiden fo rdelt på ca. 70 % fra hospitaler og pra k t i- s e rende læge r / s p e c i a l l æ ger og 30 % fra borge re,p å r ø rende og andre samarb e j d s p a rt n e re. Imens jeg passer telefo n e n, får jeg påbegyndt arbejdsplanern e til de næste tre dage, som skal laves i dag, da der er afløser på i disse dage. Kl kommer hjælperne og sige r, at der ingen senvagt er hos dem, og at ingen af dem kan bl i ve.n o rmalt hjælper vi hinanden, men i dag er jeg alene fra k l , og jeg bl i ver nødt til at pålægge den ene af dem at bl i ve. Kl skynder jeg mig ud for at besøge den demente dame med den infe k- tiøse fi n ge r. Efterhånden kan jeg mærke, at det er ved at være svært at signalere god tid! A f t e nvag t e rne møder kl , og det viser sig, at syge p l e j e rs ken fra vikarbureauet ikke kan læse ra p p o rten fra de andre ko l l e k t i ve r,da hun ikke har adgang til vo res elektro n i s ke ra p p o rt s y s t e m. Jeg bl i ver så nødt til at printe ra p- p o rt ud fra de fo rs ke l l i ge steder. Desuden har hun nogle spørgsmål angående nogle borge re.k l o k ken er nu over fyraften (15.40),og jeg har endnu ikke dok u m e n t e ret dagens arbejde, og arbejdsplanerne til de næste dage er heller i k ke færd i ge endnu. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE PÅ HJEMMEBESØG Jeg ri n ger til min mand og beder ham tage hjem og hente børn e n e. I det samme kommer min nærmeste leder og har brug for at snakke nogle fag l i ge ting

17 1 7 i gennem med mig Klokken sætter jeg mig på cyklen og glæder mig ove r, at solen skinner, og at jeg har fri de næste tre dage. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN I gennem de senere år har vi fået fl e re og dårlige re borge re at passe i ege t h j e m. De bl i ver ge n e relt udskrevet tidlige re fra hospitalern e. M a n ge behandlinger er i dag ambulante eller af få dages va ri g h e d.e k s e m- pelvis er der mange cancerpatienter, der i dag tabletbehandles i hjemmet, h vor de tidlige re ville have været indlag t e. Eller de kommer hjem samme d ag,som de har fået ke m o b e h a n d l i n g. B o rge re med diabetes type 2,KOL-patienter og hjert e k a rsygdomme fylder m e re og mere. Y n gre borge re med psykiatri s ke diag n o s e r / p ro bl e m s t i l l i n ger er en stadig s t i gende og tidskrævende gru p p e. Højt specialiserede behandlingstilbud holder patienter i live længe re. F l e re døende vælger at dø i eget hjem. Jeg mener gru n d l æ g ge n d e, at syge p l e j e rs ken har sin bere t t i gelse i de hjem, h vor hun selv skønner, at det er nødve n d i g t. Denne "tilstedev æ relse" kan så v æ re i kraft af den dag l i ge direkte pleje hos borge re n, besøg efter behov, t e l e- fonisk ko n t a k t,s u p e rvision af andre fag grupper m.m. S y ge p l e j e rs ken har en bred og dybdegående uddannelse.u d over at være teoretisk ve l f u n d e ret på bach e l o rn i veau er det også et håndværk, som sætter syge p l e j e rs ken i stand til at ko ble mange a rtede observationer sammen og handle herpå. S y ge p l e j e rs keuddannelsen ser jeg som værende helt unik, idet den u d over at indeholde store mængder teoretisk stof i eksempelvis sygdomslære, anatomi og fa rm a ko l o gi har tilko blet omfattende teorier om omsorg,k ri s e r, s m e rt e r, ko m mu n i k a t i o n,p æ d ago gi k, ledelse m.fl. For mig at se er syge p l e j e rs ken den oplagte ko o rdinator i det enkelte patientfo r l ø b. Det er nødve n d i g t, at det er en syge p l e j e rs ke, der deltager i udskri v- n i n g s s a m t a l e n, da vi er uddannede til at tænke/se det hele menneske / fa m i l i e, også det der ikke kan ses med det blotte øje. Et andet stort indsatsområde i fremtiden bør være at løfte hjælpergru p p e rn e fag l i g t. Dette er en oplagt opgave for syge p l e j e rs ke rne at være en del af. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Man kunne ønske sig, at politike rne i stedet for at stille krav om, at fl e re opgaver skal ove rgå til øvri ge fag gru p p e r,så va l g t e, at de ville satse på fl e re sygep l e j e rs ker og dermed sikre en fo r b e d ring af kva l i t e t e n.k va l i t e t s s t a n d a rd e r a nvendes jo desværre ofte til at præcisere grænsen for det mindst acceptabl e. Den helt gru n d l æ g gende sygepleje og omsorg er stadig en af syge p l e j e n s fo rnemmeste opgave r, og jeg håber inderligt, at det fo rtsat må være sådan. Samtidigt er vi nødt til at se og acceptere, at fag gr æ n s e rne flytter sig i et samfund i udvikling, og at der ikke er hænder nok i fremtiden til at tage hånd om vo res ældre.

18 1 8 O p g aver som jeg umiddelbart kan se kan uddelege res fra syge p l e j e rs ke rn e : M e d i c i n d o s e ri n ger som er uko m p l i c e re d e.de kan ove rgå til apoteke rn e, men syge p l e j e rs ke rne skal stadig komme i hjemmet til observa t i o n / v u rd e- ring af tilstanden. Til sosu-assistentern e :U ko m p l i c e rede borge re, eksempelvis uko m p l i c e re d e s å r, d i ab e t e s, KOL m.m., h vor syge p l e j e rs ken dog stadig bør komme som s p a rri n g s p a rtner med re l evante interva l l e r. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG

19 Refleksioner mens der er drøn på 1 9 Torsdag den 4. maj 2006 mødte jeg ind kl.07 på mit lokalcenter. Vi va r den dag to,der mødte kl.7,og vi startede med at tænde PCerne og køre advis er (beskeder til os fra dag -, aften- og nattevagter) og kørelister ud.vi fo rd e l t e a d v i s e rne ru t ev i s. K l møder vo re øvri ge ko l l e ger ind.vi fo rdeler køre l i s t e rn e, og jeg køre r ned i mit kollektiv sammen med en syge p l e j e s t u d e re n d e,som jeg skal have med på mit første besøg. H j e m m e h j æ l p e rne er mødt ind i ko l l e k t i ve t. Jeg agerer også i dag halvvejs gruppeleder i dette ko l l e k t i v, da gru p p e l e d e ren er på o r l ov i to måneder. Imens skal den syge p l e j e rs ke, der kører ru t e n, støtte hjælp e rn e, hvis der er pro blemer i fo rd e l i n gen af borge rne og følge op på dive rs e b e s ke d e r / p ro bl e m e r. Efter morge n m ø d e t, som va rer fra ca.7.45 til godt 8, s æ t- ter jeg mig ind til telefo n e n, da jeg har en læge kontakt og en kontakt til en ny b o rge r, der er flyttet ind i en af vo re ældre b o l i ge r, h vor vi skal aftale et besøg. Jeg får afklaret nogle ting med sosu-assistenten, som passer telefo n t i d e n,m e n s gru p p e l e d e ren er på orlov. Der er ofte mange ting i hjemmehjælpergruppen at forholde sig til, når der i n g en gruppeleder er.selv om de øvr i ge gru p p e l e d e re tager deres del af slæbet med at ov e r f ø r e/afslutte ydelser på nye og gamle borg e re, er det os s y gep l e j e rs ke r, som hjemmehjælperne henvender sig til, da vi er i k o l l e k t i - ve t, og de kender os bedst.vi skal så sørge for at g i ve det videre til de r i g t i g e instanser (eventuelt visitatorer eller de øvr i ge gru p p e l e d e re ). Det tager tid alt sammen, og når der er r i geligt at tage sig af i f o rvejen på ens egen kørel i s t e, er det en stre s s faktor også at forholde sig til hjælpergruppens pr o bl e- m e r.vi har på ruten oplevet et sandt boom af dår l i g e og terminale borg e re inden for den sidste måned, som har øget arbejdspresset både blandt sygep l e j e rs ke r ne og hjemmehjælper n e. På vej over til første besøg ri n ger min mobiltelefo n. Det er en hjemmehjælper, som godt vil have jeg kommer og kigger på en ældre dames tå, som er rød og ø m.vi kigger derind med det samme, da vi er tæt på adre s s e n.jeg tilser den æld re dames tå, som smerter meget og er noget rød. Det har stået på i nogen tid. Jeg aftaler med borge re n, at jeg kontakter hendes læge i dag eller i morgen tidl i g. Så går den syge p l e j e s t u d e rende og jeg videre ind til vo res næste dame, som vi skal tømme bl æ ren på for at se, om der er re s t u rin efter va n d l a d n i n g, og samtidig skal vi stixe uri n e n. Det er Geriatisk team, som har ord i n e ret dette. De er i gang med noget udredning for nogle skæve bl o d p ro c e n t e r. Vi har et tæt samarbejde med Geriatisk team, som er k o blet på en del af vo re bru ge re. Det er dejligt at se, h vo rdan de på k o rt tid kommer omkr i n g hele patienten. Og har dannet sig et ov e r blik over diagnoser og behandl i n g.g e ri a t r isk team er med til at f o re by g ge mange indlægg e l s e r. De fl e s t e af under s ø ge l s e rne fo regår ambulant. M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Vi får ri k ket den ældre dame. Der står ca.120 ml, og urinen er bl a n k. Jeg ri n ge r

20 2 0 til Geri a t risk team og fo rtæller re s u l t a t e t.s y ge p l e j e rs ke n, jeg talte med, v i l l e ri n ge tilbage til os om videre behandling, når hun havde talt med en af dere s l æ ge r. Under besøget ri n gede min mobiltelefon 3-4 gange fra andre hjemmeh j æ l p e re og ko l l e ger om beske d e r / s p ø rg s m å l, som jeg måtte besva re. Da jeg f ø rst var startet på ri k n i n ge n,tog jeg ikke telefo n e n. Det er ikke rimeligt fo r b o rge ren at måtte afbrydes i at få lagt kateter op. Det kan være meget f o rs t y r rende at have mobiltelefon med. S æ r ligt den, h vor nødkaldene går ind.så den skiftes vi til at have ligesom med hjemmep l e j e b i l e n. Nogle opkald er selvfølgelig nødv e n d i g e og akutte, men andre opkald kan godt v e n t e, til man f. e k s. ses til fro ko s t. Et af opkaldene var fra en hjemmehjælper, hvis borger ikke kunne lade va n- d e t, så der måtte jeg køre ned. Den syge p l e j e s t u d e rende tager nu af sted på e gen hånd som aftalt.hun skal senere mødes med sin kliniske ve j l e d e r.h j e m- m e h j æ l p e ren sag d e, hun havde prøvet at ri k ke fl e re gange før, men ikke lige hos denne borge r. Men hun ville ge rn e, hvis hun måtte. Det var fristende at s i ge ja til dette for ikke at komme yderlige re bag u d, men da hjemmehjælpere n for det første ikke kunne finde nogen katetre, og da borge ren kan være vældig va n s ke l i g, valgte jeg at køre dern e d. Der stod 500 ml i bl æ re n.b o rge ren va r n o get vre d l a d e n, fo rdi hun havde ventet så længe på at komme af med va n d e t. S i ge r, hun havde kaldt tidligt til morge n, uden at der var kommet noge n.vi fi k talt om det, og borge ren var rolig ige n, da jeg gi k. K l o k ken er nu bl evet 10, og jeg kører ned til et ægtepar, h vor hustruen er meget dement. Jeg taler med ægtemanden for at yde støtte til den svære opgave det er at passe en dement ægtefælle.vi har fl e re gange talt med ægtemanden o m, at han skal passe på sig selv, da han i perioder er meget træt og slidt.vi har tilbudt både aflastningsplads og fast plads i en plejebolig til hans demente h u s t ru, men han vil ge rne have hende hjemme, så længe som mu l i g t, og det må vi så støtte ham i. Der er hjemmehjælper fl e re gange dagligt i hjemmet, o g vi kommer en gang om uge n. Det kan være svært at se på, at en ægtefælle er ved at køre ned med f l a ge t, men man må r e s p e k t e re den holdning, de har, og de beslutning e r, de træffe r, selv om det ikke altid passer med ens egen ov e r b ev i s n i n g. Vi kan rådgive, vejlede og superv i s e re. I disse situationer med meget demente borg e re er det både hjemmehjælpere og pårør e n d e, der har behov f o r s u p e rv i s i o n / s t ø t t e. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RS KE PÅ HJEMMEBESØG Så kører jeg ned til et ældre ægtepar,som begge har været indlagte for ny l i g, og begge er afhængig af hjemmehjælp og syge p l e j e rs ke. Jeg skal dosere medicin til ægtemanden og samtidig bestille ny t.d e refter taler jeg med hustru e n, som ifølge hjemmehjælperen døjer med hævede ben. H u s t ruen har været indl agt med en bl o d p rop for nylig og er ikke helt så mobil som før. Kan dog gå med ro l l a t o r, men sidder mere, end hun plejer.vi taler om, at det kan være års agen til de hævede ben. At hun må lave nogle ve n e p u m p e ø ve l s e r, gå lidt m e re og sidde med benene op på en skammel engang imellem. Hun har inge n

21 21 ve j rt r æ k n i n g s p ro bl e m e r, så der er ikke noge t, der tyder på væskeophobning i k ro p p e n. H j e m m e h j æ l p e ren er fo rs i n ke t, og hustruen er tissetrænge n d e. Jeg hjælper hende over på toiletstolen, som står inde i stuen sammen med plejesenge n,d a huset er dårligt indrettet til hjælpemidler. Der er en del trapper og tri n, og bad ev æ relset ligger nogle trin oppe, så derfor er det hele i stuen lige nu.vo re s mål er, at hustruen kan træne sig op til at komme op på badev æ re l s e t.ve n t e r på en genoptræningsplads på G4. De ønsker begge at bl i ve boende i huset så l æ n ge som mu l i g t. K l o k ken er nu få minutter i 11, og jeg iler op til ko l l e k t i ve t,h vor jeg har et møde kl.11 med en projektleder indenfor IT- o m r å d e t. Der er også en hjemmehjælper og en assistent til stede.vi har som kollektiv meldt os til at deltage i et p rojekt omkring ensartet dokumentation.vi har dog ikke haft tid til at gøre så m e get ved det,og slet ikke efter at gru p p e l e d e ren er gået på orlov.vi hav d e en times møde,h vor vi fik afklaret nogle opgaver og fik meldt ud,h vad der var realistisk at nå. Selv om det er et spændende pro j e k t, som vi selv har tilmeldt os, er det en stre s s fa k t o r, når man ikke føler, man har ordentlig tid til d e t. D e refter kørte jeg op på ko n t o ret på lokalcentret og spiste fro kost sammen med mine ko l l e ge r. Der får vi lige vendt eventuelle pro blemer og får spurg t ind til, om alle er godt med.en af mine ko l l e ger kommer af med et besøg,d a hun er kommet meget bag u d. Kl kører jeg ned til en ældre mand, som skal ri k ke s. Han er dog ikke h j e m m e, så jeg må gå ige n. En af mine ko l l e ger fo rt æ l l e r, at han vist er til ko n- t rol på syge h u s e t. Så kører jeg videre til en meget dement dame, h vor jeg skal d o s e re medicin. Hun har fået ko n s t a t e ret A l z h e i m e r,og det er utro l i g t, at hun kan klare sig i hjemmet.men det går også kun med hjælp af hjemmehjælpere n fl e re gange i døgnet. Den faste hjælper er der, og vi taler lidt om de aktuelle p ro bl e m e r. L i ge i øjebl i k ket lider den demente dame af diarre, og det har selvf ø l gelig gi vet en masse ekstra va s ke t ø j,så det er svært at følge med med re n t t ø j.y d e rm e re bl i ver tingene også tit væk i hjemmet (gemt væk?), så det er i k ke altid, man kan finde noget rent tøj.vi taler ofte med hjemmehjælpern e om de pro bl e m e r,de render ind i dernede og prøver at støtte/vejlede dem,s å godt vi kan. Mit sidste besøg i dag er hos en ældre dame, som skal have en injektion fo r k n o g l e s k ø r h e d. Det er en forholdsvis ny behandling. B ru ge ren får injecere t Fo rsteo dagligt i 18 måneder, og det skal hjælpe med til at ge n o p by g ge knogl e rn e.d e refter får de kalktilskud for at ve d l i geholde det.vi har i øjebl i k ket tre b ru ge re på vo res ru t e, som får denne injektion, så det gi ver selvfølgelig os fl e- re besøg. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Jeg er tilbage på ko n t o ret ca.13.20, så jeg har lige et kva rter til at skri ve lidt, inden jeg skal ind sammen med vo res leder og en kollega og tale med en syge-

22 2 2 p l e j e s t u d e re n d e,som skal køre som fe ri e a fløser hos os.hun har været i pra k- tik herude og kender området fi n t. Er færdig som syge p l e j e rs ke til ny t å r. Kl.14 kører jeg ned til en boligvisitation hos en af vo re borge re i ældre b o l i g. Visitator og de pårørende er der.g runden til, at jeg tager med er, at borge re n t i d l i ge re har sagt nej til at bl i ve visiteret til plejebolig,men hun er nu så dårligt funge re n d e, at det vil være det bedste for hende. Der er heller inge n p ro blemer i dag, og borge ren bl i ver visiteret til plejebolig. Jeg går, mens borge ren og de pårørende taler med visitator om,h vor det skal være. Jeg mangler at få dokumenteret og bru ger den næste times tid på det. G å r hjem ca.15.30, en halv times ove ra r b e j d e. Det er efterhånden tit, at det ske r. Jeg har nået det, jeg skulle, men der har været drøn på. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Det ville helt klart lette arbejdet med en bærbar PCer, da man så kan gøre arbejdet færdigt i hjemmet.nu bl i ver det ofte dobb e l t s k ri v n i n g. Jeg synes, vi allerede nu har en afgørende rolle i udskri ve l s e r / l æ ge ko n t a k t e r.vi er bindeleddet mellem alle de tværfag l i ge samarbejdspart n e re - fysio- og ergot e ra p e u t e r, l æ ger med videre - og det mener jeg, vi også skal være fre m ove r. Jeg synes, vi allerede nu arbejder fo re by g ge n d e, men vi skal fre m over være m e re bevidste om det sundhedsfremmende arbejde. Det kræver efteru d d a n- nelse samt opnorm e ri n g. Men med den norm e ring vi har lige nu set i fo r h o l d til alle de dårlige og ko m p l i c e rede borge re, vi har ude i hjemmene, er det svært at se, h vo rdan vi skal få ove rskud og tid til at arbejde sundhedsfre m m e n d e. Af kliniske opgave r, der kan uddelege res til fx sosu-assistenter, er der blandt andet medicindoseri n ger (dem som apoteket ikke kan ove rt age ),m i n d re sårs k i f t, c o m p rilanbind samt ri k n i n ge r. Men fa ren ved uddelege ring er, at man som syge p l e j e rs ke så mister forbindelsen til de hjem og derved ikke kan være med til at fo re by g ge eventuelle pro bl e m e r. Ofte kommer man for sent ind i billedet, h vor skaden (fx try k s å r, v æ g t t ab,d e hy d re ring eller skinnebenssår) er ske t. Hvis vi skal arbejde fo re by g gende og sundhedsfremmende skal vi se borgere n, før pro bl e m e rne er opstået. Det mener jeg, at vi som syge p l e j e rs ker er bedst uddannet til, og jeg mener også, at det er en af vo re vigtigste ro l l e r. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE PÅ HJEMMEBESØG

23 Overarbejde endnu engang 2 3 Jeg møder ind efter fridage og bliver hurtigt klar over, at også denne dag tegner til at bl i ve en meget travl dag.a l l e rede efter 20 minutter skulle jeg ge r- ne have nået at ori e n t e re mig om hvilke besøg,jeg skal ud i,indhente info rm a- tioner på computeren om de borge re, jeg ikke ke n d e r,læse advis og eve n t u e l t m o d t age mu n d t l i ge info rmationer fra ko l l e ge r.heller ikke i dag når jeg at orie n t e re mig om borge rne på computere n. Jeg skal nå at være i hjælperko l l e k t i- ve t,inden de kører ud i besøg kl.8.jeg kender kun få af de borge re,jeg skal bes ø ge i dag og har kun de info rm a t i o n e r,der står på min køre l i s t e :n av n,a d re s s e, t e l e fo n nummer og opgavens art, fx medicinadministration eller fo r b i n d s s k i f t- n i n g. Jeg ko n s t a t e re r, at der er fl e re medicindoseri n ger imellem, de er fo r- håbentlig nemme at gå til.jeg er glad fo r,at jeg har en god portion erfa ring og rutine at trække på. S e n e re på fo rm i d d agen strander jeg hos fru Hansen, h vor jeg kommer for at d o s e re medicin. Det viser sig hurt i g t, at fru Hansen har det psykisk mege t d å r l i g t,h v i l ket jeg ikke er info rm e ret om. Jeg bl i ver klar ove r, at hun dagen før var bl evet udskrevet fra en medicinsk visitationsafdeling. Hun er meget fo r- tvivlet og ønsker hjælp eller vejledning til, h vo rdan som hun udtry k ker det, "at komme herfra ". Medens jeg er ved at dosere hendes medicin, bl i ver jeg klar ove r, at hun går og leder efter noge t, og jeg bl i ver mistænksom. På min fo res p ø rgsel om hvad hun leder efter, fo rtæller fru Hansen, at hun leder efter et b a r b e r bl a d.jeg kan ikke forlade hende hun kan og skal ikke være alene.d e t ville være etisk meget fo rke rt og ufo rs va r l i g t,v u rd e rer jeg. Jeg må ve n t e,t i l der kan komme én, som kan afløse mig. Jeg har adskillige opgaver på bag grund af fru Hansens tilstand, og det ender m e d, at en af mine ko l l e ger sørger fo r, at hun bl i ver indlagt på en psykiatri s k a f d e l i n g. Det viser sig senere, at en af mine ko l l e ger fra morgenstunden var info rm e ret om,at fru Hansen havde det dårligt, men hun nåede ikke at bl i ve klar ove r, at jeg skulle på besøg hos fru Hansen for at dosere medicin. Dette var års agen til,at jeg ikke bl ev info rm e ret om situationen,h v i l ket min kollega naturligvis beklage d e. I stedet for at gå i detaljer med ovenstående har jeg valgt i denne fo rt æ l l i n g at uddybe det næste besøg, som ifølge tidsplanen blot skulle have været et "simpelt" efterd o s e ri n g s b e s ø g. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE PÅ HJEMMEBESØG Jeg er kommet bagud med mine besøg blandt andet dét, h vor jeg skal efterd o- s e re medicin. Jeg kender ikke fru Sørensen og har som tidlige re nævnt ikke nået at hente yderlige re oply s n i n ger om borge rne end dem, jeg finder på k ø re l i s t e n. Jeg vælger at ri n ge til hende for at finde ud af, om hun har fået den medicin hjem, som jeg skal efterd o s e re. Jeg ri n ger også op for at info rm e re o m, at jeg er bl evet fo rs i n ke t, men håber samtidig på,at fru Sørensen kan fo r- tælle mig, om efterd o s e ri n gen kan udsættes til dagen efter. Fru Sørensen har i k ke ke n d s k ab til, at der skal efterd o s e res og mener ikke, hun har fået nyt medicin hjem inden for de sidste dage. Jeg føler mig presset til at udnytte den tid, jeg er "låst fast" til, blandt andet at ori e n t e re de øvri ge borge re om, at jeg bl i- ver fo rs i n ke t. Det gi ver mig rigtig dårlig samvittighed ove r for fru Hansen. H u n har absolut krav på min fulde opmærk s o m h e d. Jeg fo rtæller fru Søre n s e n,s o m

24 2 4 er i telefo n e n,at jeg vil fo rs ø ge at finde ud af,h vor medicinen befinder sig,o g så vil hun få besøg senere.jeg beslutter mig for at ri n ge på det lokale apotek for at finde ud af, om de har uafhentet medicin. Fo rinden skal jeg have fat i hendes pers o n nummer og håber, at der sidder en syge p l e j e rs ke på ko n t o re t, som kan gi ve mig det. Jeg er heldig og får info rm a t i o n e rn e.jeg er ked af at bede om yderlige re oply s n i n ger om borge re n, da jeg er helt klar ove r, at min kollega også har trav l t, men jeg har brug for at vide, om fru Sørensen er dem e n t. Det kunne jo være, at hun ikke var klar ove r, at medicinen måske befandt sig i hjemmet. Jeg får oply s n i n ger om, at hun har haft en hjern e bl ø d- n i n g. Jeg vælger efterfølgende at ri n ge til det lokale apotek, men de har aldri g haft fru Sørensen som kunde,og jeg må udsætte min søge n, til jeg kommer på ko n t o ret senere på dage n. Da jeg når på ko n t o re t,s p ø rger jeg en af mine ko l l e ge r,om de kender fru S ø rensen og får info rmationer om, at hun bor sammen med sin mand,s o m b e d re vil kunne besva re mine spørg s m å l. Jeg vælger at ri n ge op igen for at tale med hr. S ø re n s e n. Han er desværre ude i have n, og fru Sørensen har ikke mulighed for at få fat på ham. Jeg må finde en ny løsning.tiden iler af sted med a n d re opgave r :b e s ø g,d o k u m e n t a t i o n,o p ri n g n i n ger osv. B a re jeg vidste, o m e f t e rd o s e ri n gen kunne vente til i morge n. Jeg spørger fru Søre n s e n, om hun kan oplyse om, h v i l ket apotek de normalt bru ger og får info rm a t i o n e n.h u n kan dog ikke gi ve svar på, om der er noge n, der vil være i stand til at hente medicinen samme dag.jeg ri n ger til det pågældende apotek, som kan fo rt æ l l e,a t de har leve ret medicinen til et håndkøbsudsalg i en af fo rs t a d s bye rn e. Jeg tænke r, at der må være opstået en fejl og ri n ger til fru Sørensens læge s e k retær fo r at høre, om hun kan løse gåden for mig. Det kan hun ikke, men vi bl i ver enige o m, at hun bestiller en ny fo rs y n i n g, som kan afhentes på det apotek, som familien anve n d e r. Der er efterhånden gået en rum tid, og jeg vælger at ri n ge til f ru Sørensen ige n.jeg håber ikke, hun bl i ver alt for fo rv i rret over situationen. Hendes mand er desværre endnu ikke kommet ind. Jeg fo r h ø rer mig, om hun har nogle børn, der bor i nærheden, som eventuelt kunne hjælpe. Det viser s i g, at der er en datter i den fo rs t a d s by, h vor medicinen er sendt ud til. Jeg ri n- ger til dattere n. Hun fo rt æ l l e r, at de ind imellem afhenter medicin til hendes m o r,men har intet hørt om,at der lå noge t, der skulle afhentes.d a t t e ren vil finde ud af, h vo rdan de kan få det hentet og afl eve ret hos fru Søre n s e n. Je g ri n ger op til datteren senere og får oply s t, at de vil kunne afl eve re medicinen k l Jeg får lige spurg t, om hendes far vil være i stand til at sva re på, o m e f t e rd o s e ri n gen eventuelt kan udsættes til næste dag, da jeg er klar ove r, at aft e nvagten har vældig trav l t. Hun har arbejdet over adskillige aftener.s i d s t- nævnte oplyser jeg naturligvis ikke til dattere n, som i øvrigt ikke mener, at fad e ren vil kunne sva re på mit spørg s m å l, og jeg ove rgi ver efterd o s e ri n gen til a f t e nvag t e n. Jeg tænker på den ekstra medicindosis, som nu ligger på apoteke t. Min energi er ved at være godt bru g t. Jeg burde vel ori e n t e re dem på apot e ke t, men vælger i stedet at sige, at de jo fo rmentlig selv re gi s t re re r, h vad der er ske t, når medicinen ikke bl i ver hentet.dette bl ev endnu en dag med ove r- a r b e j d e. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE PÅ HJEMMEBESØG

25 Meget at samle op på 2 5 Skulle planmæssigt møde kl kl ; men møder ca.en halv time før, da der som ofte før er "løse" ender fra dagen i fo rve j e n.en kollega er mødt kl vi får en lille snak om opleve l s e r / o b s e rva t i o n e r / l ø s n i n g s mu l i g- heder ved nogle af borge rn e.i går nåede jeg at printe vo res køresedler ud til i d ag - endnu en kollega skal møde kl Desuden møder der to syge p l e j e s t u- d e re n d e,der har været hos os de er på fjerde semester - i ca.2-3 uge r. Vi bru ger elektronisk disponeri n g, der er et godt arbejdsre d s k ab til at planl æ g ge vo res fo rdeling af opgave rn e.vi kan i et bemærk n i n g s felt notere små detaljer eller aftaler angående besøget ved borge re n.vi er et par syge p l e j e r- s ker i hjemmeplejen, der er "dus" med systemet. Det skal hele tiden opdatere s, for at vi kan bru ge det til noge t. Det tager noget tid; men hvis vi mindst en gang dagligt opdatere r, går det fi n t. Det optimale er, at alle syge p l e j e rs ker bl i- ver fo rt ro l i ge med systemet. Jeg fo rdeler dagens køresedler med små uddybende ko m m e n t a re r. Ko rt efter kl ri n ger en borger og sige r, at hun ikke vil have støttestrømper på i dag. H i s t o rien bag er følge n d e : Det er en borge r,vi er kommet hos i m e re end fem måneder på grund af et grimt traume-sår på skinnebenet. Nu er det helet, og vi er i gang med den næste fa s e, der går ud på støttestrømper i stedet for compri l a n b i n d. Hun er meget beky m ret fo r, om der igen ko m m e r hul på benet - en støttestrømpe er stram at få på, og huden er meget skrøbel i g. Jeg ville have ri n get til hende til morgen for at høre,h vo rdan det var gået med den ene støttestrømpe, hun fik på i går, men hun kom mig i fo rk ø b e t.vi a f t a l e r, at jeg besøger hende igen i morgen i dag skal hun blandt andet til l æ ge. Ko rt før kl. 8 kører jeg af sted i ko m munens bil til det første besøg. Der er tit en tæt morge n t ra fi k, så det kan betyde meget med fem minutter før eller senere. En mand i tre s s e rne skal have dryppet begge øjne - kan ikke klare opgave n selv - er blandt andet blind på det ene øje. En opgave hjemmehjælperen vil kunne løse - og til tider har løst; men der er pro blemer med nok biler, så der skal ko o rd i n e res mege t. I den tunge,t ravle morge n t ra fik er der heldigvis fl i n- ke medtra fi k a n t e r,der lukker mig ind i tra fi k ken efter besøge t. Ti l b age på ko n t o re t, da jeg har dive rse opri n g n i n ge r. En kollega kan køre videre i ko m munens bil - til de øvri ge besøg kører jeg i min egen bil (har kørs e l s- o rd n i n g ). M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Den første opringning drejer sig om en borge r, som vi for nylig fik henvist til a n l æ g gelse af comprilanbind (tre gange om uge n ). Han bl ev henvist fra lungemedicinsk ambulatori u m. Han er i diuretisk behandling og skal have støttes t r ø m p e r, når han er afva n d e t. Det har allerede hjulpet godt med den gi v n e behandling - så jeg skal have fundet ud af, om det er lægen på hospitalet eller den pra k t i s e rende læge, der skal lave læge h e nv i s n i n gen til strømperne - dere f- ter kan der ansøges om bevilling osv. Da der er en behandlingstid af "papirg a n ge n ", er det med at komme i gang med det.vi skal jo ikke bl i ve ved at ko m- me i hjemmet. Når der skal bru ges støttestrømper, kan hjemmehjælpere n

26 2 6 hjælpe med dette. Denne borger er lungesyg og kan fo rmentlig ikke magte det s e l v. Efter nogen tid får jeg endelig pr. t e l e fon fat i en, der vil tage sig af opgave n.( M å s ke en opgave, der kunne være løst af en HK-ansat?) Næste opgave er en medicinbestilling (fra i går; men da jeg ri n ge d e, var der l u k ke t ). En ældre borger er for nylig flyttet fra Odense til vo res område. I går d o s e rede jeg medicin til ham for første gang - han har endnu ikke valgt læge - d e r for skulle manglende medicin bestilles ved hans læge i Odense. Jeg lave d e blandt andet aftale med sekre t æ ren om apotek m.m. D e refter ud på et besøg ved en ældre dame med diag n o s t i c e ret A l z h e i m e rs D e m e n s. Er for nylig startet A ri c e p t - b e h a n d l i n g. Skal have doseret tabletter til en uge.d a t t e ren har tidlige re va re t aget dette;men der er behov fo r,at hjemm e h j æ l p e ren er behjælpelig omkring den dag l i ge medicin. De må kun hjælpe, s å f remt medicinen er doseret af hjemmesyge p l e j e rs ke. Blandt andet derfor er vi kommet ind i billedet - det er også re l evant i forhold til at superv i s e re det ø v ri ge pers o n a l e. På vej ind til den ældre dame får jeg hurtigt efter hinanden t re opkald på mobiltelefo n e n. Det er vo res "akut-telefo n ",h vor vi blandt andet modtager nødkald.alle tre opkald kan dog ekspederes videre til re l eva n t e p e rs o n e r. D e refter kan jeg ko n c e n t re re mig om at få hilst ordentligt på den ældre dame. Hendes dy g t i ge, vante hjemmehjælper er der, så vi får sammen en snak om, h vorledes det går.jeg var for første gang på adressen for 14 dage siden.d e n- gang havde borge ren fantastisk mange smerter i ry g ge n / l æ n d e n, og dattere n h avde bestilt læge b e s ø g. Får nu fast smertestillende medicin, og bev æ ge l s e rn e er bl evet meget fri e re.vi skal snart til at ove rveje nedtrapning af den smert e- stillende medicin. Ved mit første besøg hos hende for 14 dage siden lavede vi en aftale om, a t der skal gi ves et halvt brev Movicol morgen og aften for at re g u l e re mave n. Det lader til at funge re fi n t. I den kommende uge øges A ricept-dosis efter ord i- n a t i o n. Jeg har over for hjemmehjælperen præciseret vigtigheden af at gi ve medicin fra den ri g t i ge dag s æ s ke (hvilket de er gode til). Inden jeg kører ige n, kommer datteren med fri s ke fo rs y n i n ger til sin mor.vi får en lille snak. D a t t e- ren mødte jeg (efter aftale) ved mit første besøg. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E PÅ HJEMMEBESØG Vi d e re forbi kontor tæt på denne borger for at dokumentere elektronisk samt u d p rinte re l evante info rmationer til de hjemmehjælpere, der har "base" her. H j e m m e h j æ l p e rnes gruppeleder sidder i dag på dette ko n t o r, og hun ove rd rager en opgave til mig, l i ge så snart hun ser mig. En borger i området har ri n get til hende angående nogle støttestrømper, hun har fået. Hun gi ver udtryk fo r,at de er for små, og at der ikke er taget mål m. m. Hun vil tilsyneladende ikke have dem på. Efter en del ri n ge ri for at indsamle oply s n i n ger får jeg til sidst en telefonisk aftale med ægtefællen, jeg kan i k ke træffe borge ren pr.t e l e fo n.h a n gi ver udtryk fo r, at hans hustru ikke husker så go d t, at hun aflyser planlag t e l æ gebesøg m.m. Ægtefællen fo rt æ l l e r, at der er taget mål til strømper og alle fo rs k rifter fulgt. Jeg dokumenterer i omsorg s j o u rn a l e n.

27 2 7 G ru p p e l e d e ren videre gi ver info rmation om en borge r, der udskri ves ved midd agstid - har været indlagt efter et fald med efterfølgende lårbensbru d. Ko m- mer angi veligt hjem og skal have comprilanbind på. Jeg løber tilsyneladende i d ag ind i alle opgaver med comprilanbind eller støttestrømper! D e rnæst kører jeg til den adre s s e, jeg startede fra i morges - de to matri ke l- nu m re ligger med ca. 8 kms afstand - der har vi vo res pri m æ re "base" som syge p l e j e rs ke r. Jeg har en aftale om at ri n ge til et ældre ægtepar ca. en gang om u gen for at høre,h vorledes det går - og eventuelt besøge dem. Det er nogle bes kedne menneske r, som jeg mødte første gang i forbindelse med sundhedsb e s ø ge n e, som jeg også va re t age r. Jeg har fået sat lidt fo rs kelligt i værk ge n- nem besøg og telefo n o p k a l d. Sidst jeg besøgte dem havde de netop - ganske u ventet - mistet deres eneste søn på over 60 år. Han døde i forbindelse med en h j e rt e o p e ration - de vidste ikke, at han havde hjert e p ro bl e m e r. Der er vo k s n e b ø rn e b ø rn, der støtter og hjælper.ved opringning i dag bl i ver fruen som altid rigtig glad for mit opkald - jeg kan høre, at det ikke er så godt med hendes m a n d. Han har en prostata-cancer - har haft og skal igen have læge b e s ø g. M å s ke indlæggelse? Skal til ko n t rol af sin kræftsygdom til juni. Jeg ri n ger til dem igen i morgen - måske et besøg. Holder en ganske ko rt fro kostpause sammen med den ene syge p l e j e s t u d e re n- d e, der har en masse syge p l e j e fag l i ge spørg s m å l.d e refter taler jeg med den h j e m m e h j æ l p e r, der skal på middagsbesøg ved den borge r, der har været indl agt med lårbensbru d. Beder hjemmehjælperen om at tage eventuel syge p l e- j e rs ke ra p p o rt med, så jeg kan ko p i e re. Beder hende også om at afprøve borgerens nødkald. M å s ke det ikke virke d e, da hun ville bru ge det i forbindelse med fa l d e t. Efter et stykke tid ri n ger hjemmehjælperen til mig og sige r, at hun har t ry k ket på kaldet fl e re gange - og at det tilsyneladende ikke virke r.jeg lover at s ø rge fo r, at borge ren får et nyt kald i dag.s e n e re kommer hun med syge p l e j e- p a p i re rn e, som jeg ko p i e re r. Jeg beder en sekretær om at finde et nyt nødkald og klarg ø re det til opsætning. Min plan er at få aftenvag t s y ge p l e j e rs ken til at besøge borge ren og udskifte k a l d e t. Jeg kan ikke umiddelbart køre af sted, da der også lige er en telefo n t i d k l at tage sig af. I syge p l e j e rs ke ra p p o rten har jeg desuden læst, at borge ren har en uri nve j s i n fektion ved udskri velsen og skal i behandling i d ag.af erfa ring ved jeg, at medicin tidligst kan være ved borge ren ved 16-tid e n.d e r for bl i ver det en opgave for aftenvag t s y ge p l e j e rs ke n. I telefontiden er der for en gangs skyld forholdsvis roligt uden så mange nye o p g ave r, som der ellers ofte er.jeg kan blandt andet dokumentere re l eva n t e data i omsorg s j o u rnalen - desuden kan jeg lave disponering til i morgen og se f rem til week-endens syge p l e j e o p g ave r. Vi er blandt andet i gang med at introd u c e re en ny syge p l e j e rs ke i hjemmeplejen.hun har været uddannet i to år og er ansat i et halvt års vikari a t. Hun fulgtes med mig tirs d ag og onsdag - har f ri i dag tors d ag. Skal fre d ag og lørd ag følges med en ko l l e g a.s ø n d ag har jeg en ekstra vagt på en fri d ag. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG I løbet af dagen har jeg haft dive rse re l evante ko o rd i n e ri n ger med sosu-hjæl-

28 2 8 p e rne og sosu-assistentern e.k l. 15 møder aftenvag t p e rsonalet - en syge p l e j e r- s ke og fi re sosu-hjælpere. Jeg videre gi ver re l evante beskeder blandt andet o p g aven og oply s n i n ger om den udskrevne borge r. Desuden har vi fælles en holdningssnak om dive rse pro bl e m a t i k ke r, vi støder på om dagen og om aften e n.n a t t evagten har "base" på et andet lokalcenter - så ko m munikation med dem er pri m æ rt via advis-systemet eller pr. t e l e fo n. For første gang i lang tid kan jeg gå hjem til tiden kl ; men jeg mødte jo også en halv time før tid.i dag har jeg en aftalt tid til service af min bil kl , så det passer jo fi n t. Mens bilen bl i ver serv i c e re t,s k ri ver jeg kladde til denne "dag b o g ". Hos os er vi typisk to eller tre syge p l e j e rs ker i dag vagt - meget sjældent fi re. Alle ugens hve rd age er der en syge p l e j e rs ke i vo res sundhedsklinik, der har åbent kl I klinikken løses efterhånden mange fo rs ke l l i ge opgave r.vi arbejder i fi re teams - fo rdelt på fi re områder under de to samdrevne lokalcent re. Specielt i det ene område har en kollega og jeg fået ret mange borge re på d o s i s p a k ket medicin - det kan mærke s. Dog kan det gi ve noget "bøvl", s å f re m t der kommer medicinændri n ge r, som vi så bl i ver blandet ind i.l i geledes i fo r- bindelse med udskri velse fra hospitalet kan der være justeri n ge r. I dag har jeg mest haft ko o rd i n e rende og opsamlende opgaver - slet ingen injektioner eller sårs k i f t.n o gen af opgave rne har de to syge p l e j e s t u d e rende vare t aget sammen med mine to ko l l e ger - den ene er klinisk ve j l e d e r. Nogle and re opgaver er va re t aget af sosu-assistenter. I dag har jeg haft vo res "akut-telefo n ", der nok har været mere tavs end va n- l i g t.til sammenligning kan jeg fo rt æ l l e, at vi efterfølgende har fået to term i n a- le borge re hjem med dive rse komplekse opgave r, støtte osv. Vi kan mærke, at det går stærkt med udskri velse af folk fra hospitalern e.o g s å så stærk t, at det ofte bl i ver det, vi kalder "en dårlig udskri velse" med manglende ko m munikation og ko o rd i n e ring - i sidste ende er det borge re n, det går ud ove r.det er ikke ret og ri m e l i g t. Jeg er ansat på fuld tid - 14 af mine timer bl i ver brugt på sundhedsbesøg. P å den måde kommer jeg i rigtig mange hjem. Har ofte ke n d s k ab til borge re, som vi fra tid til anden skal hjælpe med dive rs e. Jeg er meget opmærksom på o p s p o ring af eventuel begyndende demens.t æ n ker og arbejder også med fokus på sundhedsfremme og fo re by g ge l s e, som jeg synes er utroligt vigtigt. Je g s y n e s, jeg i min stilling har en god kombination med timer til sundhedsbesøg og resten som "menig" syge p l e j e rs ke. I et og alt har jeg stort fokus på borgerens egen mestring af live t. S e, det bl ev da vist en lang bere t n i n g.h å b e r, den gi ver lidt indblik i vo res hve r- d ag. M I N D A G S O M HJ EM ME S YGEP LEJE RS KE PÅ HJEMMEBESØG

29 Udveje i en uholdbar situation 2 9 Dagen før var jeg på morgenmødet bl evet ori e n t e ret af sosu-hjælpere re n, at Karen ikke spiste eller drak særligt mege t,da hun var meget træt og derfo r faldt derfor i søvn før måltidern e. K a ren er 95 år og bor sammen med datter på 63 år. Det har i mange år være t p ro bl e m a t i s k, at datteren ikke ville flytte for sig selv, så Karen kunne flytte i æ l d re b o l i g.trods mange tiltag har Karen stået fast på,at datteren skulle hun nok passe på, f ra hun var helt lille og resten af live t. For fem år siden bl ev Karen køre s t o l s b ru ger efter hoftebru d, da hun ønskede at være hjemme, og derved modtog hun ikke optimal ge n o p t r æ n i n g.k a re n får nu dagligt hjælp otte til ni gange til fo r flytning fra seng til stol eller til toi l e t b e s ø g. K a ren er meget spars o m m e l i g.d i ve rse tilbud om madord n i n ger har være t for dy re, og de har derfor klaret sig igennem på lidt ensidig ko s t, som dattere n har lavet under Karens ve j l e d n i n g. For tiden får Karen og datter leve ret en p o rtion va rm mad dag l i g t, som de deler, da Karen ikke magter at vejlede datter i køkkenet længe re.k a ren og specielt datteren bl i ver vre d e, når hjælpern e vil gå i køkkenet og finde mad.k a ren har i mange år kun dru k ket spars o m t,d a hun er bange for ikke at kunne nå på toilettet, og da vand nu også koster penge. Jeg tilser Karen kl samme dag,h j æ l p e rne har ori e n t e ret mig. K a ren ligger i senge n, da hun allerede den dag sover i stolen kl. 1 1.K a ren vågner op, lidt ove rra s ket over at se syge p l e j e rs ken og lidt fo rv i rret i tid og sted.vi taler o m,h vo rdan hun har det. K a ren har ikke selv fo rnemmelsen af, at hun ikke s p i s e r, og at hun er træt.vi taler om,h vad der ske r, hvis kroppen ikke får n æ ring via mad og dri k ke. Dette kan ende i indlægge l s e,h v i l ket Karen bestemt ikke er intere s s e ret i. K a ren sige r,hun ikke ønsker at bl i ve mere sløv,d a hun beky m rer sig om, h vad der skal ske med dattere n, når hun ikke ér mere. Vi taler om, at nu er det efterm i d d ag, og Karen har haft god gavn af den lange m i d d ag s s ø v n,så nu vil hun ge rne op. Jeg sige r, at så kan hun også få noget at s p i s e, men det plejer kun at være kaffe, hun får om efterm i d d age n, og midd agsmaden skal gemmes til aften. På kraftig opfo rd ring smører datteren modvilligt en franskbrød til Kare n. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Efter besøget kontakter jeg datter nummer to, som kommer re gelmæssigt i h j e m m e t.vi har gennem årene snakket om mange pro bl e m a t i k ker i hjemmet, men hun har de samme ko n flikter med Karen og søsteren om bolig og mad og d e res sparsommelighed og har heller ikke mulighed for at gå ind at bestemme, da det efter fa d e rens død har været Kare n, der har været familiens ove r h ove d. Jeg fo rt æ l l e r, h vad jeg har observe re t,og at det igen er pro blematisk med e rn æ ri n ge n. Jeg sige r, at Karen skal have et ko s t t i l s k u d, der ikke trætter hende og fo rslår pro t e i n d ri k. Datter nummer to vil købe og gi ve det til Kare n.h v i s K a ren kan lide dri k ke n, vil vi få lægen til at lave recept på pro t e i n d ri k ke n, h v i l ket kan gi ve et tilskud på 60 %. Jeg kontakter lægen og oplyser om situationen i hjemmet.l æ gen har ikke yderlige re fo rs l ag. Jeg oplyser sosu-hjælpere n om vo res snak, og at det er vigtigt, at de er opmærksomme på, h vo rdan situationen udvikler sig.

30 3 0 D agen efter ri n ger hjælperen under morgenpleje hos Kare n.k a ren er så træt, at hun falder i søvn på bække n s t o l e n.d e r for er hun kommet tilbage i senge n. Jeg aftaler med datter nummer to, at vi mødes i hjemmet for at fo rs ø ge at hjælpe med at sikre, at Karen får mad.datter nummer et er meget utryg ved situationen og tro r, vi gi ver hende skylden fo r, at Karen ikke spiser. Datter nu m m e r to får søsteren til at falde lidt til ro, og vi sige r, at hun skal gi ve os lov til at h j æ l p e.k a ren får et halvt glas pro t e i n d rik og en lille portion hav re grød med smør og sukke r.vi aftaler,at hjælperne ved deres besøg i løbet af dagen skal h ave lov til at gi ve mere pro t e i n d ri k. Datter nummer et har et tilbud om at komme på være s t e d, som hører under A m t e t,t re gange om uge n. Dette benytter hun ikke, da både Karen og datter nummer et synes, der er brug for hende hjemme. Der har været holdt møder om fremtiden for datteren fl e re gange, og der ry k kes nu for snarligt møde, d a situationen er uholdbar. Dette var et af mine 18 besøg på denne arbejdsdag. Min pri o ri t e ring af opgave rne hos Karen og datteren re s u l t e rede i, at jeg uddelege rede en ko m p l e k s sårpleje til en kollega med mindre erfa ri n g. Kollegaen udførte sårplejen, s o m h avde en va righed på 45 minu t t e r. Jeg lavede et tilsyn på syv minutter for at r å d e, vejlede og vurd e re såret sammen med ko l l e g a.denne pri o ri t e ring bet ø d,at borge ren oplevede en fre m a d rettet plan for sårplejen,og at vi kunne d o k u m e n t e re udviklingen i såret i den elektro n i s ke journal på ko n t o re t. Min tid til dokumentation bl ev meget spars o m,da jeg havde et møde kl Jeg pri o ri t e rede at dokumentere det vigtigste, som aften- og natpers o- nalet havde brug for af info rm a t i o n e r. Den dokumentation, der var aktuel inden næste besøg (efter 2, 3,7 eller 14 dage) hos de øvri ge borge re,valgte jeg at dokumentere næste dag. Ko n k ret opgave med bevilling af katetre og urinposer hos ny borge r, måtte jeg v i d e re gi ve til en ko l l e g a, da arbejdsgangen med visitation, der skal lave bev i l- l i n g, og borge r, der skal unders k ri ve ansøgninge n, er tidskrævende og pga. week-end derfor ikke kunne nås samme dag. Efter endt arbejdsdag popper mange situationer fra dagen op fx: nåede jeg det? fik jeg sendt det videre? hvo rdan går det mon ved borge r? hvad vil jeg gøre fre m a d rettet hos denne borge r? M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RS KE PÅ HJEMMEBESØG

31 En dag uden skyklapper 31 Jeg vælger at lave en konkret gennemgang af min arbejdsdag: m ø d e t i d. Tænder computeren og ved det tager minimum et kva rter at komme ind i journ a l e n. I mellemtiden laver jeg en plan for dagen og snakke r med nattevag t e n, henter et par ting på depotet. S n a k ker med planlægge rn e for hjælperne for at ko o rd i n e re nogle besøg er journalen klar. Jeg læser advis er og får dokumenteret lidt af det, j e g i k ke nåede i går ly k kes det at få kontakt med en læge og få presset ige n n e m, at en borge r, som jeg var hos i går, får en tid i dag til EKG, u ri n p r ø ve og bl o d p r ø ve r møde med hjælpergru p p e n.i gen ko o rd i n e ri n g, opfø1gning fra teammødet i går samt nye info rm a t i o n e r. 1.B e s ø g hos yngre handicappet kvinde, der skal have skiftet top-kateter og fo r b i n d i n g. Aftalen med hjælperne va r,at de skulle komme lidt senere, så katet e ret kunne bl i ve skiftet i fred og ro, uden der stod for mange, der havde trav l t med at nå deres arbejde og pressede på. Det ly k kedes bare ikke. Da jeg ko m, stod der tre personer og havde gang i en hel masse, og de havde bestemt ikke tid til at vente ret længe.e f t e rsom borge ren er meget ked af at få skiftet sit kat e t e r, valgte jeg at sige, at jeg vil gøre det i morgen i stedet. Dårligt samarbejde og en dårlig start på dage n. Jeg skiftede fo r b i n d i n gen og fo rsøgte med humor at få det bedste ud af situationen. 2.B e s ø g. E n d nu et topkateter hos en meget handicappet kvinde, der skulle s k i f t e s, inden hun skulle hjælpes op af en hjælper. Jeg vidste ikke, jeg skulle h ave nøgle med, så da jeg opdage d e,d ø ren var låst, måtte jeg tilbage til ko n t o- re t,h vor planlægge ren fik et ordentligt 'fur', fo rdi første aftale var glippet. D e n n ø g l e, jeg skulle fi n d e, var der ikke, så jeg måtte efters ø ge den hjælper, d e r h avde den,cykle derhen, få nøglen og så tilbage til damen, der lå og ve n t e d e på sit nye kateter. Hun var bestemt ikke tilfreds med, at jeg kom så sent. Der er nogle pro blemer med katetere t, som hun helst ikke ville have, at jeg bl a n d e d e mig i, men jeg fik dog lov til at ri n ge til Ske j by senere på dagen for at høre,o m de har et godt råd. 3.B e s ø g hos en gammel, men åndsfrisk kvinde, der skulle have doseret sin medicin til 14 dage. Der er ikke nogle pro blemer lige nu,men der har været mange i løbet af fo r å re t, og hun er stadig svimmel og dy s p n o i s k, dog ikke noge t der skulle handles på. Hun har lidt pro blemer med at få ryddet op i lejligheden og komme ud, men vil selv få familien til at hjælpe. Hun havde et hudprobl e m, jeg kiggede på og vejledte hende i pasningen af. Jeg vil også info rm e re h j æ l p e re n. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E PÅ HJEMMEBESØG 4.Besøg hos yngre handicappet kvinde, bl i ver ri k ket dag l i g t,k l a rer selv at bev æ ge sig ru n d t, men magter ikke at bl i ve oplært i selv at ri k ke.u rinen i dag ildelugtende og ko n c e n t re re t, men klar. Jeg stixer den - ingen bakteri e r. O p fo r- d res til at dri k ke noget mere. Får dagligt anlagt comprilanbind og venter på

32 3 2 ko m p re s s i o n s s t r ø m p e r. Det er seks uger siden, a n s ø g n i n gen bl ev sendt, og vi ry k ker jævnligt. Nu er fruen selv begyndt at ry k ke for dem.det er rigtig go d t for hende, at hun selv er mere aktiv i forhold til sin situation. Hendes gangfunktion bl i ver dårlige re, så vi fik en snak om muligheder for optræning (ud over det hun er i gang med). Det har tidlige re været drøftet, men energien har i k ke været der,så måske er det nu,h vor hun er begyndt at tage lidt mere hånd om egen situation. Hun vil selv prøve at arra n ge re det, så jeg blander mig ikke, men følger op på det ige n. 5.B e s ø g. I gen en yngre handicappet kvinde, der får doseret medicin hver anden uge. Hun var hos egen læge i går og fik en ny slags medicin,som skulle dos e re s, så det var et besøg ud over de planlag t e. Hun faldt i går og var enorm t ked af dette,så det tog også lidt ekstra tid at få snakket det ige n n e m. Der ske t e i k ke noget ved faldet ud over fo rs k r æ k kelsen og ømheden i kro p p e n. K a f fep a u s e ( c a. 10 minu t t e r ) En rigtig god ting midt på fo rm i d d age n.vi bru ger den til at få tanket lidt op, ' s p a rre' med hinanden - både få nogle fag l i ge drøftelser og få ko o rd i n e ret dage n, så vi så vi eventuelt kan hjælpe hinanden, hvis det er svært at nå besøgen e. Det er en pause, h vor vi kan få ri n get til nogle læge r,b o rge re,h o s p i t a l s a f- d e l i n ger etc., og vi kan få dokumenteret nogle ting (den elektro n i s ke journ a l er ofte mere tilgængelig midt på fo rm i d d age n ). 6.B e s ø g. I n fo rmation til den borge r, der var dårlig i går, om at han kunne ko m- me til læge i dag og en stærk opfo rd ring til at tage derove r,s e l vom det næsten var uove rskueligt for ham. 7.B e s ø g. En meget dement dame, der er startet behandling for sin demens, o g har fået det meget bedre. Alt var gjort klar til medicinadministra t i o n e n. Je g g av mig god til at spørge ind til både det,der er sket for ny l i g, og det,der ligger længe re tilbage, og det virke d e, som om hun var meget klar på det hele. Det er svært at ko n t ro l l e re,men jeg spørger igen næste gang for at observe re, om jeg får de samme sva r. I n gen ord findingsbesvær eller ge n t agelser etc. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG 8.B e s ø g. Ung indva n d re rkvinde med massive pro blemer både spro g l i ge,f y s i- s ke,p s y k i s ke og sociale. Jeg er meget invo l ve ret i hendes pro blemer og gør et s t o rt arbejde for at finde frem til de pers o n e r, der kan hjælpe hende, h v i l ke t vist nok er ved at ly k ke s. Jeg trækker mig mere og mere,h v i l ket hun kan mærke, så jeg måtte også fo rt æ l l e, at jeg bl i ver ved med at ko m m e,men hun skal gå a n d re steder hen med de pro bl e m e r, hun har. Hun ville vise mig, hun hav d e l æ rt at cykle, og heldigvis er det en dag,h vor jeg har tiden til at være der lidt l æ n ge re, end det tager at dosere medicinen. Jeg så hende cykle, og det va r h a l s b r æ k ke n d e,h v i l ket hun ikke selv syntes. Jeg aftalte med hende, at hun skulle øve mere balance, ko o rd i n e ring og kondition på en ko n d i c y ke l,i n d e n hun bev æ ger sig ud i tra fi k ke n. Aftalte at tale med vo res fysioterapeut om dette (hun kommer her i fo rve j e n ). Som sædvanlig skulle jeg ikke gå tomhændet d e r f ra, det gør man næsten aldrig fra indva n d re r fa m i l i e r, så jeg fik lidt fru g t m e d.

33 3 3 9.B e s ø g. En medicinadministration hos en gammel psykisk frisk kvinde,m e d m a n ge fysiske skava n ke r, men alligevel med et stort ove rs k u d. Hun har ondt m a n ge steder, nogle ret alvo r l i ge smert e r, h v i l ket jeg opfo rd rede hende til at tale med lægen om, fo rdi det ly d e r, som om der kan gøres noget ved det. P å s p ø rgsmålet om, h vo rdan hun har det, lyder det som sædva n l i g, at "der er mange, der har det meget værre end jeg". Hun har "lagt tre mænd i grave n ", og fra at hun havde vældig travlt med at tale om, h vor dårligt alle nab o e rne har det, og hvor godt hun selv har det, fik vi drejet samtalen ind på de tre mænd, h u n h avde mistet, og hvo rdan de var døde. Hun græd lidt. S e n e re snakkede vi om 4. maj og lys i vinduern e, og så fik jeg et par historier fra kri gen og fra hendes liv lige nu. Da jeg gi k,s agde hun: " U n d s ky l d,jeg snakker så mege t, men jeg har i k ke andre at fo rtælle den slags til." Ti l b a g e på k o n t o r et ri n gede jeg til Ske j by for at få noget vejledning omkri n g k a t e t e re t.i k ke så meget nyt jeg kunne bru ge, men så er det fo rs ø g t, og det er altid ra rt at vende pro blemer med specialistern e. En god service derfra. Fro kost og dokumentation glider ud i et. M a d p a k ken bl i ver som altid spist, samtidig med jeg dokumentere r. Dokumentationen tager lang tid hver dag. Je g fik talt med den hjælper, jeg tidlige re på dagen havde bro k ket mig til på gru n d af den dårlige planlægning og fik lavet en ny aftale til i morge n. E f t e rm i d d a g til møde hos en pra k t i s e rende læge omkring en dement borge r. Mødet var sammen med dattere n,d e m e n s ko o rd i n a t o ren og sosu-hjælpere n for at finde frem til en måde at hjælpe denne borger på. Det er meget svært at få lov til at hjælpe denne borge r, d e r for er der mange etiske og mora l s ke ove r- ve j e l s e r,samtidig med at vi bl i ver nødt til at yde omsorge n. Mødet fo regår i tel e fo n t i d e n, og mine ko l l e ger passer min telefo n. D a g en slutter med, at aftenvagten henter telefoner og nøgler, h ø rer om der er n o get nyt etc. Jeg kan gå hjem til tiden,h v i l ket ikke sker så tit.jeg har norm a l t s v æ rt ved at nå de ting,jeg skal, inden for en normal arbejdsdag. Det er den første ri g t i ge fo r å rs d ag, en af de dage det er svært at fo restille sig et a r b e j d e, der er bedre end at være hjemmesyge p l e j e rs ke. Jeg har et cyke l- d i s t rikt og cykler blandt andet på stier ved villahave r, grønne områder og bol i g bl o k ke. Engang imellem, når der er for mange besøg, eller når det regner og bl æ s e r, er cyke l t u ren hård, men i dag gi ver den energi. Det bl ev en dag uden de store komplekse opgave r, men alligevel en dag hvo r jeg brugte min faglighed bev i d s t. En dag,h vor der var tid til at udføre den syge p l e j e, som jeg så behovet fo r, h v i l ket slet ikke er norm a l t. Jeg må ofte t age s kyklapper på b a re for at nå besøge n e. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG Vi drøfter jævnligt, h v i l ke borge re der kan gå over til at få doseret medicinen af apoteke t, men mange af dem, vi kommer hos, er ikke i et stabilt fo r l ø b, og så er det svært at få apoteket til at va re t age opgave n.

34 3 4 I dag har jeg det godt efter endt arbejdsdag, fo rdi jeg nogenlunde nåede det, jeg ge rne ville. Det er svært de dage, det ikke ly k ke s. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Dette er et stort spørg s m å l, som jeg ikke kan sva re på nu, men jeg håber fo rts a t,h j e m m e s y ge p l e j e rs ken er den, der har den direkte kontakt med borge re n og kontakten med de andre fag gru p p e r, der kommer i hjemmet både inden for lokalcenteret og den tværs e k t o rielle ko n t a k t.s y ge p l e j e rs ken skal have den ko o rd i n e rende ro l l e,h v i l ket ofte er svært, fo rdi der er mange andre sama r b e j d s p a rt n e re, som også ko o rd i n e rer eksempelvis gruppeleder og visit a t o r, og når vi ikke får lavet aftaler om,h vem der gør hva d, er der for mange løse ender. H j e m m e s y ge p l e j e rs ken hører til i hjemmet. Hun skal kunne ko o r- d i n e re og planlægge,t æ n ke fo re by g gende og sundhedsfre m m e n d e.d o k u m e n- tationen bør kunne effe k t i v i s e re s, så det ikke tager så lang tid. De sammenhængende patientforløb kan fre m m e s, ved at syge p l e j e rs ken er med til udskri v n i n g s s a m t a l e r, holder møder i hjemmet med de fo rs ke l l i ge invo l ve rede part e r, eksempelvis Palliativt team, G e ri a t risk team, p ra k t i s e re n d e l æ ge osv. I dag har jeg både haft kontakt med pra k t i s e rende læger og en hospit a l s a f d e l i n g, og det er en god ting, at vi kan snakke sammen om nogle af de p ro bl e m e r, vi støder ind i, og derved komme et skridt videre. Der er lang vej endnu, inden vi kan sige, vi arbejder sundhedsfre m m e n d e. Je g t æ n ker tværfaglighed og motivation er vejen fre m. Der skal vilje til, før der kan ske nogen fre m g a n g.vi skal have fat i de borge re, der endnu ikke er dårlige.de hører til i vo res målgru p p e, for at der virkelig kan gøres noget sundh e d s f re m m e n d e.der er mange steder, vi kan tage fa t. Det var alt for nu. Det er spændende at skri ve ned, h vad en dag indeholder, men det er en tidskrævende opgave. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E PÅ HJEMMEBESØG

35 Havde jeg bare mere tid 3 5 Efter en hektisk morgen med madpakker og farvelkys til mand og børn er det af sted på cykel til lokalcentre t.det er i dag,jeg skal beskri ve min arbejdsd ag.mødetiden er 7.30,så gang i computere n. Heldigvis har vi lige fået nye. Ti d l i ge re tog det op til tyve minu t t e r,inden de var i gang. Læser advis dvs. b e s keder fra aften- og nattevag t e rne om eventuelle pro bl e- m e r. En bru ger er faldet - ingen tegn på bru d. En anden er meget fo rv i rre t, ko n- f u s.vi skal være opmærksomme på bl æ re b e t æ n d e l s e. En kræftpatient er uds k revet i går efterm i d d ag s ; der skal doseres medicin. G i ver besked til hjemmeh j æ l p e rne om disse ting,samt at der skal tages en urin fra ved den ko n f u s e d a m e. Får dagens besøg fo rd e l t.vi er tre syge p l e j e rs ker til ca. 36 besøg af fo rs ke l l i g a rt.vi har ikke sosu-assistenter i vo res gru p p e. Af sted på cyke l,der er ikke hjemmeplejebiler til alle. F ø rst ud til to diab e t i ke re, som skal have insulin.ved begge vurd e res deres tils t a n d,v i rker de til at have det, som de plejer? Ved den ene er der kager og ch o- ko l a d e. Her burde jeg snart tage en snak om dette, idet der ofte er pro bl e m e r med bl o d s u k ke rn i veauet hér.ved begge venter jeg ti minu t t e r,som Sundhedss t y relsens regler fo re s k ri ve r. Vi d e re til en dialy s e p a t i e n t,som er i posedialy s e. Her skal apparatet sættes op med væske r, så det er klar til nattens dialy s e.b ru ge ren har været i væske ove r- skud trods ændring i dialy s ev æ s ken og er det fo rt s a t. Kontakt til Ske j by, s o m a n b e faler en stærke re dialy s ev æ s ke. Vi d e re til et sårskift hos en gammel dame, som har stødt skinnebenet og p å d raget sig et stort nekrotisk sår. S å ret gør ondt,men hun klager også ove r s m e rter fra ry g ge n, som skyldes knogleskørhed (et sammenfald i ry g ge n ). Je g v u rd e re r,om hun skal have en morfi n p i l l e, som kan gøre hende ko n f u s,e l l e r om det er nok med en Pa m o l. Damen vil meget ge rne snakke lidt, men det er der desværre ikke tid til i dag. Hun vil også ge rne vide, h vo rdan Pamolen virke r, og om det er nok. M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJ ER SK E PÅ HJEMMEBESØG Hen til kræftpatienten, som bl ev udskrevet i går. K l var hun hjemme, s å det var aftenvag t e n, som besøgte hende førs t.der skal doseres medicin,m e n jeg finder ud af, at en del af medicinen er på re c e p t e r, som patienten har med hjem og ikke selv har mulighed for at hente. Jeg ri n ger til udskri v n i n g s a f d e l i n- ge n, som vil ind telefo n e re medicinen og få den bragt hjem til bru ge re n.s a m- tidig finder jeg ud af dosis på Pa n t o l o c, idet der er angi vet to fo rs ke l l i ge doser på det medfølgende doseri n g s s ke m a. A f t e nvagten må så komme forbi og eft e rd o s e re. B ru ge ren er en ældre dame, som har brug for en lang snak om fre m t i d e n. Hun ønsker at komme i plejebolig, da hun er bange for at være alene,e f t e r hun har fået ko n s t a t e ret kræft og er term i n a l re gi s t e re t. Jeg må have ko n t a k t e t visitator om en plejebolig. Under snakken vurd e rer jeg kvindens almentils t a n d,e rn æ ri n g s t i l s t a n d,s m e rt e r, hy d re ri n g s t i l s t a n d.b o rge ren er fo rtsat selv-

36 3 6 h j u l p e n, men vi aftaler, at vi syge p l e j e rs ker komme hver anden dag for at s e,h vo rdan det går og eventuelt få løst nyopståede pro blemer hurt i g t. Vi d e re til medicindoseri n ge r, s å rskift og skift af compri l a n b i n d.b l i ver en del gange afbrudt af telefo n e n : opkald fra hjemmehjælpere n, som skal ve j- ledes i nyopståede pro blemer hos bru ge ren samt et kald fra en borge r, som er fa l d e t. Dette hjælper en kollega dog med. Jeg når lige ned til hjemmehjælperne kl ,h vor vi dagligt mødes fo r at få samlet op på eventuelt opståede pro blemer eller snakke om ting, som eventuelt kan fo r b e d res hos bru ge rn e.her er der ofte brug for ve j- ledning og rådgi v n i n g. Det er godt at kende de fleste af bru ge rne ri m e l i g t go d t, så der kan komme en god dialog med hjemmehjælpern e. Efter hjemm e h j æ l p e rne skal jeg nå et besøg mere, en øjendry p n i n g. Jeg når ned på ko n t o ret kl ,h vor jeg inden kl ,h vor der er møde i en fo c u s gruppe om cafe e rne på lokalcentre n e, som jeg skal deltage i, skal nå at kontakte lægen om uri n e n, som er positiv for nitri t, tegn på bl æ re b e t æ n d e l s e.jeg skal også skri ve til visitator om en plejebolig,d o k u- m e n t e re dagens arbejde samt skri ve beskeder til aften- og nattevag t e rn e om de ting, som er væsentlige, de får besked om. Fro kosten spises i pausen kl K l hjemad ige n. Jeg har haft en almindelig dag.jeg ville ønske, at der var bedre tid til at l ave fo re by g gende arbejde samt til dokumentation, som oftest må skubbes til dagen efter. Jeg ville ønske, jeg havde besøgt den konfuse dame - var der andet galt? Og at jeg havde haft bedre tid til en snak med en gammel medborge r. Ø j e n d ry p n i n gen kunne en anden fag gruppe godt have k l a re t. Jeg har det fi n t, når jeg går hjem, men ofte ville jeg ønske, at det var med en bedre samvittighed om at have gjort tingene 100 % og ikke halvt, s o m det ofte er. Jeg tror også, at vi syge p l e j e rs ker skal være bedre til at sige fra. Vi tager alle opgaver på os, for vi kan jo alting! HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN O p g ave r, som jeg i fremtiden synes skal va re t ages af hjemmesyge p l e j e r- s ke n, skal være de mere komplekse opgave r, samt at hun skal være den, som har det ove ro rdnede ove r blik og den ko o rd i n e rende fa k t o r.vi skal også fo rtsat være hos de terminale borge re. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG Vi skal være ge n e ra l i s t e r, som er gode til at vurd e re borge rens samlede beh ov. Det er vigtigt, at vi fo k u s e rer på sundhedsfremme og fo re by g ge l s e,i s æ r når vi betragter den massive fremgang af kronisk syge,som er nu og som kommer de nærmeste år. Det er for dy rt at lade være.

37 3 7 Vi skal info rm e re,u n d e rvise og motive re og kunne sætte andre ting i gang fx m o t i o n, god mad, ry ge s t o p k u rs e r. Det skal gøres på utraditionelle måder, så vi når de fo l k,som vi ellers ikke er i berøring med, og som er svære at nå. Vi skal have mere uddannelse.vi har fået mere komplekse og dårlige re borgere i eget hjem inden for de sidste år, og uddannelsen er ikke fulgt med. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG

38 Hvor blev dagen af? 3 8 Jeg har faktisk glædet mig siden i går til at komme på arbejde i dag. S å på arbejdsplanen i går,at vi var mennesker nok på arbejde til at tage fat på nogle af "de løse ender" fra de fo regående dage og tage fre m a d rettede tiltag hos nogle af vo res klienter - sundhedsfremme og fo re by g gelse - visioner.er der k u rser - hvad skal vi satse på?! Ske m a e r, der skal ud til klientern e.m a p p e r, d e r skal rev i d e res osv.og at få en "kør sammen dag ", som det hed før i tiden,m e n det er mange "revolutioner" siden.nu hedder det vist selvkørende team eller t e a m wo rk, teambuilding eller noget i den re t n i n g. Det vil sige en dag,h vor vi skulle mere end bare "passe" det mest nødve n d i ge.tid til indby rdes at tale om k l i e n t e rne - de ting,der "try k ker" ved de "tunge" klienter med komplekse sygep l e j e o p g aver - feed back på egne re fl e k s i o n e r. Ly k keligst at jo at hvile på de ve l g j o rte (og ve l o rg a n i s e rede) ge rn i n ge r, M E N : d agen startede med en syge m e l d i n g, og så var vi der, h vor vi så ofte er - b a re fre m a d,og så må vi se,h vad vi kan nå. I parentes bemærket inklusiv at f ø re tidsskema med re fleksioner til vo res egen ledelse, og så var der lige det med dag b o gen til DSR.Nå - men tidsskemaet kunne vel i sidste ende bru ge s som skabelon til dag b o ge n, hvis den ikke bl ev skrevet i dag. Så hermed tidstabel med og uden re fl e k s i o n e r : K L : R a p p o rt til og fra nattevagt og møde med hjemmehjælpere om d agen i dag - stru k t u re re og tale om klienter, l ave aftaler : R i n ge til pårørende angående nødvendigheden af,at familien s n a rest tager stilling til plejebolig for deres mor. B a re meget vigtigt for at bedre alderdommen for vo res klient : O p ringning fra hustru til en af vo res klienter, h avde behov for at tale om, at hendes mand er alvorligt syg - stadig på hospitalet og ikke ko m m e r hjem fo re l ø b i g : R i n ge til læge angående læge e rk l æ ring til supplement til bl e b ev i l- l i n g. Den skal jo nu skal igennem mange instanser for at se, om det kan have sin ri g t i g h e d, at en dame på 92 kan have svært ved at nå op at lade vandet om natten uden "at gøre sig våd" underve j s. Det var vist nemmere før i tiden - men t i d e rne ændrer sig - og der skal spare s.vi forholder os positivt til alle de nye u d fo rd ri n ge r : En tur på visitatorko n t o ret for at høre om mu l i g h e d e rne for plejebolig til førnævnte klient. H vo rdan gøres det lettest med fremvisning af boligmu l i g h e d e r, a n s ø g n i n g,familien osv. I k ke helt efter bogen hvad angår tidsp u n k t e t, men det var dér, jeg havde tid. Tiden fly ve r, jeg skulle vist være kørt for længe siden M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG : Ud i bilen - besøg hos første klient i dag.lille besøg til hudpleje,m e n m e get dejligt besøg, højt humør og megen snak om fa m i l i e n,h vo rdan har hunden det, h aven etc., mens der smøre s. Ja, det er dog skønt med nogle fri s ke p e n s i o n i s t e r. Dem får vi jo ikke så tit lejlighed til at møde i vo res job - ægtepar,

39 3 9 der nyder deres alderdom trods småskava n ke r.vi følger med i det hele, n å r vi nu kommer over så lange peri o d e r. De alvo r l i ge sider bl i ver der også talt o m, men ikke lige i dag - det gjorde vi i går.h vor er det godt behandlinge n endelig virke r, så letter humøre t : Ud i bilen igen og videre. Sårpleje i defekt stor cicatri c e.n y t d e fekt og ildelugtende sår? Både klient og hustru meget kede af det. H va d er nu det? Sårpleje, t r ø s t, fo rk l a ring og opringning til læge s e k re t æ r, om det er muligt med hurtigt besøg for behandling og afklari n g.i n fektion eller h vad? Og så var der lige det med hospitalsbesøget næste uge, som de ve n- ter spændt på,h vor der skulle være svar efter operationen for fem uger sid e n. Det er lang tid at vente og spekulere! Dokumentere for besøg og videre : N ø d k a l d, som gi ves videre til hjemmehjælper : Nyt besøg. D o s e re til syv dage - udleve re medicin til fi re d age. Bestille medicin. D o k u m e n t e re.h e refter snak om fre m t i d e n, fly t t e- planer og hvo rdan det skal gå det nye sted : Kald på telefo n. Ud i haven for at sva re.o p ringning fra egen læge om føromtalte klient om symptomer, aftale tid for klient, n ø d vendigt med hospitalbesøg i stedet osv. L i ge gøre færdig med dosering og dokumentere : Ti l b age på lokalcenter - mødes med klient og hendes hjemmehjælper for at gå en lille tur for at se de nye bolige r. Mon det var et sted at bo i fre m t i d e n? : Kald fra klient. E gen læge har lavet om på medicin, kan I ko m- me og omdosere? Hustru er meget træt efter ægtefælles lange sygdomsfo r- løb og svække l s e.r i n ger til læge s e k retær om den rette doseri n g.vi aftaler, at vi kan prøve at tage kontakt til Kræftens Bekæmpelse besøgstjeneste. A n d re mu l i g h e d e r? : Fro ko s t : Der bl ev lige tid til at dokumentere i omsorg s j o u rn a l e n, nye m e d i c i n s ke m a e r, o rdinationer osv. Ti d s t abel over fo rm i d d agen i ske m a : M o d t age kendt klient, der kommer hjem fra hospitalet. E r der nye ordinationer med? Hvo rdan mon hun har det? Ja, det gik jo sådan, at der lige var medicin til én dag, og recepter skulle sendes til apoteke t. R i n ger til afdelinge n, da medicinskemaet var uklart fo rmu l e ret og svært at fo rs t å.d e refter vejledning af nye pri vate hjælpere. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE PÅ HJEMMEBESØG : Nu en halv time fo rs i n ket til næste besøg. Der gi ves sondemad som va n l i g t, og vi snakker og hy g ger os imens. Midt i "maden" kald på n ø d t e l e fo n.h u s t ru fra tidlige re besøg for lige at sige besked om, at vi ikke

40 4 0 skal komme i morge n, da de nu har talt med læge n, som jeg talte med tidligere, og de skal derhen i morge n. Det var go d t, det var de glade fo r : Ti l b age til ko n t o re t. Kan lige nå at lave nyt medicinskema og pri n t e det ud til aftenvag t e rn e. Får lige kollega til at ch e cke, da der var mange re t t e l- ser fra tidlige re. Man skulle jo nødig komme til at skri ve fo rke rt.s k ri ver arbejdsplan til næste dag.g i ve ra p p o rt til aftenvag t e n.s k ri ver resten af tidss ke m a. Det var den dag - hvor bl ev den af? Den var ikke va nvittig travl - ikke så mange b e s ø g, som der plejer, men dagen går jo alligevel rask af sted. Det ville nu have v æ ret ra rt at få gjort de ting, vi mangler - men hva d, det når vi nok i morge n. Jeg tro r, jeg lader være med at se, h vor mange vi kommer på arbejde i morge n! Vi er nok dem, vi skal være i følge planen,e l l e rs havde vi nok hørt om det. Kunne det måske bl i ve en dag med til tid også at tænke "de store tanke r? " Af sted hjem, har aftale med familien kl i Århus. Jeg når måske dagb o gen til DSR i aften, når vi har spist. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE PÅ HJEMMEBESØG

41 Dagens komplekse sygepleje 41 Grundlæggende pleje udføres mest af assistenter og hjælpere. d ag haft følgende komplekse syge p l e j e : Jeg har i 1. S o n d e e rn æ ring ved en herre, der ikke kommer ud af hjemmet ret ofte, o g for hvem man samtidig er ko m mu n i k a t i o n s p e rson i forhold til strålebeh a n d l i n g, vejledning i kost og vægtko n t ro l. 2. S o n d e e rn æ ring hos en lille fru e, der ikke selv spiser noget særligt, og som er udskrevet til eget hjem med sondeern æ ri n g.o b s e rve re opkast og almen tilstand. Er fruen klar og re l evant? Hvor meget vejer fruen i dag osv? 3. O p s t a rt af dialyse-maskine hos peri t o n a l - d i a lyse patient og eventuelt tage c o m p u rt e s t. 4. G i ve insulin ved fl e re borge re og observe re eventuelle adfærd s æ n d ri n ge r. 5. T j e k ke smerteplaster og hjert e s m e rter samt vejlede i fo rsat brug af Nit ro m ex ved godt bl o d t ryk og ko m munikation i forhold til borge rs ko n t a k t til egen læge. 6. T j e k ke kateterballon og rense omkring top-kateter. 7. T j e k ke kateterfunktion ved almindeligt kateter. 8. Ko m munikation med fl e re terminale borge re samt observation af funktion af indsatsområde om aftenen. 9. M a n ge ve j l e d n i n ger til hjælpere og assistenter i forhold til smerter og med i c i n givning i forhold til behov Ve j l e d n i n g / ko m munikation om borge rs tilstand i forhold til lunge k a p a c i- tet til hjælper Skifte et stort kronisk skinnebenssår, h vor musklen sidder i klumper, o g n e rveender er blottet samt vejlede til god nattesøvn, når det gør ondt i ben e t A f t e nvagtmøde for at få præciseret eventuelle pro bl e m s t i l l i n ger hos fo r- s ke l l i ge bru ge re. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg synes, at hjemmesyge p l e j e rs ken skal va re t age de komplekse opgave r, o g assistenter og hjælpere skal va re t age de gru n d l æ g gende opgave r. A s s i s t e n t e r kan udmærket dosere medicin. H j e m m e s y ge p l e j e rs ken skal bidrage ved at v æ re tovholder for tiltag og observationer hos borge ren samt ved at være t v æ r faglig ko n t a k t p e rs o n.h j e m m e s y ge p l e j e rs ken skal ko o rd i n e re tiltag anbefalet fra sygehuset og læge n.h j e m m e s y ge p l e j e rs ken skal undervise borge re, h j æ l p e re og assistenter noget mere i ern æ ri n g, motion osv. Jeg mener, at sondeern æ ri n g,m e d i c i n d o s e ring og noget sårpleje kan udføre s af sosu-assistentern e, fo rdi de er skolede til at kunne disse ting, men de får efter min mening for lidt assistentopgave r. Man kan yderm e re gøre brug af en a s s i s t e n t - fly ver - fo rstået på den måde, at hvis fru Hansen har hjert e k ra m p e, og hr. Olesen ri n ger med hoste, kunne man sende fly ve ren hen til hr. O l e s e n, alt imens man selv var ved fru.h a n s e n.f ly ve ren kan ko o rd i n e res over telefo n, men skal selvfølgelig være mobil fly t b a r. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG

42 Finder vi os i for meget? 4 2 Min planlagte arbejdsdag var fra kl.7.00 til K l : Til vagtstue for at afhente telefo n e r, som modtager nødkald fra kl : Debat omkring et natligt pro blem om en borge r, der forlader bolig, l æ g ger dyne ud på tra p p e. Mishandler borger sit mars v i n, og skal dy r l æ ge ko n- t a k t e s? K l : Læse advis og Notes og opstarte dagens rute med klarg ø ring af taske og kalender. Få ove r blik over vo res tre ru t e r, og om der møder tre syge p l e j e r- s ke r, som er aftalt, eller der kun møder to, som der ofte gør pga. s y g d o m,k u rs e r, fe rie og afspadseri n g. Denne dag mødte vi tre syge p l e j e rs ke r,så det tegnede til en rimelig dag.d e r fo ruden er der lige startet to studere n d e,h v i l ke vi skal tage m e get hånd om både ved borgerbesøg og den efterfølgende fag l i ge underv i s- n i n g.i denne peri o d e, som er på tre måneder,skal den ene studerende følge s med mig på min ru t e. K l : Til vagtstuen hvor hjælpergruppen nu er ved at møde ind. Det er et lille lokale med mange personer på det tidspunkt. Et miljø, der ikke er egnet til at gi ve ori e n t e ri n ger i.jeg skulle denne dag have fat i en hjælper, som jeg skulle bede ri n ge til bank og apotek. Jeg havde dagen i fo rvejen fået en besked om, a t en af mine borge re, som er en gammel, dement dame med ingen pårøre n d e, h avde fået en ry k ker fra apotek.vel vidende at det med økonomi skal vi gå langt uden om, da det ikke er vo res bord, må vi hjælpe en hjælpeløs pers o n.vores sagsbehandler har jeg ikke den bedste erfa ring med fra tidlige re henve n d e l- s e r. Jeg kan her nævne, at jeg for et par år siden sad ved en lige så hjælpeløs pers o n,h vor jeg måtte sørge for betaling af re g n i n ge r,afhentning af kontanter i b a n k,æ n d ring af fo l ke re gi s t e r, æ n d ring af telefon og meget mere. En virke l i g opslidende pro c e s,h vor jeg havde kontakt med sag s b e h a n d l e re mange gange, men de meldte altid hus fo r b i. Jeg har fl e re "gode" eksempler på, at sag s b e- h a n d l e rne sidder for godt på deres stol, og derfor undlader jeg nu at ko n t a k t e d e m, da det kun tager tid og gi ver fl e re beky m ri n ge r. K l : Mine ko l l e ger er nu mødt ind,og vi vender ko rt,h vad der er sket siden i går, som kræver vo res handling i dag.c a. fi re dage fo rinden er en borge r kommet hjem med nyo p d aget tabletbehandlet diab e t e s, og jeg får nu at vide fra h j æ l p e r,at borger dri k ker store mængder væske.ved nærm e re efterfo rs k n i n g o p d ager jeg, at førs t kommende bl o d s u k ke rko n t rol er hos egen læge om tre m å n e d e r. Også her synes jeg, at sygehus fo rsømmer en opfølgning, som vi så tager os af. K l : B e fo rd ri n g.mit område er et landdistrikt med store afstande, og jeg k ø rer derfor mange kilometer dag l i g t. K l : I n s u l i n givning og øjendry p n i n g.e n d v i d e re skulle jeg sikre mig, a t b o rge ren var bl evet indkaldt til akut scanning af øje. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E PÅ HJEMMEBESØG K l : B e fo rd ri n g.

43 4 3 K l : I n s u l i n givning og medicindoseri n ger til to (ægtepar). Den ene borger er køre s t o l s b ru ge r, men meget nem at fo r fly t t e. Han ønsker en større bl e for at undgå, at sengen bl i ver våd, og jeg er disse dage i gang med at motive re til toiletbesøg hver nat. I n gen nem sag, da borger "er lidt mage l i g ", men vi fo rtsætter motiva t i o n e n. Det tager tid at snakke med borger og andre implicere d e, da det er vigtigt, at alle har samme holdning. Sidste opgave her var at l ave seddel over sidste uges bl o d s u k re, da borger skal til læge ko n t ro l. K l : B e fo rd ri n g. K l : M e d i c i n d o s e ring hos ny u d s k reve t. En histori e, der også kan være med til at fo rk l a re vo res stressede hve rd ag. Det er meget længe siden, at jeg har været med til udskri velse fra syge h u s, som ikke krævede kontakt til sygehus efterfølge n d e.aktuelt var borger udskrevet tors d ag, og sygehus hav d e bedt mig besøge vo res nye borger fre d ag til medicindoseri n g. Da jeg kom til hjemmet fre d ag efterm i d d ag, var der ingen medicin og doseri n g s æ s ke r. Ko n- takt til sygehus og ved deres nærm e re unders ø gelse finder de ud af, at læge f ø rst har kontaktet apotek i dag, og medicin vil først komme sidst på dage n. E n d v i d e re havde sygehus også lige glemt at bestille doseri n g s æ s ke r, så jeg måtte lige have apotekko n t a k t. Min we e ke n d vag t kollega måtte så sendes til hjemmet lørd ag og løse pro blemet midlert i d i g t, selv om det ikke lige er det,a t vo res we e kender er til. K l : B e fo rd ri n g. K l : På ko n t o ret for læge kontakter fi re i alt. K l : B e fo rd ri n g. K l : M e d i c i n d o s e ring og psykisk omsorg. K l : B e fo rd ri n g. K l : M e d i c i n d o s e ring samt snak med ægtepar om mandens møde i a k t i v i t e t s a f d e l i n g. Manden er dement, og der kræves hjælp til struktur på h ve rd age n. K l : B e fo rd ri n g. K l : Går til vagtstuen og spiser den medbragte mad. Samtidig med det tales der borge ro p l evelser fag grupper imellem.vi er ca. 20 til 30 personer til s t e d e, og på grund af de dårlige fysiske rammer er fro koststue og "ko n fe re n- c e rum" ét og samme lokale. Dårligt miljø. H vo r for siger vi ikke nej til fo r h o l d e- ne? Det gør vi også, men der sker inge n t i n g,og det accepterer vi så - meget på grund manglende kampge j s t.vi løber panden imod for ofte. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RSKE PÅ HJEMMEBESØG K l : B e fo rd ri n g.

44 4 4 K l : S å r p l e j e. K l : B e fo rd ri n g. K l : Te l e fontid fra ko n t o ret og samtidig dokumentation. Ko n s t a t e ri n g a f, at min kontakt til pensionskontor omkring en borge rs mulighed for hjælp til fodpleje måtte vente til dagen efter. K l : O ve ra r b e j d e, da det var en nødvendighed at mødes med vo res aft e nvagt på et andet lokalcenter. D e r for atter befo rd ring tur/re t u r, og kl var det mod hjemadre s s e.å rs agen til møde med aftenvagt va r, at med den funktion at udarbejde og styre arbejdsplaner,som jeg nu har,er der handlinger at fo re t age,h vor det er nødvendigt at mødes med ko l l e g a e r. Ud fra et syge p l e j e fagligt synspunkt synes jeg, der er meget i hve rd age n,d e r kunne gøres bedre. Der er nok at tage fat på af syge p l e j e fag l i ge opgave r, m e n vo res tid går med alt andet.h vor meget sygepleje er der i ovenstående beskrivelse af min arbejdsdag? Med hensyn til kompleks sygepleje kommer det lidt i p e ri o d e r, og dér, h vor en terminal skal have besøg fl e re gange i døgnet, er min h ve rd ag meget anderledes. Jeg må ofte bort p ri o t e re nogle opgaver så som at få borge rne til selv at deltage i handlinge r, da det kræver tid, som jeg ikke har. Jeg har tidlige re nævnt et banalt område som bl e fo r b ru g, og jeg vil meget ge rne støtte borger og medarb e j d e re i noget med faste toilettider for borge r. Jeg ve d, det en stor etisk og ø konomisk gev i n s t. Hvis komplekse udskri v n i n ger fra sygehus bl ev planlagt med hjemmesyge p l e- j e rs ke som deltager ved udskri v n i n g s s a m t a l e, ville det helt klart gi ve et bedre forløb og hermed spare re s s o u rc e r. Disse samtaler er jeg nødt til at bort p ri o t e- re, da en besked fra visitator, om at der er samtale på et aftalt tidspunkt, d e r i k ke står til at ændre,i k ke er brugbar for min arbejdsgang. Her kan også nævnes, at megen tid går med at "ry k ke" visitator og holde borge re hen med snak. Det kan tage måneder at få en bevilling ige n n e m. Jeg må t i l f ø j e, det er bedre t, men ikke godt nok. Når man beder om pers o n l i ge hjælpemidler til en døende, skal sva ret ikke være op til uge r. Dette oplevede jeg og måtte sige, at så tror jeg, hjælpemidlet kommer for sent. Den unge pige døde, og jeg måtte "stjæle" blandt andet bleer ved en anden borge r. Hvis pri vate fo r- re t n i n ger havde samme arbejdsgang, ville fo rre t n i n gen for længst være lukke t. Ko n s e k ve n s e rne hos borge rne er, at det er svært at beva re tilliden til system e t. En alvorligt syg borger havde ansøgt om bro k b i n d. Han beklagede sig til m i g, og jeg bad ham ry k ke, og jeg ry k ke d e. Få dage før bindet ko m, ri n gede visitator for at høre,h vo rdan det var at have bindet på. B o rger måtte melde, a t bindet endnu ikke var ko m m e t. Pinligt! Man bl i ver fl ov på sin arbejdsplads vegne og har svært ved at fo rs va re noget efterhånden. M I N D A G S O M HJ EM ME S YGEP LEJE RS KE PÅ HJEMMEBESØG Min tid går også med at læse og ordne breve fra ko m mune hos borge r, for det

45 4 5 flyder med den slags ting. Og så al det dobb e l t a r b e j d e.d o k u m e n t e re hos borger og dokumentere på pc.vi hører det igen og igen fra leder og administra t i- o n.d o k u m e n t é r,dokumentér! Hvem går tiden fra? Borge re n. Efter endt arbejdsdag har jeg utallige hænge p a rt i e r, og det er ikke den bedste måde at lade op på til næste dag. Lad mig komme ud og lave noget mere sygep l e j e, som jeg er rigtig god til, og som borge rne ge rne vil have det. Jeg kan fo rtsætte med dårlige eksempler, men jeg vil stoppe her,før jeg får kva l m e! HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Vi skal fre m over have mulighed for at følge bedre op på syge h u s forløb og hjælpe borge re med at sætte struktur på hve rd ag,h v i l ket blandt andet kan v æ re med til at undgå indlægge l s e r. Der skal være mere tid til at snakke sundhed og mere tid til det sociale både i forbindelse med gru n d l æ g gende syge p l e- je og komplekse opgave r. S u n d h e d s k l i n i k ker kommer nu og er meget ve l ko m- n e, men hvad med re s s o u rc e rne? Er der tilført nogle? Mig beke n d t,n e j. Så atter en opgave som bl i ver pålagt os. Nu har jeg ikke lyst til at skri ve mere med sure opstød,da jeg også ge rne vil kunne sove i nat. Jeg vil sluttelig nævne,at ved en eventuel ny unders ø gelse af h j e m m e s y ge p l e j e n, skulle I måske tage en hel uges opleve l s e r, h vor vi skal nævne re s s o u rc e k r æ vende opgave r, som slet ikke burde udføres af os. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG

46 50-60 personkontakter i dag 4 6 Min planlagte mødetid er Møder på vag t s t u e n, hilser på ny pra k t i k a n t, finder telefo n, læser beske d f ra nattevag t, opkald på mobiltelefo n.to hjælpere spørger til patient. Fo rs ø ge r at starte computer, når kun til ko d e n. Skal læse advis er, men Pa t i e n t b e s ø g. Fa s t e - bl o d s u k ker måles. Ny patient. Nyt apparat til patient. Skal oplære s : Fem minutter for sent til morge n m ø d e : Kontakt med tre fo rs ke l l i ge hjælpere. En fo rtæller om dårlig patient : Tilset dårlig patient. Kontakt til læge. Dokumentation i samarbejdsbog. Må gå fra våd seng : Fa s t e - bl o d s u k ker hos patient. Og sårpleje : Insulin og ve j l e d n i n g.n ye pro bl e m e r / s y m p t o m e r, der skal unders ø ge s : A fl eve re nøgle på vag t s t u e.o p ringning fra hjemmehjælper og assistent, der anmoder om hjælp til sårpleje.o p ringning fra pårøre n d e. Kontaktes af h j e m m e h j æ l p e r, der fo rtæller om patient, der har fået ord i n e ret ny medicin, der skal dosere s. Skal starte her til morge n. Patienten har også pro blemer med ben og hjælpemidler : Samtale med kollega om ko m p l i c e ret patientpro bl e m : Pa t i e n t b e s ø g.s å r p l e j e : Pa t i e n t b e s ø g. Kontakt til hospital, t j e k ke og udfylde papirer inden indl æ g ge l s e,m e d i c i n s kema etc : Pa t i e n t b e s ø g. Injektion og dokumentation. G i ve hjemmehjælperen bes ked om nye aftaler og tider : B e s ked til hjemmehjælper om læge b e s ø g, patientens tilstand, o b s e rvationer og behandling og pleje : Patientbesøg og medicindosering (apotekets dosispakket kan ikke klare denne patient, der får halve tabl e t t e r, o p l ø s e l i ge etc.) : O p ringning på mobiltelefo n e n. Hjemmehjælper anmoder om hjælp til dårlig patient : A n kommer til dårlig patient. Efter afhentning af bl o d t ry k s a p p a rat på vagtstue unders ø ge r, o b s e rve rer og plejer patient. Og dokumentere r. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE PÅ HJEMMEBESØG : B e s ked til leder om dårlig patient, der skal have mere hjælp. D o k u m e n-

47 4 7 t e rer i omsorg s j o u rn a l, rettet medicinske m a. Fo rs ø ger at printe ud.vi rke r i k ke. I samarbejde med hjemmehjælper findes de rette bl e e r, u rinstix etc.ti d- l i ge re patient ko m m e r, har nogle spørgsmål til behandling. H j e m m e h j æ l p e r har et nøglepro bl e m. Patient har glemt at afl eve re nøgler. Hjemmehjælper har s p ø rgsmål om medicin til patient. Hjemmehjælper har spørgsmål ve d r ø re n d e dårlig patient. O p ringning fra patient. Kontakt til hjemmehjælper om uri n- p r ø ve t ag n i n g : Patientbesøg bl o d s u k ke rm å l i n g.ve j l e d n i n g. Patienten har spørg s m å l om ko s t,medicin og måleappara t : Fo rs ø ger at komme ind på den elektro n i s ke omsorg s j o u rn a l,t age r indimellem lang tid. A f b rydes af hjemmehjælper, der mangler medicin hos p a t i e n t. Kontakter apotek, der ikke har bestilling, kontakter læge, der åbenb a rt har glemt at bestille. E l ev fo rtæller om besøg hos patient. Kontaktes af h j e m m e h j æ l p e r, der fo rt æ l l e r, at dårlig patient fo rtsat kaster op. H j e m m e- hjælper ry k ker for hjælpemiddel til patient. Kontakter visitator : Henter madpakke. Spiser hurtigt og snakker ko rt med ko l l e ge r : Tilser dårlig patient. U n d e rs ø gelser og pleje : Kontakt til pårørende og hjemmehjælper ve d r ø rende patient : Fo rs ø ger endnu engang at komme ind på omsorg s j o u rn a l e n. Ko l l e- ga/assistent skal have vejledning om sårpleje. Kontakter sårs y ge p l e j e rs ke tel e fo n i s k. Finder sårplejemidler frem på depot.vejledning ve d r ø rende elev. Samtale om eva l u e ring af elev : Dokumentation i omsorg s j o u rn a l.p rinte nye medicinske m a e r. A j o u r- f ø re / rev i d e re dag s p l a n. Hjemmehjælper har spørgsmål ve d r ø rende patient, der har fået brev fra hospital : Kontakt til hospital ve d r ø rende patient, der nylig har været indlag t. H o s p i t a l s s y ge p l e j e rs ke ri n ger ve d r ø rende ny patient, der skal have besøg fra i aften. Kontakter visitator ve d r ø rende hjælpemiddel. Samtale med visitator om dårlig patient : Ny aftensyge p l e j e rs ke (afløser) møder ind. Der skal intro d u c e re s, fi n- des papire r, nøgler etc. 1 5 :1 0 : P å r ø rende til dårlig patient ko m m e r. Har behov for vejledning og s t ø t t e. 1 5 :2 0 : O p ry d n i n g. Sætter vand over til dagens første kop kaffe, men afbrydes af opringning fra pårøre n d e, der skal tale med ko l l e g a, der er gået. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP L EJ ER SKE PÅ HJEMMEBESØG 1 5 :3 0 : K a ffe og snak med ko l l e ger om børn,p a t i e n t e r, h o s p i t a l e r, p s y ko t i s ke

48 4 8 patienter - og alt andet både fagligt og pri va t. 1 5 :4 0 : Ud af vagten i det gode ve j r. T j a, selv om man starter før tid, når man som re gel ikke at komme hjem til tid e n. Jeg har regnet ud, at jeg har haft mellem pers o n kontakter i løbet af a r b e j d s d age n.i k ke så sært,at hovedet er træt.s k ri d t t æ l l e ren viser mellem 6-7 kms gang, så der er også et pænt fo r b ru g. S y gepleje er det bedste og vigtigste arbejde, der fi n d e s. Det er bare ikke særlig a n e rkendt ud over af dem,der har behov for vo res pleje. Det er hårdt arbejde, både fysisk og psykisk. H ovedet skal holdes klart, der er ofte rigtig mange bolde i luften på én gang. Dette er ikke en pra k s i s b e s k ri velse som anbefa l e t, men en dag b o g, der sige r n o get om arbejdspre s s e t, og at antallet af opgaver er lidt ri ge l i ge mildt sag t. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE PÅ HJEMMEBESØG

49 Kvalitet i sygeplejen 4 9 Jeg har en halv times kørsel til arbejde. Jeg forlader hjemmet, h vor min mellemste datter på 15 var så sur og gal over at være vågnet i nat, og at hun i k ke fik maket up mm i tide til at nå bussen,så hun kunne være i skolen til tid e n. Jeg bru ger lidt af køretiden til at tænke morgenen igennem og fo r b e re d e mig på dage n. Jeg skal bl. a.b e s ø ge en ung scl e ro s e k v i n d e, der har planlagt en udenlandstur med to af sine hjælpere,(heldigvis er den ene uddannet syge p l e- j e rs ke ), og så er der lige et par kasser, der skal pakke s,i n d s a t s o m r å d e r, der skal re d i ge res og medgi ve s. Jeg møder kl , så der er udskrevet advis er, og der er fo rdelt på køre l i s t e r- n e.f ø rst morgenmøde med hjælpern e. Der er lige et par beskeder til dem og a f t a l e r, der skal ko o rd i n e re s. På vej ud af døren er der nødkald, der ikke kan besva res på mobilen pga. t e k- n i s ke pro bl e m e r, så kaldet går videre, og jeg får opringning fra administra t i o n, at en borger har fået et ildebefi n d e n d e, og der er brug for hurtig assistance. Jeg kom hurtigt ud til bilen og af sted. Da jeg ko m m e r, er den faste hjælper der a l l e re d e, og borge ren har det lidt bedre. Jeg taler med ham, måler bl o d t ry k, der er lavt og tager bestik at situationen.te l e fonen ri n ge r, og ko m mu n i k a t i o- nen afbry d e s.vi taler om, at det i dag er 4. m a j, og han fo rtæller lidt om lys i v i n d u e rne mm. Jeg ori e n t e rer læge n, der mener, at det drejer sig om T I A - t i l f æ l- d e, det samme som jeg selv har vurd e re t, og vi aftaler at følge bl o d t ry k ket lidt tæt den næste tid. Jeg taler situationen igennem med fa m i l i e n, og vi aftaler en rolig dag derhjemme uden centera k t i v i t e t,og at de skal kalde,hvis der skulle vise sig fl e re anfald eller ændring i tilstanden i løbet af dage n.vi aftaler også et o p f ø l gende besøg i morge n. Midt i denne ko m munikation ri n ger telefo n e n i ge n.det er et nødkald, der ekspederes videre til hjælper på anden ru t e. Jeg tænke r : Da klarede da vi lige denne lille situation uden blå blink m.m. Jeg må senere beskri ve indsatsområdet, så vi undgår indlæggelse i lignende sit u a t i o n e r, og bedst som jeg er på vej ud af døre n,b ryder konen grædende samm e n. Hun bl ev bange og utryg og havde set hele sceneriet for sig med akut i n d l æ g ge l s e, en hel ve n t e d ag på modtagelsen m.m. (det har hun tidlige re opl evet i lignende situationer).vi taler lidt om det, og hun takker for hjælpen. Jeg tænker også på,h vo rdan det bl i ver med de akutte indlæggelser i fre m t i- d e n, når ko m mu n e rne skal afregne med re gi o n e rn e. Skal jeg så som hjemmes y ge p l e j e rs ke til at slås for nødvendigheden af en indlæggelse pga. et øko n o- misk re g n s k ab? K l o k ken er bl evet 8.40, og jeg iler videre til en borge r,der har brug for insul i n,h vor jeg plejer at være Hun var ved læge i går, og der er lige lidt opsamling på ændring i insulindosering i forhold til lidt lave bl o d s u k re. På ve j ud får jeg den dag l i ge snak med manden, der har været ude at trave med hunden og nab o e n.vi taler om haven og det gode ve j r, og han gi ver udtry k, for at det indimellem er svært, da der er ikke meget initiativ i konen længe re.vi taler lidt frem og tilbage om mu l i g h e d e r, men det kræver jo, at konen ønsker det. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E PÅ HJEMMEBESØG Tredje besøg er hos ung scl e ro s e k v i n d e, der passes af ufag l æ rte hjælpere. I d ag er det en afl ø s e r, der ikke har været der før, så hun er ikke klar til at få sin

50 5 0 b a n d age på try k s å ret skiftet, og katetret sky l l e t. Han har klaret at få hende liftet op, så hun er på vej i badet.vi taler lidt om,h vo rdan katetret håndtere s,o m der er noge t, han har brug for hjælp til eller er i tvivl om. C h e cker lige, at han ve d,h vor de dag l i ge arbejdsbeskri velser er og aftaler,at jeg kommer tilbage om en time. Det ville nu være mere betry g ge n d e, om det var vo res egne sosu-hjælpere, der klarede denne opgave, da jeg så ville have en mulighed for bedre at ko o r- d i n e re opgave rne og vide, h vad de er uddannet til og dermed også en try g h e d ve d, at de er uddannet/oplært i kateterpleje, t ry k s å rs p rofylakse mm. B o rge re n har dog med denne ordning mulighed for at have en person i huset hele dage n, så hun kan ko m m e u d,s h o p p e,k ø re i skoven mm. Min leder er i gang med at unders ø ge mit ansvar som syge p l e j e rs ke i forhold til de opgave r, der skal laves hos denne borger af de ufag l æ rte hjælpere, da jeg jo gang på gang opleve r, at der kommer nye hjælpere, så det nærmest er en umulig opgave at sikre sig, at de er undervist i kateterpleje, almindelig hy giejne mm. Det minder mig indimellem om min tid som ufag l æ rt hjælper på et hospital i England for 25 år s i d e n,h vor jeg gik rundt og plejede en masse gamle apopleksiramte mænd uden at vide noget som helst om kateterpleje,a p o p l e k s i re gimer mm.det virker gro t e s k, at nogle af de fysisk svageste borge re passes af de dårligst uddannede pers o n e r. Jeg kører videre, nyder den smu k ke tur tæt på den udsprungne bøge s kov, a n e- m o n e rne og påske l i l j e rn e. Jeg føler mig pri v i l e ge re t,at jeg har disse små naturpauser imellem ind- og udtræden af folks vidt fo rs ke l l i ge ve rd n e r. Jeg bruger det ofte som små re fl e k s i o n ru m. Jeg kører op ad bakken til en gammel mand, jeg egentligt havde afsluttet morge n b e s ø get ved i går, da han selv har klaret rikning de sidste mange morge n e r, jeg har besøgt ham. Men da jeg taler med ham i telefonen til morge n, har han i k ke i dag kunne klare bl æ re t ø m n i n ge n.han virker lidt træt,og jeg spørge r, om det bl ev sent i går." Ja, du må jo tænke på, at jeg er en ældre herre og kun arbejder på halv kra f t, så derfor tager tingene altså dobbelt så lang tid".vi får o rdnet rikning og taler lidt om besøget hos hudlægen i går.det var en fe s t fo res t i l l i n g,da lægen ikke turde fjerne knuden i lokalbedøve l s e. Det er nødve n d i g t med indlægge l s e, da det kræve r, at de tager hud et andet sted fra og lapper m e d. Jeg spørger fo rs i g t i g t, om han så vil have det lave t." Ja,s e l v f ø l ge l i g.d e r ser da ikke pænt ud at gå rundt med sådan en knot på hovedet." Så ja. Jeg får så meget fo r æ rende ved at få lov til at kigge ind i folks små og store ve rd n e r. Det er et dejligt job at være hjemmesyge p l e j e rs ke. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG Næste stop er en dame, der skal have dryppet sine øjne (ikke én fra ege n ru t e ). Her står der i fo rvejen en sosu-hjælper og en elev. Damen bl i ver lettere fo rv i rret over alle de menneske r. Øjnene er dryppet af den faste hjælper, o g det havde hun også gjort i går. Det var bare ikke lige bl evet rettet til på sygep l e j e rs kens køre l i s t e. Jeg ch e cke r, at hun ve d,h vad hun skal dryppe med, h a r styr på teknikke n,o b s e rvationer mm. A f t a l e r, at hun drypper til middag og må så senere melde tilbage til ru t e n, at det er aftalen. L ave dry p p e s kema og l æ g ger det klar til næste dag.

51 51 Jeg besøger en mand, der tidlige re har været truende ove r for sosu-assistent e n,h vo r for det nu er syge p l e j e rs ke n, der to gange om ugen udleve rer medic i n, der opbeva res på centre t, da medicinskabet har været brudt op fl e re g a n ge. Han fo rtæller i dag glædeligt, at han skal på fe rie i Norge og derfor ge r- ne vil have medicin udleve ret til otte dage på mandag.vi snakker lidt om fe rie n, jeg noterer dette, d o s e rer senere medicinen, u d s k ri ver medicinliste og s t a m a rk m.m, manden kan tage med på fe ri e n.vi får også lige eva l u e ret nedt ra p n i n gen i smert e b e h a n d l i n ge n, som jeg iværksatte for 14 dage siden. Jeg kører tilbage til den unge scl e ro s e k v i n d e, der nu har været i bad. Jeg skifter sårbandage n,s å rene er næsten helet op,så det ser ud til,at borge rens mål med nul sår til fe rien ly k ke s.m a d rassen ch e cke s. Den har fl e re gange være t fl a d, da katten hopper op i senge n. Jeg skyller katetre t, og vi taler om den kommende fe ri e. Jeg har gjort dive rse kasser med syge p l e j e p rodukter klar til fe ri e n. Der mangler lige lidt saltvand og bl e e r. B e g ge dele er bestilt, men ikke ko m m e t, så det må der ry k kes for senere. Jeg aftaler, at vi ses mandag, og dér l i ge ch e cker op på pakke l i s t e rne med de to hjælpere,der skal med på ture n. Jeg går til det næste besøg, da det ligger tæt på - dejligt med lidt luft. Jeg bes ø ger nu en midaldrende kvinde, der har haft en bl o d p ro p, og som følge deraf er skadet på ko g n i t i ve ev n e r, h v i l ket gi ver personalet store udfo rd ri n ge r, da kvinden er meget viljestærk og gi ver udtryk fo r, h vad hun vil og ikke vil. Hjælper har bedt mig se på hendes hårbund, der er meget skællende.det aft a l e s, at jeg via lægen får bestilt hårbundsbehandling og lover at få det org a- n i s e re t, så det kan smøres af hjælper i det dag l i ge, før håret fl e t t e s, da det betyder mege t, at håret sidder pænt, så hun ser godt ud på sin dag l i ge spadseretur i terrænet med gangstativ. Hun spørger som så ofte til, h vad de piller, d e r er i æske rn e, er fo r.vi gennemgår det. Hun sige r, at hun ikke vil have humørp i l l e rn e,og vi drøfter endnu en gang bag gru n d e n,h vor hun i fo rri ge uge dagligt talte om, at hun gik i stykker om aftenen. Ko m munikation afbrydes af tel e fo n e n, der ri n ge r. Det er tilbagemelding fra hjælper efter snak ved morge n- m ø d e t. Kvinden siger nu, at hun godt kan huske, at vi talte om det med at fastholde medicin i en peri o d e, men restinilen var nu bedre.vi taler om det d e j l i ge fo r å r, og at det forhåbentlig kan hjælpe med at løfte humøre t, da denne borger er meget glad for udelivet og er solny d e r.vi må lige en gang til ge n- nemgå aftalen med medicinen, inden jeg siger fa rvel og fa s t h o l d e r, at det p r ø ves i en peri o d e. Dette var et besøg på ca. 25 minu t t e r, der lige bl ev puttet ind ud fra hjælp e rs observationer og udsagn til morge n m ø d e t. Det betyder, at jeg nu tidsmæssigt er 45 minutter bag u d. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RSKE PÅ HJEMMEBESØG Jeg kører ud til endnu et sårs k i f t ; det er min store intere s s e. Der er skrevet på a d v i s, at borger og datter ge rne vil have mig til at kontakte Mars e l i s b o rg Hos p i t a l, da de opleve r, at ophelingen trækker i langdrag. Jeg tager bandagen af, v u rd e rer denne og såre t, og der vælges et andet produkt pga. o b s e rva t i o n e r. Vi aftaler at prøve dette før eventuel kontakt til Mars e l i s b o rg. Det aftales, a t vi flytter besøgene lidt,så jeg kommer de næste par gange for at følge op på b e h a n d l i n g.vi kommer til at tale lidt om teenage b ø rn, og hun betror mig,

52 5 2 h vor svært det kan være at opleve, at ens egne børn ikke tri ves og hvilke n k a m p, det kan være at få kva l i fi c e ret hjælp til dette. Næste besøg er hos en dame med en alvorlig hudlidelse, der viser sig at være i a k t i v i t e t.vi intensive rer behandlingen de næste dage med dag l i ge besøg. H v i s det ikke har effe k t, da må vi tage kontakt til specialafdeling med henblik på v u rd e ring af den medicinske behandling. Næste dør jeg kommer til er låst. Jeg går til ko l l e k t i ve t, der ligger tæt på og kan ko n s t a t e re, at borger er indlag t, men ikke er bl evet inaktive ret i disponeri n g, så han fi g u re rer fo rtsat på køre l i s t e n. Dette gør jeg så efterfølgende i ko n t o rt i- d e n. Jeg besøger nu en ældre dame, som har brug for ko m p re s s i o n s b a n d age.h u n sidder og nyder solen efter at have været i bad. Hun virker ve l t i l p a s,h v i l ke t jeg fo rtæller hende og kæder det lidt sammen med den medicinske behandl i n g, hun nu får. Hun vedgår at have det ok, men mener nu, at det mere er et u d t ryk fo r, "at sådan er jeg". K l. er bl evet 12.15, og det er tid til fro ko s t. Jeg mødes med ko l l e g a e r.vi spiser, mens vi fo rdeler ekstra o p g ave r, der er kommet til i dages løb, s va rer på hjælp e rs observationer fra fo rm i d d age n,t ager telefo n e rne og aftaler, h vem der er på ko n t o ret til telefontidens start. Der re s t e rer kun et enkelt lille besøg over middag. Jeg kører med en ko l l e g a og går tilbage, så får jeg plukket en lille buket til bordet på ve j e n. Jeg besøge r en meget dement dame, der blot lige skal have efterd o s e ret nogle piller. H u n ko m m e n t e rer nøje bl o m s t e rne og perlerne på min bl u s e. Jeg ordner pillern e, og hun takker for besøget og spiser videre af sildemaden. Ti l b age på ko n t o ret for at disponere,d v s.vi flytter til syge p l e j e ko n t o re t,da vi samtidig må passe telefo n e rn e. Fo r f ra med at åbne skærmene og dive rse progra m m e r. Der ikke de hurtigste skærm e, vi har her. Der skal ses på temadagen i morge n,h vor alle møder ind fra morge n s t u n d e n, for at vi kan være færd i ge til kl.1 0. Der skal laves en vikarplan med nøje udvalgte besøg, der skal tages hensyn til cykel- og bilru t e r.vi afbrydes indimellem af telefonopkald fra syge h u s e,f ra læger og fra hjælpere, der kommer og vid e re gi ver observationer mm. Vi sidder to ko l l e ger og laver dette arbejde, da vi ikke i detaljer kender hinandens bru ge re så go d t, at vi kan se,h vor det er mest hensigtsmæssigt at fo r- dele besøgene hen. Der er lige et par beskeder fa ko l l e g a e rne om besøg, d e r skal ændres både i skabelon- og kalenderplan. De har ikke lige nået det selv, inden vi skal disponere. Det kræver et godt ove r blik at arbejde i systemet, m e n det er et knaldgodt planlægningsre d s k ab, da det gør besøg, o p g aver og nogle b e l a s t n i n ger synlige. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ HJEMMEBESØG Vi får lavet mandags- og tirs d agsplanen også, da der ikke i morgen er tid til at

53 5 3 d i s p o n e re pga. t e m a d age n. Der er vikarhjælp mandag og tirs d ag, da vi midlertidigt også afhjælper en gru p p e l e d e rs arbejde,mens hun er på orlov. H e l d i g v i s er det en af vo re egne, der tager ekstravag t e r. Det gør planlægningen lettere, da hun kender borge rn e. Det er nu bl evet tid til at få alle observa t i o n e r, aftaler fra besøgene og dokumentation af den udførte pleje ind i den elektro n i s ke journ a l. Der var også l i ge et par opri n g n i n ger til fi rm a e r, til læger og lidt der skal pakkes fra depotet til næste besøg. Jeg flytter station ige n, så kan jeg lige samtidig få drøftet et par sager med gru p p e l e d e re n.der er advis er fra visitatore r, der skal læses og v i d e re fo rm i d l e s.n ye indsatområder og tilrettede medicinark printes ud og l æ g ges klar, så de kommer med ud ved næste besøg. Det er tid til at køre hjem, kun 15 minutter over tiden i dag. Alt i alt en go d d ag,h vor jeg har udfyldt min rolle som hjemmesyge p l e j e rs ke til egen tilfre d s- hed ved at tage hånd om helheden i de små og store hjem og yde en kva l i t e t s- s y ge p l e j e, jeg er stolt af. Der har været mange bolde i luften, og det har kræve t m e gen erfa ring og kompetence at kunne vurd e re og age re i de fo rs ke l l i ge sit u a t i o n e r. Der er tale om ko m p e t e n c e r, som kræver dy g t i ge og selvstændige s y ge p l e j e rs ker for at kunne leve op til kravene også i fremtidens samfund med accelere rede patientforløb og de store udfo rd ri n ge r, der er til, at vi er en s l ags sundhedsko o rd i n a t o rer for den enkelte borge r. Det går så stærkt i dag,a t i k ke mange borge re i hjemmeplejen selv kan have ove r blik over deres ege n vej gennem sundhedssystemern e. Det var en god dag som hjemmesyge p l e j e rs ke. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG

54 Godt at være gammel i faget 5 4 Jeg har flere kasketter på p ri m æ rs y ge p l e j e rs ke, klinisk vejleder og ko n t i- n e n s s y ge p l e j e rs ke.i dag har jeg dag vagt fra : R a p p o rt fra nattevagten og opsamling ve d r ø rende klienter har haft f ri i tre dage : Opsamling omkring studerende hos kollega (målrettet læri n g ). S t u d e rende har fri d ag i dag : Drøftelse af sosu-hjælper med gruppeleder og to ko l l e ger (fra udl a n d e t,m a n d, dårligt dansk, k ro p s p rog m.m.) Hvo rdan griber vi det an? Drøftelse af kommende teammøder - ønsker til indhold og længde af møderne fo r s o s u - h j æ l p e rne og os.vi får svært ved at deltage fuldt ud i møderne - klientarbejdet kan ikke nås, når der skal gå 1,5-2 timer fra hver fjortende dag.h vo r- dan skal vi nå at fo r b e rede indlæg af længe re va righed - hy gi e j n e i n t rod u k t i o n s m a t e ri a l e,k l i e n t gennemgang etc. Der bl i ver sag t :"I behøver måske heller ikke være der hele tiden?" Hvo rdan skal vi ellers nå de enkelte hjælpere og superv i s e re dem i en travl hve rd ag, som er bl evet mere ko m p l i c e ret? Det er jo os, der møder hjælperne i hjemmene og ser deres mangler - eller system e t s. Individuel pleje er bl evet svært med de nye tidstildelinge r, h vor det er opgaven og ikke klienten, der tæller! Det er virkelig et tilbage s k ridt med hensyn til u d f ø relse af sundhedsfre m m e.s u n d h e d s f remme er for mig livskvalitet for den e n ke l t e, by g gende på tillid og fl e k s i b i l i t e t : Tid til en kop kaffe og snak med kollega angående besøg hos to inko n t i- nente (udredning m.m.) : F ø rste besøg er hos en af disse. Jeg laver en ansøgning på bl e e r. Da klienten er meget gi g t p l age t, må jeg også udfylde ansøgningen for hende. Æ g t e- fællen skal have udskiftet indhold i ballon på top-kateter. Dette gøres under samme besøg. Under seancen kontaktes jeg af kollega angående anden klient : På vej til næste besøg ri n ges jeg op af pra k t i s e rende læge, som ge rne vil h ave oplyst krav til udredning m.m. til bl e b ev i l l i n g : Hos næste klient, som skal have udført sårpleje og pålagt compri l a n b i n d på begge ben. Har haft Rosen i en længe re periode med huller på huden til følge. Skal til nærm e re udredning på Mars e l i s b o rg Hospital, og der er lang ve n t e- t i d. Klienten er meget forpint og har det psykisk dårligt : Besøg hos ældre ny t i l flyttet herre. Der skal doseres medicin til 14 dage samt fo re t ages opsamling omkring rik intro d u c e ret fi re dage fo rinden for at b e d re nattesøvnen.ti d l i ge re fi re natlige va n d l a d n i n ge r. Nu en. Klienten har det betydeligt bedre i dag. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE PÅ HJEMMEBESØG Under denne seance ri n ger telefonen to gange beske d e r,der skal videre-

55 5 5 sendes til sosu-hjælper og ko l l e g a. Skal nødkald altid gå til en syge p l e j e rs ke, når det drejer sig om toiletbesøg eller en ry k ken for hjælpen? Jeg synes,d e t er uheldigt med alt den ri n ge n, da klienterne kan tro, de er til besvær, og at vi er fo rt rav l e d e. Jeg tro r, at der er info rmationer fra klientern e, som er vigtige, men som vi ikke får på grund af fo rs t y rre l s e r skal jeg afl æ g ge et opsøgende besøg på bag grund af en læge h e nv i s n i n g. Sløj person med hy p p i ge lunge b e t æ n d e l s e r. Jeg skal vurd e re behov fo r h j æ l p.i n gen lukker op, og jeg lægger telefo n b e s ke d. Jeg er lidt beky m ret og t ager tilbage til centret for at finde eventuelt telefo n nummer på pårøre n d e. Der er inge n.r i n ger endnu engang til klienten uden held. Jeg kontakter ege n l æ ge,s e k re t æ ren vil unders ø ge nærm e re og ri n ge tilbage.d o k u m e n t e rer dette i omsorg s j o u rn a l e n.k l.er nu Jeg er hos næste klient kl.1 0,h vor der skal udarbejdes bl e b ev i l i n g.d e s u d e n i n fo rm e re om køb af bl e e r, indtil bevilling fo re l i g ge r.ti l b age på centeret og udarbejde de to bev i l l i n ger på edb. U n d e rvejs er der to opkald over telefo n- e n.r y k ke for besøg hos ko l l e g a,k l i e n t k l age over manglende køre s t o l s t a x a : Støttebesøg hos dement bru ger i belastet hjem med meget tva n g s- p r æ get ægtefælle. En opgave, som jeg er bl evet bedt om at va re t age, indtil dem e n s u d re d n i n gen fo re l i g ge r. Et svært hjem at være i, idet manden er så vre d og føler sig ove r b e l a s t e t. Han har svært ved at bru ge de hjælpefo ra n s t a l t n i n- ge r, jeg har fo reslået - hjælp til bad, re n g ø ri n g,f ro s t m a d. Han har dog indvilge t i aflastende besøg for ægtefællenpå lokalcenter to gange uge n t l i g t, men han s y n e s, han også skal være der. Jeg kan kun prøve at tage toppen af hans frus t ra t i o n e r. Det tager en time. Jeg mangler supervison og yderlige re psykiatri s k v i d e n. Jeg føler mig utilstrække l i g : Næste besøg er hos nyo p e re ret gr å s t æ rklient til observation og øjend ry p n i n g : Fro ko s t : Kontakt fra læge angående tidlige re klient. Hun er indlagt har desv æ rre spildt 30 minutter på at få det udre d t. Kontakt til demensko o rdinator for re gion Nord angående tidlige re klient fo r at få fremmet situationen, så hjemmet kan ove rgå til distri k t s p s y k i a t ri e n. Støtte og behandling skal der til, så der kan komme fo r b e d ri n ger i hjemmet også for ægtefællen. Kontakt til aktivitetsafdelingen for at følge op på fo r- løbet dér. Fo re s p ø rgsel angående hy gi e j n e. Nu er telefontiden startet kl Sideløbende med telefonbetjening skrives dagsliste til næste dag og dokumenteres i omsorg s j o u rn a l e n. Notater til vag t p e rsonalet udarbejdes.vagtskifte kl M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJ ER SK E PÅ HJEMMEBESØG En typisk arbejdsdag er til ende med undtagelse af fravær af studerende i

56 5 6 d ag. Mængden af opgaver kan kun nås, fo rdi jeg er kendt med klienterne i fo r- vejen og er gammel i fage t. Når der skal arbejdes mere sundhedsfre m m e n d e, k r æ ver det ro og tid til yderlige re dataindsamling og planlægning med klient e n. Det kræver megen pædago gisk indsigt for at ly k ke s. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RS KE PÅ HJEMMEBESØG

57 Meget mere end visiterede opgaver 5 7 Jeg møder kl. 7 efter at have haft fri i seks dage. J eg gruer efterhånden, når jeg kommer tilbage efter mange fri d age.vil der være nogen til at lappe ove r,eller møder jeg "alene",f risk og uberørt,og skal være klar til at vide alt om hele ruten fra første sekund,jeg træder ind? Vil jeg simpelthen bl i ve rendt ove r ende af for mange opgave r,som jeg bare ikke kan nå? I dag er jeg heldig der er en kollega på ru t e n,og ikke nok med det. Hun hører til og var der i går. Jeg fo rs ø ger at få lidt beske d, men telefo n e rne ri n ge r. Det er først nattevag t e n, så er der nødkald, som skal besva res og gi ves videre til hjemmehjælperne det var et toiletbesøg. Min kollega ry k kes i fra alle sider, for i dag er det hende, der har bag gru n d s v i d e n. Jeg åbner computere n, fo rdi min kollega ikke har tid til at tale med mig. Der er 136 ethundre d e o g s e k s o g t re d i ve advis er på seks dage, som bør læses, fo r at man er ajourført,og nu hænger omsorg s j o u rnalen fast i systemet den er ustyrlig langsom. Jeg må fo reløbig opgi ve og være klar til at improv i s e re. Je g k i g ger mig lidt omkring på alle de sedler, der ligger rundt om på bord e n e.h e r er fx nogle afviste fa xer på medicinbestilling så mangler der medicin nogle s t e d e r. Er det vo res fax? Eller lægens? Det må jeg se på senere. Nu får min kollega tid til at fo rdele dagens besøg med mig og gi ve mig en ko rt o ri e n t e ring om det mest nødve n d i ge. Hun har haft nogle sindsopri vende opleve l s e r, men vi kan ikke debri e fe hinanden der er aldrig tid, og vi afbry d e s hele tiden. K l smider vi alt, uanset om vi er færd i ge eller ej til det,for nu skal vi mødes med hjemmehjælperne i deres ko l l e k t i v, som ligger små to km væk.vi farer af sted. Én henter bilen, og vi andre stoppes ind mellem kasser og bleer og andet go d t.vi skal også lige have posten med derop og lige se efter, om der skulle være andet, som vi funge rer som postbude med.vi går ind til hjemmeh j æ l p e rn e, og vi taler med hinanden efter behov om ko n k rete opgaver og borge re. Der er nu gået en time, og man er som oftest ganske ru n d t o s s e t,m e n e n d nu har man ikke set en borge r. Ti l b age på centret pakker jeg mig og gør klar til dagens besøg. Det ser ove r- skueligt ud. Jeg håber på at få tid til at ori e n t e re mig i alle advis erne senere, men jeg ved udmærke t, at vi i øjebl i k ket er inde i en peri o d e,h vor vi ikke kan s t y re ru t e n. Det er ikke få dage,h vor de akutte opgaver tidsmæssigt langt overhaler de planlag t e. Mit første besøg gælder en injektion af Metoject til en gi g t p a t i e n t.det er fl e re u ger siden, jeg har set borge re n, som er bl evet enke denne vinter. Hun har m a n ge skava n ker og mange ting at tale med mig om,men ikke noge t, jeg skal f ø l ge op på. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE PÅ HJEMMEBESØG Mit andet besøg. Her ved jeg på fo r h å n d, at der skal bru ges lang tid. O p g ave n lyder på medicindoseri n g, men borge ren skri ver store huskesedler over alle de ting, hun har behov for at vende med syge p l e j e rs ke n. Hun har blandt andet

58 5 8 en øjenlæge t i d, og jeg lover at sende et opdateret print af aktuel medicin, s o m hun kan medbri n ge.( S e n e re viser det sig, at jeg IKKE kan printe i dag, så nu har jeg et nyt hænge p a rti.) Hun skal på et fe ri e o p h o l d,og vi bru ger lang tid på at planlægge vo res besøg, så det klapper, og der skal skri ves supplerende oply s n i n ger i hendes boligsag m.m. Næste besøg er også visiteret som medicindoseri n g. Det gør jeg uden store fag t e r, men den meget svækkede borger med det svært fo rs t å e l i ge sprog vil mig noge t. Der er pro blemer med aff ø ri n g.vi skal have lavet skemaer til det. Jeg gi ver straks hjælp i fo rm af kly x. Hun vil noget mere. Ko m munikationen er m e get va n s ke l i g. Jeg finder langt om længe ud af det og age rer på det. Så kommer der et akut kald fra en hjemmehjælper, som beder mig ko m m e s t ra k s.det kan jeg heldigvis go d t, for jeg befinder mig i nærheden og ude på g a d e n, så jeg lader ingen i stikke n. Det drejer sig om en meget dårlig, m e get gammel dame, som nægter at spise og dri k ke og tage sin medicin og i det hele taget ikke vil lade nogen røre s i g. Hun har stort set været senge l i g gende i tre år, men er helt intakt fo rs t a n d s- m æ s s i g t. Der er store etiske ove rve j e l s e r. Dels skal jeg tale med borge ren selv, tale med hjælperne om hendes retsstilling i det spørg s m å l, og endelig skal jeg h ave vendt det med hendes læge og info rm e ret fa m i l i e n. Her og nu taler jeg med hende om, at vi selvfølgelig re s p e k t e rer hendes bes l u t n i n g,u n d t agen jeg ikke kan acceptere, at jeg ikke må gøre hende ren og skifte bl e, for ellers vil hun komme til at lide uri m e l i g t. Dette accepteres af b o rge re n, og jeg får lov til det, h j e m m e h j æ l p e rne bl ev nægtet. Dette er ikke u s æ d va n l i g t.er borge rne bare autori t e t s t ro - eller har vi som syge p l e j e rs ke r en helt anden tilgang til pro bl e m s t i l l i n ge rne qua uddannelse? Hun siger ove n i købet tak bage f t e r. De øvri ge kontakter må tages senere, og så skal det endelig dokumentere s og info rm e res ud, når og hvis jeg har en computer. Nu er jeg bag u d, så jeg må fo rs ø ge at "sælge" et besøg på fast tidspunkt til en ko l l e g a. Det ly k ke s. Jeg skal lige om og vurd e re ødemer, idet det fra fl e re sider ly d e r, at en borge r har meget hævede fødder. Dette udsagn er ofte ra p p o rt e re t. Det synes jeg nu i k ke er særligt påfa l d e n d e, altså ødemern e. Fruen ønsker bestemt ikke ko m- p re s s i o n s s t r ø m p e r, så det skal vi ikke ove rveje de ville aldrig nå længe re end til skuffe n. Om der skal gi ves diuretica? Det må lægen afgøre,men jeg synes,a t situationen er acceptab e l, og man skal ove rveje eventuelle gener ved diure t i- ca hos en 93-årig usikke rt gående dame. Mon ikke hun er bedre tjent med de små puder på den i øvrigt pæne hud? Nu er der ri n get fra en borge r, som havde ventet os. Det må lige udre d e s,i d e t han står til besøg dagen efter,men det er da ærgerligt med den misfo rs t å e l s e, for det er en mand, der stadig arbejder. No offe n c e.vi aftaler næste dag. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE PÅ HJEMMEBESØG Atter medicinadministra t i o n. Helt uko m p l i c e ret hos en dement, men mege t

59 5 9 livsglad borger med et kæmpetalent for at dække over demensen. Men vi taler åbent om, at meget af det, jeg gør, er for at støtte den svigtende huko m m e l s e. Nu kaldes jeg tilbage til damen med obstipationen, for hun har mange ge n e r f ra sit kateter a d e m e u re og føler, at hun skal tisse hele tiden, men at der ikke kommer noge t. Jeg må ned og hente remedier til skylning og stix. Det ender m e d, at kateteret skal skiftes.af sted igen efter re m e d i e r. Der er intet kateter i h u s e t, for det kan man ikke få på bev i l l i n g. Det skal tages over syge p l e j e d e p o- tets budge t, mens bleer kun fås på bev i l l i n g. Atter et af ve rdens store my s t e rie r. Alt tager tid, og det er gode afstande for en cyklist! Jeg bl i ver kaldt til en dame, h vor hjemmehjælperen hjælper med bad. Hun har o p d aget grim hudløshed mellem to tæer. Det må jeg lige se på. Det viser sig, a t det må vi følge op på, så fruens skal visiteres til syge p l e j e. Nu er kl. over 13. Ind og spise en mad med den ene hånd og skri ve og ri n ge med den anden og tredje hånd. I telefontiden er der mange henvendelser fra h o s p i t a l,h j æ l p e re og en pårøre n d e, og jeg ri n ger også ru n d t. Der SKAL dokumentere s, men i dag er der ingen PC til mig,fo rdi min ko l l e g a, som har de lov p l i g t i ge fo re by g gende sundhedsbesøg er der i den funktion i d ag, og hun har kapret en PC. Det mest nødve n d i ge skal skri ve s,e l l e rs når beske d e rne ikke ru n d t, så jeg er på spri n g, når nogen letter enden fra stolen.til sidst tror jeg nok, at jeg er ve d at have styr på det hele, og at jeg har skrevet og info rm e ret om det,der er vigt i g t.(plus lavet en huskeseddel til næste dag, når jeg får adgang til PC.) Jeg skulle gå kl. 1 5,men da aftensyge p l e j e rs ken betjener fl e re centre og møder et andet sted,kan vi aldrig gå til tiden, hvis vi har noget at tale med hende o m. Det kan godt være lidt surt,for man kan ikke lave sig en tandlægetid kl , hvis man ikke vil stresse af sted. Ofte ved man jo ikke i fo rve j e n,o m man er nødt til personlig kontakt med aftensyge p l e j e rs ken den dag. Det har været en god dag i dag, for jeg var ikke mere pre s s e t, end at jeg stort set nåede det, der dukkede op. Jeg har ikke snerret af nogen i dag.n o gen gange kan jeg have det dårligt, når jeg bl i ver så pre s s e t, at jeg ikke sva rer ord e n t l i g t. Når jeg synes, at hjælpernes og borge rnes fo rve n t n i n ger er helt ude af trit med det, jeg har til rådigh e d. Jeg har skubbet rundt med noget skri ve ri og bestillinge r, men jeg har ikke b o rt p ri o ri t e ret nogen opgave r. Jeg har været så heldig at have ko l l e ger at ove r- gi ve planlagte opgaver til i dag, da jeg bl ev løbet over ende af det ufo ru d s e t e. De opgave r, jeg er visiteret til,udgør kun under halvdelen af det, jeg har lave t. Hvis syge p l e j e rs ke rne kun udførte visiterede opgave r, ville servicen være kat a s t ro fa l. Mon der er nogen politike re, der ved det? M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG I virkeligheden burde vi som syge p l e j e rs ker gå ind i daglig pleje som den ene

60 6 0 p e rson hos den dårlige dame, der er holdt op med at spise og dri k ke.vi pri o rit e rer terminale patienter meget højt, men her er situationen meget rolig og u d ra m a t i s k,så vi nøjes med dagligt tilsyn eller kontakt simpelthen af tidsmæss i ge gru n d e. Vi er efterhånden så få syge p l e j e rs ke r,at vi skal passe mægtigt på,i k ke at være fastlåste i dag l i ge opgave r. Ofte er man ene mand på en ru t e.jeg kan huske,a t vi før i tiden har været både tre og fi re, og jeg føler ikke, at fo rve n t n i n ger og k rav er bl evet mindre,t v æ rt i m o d,men i hve rt fald anderledes.s e l v f ø l gelig har det ko n s e k ve n s e r. Uanset hver meget man anstre n ger sig for at have ko n t i nu i- tet i fo r l ø b e n e, kan det ikke lade sig gøre,når vi ikke ove r l a p p e r, men ofte møder alene og skal samle op på egen hånd. Helt ko n k ret synes jeg,opsætning og ve d l i geholdelse af kald burde uddelegere s. Det er helt hul i hove d e t, at den opgave ligger hos syge p l e j e rs ke rn e. På en uheldig dag skal vi måske både opsætte et nyt og skifte et defekt ud et andet s t e d. Det sker ofte, at de er defe k t e.vi har råbt op om det, siden ko m mu n e n s p a rede elektri ke r fi rmaet Eifa væk, men der sker intet, s e l vom skiftende ledere har lovet at se på det. B o rge rne bl i ver dårlige re i eget hjem, kaldene bl i ve r fl e re, og syge p l e j e rs ke rne bl i ver færre. Et hjertesuk mere : Jeg har siden sammenlægning af centrene savnet en leder. Sådan en, man kan sparre med i hve rd age n, vende fag l i ge spørgsmål med, så vi kan få kva l i fi c e rede afslutninger på diskussioner,og en leder som kan følge op på pro bl e m s t i l l i n ger og principielle sager og især meget ko m p l i c e rede sage r, som den enkelte nu går og bakser med. Kald det bare team-building, det vi h a r. Det er en narre s u t. Jeg har været leder i mange år og syge p l e j e rs ke i 37 år, så det er ikke, fo rdi jeg er bange for at tage ansvar eller beslutninge r,men engang imellem er det bare så fedt at føle,at man har en leder. At jeg alligevel har en ofte god arbejdsdag og også stjernestunder skyldes de d e j l i ge borge re, jeg besøge r, og mine dejlige syge p l e j e rs ke ko l l e ge r. N å, nu må jeg virkelig holde. S i k ke en lang ende, man kan spinde, når man sådan sidder og bearbejder notater fra arbejdsdagen den 4. maj M I N D A G S O M HJ EM ME S YGEP LEJE RS KE PÅ HJEMMEBESØG

61 Dokumentationen kunne lettes 61 Min dag starter kl faktisk ca. 15 minutter før, da jeg godt kan lide at være ve l fo r b e re d t. Jeg starter med at tænde for PCen, da min erfa ring sige r, at det tager ca.15 minutter at komme ind i pro gra m m e t.jeg udskri ver køre l i- ster og læser derefter advis, som ve d r ø rer de borge re, mine ko l l e ger og jeg har ansva ret fo r. K l kommer resten af ko l l e ge rn e.vi diskuterer de udfo rd ri n ge r, vi på nu v æ rende tidspunkt kan fo rudse vil komme i løbet af dage n. K l mødes vi med hjemmehjælperko l l e k t i ve t. Jeg styrer mødet, da vores gruppeleder har fe rie pga. ko n fi rm a t i o n. Der er to hjemmehjælpere sygemeldt til morge n, så arbejdsopgave rne fra de to planer skal fo rdeles på de ø v ri ge hjemmehjælpere.vi syge p l e j e rs ker påtager os et par opgaver for at lette på situationen. D e refter ri n ger vi til de borge re, som vi må udsky d e re n g ø ring hos. De får gjort rent senere, når der er plads i planen. D e re f t e r henter vi en bil på Bushøj, da vi har to bilru t e r. D e refter første besøg hos en borge r. Jeg drypper øjnene og derefter videre til næste. En borge r, som skal have hjælp til medicindoseri n g. Hun får ri g t i g m e get medicin, så det er fo rs t å e l i g t.d e refter bestiller jeg hos egen læge med i c i n, så vi kan dosere til næste gang. Næste borger skal også have doseret medicin. Hun vil desuden ge rne have hjælp til at bestille en tra n s p o rt abel iltbeholder.hun har en iltko n c e n t ra t o r, men den er stor og uhandy og er desuden tilsluttet el, og hun vil ge rne ud at g å, nu da ve j ret er bl evet go d t. Ilten bestilles på den afdeling, hun har fået ord i n e ret ilt på. Næste borger har et top-kateter, som jeg pga. t ravlhed har påtaget mig at soi g n e re. Det er egentlig en hjemmehjælpero p g ave.d e refter en anden borge r, som skal have ko n t ro l l e ret ballon på top-kateter samt skiftet dive rse utens i l i e r. H e refter besøger jeg en borger med tra cheostomi efter en stru m a o p e ra t i o n, som ikke gik helt efter boge n. Hun har desuden en manio-depressiv diag n o- s e,men er velbehandlet og stabil i øjebl i k ke t. Hun har dog behov for et besøg hver fjortende dag til at diskutere de pro bl e m e r,hun måtte støde på.i d ag er det diarre og åndenød til natten.vi enes om, at hun prøver yo g h u rt mod diarre og tager inhalation Berodual til natten i stedet for til spisetid. M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG På vej derfra bl i ver jeg ri n get op af ge ri a t risk syge p l e j e rs ke,som vil indkalde til udskrivningssamtale af en borge r, som sidste we e kend var på hjemmebes ø g.vi har en diskussion om det ri m e l i ge i, at han udskri ves til hjemmet, da vi o p l eve d e, at hustruen var helt udaset efter to dage.vi har en plejebolig klar til ham, men han vil hjem. Han opleves dog som ikke re l evant angående ege n fo rm å e n. Han var blandt andet ikke i stand til at samarbejde med hustru e n, da han havde diarre, sidst han var hjemme. G e ri a t risk syge p l e j e rs ke fa s t h o l- der afdelingens beslutning. Og vi aftaler møde næste dag i hjemmet kl S t a k kels hustru!

62 6 2 Næste besøg gælder et ægtepar over de 90.H u s t ruen er dement, og manden har et top-kateter, som skiftes hver fjortende dag. De skal desuden have doseret med i c i n. Da de er Rudolf Steiner-tilhænge re, er der meget naturmedicin i hjemm e t,men det må vi ikke hjælpe med.o rd re fra egen læge pga.i n t e raktion med den medicin,l æ gen har ord i n e re t. Manden finder det meget anstre n gende at skulle dosere det selv. D e refter skiftes top-kateteret uden pro bl e m e r. Så videre til næste borge r, som skal have skiftet top-kateter for første gang af hjemmeplej e n. Det går uden pro bl e m e r. Næste besøg er bl o d s u k ke rmåling hos en borge r, som har haft diabetes i mange å r. Der kommer jeg for sent. Han er gået hjemmefra. Jeg kom også ti minu t t e r for sent. D e refter 15 minu t t e rs fro ko s t p a u s e. Jeg får uddelege ret en medicindoseri n g,d a jeg er lidt bagefter tidsplanen. Næste besøg gælder en ny u d s k revet borge r, som har været indlagt i ca. to måneder efter en hjern e bl ø d n i n g. Han har tidlige re klaret alt selv. Da jeg kommer til b o rge re n, kan jeg ikke finde medicinen eller doseri n g s æ s ke r, og han kan ikke b i d rage med oply s n i n ge r. Jeg ri n ger derefter til dattere n. Hun er ikke hjemme, men vil komme inden for en time,o p lyser barn e b a rn e t. Jeg skri ver derefter medicinlisten fra sygehuset af og opdage r, at der er fo rs kel på medicinlisten og den medicin, de skri ve r, at de har gi vet til borge re n. Jeg ri n ger til den udskri ve n- de afdeling.de kan efter nogen diskussion med andet personale oply s e, at han p a u s e rer med pågældende medikament, og at egen læge skal tage stilling til,o m han skal fo rsætte med medicinen ved næste besøg om fi re dage. Men jeg ve n t e r p å, at datteren skal ko m m e,k ø rer jeg til centeret og doserer medicin til en borge r, som tidlige re med kniv har truet sig til at få udleve ret al sin medicin, så det o p b eva res nu i aflåst medicinskab på syge p l e j e ko n t o re t. Ti l b age til den ny u d s k revne borger er datteren ko m m e t.vi finder medicinen f rem og får doseret uden yderlige re pro bl e m e r. Han har tidlige fulgt bl o d t ry k n ø j e, og datteren vil ge rn e, at det måles med mellemru m. Det lover jeg. På vej derfra ri n ges jeg op af distri k t p s y k i a t risk syge p l e j e rs ke angående en borge r, som i øjebl i k ket er indlag t. De påtænker at udskri ve mandag.vi aftaler videre retningslinier ve d r ø rende medicineri n g, da hun er temmelig ustabil i øjebl i k- ke t. Sidste besøg gælder en terminal borge r. Han har lunge c a n c e r, som man ve d o p e rationen fandt ud af var inoperab e l. Han kom hjem med ern æ ri n g s s o n d e,i l t- ko n c e n t rator og pleura d r æ n.e rn æ ringssonden fo rdi han var så fo rk va l m e t,a t han ikke kunne spise. Sonden er nu seponere t, men det går ikke så godt med at s p i s e. Han har brug for en del motive ri n g.s o i g n e ring klarer han efterhånden s e l v. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E PÅ HJEMMEBESØG Ti l b age til ko n t o ret 15 minutter over arbejdstid. Skal have dokumenteret og s k revet medicinske m a, da der ikke bl i ver tid til det i morge n.alt i alt en times ove ra r b e j d e.

63 6 3 Jeg er rimelig tilfreds med arbejdsdage n, men det ville have lettet og mindske t ove ra r b e j d e t, hvis jeg havde haft en bærbar PC med i hjemmene. Så kunne man også skri ve indgåede aftaler ind med det samme. Det ville mindske misfo rs t å e l s e r. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E PÅ HJEMMEBESØG

64 I E N A N D E N S R U T E Forskelligheder som udfordring 6 4 Da jeg møder lidt i halv otte har min kollega sat kaffe over, så vi starter dage n med en kop kaffe og fo rdeling af dagens opgave r.vi er for nylig begyndt at arbejde i t e a m s,men i dag er vi to på arbejde fra samme team,så en af os skal køre en fre m m e d ru t e. K va rter i otte går vi ned i ko l l e k t i vet til hjælpern e,h vor vi sætter os ved hver vo re s b o rd sammen med hjemmehjælperne i teamet.der er en del beske d e r,der skal gi ve s og spørg s m å l,der skal stilles og besva res inden kl. o t t e,h vor hjælperne går ud. M i n kollega og jeg går op på ko n t o re t,h vor jeg fo rs ø ger at komme igennem til en læge, der selvfølgelig er optaget hele tiden. I ventetiden er jeg oppe hos en beboer i æld re b o l i ge rn e,som skal have inhalationer i maske,og som ikke selv kan betjene mas k i n e n.jeg har netop fået at vide,at hun skal flytte i plejebolig,og da jeg spørger til d e t,s va rer hun,at hun tænker på det som en endestation, og vi får en snak om døde og livets vilkår,inden jeg atter går ned og endelig kommer igennem til læge n. D e refter besøger jeg en anden beboer i ældre b o l i ge rn e. Hun er 92 og sidder i solen k a rnappen med benene oppe,en kop kaffe ved siden og en cerut i hånden.mens je d o s e rer hendes medicin, der er i aflåst boks,h ø rer jeg, h vo rdan hun har det, og hun fo rtæller om børn og børn e b ø rn og om kunsten at acceptere alderdommens begr æ n s n i n ge r. K l.er nu lidt i halv ti,og jeg har for fl e re dage siden lavet en aftale med en optike r om at låne en luplampe til en 91-årig kvinde for at afprøve,om hun vil kunne få glæ de af lampen og af at kunne læse ige n. Fruen hører meget dårligt trods høre a p p a rater og har tidlige re været en ivrig læser,men hun kan ikke læse mere,s e l vom hun h fået nye bri l l e r. Hun har nemt ved at miste modet og siger af og til, at hun ville ønsk hun kunne få en (døds)sprøjte. F ø rst havde jeg prøvet at kontakte Synscentra l e n, men der var over tre måneders ventetid på et hjemmebesøg, så derfor prøvede jeg o p t i ke re n. Så jeg cykler ned og henter luplampen og skri ver under på en kvitteri n g. På vejen besøger jeg en ung mand,som jeg havde fo rventet havde været i bad og va r k l a r,når jeg ko m,men i stedet vækker jeg ham.mens han er i bad,læser jeg i samarbejdsmappen og gør klar til sårs k i f t.d e refter hen til endnu en ukendt patient,s o m skal have underbenene va s ket og smu rt, inden der anlægges compri l a n b i n d.m e d b e g ge laver jeg aftaler for we e k - e n d e n,h vor jeg skal i vag t. D e refter går cyke l t u ren ud til den svagtseende kvinde,h vor jeg monterer luplampe og instru e rer hende i bru gen og aftaler,at vi henter den igen mandag,h vor vi så ska v u rd e re,om det er et hjælpemiddel,hun kan få glæde af,og som vi så skal ansøge o m.fruen er meget oplivet over mit besøg og lampen og byder på en kop kaffe. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E I EN A N D E N S R U T E D e rnæst har jeg en aftale med en kvinde,der har Correa Huntington.Jeg har i et pa år været hendes faste syge p l e j e rs ke,og vi har et meget fint samarbejde omkring he des sygdom. Hun har en god sygdomserke n d e l s e,h v i l ket er en fantastisk hjælp fo r både hende og mig.hun ved go d t,at hun "mangler kaptajnen på skibet" og derfo r har svært ved at tage beslutninger og føre dem ud i live t.vi har haft møde med fo rkvinden fra CH-fo re n i n gen og har lavet en fo rdeling af ansva re t,h vor også den fa ste hjemmehjælper spiller en vigtig ro l l e. Jeg besøger hende hver fjortende dag,

65 6 5 h vor jeg doserer medicin, men vigtigst holder mig ajour med Ms dag l i g d ag og sygdommens udvikling. Et vigtigt indsatsområde er,at M holder vægten, da hun er en m e get spinkel kvinde og har svært ved at indtage lige så meget energi,som hun fo r b ru ger med sine mange ufri v i l l i ge bev æ ge l s e r,så der har også været ko n t a k t med diætist. Efter besøget hos M kører jeg ind på lokalcentret og spiser fro ko s t.der får jeg bes ked om en medicindoseri n g, som skal fo re t ages inden kl. 1 3.Jeg skynder mig derfor at spise,inden jeg besøger et tvillingepar på 96,h vor den ene har haft en svær d e p re s s i o n.i den forbindelse har hun været henvist til ge ro n t o l o ge rn e, og vi har v æ ret med på hjemmebesøg. Hun er endelig ved at få det lidt bedre,h v i l ket også er en stor lettelse for søstere n.vi taler om medicinen og dens virk n i n g,som åbenb a rt nu begynder at vise sig. Jeg cykler tilbage til ko n t o re t, men går direkte op til en beboer,som har beky m re t os meget igennem den sidste lange tid.han har en hjerneskade og er ind imellem p a ra n o i d,men har ingen erkendelse af sin situation og sit behov for hjælp. Han føler sig i stedet ofte krænket over vo res besøg. Han er diab e t i ke r,men magter ikke at passe sin diab e t e s.a l l i gevel vil han ikke have hjælp til hve rken insulingivning eller ko s t.vi fo rs ø ger at have et tæt samarbejde med egen læge og lokalpsykiatri e n, men der er peri o d e r,h vor vi frygter for hans liv.t va n g s i n d l æ g gelse har været på t a l e, da han fl e re gange er gået fra sygehuset under indlægge l s e n.vi har inddrage t vo res assisterende områdechef for at få vejledning i forhold til vo res ansva r. D e n n e d ag sidder E imidlertid på altanen fo ran sin lejlighed,og han byder mig at sidde sammen med ham. Han har for nylig haft et epileptisk anfald og er temmelig fo r- s l å e t,så vi taler om muligheden for at fo re by g ge samt en aftale med naboen om,a t hun skal tilkalde hjælp, hvis hun atter hører mærke l i ge lyde fra hans lejlighed. K l. er nu halv to, og telefontiden er begy n d t. Min kollega er bl evet lidt fo rs i n ke t,s å jeg passer telefonen alene, indtil hun ko m m e r. Der skal laves plan til næste dag,o g da min kollega ko m m e r,går jeg op og gi ver inhalation til den samme patient som om morge n e n.vi følger op på snakken fra om morge n e n, og B gi ver udtryk fo r, a t hun tro r,hun vil få et bedre liv,når hun flytter på plejehjem. Der er et besøg, som min kollega ikke har nået og et par medicinbestillinge r,d e r skal ordnes og skri ves fre m.vi skal have planlagt et besøg til mandag hos en ældre, h j e rneskadet mand,som er ved at gro til i skidt,men som gang på gang har afslået re n g ø ri n g s h j æ l p.vi drøfter situationen og bl i ver enige om at prøve at tage en hjemmehjælper med,når vi skal ud og dosere medicin og så håbe, at hjælpere n kan få lov til at begynde at gøre rent i køkke n e t.vi taler om vigtigheden af, at han i k ke føler sig krænket ved ko n f rontationen med, at han ikke selv magter at holde rent og om hvilke vinkler, vi vil prøve.vi skal også have aftalt afhentningen af luplampen mandag, da jeg har fri efter we e ke n d vag t.vi kan se, at der vil bl i ve meget travlt på mandag og aftaler,at jeg skal fo rs ø ge,om jeg kan nå nogle af mandag s- b e s ø gene i we e k - e n d e n. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E I EN A N D E N S R U T E K l o k ken bl i ver kva rt over tre, før jeg er færdig med at dokumentere fra dagens bes ø g. Min kollega sidder der endnu,da jeg siger fa rve l.

66 Hvis bord er det? 6 6 Mødetid Jeg arbejder i to teams inde på et lokalcenter. Jeg mødte på vagtstuen kl og bl ev straks modtaget af min ko l l e g a,s o m ge rne ville have mig til at tage nogle opgaver for hende i udeområdet. D e t bl ev til fi re : en der skulle have skiftet topkateter, en medicindoseri n g,e t s å rskift og en, der skulle have comprilanbind på. En hjemmehjælper sad "i kø" og ville ge rne snakke om en beboer, som havde smerter og havde sovet dårligt om natten. Så var kl Så bl ev det min tur til at planlægge min dag,se advis er og snakke med de ko l- l e ge r, som jeg havde fælles klienter med. K l starter min morge n ru n d e med tre beboere, der skulle kateteri s e res (og have udført nedre hy gi e j n e ),e n der skulle have insulin, og en der skulle have skiftet smert e p l a s t e r. K l var jeg på cyklen ned til et kateters k i f t. Der var ingen plejebil til rådigh e d.ti l b age på lokalcenteret kl Så var der en medicindosering og tilsyn af en dårlig dement dame (20 minu t t e r ),d e rnæst var der kaffe p a u s e.k l tilsyn af en mand, der havde været på Skadestuen om natten og havde fået sat fi re sting i bag h ove d e t,l æ ge kontakt om ændring af hans medicin. Ud af huset igen kl til en medicindosering og påsætning af compri l a n- b i n d. Jeg kunne ikke komme ind hos klienten til medicindoseri n g, selv om h j æ l p e ren havde ladet døren stå. Han havde selv låst den ige n, så tilbage efter n ø g l e n. Dér bl ev jeg så opholdt af en hjælper, der var beky m ret over en af sine b e b o e re, der har haft en hjern e blødning for ca. to år siden. H j æ l p e ren synes, a t hun var bl evet mere stiv,spastisk og havde fået fl e re smert e r. Inden jeg nåede at komme af sted ige n, kom en beboer hjem fra hospitalet kl Han skulle modtage s,t abletter skulle ord n e s, og der skulle tages ko n- takt til hospitalet,da de havde glemt at sende nogle af hans tabletter og hans øjndråber med hjem. Det gik der en time med. M I N D A G S O M H JE MME SYG EP LEJ ERSK E I EN A N D E N S R U T E medicindosering hos den udeboende. Under doseri n gen bl ev jeg kaldt over til en bru ge r, der kun var kendt af hjælpern e.hun var dårlig og var tri l- l e t / faldet ned på gulvet fra sofa e n. Hun var lidt sløret i sin tale, var va rm. Fik taget temperatur under pro t e s t,h avde 40 i feber og kuldery s t e l s e r, var ko rt å n- det og kastede op. Hun var en stor dame på 130 kg,h avde en porta-neb stående - altså dårlige lunge r, hun havde orabet og insulinpenkanyler stående.m o n hun havde diabetes? Det bekræftede hun. Jeg havde ko rt va ri ge kontakter med h e n d e, men hun faldt hurtigt hen ige n. Alt imens jeg fandt ud af det, p r ø ve d e jeg at få kontakt til hendes læge, som havde we e ke n d - l u k ke t.der bl ev henv i s t til Fa l ck - s e rv i c e. De gav et telefo n nu m m e r, h vor jeg ikke kunne komme ige n- n e m. Kontakt til Fa l ck ige n,f ø rst tredje gang ly k kedes det at komme ige n n e m til en vag t h avende læge, som først kunne komme på besøg efter kl. 16 (efter t re og en halv time).han ville ikke indlægge hende, han henviste til, at jeg kunne prøve Harlev - l æ ge rn e," for der var jo langt til Harlev ". Jeg ko n t a k t e d e H a r l ev - l æ ge rn e, som ikke syntes, det var deres "bord ", men de indlagde hende s u b - a c u t, og da Fa l ck hurtigt ko m, ove rtog de.

67 6 7 Ti l b age på lokalcenteret kl Så var det fro ko s t t i d,t e l e fontid og tid til at få dagens arbejde dokumentere t.k l.c a. 14 dukkede vo res tillidsmand op uanm e l d t, og hun havde noget vigtigt til os, blandt andet opfo rd ri n gen om at skrive dagbog over vo res arbejdsdag 4. m a j. Efter ca. en halv time kørte hun ige n. Så var det tid til at dokumentere færdig og at planlægge til week-enden og til m a n d ag. A r b e j d s d agen bl ev længe re end planlagt den va rede til kl M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RSKE I EN A N D E N S R U T E

68 I P L E J E B O L I G E R Et varieret arbejde 6 8 Jeg arbejder som sygeplejerske i plejeboliger på et lokalcenter i Århus Ko m mu n e. A f d e l i n gen har 30 beboere,h e raf 3 ko rt t i d s p l a d s e r. A f d e l i n gen er i n d rettet således,at borge rne bor på to etager - 15 på hve r. Alle tre ko rt t i d s- pladser er i stuen;her er norm e ri n gen derfor en smule højere end på første sal. I afdelingen er der en syge p l e j e rs ke som gru p p e l e d e r,og der er tre sosu-assistenter på hver etage.e n d v i d e re er der sosu-hjælpere, og i stuetagen er der en medarbejder i fl ex j o b.i aftenvagten er der to hjælpere på hver etage,og om natten er der to hjælpere til hele vo res afdeling plus vo res nab o a f d e l i n g,s o m l i geledes har 30 beboere. Mit arbejde spænder vidt. I dag l i g d agen er det mig, der har det syge p l e j e fag l i- ge ansva r. Jeg er invo l ve ret i alle borge re og kender til deres pro bl e m e r. Je g har lavet en fjort e n d agsplan over medicindoseri n ge rn e ; i samarbejde med ass i s t e n t e rne doserer jeg medicin.vi har indrettet os på den måde, at hver assistent har fem beboere,h vor de har medicindoseri n ge n.når én har fri,t age r jeg ove r. Jeg har uddelege ret en del syge p l e j e o p g aver til hjælpern e.vi arbejder med ko n t a k t p e rsoner - hos to borge re med kro n i s ke sår er sårplejen uddelege re t til hjælpern e, der er ko n t a k t p e rs o n e r. Jeg følger behandlingen ved at deltage i sårplejen ca. en gang om uge n. Inhalationer for astma er ligeledes uddelege re t til hjælpern e. I aftenvagten har jeg i fællesskab med den udekørende aftensyge p l e j e rs ke uddelege ret insulingivning til en enkelt beboer.vi har fl e re borgere med topkateter, den dag l i ge pleje af disse er ligeledes uddelege re t.s k i f t- ning af kateter udfører jeg. Der er dog et par assistenter, der ge rne vil oplære s i dette, så det arbejder vi på. Vi har indrettet os således, at hver etage er et team. Jeg er med i begge team.vi har i vo res afdeling en ergo t e rapeut fast tilkny t t e t ; hun er ligeledes med i begge team. H ve rt team holder et møde om uge n.m a n ge små opgave r, der får h ve rd agen til at glide nemmere,er uddelege ret til pers o n a l e t. På teammøderne har vi et fast punkt hver gang, h vor vi lige holder hinanden fast på opgave r- n e. E rgo t e rapeuten og jeg har hver en lille arbejdsgru p p e, vi er tov h o l d e re fo r. E r- go t e rapeuten er for gruppen fysisk arbejdsmiljø.jeg er for gruppen psykisk a r b e j d s m i l j ø.b e g ge grupper mødes en gang om måneden. I min gruppe har vi som vo res første opgave udarbejdet en introduktion for nye medarbejdere.vi har endvidere udarbejdet en års k a l e n d e r. H e ri har vi planlagt små tiltag for vores beboere, eksempelvis små fe s t m i d d age i hve rd age n,u d flugter og andet. I vo res afdeling har vi for det meste tre elever - to hjælpere l ever og en assis t e n t e l ev. Jeg deltager i fo rventningssamtaler samt eva l u e ri n g s s a m t a l e r. Er der p ro bl e m e r, d e l t ager jeg også i de uge n t l i ge samtaler. Jeg underviser eleve rne i fo rs ke l l i ge syge p l e j e fag l i ge områder.eksempelvis altid i inko n t i n e n s o m r å d e t, jeg er inko n t i n e n s p e rson på stedet. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E I P L E J E B O L I G E R Jeg har en meget stor og vigtig rolle i forhold til vo res dokumentation i afdel i n ge n. Jeg vejleder assistenterne i forhold til den elektro n i s ke journ a l, og jeg

69 6 9 vejleder hjælpergruppen i brug af samarbejdsbogen - specielt i oprettelsen af i n d s a t s o m r å d e r. Også i forhold til pårørende har jeg en del opgave r. I samarbejde med ko n t a k t- p e rs o n e rne har jeg kontakten til pårøre n d e, når der opstår sygdom eller and re pro blemer hos vo res beboere.jeg indkalder pårørende til års s a m t a l e r, som jeg ge n n e m f ø rer sammen med ko n t a k t p e rs o n e n.de sidste tre måneder har jeg i samarbejde med ergo t e rapeuten og en sosu-assistent haft en lille p å r ø re n d e gru p p e.g ruppen består af fem kvinder, der alle er hustruer til demente mænd, der bor i vo res afdeling. Som det kan ses er mit arbejde meget va ri e re t. En arbejdsdag byder på mange spændende udfo rd ri n ge r.jeg har et meget stort ansvar i forhold til at sørge fo r, at vi udfører pleje på et højt nive a u. Jeg er så heldig, at jeg har dy g t i ge og a n s va rsfulde ko l l e ge r,som hver dag yder deres bedste. Jeg er meget glad fo r mit nære samarbejde med ergo t e ra p e u t e n. Det er første gang, jeg prøver det. Jeg må sige det på mange måder har fået mig til at tænke på en ny måde. K l. er Jeg er mødt på arbejde. Min første opgave er at deltage i afdelingens morge n m ø d e.vi mødes hver dag fra 7.45 til 8.00.Vi gennemgår vo res kal e n d e r, og vi aftaler, h vem der gør hva d.vo res gruppeleder har ofte fællesbes keder til os. Det kan være nyt fra fo rva l t n i n gen eller fra områdech e fe n. K l Jeg har telefontid til I dag har jeg en læge ko n t a k t. Jeg har endvid e re en samtale med en pårøre n d e, hvis mor får besøg af Geri a t risk team næste dag. Det er sjældent, jeg bru ger hele min telefontid på at tale i telefo n. Jeg bru ger derfor tiden til administra t i ve opgave r. Det kan være re n s k ri v n i n g af re fe rater fra teammøder eller at lave A P V. Jeg bru ger endvidere tiden på dokumentation og fo r b e redelse af underv i s n i n g s o p g ave r. Eller jeg læser skri f t l i- ge info rmationer og ny h e d s b reve. I dag skal jeg have printet en ko m mu n i k a t i- o n s ra p p o rt ud på en beboer, der skal på sygehuset til ambulant ko n t ro l.vi sender ikke vo res samarbejdsbøger med på hospitalet. B e b o e ren bl i ver fulgt til hospitalet af sin datter. Ko n t a k t p e rsonen har bestilt liggende tra n s p o rt med l e d s age r. K l Jeg skal op på første sal, h vor jeg har en aftale med en hjælper.vi skal sammen udføre nedre toilette hos en borger og tage en kathurin fra til en p r ø ve, der skal sendes til læge n. Jeg har bestilt medicin til en beboer.vi benytter os af Åbyhøj Ap o t e k. Der er fl e re af de pårøre n d e, der ge rne selv vil hente den bestilte medicin. Jeg skal d e r for have ri n get til den pårørende og fo rt a l t, at der er bestilt medicin. Jeg har doseret medicin hos en beboer.vi har en del, der får apoteke rd o s e re t m e d i c i n, så min vigtigste opgave i forbindelse med medicin er at observe re v i rkning og eventuelle bivirk n i n ge r. De steder, h vor det er sosu-hjælpere,d e r er ko n t a k t p e rs o n e r, taler vi jævnligt om, h vad der skal lægges mærke til. Je g o p l ever mine hjælperko l l e ger som meget opmærksomme på ændri n ger i beb o e rnes tilstand. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E I P L E J E B O L I G E R K l Vi skal sige fa rvel til en ældre kvinde, der har boet på ko rt t i d s p l a d s

70 70 en måned. Hun skal videre til nyo p rettede plejebolige r. Kvinden har være t helt rask til midt i fe b ru a r, h vor hun fik en apopleksi.vi er derfor hendes og familiens første kontakt med hjemmeplejen. Kvinden var meget dårlig ved ankomsten hert i l.der er sket meget store fre m s k ridt i tilstanden frem til i dag. P l e j e p e rs o n a l e,e rgo t e rapeut og jeg selv har i samarbejde udarbejdet plejeplan og ge n o p t r æ n i n g s p l a n. Blandt andet for fødeindtage l s e. Da kvinden ko m h e r, fik hun udelukkende sondemad; nu spiser hun fuldko s t. Hun skal stadig h ave hjælp omkring måltidet. Familien er kommet for at hente hendes få private ting og tage dem med til den nye bolig. De har blomster og ch o ko l a d e med til personalet samt et meget flot brev, h vo ri de gi ver udtryk for deres tilf redshed med vo res indsats. Det er utrolig dejligt med så fin en anerke n d e l s e. Jeg har modtaget en mail ve d r ø rende en kvinde, der er på ko rt t i d s p l a d s.h e n- des ophold her sluttede egentlig 2.maj 2006.Visitator mener ikke,i modsætning til os, at kvinden kan passes i sin ældre b o l i g. Kvindens søn vil have hende hjem i hendes nu v æ rende bolig, til hun kan tilbydes plejebolig. Jeg har fo r- søgt at få en afklaring på pro bl e m e t,så vi kan få planlag t,h vad vi skal gøre. Jeg er bl evet tilkaldt via min mobiltelefo n. Jeg skal op til vo res sosu-hjælpere l ev og hjælpe hende med at vurd e re tilstanden hos en ældre mand. Det drejer sig om en meget dement herre. Her til morgen oplever eleven ham mere hjælpeløs og fo rv i rre t.vi bl i ver enige om at sende en urin til unders ø ge l s e samt at være meget opmærksom på at tilbyde dri k keva re r.vi noterer sammen i samarbejdsboge n. Og senere på dagen vil jeg dokumentere i journ a l e n.vi aft a l e r, at vi sammen vil vurd e re hans tilstand i morge n. Vi fo rs ø ger i høj grad at arbejde sundhedsfre m m e n d e. Sundhed fo rstået i bre d fo rs t a n d.vi fo rs ø ger at skabe et hy g geligt miljø i afdelingen med fri s ke bl o m- ster og at pynte op til jul, p å s ke og lignende.vi fo rs ø ger at få de fo rs ke l l i ge å rstider ind i afdelinge n.vo res beboere skal have en oplevelse af, at års t i d e rn e s k i f t e r, så vi marke rer fa s t e l av n,p å s ke,p i n s e,s c t. Hans osv.vi har netop fået tilladelse til at købe nye vo k s d u ge til vo res spisebord e.vi har ventet mere end en måned på, at dugene skal komme hjem fra fab ri k ke n.k l ri n gede de f ra fo rre t n i n ge n, at dugene er ko m m e t. Jeg gør mig færdig med den opgave, jeg er i gang med og henter duge n e. Mens jeg har været væk, er der kommet en sygemelding til fre d ag og lørd ag. Jeg gi ver mig straks til at finde afl ø s e r. K l Jeg har undervisning af vo res to hjælpere l eve r. Emnet er uri n i n ko n- t i n e n s. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE I P L E J E B O L I G E R K l har vi teammøde i stueetage n.vi har en fast dag s o rden til mødern e, og der bl i ver skrevet re fe ra t.i dag har vi drøftet situationen hos tre beboere. Det er meget gi vende at ergo t e ra p e u t,s y ge p l e j e rs ke, sosu-assistenter og -hjælp e re alle får anledning til at komme med observationer og fo rs l ag til løsninge r. Jeg opleve r, at det fag l i ge niveau er højt. Og jeg opleve r, at ansva r l i g h e d e n over for fælles beslutninger er meget stor.

71 71 K l er teammødet slut, og mine ko l l e ger har fri. Min arbejdstid går til Jeg har et par ting,der skal dokumenteres i journalen plus et par aftal e r, der skal skri ves i vo res kalender. H e refter går jeg op i afdelingen og taler med aftenvag t e n. K l E n d nu en arbejdsdag med mange fo rs ke l l i ge opgaver er slut. E f t e r arbejde skal jeg mødes med to af mine ko l l e ger ved Balle Hage Strand til en lille svømmetur. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E I P L E J E B O L I G E R

72 At synliggøre hvad der er på spil 7 2 Jeg er dagsygeplejerske på fuld tid på et lokalcenter i Århus. Jeg er tilkny t- tet en plejegru p p e, som va re t ager plejen af 32 ældre mennesker i plejebolige r. Jeg har selv haft stor indflydelse på min arbejdspro fi l, sammen med ledern e på stedet.vi er to syge p l e j e rs ker i huset om dage n, som er en del af det samlede syge p l e j e rs keteam på de to samdrevne lokalcentre. Jeg har et meget tæt og godt samarbejde med min gru p p e l e d e r. Min dag startede som så ofte før med, at jeg allerede nede i kælderen i omk l æ d n i n g s rummet får den første "ra p p o rt" om en pro bl e m s t i l l i n g,som et personalemedlem ge rne vil have hjælp til. Jeg går derefter op på første sal, h vo r n a t t evag t e rne gi ver ra p p o rt til dag vag t e rne fra de fi re etage r. Jeg hører om nogle observa t i o n e r, som nattevag t e rne har gjort. De undrer sig ove r, at en beboer er så våd først på natten, når der i daglig plejeplan står, at han skal have tømt sit topkateter i løbet af aftenen. Jeg noterer dette og lover at tale med p e rsonalet på etage n.jeg får ra p p o rt fra natsyge p l e j e rs ke n, som ikke har v æ ret invo l ve ret i noget inde i huset i nat. N a t s y ge p l e j e rs ken fo rt æ l l e r, at hun skal et par måneder til Færøerne for at arbejde i løbet af sommere n. Jeg sige r, at det lyder spændende og bl i ver lidt misundelig. Jeg går op til min egen plejegruppe og hen på det lille kontor på gange n,h vo r vi to dag s y ge p l e j e rs ker hører til.jeg tænder computeren for at læse advis'er, så jeg kan danne mig et ove r blik ove r, h vad der er sket i det seneste døgn. Je g læser også Notes, så jeg læse beske d e rne til mig om dive rse pro j e k t e r. Jeg går til morgenplanlægningsmødet i det ene plejeteam kl ,h vor vi som det seneste tiltag har fo rmu l e re t,h vad det vil sige at planlægge om morge n e n, og at tovholderfunktionen går på skift blandt pers o n a l e t. Inden denne ordning var det ofte mig, der fik tov h o l d e rro l l e n. Nu er det en fra plejegru p p e n, som styrer planlægningsmødet på 15 minu t t e r. Jeg har lavet en arbejdsmodel, som jeg har lavet som en tegneserie på vægge n,så alle let kan få et ove r bl i k ove r, h vo rdan det er vi skal løse pro bl e m s t i l l i n ger m.m. H ver beboer har ko n- t a k t p e rs o n e r, som er ansva r l i ge for at va re t age den enkelte beboers intere s s e r og have kontakt til de pårørende m.m. Om morgenen skal ko n t a k t p e rs o n e n l ave en aftale med mig, hvis der er noge t, der skal ve n d e s. Det kan være en p ro bl e m s t i l l i n g, en observation eller en eva l u e ri n g.k l.7.45 går jeg til morge n- p l a n l æ g n i n gen på den anden etage. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE I P L E J E B O L I G E R Min rolle er nærmest at coach e, vejlede og info rm e re. Det er meget svært fo r p e rsonalet at huske min rette funktion.jeg må dagligt holde fast i, at jeg skal vejlede personalet til at finde løsninger selv, da det gi ver mest tilfre d s s t i l l e l s e og udvikling for pers o n a l e t.h ver gang nogen møder mig på gange n, har de altid noget at spørge mig om eller fo rtælle mig. Jeg er meget bevidst om, at jeg b ru ger min tid på de rette ting. Jeg ser mig selv som konsulent ved ko m p l e k s e p ro bl e m s t i l l i n ger hos beboern e, og jeg laver ve j l e d n i n ger for at sikre høj kvalitet i syge p l e j e n. Jeg underviser personalet minimum en gang månedligt i s t ø rre emner. Det har fx. v æ ret ko m mu n i k a t i o n,d o k u m e n t a t i o n, at være profe s s i o n e l, demens m.m. Jeg underviser desuden i håndhy giejne med miljøko n- sulenten hos os. Jeg er meget glad for at "lege" med fo rm i d l i n g.

73 7 3 Jeg er demensnøgleperson på vo res lokalcenter,så jeg bru ges ved ko m p l e k s e d e m e n s p ro bl e m s t i l l i n ge r. Jeg deltager ofte, når den socialfag l i ge handleplan skal lave s, og så holder vi møde med så mange personaler som mu l i g t, for det er god undervisning samtidig med. I dag hørte jeg, at der i den anden plejegruppe var kommet en gammel dement dame hjem fra sygehuset dagen før om efterm i d d agen efter en låro p e rat i o n.b e b o e ren havde været meget urolig om aftenen og havde klaget sig højlydt og virket smert e p å v i rket på pers o n a l e t. Der var bl evet tilkaldt fast vagt til om natten pga. u ro e n. De var parat til at kontakte egen læge for at få mere s m e rt e s t i l l e n d e, og er meget hurt i ge til at opgi ve at få beboeren mobilisere t. "Hun vil ikke op!" siger de. Jeg siger til pers o n a l e t, at jeg ge rne vil vurd e re denne beboers helhedssituation. Her føler jeg, at jeg kan gøre en stor fo rs ke l som syge p l e j e rs ke,p g a. at jeg ser helheden og har så bred en erfa ri n g,v i d e n og tænker tværfag l i g t. Det viser sig, at beboeren ikke har ondt, men er angst og utryg efter alt det hun har oplevet i de seneste døgn. Jeg finder ud af, at cicatricen er re a k t i o n s- l ø s, og den ge n n e m s i vede forbinding skiftes. Jeg ri n ger til aktivitetsafdelinge n for at høre, om de kan hjælpe ved den første mobiliseri n g.der kommer en ergo t e ra p e u t.vi aftaler hurtigt vo res ro l l e r. Jeg skal være try g h e d s s k abende og holder beboerens hænder og står tæt ved hende, så hun føler, at hun ikke fa l- d e r. E rgo t e rapeuten tager fo r fly t n i n gen sammen med hjælperen trin for tri n og i langsomt tempo, så beboeren hele tiden er med på,h vad der skal ske. I løbet af 15 minutter har vi beboeren mobiliseret til den kendte lænestol. Je g b e s k ri ver fo r fly t n i n gen detaljeret og ove rs k u e l i g t, så de næste kan følge den. D e refter lægger jeg en handlingsplan inden for de fo rs ke l l i ge områder: E r- n æ ri n g,v æ s ke (væske s ke m a ),a ff ø ring (aff ø ri n g s s ke m a ),va n d l a d n i n g,p s y- k i s k / a d f æ rd,m o b i l i s e ri n g / s m e rt e r. Jeg ove rve j e d e, om Geri a t risk team skulle kontaktes med henblik på at få vurd e ret den smertestillende behandling, i fo r- hold til at beboeren er dement. Da beboeren ikke er fo rv i rre t,l æ g ger jeg den p l a n, at egen læge snarest skal kontaktes med henblik på udtrapning af den s t æ rke smertestillende medicin. Min rolle er meget at lægge handleplaner, kontakte egen læge for at lægge en l æ gelig handleplan. Alt dette har sundhedsfremme og fo re by g gelse for øje. Je g har meget øje fo r, at beboerne får tjekket medicinen og får taget fx bl o d- p r ø ver jævnligt. D e s u d e n, at der laves de gru n d l æ g gende observa t i o n e r, s o m kan gribe en pro blemstilling i start e n. Jeg er berømt/berygtet for at gi ve personalet det samme sva r, når de fo rt æ l l e r m i g, at beboeren ikke er, som han/hun plejer: " V æ s ke? Feber? U-stix?" Det slår jo næsten aldrig fe j l. Jeg har lavet nogle små ko rt,h vorpå der står: "Er din beboer ikke,som han/hun plejer,så lad dig ikke bre m s e,b rug din remse." På b agsiden står:v æ s ke, Fe b e r, U - s t i x. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE I P L E J E B O L I G E R En beboer havde lægebesøg i går efterm i d d ags og kan ikke selv huske,h va d l æ gen sag d e. Der var ikke et personale med inde hos beboere n, og konen kan i k ke huske det. Konen ved dog, at lægen lyttede på hendes lunge r, og hun

74 7 4 skulle vist have noge t. Jeg lover at finde ud af, h vad lægen ord i n e rede og ko m f rem til. Jeg prøver at finde ko n t a k t p e rs o n e n, da det undrer mig, at hun ikke har taget va re om dette.hun er gået,p g a. at hun skulle lære at køre den nye b u s, så beboerne kan komme på tur. Jeg beslutter mig for selv at handle og ri n- ger til egen læge. Dette er en hyppig pro bl e m s t i l l i n g, at personalet ikke altid p ri o ri t e rer eller har ove r blik ove r, h vad der skal gøre s. Det meste af min dag handler om ko m mu n i k a t i o n.e f t e rm i d d agen byder på et teammøde i det ene team, og da gru p p e l e d e ren har fe ri e, er det mig, der er leder for dette. Det er planen, at teamet skal bl i ve selvkøre n d e, men der er det i k ke endnu.e rgo t e rapeuten deltage r, og vi taler meget om,h vo rdan vi kan få o p s t a rtet en demensgru p p e.vi ender med at nedsætte en arbejdsgru p p e,s o m skal se på vilkårene i første omgang. Jeg er med i denne arbejdsgru p p e. Pe rsonalet har en pro blemstilling omkring måltiderne i fællesstuen. Der er l i ge bl evet ændret i bord o p s t i l l i n gen og placeri n gen af beboern e.det har res u l t e ret i, at en beboer nægter at spise i fællesstuen og er meget vre d. Jeg guider personalet til at finde fo rdele og ulemper ved bord p l a c e ri n ge n. Jeg synligg ø r, h vad der er på spil omkring måltiderne og fo rs ø ger at få ove r bl i k.vi aftal e r, at der ikke må laves hov s a - l ø s n i n ge r, fo rdi det kan få store ko n s e k ve n s e r for beboern e. Der skal skri ves videre på listen over fo rdele og ulemper,i n d e n der laves et nyt fo rs l ag. Jeg arbejder på at lave en underv i s n i n g s r æ k ke i samarbejde med en diætist o m k ring ern æ ri n g. Det skal handle om viden om ern æ ri n g, som pers o n a l e t har meget brug fo r, da de laver meget af maden og bestemmer sammensætninge n, viden om de specielle diæter (diab e t e s,p ro t e i n ri g,e n e rgitæt kost til småtspisende m.m). Samtidig skal underv i s n i n gen handle om vo res rolle i fo r- bindelse med måltidet og det psyko l o gi s ke spil/kulturen omkring et måltid med fl e re deltage re, som egentlig ikke har valgt at spise dér! Udvikling er et ko d e o rd i min dag l i g d ag, og det gør den spændende. Jeg har stor indflydelse på,h vad jeg vil underviser i og udvikler på.d e ru d over deltager jeg i uddannelsen af eleve rne i huset, gi ver oplæring og kompetence til nya n s a t t e. Pausen om fo rm i d d agen bl ev på den øve rste etage, som har valgt at dri k ke k a ffe i "oasen". Det er et lille ru m,h vor vi kan tale fri t. Nogle dage dri k ker vi k a ffe sammen med beboern e, men det udelukker faglig sparri n g. I kaffe p a u- sen vender vi et par pro bl e m s t i l l i n ge r, og et par info rmationer gi ve s. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RS KE I P L E J E B O L I G E R HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg tænker meget over den fre m t i d i ge rolle som syge p l e j e rs ke og ser os som er meget vigtig bri k. Jeg ser mig selv som en ko o rd i n e rende pers o n, som har det store ove r blik og ser på beboerens helhedssituation. Det er især ved ko m- plekse pro bl e m s t i l l i n ge r, ved udskri velser fra sygehuset fx efter et bru d, ve d fo rv æ rri n gen i demensen,ved komplekse samtaler med fx de pårørende og ved indfly t n i n ge n, at jeg ser, at jeg kan gøre en stor fo rs ke l. Jeg kan sikre høj faglig kva l i t e t,s u n d h e d s f re m m e, fo re by g gelse og sikre, at beboerens ønske r

75 7 5 og behov tilgo d e s e s. Det er også i de ovennævnte situationer, at jeg ser, at der kan ske fo rtsat udvikling. Fx kan der ydes langt mere behandling i eget hjem, fx subcutan væske t e ra p i, så uri nve j s i n fe k t i o n e r, fo rv i rri n g, fald og indlægge l- ser kan fo re by g ge s. Der kan også gøres langt mere i forhold til ern æ ri n ge n, hvis der kommer fl e re fag p e rsoner ind i billedet. Nu tages det som en selvfølge, at alle er kva l i fi c e ret til at lave ern æ ri n g s rigtig kost på bag grund af dere s u d d a n n e l s e. Ved komplekse indlæggelser skal der være en tættere kontakt mellem syge h u- set og syge p l e j e rs ken på lokalcentre t.jeg ri n ger altid til sygehuset dagen efter i n d l æ g gelsen for at opstarte et samarbejde og opfo rd rer til, at jeg ko m m e r over på afdelingen til en udskri ve l s e s s a m t a l e. Der er ofte mange ting at ove r- skue i dén situation.h vo rdan undgås ge n i n d l æ g gelse? Skal der tales med de p å r ø re n d e, og er der vigtige spørg s m å l,der skal afklares? Skal beboeren på genoptræningsophold? Er beboeren vurd e ret af en fysiotera p e u t, og er der lavet en genoptræningsplan? Er der væsentlige ændri n ge r, som gør, at der skal l aves ændri n ger i hjemmet? Kan beboeren spise og dri k ke selv? Skal beboere n tilses af Geri a t risk team? Er der brug for " følge hjem funktion "osv.jeg ser syge p l e j e rs kens rolle som den, der skal synliggøre,h vad der er på spil, så der i k ke fo rventes noge t, som ikke kan opfyldes, samt den der sørger fo r, at alle p ro bl e m s t i l l i n ge rne er behandlet med stor respekt og af de re l evante fag fo l k. Efter en arbejdsdag er jeg meget bru g t, fo rdi jeg taler, ve j l e d e r, a n a ly s e rer og lytter til mange mennesker i løbet af dage n. Jeg er heldig med at have en go d gru p p e l e d e r, som er god at re fl e k t e re med, inden jeg går hjem. Nogle dage føler jeg, at det er uove rskueligt at have ansva ret for plejen for så mange beboere, som jeg ikke ser dag l i g t. Jeg er meget afhængig af, at plejepersonalet kan o b s e rve re, og at de tilbage m e l d e r. H vo rdan sikrer jeg mig så, at de kan det? JEG UNDERV I S E R,O P L Æ R E R,C OAC H E R ;VEJLEDER OG LAVER V E J L E D N I N- GER mm! I morgen er der atter en dag,og den bl i ver helt sikke rt ikke som i dag. Jeg glæder mig. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJE RSKE I P L E J E B O L I G E R

76 At have sig selv med 7 6 Jeg arbejder som sygeplejerske i leve-bo-bebyggelse. Jeg er ansvarlig fo r 25 beboere. Jeg møder som aftalt den 4. maj 2006 kl Der er en sosu-assistent og en sosu-hjælper på arbejde. Og der er er to sosu-assistenteleve r. Jeg aftaler med sosu-assistenten og sosu-assistenteleve rn e,h vad der er af opgave r. Der er to b e b o e re,der skal have B-12-injektion. Det uddelege res til eleve rne med supervision af undert e g n e d e.m e d i c i n d o s e ring og omlægning af comprilanbind udd e l e ge res til sosu-assistenteleve rn e. Der skal være læge kontakt omkring en b e b o e r. Efter aftale med sosu-assistenten uddelege res det til hende. Jeg får "finpudset" fo rdelingsplanen til pers o n a l e t, så re s s o u rcer er fo rdelt rim e l i g t. Jeg har morgenpleje hos en beboer, en hjerneskadet mand. Han er try g ved mig, og jeg ved ham. M o rgenplejen går som sædva n l i g ; er færdig efter ca. 1/2 time.b l i ver tilkaldt til at se på et lille sår (hudafskrabning på skinneben). B l i ver tilkaldt til anden beboer pga. utæthed ved et top-kateter.b l i ver tilkaldt til at være anden person ved fo r flytning hos to beboere. B e g ge elever har planlagt hy g ge med alle beboere om fo rm i d d age n,h vor de fik kaffe,k age og sang. Det gav en god stemning i huset, som smitter af på alle i pers o n a l e gru p p e n. Jeg har haft god tid at kunne dokumenter i dag, så da jeg gik hjem i dag, va r det med en god fo rnemmelse af, at jeg har udrettet noget go d t, og at jeg har haft "mig-selv" med hele dage n. M I N D A G S O M H JE MME SYG EP LEJE RSK E I P L E J E B O L I G E R

77 Samarbejde i mange sammenhænge 7 7 Jeg mødte ind kl. 7. Jeg arbejder som sygeplejerske i plejeboliger. Je g arbejder alene og skal have det fag l i ge ove r blik over 28 bolige r. N o rmalt fungerer det go d t,vi har et godt og ve l f u n ge rende pers o n a l e,og fl e re meget ko m p e- tente assistenter. Men lige for tiden er der stort pres på,og det kan være lidt s v æ rt at få timerne til at slå til. Efter en ko rt snak med nattevag t e rne i huset og afdelingens dag l i ge leder, ri n- ger jeg til en afdeling på Århus Syge h u s. En af mine borge re er indlag t, bl ev o p e re ret den 3. m a j, og de har fo rva rslet en eventuel udskri velse til i dag.d e t kan tydeligt mærke s, det pres der er på syge h u s e n e. I løbet af dette halvår har vi oplevet at få borge re meldt klare til udskri ve l s e, næsten før de kommer fra o p v å g n i n g s a f d e l i n ge n, og uden at vi har hjælpemidler hjemme. Dette gør, a t det altid er med mange fo r b e re d e l s e r, men også en vis uro,disse kontakter tage s.d e s v æ rre må jeg også sige, at i disse situationer, er der stor fo rs kel på, o m det er en syge p l e j e rs ke, man taler med, eller en assistent er inde i billedet. Denne gang gik det go d t.vi havde talt sammen i går før operationen og fået talt om efterfo r l ø b,h j æ l p e m i d l e r, og hvad vi havde brug for for at kunne m o d t age borge ren igen efter opera t i o n e n. Der er kommet ufo rudsete ko m p l i- kationer efter opera t i o n e n, som gør, at man ikke kan sva re på, om udskri ve l- sen er aktuel i dag.b o rge ren har fået uri n re t e n t i o n, og den eneste måde man her hos os er ly k kedes at afhjælpe dette på er ved et top-kateter,og der skal i løbet af fo rm i d d agen tages stilling til, om det skal ses som et permanent et, e l- ler om man under indlæggelsen skal fo rs ø ge at seponere det.vi aftaler, at sygep l e j e rs ken på afdelingen kontakter mig igen senere på dage n. Efter dette skal jeg kl. 8 deltage i dokumentationsgru p p e m ø d e.d o k u m e n t a t i- onen er i dag vigtig,i k ke mindst i hjemmeplejen er der megen fokus på dette, så vi har en bredt tværfagligt sammensat gru p p e, som arbejder med at holde en ove ro rdnet linje omkring vo res dokumentation. En af de vigtige punkter i d ag var ve d r ø re n d e, at det sker et øget pres på os for at kunne fa xe eller e oply s n i n ger til læge r, s y ge h u s e,a f d e l i n ger etc., og det må vi ikke, når det er følsomme oply s n i n ge r, da de kan komme i fo rke rte hænder. Ti l b age til afdelingen kl ,h vor jeg tager en snak med afdelingens ergot e rapeut ve d r ø rende den eventuelle udskri ve l s e, og om hun ser behov for andet end det, som jeg talt med afdelingen om.vi har en ergo t e ra p e u t, som kun er ko blet til afdelinge n, og det er et rigtigt godt tiltag. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RSKE I P L E J E B O L I G E R Går så op på afdelinge n,d o s e rer medicin til en borge r,en af de få,som ikke får d o s e ret af apoteket eller af en fast assistent.h r.a. har igennem en tid haft va n d l a d n i n g s b evær og fik et top-kateter lagt for en uge siden. Fik al sin medicin seponeret for ca. fi re måneder siden, da han ikke kunne tage den, og det var tvivlsomt, om den havde effe k t. Fik eksempelvis antidepressiv medicin. I løbet af den sidste måned har vi kunnet observe re, at borge ren igen har tegn på depre s s i o n,s m å k l ager over smert e r, er svær at motive re til at dri k ke / s p i s e, alt tager meget lang tid,er træt og ligeglad med mange ting.b o rge ren plejer h ver sommer at bo i sommerhus sammen med sin hustru, men det tyder på,a t det ikke kan gå i år, da Hr.A. er tiltagende svække t. Dette påvirker ham også

78 7 8 m e get psykisk. Det er aftalt med borger og med egen læge, at der igen gi ve s a n t i d e p ressiv medicin for at se, om det kan afhjælpe lidt af det observe re d e b e s v æ r. U d over dosering skal jeg også tilse kateter og sammen med ko n t a k t p e rs o n i hjemmet starte fo rs ke l l i ge indsatsområder op til samarbejdsbogen og stå fo r en samtale med borger om de fo rs ke l l i ge ting, som sættes i gang. Ko n t a k t p e r- sonen i hjemmet er en hjælper, som ikke har været på afdelingen så længe,s å en vigtig opgave for mig er at støtte hende i at få lavet og få fulgt op på inds a t s o m r å d e r, så hun fo rstår at bru ge dem og bl i ver tryg ved at arbejde med d e m. Skulle så have tilset en anden borge r, men det må bl i ve senere, da jeg har en aftale med assistenteleven kl til en eva l u e ri n g.e l even har sammen med mig gi vet insulin og målt bl o d s u k ker denne uge, og det skal vi have fulgt op p å. K l er det årssamtale ved Fru N. Fru N er meget dement og meget uro l i g. Vi holder årssamtaler i alle hjem og fo rs ø ger at deltage både syge p l e j e rs ke,e r- go t e ra p e u t, ko n t a k t p e rson og leder. M a n ge af vo res pårørende synes, at det er godt sådan en gang om året at se os alle, at få ansigter på, h vem der er omkri n g d e res pårøre n d e. Det sker dog tit, at en eller fl e re af os bl i ver nødt til at melde f ra. Fru Ns svige rdatter deltager i samtalen, og hun gør meget ud af at fo rt æ l l e, h vor glade de er for den hjælp deres pårørende får. I disse tider, h vor aviser tit s k ri ver det modsatte, vil de ge rne fo rtælle os, at de har inge n t i n g, de ikke er tilf redse med. Især vil de gi ve ros fo r, at personalet er så parate til hele tiden at omstille sig, da Fru N. er meget fo rs kellig fra dag til dag, og - som de siger " i k ke altid er nem". Jeg har lige sat mig ned for at spise, da jeg bl i ver ri n get op fra Århus Syge h u s. De har fundet, at Hr. P har en lav bl o d p ro c e n t,d e r for bl i ver han ikke udskrevet i dag.det postopere rede forløb går efter planen,men det viser sig,at det med top-kateteret ikke er afklaret endnu.taler med syge p l e j e rs ken på afdelingen om,at det er vigtigt for os at få det afklare t,for hvis det ikke er et perm a- nent kateter, skal sygehuset sende poser m.m. med hjem. Hvis det er perm a- n e n t, kan vi få søgt om bev i l l i n g, så de kun skal sende med hjem til de førs t e par uge r. Dette var syge p l e j e rs ken ikke bekendt med,men hun vil unders ø ge videre. R i n ger igen ko rt tid efter.har så talt med A f d. K på Ske j by, og vi får besked på, at det skal betragtes som perm a n e n t. Aftaler med syge p l e j e rs ke n, at de ko n- takter ko n t a k t p e rsonen (assistenten) dagen efter omkring udskri ve l s e n.f å r e f t e r f ø l gende info rm e ret ko n t a k t p e rs o n e n, så hun er kendt med de aftaler, som er indgået. Alt dette skal efterfølgende dokumentere s,h v i l ket tager lidt t i d. M I N D A G S O M H JE MME SYG EP LEJ ERSK E I P L E J E B O L I G E R K l.14 er der teammøde i gult team.tiden bl i ver brugt til, at et personale fo r- tæller om aktuelle pro bl e m s t i l l i n ger omkring en af borge rn e, og alle i teamet får mulighed for at gi ve tilbage m e l d i n ger og re fl e k s i o n e r, som kan va re med til at hjælpe ko n t a k t p e rsonen videre.

79 7 9 Efter endt teammøde var der et par hænge p a rtier at tage sig af, som jeg håbet at kunne nå i løbet af dage n, men som jeg ikke havde nået.der skulle sendes i nvitation ud til indesyge p l e j e rs ke m ø d e,s k ri ves invitation til to års s a m t a l e r og skri ves til min områdechef omkring opfølgning på en pro bl e m s t i l l i n g,s o m han ville gå videre i systemet med, efter at jeg henvendte mig til ham om det. Det har været en dag med mange faste punkter. Ind imellem disse var der mange ko rte henvendelser fra personale omkring observa t i o n e r, de havde gjort, og som de ville høre,h vad jeg mente om. Det mener jeg, det er meget vigtigt at have tid til.som den eneste syge p l e j e rs ke på en afdeling, er jeg nødt til at h ave god kontakt til det øvri ge pers o n a l e, at kende deres måde at handle på og at vide, h vad de kan eller har brug for støtte til. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E I P L E J E B O L I G E R

80 Hos de mest udsatte 8 0 Møder kl i vores specialenhed, Plejebolig C med visiterede borgere - 24 i alt. Får straks præsenteret fl e re komplekse syge p l e j e o p g ave r, da jeg er den eneste syge p l e j e rs ke. Dog er der andre kva l i fi c e rede pers o n a l e m e d- lemmer af fo rs kellig type indenfor pleje og aktivitet på arbejde. Læser advis fra i går og de seneste dage,h vor jeg havde fri osv. En beboer fi k d agen fo rinden anlagt top-kateter på Ske j by Syge h u s. Det var fjernet af beb o e ren i nattens løb (lå på gulve t ), som vi ofte før har set hos ve d ko m m e n d e b e b o e r. I dag er kateteret ødelag t, så posen ikke kan sættes på, men det sidder stadig i kanalen ved hjælp af plaster. Der skal pt. a nvendes kateter nr. 1 0, som vi ikke har nogen af, da vi normalt anvender nr. 1 2.U n d e rs ø ges i ege t re gi, om vi har kateter nr hvilket ikke er tilfældet. Jeg aftaler, at vi kan hente kateter nr. 10 over middag på Ske j by Syge h u s, da der ikke er tid her til m o rgen - altern a t i vet var endnu en ambulant behandling på hospitalet.m o r- genarbejdet fo rtsætter med hjælp til næsten alt omkring personlig hy gi e j n e hos ovennævnte beboer.k a t e t e re t, der stadig sidder i kanalen ved hjælp af p l a s t e r, l æ g ges ind i bl e e n, indtil nyt kan anlægges (tænker selvsagt på det hy gi e j n i s ke,men lige nu er der ikke andre mu l i g h e d e r ).B e b o e ren følges til m o rge n m a d. Der er hos denne beboer brug for megen guidning og jeg-støtte som ved alle øvri ge beboere. Går herefter ind til en anden (dement) beboer som gennem længe re tid har haft fl e re fo rs ke l l i ge symptomer samt lungebetændelse og fl e re bl æ re b e- t æ n d e l s e r.e gen læge er kontaktet fl e re gange pga.blandt andet opkastninge r, fe b e r, s m e rter ved hofte/ryg og ved ri bb e n e n e.l æ gen har startet en mind re udredning ved hjælp af besøg hos beboeren og en del bl o d p r ø ver i fl e re o m g a n ge. Der bestilles Mobil-lab o rant af egen læge. Hjælpes med stort set alt i forbindelse med personlig hy gi e j n e. I dag er der ret voldsomme smert e r i siden, ved ri bb e n e n e. Da jeg kender beboeren godt og har fulgt hende længe, er jeg klar ove r, at det kan være et sammenfald (knogleskørhed) i ry g ge n, der er års ag til smert e rn e.b e b o e ren får sin medicin indeholdende Pinex comp og følges ind til morgenmad sammen med en terapeut (to pers o n e r ). Efter morgenmad (ganske lidt) og medicin aftager smert e rne og mellem kl tages kontakt til egen læge,h vor vi bl i ver enige om at se tiden an, - f ø l ge udviklinge n / s m e rt e n i veauet osv., da beboeren i fo rvejen får smert e s t i l- lende medicin. Skal til møde kl og derfor når jeg lige at anlægge et subkutant dro p, som haster, da det røg ud i løbet af natten. Det øvri ge personale gi ver her m o rge n m a d e n. Hjælper en anden beboer delvist (havde selv taget tøj på) med morge n hy giejne og serve rer morgenmad - desuden medicingi v n i n g, jeg-støtte og guidning. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE I P L E J E B O L I G E R Efter mødet skal jeg ind til beboeren nævnt ove n fo r. Det drejer sig om en yngre beboer, som for tiden får subkutan væskebehandling pga. fe j l s y n k n i n g af mad/dri k ke. Der var anlagt en PEG-sonde for nogen tid siden, men der opstod pro blemer med betændelse og begyndende bughindebetændelse til f ø l ge - var derfor indlagt og tabte sig meget og bl ev i den forbindelse så af-

81 81 k r æ f t e t, at vi efter hjemkomst måtte gøre en særlig indsats for at få ve d ko m- mende i gang ige n. Her er det stadig vigtigt at gøre en stor indsats for at holde vægten (bru ge tid på madning) ved hjælp af energi rig særko s t, og da det i k ke er muligt at gi ve tilstrækkeligt med væske, gi ves den som nævnt pr. s u b- kutan infusion. Den yngre beboer får hjælp til absolut alt inden for personlig hy gi e j n e,s o- c i a l t, træning og mobiliseri n g.til middag hjælpes samme beboer med mad, skiftes og hjælpes i seng med lift og lægges til middagshvil - under hensyntagen til try k a fl a s t n i n g. Hjælper yderlige re to beboere med toiletbesøg/bleskift - den ene hjælpes til m i d d ag s h v i l. Har over middag (i min middagspause) hentet fl e re dropsæt og kateter nr. 1 0 på Ske j by Sygehus efter særlig aftale. Der skal i morgen bestilles nye - også n r.10 Pædiatri c, som er perfekte og med stilet, da beboeren ikke er i stand til at lade kateteret sidde i de normale to måneder,som er aftalt med A m b u l a t o- ri e t / M o d t agelsen på Uro l o gisk afdeling. Det er hurtigst og mest sikke rt selv at hente disse ting, da vi ellers kan stå og mangle begge dele i de kommende dage og den kommende we e ke n d.d e t t ager lang tid, inden ting bestilt gennem Visitationen når fre m. De har åbenb a rt for meget at lave. U n d e rtegnede får ikke nogen egentlig middagspause (nærmest norm a l t ). Hjælper ko rt med tømning af et ru l l e b o rd fra beboerm i d d agen i gru p p e n,d a alle andre er optage t, og det er nødvendigt at få madvognen i køkkenet med h u s a s s i s t e n t e n. Ser efter om der er medicin i kassen fra apoteke t, da der mangler bestemte t abletter til en beboer fra i morgen tidlig - finder frem til, at tabl e t t e rne er bestilt og kommer med den normale medicinleve ring sidst på efterm i d d age n. Sidst på denne dag vagt anlægges kateter sammen med en sosu-assistent (som skal læres op i denne pro c e d u re) hos den førnævnte beboer, og pose t i l s l u t t e s. Det ly k kes fint at få det ind, fo rudgået af et lidt mere stift engangsk a t e t e r. De beboere jeg i dag har været hos (hjulpet/guidet/fo r flyttet/støttet osv.) er ude af stand til at klare noget som helst på egen hånd, b o rtset fra at tre af dem kan spise selv, når det er under guidning/hjælp/støtte, og alt er anre t t e t samt tilre t t e l agt af personalet i plejen og terapien under hensyntagen til de/den enkelte beboer. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SKE I P L E J E B O L I G E R K l. er S k ri ver nu alt ind i omsorg s j o u rnalen - indsatsområder osv.- og s k ri ver advis, (da ingen andre har nået det) til aften/natholdene. En ny aftens y ge p l e j e rs ke intro d u c e res til den mest komplekse sygepleje (hun er mege t ru t i n e ret og vidende).tager hjem kl. 16 (en halv time for meget) meget stre s- set - og falder ikke til ro før sent på aftenen.er dog tilfreds med at de ko m- plekse opgaver bl ev løst sammen med og ind imellem de øvri ge dag l i ge op-

82 8 2 g aver - ja, s t o rt set alt er nærmest komplekse opgave r, hvis man ikke ke n d e r disse beboere, som undertegnede dog gør efter snart 10 års ansættelse. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Der er et stort behov ge n e relt for fl e re syge p l e j e rs ker i plejebolige rne - det er i k ke tilfredsstillende at tale med/samarbejde med ikke - e n g age rede pers o n a l e r og/eller andre fag gru p p e r, når der blandt andet skal ske en flytning af en meget dårlig beboer til fx vor specialenhed. Det er utilfre d s s t i l l e n d e, når ve d- ko m m e n d e, man skal samarbejde med, i k ke fo rs t å r, h vad det hele handler om ved så yderst udsatte og dårlige borge re. Har netop lige oplevet en samtale, der viste et kæmpebehov for en meget større faglighed et andet sted i bye n. Der var ikke ove r h ovedet (i den anden plejeboligenhed) fo rståelse fo r, h vo r vigtig en fly t n i n g / i n d flytning er for en meget sårbar dement og fysisk handicappet borge r. Jeg kunne godt bru ge mere tid til de yderst komplekse opgave r, hvis jeg kunne fri g ø res mere fra basale plejeopgaver og opry d n i n g. Dog er det vigtigt,a t s y ge p l e j e rs ker er til stede og kan deltage delvist i den dag l i ge pleje - omkri n g m e get dårlige beboere og ved komplekse forløb og ved meget dårlige / d e m e n- te og udadre age rende beboere. For at sige det rent ud bl i ver vi/plejepers o n a- let af og til slået/spy t t e t / s p a rket og tiltalt meget negativt, hvis vi ikke har den rette fag l i g h e d / v i d e n / fo rståelse for de udsatte borge re, vi tager os af. Vi ser ofte her på specialenheden, at ny - i n d f lyttede borge re falder til ro mege t h u rt i g t,efter at der tidlige re har været brugt fast vagt i almindelige plejebolige r. De pårørende falder også mere til ro, da vi gør en kæmpeindsats for at støtte dem og samarbejde omkring deres kære,s y ge, demente mor, fa r, s ø s t e r elller bro d e r. Med hensyn til sammenhængende plejeforløb vil det være vigtigt, at der udvikles en bedre ko m mu n i k a t i o n, end den vi ofte opleve r, mellem hospitalssyge p l e j e rs ker og os i ko m munalt re gi, - både fra Somatikken og fra Psykiatri e n. Det bør endnu mere, end vi ser nu,v æ re syge p l e j e rs ke til syge p l e j e rs ke, da jeg o p l ever bedre forløb og mere sikker ko m munikation på den måde.i de fo r l ø b, h vor der ikke har været denne ko m mu n i k a t i o n,er der nogen gange stor fo rv i r- ri n g,og det kræver langt mere ko n t a k t / fo re s p ø rgsler efterfølgende for at få t i n gene sat på plads og få sikkerhed omkring blandt andet medicin. M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE RSK E I P L E J E B O L I G E R

83 H O S D Ø E N D E B O R G E R E At gøre en forskel 8 3 Dagen startede som vanligt med at indsamle oplysninger f ra det fo r- løbne døgn samt planlægge dagens arbejde. Der skal vurd e re s,h v i l ke og hvo r p ri o ri t e ri n ge rne skal være. Denne dag er pro bl e m a t i k ken ikke så stor. Jeg har to terminale borge re i mit distrikt og er eneste syge p l e j e rs ke på arbejde.te rm i- nale borge re pri o ri t e res højt.der er tale om en meget kompleks pleje,b e h ovene er meget individuelle og ofte ikke åbenly s e. Det kræver evne til nærvær og ro for både borge ren og ikke mindst for de pårøre n d e. Vi pri o ri t e rer også, at to syge p l e j e rs ker skal til en ny borge r, som er opstart e t h j e m m e d i a lyse - dette på trods af at vi kun er tre syge p l e j e rs ker på arbejde og har ri geligt at se til.p ri o ri t e ri n gen begrundes med,at natdialyse er nyt og helt f remmed for os. Der skal optrænes mange færd i g h e d e r, som er yderst ko m p l i- c e rede og ikke så tilgænge l i ge for ny b e gy n d e re. Det er alenearbejde at køre som hjemmesyge p l e j e rs ke,og vi står ofte i ko m p l i c e rede situationer eller s v æ re etiske va l g, men i forhold til natdialyse står vi desuden med en maskine, der skal funge re, en del slanger som skal placeres ko rre k t, og sterile pri n c i p- per vi ikke er vant til i hjemmeplejere gi.e n d v i d e re følger utrygheden ved den manglende viden på trods af meget fin undervisning fra sygehusets side. N å r vi er to kollegaer i en utryg situation fo rdeles ansva re t, men samtidig ko m mun i ke res tingene ige n n e m, så man skaber en fo rm for fo rståelse som styrker arbejdet med noge t, der er fre m m e d. Efter planlægningen af arbejdet skal vi op og tale med hjemmehjælpergru p- p e n. Her bl i ver pro bl e m a t i k ker hos de enkelte borge re afklare t,eller pro bl e- m a t i k ker løst. K l o k ken 8 kontakter jeg lægen til en borger som dagen før bl i ver ko n s t a t e re t b e gyndende term i n a l.b o rge ren er en kendt KOL-dame - har ry ge r l u n ger - som har levet i en stol igennem de sidste år. R e s p i ra t i o n s p ro blemer har gjort det u muligt for borge ren at ligge i en seng, ej heller en plejeseng. Der har være t plejeseng i hjemmet, men denne har familien sendt re t u r, grundet at den ikke bl ev bru g t. Ko n s e k vensen er nu, at vi så ikke har plejeseng eller andre hjælpemidler i hjemmet. D a t t e ren er i hjemmet og er kommet der mege t. Hun er vidende om, h v i l ken vej det går - dette erfa rede jeg gennem en samtale dage n f ø r. Hun har et stort ønske om at være ved sin mor og spørger til, om hun skal h ave plejeorlov nu. Jeg fo rtæller hende, at jeg selvfølgelig ikke kan sige,h v i l- ken vej det vil gå, men eftersom jeg kender hendes mor go d t,o p l ever jeg, a t det virker kritisk nu, og at jeg er meget tvivlende ove r fo r, om situationen hos b o rge ren vil bedre s.vi aftaler, at jeg kontakter egen læge. Dette gør jeg både for at fo r b e rede lægen på det besøg, der er ved borge re n, og den samtale han skal have. Samtidig er det vigtigt for mig at få planlag t,h v i l ke tiltag der skal g ø re s, hvis borge re n,h v i l ket fo rve n t e s, skal dø hjemme. L æ gen lover at ri n ge til datteren og besøge borge re n. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE H O S D Ø E N D E B O R G E R E F ø rste besøg bl i ver hos en mand med en nyo p d aget kræft i kæbeknoglen. H a n er bl evet opere ret i kæben og har store smerter i kæben. Han har grundet et m e get stort vægttab fået anlagt en midlertidig ve n t ri ke l s o n d e. Han kan kun spise blendet mad og lege rede supper. Der har været talt med diætist for at

84 8 4 l æ g ge plan fo r, h vor meget han skal spise. E n d v i d e re skal han have sondemad t re gange i døgnet som bolus. Det er meninge n, han skal veje sig to gange u ge n t l i g t, men det får han ikke gjort.g runden er, at der ikke sker noget i fo r- hold til vægten. Den stiger ikke, og det virker derfor fo rmålsløst at veje sig. Vi tager en snak om den mad, han spiser. Han fo rt æ l l e r, at han altid har v æ ret utrolig glad for mad og brugt meget tid på at lave god mad. Den bl e n d e- de mad er han led og ked og træt af, h v i l ket re s u l t e rer i, at han spiser mege t s p a rs o m t.han er nedtrykt og træt grundet smert e rne i kæben, og de smert e- stillende piller hjælper ikke. Han har fået svamp i mu n d e n, og ved sidste strålebehandling er han sat i behandling for dette. Denne historie er en hy p p i g t i l b agevendende historie i min hve rd ag som hjemmesyge p l e j e rs ke. En borge r som ge rne vil selv og altid selv har klaret sig. Han afventer ko n t ro l b e s ø gene til at få afklaret sine pro blemer og glemmer ofte halvdelen af pro bl e m e rn e.b o r- ge re som ham vil ikke være til besvær og tro r, at grundet alvorlig diagnose så må livet jo være således. Her er det vigtigt som hjemmesyge p l e j e rs ke at få vendt den onde cirke l.h vad skal gøres i forhold til ko s t e n, så vægtpro bl e m a- t i k ken fo r b e d res? Vi gennemgår hans dag l i ge måltider og erfa re r, at han ingen mellemmåltider får.vi finder frem til, at både is og æbl e grød er noge t, han har lyst til. B o r- ge ren vågner helt op og fo rt æ l l e r, at der ligger frosne æbler i fry s e re n, og at han vil lave dette med det samme. Jeg fo rtæller endvidere, at jeg vil have fat i en diætist, som vil kunne vurd e re, om vi ikke kan øge mængden af sondemad. S m e rt e b e h a n d l i n gen er ikke optimal, og egen læge kontaktes stra k s, og uden p ro blemer bl i ver stærkt smertestillende medicin ord i n e re t.da jeg går fra hjemmet øjnes der håb i borge re n, som gør, at hve rd agen bl i ver noget ly s e re. Som hjemmesyge p l e j e rs ke r, der kommer ofte i et hjem, har vi alle mu l i g h e d e r for at arbejde sundhedsfremmende og fo re by g ge n d e. E f t e r f ø l gende skal borge re n, der kører natdialy s e,b e s ø ge s. Min ko l l e g a,s o m skal starte det op dagen efter, skal intro d u c e res til opgave n. Det er ra rt fo r hende at have prøvet det, men hun føler sig ikke rustet til opgaven alligeve l.vi taler om nervøsiteten ved denne fremmede opgave, og jeg kan fo rtælle hvilke p ro bl e m a t i k ker og fe j l, jeg havde lavet ved mit første besøg. E n d v i d e re viste j e g,h vo rdan man så kunne bru ge den fine bru g s a nvisning fra hospitalet.vi h avde et godt besøg, det skabte ikke fo rt rolighed men en følelse af at kunne va re t age opgave n.vi har utrolig stor try g h e d, ved at personalet på syge h u s a f- d e l i n gen er dy g t i ge til at guide os, når der er pro bl e m e r. B o rge ren ved dette besøg udtry k ker fru s t ration ove r, at vi ikke har tid til at tale med hende, h v i l- ket også er utrolig fru s t re re n d e. En borge r, der har fået ko n s t a t e ret en kro n i s k s y g d o m, som skaber så store fo ra n d ri n ger i hendes livsstil,t r æ n ger i den gra d til at tale med noge n.vi er opmærksomme på det, men er på nu v æ rende tidspunkt ikke i stand til at opfylde behove t.i forbindelse med besøget ko m m e r der et kald fra borge re n, som jeg talte med lægen om. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RS KE H O S D Ø E N D E B O R G E R E Da jeg kommer til hjemmet, o p l ever jeg hurt i g t, at det går meget hurt i ge re end først antage t. Damen sidder i sin stol tungt fo rove r b ø j e t. Hun er tungt p u s t e n d e, hun er bl å c yanotisk - hendes højre arm er helt ko l d. Hun er uko n- t a k t b a r. Datter sidder ove r for med tårer i øjnene og holder sin mor i hånden.

85 8 5 Sønnen sidder i en stol ved siden af og virker noget beklemt ved situationen. Jeg sætter mig på stolen,og datteren fo rt æ l l e r,at lægen har været der.jeg ser på datteren og fo rt æ l l e r, at vi har et pro blem i forhold til, at borge ren sidder i en stol.vi har ikke mulighed for at pleje hende eller at skifte bl e e n.d a t t e re n ø n s ke r, at hun skal bl i ve i stolen, og at de bare skal have en bække n s t o l.s ø n- nen udtry k ke r, at det er voldsomt at se sin mor i denne situation, da hun jo i k ke sidder go d t.efter at have gennemtænkt situationen siger jeg, at vi selvfølgelig skal have bække n s t o l e n, men jeg har brug fo r, at vi får en lift ind i hjemm e t. Hvis hun ikke længe re kan støtte på benene, vil vi kunne bru ge liften. E n d v i d e re har vi brug for en plade til at lægge på gulvtæppet.e n d v i d e re vil jeg ge rne have flyttet hendes seng ind i samme ru m. Jeg begrunder det med, at det kan bl i ve nødvendigt at bru ge senge n, og at det vil være uværdigt at fly t- te fruen igennem ru m m e n e. Jeg sige r, at vi vil fo rs ø ge at pleje hende i stolen, men hvis APV ikke kan ove r h o l d e s, er vi nødsaget til at flytte hende over i senge n. Denne fo rk l a ring stiller datteren sig tilfreds med. Næste besøg er en ny borge r, som lige er kommet hjem fra hospitalet. Jeg ke n- der borge ren fra tidlige re,da vi var inde og hjælpe hans demente hustru,s o m nu er kommet på plejehjem. Han har KO L, og hospitalet sige r, der har været et s t o rt vægttab. Han har på hospitalet afvist at have brug for hjælp, men datteren synes, at han skal have hjælp til dosering af sin medicin. D a t t e ren har lært af tidlige re fe j l.vi kom meget sent ind i forløbet med hustru e n ; han er en m a n d, der ikke vil være til besvær og synes go d t, han kan selv.ved besøget virker han glad for at se mig og siger stra k s, at det er nu ra rt, at vi vil hjælpe ham. I udskri v n i n g s b revet er der nogle fe j l. De har sendt Berudual med til inhalat i o n, men manden har ingen maskine til at tage det med.manden ved ikke s e l v, om han skulle fo rtsætte med medicinen.vi oplever ofte, at borge ren ikke har opfattet noget af info rm a t i o n e n. Han stopper samme dag med Pre d n i s o n- k u r, og vi har we e kend dagen efter. Jeg kontakter hospitalet, som undsky l d e r fejlen og sige r, at vi kan fo rs ø ge at pausere til mandag,h vor han skal til ko n- t ro l. Jeg synes, det er en meget dårlig idet, da det er we e ke n d, og at han stopper Prednison samme dag. Han er temmelig dyspnoisk og vil med megen stor sandsynlighed få tilbage fa l d.dette gi ver lægen mig ret i og bestiller på apoteke t. E f t e r f ø l gende taler vi om vægttab e t, som er stort - han er utrolig tynd. H a n spiser tre måltider om dage n, fo rtæller han, og synes selv, at han spiser go d t. Jeg taler om vigtigheden af mange måltider om dage n, og om det ikke kunne v æ re en god ide, at hjemmehjælpen kom og hjalp lidt med maden. Dette synes han er en rigtig god ide. B o rge re med dyspnoe magter ikke så mange opgave r og magter heller ikke måltidet. D e r for er det vigtigt at få personale ind og lave nogle små port i o n e r,som er nemme at synke og med masser af energi.h e r sender jeg så besked til visitator om besøg til ern æ ri n g,men jeg laver til tider også en plan ove r, h v i l ke ting der skal være i hjemmet som mellemmåltider. Jeg hjælper hjemmehjælpen med at få ideer og vejleder dem i, h v i l ke tiltag de bør gøre. Samtidig arra n ge rer jeg ugentlig ve j n i n g, som også bl i ver hjemmehjælpens opgave. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RSKE H O S D Ø E N D E B O R G E R E Så skal jeg ned til en borge r, som er gået over til uge d o s e ring fra dosisdispen-

86 8 6 s e ret medicin. P ro blemet va r,at noget af borge rens medicin ikke kunne ko m- me i de dosisdispenserede poser, h v i l ket derfor gav fe j l.til tider fik han ikke den medicin, der var doseret i doseri n g s æ s ke rn e. Inden et gruppemøde med hjælperne tager jeg op til den terminale KO L - b o r- ger i stolen. Hun er bl evet tiltagende bl å c yanotisk og fo rtsat uko n t a k t b a r. H j æ l p e ren er der. D a t t e ren og hjælperen har fo rsøgt at skifte ble på borge re n ved at rejse hende op - det gik ikke. Jeg ser tydelig fru s t ration i både hjælper og datter. B o rge ren sidder dårligt, benene begynder at falde ud, og hun sidder m e re fo rove r b ø j e t. Det virker urealistisk at hun kan bl i ve siddende i stolen. E f- ter at have siddet stille lidt siger jeg, at jeg synes, vi skal fo rs ø ge at få hende over i sengen når liften ko m m e, for hun sidder ikke godt længe re. Men jeg siger endvidere, at hvis borge ren pro t e s t e re r, vil vi fo rs ø ge at sætte hende i stolen ige n.d a t t e ren er i tvivl, men er samtidig bange fo r, at hjælpemidlerne førs t ko m m e r, når aftenvagten er der. Sidste aften var der vikar, og det ønsker hun b a re ikke. Jeg sag d e, at hun skulle bru ge kaldet, når hjælpemidlerne er der, o g at jeg var næsten sikker på, de ville nå at komme i dag vag t e n. Så kørte jeg til gruppemøde med den ene gruppe hjælpere.her bl i ver pro bl e- m a t i k ker ved nye borge re taget op. P ro blemer med kendte borge re,h vor tingene ikke kan lade sig gøre til den norm e rede tid osv.o s v. Her taler vi også om b o rge ren i stolen, og vi aftaler, at den faste hjælper og jeg tager op, når hjælpemidler ko m m e r. Jeg udtry k ker beky m ring fo r, h vad der vil ske, da jeg ikke har p r ø vet denne situation før. Jeg går så ind og dokumenterer fra dagens arbejde. K l o k ken er der kald f ra damen i stolen.jeg aftaler med hjælpere n, at vi mødes dero p p e. Da jeg ko m m e r, er det første jeg ser, en meget grædende datter. B o rge ren tager sit sidste åndedrag og er død. Sønnen sidder ved siden af og fo rs ø ger at undlade at gr æ d e. Liften står midt på gulve t, men virker ikke,s i ger dattere n. Hun fo rt æ l- l e r, at de vil komme med en ny, men hun vil ikke have nogen mennesker ind nu. Sønnen er gal og vil klage og fo rstår inge n t i n g. Da hjælperen ko m m e r, a f- p r ø ver vi liften.vi kan ikke bru ge benene,men vi kan bru ge den.vi afly s e r den nye leve ra n c e, og straks falder der ro på. Jeg sige r, at vi vil flytte borge ren i s e n g, og jeg synes, at de to sønner skal gå en tur, da jeg ikke vidste, h vo rd a n det ville gå. Dette vil de meget ge rn e, men datteren vil være til stede.vi får uden pro blemer flyttet hende over i senge n,h vor hun kommer til at ligge fi n t og fredfyldt i sin fine kjole. D a t t e ren finder bl o m s t e r, da moderen har holdt u t rolig meget af bl o m s t e r. D a t t e ren er utrolig glad fo r, at hun døde i vo re s vag t, da hun havde været bange for vikare r.vi var også glade fo r, at hun døde i vo res vag t. Når man er kommet meget i et hjem, er det utrolig ra rt at være der i den sidste stund. B o rge ren fik lov at dø i sin stol, h v i l ket var hendes højeste ø n s ke. Plejen i hjemmet var afsluttet på ve l ly k ket vis, h v i l ket er utrolig ra rt. I en sådan situation er det, at man som hjemmesyge p l e j e rs ke føler, at man har g j o rt en fo rs ke l. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE H O S D Ø E N D E B O R G E R E HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Fo rdi sygeplejeuddannelsen tidlige re gav syge p l e j e rs ker en bred faglig ballast

87 8 7 og bag gru n d, gi ver den os rigtig mange muligheder især inden for hjemmeplej e n.vi kommer hos mange fo rs ke l l i ge borge re med fo rs kelle i diagnoser og sociale bag gru n d e,h v i l ket gi ver adskillige dag l i ge udfo rd ri n ge r. Ko m p l e k s i t e t e n er stige n d e, grundet borge rne udskri ves tidlige re og tidlige re.vi mærker tydel i g t, at den stigende travlhed på hospitalerne re s u l t e rer i lidt for hurt i ge uds k ri ve l s e r. Ofte er der også tale om medicinskemaer med fejl i,eller pro bl e m a- t i k ker som ikke er afklare d e, eller at borge ren faktisk ikke er i stand til at klare sig i hjemmet grundet pladsfo r h o l d e n e. S y ge p l e j e rs ker er dy g t i ge til at klare de komplekse opgaver hos borge re,s o m er i fo r l ø b, eller hvor situationen fo ra n d rer sig.vi observe re r, lytter og undre r o s, og efterfølgende re age rer vi. Jeg opleve r, at vi arbejder fre m a d rettet - vi laver handlingsplaner,ud fra hvad der er realistisk for den enkelte borge r. D e s k ri f t l i ge handlingsplaner er vigtige, så vi via hjemmehjælpen kan arbejde m å l re t t e t.vi har ikke mulighed for at være ved alle borge re og må derfor arbejde igennem hjemmehjælpere, som ofte er fo rs ke l l i ge personer og ofte ikke ser de samme ting.vi skal arbejde med vejledningsfunktionen over for hjælp e rgru p p e n, da de skal re age re i forhold til handlingsplanern e. Den størs t e succes skabes ved at hjemmehjælperne inddrages i disse planer. En vigtig funktion er at undervise vo re hjælpere især inden for ko s t e n. De fl e- ste borge re er småtspisende, og alligevel er den mad,der serve re s, alt for lidt. Hvis vi skal nå så stor en gruppe som mu l i g t, så skal vi underv i s e. Også inden for KOL er det en god ide at undervise hjælpern e, så de ve d,h vo r for borge re n t ager deres medicin, og så de ved hvo r for Spiro c o u rt ligger i skuffen og ikke bl i ver bru g t. De skal lære at stille spørgsmålstegn ve d, at medicinen ligger i s k u ffe n,og de skal lære at observe re smerter og re age re på dette og ikke bl o t ko n s t a t e re det. Vi skal undervise borge rne i livsstilssygdomme,s m e rt e r, e rn æ ri n g,a s t m a,ko L o s v., så borge ren får mulighed for at tage ansvar for eget heldbre d.d e r for er det nødvendigt med en bred faglig viden, som gi ver os mulighed for at gri b e b o l d e n e, som borge rne selv kaster. H j e m m e s y ge p l e j e rs ken er pers o n e n,d e r kommer i hjemmet,og som skaber tillid og trov æ rdighed borge ren og sygep l e j e rs ken imellem. Og den er grobunden for en udvikling i re l a t i o n e n,s o m ofte bl i ver ve l ly k ke t. Som hjemmesyge p l e j e rs ker er vi gode til at skabe sammenhængende patientfo r l ø b, fo rdi vi er i hjemmet, og vi ser det hele menneske i deres vante ra m m e r og livsføre l s e.vi arbejder målrettet og ser fre m a d rettet og er derfor vidende o m,h v i l ken viden vi har brug for ved de enkelte borge re.vi kan grundet vo r høje fag l i ge viden indhente den øvri ge nødve n d i ge viden på både hospitaler og ved egen læge. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE H O S D Ø E N D E B O R G E R E Som syge p l e j e rs ker arbejder vi allerede både med sundhedsfremme og fo reby g ge l s e, men kun hos de enkelte borge re. Så det man kunne håbe på er, at vi kan nå ud til større gru p p e r. Hvis vi eksempelvis fik styrket alle hjemmehjælp e res viden inden for ern æ ri n ge n, så ville der jo være muligheder for at nå

88 8 8 l a n g t.men ellers arbejder vi målrettet hos de enkelte borge re. KO L - p a t i e n t e r bør aktive res mest mu l i g t.vi fo rs ø ger at få dem til træning, arbejder med v æ s ke og underviser i bru gen af inhalator osv. Vi når endnu desværre ikke ud i større gru p p e r, og desværre kommer vi jo f ø rst ved borge re n, når de er langt i et fo r l ø b. Det kunne være spændende at komme i kontakt med dem tidlige re, så man havde muligheder for at guide direkte til livsstilsændri n ger hos mennesker med diab e t e s,k n o g l e s k ø r h e d,h o s a l ko h o l i ke re,s m e rtepatienter og hjert e p a t i e n t e r. Ve d r ø rende uddelege ring af opgave r, som jeg laver i dag, vil jeg sige, at jeg gen e relt er god til at uddelege re. MEN vi bru ger ufattelig megen tid på vo re kald. Stille op og tage ned, få lavet nøgler og skrevet sedler. Det er uheldigt at bru ge tid på dette. Kaldene går ofte i stykke r, og skal skiftes osv. Det er spild af mit a r b e j d e. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RS KE H OS D Ø E N D E B O R G E R E

89 At få sat ord på 8 9 Jeg har ikke direkte udført grundlæggende sygepleje. Men jeg er i løbet af dagen fl e re gange bl evet spurgt af andet plejepers o n a l e,h vad de skulle gøre i en ko n k ret situation. Har desuden haft en del ko m mu n i k a t i o n / vejledning af fl e re borge re. Kompleks sygepleje har jeg udført hos en terminal borger med lunge c a n c e r. Talt med borge ren samt datter om at vise følelser og om ve j rt r æ k n i n g s p ro bl e- mer ved anstre n ge l s e r. H vo rdan tack l e, når der kommer mange smerter én dag og ikke noget næste dag? Hvo rdan forholde sig til ægtefælle, som ikke kan m agte hele sygdomsbilledet, og som tro r, at hustruen dør, h ver gang hun får ondt? Det var godt at få talt med familien om følelser, som lå meget fjernt fo r d e m. Om dét bare at være der, i k ke sige noge t, men blot holde i hånd. L a d e den "syge" have dage,h vor humøret ikke er så go d t,og ve d kommende bare vil h ave lov at sove. Familien fik talt om noge t, de aldrig før har fået sagt til hinand e n. Som re gel har jeg det godt efter endt arbejdsdag, men nogle dage er mere s t ressede end andre. Får ikke altid dokumenteret så meget som ønske l i g t. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg synes, vi skal fo rtsætte med de opgave r, som vi har - men være mere ops ø gende og fo re by g ge n d e. Det sammenhængende patientforløb skab e s, ved at hjemmesyge p l e j e rs ken er med ved udskri v n i n g s s a m t a l e n. I dialog med senge a f d e l i n gen skal aftales h va d,h vo rnår og hvo rd a n. Alt for ofte bl i ver borge re sendt hjem, uden at det hele er i ord e n.m a n ge ting bl i ver glemt, medicinsedler er skrevet fo rke rt,o g e gen læge ikke ori e n t e ret om forløb på syge h u s. Det er vigtigt, at vi hele tiden tænker på sundhedsfremme og fo re by g ge l s e. H ver gang vi kommer i et hjem - uanset opgave - vil der være mulighed for at tale om sundhedsfremme eller fo re by g ge l s e. Men det kræver også en eller anden fo rm for "tid". I fremtiden skal der arbejdes mere bevidst fra visitatorside med at visitere til psykisk pleje. Endelig er der er mange små opgaver i løbet af en arbejdsuge, som ikke lige står på vo res arbejdsbeskri ve l s e r. Der er mange småopgaver i gr å z o n e n,s o m i n gen rigtig er pligtig til at udføre.de falder tit tilbage på os. M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE R SK E H O S D Ø E N D E B O R G E R E

90 P Å H O S P I C E At være til stede i nuet 9 0 Min vagt starter Jeg glæder mig som vanligt til at skulle på arbejd e.jeg er dog fo r b e redt på en travl vag t.jeg var i dag vagt for to dage siden,o g da havde vi meget trav l t. Min birke p o l l e n a l l e rgi dri l l e r, men det glemmer jeg vel om lidt. Der er en ko n c e n t re ret stemning på ko n t o re t,d ag vag t e rne knokler for at få d o k u m e n t e ret inden de skal gå, eller for nogles ve d kommende skulle være g å e t. De ser dog på mig og hilser med et smil og et ve l ko m m e n.t æ n k,at sådan en lille ting betyder så mege t. Det er nu nok en af de ting, som er ke n d e t e g- nende ved mit arbejde, de små tings store betydning, som f. e k s. at kunne opleve endnu et fo r å r, s e l vom det sker liggende i en seng, og at se og dufte de anemoner som er plukket i skove n. Min ko l l e g a, som er mødt kl. 1 5, og jeg fo rd e l e r, h vem vi skal passe i aften. N o r- malt skal vi passe fem beboere, i aften er der fi re.vi har to som er døende, h vor der hos begge er mange pårøre n d e.det går op i forhold til,h vem der er ko n t a k t p e rson for hve m, så vi passer én hve r.det samme sker i forhold til de to andre beboere.to beboere at passe i otte timer; h v i l ken luksus vil de fl e s t e t æ n ke. Det er det også og skal det også være for beboern e,e l l e rs er der inge n mening med at have et hospice. D ag vag t e rne har haft trav l t, kan jeg se og mærke. Der er fl e re ting, de ikke har n å e t, et sårskift og skiftning fra en luftmadras til en ve k s e l s t ry k s m a d ra s.b e g ge ting er jeg nødt til at pri o ri t e re i aften. N å, lad os nu se, det går nok. Jeg starter ud i optimistisk stil med at skænke en kop te og starte med at læse k a rd ex. Efter tre minutter ri n ger en af dem jeg skal passe, her kaldet Bent.H a n er meget syg af cancer med spre d n i n g, har ileostomi, n e f rostomikateter i begge sider, P E G - s o n d e, to store sår, ødemer helt op til navlen og rigtig mange s m e rter i rectum og benene. Det er hos ham, jeg skal pri o ri t e re et sårskift og skiftning af madra s. Han har meget ondt og beder om smert e s t i l l e n d e,s a m t i- dig er ileostomiposen utæt. Jeg må hurtigt sætte mig ind i, h vad der sidst er givet af smert e s t i l l e n d e, og hvo rdan det virke d e. Et kva rter senere er de to opgaver løst, og jeg prøver sammen med beboeren og hans kone at planlægge, h vo rdan vi får skiftet madras og sår, når han er mest smert e d æ k ke t.vi bl i ve r e n i ge om den optimistiske stil,nemlig at han for anden gang i to måneder kan komme op i en køre s t o l, mens vi skifter madra s. Sidst han var oppe for et par d age siden, nød han det i fulde drag,s e l vom han fik ondt efterfølge n d e.vi skal v æ re mindst to til de opgave r, så jeg må planlægge det sammen med min ko l- l e g a. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E P Å H O S P I C E Selv om jeg ikke har læst noget om den anden beboer, her kaldet Y rs a, jeg skal p a s s e, og som er døende,v æ l ger jeg at gå ind og hilse på hele fa m i l i e n.k l o k- ken er nu bl evet 16, og jeg kan se, at det vil tage tid at få læst. Jeg har kun ko rtva rigt hilst på beboeren og hendes mand før, nu er børnene her med børn e- b ø rn og mænd. Jeg tager et dybt suk for at begrave ambitionern e, og minder mig selv om, at min opgave lige nu er at præsentere mig selv for dem, ly t t e, ly t- te og igen lytte til, h vor de er lige nu, og hvad de har behov fo r. B e b o e ren har

91 91 en cancer, som nu har bredt sig til hjern e n, hun er ikke længe re ko n t a k t b a r. Når der er børn med, er jeg ekstra opmærk s o m. Det er bare så vigtigt, at de på t rods af de sørge l i ge omstændigheder får en god oplevelse af at være her. Je g s p ø rge r, om dre n gen vil se vo res Playstation 2. Stor succes, han følger med og vi får en lille snak. Han virker helt tryg og tilpas. Ti l b age på ko n t o re t,k l o k ken er nu 16.15, og jeg har ikke læst endnu.s m i d e r den kolde te ud og skænker optimistisk en ny ko p. Får læst tilstrækkelig til at s e, at Y rsa har smert e r, når hun bl i ver ve n d t.det skal hun igen omkring kl. 1 7, så jeg må hellere gi ve smertestillende nu kl Familien beder om, at jeg skifter en pose,som lugter. Det er svært at sidde ved siden af den,h v i l ket er fo rs t å e l i g t. Jeg renser Y rsas mu n d. Min kollega og jeg har et pro blem til natten, kun ét gæstev æ relse til to hold fam i l i e r.vi bl i ver kre a t i ve og tænke r, at den tomme stue kan bru ges som gæstev æ re l s e. Den er bare ikke gjort re n. Heldigvis har vi en frivillig til at hjælpe os i aften i fi re timer.hun er med på at hjælpe med at gøre stuen re n. Bents nye smertestillende medicin virker så go d t, at han sover tungt og ikke vil have glæde af at komme op i en stol.n å, så må jeg tænke anderledes,j e g gør sengen på den tomme stue ren og sætter madrassen til oppumpning,s å han kan flyttes direkte over i den nye seng. Ti l b age til Y rsa for at se om det smertestillende har virke t. Hun har nu fo ra n- d ret sig og har fået fl e re tegn på, at døden nu er nært fo re s t å e n d e. Jeg fo r b e reder fa m i l i e n, og vi bl i ver enige om at vente med at vende Y rs a. K l o k ken er nu 17.15, jeg smider den anden kop kolde te ud,s k æ n ker en ny, f å r læst færdig og dru k ket en halv kop te. Får doseret medicin, ryddet op og p r ø ver at planlægge med min ko l l e g a,h vo rnår hun kan hjælpe mig med ve n- d i n g,s å rskift og skift af madra s. Hos Bent skifter jeg først de to fo r b i n d i n ger ved nefro s t o m i k a t e t re n e.d e t t r æ n ger de til, det tager ca. et kva rt e r. K l har Y rsa stab i l i s e ret sig, og vi beslutter at vende hende fo rs i g t i g t. Hun har nu try k m æ rker og trænger til at bl i ve ve n d t. Mundpleje og snak med fa m i l i e n. De vil ge rne høre,h vad der vil ske, når og efter Y rsa dør. K l. er nu Det er spisetid, men vi prøver alligevel at se, om vi kan få skiftet såret og eventuelt få flyttet Bent i den nye seng, mens han er smert e d æ k- ke t.vi fo r b e reder os,men så bl i ver min kollega kaldt til en opgave, og de and re har travlt med maden. Jeg skri ver lidt ra p p o rt, ser til Y rs a,s n a k ker med familien om aftensmad. De har desværre ikke bestilt mad, og der er ikke nok. D e vil køre ud og købe noge t. M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJ ER SK E P Å H O S P I C E K l. 19 kan vi endelig sætte os og spise.vi bl i ver enige om, at vi igen må prøve at få skiftet det sår og madra s s e n. Det starter vi på kl Bent er heldigvis

92 9 2 stadig smert e f ri, men får mange smerter efter han er vendt et par gange, og vi l i ge skal til at flytte ham over i den nye seng. Han får mere smert e s t i l l e n d e, men er meget smert e p å v i rke t,u ly k ke l i g, gal og ligger dårligt. Det ly k kes at bero l i ge ham, og han er med på, at vi flytter ham, så han kan komme til at ligge b e d re.vi bl i ver enige om, at vi skal hjælpe til alle fi re, der er i vag t, så det bl i- ver så skånsomt som muligt for Bent. Det ly k kedes at flytte ham uden de store p ro blemer og at gøre Bent tryg ved det. Han bl i ver lejret godt på den nye mad ra s. Det er en af stjern e s t u n d e rne ved at arbejde på hospice. Min kollega bl i- ver nødt til at gå, en af hendes beboere er tæt på at dø, og familien har bru g for hende. K l. er nu bl evet Den beboer, min kollega har passet, er død.vi må planl æ g ge om igen og afvente familiens ønsker om,h v i l ken hjælp de ønsker af os. Jeg får skrevet lidt ra p p o rt, får sandelig en hel kop te.vi har et kva rt e r, h vor vi, godt nok med fl e re afbrydelser men alligeve l, kan snakke om, h vo rdan aftenen er gået, og hvo rdan vi har det. Jeg ser til Y rs a, minder igen mig selv om at bare være der og ly t t e,lytte og ly t- t e.y rsas mand begynder stille at fo rt æ l l e.han kan ikke fo rs t å, at hun nu er d ø e n d e. Fo rtæller om det liv, de har haft sammen, jeg stiller nogle uddy b e n d e s p ø rg s m å l, og resten af familien sidder og lytter med. Dette er endnu en af de s t j e rn e s t u n d e r, der er i mit arbejde. Den største kunst, synes jeg, er at være til stede lige her og nu, selv om jeg véd, at der er travlt uden for denne stue, o g der er andre opgave r, som venter på mig.t æ n k, at det alligevel ly k kedes i aft e n. Det er altid svære re den første vagt efter fri d age. Den anden og tre d j e vag t, når man selv har mere ove r bl i k, er det nemmere. K l. er bl evet 21.30, og jeg gi ver smertestillende til Y rs a, inden hun skal ve n d e s k l.2 2. Jeg gi ver natmedicin til Bent. Han har ikke lyst til mere i aften, o rke r i k ke mere efter alt det tummel, vil bare have ro. Men i det mindste nåede vi da de to vigtigste ting. Vi vender Y rs a, hun re age rer nu mindre ved vending og mu n d p l e j e. Hun er bl evet mere va rm i løbet af aftenen, har nok en lunge b e t æ n d e l s e, hun kan ikke hoste slimen op mere. Det er hårdt for familien at være hos Y rs a. Jeg snakke r med dem om deres re a k t i o n e r, d e res magtesløshed og sorg. De får sig org a n i- s e ret til natten, med hvem der er våge n, og hvem der sove r. Jeg får skrevet færd i g, gi vet det sidste medicin og hjælper min kollega med at va s ke og klæde den afdøde beboer i det tøj, hun skal have på.d e refter går jeg ned ned til Y rsa sammen med nattevag t e n, så er det nemmere at gi ve alle info rm a t i o n e rne videre. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE P Å H O S P I C E K l. er nu Jeg går tilfreds hjem. Efter omstændighederne var det en go d vag t,t rav l,m a n ge ompri o ri t e ri n ge r, men jeg synes, jeg nåede de væsentlige t i n g. Jeg kom ikke i køkkenet til dækning af bord,o p rydning og opva s k,m e n vi havde heldigvis en frivillig som hjalp. S ky l l e rummet fik dog jævnligt besøg og en hjælpende hånd.

93 9 3 HOSPICESYGEPLEJEN I FREMTIDEN Som det ser ud lige nu,t ror jeg, vi får fl e re beboere med mange ko m p l e k s e p l e j e o p g ave r. Sådan er udviklingen i samfundet, h v i l ket vi også mærke r. D e s u- den ser vi fl e re med hjern e m e t a s t a s e r, m å s ke fo rdi man er bl evet bedre til at behandle de andre metastaser, og så når hjern e m e t a s t a s e rne at udvikle sig. Det kræver rigtig mange re s s o u rcer og psykisk robusthed at passe beboere, som er psykisk fo ra n d rede og ofte uden fo rståelse for egne begr æ n s n i n ge r.je g synes også,jeg ser en tendens til, at fl e re beboere kommer med eller udvikler en delir, h vor ovenstående beskri velse af opgave rne også passer. Jeg synes, at hospicesyge p l e j e rs ken også i fremtiden skal va re t age hele plejen o m k ring beboern e, som vi gør i øjebl i k ke t.at det er den samme person som s p r ø j t e r, m a d e r, lytter og va s ke r. Før i tiden arbejdede jeg fl e re steder sammen med mange ko m p e t e n t e s o s u - a s s i s t e n t e r. Jeg har været med til at uddanne dem og lave ko m p e t e n c e b e- s k ri ve l s e r, og de fik lov til at va re t age mange opgave r. Før jeg startede på hos p i c e, mente jeg go d t, at de kunne va re t age disse opgave r. Det mener jeg ikke m e re. For Bent og Y rsa er ikke atypiske beboere tvært i m o d. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ ER SKE P Å H O S P I C E

94 I A F T E N V A G T Ressourcerne skal bruges rigtigt 9 4 Møder ind i aftenvagt (alenesygeplejerske), hvor solen skinner, og jeg glæder mig til aftenens fo r l ø b.har kun lige sat mig fo ran computeren for at und e rs ø ge beskeder fra mine kollegaer samt at få planlagt aftenens opgave r, da tel e fonen ri n ge r.en taxamand har brug for hjælp, da han har kørt en dame hjem, u d s k revet fra Skadestuen. Han ikke kan få damen op i sin lejlighed på tredje sal. K ø rer ud til adressen for at unders ø ge sage n,h vor det viser sig, at damen har slået arm,hofte og ryg kraftigt ved et fald i en bus tidlige re på dage n.kan på stedet ikke bev æ ge højre ben og fod ove r h ove d e t.d e r for ri n ger jeg til Skadestuen for at høre om muligheden for at sende damen retur til dem, da jeg ikke s y n e s, det er en fo rs varlig udskri ve l s e, fo rdi damen ikke kan gå rundt i ege t hjem og selv klare de basale behov. Jeg bl i ver afvist meget klart fra Skadestuen, fo rdi damen var afsluttet. Så damen måtte bri n ges op i eget hjem af Fa l ck. Hele situationen ender med, at denne dame sidder udenfor på en bl æ s e n d e kold dag uden ret meget tøj på i halvanden time,h v i l ket taxamanden var mege t o p revet over og skælder mig ud ove r. Det er vel ikke min sky l d, at Skadestuen i k ke har undersøgt hende ord e n t l i g t, eller at vi skal vente på Fa l ck i en time, s e l vom jeg ry k ker to gange. Det hele ender med, at damen faktisk bl i ver indlag t d agen efter. Dette bru ger jeg en lille time på, fo rdi personalet på Skadestuen ikke har und e rsøgt damens gangfunktion tilstrække l i g t,h v i l ket medføre r, at det tærer på mine og andres re s s o u rc e r. Jeg kunne have brugt min syge p l e j e fag l i ge ko m p e- tence på andre borge re i stedet for at skulle diskutere med andre fag gru p p e r p g a. en uko rrekt hjemsendelse. L i geledes havde jeg en følelse af at være magtesløs i systemet, da jeg ikke kunne gøre andet end at sørge fo r, damen var i go d b e h o l d, siddende udenfor samt være vidne til dette ove rstående cirk u s.h av d e v i rkelig ondt af, h vad denne dame skulle ige n n e m. Jeg har desværre opleve t m a n ge af den slags udskri ve l s e r, h v i l ket burde undgås. De medføre r, at hjemmes y ge p l e j e rs kens tid til mere ko n k rete syge p l e j e o p g aver hos borge re bl i ver nedp ri o ri t e re t. D agen efter oplever mine ko l l e g a e r, at en mand kommer ind på syge p l e j e ko n- t o ret og skal have hjælp. Manden har fået indpakket begge sine hænder og kan i k ke klare de basale behov alene i eget hjem, da han bor alene.han har fået at vide fra Skadestuen, at han må kontakte syge p l e j e rs ke rne ved lokalcentre t. Efter re g l e rne skal borge rne visiteres til det, og ikke mindst skal vi som sygep l e j e rs ker info rm e res om pro bl e m a t i k ke n.vi får på denne måde fl e re og fl e re o p g aver ind fra sidelinien/gaden. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E I A F T E N VA G T Der vil ligeledes komme yderlige re aktuelle syge p l e j e o p g aver til i fre m t i d e n. O p g ave rne samt plejen vil bl i ve mere ko m p l e k s, da hospitalerne ge n e relt uds k ri ver til eget hjem tidlige re end førhen,fo rdi patienterne nu skal opnå dere s s u n d h e d s n i veau i eget hjem.det kræver bre d e re kompetence og faglighed fo r den enkelte hjemmesyge p l e j e rs ke,h v i l ket der skal være re s s o u rcer til. Og det k r æ ver yderlige re planlægning, for at den enkelte borger kan plejes optimalt og fo rs va r l i g t.

95 9 5 Kommer tilbage til computere n, men har nu kun fem minutter til at tjekke bes ke d e r,få et ove r blik og planlægge aftenens fo r l ø b,inden der er ra p p o rt til h j e m m e h j æ l p e rn e,h v i l ket jeg ikke kan spri n ge ove r, da de skal ori e n t e res fra d ag vag t e n, samt der samles op på eventuelle løse ender eller pro bl e m s t i l l i n- ge r, der kunne være opstået hos borge re. Jeg når kun lige at videre gi ve info r- m a t i o n e r, da telefonen ri n ge r, og jeg må ud til en borge r, h vor ægtefællen ikke kan komme i kontakt med sin mand. Efter denne opgave prøver jeg at komme i gang med mine planlagte besøg. D a tiden er løbet fra mig, bl i ver jeg nødt til at indse, at jeg må sylte en borge r, h vor der skulle tages bl o d s u k ke r.jeg er nødt til at fra p ri o ri t e re denne opgave, p g a. at klokken er bl evet for mange, og borge ren hár spist. Denne opgave er det ikke været muligt at gi ve videre til hjemmehjælper, for de ikke er oplært i bl o d s u k ke rm å l i n g.får en følelse af,at jeg svigter min borger og ikke kan støtte borge ren i sin sygdom, fo rdi det er meget vigtigt at lave bl o d s u k ke r p ro fil en gang uge n t l i g t, når man har sukke rs y ge. Ko n s e k vensen bl i ve r, at der ikke skabes ove r blik ove r, h vo rdan borge ren ligger i bl o d s u k ker for eventuelle ænd ri n ger i behandlingen samt for at fo re by g ge senko m p l i k a t i o n e r. L i ge l e d e s kan mistillid mellem borge ren og syge p l e j e rs ken fo re komme eller på sigt ops t å. Er i fuld fa rt over fe l t e n, da en hjemmehjælper ri n ger og høre r, om jeg lige vil låse medicin ud til en borge r,da de ikke har nøglen. Jeg kommer ned til borgeren og føler, inden jeg går ind, at det spild af mine re s s o u rc e r, når jeg har mange opgaver at se til. Mens jeg går over dørt ri n e t, falder tanken væk, for borgeren skal selvfølgelig have sin medicin og mødes med et smil på læben. I n d e n jeg forlader hjemmet ige n, råber borge re n : "Kan du ikke lige gøre dit og dat?", h v i l ket jeg indeni bl i ver irri t e ret ove r, fo rdi jeg er hængt op. Jeg udfører opgave rne og gi ver stadig borge ren et smil, men indeni følte jeg dårlig samvittighed ove r, at jeg ikke havde tiden og roen til at få snakket med borge ren om, h vo rdan ve d kommende egentlig havde det. Kommer videre i pro gra m m e t,h v i l ket går re ge l m æ s s i g t, indtil jeg får et opkald o m, at en borger er re s p i ra t o risk dårlig.jeg får situationen under ko n t ro l,m e n kan mærke tiden løber af sted. Har egentlig mest lyst til at bru ge mere tid hos b o rge ren for at gøre ve d kommende tryg ved situationen samt oplære hende i et nyt inhalationsappara t,som hun gav udtryk for at have styr på, men i situationen ikke havde kræfter til at bru ge selv. I stedet tilbyder jeg et tilsyn senere, h v i l ket hun var tryg ved og meget glad for - der var ikke behov for vag t l æ ge. Jeg selv var meget utilfreds med løsninge n, fo rdi jeg helst ville have brugt tiden på at guide hende igennem det nye apparat med det samme for at sikre, hun fik sin dosis ko rre k t, men desværre skulle andre borge re ligeledes have mit besøg. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE I A F T E N VA G T S e n e re på aften bl i ver jeg nødt til at fra p ri o ri t e re et besøg omkring insulingi v n i n g,h vor jeg ellers var i gang med et forløb i forhold til oplæring af insulinteknik hos en dement dame. Er nu helt tryg ved afly s n i n ge n, da manden har styr på det. Men igen føler jeg, at jeg svigter en vigtig pro c e s, da jeg som syge-

96 9 6 p l e j e rs ke har til opgave at va re t age, at borge ren får selvindsigt samt opleve r a n s var i forhold til sin sygdom. Ly k kes dette, kan det på sigt medføre, at hjemm e s y ge p l e j e rs ken kan have fokus på og tid til andre re l a t e rede syge p l e j e o p g a- ver som fx sundhedsfremmende og fo re by g gende tiltag hos de enkle borge re. Efter mange akutte og planlagte besøg kommer jeg tilbage til computeren en halv time før fyraften og har i løbet af aftenen tidlige re kun siddet knap ti minutter og fået min aftensmad. Der er sket meget i aftens løb,h v i l ket nu skal d o k u m e n t e re s.l i geledes skal jeg videre gi ve oply s n i n ger til mine kollegaer og samle op på gode og mindre gode pro bl e m s t i l l i n ger samt oplevelser fra hjemm e h j æ l p e rne i aftens løb. Det ender som ofte før med ove ra r b e j d e. Jeg går hjem med en blandet følelse a f, at i de fleste hjem har jeg udført min syge p l e j e o p g aver tilfre d s s t i l l e n d e, men jeg har ligeledes følelsen af, at jeg ikke har kunnet være tilstedev æ re n d e 100 % hos borge rn e.jeg har været meget under tidspres samt måttet aflyse tre b e s ø g,h v i l ket bestemt ikke er optimalt eller hensigtsmæssigt på længe re sigt, hvis der skal være en høj faglighed i hjemmeplejen og fokus på komplekse syge p l e j e o p g ave r, s u n d h e d s f remme og fo re by g ge l s e. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg ville ønske for fre m t i d e n, at udskri ve l s e rne fra sygehuse til primær sektor bl i ver bedre. Der skal være fl e re info rmationsmøder om "den gode udskri ve l- s e ", end der er nu. Det kunne det være dejligt, hvis der var mere gensidig respekt for hinanden i de sammenhænge. Det tror jeg,man ville opnå, hvis hjemm e s y ge p l e j e rs ke rne fik tid til og mulighed for at deltage i udskri ve l s e s m ø d e r på syge h u s e t. Det er en opgave,jeg vil ønske rigtig meget bl i ver re a l i s e ret i f re m t i d e n.d e rved skabes et godt fundament mellem patienten og hjemmesyge p l e j e rs ke n ; at patienten ve d, at det hele er på plads ved hjemkomst og har mødt syge p l e j e rs ke n, der eventuelt kan komme i hjemmet. Som det er nu, bl i- ver vi i nogle tilfælde inv i t e ret med til udskri ve l s e s m ø d e r, men det kan i pra k- sis ikke lade sig gøre,da vi alle er hængt op, og disse møder fo regår oftest dagen efter, vi har fået info rm a t i o n e n.d e rved er det ikke muligt at få det ind i den dag l i ge planlægning. O p g aver som øjendrypning efter grå stær m.m.synes jeg godt kan være en opg ave, der uddelege res til andre, for de kan ligeså vel se ændri n ger i øjet som en s y ge p l e j e rs ke kan, når de er oplært i observationer dert i l. Det bl i ver indimellem gjort, men igen er tiden knap til oplæring af hjemmehjælpere til at udføre denne pro c e d u re.l i geledes er hjemmehjælperne hængt op og har ikke tid til at va re t age denne opgave. Det samme gælder bl o d s u k ke rm å l i n g,som jeg synes er spild af mine syge p l e j e fag l i ge re s s o u rc e r. Jeg synes, det burde være en del af helhedsplejen hos en borge r, at hjemmehjælperen måler de tal og re agerer på dem eller kontakter en syge p l e j e rs ke ved tvivl. L i geledes kun ved de faste borge re kunne hjemmehjælperen godt administre re insulingivning efter nøje oplæri n g. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E I A F T E N VA G T Jeg mener, at en sådan uddelege ring vil kunne flytte fokus for syge p l e j e rs ke n

97 9 7 til andre mere re l evante opgaver så som at bru ge tiden til at have fokus på fore by g gelse og sundhedsfremme hos hver enkelt borge r. Fx have opfølge n d e besøg hos borge re, som er afsluttet tidlige re.vi kunne have fokus på de borgere som har ge n t agne indlæggelser og følge,h vo rdan det går efterfølge n d e,n e t- op for at fo re by g ge ge n i n d l æ g ge l s e r. Der er mange ældre, der bl i ver indlagt fo r d e hy d re ring og pneumoni, h v i l ket jeg synes er spild af syge h u s p e rs o n a l e t s re s s o u rc e r. Her ville det være ra rt at kunne sætte ind noget før og undgå den s i t u a t i o n.og ligeledes behandle en pneumoni i eget hjem,men det vil så k r æ ve fl e re re s s o u rcer i hjemmeplejen. For at arbejde sundhedsfremmende kunne opfølgning på besøgene også indeholde stillingtagen til, h vo rdan får vi borge ren til at opretholde sit aktivit e t s n i veau og helbre d.t v æ r fagligheden og andre samarbejdspart n e re skal f re m over mere ind i plejen og i de opfølgende besøg. M I N D A G S O M HJE MME SYGEP LEJE R SK E I A F T E N VA G T

98 Tid i forhold til opgaver? 9 8 I dag er det 4. maj Danmarks befrielsesdag en dag som altid har betydet meget i min fa m i l i e.da jeg var barn,var det den eneste dag i løbet af åre t, h vor vi fik kager fra bage re n. Om aftenen, efter vi havde gået i fa k ke l o p t o ge t gennem bye n,s v æ l gede vi dem i os. Jeg har altid lys i vinduerne 4.m a j,men i år må det være op til min mand,da jeg skal på arbejde fra 15 til (den planl agte tid). Jeg har hele min syge p l e j e k a rri e re (færdig 1973) været glad for mit arbejde, men må indrømme, at jeg de senere år har haft mange arbejdsdage, der er så p re s s e d e, at jeg føler mig meget udkørt, når aftenen er omme. Jeg er ansva rsh avende aftensyge p l e j e rs ke på Lokalcenter A og B, d v s. til mit område høre r to lokalcentre og udeområder i to lokalsamfund. I dag 4. maj skinner solen, og fo r å ret er rigtig ko m m e t. Der er ingen tru e n d e s kyer på himlen, kun lidt dis i det fjern e. Jeg går glad på arbejde og er som altid spændt på, h vad aftenen by d e r.vo res arbejdsdag / p res er meget svinge n d e blandt andet afhængigt af akut kald, og om der er sosu-assistenter på lokalcent re n e.vi har ingen sosu-assistent i aftenvagt i udeområdet. Desuden er det også afhængigt af arbejdspresset om dagen om der er opgave r, der gi ves vid e re fra dag vag t e n. Vi har den sidste uges tid haft en meget rolig peri o d e.vi har fl e re dårlige bruge re, som er indlagt på hospitalet og ingen term i n a l e, så på mange områder er det ikke en typisk aftenvag t, men her er min vagt den 4. m a j : Jeg møder og får ra p p o rt fra dag vagt samt planlægger aftenen med hjælpern e : Læser advis og læser epikrise på udskrevet bru ge r : Venter på at kunne låse en håndværker ud og låser til hele kæld e ro m r å d e t,h vor ko n t o ret ligge r : Tilsyn hos netop udskrevet bru ge r. Har været indlagt med l å r b e n s b rud og er nu noget utryg ved at være alene er bange for at fa l d e i ge n. Da der har været pro blemer med hendes kald, skiftes det ud med ny t, som afprøves og funge rer dette bero l i ger bru ge ren mege t. Desuden er der på hospitalet ko n s t a t e ret uri nve j s i n fe k t i o n. Medicinen er lige ko m m e t,b ru ge r s t a rter behandling, og jeg dosere r. B ru ger er utryg ved natten vil ge rne i tilfælde af, hun ikke kan sove,h ave sove t ablet hældt op. Dette har hun til at t age ved behov. Jeg hælder 1/2 sove t ablet i medicinbæger med låg, h vorpå jeg s k ri ve r, h vad det er og stiller den ved det øvri ge medicin i køkke n s k ab e t.s k river i samarbejdsboge n.( D o k u m e n t e res senere ) M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E I A F T E N VA G T : Kald fra assistent Lokalcenter B, at en dårlig bru ger lige har haft besøg af egen læge. Han havde lidt væske i lunge rn e, og der bl ev gi vet va n d d ri ve n d e, som måtte ge n t ages ved behov. Der bl ev sat to ampuller. Desuden bl ev der ø get i supplerende smert e s t i l l e n d e. Datter var med ved læge b e s ø g.vi aftaler,

99 9 9 at jeg kommer fo r b i, når jeg har gi vet insulin. Hvis der bl i ver behov inden, v i l hun ri n ge : Kald fra Bra n d s t a t i o n e n. Jeg skal ri n ge til Skadestuen på ko m mu n e h o- spitalet angående en bru ge r, der bl ev udskrevet tidlige re på dage n, men uheldigvis faldt på badev æ relset kun et par timer efter udskri ve l s e. De kan fo rt æ l- l e, at bru ger er indlagt med lårbensbru d.p å r ø rende er hos bru ge r.( D o k u m e n- t e res senere ) : G i ver insulin hos bru ger på Lokalcenter A (venter som Sundhedsstyrelsen kræve r ) : Opkald til Lokalcenter B og fo re s p ø rger assistent, om va n d d ri ve n d e har været med god virk n i n g,h v i l ket hun bekræfter : Tager bl o d s u k ker og gi ver insulin hos bru ger i A (venter ikke som S u n d h e d s s t y relsen kræve r, da egen læge har sag t, at det er hans ansva r ) : Tager bl o d s u k ker hos to bru ge re hr. og fru på landet mellem A og B. Mandens bl o d s u k ker er lidt lav t, og vi får en snak om, at det er vigtigt, han hus ker at spise små mellemmåltider fo rm i d d ag og efterm i d d ag samt dri k ke. Konens er til gengæld meget højt (kendt pro blem igennem lang tid har A c t rapid til behov ved over 20), og vi gennemgår de pro d u k t e r, der sætter bl o d s u k- ke ret op, og at hun ville have godt af fl e re gr ø n s age r. Hun får insulin (ve n t e r som Sundhedsstyrelsen kræve r ) : Lang køretur ca. 5-6 km. til en gård på landet.g i ver ældre dement b ru ger insulin, og vi får en lille hy g gelig snak (venter som Sundhedsstyre l s e n k r æ ve r ) : Tilsyn hos dårlig mand på Lokalcenter B. Han sover har let påsky n d e t re s p i ra t i o n, men ingen ra l l e n.aftaler med assistent, at hun gi ver supplere n d e s m e rtestillende efter ske m a, vender bru ger hver anden time, gør mu n d p l e j e m. m. og ri n ger til mig, hvis han igen begynder at ra l l e.vi aftaler også, at vi sen e re laver nyt medicinskema og dokumenterer sammen. Jeg taler med søn om fa d e rens tilstand : Kald via hjælperne fra misbru ger i A. Har brug for syge p l e j e rs ke : Tilsyn hos misbru ge r. Er ikke fysisk dårlig, men ensom. Fo rtæller om gode oplevelser på en nylig fe rie og føler sig nu noget ensom. Efter lille snak og et par ord i samarbejdsbogen går jeg ige n.( D o k u m e n t e res senere ) M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E I A F T E N VA G T : Kald fra afdeling Lokalcenter A og tilsyn. Netop udskrevet bru ger med nya n l agt PEG-sonde kan ikke tåle den ord i n e rede sondemad får mave s m e r- ter og tynd mave.te l e fonisk kontakt til afdeling på ko m mu n e h o s p i t a l e t.de fore s l å r, vi skal prøve med anden ern æ ri n g s d ri k, som bru ger har hos sig. ( D o k u- m e n t e res senere )

100 : Te l e fonisk kontakt fra afdeling MVA Århus Syge h u s.b ru ger i A,s o m bl ev indlagt i fo rm i d d ag, vil de udskri ve i aften, da de ikke har fundet noge t. D e t, de vil have mig til, er at fo rmidle kontakt til visitator angående mere hjælp til bru ge r. Jeg spørge r, om de ikke kan ri n ge til visitator i morge n,m e n b ru ger skal udskri ves i aften. Jeg fo r h ø re r, h vo rdan hun klarer sig i aften - nat og får at vide, at datter vil være der og hjælpe, indtil visitator har været der,o g der kommer mere hjælp.( D o k u m e n t e re og sende advis senere ) : Pause aftensmad alene, da alle har spist og er i gang ige n : R i n ger til næste bru ge r,at hun kan gå i bad jeg vil komme ca.k l : D o k u m e n t e rer fra afdeling Lokalcenter A og afl eve rer indsatsområdet på afdelinge n : D e fekt cicatrise med 4 cm. lang spalte skiftes med kaltostat. B ru ger har gemt fo r b i n d i n g. Der er stor gennemsivning med serøs væske i k ke ildelugtende. Skal fo rtsat skiftes to gange i we e k - e n d e n.( D o k u m e n t e re s s e n e re ) : Tilsyn igen hos dårlig bru ger Lokalcenter B. S over roligt inge n s m e rter eller rallende re s p i ra t i o n. Samtale med datter og svige rd a t t e r. De bor tæt på og vil ge rne kontaktes ved ændri n ger i tilstanden. Sosu-assistenten har l avet nyt medicinskema og dokumenteret efter ønske gennemgår vi det s a m m e n : R i n ger til næste bru ge r. Skal gå på toilettet før RIK : K ø rer fra B til A og oplever den flotteste solnedgang over søen : RIK hos bru ge r. Da alt tyder på, det er permanent med RIK,har vi de sidste dage talt om, at hun skal prøve at lære det selv.vi aftaler, at jeg gi ver inko n t i n e n s s y ge p l e j e rs ken beske d,og hun vil så ri n ge og aftale tid med bruge r. ( D o k u m e n t e re og sende advis senere) Før jeg går, skal jeg se et dy rt appara t, hun lige har købt. Jeg sætter batteri i, da bru ger ser dårligt. Hun fo rt æ l l e r, det er et apparat til at måle iltning af bl o d e t : RIK hos ældre mandlig bru ge r. Det kan for nye være va n s keligt at R I K e, og han er derfor ekstra glad for det faste pers o n a l e. Han ser hver aften f rem til vo res besøg, og i aften fo rtæller han om sine oplevelser den 4. maj Det var det eneste sted på min ru t e, jeg så lys i vinduern e : R i n ger til næste bru ge r. Han er meget gangbesvære t, så han rejser sig og går ind til senge n.h u s t ru låser døren op. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E I A F T E N VA G T : RIK hos bru ger (med lavt bl o d s u k ker fra tidlige re besøg). Er bl evet noget afkræftet og glemsom i den senere tid. Har fået at vide, at bl o d p ro c e n t e n er lav, og at han skal ind og have noget bl o d. Jeg høre r, om han har fået aften-

101 101 k a ffe og noget at dri k ke. Både han og hustru sover i plejesenge i stuen pga. gangbesvær og stejl tra p p e. Efter RIK tømmer jeg kolbe og bækken på toilettet på loftet og minder dem begge om natpillern e : Renser og skyller mund og tunge hos bru ge r, der har fået fo re t age t k r æ f t o p e ration i mu n d e n. Da tunge og mundhule igennem længe re tid har v æ ret ren og pæn uden pro bl e m e r, fo reslår jeg i aften at oplære hjælperne til v i d e re fo r l ø b. Dette er bru ger ikke helt tilfreds med pga., at der så vil ko m m e fl e re i hjemmet.vi taler om, at det ikke behøver være alle, der oplæres og aftal e r, at vi lige vil vente til bru ger har været til ko n t rol på hospitalet : Ti l b age på ko n t o ret efter ca. 50 kms kørsel og en aftenvag t,h vor der både har været tid til at være nærv æ rende og høre på bru ge rnes historier og drøfte fl e re pro bl e m s t i l l i n ge r. Jeg ri n ger ra p p o rt til nattevagt Vi by og derefter dokumenteres og sendes adv i s. Ny køreliste laves til aftenvagt i morge n. Jeg går hjem efter lidt ove ra r b e j d e, men med en god fo rnemmelse af, at jeg har haft en rolig aften, h vor der har været tid til de opgave r, der opstod. Jeg opleve r, at både dag- aften- og natsyge p l e j e rs ke rne igennem lang tid har v æ ret pressede med fl e re opgaver samtidig med, at ko m munen skal spare og d e raf følgende nedskæri n ge r. Jeg opleve r, at der kommer fl e re komplekse opg aver i hjemmene, og at bru ge rne bl i ver udskrevet tidligt fra hospitalet, o f t e før der er anskaffet de nødve n d i ge hjælpemidler. Desuden har jeg i den senere tid oplevet fl e re dårlige bru ge re, som måtte ge n i n d l æ g ges samme dag, da de var for dårlige til at være alene i eget hjem. Jeg kan godt frygte lidt fo r, h va d f remtiden (2007) vil bri n ge, og om det hænger sammen med nedskæri n ger af s y ge p l e j e s t i l l i n ge r. P. S. Desuden kan jeg fo rt æ l l e, at i går den 11. maj 2006, h vor jeg igen var på aft e nvag t, så alt ud som det plejer med en meget travl aften med 22 besøg (hvo r- af en dårlig terminal) plus kald plus ca.60 km kørsel ingen pause og 1 3/4 tim e rs ove ra r b e j d e. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE R SK E I A F T E N VA G T

102 Kvaliteten halter bagefter 102 Min arbejdsdag forløber således: : M ø d e t i d : O ri e n t e rer mig om aftenens arbejde ved advis er (indtil videre 12 advis er) samt køre l i s t e r. Der er 10 kørelister at forholde sig til for en syge p l e j e r- s ke, to assistenter og syv hjælpere på arbejde.(pt. er der en ekstra 5 timers vag t p g a.a r b e j d s p resset.) Pe rsonlig kontakt til dag s y ge p l e j e rs ken og mundtlig opfølg ning af advis er : H j e m m e h j æ l p e ren ori e n t e rer mig om, at benzinko rt til hjemmeplejebilen er væk, og at der ingen benzin er på bilen.pedel ko n t a k t e s,p ro bl e m l ø s e s : H j e m m e h j æ l p e re og assistenter ori e n t e res fo reløbig om eve n t u e l l e æ n d ri n ger på køre l i s t e rn e,h j e m m e h j æ l p e rne og assistenterne kører til arbejdso p g ave rn e : G rundig ori e n t e ring om arbejdsopgave rne via omsorg s j o u rn a l,fi n- der medicin til borge re, betjener nødkaldstelefo n. Et enkelt nødkald, der kan løses over telefo n.s ø ger seneste advis er : H j e m m e h j æ l p e re og assistenter mødes med syge p l e j e rs ke n,s o m o ri e n t e rer om aftenens opgaver herunder eventuelle ændri n ge r.a fl ø s e re sættes ind i opgave rn e.e ventuelle pro blemer fra de første besøg drøftes : S å rs k i f t,d reng på 10 år med incideret ab c e s. Han er noget nerv ø s for skiftninge n : I n s u l i n givning og øjendry p n i n g, fejlnødkald betjenes : M e d i c i nu d l eve ring samt serve ring af aftensmad og nødkald betjenes og sendes videre til hjemmehjælp : I n s u l i n gi v n i n g : H u s ke borger på aftenmedicin samt samtale borger under udre d- ning for demens/depression og eventuelt andet : B o rger påbegyndes Duro gesic-plasterbehandling (som jeg på fo r- hånd ikke er ori e n t e ret om). Har for nylig brækket arm,h e raf store smert e r. Æ g t e fælle indlagt og er dårlig, h u s t ru ked af det, er bange for at miste ham. Ko n t a k t e t h o s p i t a l s a f d e l i n gen for at få en fo rk l a ring på ægtefælles tilstand. Det bero l i ge r b o rge r : K ø rsel til anden borge r, h vo runder der ri n ges til psykisk dårlig bor ge r, som vi har telefonisk kontakt til hver aften.alt ok! M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE RSK E I A F T E N VA G T : M e d i c i nu d l eve ring samt va rme mad i micro ovn og serve re dette.

103 10 3 K ø re til anden borger imens denne spiser : Under kørsel til næste borge r, ri n ger afløser om pro bl e m a t i k, som løses via telefo n : M e d i c i n givning til psykisk dårlig borge r, som ikke ønsker den nye medicin. Her skal der god tålmodighed og god motivation til : Under kørsel ri n ger til borger og ry k ker besøg til senere pga. t i d s n ø d : Ti l b age til borger ( ), h vor der ryddes af samt toiletb e s ø g : Under kørsel nødkald som gi ves videre til assistent : S p i s e p a u s e,h e runder uddelege ring af opgaver samt opsamling f ra første del af aftenen. Et nødkald betjenes, m e d i c i n d o s e ri n g, som er glemt af dag vagten.( ) : Besøg jeg ry k kede tidlige re tages nu. Udlåse medicin : Medicin doseres til den følgende dag (14 dage s - d o s e ring glemt af dag vag t e n ),u d l eve ring af natmedicin : B o rger hjælpes i nattøj pga.b r æ k ket arm : To pers o n e r. Te rminal borger hjælpes på bækkenstol samt i s e n g : Hjælpes i seng samt udleve ring af natmedicin : A fløser ri n ger ve d r ø rende pro bl e m, som uddelege res til assistent : B o rger med brækket skulder hjælpes i nattøj. U n d e ra rm mege t h æ vet pga.stase. Skinne re g u l e re s,råd om kontakt til dag s y ge p l e j e rs ke n,h v i s i k ke armen er faldet i løbet af natten.( D ag s y ge p l e j e rs ke ori e n t e re s ) : Hjælp til øjendrypning med "dry p p e a n o rd n i n g ", som borger skal l æ re at betjene,men det er meget svært for hende : D o k u m e n t a t i o n,rette køre l i s t e r, t age mod rettelser samt beskeder fra hjemmehjælpere samt assistenter : Nødkald betjenes og uddelege res til hjemmehjælper. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE I A F T E N VA G T : Fo rsat dokumentation, behandling af sendte advis er samt personlig kontakt med nattevag t e n.

104 10 4 I aften har jeg hove d s agligt udført gru n d l æ g gende sygepleje med enkelte elementer af ko m p l e k s i t e t.kompleksiteten lå fx i den samtale med borger om syg ægtefælle, om angsten for at miste samt rådgivning om at få læge faglig "bes ked" om ægtefælles tilstand på godt og ondt, når/hvis hun er klar til det.e t andet element af kompleksitet lå i omsorgen hos psykisk dårlig borge r,s o m skal motive res til at tage antipsyko t i k a. En motivation på "den gode måde" ve d positiv indgang til borge r. Det gode ved denne aften er,at jeg nåede mine opgaver med visse uddelegeri n ge r, men det dårlige er, at jeg synes kvaliteten halter efter. S e l vom vi "sky n- der os langsomt", er borge ren klar ove r, at vi har trav l t, og det i sig selv gi ve r en ri n ge re kva l i t e t.vi sige r, at borge ren skal være i centru m, men det er de i k ke,når vi har for stort et arbejdspre s, og det har vi ofte. Så er det kva n t i t e- t e n, der kommer i fokus og ikke kva l i t e t e n. En enkelt opgave uddelege rede jeg til en hjælper, en opgave som jeg selv skulle have haft. En ældre borger på 93 år som skulle hjælpes med øjendry p n i n g samt aftagning af støttestrømper og dertil påsætning af lang pose på kateters l a n ge. Det i sig selv er hjælpero p g ave r, men borge ren er tilbøjelig til at få infektion/rosen i benene og bl i ver meget syg dera f, og derfor ligger der i opgaven også en god portion observa t i o n. Naturligvis var jeg tryg ved at uddelegere opgave n,e l l e rs havde jeg ikke gjort det. Og den bl ev uddelege ret med ins t ruks om, h v i l ke observationer der skulle fo re t age s, og naturligvis med ko n- takt til mig, hvis hjælperen var i tvivl om observa t i o n e rn e. Ko n s e k venser på ko rt sigt af forholdene er fo rv i rring hos borge rne som følge af mange fo rs ke l l i ge personer i hjemmet og deraf måske ulyst til at få besøg af h j e m m e p l e j e n. På længe re sigt er ko n s e k ve n s e rne ved uddelege ri n ge r, at der kommer mange fo rs ke l l i ge personer i hjemmet og udover fo rv i rring for borge ren gi ver det en ri n ge re observa t i o n s gra d, da der så mangler ko n t i nuitet i o b s e rva t i o n e rne på den enkelte borge r. Små ændri n ger opdages ikke, og herved går en del af fo re by g gelsen tab t. Efter endt arbejdsdag tænker jeg:" G o d t, at jeg nåede alle opgave rne" (for det g j o rde jeg ve l? ), men jeg synes ikke, at jeg nåede dem med kvalitet hele ve j e n ru n d t. Denne aften var stille og ro l i g, i forhold til hvo rdan aftenvagten oftest er. O f t e går jeg fru s t re ret hjem og tænker på cyke l t u re n : "Har jeg glemt nogen?" Og hvis jeg har, er det mig, der får på "hattepulden", da det er mig, der er ansva rsh ave n d e. Ledelsen er klar ove r, at vi har meget trav l t, men kommer det til noget lignende som i "Hestehave h u s e n e " / " M a d s b j e rg " - s age n, går det ud over pers o n a l e t, da det ud over følelsen af ikke at slå til fysisk er meget hårdt psykisk at være i den slags "modvind". M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E I A F T E N VA G T HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg har ikke ko n k rete ideer, ud over at vi skal være nogle fl e re hænder! Jeg syn e s, jeg har nok i at tænke,h vo rdan det ikke skal være i min egen lille snævre

105 10 5 " h j e m m e s y ge p l e j e rs keve rd e n ".M å s ke kan jeg ræsonnere mig frem til nogle fo rk romede ove rs k ri f t e r, men det vil tage længe re tid og kræve mere energi, end jeg har lige nu. Nu fo rs ø ger jeg at holde skindet på næsen M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RSKE I A F T E N VA G T

106 I mere end fuld fart 10 6 Jeg arbejder som aftenvagt kl Har inden været til syge p l e j e rs kemøde i to timer.på vej fra mødet bl i ver jeg opsøgt af syge p l e j e rs ken fra sundh e d s c a f é e n. Der er to psykiatri s ke klienter,der er udebl evet igen fra deres aftale med hende i dag. De skulle begge have udleve ret medicin til we e ke n d e n. Jeg skal i aftenens løb besøge dem med medicin. På ko n t o ret er der en hektisk stemning pga. en akut situation. En herre A har kontaktet os: Nu kan han ikke klare mere.h u s t ruen er angi velig i gang med d e m e n s u d redning på psykiatrisk hospital. Han har en datter og svige rs ø n, som han sige r, han ikke har haft kontakt med i fl e re år. Har en bro r, som vi får t e l e fo n nummer på. Han har imidlertid ikke set det pågældende ægtepar i fl e re å r, så vi får en fo rnemmelse af, at det er et noget speget hjem. A lyder selv i tel e fonen til at være meget ude af den, - han spørger selv,om han kan tage på p s y k i a t risk skadestue, h v i l ket vi bifa l d e r. Så er pro bl e m e t,h vad med hustru e n? Det er bededag s fe rie i morge n.vo res leder invo l ve re s. Hun kontakter leder fo r p l e j e b o l i ge r.ye s, der er en ko rtidsplads ledig til og med mandag. Jeg suser ud af døren - bror og svige rinde er der ved min ankomst i hjemmet. A virker noget kaotisk. Jeg prøver at få skabt ro over land,h v i l ket ly k ke s. Jeg tager imod k a ffe. A sige r, han har taget noget af konens bero l i ge n d e, og det har hjulpet. Jeg spørger ind til, h vad det er, der er gået galt. Det viser sig, at han igennem mange år har fået antidepressiv medicin. For en tid siden er der skiftet til andet præpara t, som han får ondt i maven af og derfor ikke tage r. Jeg fo re s p ø rge r, h vo r for han ikke har kontaktet egen læge - får nogle noget vævende sva r.han har taget af konens medicin i fl e re dage. Jeg tilbyder konen et we e kendophold på ko rt t i d s p l a d s, dette vil hun ikke. Hun vil kun komme de to fo rm i d d age, hun er vant til i aktivitetscentere t.p l u d- selig siger A, at han ikke kan stole på ko n e n, og sådan har det været i 16 år han siger det i hendes påhør. Jeg nævner, at hvis det er demens, så er det ikke n o ge t, man gør for at ge n e re andre. De får vo res mobilnu m m e r. A vil tage bero l i gende ved behov, d ag s y ge p l e- j e rs ke n. vil de ge rne have besøg af dagligt til på mandag,h vor egen læge er tilb age. De er ikke intere s s e ret i vag t l æ ge. Vi d e re ud til første klient.y n gre meget ove rvægtig mand, som er ramt af gen e rne efter et par hjern e - bl o d p ro p p e r, kan blandt andet herfor ikke tømme bl æ ren ord e n t l i g,der er mellem ml.han er tit nede humørm æ s s i g t p g a. sin tilstand. Han er 51 år og var tidlige re meget aktiv og arbejdede i fag b e- v æ ge l s e n. I dag er der ikke så meget uri n, han er va rm og opkogt at se på og er n o get vre d l a d e n,h v i l ket ikke ligger til ham. Jeg fo reslår væske. Det er hy p p i g t, n o get han glemmer. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E I A F T E N VA G T Næste klient er en kvinde på 48 år, m e get hårdt ramt af scl e ro s e.f u l d s t æ n d i g l a m,t ra chesstomi da hun hyppigt har behov for at få suget sejt slim op. H a r gastostomi-sonde til al ern æ ri n g. Har i dag haft besøg af Pallitativt team pga. voldsomme tri ge m i nus sm.a n fa l d.ø ges i medicin.e gen læge har også være t d e r, e n d nu engang antibiotika. Det går ned ad bakke, hun er næsten konstant i behandling for lunge b e t æ n d e l s e r. E gen læge talte om re s p i ra t o r, h v i l ket hun

107 107 nu ikke er afvisende ove r for - men det er vigtigt, at det ikke bl i ver livsfo r l æ n- ge n d e. Hun har ikke kræfter til at tale, så det er en kunst at få fo rmu l e ret enkle præcise spørg s m å l, som hun kan nikke ja eller nej til. Sidder i haven i køre s t o l. Den faste hjælper, som hun har døgnet rundt til sugning,viser mig noget utrolig ko n c e n t re ret kurin i kateterposen. Jeg gi ver 500 ml. vand i sonden nu. Hjælper vil gi ve mere væske om halvanden time. Klienten er meget va rm og s ve d e n d e,h v i l ket er meget norm a l t. Får nogle nødkald. De ekspederes videre til de re l evante hjælpere.p r ø ver fo r- g æ ves om jeg kan fa n ge en af de psykiatri s ke klinter angående deres medicin til we e ke n d e n. R i n ges op af bra n d v æ s e n, skal ri n ge pårørende op, der mangler noget medic i n.k ø rer i den anden ende af området. Der er to ældre damer,der skal have d e res megastore insulinmængde.de er i 80 ern e. De har va l g t, at mad er dere s l i v, så de spiser, som de ly s t e r. Det er udenfor terapeutisk rækkevidde at ve d- bl i ve at tale om dette. De har va l g t, at sådant er det. I gen fo rg æ ves besøg hos psykiatrisk klient. Opkald fra hjælper angående medicin hos en af vo res terminale klienter. P r ø vekald fra anden hjælper, der tog opsætning af et nødkald for mig, idet min vagt startede lidt ra s k. Te l e fonopkald til en mor, som er behjælpelig med,at hendes voksne søn får insulin og medicin. Når jeg har vag t, har jeg forbud mod at komme der pga. m a s s i ve pro blemer i hjemmet. Det går lidt på skift, h vem der må komme der. Hjemmeplejen er ly n a fleder for alle deres fru s t rationer igennem en rodet fo r- t i d,h vor børnene måske kom i anden række, eller moderen ikke magtede opg aven med to børn og det at være alene. A fl eve rer medicin i postkasse til den ene af dem, som glemte at møde op i s u n d h e d s c a f é e n.b e s ø ger den anden fo rg æ ve s. Det er mindre vigtigt, om jeg t r æ ffer ham i dag, idet jeg ved fra min ko l l e g a, at han har fået til syv dage udleve ret i mandag s. Han glemte nemlig også at møde op i mandags i dag t i d e n. Fast besøg hos meget ove rvægtig psykiatrisk klient. Det er rutens hurt i g s t e b e s ø g, vi får kun lov til lige at komme indenfo r. Hun finder vo res afkry d s n i n g s- liste fre m, og hun tager sin psyko fa rm i k a.c a.engang om måneden mener h u n, at hun ikke behøver medicinen mere. Hun har fuldstændig mistet hukommelsen om, h vo rdan livet for hende og hendes samlever fo re gi k, til skræk og rædsel for hele opgange n, inden distri k t s p s y k i a t rien og hjemmeplejen kom på banen. Når de fra flytter lejligheden, bl i ver det nødvendigt med en s t ø rre kemisk rensning af lejligheden. Der er så beskidt og ildelugtende. D e t er også her jeg set Århus Onsdag bl i ve brugt til hy giejnebind inden i et par gamle bl o d i ge underbukser. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE I A F T E N VA G T Nu hvæser mave n, er hammert ø rstig - klokken er 19 - skal også tisse, t rods lille v æ s ke i n d t ag og at jeg har svedt godt i en fantastisk dejlig va rm bil,som jeg and re somre har målt til 55-57gra d e r. Og det tager lang tid at få den kølet ned.

108 10 8 Mad og dri k ke, så dur helten ige n. Mellem mad og lignende når jeg at dokumentere og skri ve kørebog frem til i m o rge n.d i s k u t e ret pro bl e m a t i k ker med fi re af aftenhjælpern e. Besøg igen fo rg æ ves hos den anden af de psykiske klienter, der ikke mødte op i sundhedscaféen. M e d i c i n d o s e ring og udleve ring af doseri n g s æ s ker til fi re d age hos en psykisk klient plus lidt støtte omkring gøre m å l. Eksempelvis skal vi ifølge aftale med hende selv gi ve hende en meget alvorlig opfo rd ring til bad og hårva s k, efter at vi er gået. Har fået hende til næsten dagligt at gå en tur. Har fået det meget bedre end for en måned siden, h vor der var afly t n i n g s u d- styr i wcet og i potteplantern e. Besøg igen hos den meget sceloseramte kvinde fra i efterm i d d ag s. Der er lidt m e d i c i n æ n d ri n ge r, som jeg får re t t e t.hun får væske, medicin og sondemad. Får en snak med hjælper. Det er så afgørende for klienten, at det er gode hjælp e re, der vil medvirke til, at klienten får gode dage med mu s i k, oplæsning og n æ rv æ r. Hun er term i n a l e rk l æ re t.tænk sig at ligge hen og intet kunne ej eller t a l e. Endelig lidt luft til dokumentation, opfølgning af administra t i ve hænge p a rt i e r. Når ind på ko n t o re t,o p s t a rter computer. Efter 15 minutter kald fra hjælper, som er hos klient til en stikpille. Finder klienten hive n d e, hvæsende - hun kan i k ke få ve j ret - er ge n n e m blødt af sve d. Hjælper har fået fat i vag t l æ ge,som lover akut besøg inden for 30 minu t t e r.vi får luftet ud, skiftet tøj, l e j ret hende med frie luftve j e. Hun trygler os om, at vi ikke må gå, h v i l ket vi ej heller kunne drømme om. Gemalen er angst og handlingslammet og går i andet ru m. Jeg er nødt til at køre videre, hjælper bl i ve r, æ g t e p a rret kender hende go d t, er mege t glade herfo r. Klienten bl i ver senere indlag t, intet af det vag t l æ gen gav, h av d e n o gen effe k t. Vi d e re ned til ældre herre, som skal køre posedialyse i nat, samt have sine støttestrømper af. Konen har også brug for opmu n t ri n g, hun har sammenfald af ryg og en hoftepro t e s e, der ikke er i ord e n. Vi d e re til klient fra i efterm i d d ag s, som ikke selv kan tisse. O p f ø l g n i n g,d o k u m e n t a t i o n, ra p p o rt til nattevag t e r.vo i l á, så er klokken ige n M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E I A F T E N VA G T

109 Min aftenvagt : R a p p o rt på syge p l e j e rs ke ko n t o r : Møde i plejebolige rn e : I depot. Pa k ke skiftekasse til ny patient til sårs k i f t. Fylde taske o p : Fik hjælp af kollega til at skifte til ny kode for at komme i o m s o rg s j o u rn a l e n.c h e cket nyheder i omsorg s j o u rn a l e n : Besøg hos klient ude i området efter aftale. Hun var ikke hjemme : På ko n t o ret ige n.r i n ge og fo r h ø re hos ovennævntes pårørende om, h vor hun va r. F ø re statusark angående borge r : Hos klient i området. I n s u l i n : Se klient selv tage insulin : S å rskift hos dre n g, ny klient : I n s u l i n givning og observe re tilstand : Aftensmad sammen med tre hjælpere, som kører dels ude, dels i vo re s æ l d re b o l i ge r. Faglig snak : Injektion Fragmin til terminal patient : Ti l b age i Plejebolige rn e.k a t e t e rs kyl hos beboer med stoppet kateter og instruktion til syge p l e j e s t u d e rende i hvo rd a n. K a ffe. Snak med beboere og pers o n a l e. Ko n t o ra r b e j d e : G i ve stikpille til indva n d rekvinde i området. Hun fo rstår ikke dansk. Jeg skulle også have doseret medicin for første gang, men det ly k kedes ikke, selv om det havde været aftalt på hospitalet ved tolk tidlige re, og selv om jeg nu ri n gede til hendes familie for at få det fo rk l a ret til hende : Besøg hos psykisk syg kvinde. Se indtag af natmedicin : I n s u l i n givning og omsorg s s a m t a l e : Hos psykisk syg mand. Se indtag af natmedicin : I n s u l i n gi v n i n g. M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJE R SK E I A F T E N VA G T : Bil i garage.

110 : Vejledning af syge p l e j e s t u d e rende i at lægge sommerfugl og sætte infus i o n s v æ s ke op : R i n ge til psykisk syg kvinde for at huske på tidspunkt på dagen og natm e d i c i n : S k ri ve ra p p o rt i omsorg s j o u rnalen på computer. R e d i ge re og pri n t e næste dags køreseddel ud. Rydde op : F æ rdig for i dag. En dag som begyndte ro l i g t, men bl ev meget travl fra k l M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE I A F T E N VA G T

111 H O S P S Y K I A T R I S K E B O R G E R E Rustet godt nok? 111 Jeg møder kl. 7, er der dog lidt før. Skal have kigget efter nogle papire r ve d r ø rende malabsorption (næri n g s i n d t age l s e ), som jeg ikke kunne finde i g å r. Jeg finder dem heldigvis. S i ger go d m o rgen til nattevagten en vikar som det ofte er,når der er sygdom blandt de faste vag t e r. Er der nogen beskeder? Jo, Aksels kone har ri n ge t, at Aksel alligevel skal have sin sædva n l i ge hjælp til midd ag.h vo r for mon det? De skulle da ellers på sygehuset til ko n t ro l. Jeg gi ve r gru p p e l e d e ren beske d. Jeg åbner computere n.k i g ger efter beskeder og mail. O ve r flytter desuden A n- nas journal til andet lokalcenter,da hun flytter i plejebolig i dag. Lidt ve m o- digt og dog dejligt, for jeg har ry k ket utallige gange for en plads for at undgå ko rt t i d s p l a d s.anna har efterhånden et uværdigt liv og har brug for mere try g- h e d.ve m o d i g t, fo rdi Anna var den første borge r, jeg bl ev ko n t a k t p e rson fo r, d a jeg startede i hjemmeplejen for tre år siden. Jeg laver aftaler med hjemmehjælp e rn e, skal have gi vet besked om, at deres nøgle skal afl eve res hos Anna ve d m o rge n b e s ø ge t.der skal også ko o rd i n e res tider hos Bert h a.hun skal i bad,o g jeg skal skifte Berthas hælsår og lægge comprilanbind på begge ben efter bad e t. H e refter planlægges og fo rdeles dagens besøg med mine ko l l e g a e r.vi diskuterer også ko rt pro bl e m a t i k ken omkring en borge r, som har haft lægebesøg i g å r.vi er fuld bemanding i dag, så det ser rimeligt ud. K l o k ken er nu 7.45, og jeg starter "udeture n ".C h risten skal have sin morge n- i n s u l i n.det tager ikke lang tid, for skift af top-kateterforbinding og ventil er f ø rst i morge n. Jeg cykler ned til Karo l i n e. Hun skal have dagens medicin udleve ret og døgnets medicin til behov.jeg skal desuden se,at hun indtager morge n m e d i c i- n e n. Har været meget svingende den sidste uge. I dag vil hun ikke have sin med i c i n.vi taler lidt om det. Hun får besøg af en syge p l e j e rs ke fra lokalpsykiatrien senere i dag.k a roline gi ver tilladelse til,at jeg ori e n t e rer lokalpsykiatri e n, så jeg ri n ger fra lokalcentere t, inden jeg kører ned til Bert h a. B e rtha er lige bl evet færdig med sit bad. Jeg skifter hælsåre t. Må rev i d e re sårp l e j e n, da der igen er fi b ri n b e l æ g n i n ge r.den øgede blødningstendens besværliggør det lidt. Der lægges comprilanbind på begge ben. Jeg er påpasselig med ikke at få dem for stramme pga. det dårlige kre d s l ø b. Jeg undrer mig ove r, at sygehuset har sendt hende hjem med så ødematøse ben.h vo rdan skulle vi få det hælsår helet? I samarbejde med egen læge har vi nu fået styr på ødemern e. Jeg doserer også Berthas medicin til den næste uge. Cykler derefter hen til Dort h e. Hun skal have sin depotmedicin og have smu rt sin psoreasis på ry g,n a k ke og lår.hun har igen i dag vra n g fo re s t i l l i n ge r,s o m jeg så ofte har observe re t. Det er en kronisk tilstand, som lokalpsykiatrien er vidende om. M I N D A G S O M HJE MME SYG EP LEJE R SK E H O S P S Y K I AT R I S K E B O R G E R E Cykler herefter op til Lone, som har været indlagt med en svær psyko s e.d o s e-

112 11 2 rer medicin.taler om træthed, a k t i v i t e t, kontakt til andre. Bostøtten ko m m e r, mens jeg er der. Lone har depre s s i ve tanker i dag. Hun vil ri n ge til sin psykiater i dag. Cykler forbi centere t,p a k ker fo r b i n d s s ager til Bert h a,m a k u l e rer gammelt med i c i n s ke m a. Møder Pe t e rs hjælper. Hun synes, Peter er meget fo rv i rre t. Jeg har l i ge fået ham øget i smertestillende pga. b ruddet i ry g ge n.kan han mon have en uri nve j s i n fektion? Hjælperen er vant til at stixe uri n, så jeg beder hende fo rs ø ge ved middag s b e s ø ge t.s e n e re melder hun tilbage, at hun var i tvivl, o m det var positiv nitri t. Jeg må selv gøre det om senere. Jeg cykler ned til A n n a. Skal afl eve re nøglen fra døgnplejebilen samt have nødkald og samarbejdsbog med re t u r. Sønnen og børn e b ø rnene pakke r. De har et par spørgsmål som besva re s. Inden jeg cykler derfra,s i k rer jeg mig, at de kan åbne/indstille iltcylindere n, da Anne er permanent iltbære r.jeg tager afske d med Anna med et stort knu s. Ti l b age til centere t.tid til fro ko s t. Der dokumentere s.annas kald slettes og re n g ø re s.m o rge n d agens besøg planlægge s.l o k a l p s y k i a t rien ri n ger tilbage ve d r ø rende ændri n ger af Karolines medicin. Lone ri n ger også, at hun har talt med sin psykiater og skal starte ny medicin. Han vil fa xe det til mig. Disse ænd ri n ger re gi s t re res i omsorg s j o u rn a l e n. Der bestilles også medicin hos ege n l æ ge til Bert h a. D agen er ved at være gået. Det har været en god dag. Jeg har nået det, jeg skull e.h v i l ke tanker gør jeg mig? Jeg synes, de psykiatri s ke borge re fylder meget i min hve rd ag. De sendes alt for tidligt hjem fra psykiatri s ke afdelinge r. V æ l ge r b o rge rne at have en pri vat pra k t i s e rende psykiater, kan de ikke følges af lok a l p s y k i a t rien efter udskri ve l s e. Jeg står ofte i situationer, h vor jeg ikke føler mig godt nok ru s t e t. Jeg er jo ikke uddannet psykiatrisk syge p l e j e rs ke. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E H O S P S Y K I AT R I S K E B O R G E R E

113 En alsidig dag 11 3 Møder på arbejde Fordeler besøg og kører ud på det første G i ver insulin til to borge re og er tilbage på ko n t o ret kl ,h vor jeg ko n t a k- ter en læge angående antidepressiv behandling hos en dame, der ikke gi ver udt ryk for at have effekt af behandlinge n. Det viser sig, at borge ren har gi ve t l æ gen hånd på at tage medicinen i i alt seks uge r,og at dosis skal fo r ø ges og slutte på 40 mg A l c a ri n.l aver behandlingsplan i journalen og dokumentere r p r æ c i s t,h vad der er aftalt. H e refter tager jeg kontakt til lokalpsykiatri e n, fo rdi de har meldt en ny ung b o rge r,der skal have depotinjektion af os, men det er ikke ly k kedes os at træffe hende på telefo n e n. Får opklaret pro blemet og aftaler med den unge psykia t ri s ke borge r, at hun kommer over til os og får injektion. Næste besøg er en stor medicindosering hos borger med KOL ry ge r l u n ge r. Taler lidt med hende om effekt af ny medicin, og at hun eventuelt skal på Geri a t risk afdeling med henblik på træning. K l. 10 mødes vi med hjemmehjælperne i ca. 15 minutter og taler om eve n t u e l t akut opståede pro blemer og lignende. Næste besøg er hos psykiatrisk borge r, som har sin medicin låst ned.taler med ham om fo restående flytning til bofællesskab.tager kontakt til bofællesskab e t for at aftale, h vad vi fre m over gør med depotmedicin. Kontakter herefter ege n l æ ge, får ham til at kontakte det apotek,h vor borge ren fre m over skal have med i c i n e n. Kontakter igen bofællesskabet for at fastslå aftalen. Kontaktet af h j e m m e h j æ l p e r, fo rdi der står fo rke rte datoer på depotmedicinen bru ger en del tid på at finde ud af, h vad pro blemet består i og får apoteket til at sende ny m e d i c i n. Kontakt til hudklinik,da en af borge rne fo rmentlig har psudomona-bakterier i et sår på benet.aftaler med dem, at vi de næste fem dage gi ver røde bade og pensler med metylrosalin og anvender compri l a n b i n d. D o k u m e n t e re r,mens jeg spiser.til møde med ledelse fra Er tilbage lidt t i d l i ge re.d o k u m e n t e rer noget mere og passer telefo n. D o s e rer medicin for borge r, der kommer på ko n t o re t.taler lidt med ham angående uddannelsesforløb og aftaler,h vo rnår han skal komme næste gang.ta l- te også med ham om den nye sundhedsklinik.s e n e re taler jeg med syge p l e j e r- s ke rne i min gruppe om, at vi skal have set på,h vem vi kan anbefale at beny t t e k l i n i k ke n, når den åbner den 1.6. L aver ugeplan for næste uge går jeg hjem. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE H O S P S Y K I AT R I S K E B O R G E R E

114 V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E At stå i lære Maj 2006 møder jeg kl Efter at have læst ra p p o rt fra aften- og natt evagt samt set på køre s e d l e n,h v i l ke borge re jeg skal ud til denne dag, går jeg sammen med mine ko l l e ger og den studerende ind til hjemmehjælperne til m o rge n m ø d e. Jeg er klinisk vejleder og skal denne dag gå sammen med den s t u d e re n d e, som næsten lige er startet i praktik på fjerde semester.vi planl æ g ger vo res dag og taler lidt om,h vad der skal ske hos de enkelte borge re. Jeg starter ud med at ri n ge til Hr. Nielsens læge, da hr. Nielsen skal øges i smertestillende Duro gesic-plaster pga.c a n c e rs m e rt e r. Han har cancer i ve n s t re k æ b e, og der er aktuelt gået infektion i kæben, så hr. Nielsen har rigtig mange s m e rter og får meget morfin efter beov udover sit 100 mikro grams Duro ge s i c - p l a s t e r. L æ gen øger plasteret med 25 mikro gra m, så hr. Nielsen nu må få 125 m i k ro gra m. D e refter ri n ger jeg til fru Rasmussens læge,p g a. at hun trods antibiotikab e- handling i 4 dage stadig har meget hævet underben pga.ro s e n. Har desfo ruden også fo rs t u vet sit ben for en måned siden.l æ gen vil tage ud og kigge til h e n d e. Nu lyder det som om det er let at komme igennem til læge rne om morgen e n, men det er det ikke.vi bru ger oceaner af tid på dette, da der næsten er o p t aget hele tiden. Vi starter besøge n e :H r. Kvist er en mand på 80 år med diab e t e s, der hver morgen får insulin. Han har haft en hjern e blødning for ca. et år siden og kan here f- ter ikke selv tage insulin, som han ellers har gjort i mange år. Den studere n d e gi ver insulinen og skifter forbinding omkring hans top-kateter.s e n e re på dagen skal vi gennemgå en opgave den studerende har lavet om,h vo rdan man kan ko m mu n i ke re bedre med en borge r, der har været ramt af apopleksi og er l e t t e re ekspressiv afa t i s k. H e refter går vi over til hr. H a n s e n, som bor i ældrebolig tæt på lokalcentret og har et decubitus på højre hæl. Det har været meget længe om at ophele pga. dårligt kre d s l ø b. Den studerende skal skifte hans sår med leve rt ra n s a l ve. H r. Hansen har mange smerter under sårplejen, til trods for at han får mege t s m e rtestillende medicin, også et stykke tid før sårplejen. Han ømmer sig hele tiden og trækker foden til sig, så det tager lidt tid. Dette gør han også, når han bl i ver va s ket og mobilisere t. Det er fru s t re rende for plejepers o n a l e t, men vi fo rs ø ger at finde frem til den medicin, der kan smertestille ham, hvis der altså er noget der kan. H r. Hansen har haft forhøjet creatinin i ny l i ge bl o d p r ø ve r, o g l æ gen har henvist til ny re a f d e l i n gen på Ske j by Syge h u s.han virker for tiden lidt fjern og spiser/dri k ker spars o m t.vi fører skema for væske og ern æ ri n g samt udskillelse og skal en af dagene melde tilbage til læge n,om han får nok. Fra fo rri ge døgn ser det ud til, at han har dru k ket omkring en liter og udskilt c a. det samme. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERSK E V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E H e refter cykler vi op til fru Rich, som er enke og bor på femte sal i en kæmpestor lejlighed.hun har pådraget sig et sår på skinnebenet efter at have reve t sig på ro l l a t o re n. Hun ry ger mege t, spiser meget lidt og er meget tynd. Har nylig været indlagt med hoftebru d. Er nu meget bange fo r, at såret skal medføre,

115 11 5 at hun skal amputere s.vi bero l i ger hende med, at det er der ingen fa re fo r, d a der ikke er infe k t i o n. Det er bare en hudafskrab n i n g. Den studerende skifter s å ret med Mepilex. H r. Jost har cancer i tyktarmen med metastaser til lunge rn e, er nylig stomio p e re re t. Er efter operationen ret afkræftet og træt. D a t t e ren har taget plejeorl ov for at passe fa d e re n, men er ind imellem lettere fru s t re ret over dette,d a hun også har en datter på 12 år derhjemme.vi kommer hver tredje dag og skifter Duro gesic-plaster samt doserer medicin en gang uge n t l i g t. I dag har hr. Jost det dårligt. Har i et par dage haft opstipation og har derfor kvalme og app e t i t l ø s h e d.vi øger hans Movicol med et brev ex t ra. Så må vi se, om det er n o k, eller om der skal mere til. Hr Jost vil ge rne snakke om alt mu l i g t, mest omkring sin sygdom. I dag sidder vi lidt og taler om, at han snart godt kunne tænke sig at komme ud.h a n bor på anden sal og har ikke været ude siden jul, h vor han bl ev syg. Han har v æ ret for afkræftet til dette. K i rsten er 53 år, har diabetes gennem mange år, ny re i n s u fficiens og dårligt k re d s l ø b.vi kommer og skifter sår på hendes tredje tå. Der sker dog ikke det s t o re med såre t,s e l vom Kirsten er tilknyttet diab e t e s a m b u l a t o ri e t,som fo reslår sårbehandling. Hun har lige fået opere ret en by-pass i underbenet, så der skulle måske være en mulighed fo r, at det vil ophele.k i rsten lever mege t u s u n d t, hun spiser, h vad og hvo rnår det passer hende og ry ger som en sko r- s t e n,h v i l ket hun har gjort i mange år. Jeg taler med den studere n d e, om det kunne være en pædago gisk opgave for hende at gå i gang med. Fru Stokmose skal have doseret medicin. Hun er senge l i g gende gennem længe re tid pga. almen svække l s e, spiser og dri k ker spars o m t.vi taler lidt om ve j r og vind, og hun siger som altid til mig:"du har da været her længe? ",h v i l ke t jeg bekræfter hende i. Så besøger vi Hr. N i e l s e n, som får et dagligt tilsyn. Det var ham, der skulle øge s i Duro gesic-plaster pga. cancer i kæben. Jeg starter med at gi ve ham lidt prod rik i sonden.han kan næsten ikke indtage noget mere og får det meste ge n- nem sonden. D e refter skifter jeg smert e p l a s t e ret og fo rk l a rer ham, at det nu bl i ver øge t. Han har mange smert e r. Han har et hul/sår på ve n s t re kind, h vo r det løber med betændelse fra både inder- og ydersiden af kinden. Dette sky l- les med saltva n d, og der påsættes tør forbinding mange gange dag l i g t.h r. N i e l- sen ønsker at tilbri n ge sin sidste tid i hjemmet, men har snart behov for så megen hjælp, at der måske skal fast vagt på, eller vi skal tale med ham om hospic e,h v i l ket han tidlige re har afslået. Det er svært at sætte tid på, h vor længe han har ige n, da han jo får det mad og dri k ke, han skal have igennem sonden. M I N D A G S O M HJ EM ME S YGEP LEJE RSKE V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E Da vi kommer tilbage fra besøge n e,d o k u m e n t e rer vi,h vad der er fo regået og taler lidt sammen om, h vo rdan dagen er gået. H e refter er det spisetid. Om efterm i d d agen gennemgår den studerende sin ko m mu n i k a t i o n s o p g a- ve for to andre studerende og mig.

116 11 6 Dette er en nogenlunde normal dag, som den ser ud for mig som hjemmesygep l e j e rs ke og klinisk ve j l e d e r. Jeg synes, at vi hver dag fo rs ø ger at gi ve en go d s y gepleje til de borge re, vi kommer ve d. Det er klart, at man nogle steder go d t kunne bru ge mere tid på den enke l t e, og at nogen opgave r, de uko m p l i c e re d e, med fo rdel kunne uddelege res til andet personale eller medicindoseri n g ove rgå til apoteke t. Så kunne vi bru ge mere tid på de mere ko m p l i c e rede opg aver samt på supervision og undervisning af hjemmehjælpern e.jeg kunne godt bru ge mere tid på den studere n d e. Det er ikke altid, vi når at re fl e k t e re i t i l s t r æ k kelig gra d. Og man h a r t rav l t. Når man går hjem, er man "bru g t ", og man tænker noge n g a n ge ove r,om man nu har fået det hele med og gjort det godt nok. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E

117 Borgeren i første række 11 7 Jeg arbejder som primærsygeplejerske og er desuden klinisk vejleder, d e p o t a n s varlig og tovholder for den elektro n i s ke patientjourn a l.to rs d ag den 4.maj 2006 er en lidt speciel dag,da jeg har en dag,h vor jeg udelukkende funge rer som klinisk vejleder med alt, h vad dertil høre r. Altså sådan skulle det v æ re,m E N : Møder : B ri e fing af ko l l e ger om komplekse patientforløb fra dagen før, s o m der skal følges op på, og som stadig kan volde pro bl e m e r, blandt andet en meget dårlig psykiatrisk patient, som skal flytte på plejehjem om 14 dage.m e ge t psykisk påvirke t,s e l vom det er efter eget ønske re age rer meget voldsomt fysisk og ve r b a l t : Opfølgning med første studerende på dokumentation fra dagen i g å r, da vi ikke nåede det plus ændring af medicinske m a e r : Samtale med anden studerende ve d ø rende fo ru d s æ t n i n g s a n a ly s e og den didaktiske proces ud fra et oplæg til patientundervisning samme dag : O p rydning på depot. G e n n e m gi k,h vad der mangler af va re r. B e s t i l- te va rer på apotek til depot : Læste de to studerendes oplæg til ugesamtaler og fo r b e redte mig på dette. O ve rve j e d e,h vad jeg selv ville have diskuteret og hvilke teori e r, v i skulle have i spil : U gesamtale med første studere n d e : U gesamtale med anden studere n d e : C h e ckede interne mails : Psykisk pleje af psykiatrisk patient, som er ked af det. L over at komme på besøg : Fro kost inkl.opfølgning hos hjælpere på pro bl e m s t i l l i n ger hos b o rge re, som jeg er ko n t a k t p e rson fo r : Besøg hos psykiatrisk patient, som er ked af at være alene og u ro l i g, fo rdi hun snart skal fly t t e. Har om fo rm i d d agen smidt rundt med mad og medicin og skældt hjælpere ud, smidt vanlig hjælper ud. Ly k kes at få bero l i- get patienten og lover at hjælpe med at arra n ge re fly t n i n ge n,h v i l ket hun bl i- ver lidt mere lettet ove r. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E : På jagt efter noget til re p a ration af samme patients bri l l e r, da de l i ge er gået i stykker samme dag, og dette også har gi vet anledning til uro.d e t ly k ke s, og borger får sine briller ige n. På samme tid snak/vejledning med ko l- l e ger om denne borge r,altså hjælpere og gru p p e l e d e r.

118 : Fo rs ø ger at få org a n i s e ret fly t n i n gen af ovennævnte borge r (skal flytte 15.maj 2006). Der er ikke har pårøre n d e, der kan hjælpe : Bestiller va rer hos to leve ra n d ø rer til sygeplejedepot (handske r og syge p l e j e a rtikler) - dette gøres via e-handel. Desuden klaget til fi rma ove r dårlig produktion af handsker ved sidste leve ri n g. Det førte til rab a t : O ve ra r b e j d e. Dokumentation af forløb hos psykiatrisk borger fra i går og i dag, da jeg holder fri fre d ag og i we e ke n d e n. Som det af ovenstående kan ses, har det været en meget spri n gende dag fra det ene område til det andet.af decideret klinisk syge p l e j e, som det jo ege n t- lig slet ikke var meninge n, at jeg skulle udføre denne tors d ag,har jeg udført m e get kompleks sygepleje hos meget dårlig psykiatrisk borge r, h v i l ket har k r æ vet meget af mig både fag l i g t, intellektuelt og pædago gisk det har være t m e get bevidst ko m mu n i k a t i o n. Da jeg er ko n t a k t p e rson for denne borger og hun er så ko m p l e k s, har jeg ikke kunnet overlade dette til andre de sige r, a t de ikke ve d,h vo rdan de skal tackle hende. Desuden bl ev jeg ry k ket i som dep o t a n s va r l i g,da der manglede nogle ting på depotet. Dette har jo så medført, at jeg har måttet bort p ri o ri t e re nogle af de andre opgave r, jeg egentlig skulle h ave lavet såsom: opfølgning på samtalerne med de studere n d e, fo r b e re d e l s e til møde i netværk s gruppe for kliniske ve j l e d e re på mandag inkl. at sva re på mail om emner til diskussion/ove rvejelser til dette møde, vejledning af ad-hoc ve j l e d e re, fulgt op på nyt fra Syge p l e j e s kolen og eventuelle kurs e r. Samt ikke mulighed for at følge en af de studerende på et besøg. Min pri o ri t e ring har jo forhåbentlig været til benefit for borge re n, som fik ro i sindet og efterfølgende har haft en god we e kend og været i godt humør og n æ rmest glædet sig til fly t n i n ge n. Jeg selv var dødtræt efter denne dag, nok mest i hove d e t, da jeg virkelig hav d e b rugt min viden, re fleksion og eftert a n ke og jeg-styrkende sygeplejer både i samtaler med studerende og i arbejdet med denne komplekse borge r. Jeg va r t i l f reds med forløbet hos borge ren og følte, at jeg havde gjort en fo rs ke l,m e n jeg var fyldt med tanker om alt det, jeg så ikke nåede, og hvo rnår jeg mon skulle få tid til det. Og havde desuden haft ove ra r b e j d e. Så resten af dagen orke d e jeg ikke ret mege t, og børnene skulle ikke gøre for meget fo rke rt jeg var virkelig brugt mentalt. Jeg ove rvejede mege t, om man ville kunne bru ge dagbog fra mig, da min dag var helt anderledes end planlag t, men dette er jo også en del af hjemmesygep l e j e rs kens job, så I får den alligevel med,så den kan være med til at gi ve et nu a n c e ret billede af, h vad vi går og lave r. M I N D A G S O M H JE M ME SYG EP LEJ ERS KE V E J L E D E R F O R S T U D E R E N D E

119 O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K Den gode dialogs betydning 11 9 Jeg skal møde i dagvagt kl Allerede på vej på arbejde h ø rer jeg i l o k a l ra d i o e n, at de 486 hjemmesyge p l e j e rs ker i Århus Ko m mune bl i ver opfo r- d ret til at skri ve dagbog i dag. Jeg hører interv i ewet med fællestillidsre p r æ s e n- t a n t,s y ge p l e j e rs ke Conny Rasmu s s e n, og tænke r, at det er go d t, at pressen har h ø rt os. Jeg tænker på,h vad jeg skal lave i dag og håber, at der kan bl i ve tid til,at jeg kan gå fra i et par timer for at rev i d e re alle vo res A P V e re - en af de opgave r, som jeg blandt andet er med til at løse som sikke r h e d s re p r æ s e n t a n t. Da jeg kommer på arbejde, er en kollega syg,h vo r for jeg får en anden dag end p l a n l ag t. Fra kl skal jeg passe vo res sundhedsklinik, som er hjemmeh ø rende på vo res lokalcenter. Vi får ra p p o rt fra nattevag t s y ge p l e j e rs ke n, der i dag er hos os. Det er vigtigt både for hende og for os at få en god faglig dialog, da jeg opleve r, at nattevag t- s y ge p l e j e rs ken er meget alene i marken og ikke har andre syge p l e j e rs ker at s p a rre med om natten.vi har blandt andet en ung terminal klient i nab o- d i s t ri k t e t.vi er tre områder, der funge rer som ét område om natten,h vor natt evag t s y ge p l e j e rs ken er ansvarlig for alle tre områder. Da nattevag t s y ge p l e j e rs ken er gået hjem, ko o rd i n e rer vi dagens opgaver med h j e m m e h j æ l p e rne i det team, som vi ove ro rdnet er tilkny t t e t.e f t e r f ø l ge n d e har vi en drøftelse i syge p l e j e rs ke gruppen med hjemmehjælpernes gru p p e l e- der om, h vo rdan vi fre m over bedst kan org a n i s e re vo res fælles teammøder med hjemmehjælperne til gavn for os alle. Vi har i vo res to team valgt at have fokus på hy giejne som vo res indsatsområde - både den pers o n l i ge håndhy giejne og den plejere l a t e rede hy giejne i fo r- hold til vo res borge re, da vi opleve r, at der er behov for at få ge n o p f ri s ket basal viden både til gavn for borge re og pers o n a l e. E f t e r f ø l gende har vi en snak med gru p p e l e d e ren om en hjemmehjælper, der har nogle pro blemer i forhold til sit arbejde hos borge rne og til samarbejdet i vo res team.vi taler om, h vo rdan vi bedst kan støtte op om hjemmehjælp e ren for at medvirke til at løse pro bl e m e rn e.i den forbindelse re fl e k t e rer jeg ove r, h vor mange fo rs ke l l i g a rtede opgave r, vi som syge p l e j e rs ker bl i ver invo l- ve ret i i løbet af en dag. H e refter planlægger jeg dagen med mine kollegaer og får et ove r blik ove r, h v i l ke klienter, jeg i dag skal besøge. Inden jeg cykler ud i distri k t e t, ri n ger jeg til en klient for at aftale, h v i l ket tidspunkt jeg kommer på, således at han kan v æ re klar til sårs k i f t, når jeg ko m m e r, da han bader sine ben, l i ge før vi ko m- m e r. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K Mit første besøg gælder en psykisk syg kvinde i halvtre d s e rne med en lang psykisk anamnese. Hun er vant til at få dosispakket medicin fra apoteke t,m e n har haft det psykisk meget dårligt i den senere tid,h vo r for vi har måttet dosere det i æsker og administre re det fra en låst boks. Jeg har en lang snak med klienten og hendes ægtefælle om hele situationen,d o s e rer medicin og udleverer medicin til et par dage.efter klientens ønske kontakter jeg egen læge fo r

120 1 2 0 bl o d p r ø ve s va r, og vi laver nye aftaler for de kommende dage. Jeg opfo rd re r dem til at kontakte os ved behov og tilbyder besøg af aftenvag t s y ge p l e j e r- s ke n, da jeg oplever dem som "skrøbelige" med stort behov for støtte. Næste besøg er en klient med ko m p l i c e rede bensår gennem mange år.k l i e n- ten har dagen før været på Mars e l i s b o rg Hospital, så jeg starter med at følge op på syge p l e j e rs ke ra p p o rten derfra. Klienten er selv meget aktiv i behandlinge n, så sammen drøfter vi de nye tiltag.s e l ve sårbehandlingen tager ca m i nu t t e r, og da vi kender hinanden godt fra mange besøg, kan vi godt " hy g- ge s n a k ke ",mens sårskiftet står på. S e n e re går turen i Sundhedsklinikke n, som jeg ikke har været i før. Dog ke n- der jeg fl e re af klienterne fra tidlige re, fo rdi de var faste hjemmesyge p l e j e r- s ke k l i e n t e r, før vi fik en klinik. I vo res sundhedsklinik har vi mange psykiatri s ke klienter,der kommer til os for at få doseret medicin, få depotinjektioner og antab u s, og vi har også andre, der kommer til sårs k i f t, bl o d t ry k s ko n t ro l, vejning og andre opgave r. D agen igennem sidder der klienter uden for min dør og ve n t e r, så dagen fly ve r af sted. Da det er tid for at lukke for i dag, synes jeg, at jeg har haft en god dag, h vor jeg har haft god tid til at få en god dialog med mine klienter. O p g ave rn e har været afve k s l e n d e,men det har været en meget anderledes stille dag,fo r jeg har ikke som normalt haft en mobiltelefon i lommen, der bare ri n ger mange gange, og telefonen på skri ve b o rdet i klinikken har næsten ikke fo rs t y rre t m i g. Jeg har tid til at dokumentere mine opgaver i journ a l s y s t e m e t,så da jeg er klar til at gå hjem har jeg kun to opgaver fra fo rm i d d age n, som jeg må gi ve videre til aftenvag t s y ge p l e j e rs ke n, da hun møder og får ra p p o rt. Jeg er spændt på, h vo rdan fremtiden vil bl i ve i klinikke n, nu hvor vi skal til at arbejde med sundhedsfremme og fo re by g ge l s e. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K

121 Bliver det en god dag? 1 21 En kollega er syg i dag, så den gode dag, hvor der også ville bl i ve tid til, at andre ko l l e ger kunne gå fra til at arbejde med deres specialfunktioner (inkontinens og sikkerhedsarbejde arbejdspladsvurd e ring på syge p l e j e rs ke rs arbejdsplads) må vi se, om vi når.k l i e n t e rne først Ved første besøg skal Viola have doseret medicin for 14 dage.e ffekt af nyo p- s t a rtet medicin for mave s m e rter og kvalme skal vurd e re s, og hendes demens, som hun er udret for og i behandling fo r, skal vurd e re s.viola bor alene i ege n b o l i g,h j e m m e h j æ l p e rne gi ver ophældt medicin og påser, at hun indtager det en gang dag l i g t. Viola kan ikke huske, at hun har haft " vrøvl" med maven? Nej, hun har ikke ondt i maven nu! Jo, hun spiser go d t. Mener hun har spist både rugbrød og f ranskbrød til morge n.ye s, det virker åbenbart.o p ringning til pra k t i s e re n d e l æ ge : Vi fo rtsætter endnu 14 dage med mave m e d i c i n. Kan eventuelt ge n o p t a- ge s, hvis ge n e rne kommer ige n. Til fo rs kel fra skiftende hjemmehjælpere, har jeg efterhånden kendt Vi o l a et års tid. Jeg synes, jeg til dels kan aflæse hende, så jeg i forhold til min viden om medicinv i rk n i n g / b i v i rkning og demens kan få et klart billede af hendes p s y k i s ke og fysiske tilstand. I dag har hun det go d t, men ser lidt nusset ud. Je g må ved lejlighed (1-2 uger) finde ud af, om hun vil acceptere hjælp til pers o n- lig pleje, og om hun kan visiteres dert i l.t æ n k, hvis hun havde en fast hjemmeh j æ l p e r. Jeg burde vel egentlig bru ge lidt mere tid nu og finde ud af, om hun selv gør/ kan lave personlig pleje, men Agnes ve n t e r. Agnes har osteoporose - ny behandling herfor er dag l i ge injektioner med Fo r- s t e o. Agnes har gi g t s vage hænder, så hun kan ikke selv injicere - altså syge p l e- j e rs ke dagligt i hve rt fald det næste 1 1 / 2 å r. Jeg har ikke lige sat mig ind i de fa k t i s ke forhold angående præparatet og behandlingen - gad vide om det hjælper? Er det livskvalitet for A g n e s, at hun dagligt alle ugens dage skal ve n t e p å / v æ re parat til, at hjemmesyge p l e j e rs ken kommer? Nå, man kan jo bru ge bes ø get fo rnu f t i g t. I dag taler vi om motion og afprøver fo rs ke l l i ge taske r, hun kan have på ry g ge n, så hun har "frie" arm e, når hun går. Agnes kan godt se, at det måske ville gi ve hende en bedre balance og en sikre re gang - men hun synes, hun ser "fjollet ud " med ry g s æ k. Hun er nu lidt sej, med fo r f æ n geligheden i behold. Hos Fr. Nielsen er to hjemmehjælpere i gang med personlig pleje. Jeg skal skifte et dicubitus (opstået under indlægges) på nates. Fr. N har en hudsygdom, der kræver daglig vejledning af hjemmehjælper med hensyn til fo rs ke l l i ge cremer og salver - det kan hjemmehjælperen ikke selv stå fo r.fr. N. er også i Pre d- n i s o n - b e h a n d l i n g,h v i l ket må tages i betragtning ved observa t i o n e n. Inden jeg går, kaster jeg lige et lille blik på aff ø ri n g s s ke m a e t.o K.Det funge rer med Microlax 3 gange uge n t l i g t. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP L EJ ER SKE O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K Næste besøg er Inga L. Fik for seks dage siden incideret en abces på undera rm e n.vi har skiftet en gang dag l i g t. Og der er gi vet antibiotisk behandling. I d ag mærker jeg tydeligt en udfyldning i bunden af sekatri s e n, og åbningen er ved at lukke til. Selv om jeg skyller med Nacl i såre t, er sky l l ev æ s ken klar. D e t

122 1 2 2 er snart we e ke n d,så jeg ri n ger til læge og beder ham om at se klienten med hensyn til ordentlig kiru rgisk oprensning af såre t. Inga er 95 år, å n d s f risk men med meget dårligt syn og lidt usikker gangfunktion.vi taler om, at hun må t age en taxa til lægen og bede ch a u ff ø ren om at følge hende til lægens dør. Je g glemte at lægge det nye medicinske m a, jeg printede ud i morge s, ind i hendes m a p p e. Det har jeg stadig i tasken til i morge n. H r.og Fr. B skal begge have doseret medicin til 14 dage, så vi sidder alle tre rundt om spisebord e t, og de snakker og snakke r, medens jeg prøver at ko n- c e n t re re mig om medicinen. Han er i A K - b e h a n d l i n g. Men jeg har ingen Marava n - o rdination for de næste 14 dage. Jeg ri n ger til læge s e k re t æ re n, der bl o t kan oplyse mig om INR-sva re t, og at lægen vil ri n ge mig op senere på dage n. Jeg vælger at dosere Maravan til 14 dage efter INR-nivau nu og tidlige re. Je g håber på,at mit gæt holder - ellers må jeg eller aftenvagten tilbage og omd o s e re. Æ g t e p a rret bri n ger plejehjem på banen og kan fo rtælle mange myter og s k r æ k h i s t o rier om det. De skal i al fald aldrig på plejehjem.jeg fo rtæller om års agen til,at nogle vælger en plejehjemsbolig og om de gode historier men n e j, vi bl ev ikke enige.vi skilles dog i bedste fo rs t å e l s e. På vej tilbage til ko n t o ret møder jeg Mag d a, som jeg kender fra tidlige re besøg hos hende. Hun lider af svær astma. Det går ikke så godt for tiden, s i ger hun. L æ gen vil have,at hun skal have permanent ilt, men Magda vil ge rne vente lidt e n d nu. Hun ved go d t, at tilstanden kunne bl i ve lidt bedre, hvis hun motionerede lidt mere - men ve j ret har jo været så dårligt Stavgang vil hun måske p r ø ve, nu det bl i ver forår? Ja! Hun vil kontakte Camilla fysiotera p e u t,d e r m å s ke har et hold for stav g æ n ge re, eller som kan instru e re hende lidt med s t æ n ge rn e. Mens vi talte kom Ingrid med sin nye ro l l a t o r, som hun er mege t glad fo r. Hjemme på ko n t o ret bl ev det til en halv time i omsorg s j o u rn a l e n. Fro ko s t sammen med en kollega - hun havde haft en "træls" fo rm i d d ag, og så afl ø s e r jeg en kollega i Sundhedsklinikke n, medens hun spiser fro ko s t. H y g geligt at være i Sundhedsklinikken - de fleste klienter er mine gamle "kund e r ", der nu betjenes dér. Der er en god stemning i og omkring klinikke n. U ffe er den førs t e, en yngre psykisk syg, der skal have depotmedicin. H a n ser rigtig glad og godt ud i dag,så det bl i ver til et hjerteligt ge n s y n, og jeg h ø rer lidt om,h vo rdan det går ham. B e n ny skal have skiftet et ulcus curi s,- ham kender jeg også og ikke mindst hans ko n e, som jeg har passet en tid. Det ulcus er ved at være lægt, men Benny er bl evet tykke re. Jeg vil bare lige sige det til ham. B e n ny ved det godt og kan hele remsen udenad. OG? Hvad gør vi/ du så ved det,s p ø rger jeg. Ja, det vil B e n ny endnu en gang tænke over - og så griner vi. Men ko n e n, hun er et jern og tager 10 km på motionscyklen hver dag. Ja,j a,k æ re Benny. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K Ti l b age til ko n t o re t.h r. B s læge har ri n ge t, og min Marava n - d o s e ring holder.

123 1 2 3 YES! Ingen ekstra besøg. Fo r b i n d i n g s s t o ffe r, der skal med ud i morgen pakke s, k ø relisten skri ves og lidt mere omsorg s j o u rn a l. K l begi ver jeg mig til vo rt samdrevne lokalcenter, h vor jeg kl. 1 5.s k a l d ri k ke kaffe med den nye rådmand/kvinde, der er på turné rundt til alle lokalc e n t re n e. God dag, dejligt vejr at cykle rundt i, passende tid til besøge n e.i n gen hængep a rtier jo, der var lige det medicinske m a, jeg glemte. P y t! Jo, jeg tror da også,der bl ev tid til lidt sikkerheds- og inko n t i n e n s a r b e j d e. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ E RSKE O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K

124 Hele fagligheden i brug Kl Jeg mødte ind på arbejde gik lige forbi mine kollegaer m e d h e n blik på at gi ve nogle beskeder til denne dag,d v s. at jeg skulle gi ve beske d om en borge r, hvis hustru havde ri n get i går.der var behov for skylning af tarm efter stomiopera t i o n.l i geledes for at høre om de skulle have nogle beske d e r til mig om eventuelle nye borge re. K l : Jeg var på sundhedsklinikke n,h vor den første borger var mødt op. En yngre borger som dagligt får udleve ret medicin hos mig. Hun havde i dag b e h ov for at drøfte almen tilstand, fo rtælle om besøg hos øre l æ gen dagen før. Da hun var gået, fik jeg lige tid til at lukke computeren op med henblik på at s e, om der var kommet post til mig i journ a l e n. Te l e fonen ri n ge d e : En borger meddeler, at hans kateter er stoppet. Jeg lover at komme og skifte det. H e refter ri n ger jeg rundt i fi re ko l l e k t i ver med henblik på at minde om, at det i går var sidste frist for tilmelding til hy gi e j n e k u rs u s, som jeg er medarra n g ø r a f. K l : Nu kom den næste borger en mand som lider af psore a s i s / e k s e m. Han bl ev smu rt med salve, alt mens vi snakkede om løst og fa s t. K l : B o rger ko m, som ellers først skulle komme i morgen for at få antab u s. Han meddeler, at han ellers vil gå ned og dri k ke ti øl. Jeg valgte at gi ve ham det i dag.vi snakkede om, h vad han eller skulle og aftalte, at han lige ville s t i k ke næsen forbi i morgen og sige,h vo rdan det var gået. K l : Jeg tog hjem til en borger med henblik på skift af kateter sammen med syge p l e j e s t u d e re n d e. Hun har de fo regående dage set kateterskift og skulle i dag have lov at prøve det. Da vi ankom til hjemmet, var husbond klar med en besked om, at fruen havde fe b e r. Der var taget kontakt til læge og sendt uri n p r ø ve, som de fo rventede svar på i dag.l æ gen vil ri n ge til borge r, som herefter vil gi ve besked til syge p l e j e rs ke n. Taler om, at det så er go d t, at kateteret skiftes. Fruen siger ja til, at den syge p l e- j e s t u d e rende må skifte katetere t. Den syge p l e j e s t u d e rende skifter herefter kat e t e ret under ve j l e d n i n g.vi møder hjælper på vej ud, som lige får et vink om, at vi er færd i ge. K l : Vi kører videre til en anden borge r, som også skal have skiftet sit kat e t e r. Hun ri n gede fra morgenstunden og sag d e, at kateteret var utæt, d v s.a t der kom vand ud ved siden af katetere t. Den syge p l e j e s t u d e rende fik også lov at skifte dette kateter under ve j l e d n i n g. På vej hjem i bilen re fl e k t e rer vi ove r de to besøg. M I N D A G S O M HJ E MMES YGEP LEJE RSK E O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K K l : Ti l b age i klinikke n. Mandlig borger kommer med henblik på at få sin a n t ab u s.vi taler om de dag l i ge gøre m å l, og hvad der skal ske i we e ke n d e n.

125 1 2 5 K l : Næste borger kommer med henblik på at få medicindosering til 14 d age, og der gi ves antab u s. Samtidig taler vi blandt andet om, h vad der skal ske i we e ke n d e n, og der drøftes fo rs ke l l i ge ting, som er af vigtighed for borge re n. K l : Henter post (mødeleder for sundhedscentre vil lige høre,h vo rd a n det går). K l : Kvindelig borger kommer til anlæggelse af comprilanbind på ve n s t re b e n. Hun afventer støttestrømper. K l : Dokumentation ændring af bl e b ev i l l i n g. K l : Kvindelig borger kommer med henblik på at få skiftet sår på ve n s t re fo d. Hun er ensom i hve rd agen og har derfor behov for at få vendt beky m ri n ge r og glæder. K l : Ny borger med sår på begge ankler. S å rene skiftes, og der pålægge s i gen støttestrømper. K l : Kvindelig borger med comprilanbind på begge ben, disse skiftes. Hun har i dag taget sin samleve rs ke med, som hun er beky m ret fo r, p g a. at han har skrantende helbre d. Han fo rt æ l l e r, at han har lægeskræk og derfor ikke tør t age til læge n.vi taler om, at det jo nok er nødve n d i g t, for at han kan finde fre m t i l,h vad der er galt.vi taler om, det måske kan være en idé, hvis han får samleve r s kens læge.der aftales, at jeg kontakter samleve rs kens læge, om det er mu l i g t,o g han lover mig i så fald at tage hen til hende. Hun lover mig at sørge for at få ham sendt af sted (dvs. f ø l ge ham derhen). K l : U ventet besøg af mand med sår på føddern e.y n gre borger som også har diab e t e s, kan ikke selv smøre eller se under sine fødder. F ø d d e rne plejes. K l : Kvindelig borger kommer med henblik på at få antabus og dosere t m e d i c i n.taler om helbred og dag l i ge gøre m å l. K l : Y n gre mandlig psykiatrisk borger kommer med henblik på injektion. Han har i dag travlt med at komme ind i caféen og få mad, men vi når lige at få talt om ko s t, og han er meget stolt over ikke at have rørt alkohol i nogle uge r. K l : Kollega ri n ger ve d r ø rende plan for en inkontinent borge r.ve j l e d n i n g i forhold til dette. K l : I n kontinent borger kommer med henblik på vejledning og opfølgn i n g. Hun har været til udredning hos egen læge og har nu brug for vejledning i forhold til,h vo rdan hun bedst lever med inko n t i n e n s e n.vejledes om bække n- b u n d s t r æ n i n g, tilbud om deltagelse i hold, og vi taler om eventuelt horm o n t i l- skud osv. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RSKE O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K K l : Uanmeldt borger kommer pga. s m e rter i ve n s t re underben. Har lige

126 1 2 6 v æ ret i behandling for Rosen, hjælper med kontakt til egen læge. Kan gå derhen med det samme. K l : Fro ko s t. K l : Dokumentation og telefo n t i d. Heldigvis var der i dag inge n t e l e fonopkald i telefo n t i d e n, for man kan da godt bl i ve noget kulret i hove d e t ovenpå sådan en dag. Det er sådan en dag,h vor man godt kunne ønske sig, at hver time var bare lidt l æ n ge re. Jeg har i dag ikke bort p ri o ri t e ret opgave r, men det re s u l t e rede også i en meget travl dag,h vor jeg bl ev godt brugt i hele min fag l i ge spændvidde både i forhold til studere n d e,b o rge re og ko l l e ge r. HJEMMESYGEPLEJERSKEN I FREMTIDEN Jeg ser ge rne mig selv i dette job også i fre m t i d e n,h vor man fo rsat får mu l i g- hed for at bru ge både sin almene viden, men også mere specifik syge p l e j e, samtidig med at man kan bl i ve brugt i supervisions øjemed. Jeg håber, at der også i fremtiden vil være plads til at tage den nødve n d i ge og ofte fo r by g gende snak med borge re n, som kan gøre en ve rden til fo rs kel i fo r- hold til borge re n, men som også er en spændende del af vo res arbejdsfe l t. Jeg håber, at vo res system kan ve d bl i ve med at være fl e k s i b e l t, så der er plads til at se menneske t. Jeg tro r,at vi som syge p l e j e rs ker kan bidrage til et sammenhængende patientforløb ved at skabe ko n t i nuitet ved supervision og ved at være til stede. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE RSKE O G S Å I S U N D H E D S K L I N I K

127 P Å S U N D H E D S B E S Ø G Tid og respekt Hvad mon dagen bringer? Jeg har telefontid hver morge n. I denne tid kan b o rge rn e, jeg har sendt brev til med tilbud om fo re by g ge n d e,o p s ø gende sundhedsbesøg ri n ge og træffe andre aftaler med mig,end det jeg har fo re s l å e t. Der er af og til mange ændri n ge r.jeg har bemærke t,at meget svage ældre ikke kan rumme besøg af mange samme dag.det skal helst bredes ud over uge n. Fru P.melder afbud - ikke fo rdi sidste besøg var en fi a s ko, men hun vil lige fo r- tælle mig, at de spørgsmål og pro bl e m a t i k ke r, som vi talte om ved sidste bes ø g, nu er løst og funge rer fi n t. Husbond har haft brækket lårben, s t å f u n k t i o n u s i k ke r, især ved hårva s k,d e r for måtte han have hjælp af hustru for ikke at fa l- de i bru s e b a d e t. Han vil ge rne være uafhængig af hjælp, h v i l ket han er, når han sidder sikke rt ned. D e r for bl ev der søgt om en badebænk. Sidst snakkede vi m e get om træning og motion, og vi lavede en aftale om, de skulle besøge vores aktivitetscenter og bl i ve instru e ret til styrketræning af en af vo res fysiotera p e u t e r. Det er en succes. Nu kommer de i centret to gange om uge n, og de s p a d s e rer hver ve j. Samtidig spiser de i cafe e n, inden de går hjem. De er også b e gyndt at komme i pensionistfo re n i n ge n, som er en pri vat fo re n i n g, der holder til på centre t. De er yderst tilfredse med ve j l e d n i n ge n,og den måde dere s h ve rd ag nu funge rer på. Der er ingen yderlig grund til besøg denne gang,m e n de vil ge rne have brev igen om ca. et halvt til et helt år. Søn ri n ger angående fa d e r, som er dårligt gående pga. h j e rn e bl ø d n i n g. Han er lam i ve n s t re arm,nedsat funktion i ve n s t rebenet og bru ger trepunktstok ve d g a n g.tilstand har va ret i fl e re år.kan færdes alene over ko rt e re afstande,g å r d agligt tur. Sønnen ønsker en kørestol til sin fa r.familien har lige været på tur i søndag s,h vor de jo ko n s t a t e re d e,at mu l i g h e d e rne for at spadsere rundt og i ag t t age omgi ve l s e rne er meget begr æ n s e d e, da fa d e ren hurtigt bl i ver træt.vi får en god snak om, at fa d e rens dag l i ge træning stadig skal fo re g å. Dette er h u s t ru meget opmærksom på. Det er fo rs t å e l i g t, at fo regår turene over længere afstande, kan han ikke følge med. D e r for er det re l evant med en køre s t o l, hvis fa d e ren og de øvri ge ge n e rationer alle skal have noget ud af ture n.h a n h e nvises til visitator, som skal bev i l l i ge køre s t o l e n. Sønnen ri n gede til mig, fo r- di han ikke lige vidste,h vem han skulle henvende sig,men havde set nav n e t på mit brev til fa d e re n. Dame ri n ger igen - har lige lavet vo res aftale om for et par dage siden og vil ge rne ændre ige n. Hun havde lige glemt, at der var pensionistudflugt denne d ag, og hvor var nu lige indbydelsen? Vi finder et andet tidspunkt. Jeg skal h ave tjekke t, om hun er bl evet mere glemsom, b e gyndende demens, når vi m ø d e s. R y k ker via den elektro n i s ke patientjournal for rev u rd e ring af praktisk hjælp hos et par borge re,h vor funktionsniveauet er faldet på grund af pludselig sygd o m. Det er vigtigt i en peri o d e,at der bl i ver taget hånd om spise og dri k ke, indtil tilstanden er stabil ige n. Henter de nye pjecer fra aktivitetscentre t, da de skal med i tasken ud til bru ge rn e. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ ER SK E P Å S U N D H E D S B E S Ø G F ø rste samtalebesøg er med en 84-årig kvinde med en utrolig positiv indstil-

128 1 2 8 ling til live t. For et par år siden fik vi i fællesskab søgt om praktisk hjælp til h e n d e, fo rdi hun har smerter i ry g gen på grund af osteoporo s e.inden hun fi k h j æ l p,b rugte hun uforholdsvis mange kræfter på at renholde sit hjem, og derfor var hendes sociale liv ved at gå i stå, da hun ikke ove rkom begge dele. D a p ro blemet med støvsugning og gulvvask var løst, kunne hun igen inv i t e re gæster og være bekendt at modtage invitationer fra venner og beke n d t e.h u n gi ver udtryk fo r, at disse samtaler betyder meget for hende.vi taler om de væsentligste ting i hendes liv, hun får modspil, medspil og nye udfo rd ri n ge r. Anden samtale by g ger på, at en ægtemand har ri n get til mig et par dage fo ri n- den angående nogle pro bl e m a t i k ker omkring pasning af hans hustru.h a r kendt ægteparret gennem fl e re år, d e r for vælger han at ri n ge til mig. Det er mest try g t, og der skal ikke fo rk l a res så mege t, og de får hjælp til at ko m m e i gennem systemet. H u s t ru har en udredt demens, og ved sidste besøg fik vi arra n ge re t, at hun kommer i vo res V æ rested for psykiske og fysiske svage borge re to gange om u gen stigende til tre gange, hvis behovet er der, således han kan aflastes i dagl i g d age n. Hun kommer nu i V æ restedet tre gange om ugen og er meget glad for det. Nu er der er atter pro blemer derhjemme, da hun skal have hjælp til afog påklædning og andre ting. D e r for aftaler vi, der ry k kes for fo rnyet visitation angående hjælp til personlig pleje.desuden er han hve rt år på fi s ke ri tre dage med nev ø, men kan ikke rigtig se, h vo rdan dette skal ly k ke s, da han jo ikke kan være væk fra sin hustru så længe ad gange n. Den bedste løsning vil jo v æ re en afl a s t n i n g s p l a d s,men da han ikke kan gi ve besked om nøjagtigt tidsp u n k t, må vi finde en anden løsning. Muligheden er V æ restedet dagligt og så fl e re tilsyn i døgnet til hustru. Denne løsning er begge indfo rstået med. Æ g t e p a rret har altid ge rne villet klare sig selv, men må nu erke n d e, at de har brug for hjælp.vi taler om, det er legalt at bede om hjælp, og at de hve rke n er krævende eller va n s ke l i ge.d e r for er det re l evant at søge en plejebolig, d a det kan fo ru d s e s, at med den type demens, der her er tale om, vil hustru bl i ve m e re og mere plejekræve n d e. Hvis de bl i ver boende, vil det gi ve ham en tilv æ re l s e,h vor han ikke kan forlade hjemmet. Det er utrolig vigtigt for ham at b eva re sociale ko n t a k t e r, at han stadigt kan deltage i sin store hobby lokalhis t o rie og ark i voptegnelser og samtidig kan føle sig sikker på, at der pers o n a l e til at tage sig af hustru. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E PÅ SUNDHEDSBESØG Ved tredje samtale bl i ver jeg mødt i døren af en meget utilfreds mand. Han syn e s, det går rigtig dårligt, og de fo l k, som skal bev i l l i ge hjælp, i k ke er andet end unge pige r, som ikke har fo rstand på noget som helst. Det er jo en ord e n t- lig mundfuld at lægge øre til. Gennem samtalen prøver jeg på systematisk at pejle mig ind på,h vad der er det aktuelle pro bl e m. Det handler om, at hve rd agen er bl evet mere besværlig, da ægtefællern e s f y s i s ke fo rmåen er bl evet mindre. Hun har scl e ro s e, går med gangstativ, h a r faldtendens og er noget urealistisk om egen situation, ser noget nusset og uplejet ud, men er totalt afvisende over for hjælp til personlig pleje, h v i l ket jeg fo rsigtigt er kommet ind på. Han har et knæ med slidgigt og rigtig mange s m e rt e r.han har dog katego risk afslået at få et nyt knæ. Alle hans fru s t ra t i o- ner over deres situation stammer jo fra smerter i knæ og alt det, han ikke kan

129 1 2 9 m e re.d e r for aftaler vi, at visitator atter kontaktes angående mere hjælp i hus e t. Jeg fo rk l a re r, at visitatorer arbejder ud fra givne re g l e r, som er afstukket af fo rva l t n i n gen og i sidste ende by r å d e t, som er den bev i l l i gende my n d i g h e d. Vi prøver at se lidt fremad og taler boligsituation;s t o rt hus med kælder er i k ke hensigtsmæssigt, når der er ganghandikap i fa m i l i e n,men de har ikke ly s t til/vil ikke fly t t e. Han køber ind, l aver dagligt mad. Det er også besværligt,d e r- for fo reslår jeg altern a t i ve måder at få mad på fx fra slag t e r, f ro s t m a d,h e n t e mad i cafe e n, da han kører bil. Alle fo rs l ag afvises. Det er for dy rt. De har tidlige re været vant til at fe ri e re i hytte i en øde egn nord p å, men må nu opgi ve på grund af deres fysiske fo rm å e n ; det er et sav n. A l t e rnativt fo reslår jeg en tur på Saxild Stra n d, dels for at komme lidt hjemmefra, og samtidig vil det også vil være aflastning fra alle de dag l i ge pligter,men det falder heller i k ke i god jord. Det de allerhelst vil, er at bl i ve boende, og at der kommer folk og gør re n t, så der er pænt og ordentligt omkring dem og ikke kun som i dag den bev i l l i gede re n g ø ri n g, som er en gang hver fjortende dag,h vor der "kun" bl i ver støvsuget og va s ket gulve. De ønske r, at hjælpen må kravle op, om bag møbl e rne og t ø rre af alle de steder, de ikke selv magter at ko m m e. De føler, der er mange res t riktioner i forhold til, h vad hjælpen må og ikke må. Det er hjælpens omfa n g, der gør ham sur, han synes, at den måde,der kan ydes hjælp på, er utilstrækkel i g.vi får en snak om hjælpernes arbejdsmiljø,h vor mange gange de dag l i g t gør den samme ting, og hvo rdan der sker nedslidning, og at re g l e rne er lave t for at beskytte de menneske r, som dagligt udfører arbejdet - ikke for at ge n e re d e m, der modtager hjælpen. Vi skilles i fred og fo rd rage l i g h e d. Jeg har ikke opnået det,jeg ville ved bes ø ge t, men jeg håber, der er skabt grobund hos ægteparret for at se kritisk på e gen situation og måske nå til den ko n k l u s i o n, at i hve rt fald en mindre bolig ville gøre hve rd agen lidt nemmere.ved næste besøg vil jeg tage det op ige n. D agens sidste to besøg er hos nye 75-åri ge, som har modtaget brev fra mig fo r 14 dage siden. Her bestræber jeg mig på at lære borge rne at ke n d e,p r æ s e n t e- re fo re by g gende sundhedsbesøg for dem og fo rtælle om, h vad vo res centre kan tilby d e. Jeg fo rs ø ger stille og roligt at lære borge ren at ke n d e, finde ud af om de har særlige behov. Jeg ser meget på deres fysiske og psykiske fo rm å e n, ko s t,s ø v n,t rivsel og ikke mindst deres sociale re l a t i o n e r. Alt dette sker som re gel ikke under et enkelt besøg. Det er et tillidsfo r h o l d, som langsomt by g ge s o p.b o rge ren har min udelte opmærksomhed i ca. en time,h vor der stille og roligt er mulighed for at drøfte deres livssituation, og hvad de ellers har på h j e rt e.jeg kan komme med fo rs l ag til, h vo rdan de selv kan styrken evnen til at k l a re sig selv og beva re deres funktionsniveau eller fo r b e d re det. D v s.t æ n ke s u n d h e d s f re m m e. M I N D A G S O M HJ EM MES YGEP LEJE R SKE P Å S U N D H E D S B E S Ø G Ved sundhedsbesøgene gi ver mange udtryk fo r, det er go d t, der endelig er en p e rs o n, som har tid til at lytte i den fo rt ravlede ve rd e n,vi liver i. S e l vom de i k ke modtager hjælp på nu v æ rende tidspunkt og ej heller har behov for det, kan det jo ko m m e. Det er derfor godt at kende i hve rt fald ét menneske på c e n t re t, man kan rette henvendelse til.

130 1 3 0 En del samtaler komme ofte i første omgang til at dreje sig om den pra k t i s ke h j æ l p, især hver gang, der har stået negative historier i av i s e n. Det får vi som re gel manet i jord e n.m a n ge andre samtaler drejer sig om helbre d, familie og ve n n e r, t ro,h vo rdan vi skal forlade live t,d ø d e n, altså lige dét, der er mest betydningsfuldt for den enke l t e. Det er svært præcist at beskri ve,h vad den enkelte samtale indeholder. Fælles for alle samtalerne er, at borge rne ge rne skal h ave en god fo rnemmelse af,at de bl i ver taget alvo r l i g t. Målet for mig er at m e d v i rke til, at borge rens livskvalitet ikke fo rri n ge s, men ge rne fo r b e d re s. Dog skal der være respekt for beslutninge n, hvis borge ren ikke ønsker at følge råd og ve j l e d n i n g. M I N D A G S O M HJ E MME SYGEP LEJE RSK E PÅ SUNDHEDSBESØG

131 At mestre tilværelsen 1 31 I dag arbejder jeg fra 8.00 til Jeg har i dag funktionen som sundh e d s vejleder dvs. jeg ge n n e m f ø rer fo re by g gende sundhedsbesøg hos borgere over 75 år. Det betyder, at jeg ikke deltager i det almindelige syge p l e j e a r b e j- de i dag. Jeg er nødt til at have fuld ko n c e n t ration om de besøg,jeg skal på, hvis jeg skal sikre besøg af en god kvalitet til borge rn e. Jeg fo r b e reder mig ved at læse mine notater fra sidst og ove rve j e,h v i l ke emner jeg skal have fokus på, og om der er opfølgning fra sidste besøg. Jeg kan s e, at det er ca. et år siden, jeg sidst har tilbudt sundhedsbesøg til borge rne i det område, jeg lige nu er nået til. Jeg har kun funktionen, når vo res tjenestetidsplan tillader det. Jeg har aldrig funktionen i fe ri e p e ri o d e r. Da jeg er kommet på arbejde, o p d ager jeg, at jeg ikke har fået min nål og mit n avneskilt på. G o d t, det er borge re, der kender mig, jeg skal besøge. Jeg lægge r e l l e rs vægt på, at jeg er hjemmesyge p l e j e rs ke,når jeg kommer på sundhedsbes ø g, men gør samtidig opmærksom på, at det ikke er det helbre d s m æ s s i ge,v i b e h ø ver at fo rme samtalen om. Det er mere en samtale om,h vo rdan borge re n m e s t rer sin tilvære l s e. Jeg har dog nogle faste spørg s m å l, som jeg næsten altid kommer ind på: s ø v n, ko s t, motion og humør. Inden jeg kører ud på det første besøg kl. 9, skal jeg også lige have ove rve j e t d ag s o rdenspunkter til vo res "store" sygeplejemøde den 10.M a j. Det er det m ø d e,h vor jeg har mulighed for at ori e n t e re alle syge p l e j e rs ker ansat i vo re s s a m d ri f t. Jeg når tre sundhedsbesøg denne fo rm i d d ag. Jeg afsætter en time til hve rt bes ø g. Det er inklusive tra n s p o rt. Under første besøg skal jeg have samlet op på den markante ændri n g, jeg opl eve r, der er sket med borge re n. Hun er nu meget stille og tilbage h o l d e n d e p g a. udtalt træthed og svimmelhed. Hun mener ikke, hun har været til unders ø gelser for dette.vi aftaler, at hun ved det kommende besøg hos lægen skal bede om at bl i ve udre d t, og vi aftaler, at hun ge rne må henvise til mig, h v i s l æ gen vil have en uddy b n i n g. Vi taler også ko s t, da borge ren er småtspisende, så jeg gennemgår pri n c i p p e rne i kost til småtspisende.vi taler specielt om, h vor vigtigt det er, at hun får proteiner nok, og hvor det vil være naturligt at ø ge indtage t. Hun fo rtæller mig, at hun nu har en ro l l a t o r.vi taler om motionens betydning for at beva re det funktionsnive a u, hun har nu, og vi ge n n e m g å r, h vo rd a n hun langsomt kan øge sin gangra d i u s. Vi taler om, h vor vigtigt det er, at hun beva rer de ko n t a k t e r, hun har i nærm i l j ø e t, så hun ikke bl i ver isolere t. Nu er det tid for at runde samtalen af og komme videre til næste borge r. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EPL EJ ER SKE P Å S U N D H E D S B E S Ø G Næste borger udtry k ker spontant, at han synes, det går ganske go d t. Han nyd e r, at ve j ret nu er bl evet sådan, at han kan komme i have n. Han kan stadig klare ret hårdt fysisk arbejde i haven og det på trods af en bl o d p rop i hjertet fo r et par år siden. Han fik dengang indsat en stent, og han mærker intet til hjert e t

132 1 3 2 nu. Fint! Nattesøvnen angi ver han er go d, så det kommer vi ikke nærm e re ind p å. Han fo rtæller mig, at han lige har fået fo rnyet sit køre ko rt. Han undrer sig over de test, l æ gen lave d e. Jeg fo rk l a rer om de test, han har nævnt, og hvo r fo r de er så vigtige i forbindelse med fo rnyelsen af køre ko rt e t. Tredje borger sige r, da jeg ko m m e r :" Å h, jeg har det ikke ret godt lige nu." Hun fo rt æ l l e r,at hun har pro blemer med smerter i begge ben. I højre (hvor hun er o p e re ret for slidgi g t ), fo rdi der er betændelse ved en slimsæk. I ve n s t re knæ fo rdi hun overbelaster det pga. s m e rt e rne i højre ben. Hun er i gang med und e rs ø gelser som egen læge har start e t, men der noget ve n t e t i d. Hun tager kun gigtmedicin to gange i døgnet, for hun er bange for at få for mege t. Resten af tiden bru ger hun Pamol mod smert e rn e. Hun er meget bevidst om at holde sig i gang på trods af smert e rn e. Hun er godt klar ove r, at hun skal holde sine muskler i gang hele tiden.vi taler om den træthed, hun opleve r. Hun er go d t klar ove r,at det skyldes de kro n i s ke smert e r. Det betyder, at hun ikke er helt så a k t i v, som hun plejer. Det har hun ikke kræfter til. Hun lægger meget vægt på, at hun får god hjælp af fa m i l i e n,d v s.b ø rn og b ø rn e b ø rn.nævner selv, at hun godt ind imellem kan mærke sine ry ge r l u n ge r. Det er nu et par år siden,hun stoppede med at ry ge.vi taler om,h vo rdan hun fo rmentlig kunne ri s i ke re at få det, hvis hun ikke var stoppet. Jeg bekræfter hende i det gode va l g, hun har gjort og fo rt æ l l e r, at det kan have positiv betydning i forhold til en eventuel fo restående opera t i o n. K l o k ken er 12.00, så jeg må tilbage på lokalcentret for at lave dagens notater f ra de tre besøg og for at skri ve dag b o g, inden vi skal til undervisning i A P V. S y- ge p l e j e gruppen skal til selv at lave APV i forhold til vo res eget arbejde. Det er aktivitetspers o n a l e, som underviser os i A P V. De lægger vægt på, a t de jo ikke kan gå i detaljer,da de ikke har ret godt ke n d s k ab til vo res arbejde. Diskussionen om det ge n e relle funge rer ganske udelmærke t. Men endnu engang når jeg at bl i ve meget fru s t re ret ove r, at ko m munen har besluttet, at plej e s e n ge er et APV-hjælpemiddel men IKKE senge b o rd e, som ellers kan betyde, at vi kan have det, vi skal bru ge til pleje og sårbehandling oppe i samme højde som senge n. Det er borge rne selv, der skal anskaffe senge b o rd e,eller vi skal h ave dem i depot på de enkelte centre. Nå! Det vil jeg nu endnu engang tage op med min ledelse. Det må i hove d s i k ke r h e d s u d va l ge t, så vi kan få en ord e n t- lig drøftelse af det. M I N D A G S O M HJE M ME S YGEP LEJE RS KE PÅ SUNDHEDSBESØG Jeg synes, det er en stor udfo rd ring at stå for sundhedsbesøg. Jeg skal være m e get ly d h ø r, hjælpe borge rne med at holde fast i de beslutninge r, de tager eller guide dem gennem vo res noget snørklede system. Det er samtidig mege t livsbekræftende at møde så mange ældre, som mestrer deres liv ganske udm æ rke t. Jeg får en god indsigt i borge rnes mange måder at tackle deres liv på. Det er meget inspire re n d e, og jeg tror helt sikke rt, at besøgene gi ver borge rn e mulighed for at re fl e k t e re over deres liv og mulighed for eventuelt at se l ø s n i n g s mu l i g h e d e r, som vil kunne føre dem videre med deres liv. I dag ligger der ikke nogen egentlig opfølgning på besøge n e, men der er d age,h vor jeg skal have kontakt videre i systemet, til familie eller til ege n l æ ge.

133 1 3 3 Jeg kan godt mærke, at kvaliteten af mine sundhedsbesøg afhænger meget af, h vor godt jeg har haft mulighed for at fo r b e rede mig, og af hvor presset jeg er i mit arbejdsliv i øvri g t. For at få en god kontakt med borge rne kræver det, a t jeg er renset mentalt, så jeg ikke har mit øvri ge arbejde med i tanke rn e. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE P Å S U N D H E D S B E S Ø G

134 Hjemmesygeplejerskers arbejdsmiljø Af arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Holmboe, Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne gi ver i deres pra k s i s fo rt æ l l i n ger udtryk fo r, at de opl ever deres arbejde ove ro rdentligt meningsfuldt. Der er en stor glæde ved arb e j d e t, som udføres med stolthed.samtidig gi ver rigtig mange udtryk fo r, at arbejdet er meget stre s s e n d e : " S y gepleje er det bedste og vigtigste arbejde, der fi n d e s. Det er bare ikke særlig a n e rkendt ud over af dem, der har behov for vo res pleje. Det er hårdt arbejde, både fysisk og psykisk. H ovedet skal holdes klart, der er ofte rigtig mange bolde i luften på en gang. A r b e j d s p resset og antallet af opgaver er lidt ri ge l i ge - mildt sag t. " De sidste 50 års stre s s fo rskning har peget på,at dimensionerne i n d f ly d e l s e, social støtte, m e n i n g, fo ru d s i ge l i g h e d, belønning og krav har ove ro rd e n t l i g stor betydning fo r, h vo rvidt arbejdet har en positiv eller negativ indvirk n i n g på den enke l t e. I N D F L YDELSE H e rved fo rs t å s, at man har indflydelse på sine umiddelbare arbejdsf o r h o l d. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne gi ver umiddelbart udtryk for at have stor indflydelse på deres arbejdsfo r h o l d,men samtidig beskri ver fl e re, at der slet ikke er tid til at yde den optimale hjemmesyge p l e j e,h vo r for de gang på gang står i nogle umu l i ge va l g s i t u a t i o n e r,h vor det ene valg er lige så dårligt som det and e t. De fo rs ø ger hver dag, inden de går hjem at planlægge næste dags arbejde så effektivt som mu l i g t, men nødkald, a f b ry d e l s e r, u fo rudsete hændelser/akut opståede situationer og syge m e l d i n ger i pers o n a l e gruppen medføre r, at plan e rne må ændre s, og noget skubbes ud enten til aftenvagten eller til næste d ag. En stor del af det arbejde,h j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne lave r, er ord i n e ret af and re blandt andet læger og syge h u s a f d e l i n ge r, og der opleves dagligt for tidlige udskri ve l s e r, fe j l o rdinationer og manglende ko m munikation mellem hospital og hjemmepleje. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rnes indflydelse herpå opleves at v æ re begr æ n s e t.f l e re anføre r, at de ville ønske, at de havde større mu l i g h e d for at arbejde mere sundhedsfremmende og fo re by g ge n d e,men da arbejdsdagene altid er booket helt op med "skal-opgave r ", finder de det ikke mu l i g t.e n så åbenlys diskrepans mellem,h vad man fagligt set véd er nødve n d i g t, og hva d der i praksis kan lade sig gøre, kan være en alvorlig stre s s o r, og fl e re beskri ver i den forbindelse følelsen af utilstrække l i g h e d. M I N D A G S O M H JE MME SYGEP LEJE RSK E A R B E J D S M I L J Ø M E N I N G Manglende mening i arbejdet er en gr u n d l æ g g ende stre s s o r. Selv fo r h o l d s - vist belastende arbejde kan føles som en god udf o rd ri n g, hvis man kan f i n - de mening i det. Der er ingen tvivl om, at hjemmesyge p l e j e rs ke rne oplever deres arbejde umådeligt meningsfuldt. De får umiddelbare tilke n d e gi velser fra borge rne om, h vo rvidt de er tilfredse med indsatsen eller ej, og de kan i mange tilfælde ove r tid selv følge en iværksat behandling og ko n s t a t e re effekten hera f. F l e re anf ø re r, at det er meningsfuldt at bru ge sin faglighed og finde løsninge r, dér hvo r a n d re gi ver op.

135 1 3 5 Arbejdet kan imidlertid for den enkelte hjemmesyge p l e j e rs ke opleves mindre m e n i n g s f u l d t,når ve d kommende på grund af travlhed ikke oplever at være helt til stede i kontakten med borge re n, eller skynder sig at bl i ve færdig for at u n d g å, at der stilles nye spørg s m å l, der ri s i ke rer at tage yderlige re tid. Det kan også opleves mindre meningsfuldt, når der ud af sparsom syge p l e j e faglig tid skal bru ges tid på at installere nødkald, købes bleer til borge ren eller arbejdes med IT, der funge rer utilstrækkeligt og langsomt. Når borge ren oplever manglende kvalitet i pleje og omsorg i forhold til, h vad politike rne love r, kan hjemmesyge p l e j e rs ken ikke undgå at komme i et dilemma mellem loyalitet over for arbejdspladsen og fo rståelse af borge re n s f ru s t ra t i o n. Meningsfuldheden kommer her på prøve. FORUDSIGELIGHED Her handler det om at undgå uvished, ængstelse og utr y g h e d. Manglende fo ru d s i gelighed opstår blandt andet i forbindelse med ry g t e r om fyri n ge r, s a m m e n l æ g n i n ger og nye org a n i s a t i o n s fo rm e r. S a m m e n l æ g n i n ger har bev i rke t, at der ikke dagligt er en leder til stede på alle lokalcentre. Et forhold der beskri ves som pro blematisk i forhold til sparring og mulighed for afklaring af pro bl e m s t i l l i n ge r. Teamdannelser beskri ve s af nogle som værende positive - af andre som pro bl e m a t i s ke i forhold til muligheden for at finde tid til at afholde ko o rd i n e rende møder i teamet. S T Ø T T E Social støtte i arbejdet indebær e r, at man får hjælp og støtte af både k o l l e- ger og ledere, og at denne støtte har det r i g t i g e indhold og den r i g t i g e tim i n g. At arbejde som hjemmesyge p l e j e rs ke indebære r, at man arbejder selvstænd i g t,h v i l ket i mange tilfælde også vil sige, at man arbejder alene. S y ge p l e j e r- s ke rne kører på hver deres ru t e, og der er i løbet af en arbejdsdag kun få muligheder for at mødes med andre syge p l e j e rs ke r.travlhed og pri o ri t e ring af b o rge rens behov bev i rke r, at der skal gøres en særlig indsats fo r, at man mødes til fro kost eller til syge p l e j e rs ke m ø d e r. F l e re tidligt udskrevne borge re og terminale borge re bev i rke r, at plejen er ko m p l i c e re t,h vo r for der er brug for faglig sparring og ko l l e g a s t ø t t e,h v i l ket der ikke umiddelbart er mulighed fo r. Nogle beskri ve r, at de har mulighed for at bede om debri e fing fra ko l l e ge r, a t eventuelle pauser bru ges til ko o rdination af arbejdet, men at der kun er mege t lidt mulighed for ufo rmelt samvær. M I N D A G S O M HJE M ME SYG EP LEJ E RSKE A R B E J D S M I L J Ø K R A V K rav i arbejdet kan både være kv a n t i t a t i v e og kva l i t a t i v e og skal helst v æ r e "passende" eller optimale. Et eksempel på kv a n t i t a t i v e krav er arb e j d s t e m p o, mens et eksempel på kv a l i t a t i v e krav er følelsesmæssige krav til én i arbejdet. Af pra k s i s fo rt æ l l i n ge rne kan man se, at hjemmesyge p l e j e rs ke rne har et meget stort arbejdspres med meget store kva n t i t a t i ve krav. Der fo rtælles om mange besøg af 10 minu t t e rs længde, uendeligt mange afbrydelser af 5 minu t t e rs va ri g h e d, pers o n kontakter i løbet af en arbejdsdag, 5-6 kms gang og kms kørsel på en vagt samt re gelmæssigt ove ra r b e j d e.f l e re møder en halv

136 1 3 6 time tidlige re for at kunne nå at sætte sig ind i arbejdsopgave rn e, før den fælles arbejdsdag start e r, og mange når ikke at holde fro ko s t p a u s e, eller spiser samtidig med at de arbejder, cykler eller kører bil. De kva l i t a t i ve krav er krav om at skjule følelser og at kunne rumme andre s s m e rt e,s o rg og vre d e. Også her stilles der store krav. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke r- ne beskri ve r, at de er bl evet færre syge p l e j e rs ker samtidig med, at borge rne er bl evet dårlige re, og der er bl evet fl e re terminale og psykiatri s ke patienter og demente borge re, der alle kræver særlig opmærk s o m h e d. BELØNNING Belønning f o rstås som anerkendelse og ros for en god indsats, løn eller k a r ri e re mu l i g h e d e r. H j e m m e s y ge p l e j e rs ke rne fo rtæller om stor glæde ved arbejdet, men påvirkes meget af negativ omtale i mediern e. De fleste føler, de gør alt,h vad de fo r- m å r, men at det ikke er tilstrækkeligt synligt, og at behovene er endnu større, end de kan honore re. De fleste beskri ve r, at de får ros og anerkendelse fra borge rn e, men de føler at deres arbejde fra politisk side nedvurd e re s, når der bl i ver mindre og mindre tid til støttende samtaler,s u n d h e d s f remme og fo re by g ge l s e. P ra k s i s b e s k ri ve l s e rne viser, at hjemmesyge p l e j e rs ke rne synes, d e res arbejde er go d t, meningsfuldt og udviklende, men arbejdet er under pres fra fl e re sider i fo rm af krav om pro d u k t i v i t e t s s t i g n i n ge r, k va l i t e t s ko n t ro l, eva l u e ri n ge r og nye org a n i s a t i o n s fo rm e r. B o rge rne opleves ge n e relt dårlige re ned før i tiden der er mange terminale patienter, demente og borge re med psykiatri s ke l i d e l s e r. D e rtil kommer en stigende offentlig bev å genhed og kri t i k,som und e rtiden suppleres med manglende støtte og loyalitet fra politisk side. D i s s e forhold gør, at en række meningsfulde og udviklende arbejdsfunktioner i stigende grad opleves som stre s s b e l a s t e n d e. M I N D A G S O M HJE M ME S YG EP LEJ E RS KE A R B E J D S M I L J Ø

137 Medierne sætter med jævne mellemrum fokus på uacceptable forhold i ældreplejen. Politikerne bedyrer, at de ønsker kvalitet. Men hvordan er virkeligheden og hverdagen egentlig i hjemmesygeplejen? 40 hjemmesygeplejersker i Århus Kommune har på opfordring fra Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds skrevet en praksisfortælling om forløbet af deres arbejdsdag 4. maj Fortællingerne belyser hjemmesygeplejerskers arbejde i dag og vilkårene for mødet mellem dem og borgere og patienter. Der er stof til diskussioner om, hvilken pleje og omsorg borgerne tilbydes og om hjemmesygeplejerskernes arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne giver også deres bud på fremtidens hjemmesygepleje og arbejdet med forebyggelse og s u n d h e d s f r e m m e.