Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015"

Transkript

1 Nyhedsbrev d. 19. juni Pas på din havedam Du som Koi holder har selv et ansvar over for dine koiér. Da en koi hverken kan tale eller på anden måde gøre dig opmærksom på et evt. problem, er det dig som koiholder, der skal observere om alt er som det skal være i din koidam. Også selv om der er stillet en diagnose, for det er ikke sikkert at problemet er løst, derfor kan man ikke bare ligge sig på ryggen og tro at alt går godt, og så efter 2 til 3 uger konstatere at det gjorde det ikke, for så kan der være rigtig mange ting der er kommet til siden den første diagnose. Vi skal se på de forskellige udfordringer, der kan opstå i en havedam. Ofte er det sygdomme som parasitter, bakterieangreb o.lign. der volder problemer. Når vi mennesker gennem manipulation med naturen, ved selv at lave en sø og forsøge at skabe balance mellem vandkvalitet, bakterieniveau, fisketyper og planteliv, er det nødvendigt at have en grundlæggende viden om naturens egen balance. Et større angreb af bakterier med sår el. huller i fiskene til følge, eller svamp og finneråd, opstår ikke tilfældigt ud af den blå luft, men har sin årsag i balancen i det kunstigt skabte økosystem. Derfor skal vi som havedamsejere vende situationen på hovedet og lære at tænke i andre baner end sygdomsbekæmpelse. Der skal nemlig ikke altid symptombehandles, men i stedet startes med at søge efter den ubalance, der er skyld i problemerne. Derfor er det nødvendigt at forstå biologiens grundregler. Alt i et økosystem følger balancens regler. At forrykke naturens egen balance, hævner sig øjeblikkeligt, og ses i form af fiskesygdom og endda måske døde fisk i dit bassin. Når en fisk får svamp, er det ikke ved det synlige sygdomsudbrud det er gået galt, men højst sandsynligt fordi vandkvaliteten på et tidligere tidspunkt ikke var i top. Måske er filtret ikke blevet slammet grundigt nok i en periode. Dette gav grobund for, at forskellige parasitter kunne formere sig kraftigt og gnave små mikroskopiske huller i fiskens slimlag. I disse små huller kunne der formere sig en rigtig god bestand af bakterier, gavnlige såvel som ikke-gavnlige, og de ikkegavnlige som f.eks. aeromonas, ødelægger fiskens slimlag og de underliggende lag af skindet, så kødet blotlægges med åbne sår til følge. Her i kan der nu fæstne sig fine svampesporer, der hurtigt breder sig og bliver synlige på fisken. Nu er vi henne ved det vi kalder svamp og må behandle med medicin. Men hvad så med bakterierne, parasitterne og den dårlige vandkvalitet? De er stadig til stede, for den egentlige årsag til svampen blev ikke fundet. Vi gjorde som lægen, vi gav blot en hovedpinepille og lavede symptombehandling - vi behandlede ikke årsagen til hovedpinen. Fiskesygdomme i sig selv kan være en videnskab, man at opdage at der er noget under opsejling bør være et krav til alle havedamsejere. I naturen lever organismer normalt i balance med det omgivende miljø, der er tale om en gruppe individer, der lever indenfor det samme område, og dette udgør en population (= en individgruppe, f.eks.: koi r, en planteart, eller en parasittype, osv..). Alle populationerne i havedammen udgør tilsammen et samfund. De levende organismer og det miljø de lever i, er det der kaldes et økosystem. Der findes en biologisk regulering indenfor ethvert økosystem. Det betyder, at naturen har indbygget nogle regler, der altid vil søge at opretholde en naturlig balance i økosystemet. Hvis man f.eks. stopper

2 med at pleje et menneskeskabt naturområde, vil træer og buske overtage, og til sidst fremstå som en skov. Vi ved historisk at det ene økosystem afløser det andet, afhængig af de betingelser vind og vejr måtte byde. Når økosystemet har opnået en stabil tilstand, vil der være et konstant ligevægts forhold mellem de forskellige levende organismer. Der findes altså et naturligt reguleringssystem i samfundet/økosystemet som modarbejder forskydninger i balancen. Indbygget i denne reguleringsmekanisme er konkurrence mellem de forskellige arter indenfor samfundet. En population kan ved ekstraordinære gunstige forhold øges for stærkt, således at de naturlige livsbetingelser udryddes, men som oftest er det således, at andre mekanismer i naturen griber ind, så balancen opretholdes. Ved alt for stor vækst i en population, vil der givetvis ikke være føde nok, og der vil samtidig være en stor risiko for sygdomsspredning, hvilket kan være katastrofalt for arten. Omvendt vil en for lille population/individgruppe af en specifik art, have svært ved at finde hinanden til formering. Så det mest fordelagtige rent biologisk, er altså en stabil population, der ikke vokser sig større end økosystemet/miljøet kan bære. Det er et samspil mellem de forskellige organismer/arter og det livløse miljø, der fører til denne ligevægtstilstand i naturen, og som er et resultat af 1000 er af års udvikling i naturen. Når vi bygger en havedam griber vi ind i naturens egen balance og fiskene skal leve under de kunstige betingelser vi har skabt. Fiskene i vores havedam er derfor konstant udsat for patogene organismer (= mikroorganismer), og ved normale forhold ville dette være uden større betydning, da slimlaget på fisken har et uigennemtrængeligt gitter i forhold til disse. Kun større organismer kan trænge igennem slimlaget og beskadige dette og det underliggende skind. Når en patogen organisme gennemtrænger huden på et landlevende dyr, sættes et forsvarssystem i gang i huden. Immunforsvaret kommer på overarbejde, men fisk er specielle, idet de har et levende slimproducerende cellelag på overfladen af skindet, som bevirker at immunforsvaret allerede er trådt i kraft, da slimlaget på fisken gør sit arbejde, helt på ydersiden af fisken. Udover den mekaniske beskyttelse, som slimlaget udgør, indeholder den også ikke specifikke antibakterielle substanser som lysosymer og specifikke antibakterielle antistoffer, samt stoffer der er i stand til at opløse blodlegemer, bakterier og virus. Hvis et fremmedlegeme alligevel formår at trænge gennem fiskens slimlag og skind, udløser det en betændelsesreaktion. Fiskens forsvarssystem lokaliserer, ødelægger, fortynder og isolerer, fjerner og erstatter irritanten, der fremprovokerede betændelsesreaktionen. Dette sker blandt andet ved en produktion af antistoffer. Antistofferne nedbrydes ikke med det samme og vil derfor et stykke tid efter et sygdomsudbrud/angreb være skyld i en resistens i organismerne. Årsagerne kan være mange, f.eks. miljøbestemt stress, det forringer fiskens modstandskraft overfor sygdomme. Stress er summen af alle de fysiologiske ændringer/påvirkninger fisken udsættes for. Hver gang fisken påføres stress, prøver den at opretholde eller ændre stofskiftet, så dette fungerer mest optimalt til den aktuelle situation. Uheldigvis vil stofskiftændringerne også gøre fisken mere modtagelig over sygdomme, da immunforsvaret nedsættes ved stofskifteændringer. Der findes flere forskellige stressfremkaldende faktorer: De Biotiske - er patogene organismer, fødemangel, sygdomme, for stor populations tæthed osv. De Abiotiske - er mekaniske skader, temperatursvingninger, iltmangel, forurening af næringssalte, osv. Mekaniske skader af slimlaget vil gøre det lettere for organismerne at trænge ind i fisken og kan derved gøre det vanskeligt for fisken at opretholde balancen i sit indvendige miljø (inde i kroppen).

3 Temperaturen har stor påvirkning på stofskiftehastigheden. Det kan direkte ses på fiskens evne til vækst og formering. For Koién er den mest optimale temperatur i området mellem grader. Det er her stofskiftet og immunforsvaret fungerer allerbedst. Udsættes Koién for temperaturer over eller under det optimale, nedsættes immunforsvaret og sygdomsangrebene kan bliver hyppigere. Derudover er større temp. svingninger set over døgnet, også en kæmpe stressfremkaldende faktor. Udover dette kan nævnes, at ammoniak og kulilte indholdet i vandet nedsætter sygdomsresistensen. Det skyldes, at hæmoglobinet (blodet) får en forringet iltbindingsevne. Den negative effekt af ammoniak forøges ved høj ph, højt kuldioxidindhold og lavt iltindhold. Kuldioxids negative påvirkning øges ved højt ammoniakindhold og lav ph og lavt iltindhold. Begge disse forhold ødelægger blodets evne til at binde ilten og medfører, at iltoptagelsen hos fisken nedsættes væsentligt. I hårdt vand dvs. høj ph og høj KH/GH, er der oftest færre sygdomsproblemer end i blødt vand. Forureninger (herunder også f.eks behandling med malachite/formalin, kalium permanganat ol.) kan forårsage sygdomme hos fiskene, fordi fiskens slimlag kan blive ødelagt og dermed gennemtrængelig for de patogene organismer. Specielt slimlaget i gælleområdet er følsomt, da ødelæggelser her ødelægger iltoptagelsen og kan udløse kraftige bakterieangreb som aeromonas og pseudomonas. Gentagende behandling med KP giver forøget produktion af slimlag som over tid resulterer i, at det kraftige slimlag klør på fisken, vi tager et skrab, men finder intet, så vi gentager behandlingen med KP bare for at være sikker (dette er en ond cirkel). Man skal man derfor altid tage hensyn til flere parametre, når man snakker om fiskenes sygdomme og årsagerne hertil, samt behandling. Det ikke specifikke immunsystem og det specifikke immunsystem Vigtigheden af dette komplekse forsvarssystem, er et ofte overset område i forbindelse med sygdomsudbrud i havedammen. Immunforsvarets rolle er at forebygge alvorlige sygdomme, gennem at angribe, isolere, ødelægge og afstøde eventuelle indtrængende patogene organismer (bakterier, forskellige parasitter, svamp og vira). Immunforsvaret fungerer først ordentligt når vandtemperaturen er højere end 16 gr. C. så et år som i år er et af de værst tænkelige, for ved ca. 14 gr. C (det kan være sidst på dagen) startes immunforsvaret og alt inde i fisken bliver sat i gang. Men falder temp. så hen over natten afbrydes denne proces og fisken går til bage til reparation, for så næste dag når temp. igen kommer op på de 14 gr. C at starte det hele op igen. Immunforsvaret er meget let at påvirke i negativ retning. Det ikke specifikke immunsystem består af aktive celler, hovedsagelig dannet i Thymus (hjernen). Disse kamp-celler føres konstant rundt med blodet, sammen med de hvide blodlegemer og er en slags soldater eller udkigsposter der hele tiden overvåger det yderste slimlag for indtrængende fjender. Kommer der en fjende: bakterier og lign. indsættes disse kampceller øjeblikkeligt, og ydermere celledeler sig hastigt i det angrebne område, i et hurtigt forsøg på at uskadeliggøre den indtrængende fjende. Formålet i denne indledende fase er et forsøg på at uskadeliggøre patogenet gennem kemiske reaktioner/afsondringer i slimlagets cellestruktur. Det er det der oftest ses som en fortykkelse af fiskens hvidlig slimlag

4 Når det ikke specifikke immunforsvar, har uskadeliggjort den indtrængende patogen, lagrer immunforsvaret oplysninger i det specifikke immunsystem, om hvilke forsvarsmekanismer (kemiske reaktioner mm.) der gav dette gunstige resultat, til brug senere hen, hvis en lignende situation igen skulle opstå. Det specifikke immunsystem består af celler, hovedsagelig dannet i lymferne, hjertet, lever og nyrer. Disse forsvarsceller venter konstant på at blive aktiveret, men er generelt ret inaktive, når der ikke er et sygdomsudbrud i gang. Opstår der en fysisk skade af fiskens levende slimlag og evt. i de underliggende vævslag, eller kommer der en indtrængende patogen: bakterier og lign. som det ikke specifikke immunforsvar ikke formår at holde på afstand, isolere eller uskadeliggøre, indsættes det specifikke immunforsvar gennem de hvide blodlegemer. Bla. nyrer, hjerte og leveren spiller en væsentlig rolle i det specifikke system. Det specielle ved koiéns immunforsvar ligger i det såkaldte hukommelses-immunsystem, hvor tidligere angreb huskes, således at et nyt tilsvarende angreb, kan afværges meget hurtigere 2. gang det evt. opstår. Det virker (populært udtrykt) som en form for vaccine hvor forsvarsegenskaben lagres i fiskens gener. Et godt eksempel herpå er White Spot (fiskedræber), hvor forsvarsdata lagres i generne, således at fisken ikke påvirkes nævneværdigt næste gang den udsættes for White Spot. Unge koi har kun det ikke specifikke immunforsvar som en indre modstandskraft, over for indtrængende patogener i deres første levetid! Det specifikke immunforsvar opbygges først, når koién bliver ældre (3 til 6 mdr.) Så unge fisk har kun de medfødte arvelige immunforsvarsegenskaber som de er født med. Dvs. at deres immunforsvar i den første levetid, ikke kan lære og dermed etablere en decideret sygdomshukommelse. Sygdomshukommelse opbygges langsomt / i takt at koién udsættes for div angreb. I år har og er det bakterierne der er vores største modstander, det skyldes den lange periode hvor temperaturen har ligget imellem 11 og 15 gr. C. med store temp. svingninger dag og nat, dette stresser fisken voldsomt, med konstante stofskifteændringer. Samtidig har mange bakterier haft et forholdsvis gunstigt miljø og har kunnet formere sig, hvorimod fiskens immunforsvar ikke rigtigt har kunnet komme op at køre og som følge af det, er fisken svækket og hermed et let offer for bakterien. bakterielle sygdomme: Bakterier er primitive organismer. De er encellede og danner af og til kolonier i form af tråde eller klumper. Bakterier findes overalt i luften i vandet og i jorden og i de fleste føde- og drikkevarer. Man inddeler dem efter deres form i hovedgrupperne: Kuglebakterier, stavbakterier og skruebakterier. Nogle af disse bakterier lever af døde dyr og planter og andre lever på levende dyr og planter. Sygdomssymptomer fremkaldes ofte af giftige æggehvidestoffer, de såkaldte toxiner, der udskilles af bakterierne. Under meget gunstige forhold formerer bakterier sig hurtigt. Colibakterier der lever i menneskets tarm, kan f.eks. dele sig hvert 20. min. Det betyder at på 10 timer kan 1 bakterier blive til 1 milliard, hvis ingen af dem dør. Under ugunstige forhold kan mange bakterier overleve ved at indkapsle sig i en tynd skal, der kaldes en spore. Mange af disse sporer kan tåle både udtørring og kogning, og når de så kommer i gunstigt miljø igen, frigør bakterierne sig og begynder at formere sig. Bakterier forekommer almindeligvis i vand, så når fisken påvirkes evt. af stress, forringes dens modstandskraft og den bliver mere modtagelig for bakterieangreb. Nogle af disse bakteriesygdomme kan, gennem deres giftstof, føre til blodforgiftning hos fiskene.

5 Symptomer på angreb er nedsat appetit, mørkfarvning, udstående øjne, blødning i huden og kløe mod bunden. Furunkulose Forårsages af bakterien Aeromonas. Akutte tilfælde har en inkubationstid på 2 til 4 døgn, hvorimod kroniske tilfælde forekommer ved lavere temp. Og har en inkubationstid fra en til flere uger. Disse tilfælde kan pludseligt blomstre op hvis temp. stiger. Sygdommen kommer ind i kroppen på fisken enten igennem en rift på overfladen af fisken, eller igennem fordøjelseskanalen. Bakterien producerer et giftstof der ødelægger betændelsesreaktionen hos fisken, således at den bliver ubeskyttet mod bakterien, derefter udvikles en general infektion der dræber fisken. Oftest optræder sygdommen som en blodforgiftning, symptomerne er blødninger ved parrede finner, betændte punktformede blødninger. I akutte tilfælde bløder det fra gællerne, dette kan ses når man presser på gællelågene. Gællerne er lyse til næsten hvide. Hvis bakterien er trængt igennem en rift på fisken, udvikler det sig ikke altid til en blodforgiftning, men optræder oftest som en byld. Furunkulose kan forekomme hele året, men specielt i et forår som i år, kan den optræde kronisk, da fisken over en længere periode har levet under ugunstige forhold og kan være meget svækket på grund af de lave temp. og de meget store temp. Svingninger. Men typisk regnes furunkulose for en sommersygdom, der fremmes af høje Temp. samt stress og dårlig vandkvalitet. Aeromonas findes stort set overalt i vores vandmiljø og ligger bare der og venter på gunstige forhold til et sygdomsudbrud. Bakteriel gællesyge. Bakteriel gællesyge viser sig ved tilslimede gæller, der kan have helt sammensmeltede lameller. Den øgede slimmængde, gør at fisken lider af iltmangel. Man ved ikke helt om bakterierne er den primære årsag til sygdommen, eller om bakterierne først kommer, når gællerne af en anden grund er tilslimede og derfor udgør et egnet levested for bakterien. Inkubationstiden afhænger af bakteriestammen og hvor kraftig de andre sygdomsfremmende faktorer er. Tiden er fra 24 timer, til flere uger. Sygdommen fremmes kraftigt af høj ammoniakkoncentration, der er skadelig for de levende celler i gællerne. Almindelige sygdomstegn: De fleste sygdomme medfører forandring i fiskens udseende og adfærd. Som Koi ejer bør man holde øje med sine fisk og opdage og tolke sådanne forandringer, for så tidligt som muligt at sætte ind overfor sygdomsudbruddet. Enten kan man selv løse problemet eller også må fiskedoktoren tilkaldes. I de fleste tilfælde er bekæmpelseseffekt direkte proportional med hurtigheden i indsatsen. En erfaren Koi holder vil som regel hurtigt se de små ændringer i fiskens tilstand og deres opførsel. Symptomer: Hvis fisk ikke spiser normalt, kan man være sikker på, der er nogle problemer. Det er ofte det allerførste tegn på sygdom, og kan skyldes hurtig temperaturændring, lavt iltindhold, højt ammoniakindhold osv. Normalt går fisk i samlet flok, så er der en eller flere fisk der står for sig selv, kan dette også være sygdomstegn. Panikagtig svømning, spring i vandet kan være symptomer på parasitter, men også iltmangel eller tilslimede gæller. Er fisken sløv og står på bunden med indklappede finner, skal man være på vagt. Ligeledes hvis fisken konstant står i vandindløbet lige under vandoverfladen, snapper luft, står ved bunden, svømmer med bugen opad, springer op i luften, svømmer i cirkler eller ånder kraftigt. Alle disse nævnte adfærdsreaktioner kan være tegn på sygdomme.

6 Ser du et unormalt adfærdsmønster og er du i tvivl om hvad der kunne være eller er galt med dine fisk, så er det vigtigt, at du ikke bare handler i panik og smider en masse medikamenter i hovedet på fiskene, men derimod starter med at tjekke dine vand parametre, er disse i orden, så skal du få taget et skrab. Har du ikke muligheden selv, skal du tage kontakt til din forhandler og aftale en tid hvor du kan komme med din fisk, så han eller hun kan tage et skrab for dig. Du kan få taget skrab hos alle professionelle forhandlere, for hvordan kan de ellers tjekke deres egne fisk. Når du ankommer hos forhandleren, så lad altid fisken blive i bilen, indtil du har snakket med den person der skal foretage skrabet Når man laver et skrab på en fisk, gøres det ved at skrabe ganske let i slimlaget på fisken, så man får noget af slimet op på en glasplade, herefter trækkes slimet ind på midten af glasset og et dækglas lægges ovenpå. Her efter kan men så analysere slimet i et mikroskop og finde frem til en evt. skadevolder. Man kan nu sætte en effektiv behandling i gang, mod den pågældende skadevolder og ikke bare behandle i blinde. En fejlbehandling kan skade mere end den gavner, og for øvrigt er det også spild af penge. Søren Markussen Koi Team Enghavegaard

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova. Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Forebyggelse af influenza

Forebyggelse af influenza Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Forstoppelse og afføringsinkontinens

Forstoppelse og afføringsinkontinens Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE 1 Multipel sklerose er ikke en arvelig sygdom i den forstand, at man arver et fejlbehæftet gen, der forårsager sygdommen. Men der findes en række gener, der

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere