3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
|
|
- Frida Magdalene Fischer
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette notat udgør en yderligere opfølgning i form af en tredje evaluering af målopfyldelsen i strategien. I notatet præsenteres den overordnede udvikling i målopfyldelsen samt udviklingen inden for 36 branchegrupper for de tre prioriterede områder i strategien. For yderligere information om udviklingen på tværs af bl.a. sektorer, aldersgrupper og køn henvises til notatets bilag. Mål for arbejdsmiljøet Det fremgår af 2020-arbejdsmiljøstrategien, som der blev indgået en politisk aftale om i 2011, at der er enighed om følgende mål for arbejdsmiljøet i 2020: At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 25 pct. At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct. At andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger, er reduceret med 20 pct. NOTAT Sag Enhed Analyse og data Ansvarlig: Ann-Sophie Borgermann Side 1/13 Alvorlige arbejdsulykker Metode og måleperiode ift. arbejdsulykker Alvorlige arbejdsulykker defineres i denne sammenhæng som arbejdsulykker, der har ført til, at tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længerevarende sygefravær fra arbejdet (Arbejdstilsynet 2013). Målingen baseres på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén. I målingen indgår alle arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område, der har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. Arbejdsulykker, der har ført til et længerevarende sygefravær, identificeres ved at koble anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger om udbetalinger af sygedagpenge. Tilfælde, som har ført til et sygefravær på over 30 dage, indgår i målingen. I målingen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er referenceåret 2011, og ifølge målemetoden er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker 3,9 pr beskæftigede i Forekomsten skal falde til 3,0 i 2020, for at målet om en reduktion på 25 pct. er nået. Resultat Status for målopfyldelsen er ifølge en prognose at: Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 12 pct. fra 2011 til. Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker falder fra 3,9 pr beskæftigede i 2011 til 3,4 i. I 2015 stiger incidensen til 3,5 og er ifølge en prognose uændret i. Stigningen fra til er på ca. 2 pct. (figur 1). Samlet set er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker reduceret med ca. 12 pct. fra 2011 til (Arbejdstilsynet 2019). Af figur 1 fremgår, at niveauet i er lavere, end det har været i en længere årrække, hvor antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede har varieret mellem 3,7 og 4,2 i perioden
2 Figur 1. Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, pr beskæftigede, ( er baseret på en prognose 1 ) Side 2/13 Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og Syge- og barselsdagpengeregister For er der tale om en prognose, fordi tallene især i ikke er endelige på opgørelsestidspunktet. Det skyldes, at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmeldereglerne. Endvidere skyldes det, at der går en vis tid fra en arbejdsulykke anmeldes, til der kan foreligge en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvorvidt arbejdsulykken kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og om der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén. Erfaringen fra tidligere år er, at der med prognosen har været estimeret den rigtige udviklingstendens, men at niveauerne for de enkelte år er behæftet med mindre usikkerheder (Arbejdstilsynet 2019). I 2019 vil der blive udarbejdet en tilsvarende status for måltallene til og med I den forbindelse vil prognosen for blive erstattet af det faktiske antal på opgørelsestidspunktet, og der vil på tilsvarende vis blive beregnet en prognose for Brancher Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36 branchegrupper belyses på baggrund af anmeldte arbejdsulykker sket i Der er ikke beregnet prognoser for forekomsten i i de respektive branchegrupper, da det vurderes, at prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed. I forhold til antal årsværk er der i perioden blandt lønmodtagere anmeldt flest arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær i branchegruppen opførelse og nedrivning af byggeri. Herefter følger anlægsarbejde, vand, kloak og affald samt slagterier (figur 2). Med enkelte undtagelser ligger niveauet i 2015 lavere end i 2011 i alle branchegrupper, men udviklingen i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker varierer mellem branchegrupper (figur 2). Inden for bygge og anlæg ses fx et konstant fald fra 2011 til 2015 i branchegrupperne anlægsarbejde og færdiggørelse af byggeri, mens der i opførelse og nedrivning af byggeri ses et fald fra 2011 til og derefter en stigning i I døgninstitutioner og hjemmepleje ses især et fald fra , hvorefter forekomsten er nogenlunde uændret. Blandt de få branchegrupper, hvor der ikke ses et fald fra 2011 til 2015, kan fremhæves vand, kloak og affald, hvor niveauet i 2015 er uændret i forhold til i 2011, og transportmidler, hvor niveauet i 2015 er højere end i Data er blevet opdateret for hele perioden, og dertil er der foretaget mindre justeringer i datagrundlaget i forhold til anden midtvejsevaluering (Arbejdstilsynet 2017). Det har resulteret i mindre justeringer i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i enkelte år, men ikke ændret på den overordnede tendens.
3 Figur 2. Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, pr årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, Side 3/13 *) Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under ti tilfælde pr. år Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for Lønmodtagere og Syge- og barselsdagpengeregister. Årsager til udvikling/forbehold Prognosen for beregnes ved at anvende tidligere års informationer om, hvor lang tid der går fra arbejdsulykken sker, til den bliver anmeldt, og der foreligger en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt oplysninger om sygedagpenge (Arbejdstilsynet 2019).
4 Beregningen af prognosen er behæftet med usikkerhed blandt andet fordi, der ikke kan tages højde for eventuelle ændringer i forekomsten af arbejdsulykker fra år til år samt i ændringer i hvor lang tid, der går fra ulykkestidspunkt til anmeldelse. Dertil er prognosen behæftet med usikkerhed på grund af ændringer i andelen af uafsluttede sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Side 4/13 Det bemærkes endvidere, at ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge til arbejdsgivere kan have bidraget til den faldende tendens (Arbejdstilsynet 2019). De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vurderes, at de ikke ændrer på, at der er en faldende tendens i anmeldte alvorlige arbejdsulykker fra 2011 til og en efterfølgende stigning. Der må herudover tages forbehold for, at eventuelle ændringer i underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid også kan have indflydelse på udviklingstendensen, men der findes ikke viden herom. Psykisk arbejdsmiljø Metode og måleperiode ift. psykisk arbejdsmiljø Reduktionsmålet for psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den store spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH) som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år til og med Der er udviklet et belastningsindeks, som har til formål at måle andelen af lønmodtagere, der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger og samtidig har bestemte symptomer. Personer, som har følgende kombinationer af arbejdsmiljøpåvirkninger og symptomer, falder inden for indekset: 1. Personer, der er udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelsesmæssige krav og tidspres) og samtidig oplever en relativt høj grad af stress. 2. Personer, der er udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression. 3. Personer, der er udsat for mobning og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression. Belastningsindekset kan ikke opgøre andelen af lønmodtagere, der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skeletoverbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013). 2 Referencepunktet er 2012, da målopfyldelsen tager udgangspunkt i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, som gennemføres hvert 2. år, første gang i For psykisk arbejdsmiljø identificerede metoden i 2012 en gruppe på 14,5 pct. af lønmodtagerne (AH2012), som faldt inden for belastningsindeksets definition. Denne andel skal falde til 11,6 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået. Udviklingen i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø Status for målopfyldelsen er, at: Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget med 6,2 pct. fra 2012 til. 2 Kilden kan findes her:
5 I 2012 faldt 14,5 pct. af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, mens det i var 15,4 pct.. Det svarer til en stigning på 6,2 pct. i perioden Tabel 1 viser udviklingen i de fire måleperioder fra 2012 til med tilhørende konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen, er ændringen fra 2012 til statistisk signifikant. Side 5/13 Tabel 1. Udviklingen i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, (kalibreret til landsgennemsnit) År Andel Nedre grænse Øvre grænse (95%-konfidensinterval) (95%-konfidensinterval) ,46 13,9 15,0 15,13 14,6 15,6 16,89 16,3 17,5 15,36 14,9 15,8 Difference 2012-: 0,9 procentpoint Procentvis ændring 2012-: 6,2 pct. Test for ændring (p-værdi): 0,016* * Let statistik signifikant (p<0,05) Udviklingen inden for forskellige brancher Belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper er vist i figur 3. Af figuren ses, at det udover slagterier samt vand, kloak og affald særligt er brancher, som er karakteriseret ved arbejde med mennesker, der topper belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i. I følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere inden for indekset i : Slagterier, døgninstitutioner og hjemmepleje, vand, kloak og affald, hotel og camping samt restauranter og barer. I disse brancher varierer andelen, der falder inden for indekset, mellem ca. 20 og ca. 26 pct. Endvidere viser figur 3, at følgende fem brancher har den laveste andel af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i : Færdiggørelse af byggeri, kemi og medicin, landbrug, skovbrug og fiskeri, film, presse og bøger samt religiøse institutioner og begravelse. Over hele perioden har der i langt de fleste brancher været en mindre stigning i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. De største stigninger findes i installation og reparation af maskiner, frisører og anden personlig pleje, slagterier, restauranter og barer samt træ og møbler. De største fald findes i brancherne film, presse og bøger, kultur og sport, kemi og medicin, færdiggørelse af byggeri samt transport af gods. Det bemærkes, at branchen frisører og anden personlig pleje, er en branche med få respondenter, hvorfor der kan være udsving i branchens relative placering.
6 Figur 3. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, (kalibreret til landsgennemsnit) Side 6/13 Udviklingen i risikofaktorer Tabel 2 viser udviklingen i delkomponenterne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Af tabellen fremgår det, at der er sket et signifikant fald i andelen af lønmodtagere, som angiver at have været udsat for mobning, mens der ikke er sket ændringer i andelen, som angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold.
7 Tabel 2. Udviklingen i eksponeringerne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, (kalibreret til landsgennemsnit) Eksponering 2012 Ændring i procentpoint (2012-) Udsat for mobning 11,77 11,59 11,79 10,71-1,06 0,001* Udsat for vold 5,41 5,79 5,98 5,80 0,40 0,082 Truet med vold 8,51 8,39 8,78 8,35-0,16 0,568 *Let statistisk signifikant (p<0,05) Side 7/13 Tabel 3 viser udviklingen i delkomponenten psykosocial eksponering, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Lønmodtagerne skal have en samlet score på mindst 19 for at indgå i indekset. Tabel 3. Andel af lønmodtagere med en score for psykosocial eksponering på mindst 19, (kalibreret til landsgennemsnit) Samlet vægtning af de 11 psykosociale 2012 Ændring i procentpoint eksponeringer Psykosocial eksponeringsscore > 19 20,49 21,09 22,56 20,75 0,25 0,541 Som det fremgår af tabel 3, er andelen af lønmodtagere med en samlet psykosocial eksponeringsscore på mindst 19 uændret mellem 2012 og. Målet for psykosocial eksponering består af 11 eksponeringsmål. Udviklingen i den gennemsnitlige score for hver af de 11 psykosociale eksponeringsmål ses nedenfor i tabel 4. Tabel 4. Udviklingen i de enkelte psykosociale eksponeringsmål, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, (kalibreret til landsgennemsnit). Psykosociale eksponeringer Score 2012 Score Score Score Ændring Hjælp og støtte fra nærmeste leder? 3,56 3,55 3,56 3,59 0,04 0,001* Kollegial anerkendelse 4,02 4,03 4,01 4,03 0,02 0,035* Kollegialt samarbejde 4,19 4,22 4,20 4,24 0,05 <0,0001*** Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses 4,34 4,32 4,30 4,30-0,04 <0,0001*** Følelsesmæssigt berørt af arbejdet 2,87 2,80 2,79 2,78-0,09 <0,0001*** Nok information til at udføre arbejdet 3,85 3,87 3,85 3,88 0,03 <0,0001*** Vejledning og instruktion 3,74 3,76 3,75 3,76 0,03 0,006** Klarhed i arbejdsopgaver 4,33 4,30 4,28 4,27-0,05 <0,0001*** Ej modsatrettede krav i arbejdet 3,28 3,25 3,27 3,29 0,01 0,482 Ej nok tid til arbejdsopgaver 2,61 2,60 2,66 2,61 0,00 0,683 Svære tidsfrister 3,11 3,13 3,13 3,10-0,01 0,237 *Let statistisk signifikant (p<0,05) **Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001) ***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001) Tabel 4 viser, at der er sket en positiv udvikling i den gennemsnitlige score inden for seks af de 11 psykosociale eksponeringer. Således er sket en statistisk signifikant stigning i Hjælp og
8 støtte fra nærmeste leder, Kollegial anerkendelse, Kollegialt samarbejde, Nok information til at udføre arbejdet samt Vejledning og instruktion og et statistisk signifikant fald i Følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i de to eksponeringer Indflydelse på, hvordan opgaver løses samt Klarhed i arbejdsopgaver, hvor der er sket et statistisk signifikant fald. De øvrige tre psykosociale eksponeringer er uændrede fra 2012 til. Side 8/13 Udviklingen i symptomer Tabel 5 viser andelen af lønmodtagere, der rapporterer symptomer på stress eller depression ved de fire målinger. Det fremgår af tabellen, at både andelen med symptomer på stress og især depression er steget signifikant fra 2012 til. Tabel 5. Udviklingen i symptomer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, (kalibreret til landsgennemsnit). Symptom 2012 Ændring i procentpoint Depressionsscore på mindst 13 22,03 22,28 24,99 25,32 3,45 <0,0001*** Stress-score på mindst 6 20,84 21,12 23,12 21,79 0,95 0,025* *Let statistisk signifikant (p<0,05) **Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001) ***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001) Årsager til udviklingen Stigningen i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, kan primært tilskrives en stigning i andelen, som rapporterer symptomer på depression og, i mindre grad, stress. Muskel-skeletbelastninger Metode og måleperiode ift. muskel-skeletoverbelastninger Reduktionsmålet for muskel-skeletoverbelastninger måles også ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH). Der er udviklet et belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, som har til formål at måle andelen af lønmodtagere, der både er udsat for muskel-skeletpåvirkninger i arbejdet (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft) og vurderer arbejdet som fysisk hårdt, og som samtidig rapporterer symptomer på smerter og træthed. Belastningsindekset kan ikke opgøre hvor mange, der er overbelastede i klinisk forstand. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013). 3 Referencepunktet er 2012, hvor Arbejdsmiljø og Helbred, som målopfyldelsen baserer sig på, blev gennemført første gang. For muskel-skeletbesvær identificerede metoden en gruppe på 9,7 pct. i 2012 (AH2012). Denne andel skal falde til 7,7 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået. Udviklingen i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær Kilden kan findes her:
9 Status for målopfyldelsen er, at: Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær er uændret fra 2012 til. Side 9/13 I 2012 faldt 9,7 pct. af lønmodtagerne inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, mens det i var 9,9 pct. Det svarer til en ikke statistisk signifikant stigning på 1,9 pct. i perioden Tabel 6 viser udviklingen fra 2012 til samt konfidensintervaller og p-værdi. Det fremgår af tabellen, at ændringen fra 2012 til ikke er statistisk signifikant. Tabel 6. Udviklingen i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, (kalibreret til landsgennemsnit). År Andel Nedre grænse Øvre grænse (95%- (95%-konfidensinterval) konfidensinterval) ,67 9,1 10,2 8,53 8,1 9,0 11,10 10,6 11,6 9,85 9,5 10,2 Difference 2012-: 0,2 procentpoint Procentvis ændring 2012-: 1,9 pct. Test for ændring (p-værdi): 0,608 Udviklingen inden for forskellige brancher Belastningsindekset for muskel-skeletbesvær fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper er vist i figur 4. Af figuren fremgår det, at det særligt er i brancher præget af manuelt arbejde, at en stor andel af lønmodtagerne falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. I følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere inden for indekset i : Opførelse og nedrivning af byggeri, frisører og anden personlig pleje, rengøring, slagterier samt færdiggørelse af byggeri. I disse brancher varierer andelen, der falder inden for belastningsindekset, mellem ca. 18 og ca. 25 pct. De fem brancher, hvor den laveste andel af lønmodtagerne falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær i, er: IT og telekommunikation, universiteter og forskning, energi og råstoffer, film, presse og bøger samt kontor. Der er stor forskel på brancherne i forhold til, om der har været stigninger eller fald i perioden De største stigninger i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, findes i brancherne frisører og anden personlig pleje, installation og reparation af maskiner, slagterier, nærings- og nydelsesmidler samt daginstitutioner og hjemmepleje. De største fald findes i brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri, anlægsarbejde, hospitaler, plast, glas og beton samt transport af passagerer. Det bemærkes, at branchen frisører og anden personlig pleje er en branche med få respondenter, hvorfor der kan være udsving i branchens relative placering.
10 Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskelskeletbesvær, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper, (kalibreret til landsgennemsnit) Side 10/13
11 Udviklingen i risikofaktorer for muskel-skeletbesvær Tabel 7 viser udviklingen i delkomponenterne fysisk hårdt arbejde og mindst én fysisk eksponering, som indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Tabellen viser, at der er sket et signifikant fald på ca. 4 procentpoint i andelen af lønmodtagere, som oplever fysisk hårdt arbejde, fra 2012 til. Side 11/13 Tabel 7. Udviklingen i delkomponenterne fysisk hårdt arbejde og mindst én fysisk eksponering, der indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, (kalibreret til landsgennemsnit) Eksponering 2012 Ændring i procentpoint (2012-) Fysisk hårdt 31,46 27,38 31,01 27,49-3,98 arbejde <0,0001*** Mindst én fysisk eksponering 59,27 56,96 58,16 58,88-0,39 0,439 ***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001) Delkomponenten mindst én fysisk eksponering består af otte eksponeringsmål. Udviklingen i disse eksponeringsmål er vist i tabel 8. Selvom der ikke har været en statistisk signifikant ændring i det samlede eksponeringsmål mindst én fysisk eksponering (tabel 7), har der fra 2012 til været en signifikant stigning i andelen, der svarer, at de arbejder med ryggen vredet mindst ¼ af tiden eller har gentagne bevægelser mindst ¼ af tiden. Omvendt er der sket et signifikant fald i andelen, som går og står mindst ¾ af tiden eller løfter mindst 30 kg. Tabel 8. Udviklingen i de enkelte fysiske eksponeringsmål, der indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, (kalibreret til landsgennemsnit) Eksponering Ændring i 2012 procentpoint (2012-) Går og står mindst ¾ af tiden 40,96 39,29 40,79 39,62-1,35 0,01* Sidder på hug mindst ¼ af tiden 17,16 17,17 18,21 16,91-0,26 0,54 Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden 21,09 20,91 22,25 20,98-0,11 0,81 Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden 31,35 30,67 31,75 31,11-0,25 0,63 Typiske løft vejer mindst 30 kg 5,12 4,26 4,15 4,03-1,10 <0,0001*** Vrider i ryggen mindst ¼ af tiden 29,29 27,91 30,69 30,87 1,58 0,002* Arme løftet mindst ¼ af tiden 19,43 18,33 20,18 19,30-0,14 0,757 Gentagne bevægelser mindst ¼ af tiden 22,20 20,44 22,55 25,00 2,8 <0,0001*** *Let statistisk signifikant (p<0,05) **Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001) ***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001) Udviklingen i symptomer Som det fremgår af tabel 9, er der fra 2012 til sket en signifikant stigning i et af de to symptomer, som indgår i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær. Det drejer sig om andelen, som er noget træt eller meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag. Derimod er andelen, der er begrænset i arbejdet pga. smerter de sidste tre måneder, uændret.
12 Tabel 9. Udvikling i symptomerne, der indgår i belastningsindekset for muskelskeletbesvær, (kalibreret til landsgennemsnit) Symptom 2012 Ændring i procentpoint (2012-) Noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag 63,98 64,27 65,76 64,92 0,94 <0,0001*** Begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder 24,87 23,48 26,81 25,60 0,72 0,121 ***Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001) Side 12/13 Årsager til udviklingen Der er ikke sket en statistisk signifikant ændring i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fra 2012 til. Udviklingen dækker over, at der fra 2012 til er sket et signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der svarer, at de har et hårdt fysisk arbejde og en signifikant stigning i andelen, der er noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag.
13 Kilder Arbejdstilsynet Målemetode og referencepunkt for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Side 13/13 Arbejdstilsynet. Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Arbejdstilsynet Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Arbejdstilsynet Status til og med for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Arbejdstilsynet. Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Arbejdstilsynet Status til og med for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i arbejdsmiljøstrategien. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet-besvær. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Notat. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i Notat.
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereStatus til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien
NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om
Læs mereStatus til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien
Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereEn reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på 25 pct.
NOTAT Sag 20175000777 Status til og med 2016 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Der laves årligt en status for målet om reduktion i alvorlige arbejdsulykker
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereStatus for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch
Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020
Læs mereB I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 656 Offentligt B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r. 6 5 6 ( a l m. d e l ) Bilag 1: oversigter over
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereNFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj
Læs mereERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015
ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereArbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012
Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer
Læs mereAkademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet
Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet
ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Bilag Bilag til Anmeldte erhvervssygdomme 2013 Tabel 1.1 Anmeldte erhvervssygdomstilfælde
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereNedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede
FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede
Læs mereArbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme
Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens
Læs mereANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011
ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj
Læs mereArbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume
Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereHar du pga. smer- ter været be- de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø. grænset på dit. arbejde inden for (4,651) Ingen sammen- hæng (1,929)
Daginstitutioner Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der på "Daginstitutioner" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable. Tabel 1 e mellem MSB-variable
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008
Årsopgørelse 2008 Anmeldte arbejdsulykker 2003-2008 Årsopgørelse 2008 Arbejdstilsynet, juni 2009 ISBN nr. 87-7534-590-0 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008 over anmeldte arbejdsulykker indeholder
Læs mereSøg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015
Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke
Læs mereOpgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien.
Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet 2015. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Indhold Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereStatens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne
NOTAT 28. marts 2017 Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne J.nr. 20165200110 Analyse og Data
Læs mereANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012
ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereFælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne
- Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...
Læs mereERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet
ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2013 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over
Læs mereBranche-, job- og størrelsesgrupper i data
Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereHvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen
Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn Indlæg på årskonference BAR tranport og engros 22. Oktober 2015 Tilsynsdirektør Jan Møller Mikkelsen Emner ved dagens indlæg. Udfordringer for Arbejdstilsynet
Læs mereUnderanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013
NOTAT Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013 28. marts 2017 J.nr. 20155000037 ADA Sammenfatning Underanmeldelsen af anmeldepligtige
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?
Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske
Læs mereNotat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet
NOTAT Arbejdsgivernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker i 2011. 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Introduktion Notatet er en sammenfatning og summering af arbejdsgiveres omkostninger
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning
Læs merePsykiske belastninger i det offentlige og private
Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:
Læs mereDanskernes arbejdsmiljø Projektledelsen: Elsa Bach. Analysegruppe: Cecilie Thorning Jensen, Nina Føns Johnsen, Peter Linde og Elsa Bach
Danskernes arbejdsmiljø 2016 Danskernes arbejdsmiljø 2016 Projektledelsen: Elsa Bach Analysegruppe: Cecilie Thorning Jensen, Nina Føns Johnsen, Peter Linde og Elsa Bach Redaktion: Inger Schaumburg Fotografer:
Læs mereDe sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).
NOTAT 28. marts 2017 Statens samlede omkostninger ved arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011. En sammenfatning af to notater om udgiftskomponenterne sygedagpenge, skattetab og sundhedsydelser J.nr. 20165200110
Læs merearbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4
Læs mere3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt
Arbejdstilsynets tilsynspraksis Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt Agenda De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsynsindsats Arbejdstilsynets reaktioner
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål
Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereLængere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats
P r æ s e n t a t i Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats Direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand 9. april 2019 1. Missionen om at forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær 2.
Læs merearbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009 Årsopgørelse 2009 2. udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-598-6
Læs mereHvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?
P r æ s e n t a t i Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? 19.november Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Program
Læs mereHvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger?
Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger? 31. januar 2019: Gå hjem-møde om arbejdsbetinget eksem Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA Plan:
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereArbejdsmiljø og helbred offshore
P r æ s e n t a t i Nina Føns Johnsen Senioranalytiker nfj@nfa.dk På vegne af Anne-Sophie Krarup Hansen Arbejdsmiljø og helbred offshore Gå-hjem-møde i Esbjerg, november 2018 Agenda 1. Baggrund 2. Kort
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereArbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
Læs mereKommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede
Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 6013 708 NOVEMBER 018 Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring 1.500 fuldtidsbeskæftigede Sygefraværet for omsorgsarbejde er højere blandt kommunalt ansatte end
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereSEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB
SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mere