PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT
|
|
- Stine Laustsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN MINDRE ULIGHED I INGEN SKAL STÅ ALENE MED
2 2 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 3 VI VIL EN FREMTID UDEN PEJLE- MÆRKER Det går bedre med kræftbehandlingen i Danmark, og der kommer hele tiden ny viden og nye mulig heder til. Det skal vi glæde os over. Men vi skal sam tidig opretholde det tårnhøje ambitionsniveau og knokle for at opnå endnu flere fantastiske fremskridt, som kommer alle til gode i fremtiden. Befolkningen bliver gradvist ældre, og det betyder, at flere vil få kræft i fremtiden. Derfor skal vi satse massivt på at undgå så mange kræfttilfælde som overhovedet muligt. Hvert eneste kræftt ilfælde, der kan forebygges, tæller. Og vi skal have alle med. Vi skal også være der med hjælp til alle, der pludselig får vendt hverdagen på hovedet, når de får kræft tæt ind på livet og skal lære at navigere igennem et sygdomsforløb. Det kræver en række ambitiøse indsatser, og i Kræftens Bekæmpelse vil vi frem mod 2025 arbejde særligt dedikeret med tre pejlemærker, som vil hjælpe os med at nå vores mission om, at så få som muligt får kræft, at så mange som muligt overlever kræft, og at livet med og efter kræft bliver så godt som muligt for patienter og pårørende. De tre pejlemærker er beskrevet og uddybet i det følgende, og vi vil i Kræftens Bekæmpelse målrettet følge ordene op med konkrete handlinger. Vi vil også invitere til brede samarbejder, for når vi løfter sammen, kan vi løfte mere. Og vi har brug for alle gode kræfter for at nå de vigtige mål. ET SKRIDT FORAN Kræftoverlevelsen skal øges fra 62 pct. til mindst 75 pct. MINDRE ULIGHED I INGEN SKAL STÅ ALENE MED Helen Bernt Andersen Formand, Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse Antallet af rygere skal halveres, da rygning er den største enkeltårsag til kræft.
3 4 PEJLEMÆRKER 1 ET SKRIDT FORAN HANDLING For at komme Et skridt foran kræft skal vi sætte ind på en række områder. Kræftens Bekæmpelse har som ambition f.eks. at: bidrage massivt via forskning med ny viden om, hvordan vi forstår, diagnosticerer og behandler kræft. Derved optimeres den enkeltes mulighed for at blive sygdomsfri. støtte udvikling og iværksættelse af nye og bedre muligheder for tidlig opsporing. Tidlig opsporing øger chancerne for overlevelse. En ud af tre danskere rammes af kræft på et tidspunkt i deres liv, og kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Der er plads til markante forbedringer, så færre får kræft og flere overlever kræft. Alt for mange dødsfald skyldes, at vi for sent opdager kræftsygdomme, vi effektivt kunne behandle eller helt have undgået, hvis vi havde haft den rette forebyggelsesindsats. Vi ved, at fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men vi lever generelt for usundt, og kurverne viser, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed. Det billede kan og skal ændres. Vi skal være et skridt foran kræft. Tidlig opsporing, hurtig diagnostik og behandling af højeste kvalitet uden fagligt ubegrundede ventetider vil øge chancerne for et langt og godt liv. Det skal være nemt at leve sundt og undgå kræft, der kan forebygges. Rygning er stadig den største dræber, og derfor skal vi sætte massivt ind for at sikre, at vores børn og unge aldrig lærer at ryge. Samtidig skal alle, som er begyndt at ryge, have nem adgang til rygestoptilbud. Frem mod 2025 vil Kræftens Bekæmpelse arbejde målrettet for, at Danmark kommer et skridt foran kræft ved, at: kræftoverlevelsen øges fra 62 pct. til mindst 75 pct. antallet af rygere halveres, da rygning er den største enkeltårsag til kræft. styrke overførsel af forskningsresultater til kræftbehandling. Det vil bidrage til bedre behandling og bedre chancer for at overleve med færre senfølger. holde et skarpt øje med, at alle kræftpatienter får den rette behandling uden unødig ventetid. De anbefalede forløbstider skal overholdes, og patienter skal modtage en behandling, der bygger på nyeste og bedste internationale evidens. fremme personlig medicin, hvor relevant forebyggelse, den rette behandling og en skræddersyet opfølgning tager afsæt i individuelle forudsætninger, symptomer, sundhedsdata og biologiske profiler. arbejde målrettet for en national plan mod tobak. Bl.a. skal prisen på cigaretter hæves markant og til samme niveau som i de mest ambitiøse lande omkring os. være førende i at udvikle og fremme indsatser, der giver danskerne mere sundhed og flere gode leveår. 1 Med kræftoverlevelse menes den relative 5-års overlevelse. Det kan tolkes som sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever, hvis man ser bort fra andre dødsårsager. Den relative overlevelse korrigerer for dødsfald, der ikke er relateret til kræftsygdommen: kraeft-i-tal/nogletal/overlevelse/ EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV FIRE UD AF 10 TILFÆLDE KAN FOREBYGGES bidrage til at samle og styrke de nationale kræftforskningsmiljøer gennem Danish Comprehensive Cancer Center, så dansk kræftforskning og -behandling får de bedst mulige rammer for at udvikle og dele ny viden til gavn for patienterne.
4 6 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 7 2 MINDRE ULIGHED I HANDLING Mindre ulighed i kræft er en bred samfundsudfordring, som kalder på nye tilgange og løsninger. Kræftens Bekæmpelse har som ambition f.eks. at: indgå forpligtende partnerskaber med andre organisationer om indsatser, der skal afhjælpe social ulighed i sundhed. Multisygdom og sygdomme med lignende livsstilskomponenter er centrale temaer. Kræft er en sygdom med mange uligheder både social ulighed, geografisk ulighed og ulighed mellem kræfttyper. Personer med kort uddannelse og lav indkomst har større risiko for at få kræft og dårligere mulighed for at overleve i forhold til personer med længere uddannelse og højere indkomst. Ser man på tværs af landet og på tværs af de forskellige kræftdiagnoser, er det tydeligt, at de seneste års fremskridt på kræftområdet ikke har gavnet alle lige meget. Med flere single-husholdninger i Danmark er vi desuden nødt til at reagere på vores viden om, at personer og især mænd der bor alene, oftere kommer senere til læge med alarmsymptomer og generelt har dårligere vilkår for at klare sig godt gennem et kræftforløb. Der er markant ulighed i kræft, og udviklingen går den forkerte vej. Det er uacceptabelt, og derfor er det Kræftens Bekæmpelses ambition, at kurven knækkes og uligheden i kræft bremses. Kræftens Bekæmpelse vil frem mod 2025 arbejde for at mindske uligheden i kræft, så de patienter, der klarer sig dårligst, også får del i fremgangen på kræftområdet. Vi vil opnå lige og gode muligheder for at forebygge og behandle alle former for kræft hos alle. Vi vil bryde mønstre, tænke nyt og på tværs, og i det hele taget sikre, at patienter får præcis den behandling, der er den rette for den enkelte. Vi sigter efter en høj fællesnævner og ønsker, at alle oplever samme høje kvalitet. Vi ved, at vi ikke kan vende tendensen alene. Derfor vil vi skabe partnerskaber og arbejde for, at alle aktører i sundhedsvæsenet forpligter sig til at stå sammen mod ulighed. Læs mere om social ulighed i kræft i Danmark på fremme forskning inden for tidlig diagnose og i de kræfttyper, som i dag har dårlige prognoser. sætte massivt ind for et ensartet tilbud af højeste kvalitet på kræftområdet uanset bopæl i Danmark. forebygge og mindske de væsentligste risikofaktorer for kræft, såsom rygning og overvægt blandt mindre ressourcestærke og sårbare grupper. sikre en systematisk indsats omkring rygestop til alle kræftpatienter. øge deltagelse i screeningsprogrammer blandt sårbare og mindre ressourcestærke grupper. sikre bedre udredningsforløb og øge opmærksomheden på patienter, der bor alene. sikre, at sårbare grupper tilbydes støtte til at gennemføre behandlingsforløb. For eksempel Navigator-ordningen. arbejde for, at kræftrehabilitering og palliation tilpasses og målrettes den enkelte. arbejde for, at loven om egenbetaling på tolkebistand afskaffes.
5 8 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 9 3 INGEN SKAL STÅ ALENE MED HANDLING For at indfri løftet om, at Ingen skal stå alene med kræft skal vi sætte ind på en række områder. Kræftens Bekæmpelse har som ambition f.eks. at: understøtte, at alle patienter får overblik over eget forløb, og at alle, der ønsker det, oplever at blive involveret i beslutninger om egen behandling. Sundhedsvæsenet er under forandring, og det har stor betydning for kræftpatienter og deres pårørende. Den specialiserede behandling centreres på store sygehuse. Flere sundhedsopgaver skal løftes af kommunerne og almen praksis. Indlæggelsestiden bliver kortere, og nye teknologier til hjemmebehandling tages i brug. Samtidigt vil antallet af kræftpatienter stige markant de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre. Flere patienter vil opleve at skulle navigere gennem et kræftforløb, og flere patienter vil også have andre sygdomme at slås med. Kræftens Bekæmpelse vil ikke acceptere, at patienter bliver tabt undervejs i systemet, eller at patienter skal opleve at stå alene med kræft. Kræft rammer den enkelte, men overkommes i fællesskab. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse frem mod 2025 arbejde målrettet for, at sundhedsvæsenet opfylder patienter og pårørendes behov i sammenhængende forløb, der trygt viser vej gennem sygdom og behandlingsforløb og tilbage til hverdagslivet. Det er patienterne og deres pårørende, der lever med kræften og de eventuelle senfølger, og derfor skal deres ønsker høres og respekteres. Mange mennesker har kræft tæt inde på livet, og Kræftens Bekæmpelse vil aktivt hjælpe med til at etablere værdifulde, sociale fællesskaber og et stærkt sammenhold rundt om dem, der er ramt af kræft. Via vores mange frivillige aktiviteter og kræftrådgivninger i hele landet vil vi sikre, at patienter og pårørende får den nødvendige støtte og opbakning undervejs. fastholde, at alle kræftpatienter skal vide, hvilken læge der er deres patientansvarlige læge. holde øje med, at alle kræftpatienter får en individuel plan for opfølgning ved overgangen til efterforløbet. understøtte, at kræftpatienter, der har behov, skal have en genoptræningsplan ved udskrivelse. sikre, at støtte og vejledning er synlig og tilgængelig for alle kræftpatienter og pårørende i sundhedsvæsenet og hos Kræftens Bekæmpelse. udvikle egne tilbud, så de vedbliver at møde brugernes behov bl.a. i forhold til fleksibel adgang. styrke indsatsen for at etablere sociale netværk og fællesskaber gennem rådgivning og støttetilbud såvel som fundraisingaktiviteter, kampagner mv. skærpe bevågenheden og indsatsen på de områder, som har betydning for at komme tilbage til hverdagen, såsom rehabilitering, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, senfølger og palliation. arbejde målrettet for bedre rammer og tilbud for patienter og pårørende i samarbejde med kræftpatienter, pårørende, hospitaler, praksissektor og kommuner.
6 10 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 11 VI FØLGER DE VIGTIGE UDVIKLINGS- TENDENSER I SAMFUNDET I arbejdet med pejlemærkerne mod 2025 har vi særligt blik for fem vigtige udviklingstendenser: 1. Digitalisering og teknologisk udvikling 2. Den demografiske udvikling 3. Tendenser i danskernes livsstil 4. Det nære sundhedsvæsen 5. Individualisering, personalisering og involvering 1. DIGITALISERING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING Vi står midt i en digital og teknologisk transformation med hastige og afgørende forandringer. Vi klarer flere og flere ting i hverdagen digitalt, engagerer os i digitale fællesskaber på sociale medier, ligesom vi søger og modtager information digitalt. Apps og digitale selvbetjeningsløsninger åbner muligheder for fleksibel adgang til sundhedsvæsenet og for at overvåge egen sundhed, mens ny teknologi kan forbedre eksempelvis kræftbehandlingen. 2. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING Befolkningen bliver gradvist ældre, og vi bor i stigende grad alene. Da kræft overvejende er en aldersbetinget sygdom, vil stadig flere opleve at få en kræftdiagnose i løbet af deres liv. Det årlige antal kræfttilfælde forventes at stige fra omkring i til flere end i , hvilket er en stigning på 30 pct. 2 Flere kræftpatienter skal behandles i det danske sundhedsvæsen samtidig med, at stadigt flere kræftramte bliver helbredt eller lever med en kræftsygdom. Ved udgangen af 2011 var der kræftoverlevere i Danmark. Fremskrivninger viser, at omkring danskere vil være kræftoverlevere i TENDENSER I DANSKERNES LIVSSTIL Med den seneste sundhedsprofil kan vi desværre konstatere, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed. 4 Flere unge begynder at ryge, og mere end halvdelen af os vejer nu for meget. Rygning er stadig den største dræber, men overvægt øger risikoen for 13 kræftformer, og i løbet af de næste 30 år vil overvægt betyde flere kræfttilfælde. 5 På alle områder er der stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med hhv. en kort og en lang uddannelse, og der er Kræftoverlevere (prævalens) 2011 er defineret som antal personer i Danmark der tidligere havde fået en kræftdiagnose og som stadig var i live ved udgangen af 2011, uanset om personen stadig var i behandling eller kunne betragtes som kureret. I forbindelse med det årlige 6. martsmøde i 2014 med temaet Flere og flere kræftpatienter er sundhedsvæsenet klar? estimerede Kræftens Bekæmpelse antallet af kræftoverlevere i 2025 til brug for baggrundsmateriale og fremtidsscenarier. ulighed i, hvilke samfundsgrupper der tager de forebyggende livsstilsanbefalinger til sig. 4. DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Det danske sundhedsvæsen er under forandring, og det har betydning for rammerne omkring kræftpatienter og deres pårørende. Nogle af de vigtigste tendenser er, at organiseringen af sundhedsvæsenet ændres. Nye styringsformer afprøves i erkendelse af, at der skal nye modeller til. Den specialiserede behandling centreres, mens der i stigende grad lægges flere sundhedsopgaver hos kommunerne og almen praksis. Indlæggelsestiden forkortes, og nye teknologier til hjemmebehandling tages i brug. Det stiller større krav til kompetencer og koordination i hele kræftforløbet fra første henvendelse til egen læge til behandling og opfølgning er afsluttet. 5. INDIVIDUALISERING, PERSONALISERING OG INVOLVERING Danskerne forventer en individualiseret tilgang til diagnostik, behandling, opfølgning og rådgivning i sundhedsvæsnet såvel som i samfundet i øvrigt. Udviklingen går i retning af mere personlig medicin og individualiseret eller skræddersyet forebyggelse. Ved at kombinere oplysninger om for eksempel livsstil, levevilkår og genetiske risikofaktorer er der i dag mulighed for at lave langt mere målrettet forebyggende indsats. Kræftens Bekæmpelse skal være på højde med denne tendens og arbejde for, at nye metoder og viden udvikles og implementeres klogt og med fokus på etik. Vi vil desuden arbejde for at møde medlemmernes, bidraggivernes og frivilliges forventninger om mere målrettet og relevant involvering og kommunikation. 4 Sundhedsprofilen er udarbejdet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Mere end danskere deltog i undersøgelsen. ny-undersoegelse-det-gaar-den-forkerte-vej-med-sundheden D8ABF9DE895A6132C.ashx 5
7 12 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 13 TAK TIL ALLE INVOLVEREDE Kræftens Bekæmpelses pejlemærker mod 2025 lægger sig i forlængelse af vores vision, mission og værdier. De er blevet til gennem bred involvering af frivillige, ansatte, støttere, kritikere, meningsdannere, samarbejdspartnere herunder andre patientforeninger, sundhedsvæsenet og udenlandske kræftforeninger. At være involverende er en værdi i Kræftens Bekæmpelse, fordi involvering øger kvaliteten i vores arbejde og sikrer, at vi har fokus på de vigtigste udfordringer inden for kræftområdet. Vi er overbeviste om, at den rette involvering hjælper os til at opnå de bedst tænkelige resultater, den størst mulige opbakning og et stærkt medejerskab til vores arbejde for kræftsagen. Derfor vil vi gerne sige tak til alle, der har deltaget i processen. Bidrag fra involveringsprocessen har været afgørende for at sikre, at pejlemærkerne blev så ambitiøse og relevante som muligt.
8 14 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 15 Formål og udgifter OM ENS BEKÆMPELSE 62 % FORSKNING 3% ADMINISTRATION 18% OPLYSNING Forskning, forebyggelse og patientstøtte er foreningens tre hovedformål, og de indsamlede midler bliver forvaltet med den største respekt og altid med høj kvalitet i opgaveløsningen og stor omkostningsbevidsthed for øje. Kræftens Bekæmpelse blev dannet i Den gang var foreningens vigtigste opgave at behandle og helbrede patienter for kræft. Derudover skulle Kræftens Bekæmpelse støtte den eksperimentelle og kliniske kræftforskning, sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling og støtte nødlidende kræftpatienter. 17 % PATIENTSTØTTE FRIVILLIGE Det svarer til: 970 FULDTIDS- STILLINGER De frivillige er fundamentet Næsten danskere arbejder frivilligt for kræftsagen, hvilket svarer til cirka 970 fuldtidsstillinger. Med omkring 710 fuldtidsansatte er der dermed flere frivillige end ansatte i Kræftens Bekæmpelse. 710 FULDTIDS- ANSATTE I dag arbejder Kræftens Bekæmpelse stadig inden for de tre hovedområder forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende, mens behandlingen er overtaget af det offentlige. Kræftens Bekæmpelse er en troværdig, veldrevet og professionel forening, der er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, der baserer sig på medlemskab og frivilligt arbejde, og hvor lokalforeninger og frivillige gør en stor indsats for, at vi når vores mål. En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv syg af kræft. To ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle danskerne i et stærkt og aktivt fællesskab om Kræftens Bekæmpelses overordnede vision om et liv uden kræft.
9 CANCER.DK MAJ 2019
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereIndspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereStillings- og personprofil. Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte. November 2018
November 2018 Strandboulevarden 49 2100 København Ø Stillings- og personprofil Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte Tlf +45 3525 7500 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereNotat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler
Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereKræftens Bekæmpelse Repræsentantskabsmøde 2017 Hovedbestyrelsens beretning
Kræftens Bekæmpelse Repræsentantskabsmøde 2017 Hovedbestyrelsens beretning Sammen flytter vi kræftbehandlingen fremad Kræftens Bekæmpelse står på et stærkt fundament af frivillige og demokratisk valgte.
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereOUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereSKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente
SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs merePulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet
Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden
2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder -De lokale foreningers rolle ift. fastholdelse af sunde friluftsvaner Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetes i Danmark Ca. 250.000 danskere er diagnosticeret
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereTitel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National
Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det offentlige National 2016-2020 Omfattende digitaliseringsstrategi gældende for stat, regioner og kommuner.
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereE-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?
E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? Anders Kjærulff Direktør i Silkeborg Kommune Stor ændring af sundhedsvæsenet: Løkke skaber
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereDin indsats som frivillig har afgørende betydning. Frivillig i Kræftens Bekæmpelse
Din indsats som frivillig har afgørende betydning 1 Din indsats som frivillig har afgørende betydning er udgivet af 2013. Tak til de mange frivillige, der har givet input og kommentarer til indholdet.
Læs mereNotat. 15. august Stillings- og personprofil for områdechef i Område Midtjylland
Notat 15. august 2019 Forening og Frivillige Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Stillings- og personprofil for områdechef
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mere